Hvor mange stemmer ved europaparlamentsvalg?

Stemmeprocenten i Danmark ligger over gennemsnittet i EU's medlemslande, når der er valg til Europa-Parlamentet. Men ikke alle kommer hen i stemmeboksen. 

 

I 1979 kunne vælgere i EU’s medlemslande for første gang vælge, hvilke politikere der skulle sidde i Europa-Parlamentet. Næste hver anden dansker stemte ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet og de fem efterfølgende valg. 

I 2009 kom stemmeprocenten i Danmark næsten op på 60 procent, mens den ved det næste valg til Europa-Parlamentet fem år senere lå på knap 56 procent. 

Det hører med til historien, at Danmark i 2009 samtidig holdt folkeafstemning om Tronfølgeloven. Og ved valget i 2014 blev der afholdt folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skulle være med i en fælles europæisk patentdomstol.  

Grafik over valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalg

Stemmeprocenten i Danmark er blandt de højeste i EU

Vælgerne i Danmark finder i langt højere grad vej til stemmeboksen, når der er valg til Europa-Parlamentet, end vælgere i mange andre EU-lande.

Lidt mere end hver anden dansker (56,3 procent) stemte ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014. Til sammenligning var den samlede stemmeprocent i EU-medlemslanden den laveste nogensinde.

I Slovakiet var stemmeprocenten helt nede på 13 procent, mens Belgien blev topscorer med en stemmeprocent på næsten 90. I sidstnævnte land risikerer vælgerne en bøde, hvis de bliver hjemme i sofaen på valgdagen. 

Valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget i 2014

Flere vælgere stemmer til folketingsvalg 

Selv om stemmeprocenten i Danmark ligger over gennemsnittet i EU, stemmer langt færre til europaparlamentsvalg end til folketingsvalg. Stemmeprocenten ved folketingsvalg ligger i gennemsnit på over 85 procent. Til sammenligning stemte kun 56 procent til europaparlamentsvalget i 2014.  

Valgforskere siger, at den relativt lave valgdeltagelse kan skyldes flere ting. Vælgerne kan føle, at der ikke er så meget på spil ved et europaparlamentsvalg som ved f.eks. et folketingsvalg, eller at Bruxelles er langt væk fra deres hverdag. Måske synes de heller ikke, at de ved nok om EU-politik. 

Nogle forskere siger også, at nogle lader være med at stemme, fordi de er mere EU-skeptiske end deres nationale parti. Derfor er de politisk forældreløse, som forskerne kalder det, når der er valg til Europa-Parlamentet.

Mange unge blev hjemme 

Nogle grupper er sværere at trække op fra sofaen end andre. Særligt unge mellem 19 og 21 år havde svært ved at komme hen i stemmeboksen, da der var valg til Europa-Parlamentet i 2014.

Stemmeprocenten var knap 40 procent hos de 19-21-årige, mens den hos de 60-69-årige var hele 69 procent.

Du kan læse meget mere om, hvem der stemte ved europaparlamentsvalget i 2014 i denne rapport, hvor valgforskere opsummerer valgdeltagelsen ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014.

Valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget i 2014

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik