Jeppe Kofod (A)

Jeppe Kofod er Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Socialedemokratiet sidder i den socialdemokratiske gruppe S&D, og de er i valgforbund med SF. Jeppe Kofod har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.

Mærkesager:

TIL KAMP MOD INTERNATIONAL SKATTEFUSK OG SOCIAL DUMPING 

Ikke alle spiller efter de samme spilleregler som du og jeg. Nogle snyder endda. Hvidvask. Udbytteskat. Skattely. Social dumping. Derfor må vi én gang for alle stoppe grådigheden. Vi skal straffe hvidvaskbanker, skattefusk og unfair konkurrence. Beskytte både velfærden og det danske arbejdsmarked. 

Socialdemokratiet vil sikre en fælles europæisk bund under selskabsskatten, så vi kan stoppe ræset mod bunden. Vi skal have lagt en særskat på digitale giganter, så den globale top kan komme i gang med at betale deres retmæssige skat. Og vi skal sortliste social-dumping bagmænd. Sammen skal vi stoppe grådigheden.

SAMMEN BESKYTTER VI GRÆNSERNE

Siden 2014 er over 17.000 mennesker druknet på vej over Middelhavet. Kyniske menneskesmuglere har tjent milliarder på andres ulykke. Det er en menneskelig katastrofe. Derfor må vi beskytte EU’s ydre grænser.

Socialdemokratiet mener, at asylbehandlingen skal flyttes uden for Europa, så ingen skal risikere livet i små både. I stedet skal Danmark hjælpe massivt i nærområderne, så vi sikrer, at dém der virkeligt har brug for hjælp også virkeligt får hjælp. Og sammen skal vi sikre et historisk løft af Afrika. Sådan skaber vi et retfærdigt og humant asylsystem, hvor vi tager kontrollen over grænserne og samtidig hjælper massivt i nærområderne.

SAMMEN GØR VI EU TIL EN KLIMAUNION

Klimakrisen er vor tids største udfordring. Og vi har travlt. Et borgerligt Europa med en blåsort politik har alt for længe sat profitten over planeten. Det skal være slut. I Danmark gør vi meget. Men sammen i Europa kan vi endnu mere.   

Vi skal tage kontrollen tilbage over klimaet. Derfor skal Europa hæve vores ambitioner markant. Vi skal bremse al støtte til fossile brændsler. Vi skal indskrive klimahensyn i al fremtidig europæisk lovgivning. Og vi skal sikre massive grønne investeringer. Sådan gør vi EU til en klimaunion.

Øvrige kandidater fra Socialdemokratiet: 

  • Jakob Thiemann
  • Christel Schaldemose
  • Mette Poulsen
  • Niels Fuglsang
  • Lasse Holm Grønning
  • Marianne Vind
  • Anders Baun Sørensen
  • Morten Klessen

Links

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik