Rina Ronja Kari (N)

Rina Ronja Kari er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. De danner valgforbund med Enhedslisten, og sidder i den venstreorienterede gruppe GUE/NGL. Rina Ronja Kari har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.

Mærkesager:

Tag magten tilbage

Vi skal styrke det nære og lokale demokrati. Derfor skal vi tage magten tilbage over vores velfærd, demokrati og samfund, så det bliver borgerne der har hånd i hanke med beslutningerne. Det betyder f.eks. at vores kommuner skal have lov til at prioritere at købe lokalt ind eller at stoppe den stigende privatisering af velfærden.

Samtidig siger jeg klart fra overfor EU’s udvikling hen imod en endnu mere magtfuld union. EU-eliten drømmer om at indføre én præsident, én EU-hær og at afskaffe vetoretten for landene på udenrigspolitik og skattepolitik. Det er den helt forkerte vej og vil betyde, at borgerne bliver sat endnu mere uden for indflydelse.

Stop social dumping

Når filippinske lastbilchauffører bliver hentet til EU via Polen, får en løn på ca 15 kr. i timen, indlogeret under umenneskelige vilkår og sendt rundt i hele EU, så ser vi bagsiden af EU’s indre marked. Det er et indre marked, som giver gode muligheder for at presse arbejdstagerne og som gør det rigtig svært at sikre ordentlige løn og arbejdsvilkår. Vi må f.eks. Ikke kræve samme løn- og arbejdsvilkår for udstationerede medarbejdere, som for deres lokale kollegaer.

Jeg kæmper for, at vi bryder med EU’s indre marked og i stedet kræve samme vilkår for samme arbejde. For alle.

Mere åbenhed og gennemsigtighed

Borgerne skal have langt bedre muligheder for at se politikerne efter i sømmene. Derfor skal der åbnes op i EU-systemet, så borgerne kan se, hvem vi mødes med og hvilke interesse-grupper der får direkte adgang til lovgivningsarbejdet. Samtidig skal vi gøre op med en overflødigheds-kultur, hvor EU-parlamentarikerne får alt for mange penge til alle mulige ting, men uden at stå til regnskab for, hvordan man bruger skatteborgernes penge. Det kræver, at der bliver indført direkte kontrol med blyantspengene og at der indføres regler om åbne regnskaber og tvungne lobby-registre.

Øvrige kandidater fra Folkebevægelsen mod EU:

  • Åge Staun
  • Lave K. Broch
  • Jørgen Grøn
  • Ole Nors Nielsen
  • Mette Langdal
  • Karina Rohr Sørensen
  • Niels Jørgen Bæk Paulsen
  • Susanna Dyre-Greensite
  • Carsten Rasmussen
  • Christian Juhl
  • Pernille Grumme
  • Jesper Bræmer
  • Hedvig Vestergaard
  • Erik Bach
  • Jean Thierry
  • Thorkil Sohn
  • Hasan Daher

Links: 

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik