Lærermateriale til tema om EU's institutioner

Større

 

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet.

Det er også muligt blot at anvende elevopgaver og elevøvelser som et katalog til inspiration.

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul a 90 min. 

  • Kort indledende (og forhåbentlig motiverende) diskussion ud fra lærerens spørgsmål ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?” (underforstået: Hvorfor er den viden vigtig?)
  • Giv eleverne tid til at læse teksten på hjemmesiden om institutionerne og giv eleverne tid til at besvare spørgsmålet til EU’s institutioner. Diskutér herefter i fællesskab på holdet, hvorfor der er så mange institutioner i EU?
  • Giv eleverne tid til i grupper at læse de 5 sider om hver institution (henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd) og bed dem besvare de tilhørende elevspørgsmål til hver institution undervejs
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion.

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler a 90 min.

  • Kort indledende (og forhåbentlig motiverende) diskussion ud fra lærerens spørgsmål ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?” (underforstået: Hvorfor er den viden vigtig?)
  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden om institutionerne samt de 5 sider om hver institution (henholdsvis Europa-Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, EU-Domstolen og Det Europæiske Råd)
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4 personer, så dem med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet og de 5 institutioner
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion
  • Vælg 1 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler a 90 min.

  • Kort indledende (og forhåbentlig motiverende) diskussion ud fra lærerens spørgsmål ”Hvorfor skal vi lære om EU’s institutioner – hvad skal vi bruge den viden til?” (underforstået: Hvorfor er den viden vigtig?)
  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksterne på hjemmesiden og læst anden grundbogslektie fordelt på de enkelte moduler
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så dem med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet og de 5 institutioner
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste pointer ved hver institutions opbygning og funktion
  • Vælg 2-3 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne om EU’s institutioner, som vi kan anvende fremover?

Forslag til lektie i ekspertversionen:

  • Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 34-44.
  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2013. Side 57-93 (evt. også side 93-97).
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. Side 17-29.
  • Morten Kelstrup m.fl.: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retslige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. Side 87-113.
 

Didaktiske overvejelser og muligheder

  • Typologi-skema til EU’s institutioner
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s institutioner (se forslag). De fleste grundbogstekster om EU’s institutioner er samlet set lange, og derfor anbefales det at opdele lektierne på holdet, så hver femtedel af eleverne er ansvarlige for at have læst om hver deres institution. Har man hurtigt brug for en inddeling, der ikke følger holdlisten, så brug evt. en automatisk holdopdeling ved at taste navnene ind her og angiv 5 hold.

    Når eleverne møder til undervisningen, får de tid til i de 5 grupper at få udfyldt deres søjle i nedenstående skema (ca. 15 minutter burde være passende). Det kan anbefales at bruge et fælles dokument, som alle kan skrive i, f.eks. Googledocs, eller hvilket program man nu foretrækker. Når grupperne har haft tid til at diskutere, få hjælp fra læreren og få udfyldt deres andel i skemaet, er det tid til at vise fællesdokumentet på projektor for alle på holdet. Alle på holdet bedes lukke deres computer, så kun projektor-computeren er åben – det giver mulighed for fokus på gruppen, der fremlægger.

    De 5 grupper går på skift op til tavlen og giver en mundtlig præsentation af deres institution. Resten af holdet og læreren sørger for opmærksomt at stille opklarende spørgsmål og kan evt. bede om at få omformuleret skemaet, hvis præsentationsgruppen har skrevet uklare passager i deres tekst. Det er fordelagtigt, hvis skemaet anvendes i et dokument med liggende retning, så der er plads til at skrive horisontalt.

    Download skema: EU's institutioner

  • Dokumentarudsendelse med tænkeskrivning (om Det Europæiske Råd og præsidentembedet)
    Vis filmen ”Præsidenten” af Christoffer Guldbrandsen. Når holdet har set filmen, bliver eleverne bedt om parvis at diskutere, hvorfor EU skulle have en præsident for Det Europæiske Råd? Hvad var årsagen? Derefter følger en diskussion i plenum ud fra samme spørgsmål. Eventuelle spørgsmål til filmen stilles nu til læreren. Læreren har på forhånd lavet et spørgeskema til holdet, eventuelt i lectio, eller hvilket program man nu foretrækker. I spørgeskemaet er der kun ét spørgsmål: ”Det, der gjorde størst indtryk på mig var … fordi …”.

    Efter f.eks. 10-15 minutter indsender eleverne deres individuelle svar. For at spare tid til at læse hinandens svar, bedes halvdelen af klassen læse hinandens indlæg fra oven, den anden halvdel starter forneden. Eleverne vælger hver deres yndlingsbesvarelse ud, og klassen diskuterer, hvorfor netop disse besvarelser er gode. Hvilke overvejelser har de bedste besvarelser givet anledning til?

    I kølvandet på refleksionerne over dokumentaren tages udøvelsen af præsidentembedet i dag op til debat:
    - Hvem er præsident for EU i dag? Har man hørt om personen? Hvorfor (ikke)?
    - Hvem repræsenterer EU på vigtige topmøder med fx Kina, USA eller andre aktører? EU’s præsident, formanden for Kommissionen eller en helt anden? (giv eleverne tid til at lave research). Link kun til underviseren: https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-og-juncker-her-er-planen-undga-handelskrig
    - Hvilke typer opgaver løser EU’s præsident? (giv eleverne tid til at lave research)
    - Hvis I kunne ændre præsidentens rolle, hvilken form for rolle ville I da tildele ham/hende? (hvilke ændringer ville I foretage?)

  • Matrixøvelse til partigrupperne i Europa-Parlamentet
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har høretelefoner med eller kan gå i 8 separate grupperum. Holdet behøver ikke have lektier for, men øvelsen forudsætter, at holdet har fået en generel introduktion til EU’s institutioner.

    Holdet inddeles i først i 8 grupper, der får til opgave at researche på hver deres partigruppe i parlamentet. Det anbefales eleverne også at se de præsentationsvideoer, der ligger på partigruppernes respektive hjemmesider samt Europa-Parlamentets hjemmeside, så deres viden kommer til at stikke dybere end en kort Wikipedia-orientering.

    Når de 8 grupper er kommet frem til en god beskrivelse af deres partigrupper, ændres gruppesammensætningen, så eleverne kommer i nye matrixgrupper med holdkammerater, der har haft andre partigrupper end dem selv. De skiftes til at fremlægge for hinanden i 8-mandsgrupperne. Det anbefales eleverne at udfylde nedenstående skema individuelt, mens de hører hinandens mundtlige beskrivelser.

    Download skema: Politiske grupper i Europa-Parlamentet

    Bagefter bedes 8-mandsgrupperne indtegne alle de 8 partigrupper i det politiske koordinatsystem. Eleverne skal ikke vide fra start, at de bagefter skal anvende koordinatsystemet, da der så er risiko for, at de vil få begge aktiviteter overstået så hurtigt som muligt i første omgang. Pointen med øvelsen er netop, at eleverne først fokuserer på indholdet (hvad står de 8 partigrupper for?), sætter sig godt ind i det og senere tvinges til at bruge deres viden i dialog med de andre i gruppen.

    Det understreges af læreren, inden grupperne går i gang, at EU-skepsis ligger nederst på den værdipolitiske skala, og at pro-EU-holdninger ligger øverst på den værdipolitiske skala. Det er vigtigt, at eleverne fra start har belæg for placeringen, så de har argumenter/dokumentation for at placere partigrupperne, som de gør. Det gør den fælles gennemgang til sidst på tavlen lettere, hvis eleverne har belæg parat på forhånd.

    Når eleverne har haft ca. 10-20 minutter til at tegne koordinatsystemet med partigrupperne i, vælges en præsentationsgruppe (gerne en frivillig gruppe), der går til tavlen og fremlægger sin version af koordinatsystemet. Resten af holdet kommer med spørgsmål og konstruktiv kritik, hvis gruppen ikke forklarer godt nok, eller hvis det er uenigt i de vurderinger, som gruppen har foretaget i placeringen af de enkelte partigrupper. Læreren er naturligvis også i sidste instans garant for, at krydserne i koordinatsystemet er placeret nogenlunde korrekt (hvis holdet ikke reagerer på forkerte placeringer af partigrupperne).


    Det politiske koordinatsystem i Europa-Parlamentet

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik