Kampen om budgettet

Hvor mange penge skal EU bruge? Hvad skal pengene bruges til? Og hvem skal have del i dem? Kampen om EU’s budget er fløjtet i gang.

Hvad handler forhandlingerne om?

 

EU's medlemslande skal tage stilling til en række svære spørgsmål, når de forhandler om den overordnede ramme for EU’s budget de kommende år. Budgetrammen bestemmer, hvor mange penge EU kan bruge de enkelte år, og hvor mange penge der kan bruges på de enkelte politikområder - feks. landbrug og forskning. 

Medlemslandene skal sammen med Europa-Parlamentet blive enige om budgetrammen – gerne inden maj 2019, hvis det står til EU-Kommissionen.  

Landene strides om, hvor mange penge EU skal bruge fra 2021 og 6 år frem. De skal blive enige om, hvad budgetpengene skal bruges på, og om der skal være særlige betingelser for at få støtte. De skal også enes om, hvorvidt landene skal have rabat, og hvem der skal betale for Brexit. 

Hvor mange penge skal EU bruge?

Et af stridspunkterne er, hvor stort EU’s budget skal være. Den nuværende budgetramme er på lige omkring 1.000 mia. euro. Det svarer til 1,0 procent af EU-landenes samlede bruttonationalindkomst (BNI), dvs. den samlede årlige indkomst for et lands indbyggere.

Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker sig et større budget, men mange medlemslande vil helst have, at budgettet får samme størrelse som i dag (målt som procent af BNI).

De EU-lande, der bidrager mere til EU’s budget, end de modtager, bliver kaldt nettobidragslande. De er bekymrede for, at de kommer til at dække hullet, når Storbritannien forlader EU og dermed ikke længere betaler til budgettet. De lande, der modtager mere, end de bidrager med, er derimod bekymrede for, at budgettet bliver beskåret efter Brexit, så en del af deres EU-støtte bortfalder.

Nettobidragslande som Danmark, Østrig og Holland taler for, at EU-budgettet ikke skal stige, hvorimod Tyskland er villig til at betale mere, hvilket også gælder for en række østeuropæiske lande.


Oversigt over meninger om EU's budgetstørrelse

EU-Kommissionen vil have nye indtægter

EU har lavet budgetrammer siden 1988, hvor det indre marked blev indført. EU's indtægter er lige siden kommet fra tre forskellige kilder: 

  • En vis procentdel af EU-landenes BNI (i 2016 udgjorde den 73,6 pct. af budgettet),
  • En momsindtægt (den var i 2016 13,2 pct. af budgettet),
  • Told og landbrugsafgifter (12,0 pct. af budgettet i 2016).

EU’s budget skal balancere, så udgifter og indtægter går lige op. Når udgifterne er lagt fast, sørger man for at finde indtægterne. Først udregner man, hvor mange indtægter EU kan få ind fra afgifter, told og moms. Dernæst udregner man, hvor stort landenes BNI-bidrag skal være, så udgifter og indtægter er lige store.

BNI-bidraget sikrer, at EU’s budget balancerer. Procentsatsen, der opkræves af landenes BNI, varierer fra år til år. EU’s budget må ikke være større end 1,2 pct. af EU’s samlede BNI.

Størstedelen af EU’s indtægter kommer altså direkte fra de enkelte medlemslandes statskasser, men nu foreslår Europa-Kommissionen, at EU skal finde nye indtægtskilder - f.eks. en særlig skat på plastik eller digitale tjenester. 

Hvorfor vil Kommissionen have nye indtægter?


Skal der være betingelser for at modtage EU-støtte?

Forhandlingerne kommer også til at handle om et politisk følsomt spørgsmål, nemlig om det skal være muligt for EU at stille betingelser til lande, som modtager penge fra EU-budgettet. 

Landene diskuterer f.eks., om EU skal kunne kræve, at landene opfylder retsstatsprincippet – altså, at alle er lige for loven, og at EU’s medlemsstater også skal overholde den. Eller om landene f.eks. skal kunne tvinges til at tage flygtningekvoter, som EU fastsætter. 

I dag er der allerede regler, der gør det muligt at suspendere støtten, hvis et medlemsland ikke retter sig efter henstillinger fra EU om at rette op på offentlige budgetunderskud.

Hvorfor stiller Kommissionen betingelser?

Skal rabatter afskaffes?

En række af de store nettobidragsydere har forhandlet sig frem til særlige rabatter på deres bidrag til EU-budgettet. Det drejer sig om Storbritannien, Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark, som har flere forskellige typer af rabatter.

Den første og største rabat blev dog givet til Storbritannien og har været gældende siden 1985. Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, fik forhandlet en justering af Storbritanniens bidrag på plads under parolen ”our own money back.”

Rabatten til Storbritannien har i sig selv affødt rabatter - eller rabat på rabatten, som det også kaldes. Nogle lande får nemlig rabat, fordi de betaler til Storbritanniens rabatordning. Briternes aftale slår samtidig fast, hvilke lande der kan få rabat. Det kan "enhver stat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid ville kunne opnå en justering."

Danmark vil beholde rabat

Danmark fik i forbindelse med budgetrammen for 2014-2020 forhandlet en rabat på cirka en milliard kroner om året på plads. Danmark får rabat, fordi vi har et relativt stort nettobidrag.

Rabatordningen gælder kun i perioden 2014-2020, men Danmark vil gerne have, at den fortsætter.  

Med Storbritannien ude af EU forsvinder grundlaget for en del af rabatterne. Kommissionen og Europa-Parlamentet har derfor foreslået, at alle rabatter afskaffes helt i den nye budgetramme.

Grafik over nettobidragsydere til EU's budget

 

Prøv budgetmodul

Linket nedenfor åbner et interakivt modul, som viser udviklingen EU-landenes bidrag til budgettet.   

Test medlemslandenes bidrag til budgettet

Hvorfor får lande rabatter?

Hvad skal pengene bruges på? 

Der er nogenlunde enighed blandt medlemslandene om, at der skal bruges flere penge fra EU’s budget på migration, sikkerhed og forsvar samt mobilitet og uddannelse.

Det betyder så enten, at udgifterne til traditionelle politikområder som landbrug og samhørighed (f.eks. strukturfonde, regional støtte og infrastruktur) skal falde med minimum 5-10 pct., eller at der skal tilføres flere penge til EU’s budget.

Landene har også forskellige holdninger til dette spørgsmål. Landene i Øst- og Sydeuropa er f.eks. interesserede i, at der ikke bliver skåret for meget i landbrugs- og samhørighedsstøtten, fordi de modtager mange penge fra EU på de områder. 

Folketinget vil afskaffe landbrugsstøtte

Danmark betaler mere til budgettet, end landet modtager - Danmark er altså nettobidragsyder. Langt de fleste penge, som Danmark modtager, er landbrugsstøtte. Dernæst kommer støtte til forskning og udvikling. 

Selv om størstedelen af Danmarks støtte er landbrugsstøtte, mener partierne i Folketinget, at EU’s landbrugsstøtte helt bør afskaffes. Folketinget vil i stedet have, at EU støtter forskning og udvikling, fordi områderne kan skabe mere vækst. Danmark er også del af den gruppe af medlemslande, primært fra Nordvesteuropa, som vil spare på EU’s budget.  

I grafikken nedenfor kan du se de områder, som Danmark får mest EU-støtte til.

Oversigt over, hvad EU-støtten går til i Danmark?

Danmarks nøgletal (2016)

  • Bidrag til budgettet på 2,391 mia. euro (17,8 mia. kr.)
  • Bidrag pr. dansker på ca. 416 euro (3.100 kr.)
  • Andel af betalinger 1,8 pct.
  • Andel af udbetalinger 1,2 pct.
  • Landbrugsstøttens andel af udbetalingerne til Danmark: 70 pct.
  • Udbetalinger fra EU's budget i størrelsesordenen 1,431 mia. euro (10,7 mia. kr.).
  • Nettobidrag til EU's budget på 638,9 mio. euro (4,8 mia. kr.).
  • Nettobidrag på 0,22 pct. af Danmarks BNI.
  • Nettobidrag på ca. 827 kr. pr. dansker.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik