Se finalisterne i filmkonkurrencen

Elever fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg vandt Folketingets EU-Oplysnings filmkonkurrence. Her på siden kan du se vinderfilmen og to andre film, som en jury indstillede.

Vinderfilm: Det Blå Gymnasium, Sønderborg

Københavns Mediegymnasium

Køge Gymnasium

Vinderfilmen beskæftiger sig blandt andet med klimaspørgsmål, forbud mod kanel og EU's artikel 13. Her kan du læse mere om de emner: 

Ville EU forbyde din kanelsnegl?

Mange var ved at få kanelsneglen i den gale hals, da aviser og tv for nogle år siden bragte historier om EU-regler for kanel i kager. Hvad er op og ned i historien om de efterhånden meget berømte bagværk?

Der findes forskellige slags kanel. Den meget udbredt og billige slags indeholder et stof, der kan være sundhedsskadeligt, hvis man spiser tilpas store mængder hver dag. Stoffet hedder kumarin.

Europa-Parlamentet og Ministerrådet har vedtaget regler, som skal sikre, at vi ikke får for meget kumarin indenbords. Reglerne bygger på videnskabelige undersøgelser af, hvor meget kroppen kan tåle at indtage dagligt.

De danske fødevaremyndigheder havde været ude at købe basser og kanelsnegle, og her faldt hammeren. De danske kanelsnegle indeholdt mere kumarin, end hvad forsvarligt var. De overtrådte EU's grænseværdier for kumarin i "almindeligt bagværk", og var med andre ord ulovlige.

Men EU's regler indeholdte en slags undtagelse. Bagværk må nemlig gerne indeholde højere mængder kumarin, hvis der er tale om bagværk, der er en særlig traditionel spise i landet. I Sverige har de f.eks. Kanelbullar. Så i stedet for at forbyde kanelsnegle herhjemme, besluttede den danske Fødevarestyrelsem at kanelsnegle ikke længere skal anses for at være almindeligt bagværk, men traditionelt bagværk og derfor er sneglene med kumarin tilladt - selvom de har lidt højere grænseværdier til, hvad der anses for sundt.

Hvad handler artikel 13 i EU’s ophavsretsdirektiv om?

Internettets død eller kunsternes brød? Meningerne er delte om EU’s nye regler om ophavsret.

EU’s nye regler for ophavsret på nettet blev endeligt vedtaget i april måned og har været to et halvt år undervejs.

Der er særligt blæst om direktivets artikel 13, som handler om deling af materiale, der er beskyttet af ophavsret.

Tidligere var det den enkelte bruger, som kunne stilles til ansvar for at dele ophavsretsbeskyttet materiale. Men artikel 13 slår fast, at ansvaret i fremtiden ligger hos de digitale platforme som f.eks. YouTube og Facebook.

Kritikere frygter (selv)censur

EU vil med direktivet give musikere og andre indholdsproducenter bedre vilkår, når deres indhold bliver delt på nettet. F.eks. hvis en bruger deler en video med billeder eller musik, som er belagt med rettigheder.

Men kritikere af direktivet frygter, at der kan komme mindre indhold på særligt mindre internetsteder.

De har nemlig ikke de samme muligheder som f.eks. YouTube og Facebook for at tjekke, om brugerne deler indhold beskyttet af ophavsret. Og det kan føre til strengere regler for, hvilket indhold brugerne må uploade, siger kritikerne.

Titanic og EU's klimapolitik

Læs mere om EU's klimapolitik her

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik