Margrete Auken (F)

Margrete Auken er spidskandidat for partiet Socialistisk Folkeparti ved valget til Europa-Parlamentet. SF er i valgforbund med Socialdemokratiet, og de sidder i den grønne gruppe. Margrete Auken har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2004.

Mærkesager:

Ambitiøs grøn omstilling og kamp mod plastikforurening

De to største trusler mod vores samfund og levevilkår i dag er klimaforandringerne og den voksende ulighed. Klimaforandringerne kræver hurtig handling nu med ambitiøse og bindende mål for reduktion af drivhusgasser, energieffektivitet og vedvarende energi. Og det skal gælde for såvel EU som for medlemsstaterne, også i Danmark.

Der skal i det hele taget mere fart på kampen for et grønt Europa også når det gælder ændring af landbruget henimod natur- og miljøbeskyttende, og der skal muskler i bekæmpelse af kemikaos og plastikforurening. Udover at være helt nødvendigt, er der også masser af job i denne omstilling.

Åbenhed i den fælles lovgivning

Det er ofte alt for nemt for regeringerne at fralægge sig ansvaret for de mere besværlige dele af EU’s vedtagne love og give ’Bruxelles’ skylden samt fortie de selv har været med hele vejen. SF vil i Europa-Parlamentet kæmpe for at få substantiel åbenhed i EU’s lovgivningsproces ved at få også Ministerrådets arbejde til at blive transparent også i det lovforberedende arbejde i udvalg og lignende hvor beslutningerne reelt tages. Borgerne skal kunne følge hvad deres egne og andres regeringer laver i EU som de kan med Europa-Parlamentet. EU’s ofte omtalte ’demokratiske underskud’ befinder sig lige præcis her.

Stop aggressiv skattetænkning

Internetgiganter og multinationale selskaber må ikke kunne slå sig ned i EU uden at betale skat. Den vildtvoksende og skadelige kapitalisme skal under kontrol, og der skal sættes en stopper for den omfattende plyndring af vores samfund der stammer fra aggressiv skattetænkning og hvidvask. Vi har hårdt brug for pengene til de nødvendige investeringer i den nødvendige grønne omstilling.

Øvrige kandidater fra Socialistisk Folkeparti:

  • Annemette Schønberg Johnsen
  • Karsten Hønge
  • Lucas Zukunft
  • Peter Westermann
  • Inger Staahl Jensen
  • Kira Marie Peter-Hansen
  • Allan Norré Pedersen
  • Kirstine Bille
  • Gül Özcan
  • Troels Stru Schmidt
  • Bo Vesterlund
  • Rikke Lauritsen
  • Rune Frøding
  • Thue Grum-Schwenssen
  • Anita Lundgren Fischer
  • Jens Rane Holck

Links:

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik