Du skal stemme søndag den 26. maj

Hvem kan stille op til europaparlamentsvalget, hvor mange medlemmer skal vælges, og hvordan fordeles mandaterne? Det får du svar på her

Der skal være valg til Europa-Parlamentet mellem den 23. og den 26. maj, hvor det nye Europa-Parlament skal sammensættes. Der sidder lige nu 751 medlemmer i Europa-Parlamentet, men når Storbritannien forlader EU, bliver antallet af pladser reduceret til 705. Det skyldes, at en del af Storbritanniens mandater forsvinder efter Brexit – de resterende bliver fordelt mellem resten af EU-landene.

I Danmark er valgdatoen fastsat til søndag d. 26. maj, hvor der skal findes enten 13 eller 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Hvis briterne ikke når at forlade EU inden valget, bliver det yderste mandat nemlig en såkaldt bænkevarmer, der først får sin plads efter Brexit.

Mød de danske spidskandidater her

Hvornår har valgstederne åbent?

Valgstederne har åbent søndag d. 26. maj kl. 09.00 til kl. 20.00

Hvem kan stemme?

Alle EU-borgere har ret til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, uanset hvor i EU, de er bosat. Du har ret til at stemme ved valget i Danmark, hvis du:

  • Har valgret til folketingsvalg (dvs. at du er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark),
  • Er dansk statsborger, fyldt 18 år og har fast bopæl i et af de øvrige EU-medlemslande, eller
  • Er statsborger i et af de andre EU-medlemslande, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark. 

Er du dansk statsborger og bor i et andet EU-land, kan du godt stemme til europaparlamentsvalget i Danmark. Hvis du bor i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet, f.eks. hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse, kan du brevstemme i udlandet ved danske ambassader eller danske konsulater i det land, hvor du befinder dig. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.

Hvis du er statsborger i et andet EU-land (EU-borger) med fast bopæl i Danmark, har du valgret til europaparlamentsvalget i Danmark, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år og ikke er under værgemål. For at kunne stemme til valget skal du først optages på valglisten. Det skal du søge om i den kommune, hvor du bor.

Læs mere: Borger.dk

Hvem kan stille op?

I udgangspunktet kan alle, der har stemmeret til Europa-Parlamentsvalget, stille op. Det er dog ikke – ligesom ved valg til Folketinget – muligt at stille op som løsgænger. Man skal nemlig være opstillet for et parti, på en kandidatliste eller danne sit eget parti for at blive opstillingsberettiget.

Lister og partier har automatisk ret til opstille kandidater til Europa-Parlamentsvalget, hvis de seks uger forinden har haft medlemmer i enten Folketinget eller Europa-Parlamentet.

Nye partier eller bevægelser, som ønsker at stille op, skal senest otte uger inden valget have indsamlet underskrifter fra et antal personer, der svarer til 2 % af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det svarer til ca. 70.000 personer.

Spærregrænse:

Danmark har en fælles valgkreds for hele landet, mens andre medlemslande er opdelt i et antal regionale eller administrativt fastsatte valgkredse – ligesom ved valg til Folketinget.

 

I Danmark har vi ikke nogen politisk fastsat spærregrænse til europaparlamentsvalget. I praksis kan man dog regne med, at et mandat koster omkring 6,5 procent af stemmerne. Mandaterne fordeles efter den såkaldte d’Hondtske metode.

Hvilke opstillingsformer er der til EP-valget?

Der er grundlæggende to forskellige opstillingsmetoder til EP-valget: Sideordnet opstilling, og partilisteopstilling. Ved sideordnet opstilling er det alene kandidaternes personlige stemmer, der afgør, hvordan listens mandater fordeles. Er kandidaterne opstillet sideordnet, vil de som udgangspunkt være opstillet efter alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen. Partierne kan dog vælge at opstille kandidaterne i prioriteret rækkefølge – men det har altså ikke indflydelse på mandatfordelingen. Det hedder prioriteret sideordnet opstilling.

Opstiller et parti med partiliste, tilfalder listestemmerne den øverste kandidat på listen, indtil vedkommende har nok stemmer til at få et mandat. Overskydende listestemmer går herefter til anden kandidat på listen og så fremdeles.

Sådan stiller partierne op:

  • Sideordnet: Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Det Konservative Folkeparti (C), SF (F), Venstre (V), Liberal Alliance (I) og Folkebevægelsen mod EU (N)
  • Partiliste: Dansk Folkeparti (O), Enhedslisten (Ø) og Alternativet (Å)

Læs mere: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Er min stemme spildt, hvis min kandidat ikke bliver valgt?

Når stemmerne gøres op, fordeles mandaterne først mellem kandidatlisterne/valgforbundene, og først bagefter fordeles mandaterne mellem kandidaterne på listen. Så hvis man sætter sit kryds ud for en kandidat, som ikke opnår valg, tilfalder stemmen den partiliste, kandidaten er opstillet på. Dog kan din stemme gå til et andet parti, hvis det parti, du stemmer på har indgået valgforbund med et eller flere andre partier.

Sådan ser valgforbundene ud:

  • Det Radikale Venstre (B) og Alternativet (Å)
  • Det Konservative Folkeparti (C), Liberal Alliance (I) og Venstre (V)
  • Enhedslisten (Ø) og Folkebevægelsen mod EU (N)
  • Socialdemokratiet (A) og Socialistisk Folkeparti (F)

Læs mere: Retsinformation

Hvor kan jeg stemme henne?

Alle personer med valgret i Danmark er tilknyttet et valgsted, hvor man skal afgive sin stemme. Valgstedet fremgår af valgkortet, som bliver tilsendt med posten inden valget. Du skal altså stemme i din egen kommune på det tildelte valgsted.

Læs mere: Borger.dk

Hvad hvis jeg er forhindret i at stemme d. 26. maj?

Hvis man er forhindret/vil afgive sin stemme før søndag d. 26. maj, kan man brevstemme. Man kan brevstemme i alle kommuner f.eks. på borgerservice, på nogle biblioteker, på sygehuse mm. Se fyldestgørende liste her: Borger.dk

Når du møder op for at brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. NB: Husk gyldig legitimation!

Læs mere: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Borger.dk



 

Politikere må kun sidde i et parlament

Da Europa-Parlamentet blev oprettet, blev medlemmerne udpeget i de nationale parlamenter. De sad på et såkaldt dobbeltmandat, og var altså både medlem af Europa-Parlamentet og de respektive nationale parlamenter. Op gennem tiden har dobbeltmandaterne været helt almindelige.

Men efterhånden som Europa-Parlamentets opgaver har udviklet sig og er blevet mere omfattende, er det blevet anset som vanskeligt at kunne varetage arbejdet i to parlamenter samtidig.

Det blev derfor besluttet, at det ikke længere skulle være muligt at sidde på et dobbeltmandat, og fra valget i 2004 kunne medlemmer ikke længere sidde i Europa-Parlamentet og et nationalt parlament på samme tid.

Sideansvarlig: Lasse Ægidius Qvist

Spørgsmål & svar


Søg i alle spørgsmål og svar
Stil dit eget spørgsmål

Stil dit eget spørgsmål til EU-Oplysningen. Vi svarer som udgangspunkt inden for 24 timer.

Ring til os på
Tlf: +45 3337 3337
Stil os et spørgsmål
Bestil publikationer fra EU-Oplysningen
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
Folketingets cookiepolitik