EU og kønskvoter

Skal vi lovgive om, hvor mange kvinder og mænd der skal sidde i de store virksomheders bestyrelser? Og skal vi gøre det i Danmark eller i EU? Dette tema handler om Europa-Kommissionens lovforslag om kønskvoter.

Illustration af kvinder og mænd i bestyrelser
Større

 

Kigger du forbi et bestyrelseslokale i Danmarks børsnoterede virksomheder, sidder der cirka en femtedel kvinder rundt om bordet. Det er ikke nok, mener Europa-Kommissionen. I 2012 stillede den derfor et lovforslag om kønskvoter i store virksomheders bestyrelser.

I forslaget fastsætter EU en målsætning om, at mindst 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i 2020 skal være kvinder. Virksomhederne skal årligt redegøre for, hvorfor målsætningen ikke er nået, hvad de har gjort indtil videre, og hvad de vil gøre fremover.

Hvis virksomhederne ikke kan bevise, at de har brugt de kønsneutrale kriterier korrekt, skal det have konsekvenser for dem. Det er op til medlemslandene selv at bestemme, hvad konsekvenserne bliver. Det kan f.eks. være administrative bøder. 

Politiske uenigheder 

Forslaget blev fremlagt af Viviane Reding, der var næstformand i Kommissionen indtil 2014. Hun og hendes embedsmænd måtte ændre forslaget, fordi flere kommissærer var imod det. 

Heller ikke herhjemme var partierne tilfredse med forslaget. Et flertal i Folketinget mente nemlig, at det er i strid med nærhedsprincippet. Med andre ord mente de, at man lige så godt kunne få en mere lige fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernes bestyrelser ved hjælp af et tiltag, der kun gælder i Danmark - ikke i hele EU. 

Der var også modstand fra andre medlemslande, og landene kunne ikke blive enige, da forslaget blev diskuteret i EU’s Ministerråd. Derfor er det aldrig blevet vedtaget.

Forslagets fremtid

Forslaget blev sidst behandlet i 2015, men det dukkede op på dagsordenen igen i maj 2017. Malta havde formandskabet i EU og ville gøre status. Da de fleste deadlines for forslaget var overskredet, reviderede Malta forslagets tidsfrister i et nyt udkast. 

Medlemslandenes ministre for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik diskuterede Maltas udkast, men kunne stadig ikke blive enige om det.

Flere medlemslande mener, at forslaget bryder med nærhedsprincippet. Så det ser ikke ud til, at man kan opnå et kvalificeret flertal i Ministerrådet og vedtage forslaget. 

Europa-Kommissionen kan få et 'gult kort'

ingets Europaudvalg holder øje med de forslag til lovgivning, som Europa-Kommissionen fremsætter. Når Folketinget har modtaget et forslag til lovgivning, diskuterer Europaudvalget det og sender kommentarer tilbage til Europa-Kommissionen, hvis der er noget særligt at bemærke.

I dette tilfælde diskuterede Folketingets Europaudvalg flere gange forslaget om en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i de store virksomheders bestyrelser. Det samme gjorde Folketingets Ligestillingsudvalg, som Folketingets Europaudvalg havde bedt om at se nærmere på forslaget.

Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti mente, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Derfor sendte Danmark en udtalelse til EU-Kommissionen.

Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter sender en begrundet udtalelse til EU-Kommissionen, får den ’det gule kort’. At få ’det gule kort’ betyder, at Kommissionen skal genoverveje sit forslag, men den er ikke forpligtet til at ændre det eller trække det tilbage.

Kommissionen fik ikke det gule kort i dette tilfælde, fordi kun 7 lande sendte begrundede udtalelser. Det var mindre end en tredjedel af landene.

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik