Lærermateriale til tema om beslutningsprocesser

Større

 

Undervisningsmaterialet giver forslag til lektionsplaner, der er gradueret efter estimeret tidsforbrug for EU-forløbet.

Det er også muligt blot at anvende elevspørgsmål og elevøvelser som et katalog til inspiration.

Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) - 1 modul a 90 min. 

  • Se film på hjemmesiden sammen på klassen   
  • Giv eleverne tid til at læse den korte tekst på hjemmesiden
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene og EU’s beslutningsprocesser

Udvidet version (med elevforberedelse) - 2 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden 
  • Se film på hjemmesiden sammen i klassen
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene
  • Vælg 2-3 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion om EU’s beslutningsprocesser og om forskellene mellem beslutningsprocessen i henholdsvis EU og Danmark.

Ekspertversionen (med elevforberedelse) - 3-5 moduler a 90 min.

  • Eleverne har som forberedelse til modulet læst teksten på hjemmesiden (som link) + supplerende lektie (se forslag her - link) fordelt på de enkelte moduler
  • Se film på hjemmesiden sammen i klassen og diskutér indholdet efter hver film
  • Gruppearbejde om elevspørgsmål til temaet
  • Opsamlende klassediskussion om spørgsmålene
  • Vælg 4-6 af de foreslåede elevøvelser på hjemmesiden
  • Opsamlende klassediskussion om EU’s beslutningsprocesser og om forskellene mellem beslutningsprocessen i henholdsvis EU og Danmark
  • Evaluering af forløbet.

Forslag til lektier i ekspertversionen

  • Peter Nedergaard: Hvordan fungerer Den Europæiske Union? En grundbog om EU efter Lissabon-traktaten. 2. udgave. Forlaget Columbus, 2013. Side 99-104 (evt. også side 104-115).
  • Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Side 77-81 (evt. også side 81-84).
  • Julie Hassing Nielsen & Mads Dagnis Jensen: EUropa på vej. ”Hvordan træffer EU beslutninger?”. Systime, 2011. Uddrag af tema 2.
 

Didaktiske overvejelser og muligheder 

  • Bordet rundt
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s beslutningsproces (se forslag). Eleverne inddeles i grupper efter forberedelsesgrad (1 = har ikke læst, 2 = har læst overfladisk eller 3 = har læst grundigt) og placeres ved 4-mandsborde, så 1’erne sidder sammen, 2’erne sidder sammen og 3’erne sidder sammen. Eleverne i grupper med forberedelsesgrad 2 og 3 får 5-10 minutter til at skimme teksten og udvælge ”1 svær og 1 vigtig” pointe i teksten. Hver elev fremlægger en vigtig pointe og et spørgsmål, man ønsker at få besvaret/diskuteret/afklaret med de andre i gruppen (eleven prioriterer, hvilken pointe der er vigtigst for eleven selv, og ikke ud fra et ”facitliste”-perspektiv, da det giver mulighed for at reflektere over egen læring). Som opsamling beder læreren et medlem fra hver gruppe om at påpege de(n) væsentligste pointe(r), som blev drøftet i gruppen under fremlæggelserne - gerne ud fra tilfældighedsprincippet (den højeste, yngste el. lign.). Eventuelle uafklarede spørgsmål stilles til læreren i opsamlingsrunden.

  • Hjemmelavet diagram over EU’s beslutningsprocesser
    Øvelsen forudsætter, at eleverne har arbejdet med EU’s beslutningsprocesser. Eleverne bliver bedt om at lægge computer, EU-grundbogstekster osv. væk. Læreren deler A3-papirer rundt, og eleverne skal nu 2 og 2 uden nogen form for hjælpemidler lave et diagram, der forklarer EU’s beslutningsprocesser. Hvis man gerne vil gøre øvelsen nem for eleverne, kan man nøjes med at bede dem skitsere EU’s almindelige beslutningsprocedure. Når de har forsøgt sig så godt som muligt (efter f.eks. 10-15 minutter), må de par, der er usikre på deres diagram, få lov til at interviewe klassekammeraterne, så de kan få afklaret deres tvivlsspørgsmål. De næste 5-10 min. bliver lidt kaotiske, fordi eleverne går rundt mellem hinanden og spørger hinanden til råds. Når tiden er gået (i alt ca. 20 min.), bytter parrene diagrammer med hinanden. Nu tager eleverne grundbogsteksten frem eller slår op på hjemmesiden og retter hinandens diagrammer. Parrene bytter herefter tilbage igen, så de får deres eget kausaldiagram tilbage med eventuelle rettelser. Særligt gode diagrammer kan scannes ind af læreren og deles digitalt med holdet. Der gives mulighed for at stille eventuelle spørgsmål til læreren til sidst.

  • Screencast
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har gennemgået EU’s beslutningsprocesser eller i det mindste haft en lektie for om emnet. Eleverne inddeles i 2-3-mandsgrupper, eventuelt efter forberedelsesgrad. Der skrives følgende på tavlen: ”Lav et screencast, der forklarer beslutningsprocesserne i EU, hvor lobbyismen inddrages, og hvor der anvendes en case i forklaringen.” Hvis man gerne vil gøre øvelsen nem for eleverne, kan man nøjes med at bede dem skitsere EU’s almindelige beslutningsprocedure. Grupperne kan enten vælge at bruge den gratis screencast-tjeneste Screencast-O-Matic eller eget selvvalgt screencast-program. Grupperne får god tid til at producere deres screencasts, og læreren sørger for, at eleverne får mulighed for at indtale lyden et roligt sted uden baggrundsstøj. Læreren kan vælge at give eleverne elevtid til produktionen og gøre produktet til en skriftlig opgave, der afleveres digitalt. Alternativt kan læreren lade grupperne uploade deres screencasts på Youtube og sende læreren et link til URL’en. Læreren kan så udvælge de bedste screencasts og vise dem for hele holdet i en undervisningstime.

  • Artikel-timen
    Øvelsen forudsætter, at eleverne har arbejdet med EU’s beslutningsprocesser. Eleverne bliver bedt om at gå sammen 2 og 2. Parrene bliver nu bedt om at finde en fagligt solid artikel enten via Infomedia, Ræson, The Guardian, BBC eller lignende. Artiklen skal relatere sig til EU’s beslutningsprocesser.

    Når parrene har fundet en artikel, som er relevant for EU’s beslutningsprocesser – og som de 2 elever synes er spændende! – bliver de bedt om at forberede et kort resumé af artiklens væsentligste påstande. Hvert par formulerer desuden et eller flere diskussionsspørgsmål, der er relevante til artiklen. Læreren udvælger nu nogle par (antallet afhænger af, hvor meget tid der er til rådighed), der skal fremlægge. Man kan evt. anvende ”lykkehjulet” eller den ”enarmede tyveknægt” til at udvælge de par, der skal fremlægge for holdet. Der afsættes ca. 25 min. pr. par i alt.

    Når øvelsen tager udgangspunkt i par, skyldes det, at læreren kan have brug for at gemme fremlæggelsen/diskussionen til næste undervisningstime, hvor den ene af eleverne kan være fraværende. På denne måde vil man typisk have minimum den ene af dem til stede. De udvalgte par starter med at præsentere artiklernes indhold for holdet og skriver derefter deres egne diskussionsspørgsmål op på tavlen. De styrer selv den efterfølgende debat med holdet. I starten vil diskussionen nok køre rundt med ”jeg synes ...”. Det er ok i begyndelsen, hvor det handler om at få debatten i gang. Læreren spørger så holdet, hvordan det kan kloge sig på emnet ved hjælp af teorier og begreber. Hvis eleverne er blanke (de får ikke lov til at bruge bog, computer eller andre hjælpemidler til at begynde med), gives der først et par minutters summetid med sidemanden, hvorefter den nu lidt mere fagligt kvalificerede diskussion fortsætter. Til sidst får eleverne tid til at orientere sig i grundbogstekster.

  • Fællesdokument med begrebsliste
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s beslutningsprocesser. Den kan laves i Googledocs eller ved hjælp af holdets foretrukne program til fælles dokumenter. Hver elev/gruppe bidrager med hver deres begreber/teorier, der præsenteres i lektien om EU’s beslutningsprocesser. Det er afgørende, at eleverne forklarer med egne ord, så grundbogstekstens forklaringer ikke blot kopieres. Når begrebslisten er udfyldt, bliver eleverne bedt om at lukke deres computere, og fællesdokumentet vises i stedet på projektor for hele holdet. Hver elev/gruppe fremlægger deres arbejde på skift, og de andre elever giver feedback på, om begrebet/teorien er forklaret godt nok i dokumentet. Læreren sørger naturligvis også for at tjekke, om forklaringerne er fagligt solide. Eventuelle fejl og mangler rettes.

  • Kahoot eller jeopardy
    Øvelsen er baseret på, at eleverne har haft en lektie for om EU’s beslutningsprocesser. Lektien inddeles i forskellige dele, og hver gruppe laver spørgsmål/svar til en kahoot eller en kategori i jeopardy. Brug eller skriv ”jeopardy program” i dit søgeprogram. F.eks. kan https://jeopardylabs.com/play/random-dansk bruges.

    Hvis der laves en jeopardy, samles de forskellige gruppers kategorier til en samlet jeopardy for hele klassen. Der dystes mellem grupperne på holdet.  

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik