Minimumsversionen (ingen elevforberedelse) – 1 modul a 90 min. 

• Kort lærerintroduktion til EU's institutioner med fokus på Europa-Parlamentets rolle (eleverne har eventuelt læst lektier om emnet). 
• Håndsoprækning i klassen: Hvor mange ville stemme til europaparlamentsvalget? (hvis de er/var fyldt 18). Læreren spørger ind til, hvorfor eleverne vil/ikke vil stemme.
• Læreren gennemgår kort lovgivningsprocessen på tavlen.
• Klassen inddeles i grupper. De skal undersøge danskernes valgdeltagelse ved europarlamentsvalg (se artiklen "Hvor mange stemmer til europaparlamentsvalg?")
  o Er der forskel mellem danske vælgere og andre landes vælgere? Hvor er der flest, og hvor er der færrest, der stemmer til europaparlamentsvalg?
  o Er der en udvikling? Er der flere og flere danskere, der stemmer?
  o Stemmer unge mere eller mindre end gennemsnittet?
  o Kan eleverne forklare noget af det, de finder ud af?
• Læreren samler op og skriver elevernes resultater ned på tavlen.
• Eleverne arbejder igen i grupper, hvor de skal undersøge, hvilke grupper de danske partier sidder i nede i Bruxelles (Se artiklen "Hvordan bliver 751 politikere enige?") 
  o Se videoen ”Koster et mandat det samme i London som i København?”
  o Læs om partiernes fordeling i grupperne i Europa-Parlamentet.
  o Eleverne skal notere, hvor de danske partier sidder i grupperne.
• Læreren samler op. Fælles diskussion: 
  o Er mandatfordelingen i EU rimelig? Hvorfor/hvorfor ikke? 
  o Hvad overrasker eleverne ved den måde, partierne arbejder på i grupper i Europa-Parlamentet?
• Afsluttende: Læreren spørger, om der er nogen, der har ændret mening til, om de vil stemme? Hvorfor/hvorfor ikke har eleverne ændret mening?

Udvidet version (med elevforberedelse) – 2 moduler a 90 min.

Lektier:

Læs om lovgivningsprocessen i EU (se artiklen "Sådan lovgiver EU" og Europa-Parlamentets grafik over lovgivningsprocessen) 

I klassen:

• Kort læreropsamling på EU's institutioner med fokus på Europa-Parlamentets rolle i lovgivning og opsamling på forskelle mellem det danske etkammer system og EU's tokammersystem.  
• Håndsoprækning i klassen: Hvor mange ville stemme til europaparlamentsvalget? (hvis de er/var fyldt 18). Læreren spørger ind til, hvorfor eleverne vil/ikke vil stemme.
• Klassen arbejder i par ved bordene: De skal undersøge danske unges valgdeltagelse ved europaparlamentsvalget i 2014. Se artiklen "Hvor mange stemmer til europaparlamentsvalg?".
• Læreren samler op og skriver de vigtigste pointer op på tavlen. 
• Opdel klassen i grupper af 3-4 personer og giv hver gruppe et dansk parti, de skal arbejde med. Læs artiklerne "Spidskandidater og partiernes EU-politik" og "Hvordan bliver 751 politikere enige?" 
  o Flugter partiets EU-politik med valgforbundets og med EU-gruppens på alle områder? Hvor er der forskelle?
  o Hvilke fordele og ulemper for partierne er der ved at indgå i henholdsvis valgforbund og samarbejdsgrupper?
• Eleverne arbejder videre i gruppen og skal nu lave en film, der får andre unge til at stemme ved europaparlamentsvalget til maj. De kan finde inspiration i 9 eksempler på EU-lovgivning, der vedrører dem i hverdagen ved at læse artiklen "Filmkonkurrence: Inspiration til din film". Information om krav og format til filmen finder eleverne i artiklen "Filmkonkurrence".  
• Husk at følge de anvisninger, som er angivet. Og husk at uploade jeres film, så I deltager i konkurrencen!
• De sidste 25 minutter ser klassen filmene sammen.

Ekspertversionen (med elevforberedelse) – 3-10 moduler a 90 min.

På de respektive undersider er der elevspørgsmål, som aktiverer det faglige stof. Formålet med forløbet er at indføre eleverne i EU's historie, institutioner og opbygning, lovgivningsprocesser og de temaer, der lige nu er dagsordensættende.

Eleverne skal undersøge valgdeltagelsen, diskutere EU's demokratiske legitimitet og se på EU fra integrationsteoretiske perspektiver. Afsluttende skal de arbejde innovativt og produktorienteret med en filmkonkurrence, der skal få unge til at stemme ved europaparlamentsvalget til maj. 

Vælg blandt nedenstående temaer og byg dit eget forløb op.

• EU's historie (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/eus-historie) og organisation (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner). På siderne ligger elevspørgsmål, der aktiverer det faglige stof. 
  
  
• EU's lovgivningsprocesser (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/lovgivningsproces), forskellene mellem direktiv og forordning og grænserne for, hvad EU må lovgive om. På siderne ligger elevspørgsmål, der aktiverer det faglige stof.
  
  
• Aktuelle temaer i EU og de danske partiers holdninger til disse
  Tag f.eks. fat i flygtningekrise, Brexit eller kønskvoter og undersøg, hvordan de forskellige danske partier forholder sig til disse temaer som parti/i deres valgforbund og i deres grupper i Europa-Parlamentet (læs artiklerne "Spidskandidater og partiernes EU-politik" og "Hvordan bliver 751 politikere enige?")
  
  
• Valgdeltagelsen – mønstre og forklaringer 
  Gå på opdagelse i vores taldatabase og bliv klogere på de forskellige EU-landes stemmeprocenter, på udviklingen over tid på tværs af de forskellige valg og på forskelle mellem unge og gennemsnittet i Danmark (læs artiklen "Hvor mange stemmer til europaparlamentsvalg?") 
  
  
• Integrationsteori 
  Flugter de danske partiers EU-politik med valgforbundets og med EU-gruppens? Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er for partierne ved at indgå i henholdsvis valgforbund og samarbejdsgrupper? Kan der identificeres en integrationsteoretisk retning inden for den gruppe, de danske partier sidder i? For inspiration kan eleverne læse side 155-166 i Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. Der findes også en pædagogisk video om ’EU-integrationsteorier’ (YouTube) og en diskuterende video med navnet ’Integration i Europa’ (Forlaget Columbus).
  
  
• Innovativt produkt: en kampagnefilm, der får unge til at stemme til europaparlamentsvalget
  Læs om 9 eksempler, hvor EU-lovgivning har direkte med dit liv at gøre her: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/filmkonkurrence/inspiration-til-din-film
  Lav med udgangspunkt i eksemplerne en film, der skal få flere unge til at stemme ved næste EU-valg. Læs om filmkonkurrencen: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/filmkonkurrence
  Husk at følge de anvisninger, som er angivet. Og husk at uploade jeres film, så I deltager i konkurrencen!
  Filmen kan fungere som en del af en afleveringsopgave på A-niveau.

Forslag til lektier i ekspertversionen:

Hans Branner: Det politiske Europa. En grundbog om EU. 3. udgave. Columbus, 2017. 

• Side 24-34: "Første nøglebegreb: Union"
• Side 34-43: "Andet nøglebegreb: Organisation"
• Side 71-76: "Demokratiet har mange ansigter"
• Side 77-97: "EU's institutioner under luppen"
• Side 155-166: "Politiske integrationsteorier".