Europaudvalget 1996
KOM (1996) 0496
Offentligt
1440945_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 16.10.1996
KOM(96) 496 endelig udg.
'
S-i,
»
96/0247 (SYN)
96/0248 (CNS)
fa
: »
<ïf'<
.->
f
j * i
•; '; t
(
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
'.IS* i"
tF* ?
rip» <**
- *f ^
ilt"
*Sft;
I?« •
om styrkelse af overvågningen og samordningen af budgetstillinger
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
!
ii'i
t -
-l
3-
|Jg
(forelagt af Kommissionen)
*
>-•
I *
<**
> '*
i.*.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0003.png
STABILITETSPAGT TIL SIKRING AF BUDGETDISCIPLIN
I TREDJE FASE AF ØMU
Begrundelse
Fordelene ved budgetdisciplin med hensyn til vækst og beskæftigelse
Sunde og disciplinerede offentlige finanser
er en væsentlig betingelse for at skabe en stærk
og holdbar
vækst
med en forbedret jobskabelse.
Lave budgetunderskud reducerer de offentlige krav på nationalproduktet og reducerer
belastningen af pengepolitikken; herudover bidrager de til lave og stabile inflations-
forventninger. I en sådan sammenhæng kan pengepolitikken generere lave rentesatser. Dette
skaber vækst og beskæftigelse via de private investeringers crowding-in med heraf positive
udbudssidevirkninger. Finanspolitisk disciplin, som bremser de offentlige gældskvoter og
dermed reducerer rentebyrden på den offentlige gæld, vil herudover give mulighed for en
omstrukturering af de offentlige udgifter ved at anvende en større andel af de offentlige midler
til politisk højtprioriterede områder såsom infrastrukturer og uddannelse, der er afgørende for
at skabe vækst og beskæftigelse på lang sigt.
Varig budgetkonvergens i ØMU
For at høste fordelene ved den fælles valuta skal den økonomiske og monetære
konvergens i
ØMU være varig.
Dette indebærer bl.a. lave budgetunderskud på et holdbart grundlag. Disse
synspunkter, som der er bred tilslutning til og følger af traktaten, fik den tyske regering til at
fremsætte et forslag om en "stabilitetspagt for Europa" med henblik på at sikre budgetdisciplin
i sidste fase af ØMU. Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995 bekræftede den
afgørende betydning af budgetdisciplin og noterede, at Kommissionen ville fremlægge
konklusioner om måderne til at sikre budgetdisciplin og samordning i Den Monetære Union.
Spørgsmålet har siden været drøftet livligt, og diskussionen har bl.a. været stimuleret af den
statusrapport, som Kommissionen forelagde for Det Europæiske Råd i Firenze i juni 1996.
Ifølge denne rapport skulle alle nye arrangementer i) gennemføres inden for rammerne af
traktaten, ii) kravene for deltagelse i ØMU (enten i den første gruppe eller på et senere
tidspunkt) bør på ingen måde ændres, og iii) de bør aftales på EU-niveau, også selv om
den fulde anvendelse kun vedrører de medlemsstater, der deltager i den fælles valuta.
På det uformelle møde i Ecofin-Rådet i Dublin i september 1996 vandt disse grundlæggende
principper og hovedtrækkene i enfremtidig
stabilitetspagt
bred tilslutning.
Kommissionens forslag om en stabilitetspagt, på linje med dens statusrapport, respekterer disse
principper. Forslagene tager form af sekundær lovgivning, der styrker og afklarer
traktatbestemmelserne vedrørende overvågning og budgetdisciplin. Hvis foranstaltningerne
skal få den ønskede effekt, skal de understøttes af et stærkt politisk tilsagn fra de implicerede
om strengt at anvende procedurerne i traktaten, således som de nærmere specificeres og
afklares i sekundærlovgivningen. Dette tilsagn kunne nedfældes i en erklæring fra Det
Europæiske Råd.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0004.png
En forebyggende tilgang med sanktioner
De nationale budgetpolitikker i tredje fase af ØMU skal formuleres på en sådan måde, at der
skabes råderum for tilpasning til exceptionelle og cykliske forstyrrelser, og således at der
undgås uforholdsmæssigt store underskud. De nationale budgetpolitikker skal herudover
understøtte den stabilitetsorienterede europengepolitik. Medlemsstaternes budgetpolitikker kan
på en passende måde opfylde denne rolle ved at forfølge
mellemfristede budgetmål, der går
ud på at komme tæt på balance eller udvise overskud.
Referenceværdien for underskuddet
på 3% af BNP skal derfor ses som en øvre grænse under normale omstændigheder.
For at sikre at uforholdsmæssigt store underskud undgås, foreslår Kommissionen en tosporet
strategi: et
forebyggende varslingssystem
til at identificere og korrigere budgetafvigelser før
de bringer underskuddet op over loftet på 3%, og et
strengt sæt
af
regler
med en tilstrækkelig
forebyggende virkning til at lægge pres på medlemsstaterne for at undgå uforholdsmæssigt
store underskud eller med henblik på at tage foranstaltninger for at korrigere dem hurtigt, hvis
sådanne underskud skulle opstå.
Forbedret forebyggelse: styrkelse af budgetovervågning
Der er behov for at styrke de budgetmæssige aspekter af den multilaterale overvågning, således
at der kan etableres et
varslingssystem,
og dette kan gøres ved at anvende mulighederne i
artikel 103, stk. 5. Denne udvidede overvågning kunne bygge på, at de medlemsstater, der
deltager i den fælles valuta, forpligtes til at fremlægge
stabilitetsprogrammer,
der indeholder
nationale mellemfristede budgetmål og andre relevante oplysninger. De nationale
mellemfristede budgetmål bør satse på balance eller overskud, men en vis differentiering
mellem landene kan dog være hensigtsmæssigt. Dette ville være i overensstemmelse med den
historiske erfaring, da flertallet af medlemsstater havde en budgetstilling, der lå tæt på balance
inden den første oliekrise. Disse mellemfristede mål ville sætte medlemsstaterne i stand til at
overholde loftet på 3% under alle omstændigheder bortset fra usædvanligt alvorlige
økonomiske tilbageslag eller andre exceptionelle betingelser. Stabilitetsprogrammerne bør
offentliggøres.
Afvigelser fra de budgetmålsætninger om balance eller overskud,
der er fastsat i
stabilitetsprogrammerne, vil udløse et
varsel
fra Kommissionen. Dette kunne føre til
henstillinger fra Rådet til den pågældende medlemsstat med henblik på at udvirke, at der
træffes de nødvendige foranstaltninger, således at man undgår risikoen for at bryde loftet på
3%.
Styrkelsen af overvågningsprocedurerne på EU-plan vil også give mulighed for, at man er
mere opmærksom på samordning af budgetpolitikkerne på ØMU-plan for at sikre, at de
forskellige budgetstillinger udgør et sammenhængende billede.
Øgede sanktionsmidler: styrkelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud
Anvendelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (herunder det
endelige trin med sanktioner) skal afklares og fremskyndes, sådan at den virker virkeligt
forebyggende. Hovedelementerne i den foreslåede lovgivning er følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0005.png
fastsættelse af tidsgrænser for de vigtigste trin i proceduren, sådan at sanktionerne
pålægges inden for det kalenderår, der følger efter det år, hvor det uforholdsmæssigt
store underskud optræder
i denne sammenhæng foretages en afgrænsning af "exceptionelle og midlertidige"
omstændigheder, hvor referenceværdien kan brydes
forudfastsættelse af niveauet for de pekuniære sanktioner.
Kommissionen finder, at omfanget af dens forslag til sekundær lovgivning kræver anvendelse
af artikel 104C, stk. 14, andet afsnit, som retsgrundlag. I henhold til dette afsnit, der dækker
alle aspekter af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, skal Rådet
træffe afgørelse med enstemmighed efter høring af såvel Europa-Parlamentet som ECB.
Kommissionen mener, at troværdigheden af stabilitetspagten, hvorefter alle lande forpligter sig
til budgetmæssig stabilitet, styrkes af, at medlemsstaterne skal træffe afgørelse med
enstemmighed. Den foreslåede forordning og bestemmelserne i protokol nr. 5, hvis nuværende
indhold forbliver uændret, vil følgelig udgøre et nyt integreret sæt af regler.
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud kan accelereres
betydeligt ved at
fastsætte tidsfrister for de vigtigste trin. I standardscenariet (jf. bilag 1) foreslås det, at
beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud og udstedelsen af
henstillinger bør finde sted i maj i det år, der følger efter det år, i hvilket det uforholdsmæssigt
store underskud opstår; hvis Rådet vurderer, at en medlemsstat træffer utilstrækkeligt
virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, skal de
efterfølgende trin i proceduren og pålæggelsen af sanktioner finde sted i december i det samme
år. Det vil være muligt at aktivere proceduren tidligere i situationer, hvor de planlagte
underskud allerede overstiger grænsen på 3% og/eller hvor Rådet allerede har rettet
henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger under anvendelse af varslingssystemet i
procedurerne i artikel 103; beslutningen om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud
bør normalt være truffet på grundlag af dataindberetningen i marts.
Inden for rammerne af påvisningen af et uforholdsmæssigt stort underskud kan nogle af
definitionerne i artikel 104C afklares for at fjerne usikkerhed, selv om det altid vil være
nødvendigt, at Rådet råder over visse skønsbeføjelser. Navnlig kan fortolkningen af udtrykket
"exceptionel og midlertidig"
afklares til en vis grad. Selv om det er usandsynligt, at alle
mulige relevante situationer eksplicit kan dækkes, er der gjort et forsøg på at illustrere
kvantitativt, hvad et alvorligt økonomisk tilbageslag vil kunne betyde.
En fremskyndelse af de senere trin i proceduren vil i afgørende grad afhænge af vurderingen af
"virkningsfulde foranstaltninger".
Kommissionen forslår at bruge offentligt annoncerede
regeringsbeslutninger som grundlag for at vurdere hensigtsmæssigheden af de korrigerende
foranstaltninger. De nationale parlamenters deltagelse i vedtagelsen af sådanne foranstaltninger,
når det kræves ifølge de nationale regler, bør ikke hindre en hurtig anvendelse af proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og forsinke proceduren. Det foreslås
derfor, at der skal være en relativ kort frist, inden for hvilken en regering bør have vedtaget
foranstaltninger (f.eks. højst fire måneder efter, at Rådet har rettet henstillinger i henhold til
artikel 104C, stk. 7). Hvis regeringen ikke fremlægger foranstaltninger inden tidsfristen, eller
hvis Rådet vurderer, at de foreslåede foranstaltninger er utilstrækkelige, skal næste trin i
proceduren iværksættes. Hvis en regering trækker sine foranstaltninger tilbage, efter at Rådet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0006.png
har givet en positiv vurdering af dem, eller hvis de bliver nedstemt af parlamentet, uden at der
bliver indført andre tilstrækkelige foranstaltninger, kan Rådet straks beslutte at gå videre til
næste skridt i proceduren.
Den samlede procedure, der omfatter beslutningen om sanktioner, bør under alle
omstændigheder ikke overstige ti måneder. Tidsfristerne efter ovennævnte plan kan
umiddelbart forekomme korte, men det er klart, at Rådets henstilling eller de senere trin i
proceduren ikke vil komme som nogen overraskelse for en regering, da den faktisk vil have
haft en langt længere periode, hvor den kunne forberede de korrigerende foranstaltninger. Det
forhold, at det er en alvorlig ting at bevæge sig over i en situation med et uforholdsmæssigt
stort underskud i tredje fase, kræver endvidere en hurtig indsats fra de involverede.
Det er også nødvendigt at foretage en yderligere
specificering af, hvordan sanktionerne
anvendes.
I denne forbindelse foreslås det, at der som regel kræves et ikke-rentebærende
indskud, hver gang der udløses sanktioner, muligvis suppleret med ikke-pekuniære sanktioner,
der er forudset i traktaten, og som Rådet træffer beslutning om.
Indskuddene, som beregnes som en procentdel af BNP, bør være tilstrækkeligt høje til at have
en forebyggende virkning, uden at de dog virker for byrdefulde og dermed mister
troværdighed eller virker mod hensigten. I overensstemmelse med disse principper foreslår
Kommissionen, at de årlige indskud omfatter en fast komponent svarende til 0,2% af BNP og
en variabel komponent svarende til en tiendedel af den del af underskuddet, der ligger ud over
referenceværdien på 3%, og ikke overstiger et loft på 0,5% af BNP. Disse værdier implicerer,
at et underskud på over 6% af BNP ikke vil medføre en proportionalt højere sanktion.
Diagrammet i bilaget viser de kvantitative implikationer af den foreslåede regel.
Det initiale indskud vil blive omdannet til en bod, hvis der ikke efter to år er blevet truffet tilstrækkelige
foranstaltninger til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud. Indskuddene deponeres hos
Fællesskabet, og renteafkastet af indskuddene og boden, bliver indtægter på ELPs almindelige budget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0007.png
Hvordan proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vil virke fra marts
Bilag 1
ÅrN
Medlems-
staterne
fremsender
data (1)
Det Mone-
tære Udvalg
fremsætter
udtalelse
Ecofin
træffer
afgørelse
om et ufor-
holdsmæs-
sigt stort
underskud
og retter
henstilling
Ecofin
vurderer
"virknings-
fulde foran-
staltninger"
og kan be-
slutte at
offentligøre
henstil-
lingen
Medlems-
staterne
fremsender
data(l)
Ecofin
giver med-
delelse om
specifikke
foranstalt-
ninger
Ecofin
beslutter
at iværk-
sætte
sanktioner
Kommis-
sionen
forbereder
rapport
Kommis-
sionen
forbereder
udtalelse
År N+l og derefter
Medlems-
staterne
fremsender
data (1)
Ecofin
beslutter
at ophæve
eller
intensivere
sanktioner
Medlems-
staterne
fremsender
data (1)
(1)
I henhold til Rådets forordning EF/3605/93 skal medlemsstaterne fremsende budgetdata to gange om året: første gang inden marts, anden gang inden september.
<*\
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0008.png
Beregning af de pekuniære sanktioner ifølge den
foreslåede regel
2
3
4
5
Budgetunderskud (% af BNP)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0009.png
Kommissionens forslag
til
RÅDETS FORORDNING
(EF)
om styrkelse
af
overvågningen og
samordningen af budgetstillinger
96/0247 (SYN)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 103, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
i samarbejde med Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
1)
Opretholdelse af sunde budgetstillinger i medlemsstaterne skaber de rette betingelser
for en varig vækst i produktion og beskæftigelse; budgetdisciplin vil være nødvendig i
tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union for at sikre monetær stabilitet;
2)
der er behov for at udforme de nationale budgetpolitikker på en sådan måde, at der
skabes råderum for tilpasning til exceptionelle og cykliske forstyrrelser, og således at
uforholdsmæssigt store underskud undgås;
3)
i forbindelse med den fælles valuta får en snævrere samordning af
budgetpolitikkerne og andre økonomiske politikker større betydning;
4)
referenceværdien for det offentlige underskud på 3% af BNP, der er nævnt i
artikel 1 i protokol nr. 5 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud, skal forstås som et loft under normale omstændigheder; der bør derfor for de
offentlige budgetter på mellemlang sigt sigtes på budgetstillinger, der ligger tæt på balance
eller udviser overskud, idet der tages passende hensyn til forskellene i de nationale
karakteristika;
5)
proceduren for den multilaterale overvågning i artikel 103, stk. 3 og 4, bør udvikles
til et varslingssystem, i hvilket Rådet kan gøre en medlemsstat opmærksom på behovet for
at træffe korrigerende foranstaltninger for at undgå, at et offentligt underskud bliver
uforholdsmæssigt stort; denne procedure bør fortsat tjene til at overvåge alle aspekter af den
økonomiske udvikling i hver medlemsstat og i Fællesskabet samt de økonomiske politikkers
overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, der er omhandlet i artikel 103, stk. 2;
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0010.png
6)
derme forordning udgør en del af
stabilitetspagten
til sikring af budgetdisciplin i
tredje fase af ØMU; pagten indeholder to hovedelementer i) styrkelse af overvågningen og
samordningen af budgetstillinger og ii)fremskyndelseog afklaring af gennemførelsen af
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud; sidstnævnte element
fastsætter tidsfrister for gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud og specificerer anvendelsen af sanktioner;
7)
reglerne for en sådanfremskyndelseog afklaring af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud blev fastsat i Rådets forordning |....|;
8)
de medlemsstater, der indfører den fælles valuta, skal opfylde bestemmelserne i
artikel 109 J om at have opnået en høj grad af vedvarende konvergens og I særdeleshed
holdbare offentlige finanser; det vil være nødvendigt at opretholde sunde budgetstillinger i
disse medlemsstater for at sikre monetær stabilitet og skabe de rette betingelser for en varig
vækst i produktion og beskæftigelse; disse medlemsstater benævnes medlemsstater uden
dispensation i overensstemmelse med artikel 109 K;
9)
der er behov for at bygge på de nyttige erfaringer, der er indhøstet i de to første
faser af Den Økonomiske og Monetære Union med konvergensprogrammer som instru-
menter, der benyttes ved opstilling af målsætninger og tjener som grundlag for over-
vågning; det er vigtigt at kræve af medlemsstater uden dispensation, at de fremlægger
mellemfristede budgetprogrammer (benævnt stabilitetsprogrammer), og det er nødvendigt at
definere hovedindholdet i disse programmer; det er nødvendigt at fastsætte tidsfrister for
fremlæggelse af stabilitetsprogrammer og for ajourføring af disse programmer;
10)
af hensyn til gennemsigtigheden og den offentlige debat bør det kræves, at
medlemsstater uden dispensation offentliggør deres stabilitetsprogrammer;
11)
der er behov for at fastlægge reglerne for Rådets gennemgang af stabilitets-
programmerne;
12)
overvågningen af stabilitetsprogrammerne bør finde sted inden for rammerne af den
multilaterale overvågning; afvigelser fra programmålene for det offentlige
overskud/underskud bør følges med særlig opmærksomhed; for at hindre en alvorlig
forringelse af underskudsstillingen for en medlemsstat uden dispensation vil det være
hensigtsmæssigt, hvis Rådet henstiller, at medlemsstaten bør træffe korrigerende
foranstaltninger; i tilfælde af vedvarende budgetafvigelser bør Rådet finde det
hensigtsmæssigt at accentuere og offentliggøre sin henstilling;
13)
det vil også være nødvendigt at lave tilsvarende regler for de andre medlemsstaters
programmer og overvågningen af de andre medlemsstater -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0011.png
AFSNIT 1
Stabilitetsprogrammer
Artikel 1
1.
Hver medlemsstat uden dispensation forelægger et "stabilitetsprogram" for Rådet og
Kommissionen.
Et stabilitetsprogram indeholder:
a)
et mellemfristet mål og en mellemfristet tilpasningslinje for det offentlige
overskud/underskud som en procentdel af BNP; en forventet udvikling for
den offentlige gældskvote
hovedantagelser vedrørende den forventede økonomiske udvikling, såsom
den reale BNP-vækst, beskæftigelse/arbejdsløshed, inflation og andre
vigtige økonomiske variabler
en beskrivelse af budgetforanstaltninger, der træffes for at nå målene i
programmet
tilsagn om at træffe supplerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt for
at forhindre afvigelser fra målene.
2.
b)
c)
d)
3.
Oplysningerne om udviklingen i det offentlige overskud/underskud og i gælds-
kvoten samt om de vigtigste økonomiske antagelser, der er nævnt i stk. 2, litra a)
og litra b), fremlægges på et årligt grundlag og skal udover det indeværende år og
det foregående år mindst dække de efterfølgende tre år.
Artikel 2
1.
Stabilitetsprogrammernefremlæggesinden 1. januar 1999. Derefter fremlægges der
ajourførte programmer hvert år senest to måneder efter, at medlemsstatens regering
harfremsatforslag til det årlige budget for sit nationale parlament. En medlemsstat,
for hvilken en dispensation ophæves efter artikel 109 K, stk. 2, fremlægger et
stabilitetsprogram inden for seks måneder efter afgørelsen om ophævelse.
Medlemsstaterne offentliggør deres stabilitetsprogrammer og ajourfører program-
merne.
2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0012.png
AFSNIT 2
Overvågning af budgetstillinger og varslingssystem
Artikel 3
1.
På grundlag af Kommissionens og det i artikel 109 C omhandlede udvalgs
vurderinger undersøger Rådet, om det mellemfristede budgetmål i stabilitets-
programmet er tæt på balance eller udviser overskud under hensyntagen til de
specifikke nationale karakteristika, om de økonomiske antagelser, på hvilke
programmet er baseret, er realistiske, og om de foranstaltninger, der tages og/eller
foreslås, er tilstrækkelige til at nå den tilsigtede tilpasningslinje hen imod det
mellemfristede mål.
Rådet foretager en gennemgang af det stabilitetsprogram, der er nævnt i stk. I,
inden for en frist af to måneder fra programmets fremlæggelse. På grundlag af en
henstilling fra Kommissionen og efter høring af det i artikel 109 C omhandlede
udvalg kan Rådet godkende stabilitetsprogrammet. Når Rådet mener, at målene og
indholdet i et program bør strammes op, retter Rådet generelt, som fastsat i
artikel 103, stk. 4, en henstilling til den pågældende medlemsstat om at tilpasse sit
program.
Ajourførte stabilitetsprogrammer gennemgås af det i artikel 109 C omhandlede
udvalg på grundlag af Kommissionens vurderinger; hvis det er nødvendigt, kan
ajourførte programmer også gennemgås af Rådet i overensstemmelse med
proceduren i stk. 1 og 2.
Artikel 4
1.
Som en del af den multilaterale overvågning efter artikel 103, stk. 3, overvåger
Rådet implementeringen af stabilitetsprogrammerne på grundlag af oplysninger fra
medlemsstaterne og på grundlag af Kommissionens og det i artikel 109 C
omhandlede udvalgs vurderinger, særlig med sigte på at identificere faktiske eller
forventede afvigelser fra det mellemfristede mål (eller den tilpasningslinje hen imod
det), der er opstillet i stabilitetsprogrammet for det offentlige overskud/underskud.
I tilfælde af en påvist afvigelse fra det mellemfristede mål (eller tilpasningslinjen
hen imod det) retter Rådet generelt, som fastsat i artikel 103, stk. 4, en henstilling
til den pågældende medlemsstat om at træffe budgettilpasningsforanstaltninger.
I tilfælde af at afvigelsen fra det mellemfristede mål (eller tilpasningslinjen hen
imod det) i en efterfølgende overvågning konstateres at vedvare eller forværres,
retter Rådet generelt en henstilling til den pågældende medlemsstat om at træffe
specifikke korrigerende foranstaltninger og kan, som fastsat i artikel 103, stk. 4,
offentliggøre sin henstilling.
2.
3.
2.
3.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0013.png
4.
Som en del af den multilaterale overvågning efter artikel 103, stk. 3, vurderer RådiM
også de samlede faktiske og prognosticerede budgetstillinger for ØMU-området som
helhed, der følger af de nationale stabilitetsprogrammer og ajourførte programmer.
Artikel 5
Formanden for Rådet og Kommissionen medtager resultaterne af den overvågning, der
gennemføres inden for rammerne af denne forordning, i deres rapporter til Europa-
Parlamentet, der omhandles i artikel 103, stk. 4, andet afsnit.
Artikel 6
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1998.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0014.png
Kommissionens forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
96/0248 (CNS)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 104 C, stk., 14, andet afsnit,
under henvisning til Kommissionens forslag,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut, og
ud fra følgende betragtninger:
1)
Opretholdelse af sunde budgetstillinger i medlemsstaterne skaber de rette betingelser
for en varig vækst i produktion og beskæftigelse; budgetdisciplin vil være
nødvendig i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union for at sikre
monetær stabilitet;
der er behov for at udforme de nationale budgetpolitikker på en sådan måde, at der
skabes råderum for tilpasning til exceptionelle og cykliske forstyrrelser, og således
at uforholdsmæssigt store underskud undgås; der er meget, der taler for at give en
streng fortolkning af begrebet exceptionelle og midlertidige omstændigheder,
hvilket kunne indebære en kvantificering af begrebet betydeligt negativ realvækst;
protokol nr. 5 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
indeholder bestemmelser om gennemførelsen af den procedure, der er forudset i
artikel 104 C; yderligere gennemførelsesbestemmelser er nødvendige; i henhold til
artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, vedtager Rådet passende bestemmelser herom;
bestemmelserne i denne forordning udgør sammen med bestemmelserne i
protokollen et nyt integreret sæt af regler;
i henhold til artikel 109 K, stk. 3, gælder artikel 104 C, stk. 9 og 11, kun for de
medlemsstater, der har indført en fælles valuta;
der er behov for at fastsætte frister for anvendelsen af proceduren i
1
forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud for at sikre, at den anvendes hurtigt og effektivt;
der er behov for at specificere, hvordan de i traktatens artikel 104 C omhandlede
sanktioner kan pålægges medlemsstater, der vedvarende er ude af stand til at
12
2)
3)
4)
5)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0015.png
11/548/%-DA, rev.
korrigere en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud, med henblik på at
sikre en effektiv anvendelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud;
6)
denne forordning udgør en del af
stabilitetspagten
til sikring af budgetdisciplin i
tredje fase af ØMU; pagten indeholder to hovedelementer i) styrkelse af
overvågningen og samordningen af budgetstillinger, og ii) fremskyndelse og
afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud; det første af disse elementer udgør et varslingssystem, hvor afvigelser
fra medlemsstaternes mellemfristede budgetmålsætninger identificeres, og hvor
Rådet retter henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger i god tid, inden
et underskud synes at blive uforholdsmæssigt stort;
reglerne for en sådan styrkelse af overvågningen og samordningen af budget-
stillingerne er fastsat i Rådets forordning [....];
den forstærkede overvågning efter forordning [....] og Kommissionens overvågning
af budgetsituationen i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 2, danner grundlag
for en hurtig gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud;
på baggrund af ovenstående synes en samlet periode på højst ti måneder fra
indberetningstidspunktet eller enhver anden aktivering af proceduren til en eventuel
pålæggelse af sanktioner både at være mulig og hensigtsmæssig for at udøve pres på
medlemsstaten for at iværksætte korrigerende foranstaltninger; indledes en
procedure i marts, kan det føre til sanktioner i det kalenderår, i hvilket proceduren
indledes;
en henstilling fra Rådet eller de senere trin i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud vil ikke komme som nogen overraskelse for en
regering, da den faktisk vil have haft en meget længere periode til at forberede
korrigerende foranstaltninger; oparbejdelse af et uforholdsmæssigt stort underskud
er en så alvorlig situation i tredje fase, at det kræver en hurtig indsats fra alle
involverede;
i forbindelse med at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud vil den
pågældende medlemsstats regering, hvis de nationale regler kræver det, træffe
foranstaltninger med det nationale parlaments medvirken; den nationale
beslutningsproces i overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 5 bør ikke som
sådan hindre en hurtig gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholds-
mæssigt store underskud;
for at sikre at proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud har
en tilstrækkelig forebyggende virkning, bør der kræves et ikke-rentebærende
indskud af en passende størrelse fra den pågældende medlemsstat, når Rådet
beslutter at pålægge en sanktion;
13
7)
8)
9)
10)
11)
12)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0016.png
13)
fastlæggelsen af sanktioner efter en fastsat skala fjerner usikkerheder og giver
således parterne i proceduren mulighed for at have fuld viden om spørgsmålet; det
er hensigtsmæssigt at sætte indskuddets størrelse i forhold til den pågældende
medlemsstats BNP; det er passende, at indskuddet består af en fast komponent,
forfalder i alle de tilfælde, hvor der pålægges pekuniære sanktioner, og en variabel
komponent, der er proportional med den del af overskuddet, der ligger over
referenceværdien på 3% af BNP; det er også passende at fastsætte et
maksimumsbeløb - som en procentdel af BNP - for sanktionerne, således at de ikke
virker mod hensigten;
i det tilfælde, at deponeringen af et ikke-rentebærende indskud ikke får den
pågældende medlemsstat til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud, bør
sanktionerne intensiveres; det er derfor passende at omdanne indskuddet til en bod i
dette tilfælde og kræve, at den pågældende medlemsstat deponerer et nyt ikke-
rentebærende indskud;
det første skridt hen imod at ophæve sanktionerne er, at den pågældende
medlemsstat træffer foranstaltninger til at korrigere det uforholdsmæssigt store
underskud; væsentlige fremskridt med at korrigere det uforholdsmæssigt store
underskud bør give mulighed for i et vist omfang at ophæve sanktioner i
overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12; ophævelse af alle sanktioner bør kun
finde sted, når det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret;
Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 om gennemførelse af den protokol om
proceduren i forbindelse med de uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet
som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
1
, fastsætter
detaljerede regler for medlemsstaternes indberetning af budgetdata;
i overensstemmelse med artikel 109 F, stk. 8, hvor traktaten giver Den Europæiske
Centralbank (ECB) en rådgivende funktion, skal henvisninger til ECB i tiden indtil
oprettelsen af ECB forstås som henvisninger til Det Europæiske Monetære Institut -
14)
15)
16)
17)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
EFT nr. L 332 af 31.12.1993, s. 7.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0017.png
AFSNIT 1
Fremskyndelse af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud
Artikel 1
1.
Rådet fastslår i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 6, inden for tre måneder
efter indberetningsdatoerne i artikel 4, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF)
nr. 3605/93, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Når Rådet i
henhold til artikel 104 C, stk. 6, fastslår, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort
underskud, retter den samtidig henstillinger til den pågældende medlemsstat i
overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 7.
Den del af et offentligt underskud, der overstiger referenceværdien, anses for at
være exceptionel og midlertidig i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 2,
litra a), andet led, når den skyldes en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for
den pågældende medlemsstats kontrol, og som har en afgørende virkning på den
offentlige finansielle stilling, eller når den skyldes et alvorligt økonomisk
tilbageslag, særlig i tilfælde af en betydelig negativ årlig realvækst. Hvis den
usædvanlige begivenhed eller det alvorlige økonomiske tilbageslag er ophørt, eller
hvis prognoserne viser, at det vil ophøre i det kalenderår, der følger efter det år, i
hvilket underskuddet overstiger referenceværdien, skal Kommissionens
budgetprognoser herudover vise, at underskuddet vil falde under referenceværdien i
dette samme efterfølgende år.
Artikel 2
1.
Hvis Rådet beslutter at offentliggøre sine henstillinger, efter at det i
overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 8, har konstateret, at der ikke er truffet
virkningsfulde foranstaltninger, træffes denne beslutning inden for fire måneder,
efter at det i henhold til artikel 104 C, stk. 6, er fastslået, at der foreligger et
uforholdsmæssigt stort underskud, og efter at der i henhold til artikel 104 C, stk. 7,
er rettet henstillinger.
Når Rådet vurderer, om dets henstillinger efter artikel 104 C, stk. 7, er fulgt op af
virkningsfulde foranstaltninger, kan det basere sin afgørelse på officielle offentlige
beslutninger truffet af den pågældende medlemsstats regering. Hvis disse officielle
offentlige beslutninger ikke vedtages af den nationale lovgivningsmagt - hvis dette
kræves - inden for den frist, der fastsættes i Rådets henstillinger efter artikel 104 C,
stk. 7, eller hvis beslutningerne ændres væsentligt under vedtagelsesprocessen,
vurderer Rådet på ny, om der er truffet virkningsfulde foranstaltninger.
2.
2.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0018.png
Artikel 3
En rådsbeslutning om at pålægge medlemsstaten at træffe foranstaltninger til nedbringelse
af underskuddet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 9, træffes inden for en måned,
efter at Rådet i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 8, har konstateret, at der ikke er
truffet virkningsfulde foranstaltninger.
Artikel 4
Når betingelserne for at anvende artikel 104 C, stk. 11, er opfyldt, vil Rådet som regel
beslutte at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11. Enhver sådan
beslutning træffes senest to måneder efter Rådets beslutning om at pålægge medlemsstaten
at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 9.
Artikel 5
Tiden mellem indberetningsdatoerne i artikel 1 og Rådets beslutning om at pålægge
sanktioner, der er nævnt i artikel 4, overstiger ikke ti måneder.
Artikel 6
Enhver rådsbeslutning om at forstærke sanktionerne (bortset fra pålæggelsen af bod i
artikel 9) i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, eller om at ophæve nogle af eller
alle rådsafgørelserne i overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, træffes senest to
måneder efter indberetningsdatoerne i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93.
AFSNIT 2
Sanktioner
Artikel 7
Hver gang Rådet beslutter at anvende sanktioner over for en medlemsstat i
overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 11, kræves som regel et ikke-rentebærende
indskud. Rådet kan beslutte at supplere dette indskud med foranstaltningerne i
artikel 104 C, stk. 11, første og andet led.
Artikel 8
Når det uforholdsmæssigt store underskud skyldes manglende overholdelse af kriteriet
vedrørende underskudsandelen i artikel 104 C, stk. 2, litra a), består indskuddet af en fast
komponent svarende til 0,2
%
af BNP og en variabel komponent svarende til en tiendedel af
forskellen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det år, i hvilket underskuddet
blev anset for at være uforholdsmæssigt stort, og referenceværdien. Der fastsættes en øvre
grænse på 0,5
%
af BNP for det årlige indskudsbeløb.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0019.png
Når det uforholdsmæssigt store underskud udelukkende skyldes manglende overholdelse al
kriteriet vedrørende den offentlige gældsandel i artikel 104 C, stk. 2, litra b), består
indskuddet af en fast komponent svarende til 0,2% af BNP.
Artikel 9
Det oprindelige indskud vil som regel blive omdannet til en bod, hvis det uforholdsmæssigt
store underskud inden for de to efterfølgende år efter Rådets opfattelse ikke er blevet
korrigeret. Rådet kan beslutte at supplere denne bod med foranstaltningerne i artikel 104 C,
stk. 11, første og andet led, hvis sidstnævnte ikke blev anvendt ved pålæggelsen af
sanktionerne. Samtidig kræves det af medlemsstaten at deponere et nyt ikke-rentebærende
indskud beregnet efter reglen i artikel 8.
Artikel 10
I overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, kan Rådet beslutte at ophæve nogle af eller
alle sanktionerne i artikel 104 C, stk. 11, første og andet led, i det omfang medlemsstaten
gør betydelige, om end endnu ikke tilstrækkelige fremskridt med at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud.
Artikel 11
I overensstemmelse med artikel 104 C, stk. 12, ophæver Rådet alle udestående sanktioner,
hvis afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, ophæves. Bod,
der er pålagt efter artikel 9, tilbagebetales ikke til den pågældende medlemsstat.
Artikel 12
De indskud, der er nævnt i artikel 8, deponeres hos Kommissionen. Renterne af
indskuddene og den bod, der er nævnt i artikel 9, udgør indtægter for De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget.
Artikel 13
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 1999.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440945_0020.png
ISSN 0254-1459
KOM(96) 496 endelig udg.
DOKUMENTER
DA
09 oi
lo
Katalognummer : CB-CO-96-523-DA-C
ISBN 92-78-10364-0
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer
L-2985 Luxembourg
fi?