Ministerrådet

Rådet for Den Europæiske Union bliver i daglig tale kaldt Rådet eller Ministerrådet. Det er den EU-institution, hvor medlemsstaternes ministre mødes.

 

Ministerrådet ændrer, vedtager eller afviser forslag fra Europa-Kommissionen. Sammen med Europa-Parlamentet er Ministerrådet nemlig EU’s lovgivende magt. 

Medlemmerne skifter fra sag til sag. Hvis ministrene skal vedtage fælles miljøregler, deltager den danske miljøminister. Handler mødet om fiskekvoter, er den danske fiskeriminister med. 

Ministrene handler efter instruks fra deres regeringer og er politisk ansvarlige over for parlamenterne i deres hjemlande.

Ministerrådet koordinerer landenes politik

Udover at vedtage EU-love skal Ministerrådet godkende EU’s årlige budget sammen med Europa-Parlamentet. 

Det skal koordinere medlemslandenes økonomiske politikker og træffe beslutninger om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (på grundlag af strategiske retningslinjer, som regeringslederne og udenrigsministrene i Det Europæiske Råd fastlægger). 

Ministerrådet vedtager også internationale aftaler, som Europa-Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne. 

Landene forhandler i arbejdsgrupper

Når Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til en EU-lov, begynder Ministerrådet at behandle forslaget i en af sine arbejdsgrupper. De består af embedsmænd fra EU-landene.

Når arbejdsgrupperne har forhandlet forslaget, sender de det videre til EU-landenes EU-ambassadører, der sidder i en komité, der hedder Coreper. 

Og når EU-ambassadørerne har forhandlet de største dele af forslaget på plads, sender de det videre til ministrene i Ministerrådet, som skal blive enige om Rådets holdning. Først derefter kan forhandlingerne med Europa-Parlamentet begynde. 

Lande træffer beslutninger med kvalificeret flertal

Ministerrådet træffer de fleste af sine beslutninger uden at stemme. I Ministerrådet, Coreper og arbejdsgrupperne prøver medlemslandene nemlig at forhandle sig frem til et resultat, som støttes af et kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal betyder, at der er bestemte krav til, hvordan et flertal skal være sammensat, for at Rådet kan træffe en beslutning. 

En beslutning er vedtaget med kvalificeret flertal, når den bliver støttet af:

  • Mindst 55 pct. af medlemsstaterne

  • Et antal medlemsstater, der tilsammen repræsenterer mindst 65 pct. af EU’s samlede befolkning. 
Grafik over Rådet for Den Europæiske Union

 

I Ministerrådet bliver al lovgivning enten vedtaget med kvalificeret flertal eller ved enstemmighed. Kvalificeret flertal er den mest almindelige måde at vedtage EU-love på i Ministerrådet, f.eks. på områder som landbrug, indre marked og miljø, hvor der i forvejen er mange EU-regler.   

Enstemmighed betyder, at et forslag kun kan vedtages, hvis ingen lande stemmer imod, dvs. at alle lande har vetoret.

Reglen om enstemmighed i Ministerrådet bruges i dag på særligt følsomme samarbejdsområder – f.eks. områder som indirekte skatter og afgifter, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik samt visse sociale spørgsmål. Reglen om enstemmighed gælder også, hvis EU vil ændre sine traktater, eller når nye lande skal optages i samarbejdet. 

Landene kæmper for deres positioner

I referater kan det godt se ud, som om landene i Ministerrådet er enige om det meste. Det er langt fra altid tilfældet. Landenes repræsentanter forsøger nemlig at blive enige i arbejdsgruppen, i Coreper og i Ministerrådet, inden et forslag kommer til afstemning. Undervejs sidder stemmereglerne i baghovedet på forhandlerne, som løbende beregner, hvornår der er flertal for deres forslag og positioner.

Når der tegner sig et kompromis, som et flertal støtter, kan der være en tendens til, at lande, der har haft indvendinger, alligevel følger flertallet. Det skyldes, at et land, der siger, at det vil stemme imod et forslag, bliver isoleret i forhandlingerne og mister muligheden for at få indflydelse på det kompromis, der bliver formet undervejs i forhandlingerne.

Selve muligheden for, at der kan skrides til afstemning om et forslag, kan presse modstræbende medlemslande til at acceptere et kompromis, da medlemsstaterne ikke bryder sig om at blive stemt ned.

Omvendt kan kritiske røster, der tilsammen udgør et blokerende mindretal, få indrømmelser fra de andre lande, fordi et blokerende mindretal ellers kan bremse forslaget eller kompromiset. Et blokerende mindretal kræver mindst 4 medlemsstater, der tilsammen repræsenterer mere end 35 pct. af EU’s befolkning.

Hænder holder nej og ja-skilte op

Prøv flertalsberegner

Hvordan danner medlemslandene kvalificeret flertal i Ministerrådet?

Med flertalsberegneren kan du afprøve forskellige kombinationer, hvis landene stemmer henholdsvis for (v), imod (x) eller blankt (-).

Prøv flertalsberegneren

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik