Mette Bock (I)

Mette Bock er spidskandidat for Liberal Alliance. Hun opstiller for første gang, og partiet har endnu ikke besluttet, hvilken gruppe de vil sidde i. Liberal Alliance er i valgforbund med Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Mærkesager:

Fred

EU er – og kan i stigende grad blive – en central aktør på det sikkerhedspolitiske område. Det kræver dog, at EU er handlekraftig. Under migrationskrisen har vi oplevet et stærkt handlingshæmmet EU med fatale konsekvenser til følge. Derfor skal EU på nogle områder styrkes, så samarbejdet i højere grad kan løfte sikkerhedspolitiske aspekter. Vi skal i fællesskab sikre Europas ydre grænser, så vi kan fastholde de åbne indre grænser.

Frihed

EU skal fremme friheden til at leve og handle på tværs af landegrænser, og sikre borgernes valgfrihed. Den frie bevægelighed skal fastholdes. Europæere får rettigheden til at rejse, arbejde, studere og leve i udlandet, men det er ikke rettigheden til velfærdsydelser eller fri bevægelighed for kriminelle.
Det vigtigt, at vi i en tid, hvor vi lever vores liv på tværs af landegrænser, har retssikkerheden på plads, således at europæerne i mindre grad end i dag oplever juridiske gråzoner. Friheden er kernen i vore liberale demokratier.

Frihandel

Vi skal arbejde for et smalt og stærkt EU, hvor EU fokuserer på at løse grænseoverskridende problemer. Blandt de overordnede indsatsområder vil derfor være det indre marked med fordele for både den enkeltes valgfrihed, virksomhederne og den samlede økonomiske udvikling i EU. Det indre marked er kernen af EU. Her ligger der fortsat et stort arbejde med at forløse dets potentiale. Eksempelvis med at skabe et reelt frit indre marked i forhold til service- og tjenesteydelser og med at EU skal varetage en rolle som frihandelsfremmer i verden.

Øvrige kandidater fra Liberal Alliance: 

  • Kenny Olsen
  • Anders Burlund
  • Lene Foged
  • Bo Ritterbusch
  • Rigge Nørmark
  • Mick Keller
  • Karen Westergaard Nielsen
  • Henrik Boye
  • Charlotte Bie

Links: 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik