Tredje lånepakke til Grækenland

23.07.2015

Arbejdet med udformningen af den tredje lånepakke på op til 86 mia. euro til Grækenland er nu gået i gang. Forventningen er, at den endelige pakke kan være forhandlet på plads i slutningen af august.

Denne artikel dækker disse emner:

Forhandlingerne om en tredje lånepakke til Grækenland kan indledes 

Med aftalen fra eurotopmødet den 12. juli 2015 blev betingelserne for indledning af forhandlingerne om en tredje lånepakke til Grækenland på op til 86 mia. euro lagt fast. Grækenland har efterfølgende levet op til de indledende krav, og nu kan institutionernes arbejde med udformningen af den egentlige lånepakke gå i gang.
Den endelige lånepakke forventes at ligge klar i slutningen af august. Grækenland har indtil nu modtaget 217 mia. euro i finansiel støtte fordelt over to låneprogrammer. 

Lånepakkens omfang

Den samlede ramme for lånepakken vil være i størrelsesordenen 83-86 mia. euro over tre år, hvoraf omkring 50 mia. euro  vil komme fra eurolandenes krisefond – den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). De resterende midler forventes at komme fra Den Internationale Valutafond (IMF) og fra den nye privatiseringsfond, som skal oprettes som en del af aftalen fra eurotopmødet. Rammen omfatter også en buffer på mellem 10 og 25 mia. euro til refinansiering af de græske banker.

Betingelser

For at genopbygge tilliden mellem eurolandene og den græske regering var det et krav, at det græske parlament senest den 15. juli skulle godkende indholdet af aftalen fra eurotopmødet samt vedtage lovgivning på en række konkrete områder, før eurolandene ville give mandat til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) om at indlede forhandlinger om en ny låneaftale.

Det græske parlament har derfor allerede vedtaget lovgivning om: 

  • Et forbedret momssystem og større skattegrundlag.
  • Tiltag der kan forbedre bæredygtigheden af pensionssystemet som del i en større pensionsreform.
  • Sikring af fuld uafhængighed af det græske statistiske kontor (ELSTAT).
  • Gennemførelse af den såkaldte Finanspagt - især med henblik på at gennemføre halvautomatiske besparelser, hvis der afviges fra målsætningen for den primære budgetsaldo.

Den 22. juli blev der yderligere vedtaget ændringer af retssystemet samt lovgivning til gennemførelse af EU's direktiv om genopretning og afvikling af banker.

Herudover har den græske regering forpligtiget sig til at gennemføre en række reformer og tiltag, der bl.a. omfatter:

  • En ambitiøs pensionsreform.
  • En ambitiøs produktmarkedsreform.
  • Privatisering af eltransmissionsnetoperatøren (ADMIE).
  • Arbejdsmarkedsreformer med modernisering af kollektive forhandlinger, faglige aktioner og kollektive afskedigelser.
  • Styrkelse af den finansielle sektor, herunder fjerne muligheden for politisk indflydelse i bankerne.
  • Modernisering, styrkelse og afpolitisering af den græske administration.
Der skal også oprettes en særlig uafhængig fond i Grækenland, der skal rejse penge via. bl.a. at privatisere græske aktiver. Det er meningen, at fonden skal generere op til 50 mia. euro, hvoraf de 25 mia. euro skal bruges til at betale den finansielle støtte til bankerne tilbage. Halvdelen af de resterende 25 mia. euro skal bruges til at nedbringe den græske gæld, og den anden halvdel skal gå til investeringer i Grækenland. 

De konkrete betingelser og vilkår vil blive fastsat i selve ESM-låneaftalen.
 

Gældsspørgsmålet

De to tidligere hjælpepakker til Grækenland har haft deltagelse af IMF som ekstern långiver.
Bidraget fra IMF til den samlede lånepakke er dog ikke givet på forhånd, idet IMF ønsker, at spørgsmålet om holdbarheden og lettelse af den græske gæld bliver adresseret mere direkte. En nylig IMF-analyse  af den græske gæld har påvist, at selv med den nye lånepakke vil gælden være i størrelsesordenen 170 procent af BNP i 2022, hvor fremskrivningen i forbindelse med den anden lånepakke fra 2012 regnede med et niveau under 110 procent af BNP.

Aftalen fra eurotopmødet slår fast, at der ikke kan blive tale om nominelle nedskrivninger af gælden (haircuts), som det eksempelvis var tilfældet i 2012 med den private sektors del af gælden. Fra tysk side bliver det fremhævet, at det strider mod traktatens bestemmelser. Der kan muligvis blive tale om en forlængelse af løbetider og afdragsfrie perioder. Der vil ifølge aftalen dog først blive taget stilling til spørgsmålet efter en fuldstændig gennemførelse af foranstaltningerne i det nye låneprogram – og efter den første positive evaluering af Grækenlands tiltag.

IMF påpeger modsat, at udviklingen i den græske gæld kun kan gøres holdbar, hvis der gennemføres mere vidtrækkende tiltag til at lette gældsbyrden. Tiltag som eurolandene ifølge IMF indtil videre ikke har været villige til. 

Overgangslån

Grækenland skulle allerede den 20. juli betale 4,2 mia. euro tilbage til ECB og 2 mia. euro til IMF. Derfor blev EU-landene den 17. juli enige om at yde et kortvarigt tremåneders lån på 7,16 mia. euro til Grækenland, der finansielt kan brygge bro indtil den samlede lånepakke er på plads.

Lånet finansieres af den såkaldte europæiske finansielle stabilitetsmekanisme (EFSM), der omfatter alle 28 medlemslande. Der er dog truffet foranstaltninger, så ikke-eurolandene er garanteret mod tab, hvis Grækenland ikke skulle være i stand til at betale lånet tilbage. Det er planen, at lånet skal betales tilbage, når den samlede lånepakke via ESM-fonden er faldet på plads. 

EFSM er en fælles mekanisme for alle 28 EU-lande, der kan stille garantier for lånepakker på op til samlet 60 mia. euro. Mekanismen fungerer ved, at Kommissionen kan optage lån på finansmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. Disse lån kan så kanaliseres videre til det kriseramte medlemsland. De enkelte EU-lande bidrager derfor ikke direkte til disse lån, men indirekte via deres bidrag til EU-budgettet (læs mere).


Udarbejdelse af låneprogrammet

Da Grækenland har gennemført de foranstaltninger og lovgivning, som var en del af aftalen fra eurotopmødet, og eurolandene har sikret den nødvendige nationale parlamentariske opbakning, kunne ESM-repræsentantskabet  den 17. juli formelt træffe principbeslutningen om et treårigt ESM-låneprogram til Grækenland. Dermed sættes arbejdet med at udfærdige det egentlige låneprogram i gang.
 
  • Kommissionen, ECB og evt. IMF skal nu fastlægge betingelser i et aftalememorandum – et såkaldt Memorandum of Understanding (MoU) - der skal knyttes til det egentlige låneinstrument (finansielle bistandsfacilitet). Aftalememorandummet indeholder institutionernes krav til græske reformer i løbet af programperioden, som vurderes nødvendige for at bringe Grækenland tilbage på sporet med en holdbar vækstudvikling.
  • Samtidig skal ESM’s administerende direktør (Klaus Regling) udarbejde et forslag til en lånekontrakt med Grækenland (finansiel bistandsfacilitetsaftale), der indeholder de finansielle vilkår.

ESM’s repræsentantskab skal efterfølgende godkende betingelser i aftalememorandummet samt udkastet til aftalen om den finansielle bistandsfacilitet, hvilket kan kræve endnu en runde af godkendelser i de nationale parlamenter i visse af eurolandene. Endelig skal ESM’s bestyrelse  godkende den finansielle bistandsfacilitetsaftale samt udbetalingen af den første del af lånet (læs mere om ESM). 

Det er forventningen, at det endelige låneprogram kan være på plads i slutningen af august.

Tidligere støtte til Grækenland

Siden Grækenland for alvor kom i gældsproblemer i foråret 2010 og frem til i dag, har landet modtaget omkring 217 mia. euro i finansiel støtte fordelt over to låneprogrammer (se bilag II). I starten var der ikke nogle krisefonde til at håndtere problemet, og derfor måtte eurolandene i forbindelse med den første lånepakke træde til med bilaterale lån til Grækenland, der beløb sig til i alt 52,9 mia. euro. Senere blev en fælles eurokrisefond med det formelle navn den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) oprettet. 

EFSF-fonden var ansvarlig for den anden lånepakke til Grækenland, der startede den 1. marts 2012. Under EFSF-låneprogrammet har Grækenland frem til programmets udløb den 30. juni 2015 modtaget 130,9 mia. euro. Hertil kommer lån fra IMF på 33,2 mia. euro. Endelig har Grækenland som nævnt fået eftergivet offentlig gæld fra private kreditorer svarende til omkring 107 mia. euro.

Hertil kommer selvfølgelig det nævnte overgangslån på 7,16 mia. euro.

Siden den nye græske regering kom til magten i januar 2015, har der været forhandlinger om forlængelse af og betingelserne under det EFSF-låneprogram, der blev indgået som en del af den anden lånepakke til Grækenland i marts 2012. Forlængelsen af programmet blev fra kreditorernes side opgivet, da den græske regering udskrev en folkeafstemning om kravene for at forlænge programmet. Låneprogrammet udløb derfor den 30. juni 2015, hvorefter Grækenland anmodede om en helt ny hjælpepakke fra eurolandenes ESM-krisefond.

  • 26. januar 2015: Alexis Tsipras vælges som premierminister i Grækenland.
  • 24. februar 2015: På baggrund af et foreløbigt reformprogram fra Grækenland forlænges låneprogrammet under den såkaldte Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF) med fire måneder til den 30. juni 2015. EFSF-låneprogrammet blev den 19. december 2014 forlænget efter græsk ønske til den 28. februar 2015 (læs mere).
  • 22. juni 2015: Der afholdes eurotopmøde om situationen i Grækenland uden noget resultat (læs mere).
  • 26. juni 2015: Grækenlands premierminister Alexis Tsipras annoncerer, at der skal afholdes en folkeafstemning om kreditorernes - Kommissionen, ECB og IMF - udspil til en reformpakke for Grækenland den 5. juli.
  • 28. juni 2015: Den græske regering indfører kapitalkontrol og bankerne lukkes. Der kan maksimalt hæves 60 euro om dagen pr. person i hæveautomaterne. 
  • 30. juni 2015: Det tidligere EFSF-låneprogram udløber, hvilket resulterer i, at Grækenland går glip af en udestående overførsel på 1,8 mia. euro som del af EFSF-programmet. Et reserveret beløb på 10,9 mia. euro til rekapitalisering af de græske banker får Grækenland heller ikke del i. Samme dag undlader Grækenland at afdrage på et lån til IMF på 1,5 mia. euro. 
  • 5. juli 2015: Grækenland afholder en folkeafstemning om kreditorernes udspil til en reformpakke for Grækenland. Kreditorernes reformpakke bliver afvist med et flertal på 61,3 % i tråd med den græske regerings opfordring (læs mere).
  • 7. juli 2015: Et eurogruppemøde og eurotopmøde ender uden resultat, da den græske regering ikke medbringer en sammenhængende reformplan. Grækenland får en frist til den 9. juli til at udarbejde en fyldestgørende reformplan (læs mere). 
  • 8. juli 2015: Grækenland anmoder formelt EU's krisefond - Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) - om et lån på 53,5 mia. euro til at dække finansieringsbehovet frem til 2018 (læs mere).
  • 9. juli 2015: Grækenland fremsender et nyt økonomisk reformprogram.
  • 10. juli 2015: Det græske parlament godkender regeringens forslag til reformprogram som forhandlingsgrundlag med stemmerne 251 for, 32 imod og 8 hverken for eller imod.
  • 11. juli 2015: Eurogruppen mødes og drøfter det græske forslag til reformprogram.
  • 12. juli 2015: Eurotopmøde afholdes i Bruxelles, hvor eurolandene og Grækenland indgår en aftale om betingelserne for en ny græsk lånepakke (læs mere).
  • 13. juli 2015: Grækenland undlader at afdrage 456 mio. euro til IMF.
  • 15. juli 2015: Det græske parlament godkender aftalen samt vedtage lovgivning om fire konkrete foranstaltninger.
  • 16. juli 2015: Eurogruppen drøfter muligheden for et overgangslån på 7 mia. euro til finansiering af Grækenlands kortfristede gældsforpligtigelser (læs mere). Eurogruppen træffer en principbeslutning om, at låneforhandlingerne kan indledes, da Grækenland har levet op til den første del af aftalen. Forhandlingerne bliver dog først sat i gang, når de nationale godkendelsesprocedurer i eurolandene er gennemførte. ECB beslutter at øge tilførslen af såkaldt nødlikviditet til de græske banker. Likviditet øges med 900 mio. euro over en uge (læs mere).
  • 17. juli 2015: Det tyske og østrigske parlament godkender låneaftalen med Grækenland, hvormed eurolandenes nationale godkendelsesprocedurer er afsluttede. Forhandlingerne om et ESM-lån kan nu indledes med Grækenland. ESM-fondens repræsentantskaber træffer formelt principbeslutningen om et treårigt låneprogram til Grækenland. EU's medlemslande vedtager samme dag et overgangslån til Grækenland på 7,16 mia. euro fra den fælles EFSM-fond (læs mere).
  • 20. juli 2015: Grækenland modtager overgangslånet fra EU-landene, og betaler 4,2 mia. euro tilbage til ECB og 2 mia. euro til IMF. De græske banker åbner, men har stadig en hævegrænse på 60 euro pr. dag, der dog kan akkumuleres. Der er også fortsat kapitalkontrol.
  • 22. juli 2015: Det græske parlament vedtager den anden runde af lovgivning, som var en forudsætning for indledning af forhandlingerne om den tredje lånepakke.
     

Grækenland har til dato modtaget i alt ca. 217 mia. euro fordelt over to lånepakker, hvoraf eurolandene har lånt og stillet garantier for 183,8 mia. euro og IMF 33,2 mia. euro.

Første lånepakke – maj 2010

Den første lånepakke bestod af bilaterale lån fra eurolandene med en overordnet ramme på 80 mia. euro samt 30 mia. euro fra IMF – altså samlet 110 mia. euro.  Af den overordnede ramme på 80 mia. euro fra eurolandene blev de 52,9 mia. euro realiseret samt 20,1 mia. euro af IMF’s bidrag på 30 mia. euro – altså i alt 73 mia. euro.

Anden lånepakke – marts 2012

Den anden lånepakke blev finansieret over eurolandenes første egentlige krisefond – den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) , der fungerer ved at udstede obligationer mod sikkerhed i eurolandenes garantier for samlet 725 mia. euro. Den samlede ramme på den anden lånepakke der skulle løbe fra 2012 til udgangen af 2014 var 164,5 mia. euro. Heraf 144,7 mia. euro fra eurolandene via EFSF og 19,8 mia. euro fra IMF (som del af et samlet lån på 28 mia. euro over fire år frem til marts 2016). Af den anden lånepakke blev der realiseret 130,9 mia. euro fra EFSF og 13,1 mia. euro fra IMF – i alt 144,0 mia. euro.

Den anden lånepakke blev forlænget to gange, men udløb endeligt den 30. juni 2015.
 
 Mia. euro Lånepakke I   Lånepakke II  Samlet eksponering
 Eurolande  Bilaterale lån  Garantier via EFSF*  Lån + garantier
 Belgien  1,94  4,87  6,81
 Tyskland  15,17  38,05  53,22
 Estland  0,00  0,35  0,35
 Irland  0,35  0,00  0,35
 Spanien  6,65  16,69  23,34
 Frankrig  11,39  28,58  39,96
 Italien  10,01  25,11  35,11
 Cypern  0,11  0,27  0,38
 Luxembourg  0,14  0,35  0,49
 Malta  0,05  0,13  0,18
 Nederlandene  3,19  8,01  11,20
 Østrig  1,55  3,90  5,46
 Portugal  1,10  0,00  1,10
 Slovenien  0,24  0,65  0,90
 Slovakiet  0,00  1,39  1,39
 Finland  1,00  2,51  3,52
       
Eurolande i alt  52,90  130,90  183,80
       
 IMF  Lån  Lån  Lån
   20,10  13,10  33,20
       
 Samlet  73,00  144,00  217,00

* Fordelingen på de enkelte eurolande er baseret på landenes garantiandel i EFSF i marts 2012 og det samlede fordelte lån til Grækenland på 130,9 mia. euro. 

ESM

Hvor kommer pengene fra?
 
ESM-fonden er eurolandenes krisefond til
eurolande i gældsproblemer. Fonden har en
effektiv udlånskapacitet på 500 mia. euro.
ESM har tidligere ydet finansiel bistand til
Spanien og Cypern. 

Læs mere om fonden på linket herunder!  

ESM-fonden forventes at bidrag med omkring 50 mia. euro til Grækenlands tredje lånepakke på i alt 86 mia. euro.

Forslag til dig på EU.dk