PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1995
KOM (1995) 0411
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 26.07.1995

KOM(95)411 endelig udg.

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Europa og USA: Vejen frem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kuropa og USA: Vejen frem

INDLEDNING

FORBINDELSERNE MELLEM EU OG

USA

1 DAG

Næsten alt, hvad der sker i verden i dag, er af interesse for EU og USA. Begge er globale

aktører i såvel politisk som økonomisk henseende. De er også bundet sammen af tætte

sikkerhedspolitiske forbindelser og en fælles interesse i effektivt at håndtere en bred vifte

af politiske

sikkerhedspolitiske anliggender overalt i verden. De har et stort set ens sæt

værdinormer, tilslutter sig demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi og har

fælles interesse i at imødegå de samme globale udfordringer såsom trusler mod sikkerhed

og stabilitet, spredning af våben, arbejdsløshed, forværring af miljøet, narkotika,

kriminalitet og terrorisme og andre spørgsmål såsom forfald i byerne, befolkningernes

aldring osv. Desuden har de en fælles interesse i at udvikle sammenhængende strategier

for at fremme en harmonisk økonomisk udvikling verden over og navnlig at fremme et

stabilt internationalt økonomisk, finansielt og valutarisk system og at integrere de lande,

der befinder sig i en overgangsproces, og udviklingslandene.

Den måde, hvorpå partnerne hver for sig beslutter at tage de mange globale udfordringer

op, som de står over for, og om de beslutter at gøre dette individuelt eller sammen, vil

uundgåeligt farve og øve indflydelse på deres bilaterale forbindelser, men uenighed om

bestemte anliggender er ikke nødvendigvis noget tegn på, at forholdet mellem dem er ved

at kølnes. Tidligere konstateret uenighed har afspejlet begge parters stærke ønske om at

spille en aktiv rolle i de internationale forbindelser. Den har hverken undergravet

forholdets grundlæggende styrke eller bevidstheden om den fælles målsætning. For på

trods af fremgangen for en række andre forbindelser, er forholdet mellem EU og USA for

begge parter af central betydning både ud fra et bilateralt synspunkt og med hensyn til det

bidrag, det yder til den politiske og økonomiske stabilitet i verden, og det skal også

vedblivende være således.

Forbindelserne mellem EU og USA er både multilaterale og bilaterale. De omfatter et

samarbejde i mange multilaterale fora til fremme af fælles mål. De bilaterale forbindelser

er formaliseret i den transatlantiske erklæring fra november 1990, som fastsætter

partnernes fælles mål, principperne for deres partnerskab og en institutionel ramme for

konsultationer. Forbindelserne er efter sagens natur særdeles komplekse. Alligevel kan

omfanget af og dybden i forbindelserne beskrives ved hjælp af nogle få centrale faktorer

og tal:

politisk set er EU's forbindelser med USA særdeles omfattende og af den

allerstørste betydning. Der er intense og hyppige kontakter på alle niveauer lige

fra halvårlige topmøder til gensidige orienteringer på arbejdsgruppeniveau. I kraft

af EU's og USA's politiske og økonomiske vægt er partnerne aktive på kritiske

områder overalt i verden (f.eks. vedrørende .fredsprocessen i Mellemøsten og i

2.-3-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestræbelserne for at omdanne landene i Central- og Østeuropa og i ilet tidligere

Sovjetunionen), ofte i samarbejde med hinanden, lejlighedsvis uenige, men altid

med et stort behov for at være i tæt indbyrdes kontakt for at udveksle oplysninger

og synspunkter og følge en aftalt approach, hvor dette er hensigtsmæssigt.

sikkerhedsmæssigt set er der 100 000 amerikanske soldater i Europa, og USA

spiller via NATO en afgørende rolle for opretholdelsen af stabilitet i Europa.

økonomisk set tegner EU sig for mere end 50% af samtlige udenlandske direkte

investeringer i USA, medens USA's investeringer i EU udgør 40% af USA's

samlede direkte investeringer i udlandet. Disse investeringer skaber beskæftigelse

til hen ved 3 millioner arbejdstagere på hver side af Atlanterhavet. I 1994 gik

17,6% (95 mia. ECU) af EU's samlede eksport til USA, og samme år kom 17,3%

(93 mia. ECU) af EU's import fra USA. USA's eksport til EU udgjorde 22% (83

mia. USD) af USA's samlede eksport, og importen fra EU androg sammenlagt

næsten 16,4% (S7 mia. ECU) af USA's samlede import.

Den kolde krigs afslutning har naturligvis ændret forbindelsernes egenart . Der er ikke

længere én fælles modstander, og behovet for militær sikkerhed er ophørt med at være

den altdominerende faktor i forholdet. I den nye multipolare verden opbygger både EU og

USA nye forbindelser med andre partnere, USA inden for APEC og med Sydamerika og

EU med Central-

Østeuropa og Middelhavsområdet. Der er dog ikke tale om

eksklusive interessezoner. EU er til stede og aktiv i Asien, Afrika og Latinamerika,

ligesom USA har et dybt engagement i Central- og Østeuropa og i Mellemøsten. Begge

partnere har interesser i alle regioner i verden.

Der kan ikke blive tale om en tilbagevenden til den tid, hvor de politiske og økonomiske

anliggender var underlagt det centrale sikkerhedsspørgsmål. Det er i dag nødvendigt på

ny at demonstrere, hvorfor dette unikke partnerskab er mere værdifuldt end på noget

tidligere tidspunkt som følge af forhold, der har mere at gøre med fremtiden end med en

fælles arv fra fortiden. 1 flere årtier har begge de dominerende politiske partier i USA

støttet en udvikling hen imod øget europæisk integration. I hver ny politisk generation på

begge sider af Atlanterhavet er det nødvendigt at bevare enigheden om betydningen af

forbindelserne mellem EU og USA. De seneste års ændringer inden for EU såsom

gennemførelsen af det indre marked, vedtagelsen af Maastricht-traktaten og udsigterne

for ØMU samt EU's voksende internationale rolle i bestræbelserne for at støtte den

indsats, som gøres af de økonomier, der befinder sig i en overgangsproces, og

udviklingslandene, har gjort det mere muligt og nødvendigt end på noget tidligere

tidspunkt for Europa at tage den udfordring op, der ligger i at være altomfattende og

ligestillet ("full and equal") partner for USA.

Hvorledes kan vi sikre, at forbindelserne lever op til begge parters vedvarende behov,

således at de vedbliver med at være et stabilt centrum for deres forbindelser med resten af

verden? Sigtet med denne meddelelse er at kortlægge de vigtigste dele af disse forbin-

delser - sikkerhed, politik og økonomi - og skitsere områder, der kan tages op til

vurdering og derefter samles i en ny ramme. For fuldstændighedens skyld strækker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelsen sig ud over traditionelle områder som f.eks. samhandel og skitserer en

række måder, hvoipå alle aspekter ved forbindelserne kan tages i betragtning. Den

indeholder en række forslag, hvor der er taget hensyn til de ændringer, der har fundet sted

i EU og i Europa som helhed, siden den transatlantiske erklæring blev vedtaget i 1990.

Det vil naturligvis tage tid at tilpasse partnerskabet mellem EU og USA efter fremtidens

behov, og det vil til dels være nødvendigt at afvente institutionelle ændringer såsom

ændringerne som følge af regeringskonferencen og omformuleringen af NATO's

WEU's opgaver. Der kan alligevel i de kommende måneder træffes mange beslutninger,

som vil fremme forbindelserne og bane vejen for fremtidige beslutninger. Det er faktisk

ikke muligt alvorligt at overveje de fremtidige forbindelser uden at tage alle elementer i

betragtning. Der vil derved blive givet et klart signal på højeste niveau om, at EU og

USA anerkender behovet for at ajourføre forbindelserne og har iværksat en troværdig

proces, der tager sigte på at nå dette mål.

DE NYE FORBINDELSER PÅ ENKELTE OMRÅDER

Det er blevet stadig vanskeligere i den moderne verden at fastholde en sondring mellem

"po!icy"-områder såsom forsvar og sikkerhed, politisk samarbejde og økonomiske

forbindelser. I bestræbelserne for at puste nyt liv i forbindelserne mellem EU og USA er

det nødvendigt at se på hele viften af områder, hvor der kan blive tale om et samarbejde,

og på forbindelserne mellem de sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske aspekter.

SIKKERHED

Både Den Europæiske Union og De Forenede Stater tillægger international sikkerhed og

stabilitet stor betydning under de omskiftelige vilkår, der er kendetegnende for verden

efter den kolde krig. Der kan være uenighed om særlige spørgsmål, men der almindelig

enighed om grundprincipperne og de overordnede mål. EU's og USA's bidrag til

international sikkerhed og stabilitet er i vid udstrækning komplementære set på baggrund

af de to partneres forskellige strukturer og geografiske beliggenhed.

De Forenede Staters varige tilsagn om at værne om Europas sikkerhed er et værdifuldt

element, der skaber tillid og kontinuitet i en hastigt skiftende verden. Den Europæiske

Union bistår med at mindske følelsen af usikkerhed i Central- og Østeuropa i en periode,

hvor de internationale sikkerhedsparametre er under omdannelse. Dette har fremmet

overgangen til systemer baseret på politisk og økonomisk frihed under bemærkel-

sesværdigt fredelige omstændigheder; dette gælder dog ikke de tragiske konflikter i

Bosnien og i dele af det tidligere Sovjetunionen.

Hidtil har Den Europæiske Unions bidrag til den internationale sikkerhed overvejende

været indirekte. Dens net af aftaler med landene i Central- og Østeuropa både vedrørende

politiske og økonomiske anliggender samt udsigterne til medlemskab af Unionen giver de

associerede lande et incitament til at arbejde sammen og lægge en dæmper på mulige

kilder til spændinger. Dens partnerskabsaftale med Rusland, Ukraine og andre lande i det

tidligere Sovjetunionen binder dem til den bredere europæiske integrationsproces.

Unionen har også bidraget til den europæiske sikkerhed ad multilaterale kanaler, navnlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

initiativet til en sikkerhedspagt og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa,

hvortil pagten nu er overført. De Forenede Staters engagement i dette arbejde har været et

værdifuldt middel til at sikre et vellykket resultat.

Den Europæiske Union er også en vigtig stabiliserende magtfaktor i Middelhavsområdet,

der er et område, hvor også De Forenede Stater har store sikkerhedsinteresser. Unionens

aftaler med landene syd og øst for Middelhavsområdet og dens særlige tætte forbindelser

med Cypern, Malta og Tyrkiet - nu støttet af den omfattende finansielle bistandspakke,

som Det Europæiske Råd traf afgørelse om i Cannes - kan bidrage til at skabe opbakning

bag de principper, som international fred og internationalt samarbejde bygger på, og

modvirke tendenser, der truer den internationale stabilitet.

Den Europæiske Union kan også arbejde tæt sammen med USA i visse dele af Afrika,

hvor de har samme vurdering af konfliktsituationer og kan bidrage til at udvikle

mekanismer til konfliktløsning. I dette øjemed bør EU og USA udveksle oplysninger om

udviklingen i regionen og fremme fælles initiativer med henblik på at styrke den politiske

dialog og den humanitære bistand og sikre en fælles reaktion på behov for genopretning.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er fastsat i traktaten om Den Europæiske

Union, øger stærkt Unionens muligheder for at bidrage til den europæiske og den interna-

tionale sikkerhed sammen med De Forenede Stater og andre partnere. Den tælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik opfylder de betingelser, der skal være opfyldt, for at

Unionen kan handle sammen og styre de forskellige instrumenter, den har til rådighed, og

gør EU til en mere håndgribelig partner for De Forenede Stater. Det er naturligvis

nødvendigt med politisk vilje, hvis FUSP's potentiel skal udnyttes fuldt ud. Det vil på

regeringskonferencen i 1996 blive søgt at forbedre den politiske analyse, modernisere

beslutningstagningen og give Unionen mere effektive former for repræsentation udadtil.

For så vidt angår sikkerhed og forsvar, er det i traktaten om Den Europæiske Union

angivet, at Den Vesteuropæiske Union skal udvikles til Unionens forsvarskomponent og

benyttes som middel til at styrke Atlantpagtens europæiske søjle. Selv om WEU stadig i

operationel henseende befinder sig på et tidligt stade, har denne organisation allerede

bevist sin værdi som instrument til gennemførelse af EU's politiske beslutninger, navnlig

i forbindelse med håndhævelsen af embargoen mod Serbien og Montenegro på Donau og

- sammen med NATO - i Adriaterhavet. WEU spiller også en vigtig rolle for de

sikkerhedsmæssige aspekter ved EU's administration af byen Mostar i Bosnien. WEU

besluttede på mødet i Petersberg i Tyskland i juni 1992, at fredsbevarelse og kriseforvalt-

ning skulle prioriteres højest i organisationens fremtidige indsats.

Det vil på regeringskonferencen blive overvejet, hvorledes forbindelserne mellem WEU

og EU kan udbygges som led i bestræbelserne for endeligt at integrere organisationen i

Den Europæiske Union. Et andet vigtigt spørgsmål er komplementariteten mellem NATO

og WEU. WEU bør opbygge særlig operationel kapacitet på områder som f.eks.

fredsbevarelse, kriseforvaltning og humanitære operationer. WEU kan også tænkes at

komme til at spille en vigtig rolle som middel til at varetage europæiske interesser uden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for NATO's dækningsområde. En sådan udvikling vil stærkt øge EU's muligheder for at

optræde som partner for De Forenede Stater i sikkerhedsanliggender.

H ens ti I lin a

Regeringskonferencen i 1996 og udvidelsen af Den Europæiske Union og af NATO rejser

mange sikkerhedsspørgsmål, der hør behandles under den regelmæssige dialog mellem

Unionen og De Forenede Stater. I afventning af den videre udvikling i forholdet mellem

EU, WEU, NATO og faktisk også OSCE og i Europas overordnede sikkerhedsarrange-

menter og i erkendelse af den særlige rolle, som NATO spiller i de transatlantiske sikker-

hedsforhindelser, hør EU og USA desuden i deres dialog koncentrere sig om særlige

anliggender, hvor hver part kan yde et særligt hidrag. Disse anliggender kan omfatte:

EU 's og NA TO 's udvidelse

ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben

forhindring af ulovligt salg af nukleare materialer

kontrol med den internationale våbenhandel

kontrol med eksport (varer med to anvendelsesmuligheder)

hurtig identifikation af konflikter

præventivt diplomati

overvågning af menneskerettigheder og minoritetsprohlemer.

UDENRIGSPOLITIK

Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og De Forenede Staters

udenrigspolitik har stort set samme målsætning, når der tages højde for forskelle i de to

parters struktur og geografiske beliggenhed. Disse målsætninger, der for EU's vedkom-

mende er nævnt i artikel J.l i traktaten, omfatter fredsbevarelse og styrkelse af den

internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, slutakten fra

Helsinki og Paris-pagten, fremme af internationalt samarbejde, udvikling og

konsolidering af demokrati og retssikkerhed og respekt for menneskerettighederne og de

grundlæggende frihedsrettigheder. Denne almindelige enighed om fundamentale værdier

og mål kommer til udtryk i den transatlantiske erklæring fra 1990.

Det helt afgørende mål for udbygningen af forbindelserne mellem EU og USA inden for

udenrigspolitikken er at udlede specifikke politikker af disse generelle mål og nå til

enighed om effektive samarbejdsmekanismer. EU/USA-topmødet i Washington den 14.

juni 1995 gav visse retningslinjer for de konkrete spørgsmål, hvor der kan gøres

fremskridt via et tættere samarbejde. Det drejer sig om:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menneskerettigheder

nuklearsikkerhed

fælles støtte til "Friends of the Federation" mellem Bosnien og Kroatien

bistand til palæstinenserne

miljøspørgsmål i Central- og Østeuropa

bistand til de nye demokratiers bekæmpelse af kriminalitet

justitsvæsenet i Haiti.

Inden udgangen af 1995 bør EU og USA udvikle konkrete projekter for fælles aktivitet på

disse områder. Som andre velegnede samarbejdsområder inden for udenrigspolitikken

kan nævnes humanitær bistand og udviklingsbistand.

Humanitær bistand:

EU og USA tegner sig tilsammen for 86% af den samlede

statslige humanitære bistand (EU's medlemsstater 31%, EF 27%, USA 28%). Selv

om kun 15% af bistanden til udlandet (udviklingsbistand plus humanitær bistand)

kanaliseres gennem Kommissionen, forvaltes næsten 50% af EU's humanitære

bistand af Kommissionen. Dette gør Fællesskabet til USA's vigtigste partner på

dette område og er forklaringen på de tætte forbindelser, der er udviklet. Der

finder regelmæssigt udveksling af synspunkter sted om generelle og operationelle

anliggender. Det Europæiske Fællesskabs Kontor for Humanitær Bistand (ECHO)

og US Office for Disaster Relief (OFDA) har udvekslet oplysninger siden

udgangen af 1993. Der foretages også fælles evalueringer. ECHO's personale har

deltaget i uddannelsen i katastrofestyring efter invitation fra den amerikanske

regering, og US Agency for International Development (USAID) har nu en

officiel repræsentant i USA's mission i Bruxelles. Der vil efter planen blive

afholdt endnu et møde mellem ECHO og USAID i september.

Udviklingssamarbejde:

De Forenede Stater og Den Europæiske Union er også

vigtige aktører på området udviklingssamarbejde. I 1994 var De Forenede Stater

den næststørste donor efter Fællesskabet og dets medlemsstater. Målt i procent af

BNP er De Forenede Staters bistand til udlandet dog i øjeblikket den laveste

blandt alle statslige donorer, nemlig 0,15%.

Denne situation vil antagelig blive forringet i de kommende år, eftersom USA's

statslige udviklingsbistand er under pres i den amerikanske kongres som led i

bestræbelserne for at nedbringe underskuddet på statsbudgettet. Der forventes

derfor en kraftig formindskelse af udviklingsbistanden i de nærmeste år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den amerikanske regering bestræber sig på at udbygge koordinationen med Den

Europæiske Union på dette område. Den Europæiske Union har stor interesse i at

udbygge samarbejdet med USA. Deter i vor gensidige egeninteresse som donorer

og handelspartnere med udviklingslandene at støtte den amerikanske regerings

bestræbelser for at bevare udviklingsbistanden på den politiske dagsorden. En

styrkelse af samarbejdet med USA ville også gøre det muligt for EU at

videreudvikle sine muligheder for at øve indflydelse på donorpolitikken.

Kommissionen agter for sin del at formalisere og reaktivere sit samarbejde med

den amerikanske regering på området udviklingssamarbejde med henblik på

at udbygge metoderne for samarbejde med den amerikanske regering på

højtprioriterede områder

i fællesskab at nyvurdere, hvorledes udviklingsbistandens virkning og

effektivitet kan forbedres.

Den anden udfordring, som udviklingssamarbejdet udgør for udenrigspolitikken, er en

skabelse af effektive mekanismer for samråd og dialog.

Gennem årene er der indført en bred vifte af konsultationsmekanismer til fremme af

dialogen og til imødekommelse af forskellige behov. Disse kontakter blev formaliseret

ved den transatlantiske erklæring fra 1990, der indeholder bestemmelser om:

halvårlige konsultationer mellem Rådets og Kommissionens formænd og den

amerikanske præsident

halvårlige konsultationer mellem EU's udenrigsministre, Kommissionen og den

amerikanske udenrigsminister

ad hoc-konsultationer mellem formandskabets udenrigsminister eller troikaen og

den amerikanske udenrigsminister

halvårlige konsultationer mellem Kommissionen og den amerikanske regering på

kabinetsplan

orientering fra form andskabets side af repræsentanter for USA om møder på

ministerplan inden for det europæiske politiske samarbejde

desuden er der mange tro i ka-kon takter på de politiske direktørers niveau og på

ekspertplan. Der afholdes også regelmæssigt møder på niveauet lige under

kabinetsplan mellem Kommissionen og den amerikanske regering. Europa-

parlamentet har også regelmæssigt kontakt med den amerikanske kongres.

Den vidtrækkende konsultationsproces vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitiske

anliggender, der er opbygget i de seneste år, skal nu revideres for at tage hensyn til de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiske ændringer, der har fundet sted inden for EU, siden Maastricht-traktaten trådte i

kraft, og for at sikre, at den er den mest effektive og operationelle måde at nå målene på.

Der er nu så mange møder mellem EU på forskellige niveauer og USA, og der drøftes en

så stor mængde spørgsmål, at det er vanskeligt at gøre sig den overordnede prioritering

klar. Det bør alvorligt overvejes, om færre, men til gengæld mere målrettede møder ville

give sig udslag i en bedre opfølgning og en mere synlig og sammenhængende politisk

reaktion på nogle af de udfordringer, partnerne står over for i øjeblikket. Inden årets

udgang bør Kommissionen i samarbejde med Rådet og den amerikanske regering

gennemgå de eksisterende konsultationsmekanismer og undersøge, hvilke muligheder der

findes for at rationalisere dem og øge deres effektivitet. Eksempelvis kan hyppigheden af

visse på forhånd planlagte møder ændres, konsultationerne kan grupperes, så det gøres

muligt at udnytte ressourcerne mere effektivt, osv.

Desuden kan der foretages visse strukturelle forbedringer af dialogen. Selv om der er

hyppige og intense kontakter, er der næsten ingen mekanismer, som sikrer en

koordinering af de forskellige lag. Hvert niveau sætter således sin egen dagsorden uden at

tage hensyn til de problemer, der er opstået på et lavere niveau, og ofte uden at sikre den

nødvendige sammenhæng mellem handelsmæssige og økonomiske spørgsmål på den ene

side og den anden og tredje søjle på den anden side.

Det er nødvendigt med en mere sammenhængende måde at samle de forskellige aspekter

ved forbindelserne på. Det blev på EU/US A-topmødet i 1994 i Berlin besluttet at

nedsætte tre arbejdsgrupper til at undersøge, hvorledes der kunne sikres et samarbejde om

bistanden til Central- og Østeuropa, om FUSP og om områderne inden for den tredje

søjle. Disse grupper aflagde beretning i juni 1995 og blev opløst efter at have udført deres

opgaver. Det blev på EU/US A-topmødet i juni 1995 besluttet at nedsætte en gruppe på

højt niveau med den opgave at bedømme udbygningen og videreudviklingen af

forbindelserne og undersøge idéer til drøftelse på EU/USA-topmødet i december 1995.

Skønt samarbejdet bestandig tager til i omfang, forholder USA sig kritisk til det forhold,

at EU ikke altid er i stand til at tale med én stemme eller ikke har - eller kun har

utilstrækkelig - kompetence til at behandle anliggender, hvor USA kunne ønske sig en

dialog med EU. Eksempelvis er en række forsøg på at indlede en proces med udveksling

af oplysninger om områder af relevans for den tredje søjle til dato ikke blevet til noget,

fordi EU har været meget tilbageholdende. Det forhold, at EU ikke taler med én stemme,

mindsker EU's indflydelse og kan til tider endog være til skade for EU's interesser.

Alligevel er det muligt yderligere at forbedre den politiske dialog med USA. Dette kan

ske ved at bygge videre på processen med fastlæggelse af områder af gensidig interesse,

hvor det kan blive aktuelt med samarbejde, koordination af aktiviteten eller fælles

initiativer. Det er nu vigtigt at gå videre end til en bekræftelse af fælles mål såsom

fremme af demokratiske værdier og økonomisk velstand overalt i verden og træffe

konkrete foranstaltninger såsom fælles skridt over for visse lande, samarbejde om

humanitær bistand og udviklingsbistand og samarbejde i internationale organisationer

som f.eks. FN og OSCE. Det er desuden nødvendigt at søge metoder til behandling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anliggender, hvor EU

USA følger forskellige fremgangsmåder (som eksempler af

nyere dato kan nævnes Cuba, Iran osv.).

HenstiUinaer

at dialogen og samarbejdet udbygges på en række områder, herunder humanitær

bistand og udviklingsbistand, ud over de områder, der blev fastlagt på EU/USA-

topmødet i juni 1995

at de nuværende mekanismer for konsultation med USA om udenrigspolitiske

emner tages op til ny vurdering med henblik på at rationalisere og effektivisere

dem.

ØKONOMI OG SAMHANDEL

Der er særdeles udtalt indbyrdes afhængighed mellem EU's og USA's økonomi med

hensyn til beskæftigelse, indkomster, investeringer og teknologisk udvikling. Hvert

marked tilbyder det andet en bred basis med tilsvarende udviklingsniveau og tilsvarende

købekraft i befolkningen. Bilag I indeholder detaljerede oplysninger om de økonomiske

forbindelser. Efter Uruguay-rundens afslutning er de gennemsnitlige toldsatser for

industrivarer mellem partnerne desuden lave, og en stor del af samhandelen er allerede

toldfri. Trods lejlighedsvise handelstvister foregår størstedelen af denne samhandel

gnidningsløst. Der er dog mange måder at fremme samhandelen og de økonomiske

forbindelser yderligere på, f.eks. ved at fjerne eksisterende handelshindringer. En del kan

fremmes på et bilateralt grundlag, medens andre områder bedst kan afklares i en

multilateral kontekst. Toldsatserne er langtfra den vigtigste af de hindringer, der er

tilbage.

Det forhold, at EU og USA er de to største økonomier i verden, øver indflydelse på deres

indbyrdes forbindelser. Den politik, som den ene økonomi fører, øver stor indflydelse på

den anden og på de globale vækstmuligheder. Det er op til begge parter at tage hensyn til

disse virkninger i deres strategi, således at de yder et effektivt bidrag til den internationale

økonomiske stabilitet. Dette sikrer en dialog, som ikke alene omfatter det traditionelle

sam handelsområde, men også makroøkonomiske anliggender. Desuden sikrer det

deltagelse i og opfølgning af internationale initiativer på områder af global interesse

såsom vækst, miljø og befolkningsudvikling.

Den multilaterale handelsdagsorden

EU og USA har i deres fælles bestræbelser for at nå frem til en vellykket afslutning på

Uruguay-runden vist. at når de samarbejder og tilstræber samme mål, kan de gøre

betydelige fremskridt. EU's og USA's fælles tilsagn om at holde den multilaterale proces i

gang

oprette WTO på et solidt grundlag er afgørende for det åbne verdenshandels-

systems fremtid og danner desuden grundlag for sunde bilaterale økonomiske forbin-

delser. Parterne må nødvendigvis samarbejde om at udvikle WTO til et stærkt, objektivt

og beslutningsdygtigt organ. EU er betænkelig ved USA's tendens til at foretrække

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ensidige og særlige bilaterale arrangementer frem for multilaterale og bør udnytte sine

forbindelser med USA til at understrege, at den multilaterale approach er til fordel for

begge parter, og at brugen eller truslen om at bruge ensidige foranstaltninger forvolder

betydelig skade. EU vil derfor vedblivende modsætte sig anvendelse af sådanne ensidige

foranstaltninger. EU har allerede lovet at opretholde åbenheden over for verden, samtidig

med at den udvikler særlige handelsforbindelser, der er forenelige med WTO, med sine

naboer mod øst og syd og visse vigtige partnere længere borte. Når EU og USA overvejer

nye regionale aftaler, vil de begge være nødt til at påse, at disse er forenelige med WTO-

regleme, og at der mere generelt ikke opstår en risiko for, at de undergraver det

multilaterale samhandelssystem.

EU og USA bør nu koncentrere sig om at opretholde styrken i den multilaterale proces og

arbejde sammen om at fastsætte en ny dagsorden for yderligere liberalisering af

verdenshandelen. Førsteprioriteten er at færdiggøre de ikke-afsi tittede punkter fra

Uruguay-runden på områder som telekommunikation og maritime tjenesteydelser. EU

skal også søge på ny at drage USA ind i en multilateral proces, hvis formål er at nå frem

til en omfattende aftale om finansielle tjenesteydelser. Dernæst kan nævnes de spørgsmål,

som Fællesskabet allerede har peget på som højtprioriterede områder for det kommende

arbejde - investeringer, forholdet mellem samhandel og konkurrence, miljø og

socialpolitik. Aftalen fra maj mellem OECD's ministre om at indlede forhandlinger om

en multilateral investeringsaftale og om at indlede drøftelser i WTO betegner en vigtig

start på en ny liberaliseringsfase.

Ud over denne fyldige dagsorden er der en række områder, hvor EU og USA kan føre

sonderende forhandlinger med henblik på at holde gang i liberaliseringen og stimulere

verdenshandelen endnu mere. Der er tale om yderligere toldnedsættelser, harmonisering

forenkling af oprindelsesreglerne, yderligere forhandlinger om intellektuelle

ejendomsrettigheder, offentlige indkøb, skærpelse af subsidiedisciplinerne og fremme af

dereguleringen. EU

USA kan optræde som lokomotiver for det internationale

samarbejde og kan yde et stort bidrag til den multilaterale proces. Partnerne bør også

tilstræbe et indbyrdes samarbejde med det formål at gøre lande som Rusland og Kina til

medlemmer af WTO. Som det blev anerkendt på topmødet i G7, er det nødvendigt, at vi

fastsætter en ambitiøs dagsorden efter disse retningslinjer for WTO-ministermødet i

december 1996 i Singapore.

Et andet område, som bestandig bør tages op på ny, er USA's engagement i traktaten om

den europæiske energipagt, der er en multilateral traktat til fremme af handel,

investeringer og samarbejde på energiområdet. Traktaten er undertegnet af sammenlagt

49 stater, herunder samtlige medlemsstater

Japan, Australien og De Europæiske

Fællesskaber. Skønt USA har deltaget i samtlige forhandlinger, har landet endnu ikke

undertegnet traktaten.

Henstillinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der sammen med USA i det kommende års tid gøres en samordnet indsats med

henblik på at kortlægge anvendelsesområdet for yderligere liberalisering og

deregulering på verdensplan

at WTO videreudbygges ved at afslutte hidtil ufærdige opgaver, udarbejde det nye

arbejdsprogram for WTO og samarbejde på områder såsom Ruslands og Kinas

tiltrædelse af WTO

at ensidige foranstaltninger fra USA's side modvirkes

at det påses, at alle nye regionale arrangementer er forenelige med WTO og rent

faktisk styrker det multilaterale samhandelssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den bilaterale handelsdagsorden

Uden

på nogen måde at ville afstå fra EU/USA-samarbejdet i de multilaterale fora, der

vedblivende er en central og samlende hjørnesten i de bilaterale forbindelser, er der en

række områder for økonomisk aktivitet på tværs af Atlanterhavet, hvor handels- og

investeringsstrømmene kan fremmes ved hjælp af egnede beslutninger truffet på et

bilateralt grundlag af EU og USA. Erhvervslivet skal inddrages i fastlæggelsen af

områder, hvor det er nødvendigt at gribe ind. Det er nødvendigt at løse en række aktuelle

problemer, og udviklingen af et system for hurtig varsling bør fremmes yderligere. Der er

i øjeblikket mange bilaterale forhandlinger i gang; de anses dog kun for at være af

begrænset relevans, fordi de kun omfatter visse sektorer og aktiviteter, og de anerkendes

ikke fuldt ud i deres bredere sammenhæng som bidrag til opbygningen af et stærkt

EU/U SA-partnerskab i stadig udvikling.

Enhver nyvurdering af forbindelserne mellem EU og USA skal omfatte en samling af

disse forskellige tråde i en overordnet approach, som fastsætter en klar frist for forhand-

lingernes afslutning

sikrer tilstrækkelig politisk opbakning bag og styrke i processen

med henblik på at tiltrække offentlighedens, politikernes og erhvervslivets opmærksom-

hed. En sådan proces giver resultater i sig selv, men kan også tjene som hjørnesten for

mulige fremtidige initiativer, når først der er gennemført tilstrækkeligt omfattende

politiske og tekniske overvejelser om den form og den retning, de tættere økonomiske

forbindelser skal have. Den grad af åbenhed, der allerede eksisterer i de økonomiske

forbindelser mellem EU og USA, og mulighederne for yderligere udbygning af

forbindelserne og fjernelse af de hindringer, der endnu står i vejen, er af en sådan karak-

ter, at det ikke er for ambitiøst at stile mod et omfattende nyt initiativ vedrørende de

økonomiske forbindelser mellem EU og USA.

På vej mod et transatlantisk økonomisk samarbejdsområde: hjørnestenene

Det er nødvendigt med et nyt koncept, der kan samle alle disse elementer: et

transatlantisk økonomisk samarbejdsområde. Dette skal udgøre en overordnet ramme,

inden for hvilken de eksisterende og nye initiativer indgår i et målrettet og sammen-

hængende politisk arbejde med det formål at skabe tættere økonomiske forbindelser. Det,

der nu skal gøres, er præers at fastlægge, på hvilke områder det vil være realistisk at

indgå bilaterale aftaler, som kan fjerne eksisterende hindringer eller på anden måde

forstærke den transatlantiske økonomiske aktivitet. Derved lægges hjørnestenene til

oprettelsen af et transatlantisk økonomisk samarbejdsområde.

Metoden med hjørnesten kan benyttes på mange områder med aktuelt eller potentielt

samarbejde såsom toldsamarbejde, videnskab og teknologi, informationssamfundet, intel-

lektuelle ejendomsrettigheder, fly, søtransport, stål, offentlige indkøb, bioteknologi,

konkurrencepolitik og meget andet. Som følge af Unionens og De Forenede Staters

størrelse vil et sådant samarbejdsområde imidlertid indvirke på udviklingen inden for det

multilaterale samhandelssystem - og på samhandelen mellem og med tredjelande - og på

deres samarbejdes omdømme i resten af verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En af de hindringer for samhandelen, der hyppigst fremhæves af erhvervslivet på begge

sider af Atlanterhavet, er mangelen på gensidig anerkendelse af standarder, certificering

osv. EU og USA har ofte forskellige teoretiske approaches på samme område

når frem

til forskellige måder at lovgive på, hvilket komplicerer erhvervsudøvelsen for firmaer,

der virker på begge markeder. Som et første skridt hen imod en løsning på nogle af disse

problemer nåede man på et møde på niveauet lige under ministerplan (sub-cabinet level)

mellem EU og USA til enighed om en række principper for samarbejdet på

lovgivningsområdet. Sigtet er at fremme samarbejdet om tekniske spørgsmål i

forbindelse med lovgivningsprojekter af fælles interesse (eller om nødvendigt indføre et

sådant samarbejde) og at gøre mere udbredt brug af den anden parts tekniske infrastruktur

for at sikre hurtig varsling af indbyrdes divergerende eller uforenelige

lovgivningsinitiativer, som kan indvirke på samhandelen. I en række sektorer er der

forhandlinger i gang med henblik på at nå til enighed om gensidig anerkendelse af

overensstemmelsesvurderinger. Dette vil ikke ændre på standarderne på de to sider af

Atlanterhavet, men gøre det muligt for firmaer at ansøge om certificering på grundlag af

både EU- og US A-standarder hos lokalt baserede prøvnings- og certificeringsorganer.

Forhandlingerne omfatter i øjeblikket bl.a. telekommunikation, elektrisk sikkerhed,

lægemidler og lægeudstyr. Der bør gøres alt for at sikre, at disse forhandlinger er afsluttet

ved udgangen af 1995. De benyttede principper og teknikker kan derefter anvendes på

mange andre områder såsom forskelle i retlige og handelsmæssige fremgangsmåder.

I tidsrummet indtil udgangen af december 1995 agter Kommissionen at samarbejde med

den amerikanske regering om udarbejdelse af en liste over særlige mål, der skal nås inden

for en klar tidsfrist på en række områder såsom de ovenfor opregnede. Listen kan derefter

forelægges Rådet med henblik på politisk godkendelse af målene, og den aftalte

handlingsplan kan behandles på det EU/US A-topmøde, der efter planen vil finde sted i

december 1995.

Det fremgår klart af det ovenstående, at der er mange forskellige valgmuligheder, når det

drejer sig om at vælge hjørnestenene til et transatlantisk økonomiske samarbejdsområde.

Muligheden af at medtage en frihandelskomponent i et transatlantisk økonomisk

samarbejdsområde er en sådan yderligere valgmulighed, der er tillokkende, men også har

en række ulemper, og spørgsmålet fortjener derfor en yderligere seriøs undersøgelse.

Frihandelsområder, der omfatter fjernelse af told og andre restriktive reguleringer af i alt

væsentligt al samhandel mellem parterne, kan være en måde at fremme liberaliseringen af

den internationale samhandel på, forudsat at de er forenelige med WTO-reglerne.

Kommissionen redegjorde for nylig for sin mening om frihandelsområder i en meddelelse

til Rådet

. Da Uruguay-runden først blev afsluttet for nylig, er det endnu ikke konstateret,

om der er realistisk mulighed for yderligere toldnedsættelser mellem EU og USA. Der

kan ikke træffes nogen veldokumenteret politisk beslutning om en eventuel oprettelse af

et transatlantisk frihandelsområde en gang i fremtiden, uden at der først er foretaget en

detaljeret økonomisk analyse af toldens eksisterende niveau, de sandsynlige gevinster

See

(95)

322

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lab som følge af en fjernelse deraf, virkningerne for bestemte sektorer og mulighederne

for en partiel udelukkelse af disse fra frihandelsområdet samt en vurdering af de

sandsynlige samhandelsskabende/samhandelsfordrejende virkninger af et sådant

frihandelsområde og af de virkninger, som en oprettelse af et så stort frihandelsområde

har for det multilaterale samhandelssystem.

Kommissionen er i færd med en teknisk undersøgelse, der tager sigte på at skabe den

nødvendige baggrund for politiske overvejelser vedrørende de involverede aspekter. Man

er i færd med en lignende undersøgelse i USA. For at sikre, at der er enighed om de

grundlæggende faktorer, kunne man overveje i løbet af 1996 at foretage en fælles

EU/USA-feasibility-undersøgelse vedrørende fordele og ulemper ved et transatlantisk

frihandelsområde. En sådan undersøgelse kunne også omfatte mulighederne for at tillade,

at tredjeparter bliver medlemmer af frihandelsaftalen.

Det bliver efterhånden stadig vigtigere, at det sikres, at anvendelsen af

konkurrencepolitikken ikke går i forskellig retning på de to sider af Atlanterhavet. Den

konkurrenceaftale, der for nylig blev indgået af EU og USA, er et vigtigt skridt i retning

af et tættere samarbejde. Det bør overvejes at bygge videre på dette samarbejde med

henblik på at opnå større forenelighed mellem de regulerende systemer på markederne i

EU og USA. En konsekvens af at oprette et transatlantisk økonomisk samarbejdsområde

ville være. at det efterhånden ikke længere ville være nødvendigt for den ene part at

indføre antidumping- og udligningstold over for den anden. Dette er et mere langsigtet

mål. Det skal bemærkes, at antidumping- og udligningstold er opretholdt i frihandels-

aftalen mellem USA og Canada og i NAFTA.

Et transatlantisk økonomisk samarbejdsområde er også begrebsmæssigt relevant for de

tjenester, som det nye informationssamfund kan yde. Informationsmotorvejene er

udformet således, at geografiske grænser ikke længere er naturlige hindringer for handel

med tjenesteydelser. Da både EU's og USA's økonomier er stærkt afhængige af

tjenesteydelser, er det vigtigt, at princippet om gensidig anerkendelse anvendes inden for

reguleringen af tjenesteydelser, således at det gøres muligt at indtjene de økonomiske

gevinster af informationssamfundet. Der bør derfor.så hurtigt som muligt føres bilaterale

forhandlinger herom.

Henstillinger

at det tilstræbes at løse uafklarede problemer og styrke systemet for hurtig

varsling med henblik på at forhindre, at der opstår problemer i fremtiden

at der foretages en kortlægning af mulige hjørnesten med henblik på oprettelse af

et transatlantisk økonomisk samarbejdsområde

at der så hurtigt som muligt gøres fremskridt med skabelsen deraf, navnlig som

led i de løbende bilaterale forhandlinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der yderligere overvejes mulighederne for at medtage en komponent i form af

et frihandelsområde ved hjælp af en fælles EU/USA-feasibiUty-undersøgelse, der

skal foretages i 1996

at samarbejdet om konkurrencepolitikken videreudbygges

at der indledes bilaterale drøftelser om gensidig anerkendelse af forskrifter inden

for tjenesteydelser.

Makroøkonomiske spørgsmål

Der er mindst tre grunde til så hurtigt som muligt at udbygge dialogen om

makroøkonomiske spørgsmål mellem De Forenede Stater og Unionen.

En makroøkonomisk ramme, som bidrager til at forhindre overdrevne og uforudsigelige

fluktuationer på de finansielle markeder og valutamarkederne, vil medvirke til at gøre

udviklingen i samhandelen mellem EU og USA mere harmonisk. Det blev på G7's

topmøde for nylig i Halifax påpeget, at sådanne fluktuationer indebærer en betydelig

risiko både for en bæredygtig ikke-inflatorisk vækst og for en fortsat udvidelse af den

internationale samhandel. Det er både i EU's og USA's interesse at arbejde tættere

sammen om oprettelsen af en sådan ramme. Udbygningen af ØMU

indførelsen af én

valuta vil desuden have vidtrækkende konsekvenser for det internationale valutasystem.

Det er både i USA's og EU's interesse, at det sikres, at indførelsen af én valuta bidrager til

øget stabilitet inden for det internationale valutasystem. Desuden påvirker

finanspolitikken i medlemsstaterne og USA den gensidige økonomiske udvikling i disse

lande og har stor betydning for den internationale makroøkonomiske ligevægt. Siden

Maastricht-traktaten trådte i kraft, har Rådet vedtaget generelle økonomisk-politiske

retningslinjer for medlemsstaterne efter drøftelse på statschefsniveau. Desuden er

medlemsstaternes finanspolitiske retningslinjer underlagt fællesskabsdisciplin. Disse

faktorer gør det tilsammen tilrådeligt for EU og USA at føre dialog på passende niveau

om deres respektive retningslinjer for den makroøkonomiske politik.

Der optræder stadig flere mellemfristede strukturelle anliggende af betydelig økonomisk

relevans på den internationale dagsorden, også på Fællesskabets dagsorden. De to mest

fremtrædende spørgsmål er beskæftigelse og behovet for at forene vækst med miljøbe-

skyttelse. På begge områder forbereder Unionen i øjeblikket politiske initiativer. På

beskæftigelsesområdet, hvor der allerede er indledt en bilateral dialog på niveauet lige

under regeringsplanet (sub-cabinet), skal medlemsstaterne efter planen udarbejde

flerårige programmer, som inden årets udgang skal vurderes af Kommissionen i

samarbejde med Rådet. Forbindelserne mellem vækst og miljø og de politiske aspekter

herved drøftes i øjeblikket af Rådet (ECOFIN) på gmndlag af en meddelelse fra

Kommissionen. En mere intens dialog med USA om de økonomiske aspekter ved disse to

spørgsmål og deres virkninger for den økonomiske politik ville bidrage til at forbedre den

fælles forståelse for disse anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

USA og HU følgeren omfattende økonomisk og finansiel strategi i deres forbindelser

med tredjelande, liegge parierer dyb! engagere! i Central- og Østeuropa, i de! tidligere

Sovjetunionen

i Middelhavsområde!, Både Unionens

{og

dens medlemsstaters)

Forenede Staters politik har ofte haft stor indflydelse på den udviklingsstrategi, som de

forskellige tredjelande følger. Begge parter benytter en bred vifte af instrumentel-

handelspolitik, makrofinansiel bistand, budgetstøtte, foranstaltninger i Bretton Woods-

institutionernes regi for at forbedre det internationale finansielle systems stabilitet,

styrkelse af overvågningsmekanismerne og deltagelse i regionale udviklingsbanker og

finansieringsinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at den aktuelle dialog mellem EU

og USA, som i øjeblikket navnlig koncentreres om politiske aspekter, systematisk

udvides til også at omfatte makroøkonomiske og makrofinansielle anliggender.

Henstillinger

at dagsordenen for EU/USA-topmødet udvides til også at omfatte makroøko-

nomiske og makrofinansielle anliggender

at der tages initiativ til en dialog på ministerplan mellem det amerikanske finans-

ministerium og Unionen repræsenteret af ECO FIN's formandskab og Kommis-

sionen

at dialogen mellem finansministeriet og Kommissionens tjenestegrene genoptages

med henblik på bl.a. at forberede kontakterne på politisk plan mellem USA og

EU.

Andre samarbejdsområder

Listen over spørgsmål, der har betydning for EU og USA, er meget lang, og det er

særdeles mange EU-pol i tikker, som kan tænkes at komme på tale som genstand for et

samarbejde med USA. Nogle af spørgsmålene falder inden for EU-traktaternes

dækningsområde, andre er anliggender, som medlemsstaterne er medansvarlige for.

Hellere end at søge at opstille en udtømmende liste over områder, hvor der finder - eller

bør finde - et samarbejde sted, bør søgelyset rettes mod et begrænset antal sådanne

områder, der i påkommende tilfælde øver betydelig tiltrækning på offentligheden. Sigtet

med denne approach er ikke at prioritere de fastlagte områder højere, men derimod at

give den brede offentlighed et indtryk af nogle af de måder, hvorpå forbindelserne

mellem EU og USA direkte kan øve indflydelse på deres tilværelse og i kraft af

samarbejdet frembringe bedre resultater, end hvis hver part agerede på egen hånd. Blandt

de områder, hvor denne approach kan finde anvendelse, skal følgende fremhæves:

Miljø

Miljøbeskyttelse er en dobbelt udfordring for forbindelserne mellem EU og USA.

Først og fremmest er begge partnere nødt til at tilstræbe de højest mulige

standarder i deres interne politik, men er også nødt til at tage hensyn til den anden

parts interesser ved udformningen og gennemførelsen af politikken. I dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

øjemed har de årlige konsultationer EU-USA på højt niveau om miljøspørgsmål

udgjort et forum for udveksling af oplysninger og idéer, fremlæggelse af strategier

fastlæggelse af koordinerede holdninger på en række vigtige områder.

Dialogen har været særlig udbytterig pii områderne luftforurening, kemikalier

bioteknologi, hvor tekniske grupper regelmæssigt fører forhandlinger. Når

landene videreføre dialogen på et periodisk grundlag og på et tidligt stade giver

hinanden meddelelse om nye initiativer - hvoraf mange vil have klare

handelsmæssige konsekvenser - kan miljøforskrifterne gøres mere kompatible og

mere beskyttende for det globale miljø, ligesom potentielle handelskonflikter kan

foregribes.

Desuden har EU og USA brug for hinanden, når det drejer sig om at bistå verden

som helhed med at tage den globale udfordring op, som miljøhensynet jo er.

Behovet for et tæt samarbejde mellem EU og USA er mest synligt under de

internationale forhandlinger om globale miljøspørgsmål. Hvis EU og USA

optræder samlet i de internationale organisationer, kan dette have afgørende

betydning. Det gælder en række energirelevante anliggender såsom drivhus-

effekten og nuklear sikkerhed i Østeuropa og landene i det tidligere Sovjetunio-

nen. En udbygning af samarbejdet på dette område kan give store resultater,

navnlig hvad angår forhandlingerne om det fremtidige arbejde i Kommissionen

for Bæredygtig Udvikling, det mellemstatslige panel vedrørende skove, WTO's

Handels- og Miljøkomité og Berlin-mandatgruppen, der vil føre forhandlinger om

de fremtidige forpligtelser i henhold til FN's rammekonvention om

klimaændringer.

Den regelmæssige EU/USA-dialog om miljøspørgsmål har skabt gensidig

forståelse i bilaterale anliggender

i internationale fora. Da miljøspørgsmålene

er ved at få stadig større strategisk betydning i den internationale politik, er

forholdet mellem samhandel og miljø et særdeles relevant emne. Denne dialog

skal udbygges yderligere.

Henstillinger

at den eksisterende ramme for regulerende samarbejde på miljøområdet

udbygges under skyldig hensyntagen til de omkostnings- og effektivitetsmæssige

aspekter ved oprettelsen af nye ordninger

at samarbejdet på det kemiske område udvides ved tilføjelse af yderligere

aspekter, navnlig spørgsmålet om tilladelse givet efter forudgående information

at der indledes en ny fase i samarbejdet om bioteknologi

at der foretages en undersøgelse af mulighederne for at finde sammenlignelige

prøvningsprocedurer og standarder for emissioner fra biler, lastbiler og andre

mobile kilder, der med tiden kan føre til ensartede tekniske krav i stadig flere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

typegodkendelsessektorer og omfatte el fadles arbejde i internationale organer

(UNECE) som middel til at mindske emissionerne fra alle typer mobile kilder

at der regelmæssigt afholdes konsultationer før internationale møder på højt plan

og finder en koordinering af forhandlingspositionerne sted med henblik på at

fremme udviklingen på internationalt plan.

Informationssamfundet, informationsteknologi og telekommunikation

Udviklingen af avancerede kommunikations- og informationsteknologier fører

verden hen imod et globalt informationssamfund. Dette vil'være rygraden i

økonomien i fremtiden. EU og USA er enige om, at det er vigtigt, at

informationsnettenes og -tjenesternes globale sammenkobling og interoperabilitet

forbedres. G7-konferencen i Bruxelles den 24.-25. februar 1995 og de to dialoger

om informationssamfundet, som blev gennemført i november 1994 og juli 1995,

har bidraget til at profilere synspunkterne og banet vej for yderligere samarbejde i

internationale fora såsom OECD, GATS, NGBT osv.

Centrale spørgsmål med virkninger i hele verden inden for telekommunikation

(dvs. globale satellitter, standarder, IPR knyttet til multimedia) kræver dog et

forstærket samarbejde frem for den ensidige approach, USA hidtil har valgt.

Henstillinger

at samarbejdet om regulerende anliggender med virkninger overalt i verden, dvs.

sa te Hitte r, udbygges

at samarbejdet på områderne standarder og søgen efter den vigtige interopera-

bilitet for net, tjenester og informationsteknologier udbygges

at der samarbejdes med henblik på at drage størst mulig nytte af OECD's arbejde

på området.

Socialpolitik og beskæftigelse

På G7's topmøde i Detroit blev beskæftigelsesproblematikken optaget på den

internationale dagsorden, og Kommissionen har siden da stået i kontakt med den

amerikanske regering. Der blev i april 1995 gennemført en telekonference

vedrørende økonomiske incitamenter til jobskabelse, og det blev på G7's topmøde

i Halifax på ny betonet, at det var særdeles vigtigt at skabe jobs af god kvalitet og

nedbringe arbejdsløsheden. Under møder gennem de seneste år mellem den

amerikanske præsident og Kommissionens formand er der regelmæssigt drøftet en

række sociale spørgsmål, navnlig beskæftigelse. Der er klare muligheder for

yderligere bilaterale kontakter med USA vedrørende gennemførelsen af

hvidbogen om vækst og beskæftigelse og hvidbogen om socialpolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På begge sider af Atlanterhavet følges en bred vifte af socialpolitiske spørgsmål

såsom forbindelserne mellem arbejdsmarkedets parter, sundhed og sikkerhed på

arbejdspladsen, offentlig sundhed, sociale sikringsordninger og lige muligheder

med stor opmærksomhed. Der er også på dette område store muligheder for at

udbygge samarbejdet.

Et særligt eksempel er den udfordring, som aldringen af deres befolkninger udgør.

Det kræver mange valgmuligheder og indebærer mange udfordringer at holde styr

på denne overgang. Sundhedssektoren, de offentlige finanser, transportsektoren,

beskæftigelsen og informationsteknologien er nogle af de områder, hvor

virkningerne bliver følelige, og hvor EU og USA systematisk udveksler

oplysninger om problemernes omfang, vurderer, hvilken politik der skal føres i

den forbindelse, og overvejer mulighederne for samarbejde med bestemte formål.

Desuden vil befolkningernes aldring indvirke på ligevægten i de offentlige

finanser både i EU og i USA og derved på investerings- og opsparingskvoten i

hele verden. Det er derfor i begge parters interesse at samarbejde om

forberedelsen af den politiske reaktion på disse udviklingsforløb.

Henstillinger

udvekslingen

af oplysninger

beskæftigelsesområdet videreføres

drøftelserne

med

USA

på

at det sammen med USA undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at

udvikle en mere systematisk udveksling af information og kortlægning af områder

for videre samarbejde om sociale anliggender

at det undersøges, hvor nyttigt det er sammen med USA at foretage en

undersøgelse af befolkningernes aldring og at samarbejde med henblik på at

drage størst mulig nytte af OECD's arbejde på området.

Retlige og indre anliggender

Ud over at bygge på det initiativ til øget samarbejde om bekæmpelse af

organiseret kriminalitet og narkotikamisbrug, som blev taget på EU/USA-

topmødet i Berlin i juli 1994, kan EU og USA drage nytte af samarbejds-

mulighederne på områderne indvandring og asylpolitik. Der er tale om områder,

hvor EU og dens medlemsstater på den ene side og USA på den anden side både

har fælles interesser og ansvar

forskellige erfaringer, bl.a. baseret på historiske

og geografiske faktorer. En sammenligning af disse erfaringer og en koordination

af holdningerne til de nye udviklingsforløb kan være til reel fordel for begge

parter.

Henstillinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at mulighederne for øget samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet

og narkotikamisbrug samt om indvandring og asylpolitik undersøges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnskab og teknologi

EU og USA har i mange år samarbejdet på området videnskab og teknologi. I

første omgang blev samarbejdet begrænset til nuklear forskning. Senere blev det

udvidet til andre områder såsom varige energiformer, mineralteknologi

biotek-

nologi, men hovedvægten ligger stadig på den nukleare sektor. Samarbejdet finder

sted i henhold til en række bilaterale aftaler samt uformelle kontakter og

udvekslinger af information.

Efterhånden har begge sider fundet det nødvendigt at ajourføre samarbejdet og

give det en bedre struktur. Dette førte til nedsættelsen af EU-US Joint Consul-

tative Group of Science and Technology i november 1990.

Det er dog stadig begge parters opfattelse, at det er nødvendigt at udvide

samarbejdsområderne og skabe en klarere situation, hvad angår gensidig adgang,

beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, ligebehandling osv. I maj 1994

foreslog det amerikanske udenrigsministerium Kommissionen forhandlinger om

en rammeaftale om samarbejde inden for videnskab og teknologi. Dette forslag er

stadig genstand for sonderende forhandlinger mellem de to parter.

Henstillinger

at drøftelserne om en omfattende FoU-samarbejdsaftale videreføres, og at det

undersøges, hvilke fordele EU kan tænkes at drage deraf, hvilke områder der skal

medtages, og hvilke nærmere bestemmelser der skal gældefor samarbejdet

at der i mellemtiden finder en udbygning af samarbejdet sted i henhold til de

gældende særlige samarbejdsaftaler, og at udløbne aftaler fornyes

at mulighederne for multilateralt samarbejde undersøges og udnyttes.

Uddannelse

Efter en toårig forsøgsfase for samarbejdet inden for de videregående uddannelser

er der ført forhandlinger om et udkast til aftale om samarbejde inden for de

videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, og udkastet er nu forelagt

Rådet og Europa-Parlamentet til eventuel vedtagelse. Den vigtigste foreslåede

aktivitet er tilvejebringelse af iværksætterkapital på et konkurrencemæssigt

grundlag til et begrænset antal EF/USA-fællesprojekter. Sigtet er ved stimulering

af innoverende former for transatlantisk samarbejde og udveksling af erfaringer at

forbedre den gensidige forståelse og sikre begge sider et passende udbytte. Andre

foranstaltninger i aftaleudkastets regi skaber en ramme for udvikling af andre

indbyrdes komplementære samarbejdsformer på uddannelsesområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transport

Både fly- og søtransportsektoren åbner store muligheder for et tættere samarbejde

mellem EU og USA.

I søtransportsektoren har USA stadig store interesser, og EU's handelsflåde er

stadig betydelig efter global målestok. EU og USA har fælles interesser, navnlig

på områder som sikkerhed, besætningens kvalifikationer og markedsadgang.

USA har allerede erklæret sig interesseret i at føre forhandlinger med EU i fly-

sektoren. I 1992 blev mere end 30 millioner personer befordret mellem EU og

USA. Denne aktivitet er i øjeblikket reguleret af et net af bilaterale aftaler mellem

de enkelte medlemsstater og USA. For at sikre medlemsstaterne den yderligere

fordel, der kan tilvejebringes ved at optræde samlet på dette område, har

Kommissionen allerede foreslået, at EU og USA indgår en aftale vedrørende

flysektoren. Sigtet dermed er at sikre fuld og lige adgang for transportvirsomheder

fra EU og USA på de respektive markeder. Dette ville indebære betydelige

fordele både for forbrugere

luftfartsselskaber på begge sider af Atlanterhavet

og kunne være et første skridt i retning af skabelse af meget tættere forbindelser

mellem EU og USA på dette område.

Information og kultur

En vigtig del af dialogen er at holde den brede offentlighed underrettet om udvik-

lingen i EU og USA og om de gensidige fordele, som en udbygning af forbindel-

serne indebærer. Eksempelvis er det nødvendigt, at beslutningstagere og opinions-

ledere i USA holdes orienteret om den europæiske integrationsproces og dennes

betydning for den internationale sikkerhed og de økonomiske forbindelser.

Kommissionen er i færd med at udarbejde en mellemfristet kommunikationsstra-

tegi for sine forbindelser med USA med henblik på at dække nogle af disse

behov. Der kan også opnås større forståelse ved udbygning af de kulturelle

aktiviteter

forbindelserne på dette område mellem befolkningerne på de to

sider af Atlanterhavet.

Forfald i byerne

Som følge af den betydning, som de bymæssige problemer har for EU og USA.

hvilket har ført til udvikling af store programmer med det fonnål at afhjælpe

problemer i kriseområder, og som følge af bydimensionens tiltagende betydning i

EU-politikker såsom miljø-, energi-, transport- og socialpolitik foreslås det, at der

indføres et system, der sikrer mere systematisk udveksling af erfaringer mellem

USA. Dette kan have fonn af et årligt forum, der samler de relevante

fællesskabsforvaltninger

og amerikanske forbundsadministrationer

samt

anerkendte udenforstående eksperter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANDRE FORBINDELSER

Det er af en række vigtige årsager af stor betydning, at der inddrages en bred vifte

af deltagere på begge sider af Atlanterhavet. For det første for at give et klart

signal om, at både ËU og USA er meget målrettede i deres bestræbelser for at nå

et resultat i processen med ajourføring af de indbyrdes forbindelser. For det andet

for at give både EU og USA nye idéer af praktisk værdi, som kan medtages i

ajourføringsprocessen. Og endelig kan der ikke gøres noget fremskridt af værdi

uden et stærkt engagement fra det private erhvervsliv.

Erhvervslivet, medlemmerne af Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres,

akademikerkredsene og de vigtigste fonde er nogle af de samfundssektorer, der

bør inddrages i denne proces.

Forbindelser mellem parlamentarikere

Som det fremgår af afsnittet i denne meddelelse om politisk dialog, foregår der

omfattende konsultationer mellem EU og USA på ministerniveau og på admini-

strativt plan. Der er imidlertid også behov for at inddrage repræsentanter for de

valgte forsamlinger i drøftelsen af, hvorledes forbindelserne kan udbygges, og

hvilke emner der skal tages op. Den nye generation af parlamentarikere i Europa

i USA er mindre rodfæstede i deres tro på EU/US A-forbindelsernes absolutte

fortrinsret, og fastere kontakter mellem parterne ville bidrage til at fremme den

gensidige forståelse. Der findes allerede visse formelle bånd. Eksempelvis tager

møderne i Den Nordatlantiske Forsamling sigte på at drøfte anliggender med

tilknytning til NATO. En delegation fra Europa-Parlamentet mødes regelmæssigt

med Repræsentanternes Hus' internationale komité,

nogle nationale

parlamenter i EU har deres egne forbindelser. Der synes dog at være behov for et

forum, der både omfatter den amerikanske kongres, medlemmer af Europa-

parlamentet og repræsentanter for de nationale parlamenter i EU, til at drøfte alle

aspekter ved forbindelserne mellem EU og USA. Det er i alt væsentligt op til

parlamenterne selv at træffe beslutninger i dette spørgsmål, men der er ikke nogen

grund til, at EU's og USA's regeringer ikke rådfører sig med parlamentariske

ledere på begge sider om, hvorvidt indførelsen af et sådant forum kan anses for at

være et nyttigt skridt, og drøfter med dem, hvorledes et sådant forum kan

medvirke ved ajourføringen af forbindelserne mellem EU og USA i takt med, at

denne finder sted.

Inddragelse af erhvervslivet

Der findes mange organisationer, som formidler kontakter mellem

erhvervsvirksomheder i EU

i USA, og disse bidrager jævnligt til at fastlægge

"policy"-områder. hvor det er nødvendigt at træffe foranstaltninger. Ifølge de

seneste sonderinger på begge sider af Atlanterhavet er erhvervslederne positivt

indstillede til et forum, som samler Kommissionen og den amerikanske regering

samt forskellige erhvervsledere, og hvor den erhvervsmæssige udvikling på tværs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Atlanterhavet kan drøftes. I forlængelse af disse interessetilkendegivelser har

Kommissionen og den amerikanske regering besluttet at iværksætte en transatlan-

tisk erhvervsdialog, hvis første konference vil blive holdt i efteråret 1995. Dialo-

gen vil gøre det muligt for erhvervsledere at identificere problemer

mulighe-

der, som bør behandles nærmere af de offentlige myndigheder. Den udtalte

konvergens på de to sider af Atlanterhavet med hensyn til indledende identifika-

tion af aktionsområder har allerede vist sig værdifuld derved, at den har bistået

begge administrationer med at fastsætte prioritetsrækkefølgen for både deres

cgtn

den bilaterale dagsorden.

Henstillinger

at der bør føres samråd med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter i EU

og kongressens ledere vedrørende deres interesse i at oprette et fælles forum og -

dersom svaret er positivt - gennemføres en drøftelse af, hvorledes et sådant forum

kan inddrages i den igangværende ajourføring af forbindelserne mellem EU og

USA

at konferencen for den transatlantiske erhvervsdialog bør gennemføres i efteråret

1995 som planlagt, og at det bør overvejes, hvorledes dialogen kan

videreudbygges i lyset af denne konference

af det sammen med USA yderligere bør overvejes, hvilke muligheder der findes

for al udvikle nye fora for transatlantisk dialog i akademikerkredse og andre dele

af samfundet.

På længere sigt

Som nævnt vil det tage tid at modne nogle af elementerne i de genoplivede EU/USA-

forbindelser, navnlig inden for sikkerhedspolitikken. Der kan derfor ikke i nær fremtid

imødeses nogen samlet formalisering af disse forbindelser. For EU vil det således under

alle omstændigheder være nødvendigt at afslutte regeringskonferencen, før det alvorligt

kan overvejes, hvorledes en sådan formalisering skal gennemføres. Når først de nye

forbindelsers enkelte elementer er på plads, vil det imidlertid blive muligt at overveje, om

det er ønskeligt at samle dem alle i én højtidelig aftale såsom en transatlantisk traktat.

KONKLUSION

Forbindelserne mellem EU og USA er komplekse og i stadig forandring. Det er stærkt

påkrævet, at der skabes nye samarbejdsformer og en bevidsthed i offentligheden om, at

disse forbindelser er relevante og berigende for borgerne på begge sider af Atlanterhavet.

Som nærmere beskrevet i denne meddelelse foreslår Kommissionen, at Rådet,

Kommissionen og i passende omfang den amerikanske regering i det kommende halve år

bestræber sig på at skabe en ny ramme for forbindelserne mellem EU og USA. Nogle af

komponenterne er i forvejen identificeret, og der kan på disse områder allerede gøres

fremskridt nu. medens der først kan træffes beslutning om andre i de kommende år. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

må dog være målet, at EU/USA-topmødet i december 1995 profilerer det politiske

grundlag for forbindelserne og træffer en klar beslutning om at ajourføre alle aspekter ved

disse forbindelser og træffe tie foranstaltninger, som giver denne målsætning et konkret

indhold. Ved en sådan beslutning kan der indledes en proces, som sikrer, at

forbindelserne mellem EU og USA ind i det næste århundrede vedbliver med at spille

den rolle, som det tyvende århundrede gav forventning om, og opfylde de løfter, som

samme århundrede gav.

I begyndelsen af denne meddelelse blev der givet udtryk for, at forbindelserne mellem

USA fortsat er helt centrale for begge parter og for hele verden, uanset om de

vurderes ud fra politiske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige kriterier. Det er dog ikke

sandsynligt, at de i fremtiden vil fungere på basis af strukturer og prioriteringer fra den

kolde krigs æra. Det er derfor i både EU's og USA's interesse, at parterne investerer tid og

penge i at opbygge en ramme, som vil sikre, at forbindelserne vil blive ved med at

fungere og udfolde sig i fremtiden.

Denne meddelelse indeholder forslag på alle forbindelsernes hovedområder og afspejler

Kommissionens. Rådets og Europa-Parlamentets institutionelle beføjelser. Det kan meget

vel være umagen værd at søge at føre de individuelle forslag ud i livet for disses egen

skyld. Men det er en forudsætning for en effektiv ajourføring af disse forbindelser, at de

nævnte individuelle forslag anbringes under en fælles paraply, hvorved det demonstreres,

at både EU og USA seriøst går ind for, at disse vitale opgaver udføres. Det foreslås

derfor, at Rådet henstiller, at Det Europæiske Råd på mødet i december 1995 fonnelt

tilslutter sig, at EU ønsker at ajourføre og udbygge sine forbindelser med USA inden for

rammerne af et velstruktureret partnerskab, der dækker de i denne meddelelse beskrevne

områder. I perioden indtil december 1995 vil Kommissionen, Rådet og eventuelt den

amerikanske regering arbejde for at udvikle de i denne meddelelse omhandlede forslag

med henblik på at fremlægge en handlingsplan i tilknytning til en fælleserklæring, som

skal vedtages på EU/USA-topmødet i december 1995.

Henstillinger

at Det Europæiske Råd i december formelt tilslutter sig, at EU ønsker at

ajourføre og udbygge forbindelserne med USA inden for rammerne af et

velstruktureret partnerskab, og godkender en handlingsplan baseret på

forslagene i denne meddelelse

at denne handlingsplan forelægges på det kommende EU/USA-topmøde med

henblik på vedtagelse sammen med en politisk erklæring om udbygning af forbin-

delserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsdokument

Emne: Nøgletal for samhandelen mellem

USA

Den transatlantiske samhandels aktuelle omfang

EU og USA er førende aktører inden for det intemationale samhandelssystem. Deres

vægt i den globale samhandel og det omfang, hvori de er åbne for denne, er nogenlunde

af samme størrelse: begge parter haren andel i verdenshandelen på 15-20%, og begge har

en eksport, der andrager rundt regnet 10% af BNP.

For Den Europæiske Union er USA den vigtigste individuelle handelspartner. I 1994 gik

17,6% af EU's eksport til USA, og 17,3% af EU's import kom fra USA. Alle EU's øvrige

handelspartnere havde eksport- og importandele på mindre end 10%.

EU's eksport 1994

EU-12's import 1994

Baseret på data

for 10 mårieder

* Central-og Østeuropa + SNG

Baseret på data

for 10 måneder

Central-og Østeuropa + S N G

For De Forenede Stater overgås samhandelen med EU kun af samhandelen med Canada.

I 1994 gik 21 ,K% af USA's eksport til EU, og 16,4% af USA's import kom fra EU.

USA's eksport 1994

USA's import 1994

Central-og Østeuropa + SNG

' Centi al-og Østeuropa + SNG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den seneste udvikling i samhandelen mellem EU og USA

EU's eksport til USA er i de seneste år blevet overhalet af Canadas og Japans eksport, der

er vokset meget kraftigere siden 1990, hvorved EU er gået tilbage fra førstepladsen til

tredjepladsen blandt eksportørerne til markedet i USA. Relativt set har Kina/ASEAN haft

den hurtigst voksende eksport til USA, idet deres andel af varemarkederne i USA

voksede fra 8,7% i 1990 til 13% i 1993. Hvis denne trend fortsætter, vil denne

landegruppe blive

ikn

tredjestørste eksportør til USA i løbet af rundt regnet tre år.

Hvad angår eksporten fra USA. er der registreret en tilsvarende nedgang i EU's relative

position: den andel af USA's eksport, som går til EU, faldt fra 25% i 1990 til 21% i 1993.

Derimod har Canada og Latinamerika øget deres andele af USA's eksport, og Canada

blev i 1993 det største marked for USA's eksport med 21,6%. Hvis den nuværende trend

fortsætter, vil også Latinamerika om to år overhale EU som bestemmelsessted for USA's

eksport.

Disse handelstal er for USA's vedkommende til en vis grad udtryk for et relativt skift fra

interregional samhandel til intraregional samhandel. For EU's samhandel er der kun

registreret en sådan trend på eksportsiden, og den er mindre udtalt, end tilfældet er for

USA's samhandel.

Den bilaterale handelsbalance

Handelsbalancen mellem EU og USA udviser ikke nogen betydelig eller strukturel ulige-

vægt. De transatlantiske varestrømme beløb sig i 1994 til rundt regnet 95 mia. ECU i

hver retning. Dette forhold står i skarp kontrast til det store strukturelle underskud i

USA's bilaterale samhandel med Japan (60 mia. ECU i 1994).

Samhandelen mellem EU og US

l!ll EU's eksport

I tU's import

-- u

Balance

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tallene for samhandelen i de enkelte sektorer viser, at den vigtigste kategori for samhan-

delen mellem EU og USA er "maskiner, elektrisk udstyr, optiske og fotografiske

instrumenter", der i 1994 tegnede sig for 41% af den bilaterale samhandel. USA havde et

betydeligt bilateralt overskud i denne kategori, idet eksporten var 28% større end

importen (9,4 mia. ECU). USA havde også overskud inden for landbrugsvarer, hvor

eksporten var ca. 30% større end importen. EU havde overskud inden for transportudstyr,

tekstiler og fodtøj samt træ, sten og basismetaller.

Bilateral samhandel opdelt på varegrupper, 1994, mia. ECU

EU's eksport til

USA

Landbrug + næringsmiddelindustri

Mineralske produkter inkl. olie

Kemikalier og plastprodukter

Tekstiler, fodtøj og diverse varer

Træ. artikler af sten og basismetaller

Maskiner og elektrisk udstyr/ optiske og

fotografiske i instrumenter

Køretøjer, fly og transportudstyr

Andet

I ALT

5,1

3,0

12,8

7,2

13,5

33,6

15,4

4,3

95,0

EU's import fra

USA

6,7

2,5

12,8

3,3

9,6

43,0

9,8

5,4

93,2

EU's handels-

overskud over

for USA

-1,6

0,5

0,0

3,9

-9,4

5,6

-1,1

g:\diamoce\pnblic\conidk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ISSN 0254-1459

KOM(95) 411 endelig udg.

DOKUMENTER

Katalognummer : CB-CO-95-449-DA-C

ISBN 92-77-92889-1

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

L-2985 Luxembourg