Lærermateriale til tema om EU's flerårige budget

Større

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet. 


Det er også muligt blot at anvende elevspørgsmål og elevøvelser som et katalog til inspiration.

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul a 90 min.

  • Se videoer på hjemmesiden sammen i klassen   
  • Giv eleverne tid til at læse den korte tekst på hjemmesiden
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med budgetforhandlingerne i EU

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden og set de 4 videoer på hjemmesiden
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så dem med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med budgetforhandlingerne i EU
  • Vælg 1-3 af de foreslåede elevøvelser foreslået på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion: Hvad har vi lært af øvelserne?

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden og set de 4 videoer + supplerende andre lektier fordelt på de enkelte moduler
  • Klassen inddeles i grupper a 3-4, så dem med samme forberedelsesniveau kommer i samme gruppe
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Klassediskussion om spørgsmålene og de væsentligste problematikker i forbindelse med budgetforhandlingerne i EU
  • Vælg 3-5 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion om de væsentligste problematikker i forbindelse med budgetforhandlingerne i EU
  • Evaluering af forløbet

Forslag til lektie i ekspertversionen:

  • Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 48-55.
  • Morten Kelstrup m.fl.: Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retslige system. 3. udgave. Hans Reitzels Forlag, 2017. side 163-173.
  • Jacob Langvad: Europas svære fællesskab. Columbus, 2015. Uddrag af kapitel 6.


Didaktiske overvejelser og muligheder

  • Bordet rundt

    Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s budget. Eleverne inddeles i grupper efter forberedelsesgrad (1 = har ikke læst, 2 = har læst overfladisk eller 3= har læst grundigt) og placeres ved 4-mandsborde, så 1’erne sidder sammen, 2’erne sidder sammen og 3’erne sidder sammen. Eleverne i grupper med forberedelsesgrad 2 og 3 får 5-10 min. til at skimme teksten og udvælge ”1 svær og 1 vigtig” pointe i teksten. Hver elev fremlægger en vigtig pointe samt et spørgsmål, eleven ønsker at få besvaret/diskuteret/afklaret med de andre i gruppen (eleven prioriterer, hvilken pointe der er vigtigst for eleven selv, og ikke ud fra et ”facitliste”-perspektiv, da det giver mulighed for at reflektere over egen læring). Som opsamling beder læreren et medlem fra hver gruppe om at påpege de(n) væsentligste pointe(r), som blev drøftet i gruppen under fremlæggelserne - gerne ud fra tilfældighedsprincippet (den højeste, yngste eller lignende). Eventuelle uafklarede spørgsmål stilles til læreren i opsamlingsrunden.

  • SWOT-analyse af landbrugspolitikken/budgettet

    Eleverne lytter til en podcast med Peter Nedergaard: Sådan fungerer EU - afsnit 4: ”Landbrugspolitik”, der varer ca. 36 min. (kan også være lektie til undervisningen), og tager noter undervejs. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til EU’s landbrugspolitik med udgangspunkt i den 36 min. lydfil, men naturligvis også ud fra den viden, de har om EU’s budget allerede.

    Eleverne bliver bedt om at lave en SWOT-analyse af landbrugspolitikken og dens rolle i EU’s budget (S = Strenghts, W = Weaknesses, O = Opportunities, og T = Threats) på papir. I pararbejdet gives der mulighed for research på nettet efter behov. Når elevernes tid er gået (vejledende 15-20 min.), bytter hvert par SWOT-analyse med et andet par. Herefter giver parrene hinanden respons. Læreren kan afsætte elevtid til dette og bede eleverne om at aflevere SWOT-analysen som en opgave nogle dage senere. Alternativt kan der blot samles op mundtligt i slutningen af timen.

  • Tv-avisen/nyhederne

    Eleverne inddeles i grupper, så deres forberedelsesniveau matcher. I de grupper, hvor eleverne har forberedt sig grundigt, får de tid til at lave et nyhedsindslag. De kan producere en reportage i felten, interviewe nogle forskere/eksperter eller filme en debat mellem nogle politikere osv., hvor emnet er EU’s budget. Læreren kan evt. finde en aktuel artikel om emnet, som eleverne får tid til at læse, inden de går i gang med videoen. Alternativt kan eleverne få mulighed for selv at træne søgninger i Infomedia og selv finde en artikel, der kan inspirere dem til at lave videoen. Videoen optages på mobiltelefon og vises på computer/projektor, eller eleverne præsenterer produktionen live for holdet, når deres øvelsestid er forbi (der gives f.eks. 5 min. til hele præsentationen, så alle grupper kan nås). De elever, der ikke havde læst, får tid til det. De elever, der havde læst overfladisk, kan evt. sidde i grupper og gennemgå teksten sammen.

  • Gæt en integrationsteori

    Øvelsen forudsætter, at holdet har gennemgået integrationsteorierne. Eleverne får udleveret en aktuel artikel af læreren om EU's budget. Eleverne inddeles i grupper, hvor hver gruppe får tildelt en integrationsteori. Grupperne får nu mulighed for at diskutere, hvordan man vil se på EU’s budget med artiklen som case ud fra det teoretiske perspektiv, som de er blevet tildelt. Spørgsmålet til grupperne er: ”Hvordan vil man anskue budgettet ud fra jeres teori og hvorfor?” (de skal huske begrundelsen). Derefter inddeles holdet på ny, hvor de efter matrixprincippet placeres i grupper med kammerater, hvor de ikke ved, hvilken integrationsteori de taler ud fra. Eleverne præsenterer nu på skift i de nye grupper deres holdning til EU’s budget, og de andre i gruppen skal så gætte, hvilken integrationsteori de hver især taler ud fra. Til sidst er der fælles opsamling, hvor tvivlsspørgsmål og oplagte pointer deles.

  • Læserbrev med rotation

    Læreren har til timen fundet en aktuel artikel om EU’s budget, som eleverne får udleveret (eller de kan have den for som lektie). Alternativt får eleverne tid til at træne søgninger i Infomedia og finder selv en artikel, når timen begynder, der kan inspirere dem til et læserbrev. Læreren vælger på forhånd, om læserbrevet skal skrives ud fra elevernes egne holdninger, eller om de får tildelt roller, så de bindes til at agere EU-ordfører for et bestemt politisk parti i Folketinget.

    Øvelsen består i, at eleverne individuelt formulerer et læserbrev, der forholder sig til EU’s budget. Inspirationen til læserbrevet finder de i den aktuelle artikel (selvfundet eller ej). Efter ca. 20 min. skrivetid sender eleverne deres læserbrev videre til sidemanden, der så læser og kommenterer læserbrevet. Hvis eleverne ikke ønsker, at deres computer skal rotere hos kammeraterne, er de nødt til at skrive læserbrevet i hånden til at starte med eller printe læserbrevet, når rotationen starter. Eleverne placeres f.eks. på en række og giver deres læserbrev videre til sidemanden på venstre side → sidemanden læser produktet og skriver kommentarer på tid (f.eks. 5 min.) → rotation, så produktet sendes videre igen til venstre til den næste person, der også kommenterer. Hvis eleverne fra start har fået tildelt roller som EU-ordførere for bestemte partier, fastholdes rollen i kommentarrunden, så de kommenterer på kammeraternes læserbreve som den samme politiker, de var til at begynde med. Når læreren synes, at tiden er inde (efter 2-4 kommentarture), sendes produktet til sidst tilbage til ophavsmanden, som får tid til at redigere i produktet (evt. skrive det ind på egen computer). Læreren kan afsætte elevtid til det og bede eleverne om at aflevere læserbrevet som en opgave nogle dage senere.
     
Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik