PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1996
KOM (1996) 0538
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 06.11.1996

KOM(96) 538 endelig udg.

96/0276 (SYN)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om begrænsning af emissionen af flygtige

organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse industrielle aktiviteter

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

Indledning

Femte Miljøhandlingsprogram

Formålet med direktivforslaget er at begrænse emissionen af organiske forbindelser

fra anvendelsen af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg.

I overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, hovedtemaet i det Femte

Miljøhandlingsprogram, skal der fastlægges og gennemføres en politik for fortsat

økonomisk og social udvikling, der ikke medfører skade for miljøet og naturlige

ressourcer, en forudsætning for fortsat menneskelig aktivitet og yderligere udvikling.

Tidligere blev industrielle aktiviteter betragtet som den væsentligste hindring for et

rent miljø. Med gennemførelse af principperne om bæredygtighed og subsidiaritet er

industrien blevet deltager i den løbende indsats for at skabe balance mellem men-

neskelig aktivitet og udvikling og beskyttelse af miljøet. Industrien er derfor en af de

fem målsektorer i det Femte Miljøhandlingsprogram, og en af de tre grundpiller, som

forholdet mellem industri og miljø skal bygge på, er netop fællesskabskontrol med

produktionsprocesser.

På grund af stoffernes bidrag til skabelsen af fotokemiske oxidanter tilhører de flygtige

organiske forbindelser (VOC) og carbonhydrider i almindelighed gruppen af målstof-

fer, som er anført under "Programmets emner og mål", afsnit 5.2. I forbindelse med

forvaltningen af industrirelaterede risici, som omtales i afsnit 6.1, skal der ske en

begrænsning af emissionen af skadelige stoffer til luften, herunder af visse organiske

opløsningsmidler og organiske forbindelser i relation til deres anvendelse og de-

struktion.

Videnskabeligt grundlag

Organiske opløsningsmidler bruges i en lang række processer i industrien. Som følge

af deres flygtighed udsendes de i mange af processerne enten direkte til luften eller

indirekte - generelt i form af organiske forbindelser - efter fysisk eller kemisk

omdannelse. En række organiske forbindelser er direkte skadelige for menneskers

sundhed eller for miljøet, f.eks. kræftfremkaldende eller mutagene stoffer, eller

reproduktionstoksiske stoffer. Påvirkning fra sådanne stoffer sker hovedsageligt i visse

industri- eller byområder.

Hertil kommer, at mange opløsningsmidler reagerer kemisk i atmosfæren, med deraf

følgende indirekte virkninger, især dannelse af fotokemiske oxidanter, først og frem-

mest ozon. Ozon i høje koncentrationer i luften kan have en skadelig virkning på

menneskers sundhed og på skove, plantevækst og afgrøder, og nedsætte udbyttet. Ozon

er desuden en kraftig drivhusgas. VOC-relateret ozondannelse forekommer lokalt og

regionalt under forhold, hvorunder også prækursorer og fotokemiske oxidanter trans-

porteres over lange afstande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forurening med troposfærisk ozon i Det Europæiske Fællesskab

Forurening med troposfærisk ozon er et udbredt og kronisk problem i Fællesskabet.

Data fremsendt af medlemsstaterne til Kommissionen i overensstemmelse med direktiv

92/72/EØF viser, at tærskelværdien for beskyttelse af sundheden (110 ug/m

, udtrykt

som gennemsnitsværdi over 8 timer) overskrides i alle medlemsstaterne, og det

skønnes, at over 40 millioner mennesker i byområder udsættes for potentielt farlige

koncentrationer af dette aggressive stof. Med hensyn til tærskelværdien for beskyttelse

af plantevæksten (65 ug/m

udtrykt som gennemsnitsværdi over 24 timer) viser måle-

data overskridelser i alle medlemsstater: i 1995 skønnes tærskelværdien for beskyttelse

af plantevæksten at være overskredet i over 27% af Fællesskabets landområder i over

150 dage om året.

Ud over tærskelværdierne for beskyttelse af sundheden og plantevæksten, fastsætter

direktiv 92/72/EØF også grænser for koncentrationen af ozon, hvorefter befolkningen

skal enten underrettes (grænseværdi på 180 ug/m

udtrykt som 1 -times gennemsnits-

værdi) eller alarmeres (360 ug/m

) om potentielle sundhedsrisici på kort sigt. I som-

mermånederne 1994 og 1995 blev der målt over 3,000 tilfælde af overskridelser af

grænsen for underretning, ofte med værdier over 250 ug/m

Det er vanskeligt at kvantificere de virkninger og omkostninger, som ozonforurening

medfører for menneskers sundhed og for miljøet. Ved de koncentrationer, man hyppigt

møder i sommermånederne i Fællesskabet, kan risikogrupper i befolkningen forvente

at få symptomer som ømme øjne og hals og åndedrætsbesvær. Under ozonepisoder

tilrådes det risikogrupper, især ældre mennesker, at undgå anstrengende fysisk akti-

vitet. I en undersøgelse af de sundhedsmæssige omkostninger i forbindelse med vej-

transport i UK skønnes det, at den sundhedsmæssige effekt af VOC-emissioner fra

denne sektor (850 kiloton) giver 1010 præmature dødsfald og sygdom i betydeligt

omfang, både som følge af bidraget til ozondannelsen og til svævestøv.

Med hensyn til miljøvirkningerne er det kendt, at ozonforurening indvirker på fo-

tosyntesen, og dermed beskadiger og misfarver blade. Ved de ozonkoncentrationer,

som i øjeblikket findes i vækstsæsonen i Fællesskabet, kan produktionstabet være på

mellem 5 og 10%.

Opmærksomheden omkring troposfærisk ozon har medført en række initiativer til

begrænsning af emissionen af prækursorer, der giver anledning til ozondannelse. På

internationalt plan blev der inden for rammerne af UNECE-konventionen om græn-

seoverskridende luftforurening over store afstande i 1993 vedtaget en protokol, som

forpligter signatareme (herunder 14 EU-medlemsstater og Fællesskabet) til frem til

1999 at nedbringe udledningen af VOC med 30% i forhold til 1990-tallene.

I maj 1996 blev der i London afholdt et møde på ministerniveau for 8 lande fra

Nordvesteuropa (Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg,

Nederlandene og UK) samt Kommissionen, hvor man drøftede problemerne i for-

bindelse med ozonforurening. I erklæringen fra mødet anmodede ministrene om, at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"CLRTAP (konventionen) og Fællesskabet tager yderligere hastige skridt til at oprette

en sådan ramme <paneuropæisk ramme for forebyggelse og forvaltning af ozon-

episode^ og tilvejebringer passende foranstaltninger til at mindske emissionen af

ozonprækursorer så tidligt som muligt, herunder eventuelt:

reduktionsprogrammer og tidsrammer for gennemførelse af den anden NOx-

protokol til konventionen,

foranstaltninger inden for Fællesskabet til begrænsning af ozonprækursorer fra

de vigtigste mobile kilder, stationære kilder og kilder i husholdningerne, som

Trin II VOC-direktivet, år 2000 standarder for køretøjer og brændstof,

direktiv om opløsningsmidler,

en strategi for forsuring og et ozondirektiv,

samt undersøgelse af anvendelsen af finansielle og fiskale instrumenter".

I samme ministererklæring erkendtes det, at emissionen af ozonprækursorer sand-

synligvis skal begrænses langt over 60% sammenlignet med nuværende niveauer, hvis

yderligere ozonepisoder skal undgås.

10.

Den 18. juni 1996 vedtog Kommissionen en Meddelelse til Rådet og Europa-

Parlamentet om den fremtidige strategi for begrænsning af atmosfæriske emissioner

fra vejtransport, under hensyntagen til resultaterne fra 'Auto-olie'-programmet

(KOM (96) 248 endelig udg). Meddelelsen var ledsaget af to forslag til retsakt, en om

udledninger fra privatbiler og en om kvalitetskrav til benzin og diesel. Yderligere for-

slag om små varevogne, tunge lastvogne samt tilsyn og vedligeholdelse, som skal

fremlægges i 1997, fuldender pakken af foranstaltninger i relation til 'Auto-olie'-pro-

grammet. Kommissionen fremfører i Meddelelsen, at en af hovedmålsætningerne for

begrænsningen af udledningerne fra vejtransport er at sænke niveauerne af NOx og

VOC, de vigtigste prækursorer for ozondannelse. En af målsætningerne for miljøet,

der danner grundlag for Kommissionens fremtidige politik for kontrol med udledninger

fra køretøjer, er behovet for at reducere de menneskeskabte udledninger af NOx og

VOC med 70% inden år 2010, sammenlignet med nuværende niveauer. Lovpakken i

relation til 'Auto-olie'-programmet vil give den ønskede reduktion af udledninger fra

vejtransportsektoren. Som det fremgår af de modelberegninger, der er foretaget som

forberedelse til 'Auto-olie'-programmet, er tilsvarende kraftige begrænsninger af ud-

ledningen af ozonprækursorer fra andre sektorer nødvendig, hvis Fællesskabet skal nå

en tilfredsstillende luftkvalitet i forhold til ozon.

Arbejdet i forbindelse med 'Auto-olie'-programmet gjorde omfattende brug af EMEP-

modellen, der er udviklet til støtte for de forskellige protokoller i forbindelse med

Geneve-konventionen fra 1979 om grænseoverskridende luftforurening. På grundlag

af data for emissionen af primære forurenende stoffer kemien omkring ozondannelse

og faktorer som temperatur, vindhastighed, styrken af solens stråling osv., kan EMEP-

modellen anvendes til at forudsige ozonkoncentrationer i Europa. Under hensyntagen

til de forventede tendenser i emissionen af primærforurening blev prognoserne for

luftkvaliteten sammenlignet med kvalitetsmålsætningerne for troposfærisk ozon, som

er fastlagt i direktiv 92/72/EØF (se tabel 1).

11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Tabel 2 viser nogle af resultaterne af EMEP-modellen, udtrykt i procent af Fælles-

skabets landområde, som overholder de forskellige luftkvalitetsmålsætninger. Det

fremgår af tabellen, at yderligere foranstaltninger til begrænsning af emissionen fra

mobile kilder af ozonprækursorer i sig selv kun vil have ringe virkning på problemet.

Ud fra en hypotetisk antagelse om, at der i år 2010 ikke er emissioner fra vejtrafik,

vil de 53% af områderne, der overholder målet på 180 ug/m

, kun stige til 73%. For-

klaringen er, at i 2010 vil andelen af især VOC-emissioner fra mobile kilder være

faldet markant (i 1990 kom 58% af VOC fra stationære kilder og 42% fra mobile

kilder, medens prognoserne for 2010 viser, at 75% af restemissionerne vil komme fra

stationære kilder og kun 27% fra mobile kilder).

'Auto-olie'-gruppen angreb så problemet fra en anden vinkel. I stedet for antagelser om

relative emissionsfald fra forskellige sektorer så man på, hvilke forbedringer af over-

holdelsen af de sundhedsmæssige værdier, der kunne forventes ved generelle fald fra

alle kilder til prækursorer. Tabel 5 viser således den forventede virkning af 50, 60, 70

og 80 procents fald i emissionerne af dels NOx, dels VOC fra alle menneskeskabte

kilder i forhold til 1990.

Ozondannelse er af en sådan art, at der skal ske kraftige reduktioner for alle kilder til

prækursorer, før luftkvalitetsmålsætningerne kan forventes overholdt fuldt ud. Først

ved en 80% emissionsbegrænsning (i forhold til 1990) af prækursorer fra alle kilder

forventes over 90% af områderne i EU at have en 1-times maksimal ozonkoncen-

tration under 180 ug/m

. Med hensyn til 99 percentilen for 1-times middelværdien på

180 ug/m

vil generelle begrænsninger på 60 og 70% svare til, at henholdsvis 95 og

99% af landområderne kommer under grænsen. Ud fra dette blev det overordnede mål

for emissionen af ozonprækursorer i 'Auto-olie'-programmet sat til 70% af 1990-

niveauet

(1)

13.

14.

(l)

Allerede vedtagne foranstaltninger vil begrænse emissionen af ozonprækursorer i EU

til næsten halvdelen af 1990-værdierne De yderligere emissionsbegrænsninger for

2010, der er nødvendige for at nå målsætningen om 70% begrænsning i forhold til

1990, svarer således til værdier, som reducerer de forudsagte emissioner i 2010 med

ca. 1/3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Sammenlignelige værdier: Modelberegning af reaktive forurenende stoffer

Vejledning

Direktiv 92/72/EØF

Luftkvalitetsstandard

110 ug/m

8-timers-

gennemsnit

Tærskelværdi

180 ug/m

timegennemsnit

Tærskelværdi

120 ug/m

8-timers-

gennemsnit

Tærskelværdi

Type

for beskyttelse af

sundheden

formyndighedernes

underretning/alarmering af

befolkningen

for beskyttelse af

sundheden

Direktiv 92/72/EØF

WHO luftkvalitetsvejlednmg

1995

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

EU - efterlevelse af luftkvalitetsstandarder vedrørende ozon

Procentdel af EU-området (malt i EMEP koordinatsystem), som opfylder

kravene

1-timegennemsnit

100 percentil

Scenarie

1990 referenceår

2010 referenceår

1990 reference -

50%

1990 reference -

60%

1990 reference -

70%

1990 reference -

80%

180 ug/m

1-timegennemsnit

99 percentil

% < 180 ug/m

100

8-timers-

gennemsnit

100 percentil

% <

120 ug/m

ukendt

8-timers-

gennemsnit

99 percentil

% < 120 ug/m

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15.

I "Auto-olie'-programmets modelberegninger for regional ozonforurening drages føl-

gende hovedkonklusioner:

allerede vedtagne emissionsbegrænsninger vil frem til år 2010 medføre væ-

sentlige forbedringer i relation til regional ozonforurening,

en begrænsning af ozonforureningen under de niveauer, der nås gennem alle-

rede vedtagne foranstaltninger, kan kun opnås gennem begrænsninger af emis-

sionen af NOx og VOC i størrelsesordenen 70-80% i forhold til 1990,

i relation til 'Auto-olie'-programmet ville skulle sættes et mål for emissions-

begrænsningen på mindst 70% i forhold til 1990-niveauerne for både total NOx

og total VOC i hele EU,

yderligere foranstaltninger til begrænsning af emissionerne fra trafik har i bed-

ste fald kun marginal virkning, hvis der ikke samtidigt gennemføres foran-

staltninger over for andre kilder, især VOC-kilder.

Miljømålsætninger

16.

Sidstnævnte konklusion var afgørende for beslutningen om, at der er behov for for-

anstaltninger til kontrol med VOC fra stationære kilder, og at dette initiativ, som

allerede er under forberedelse, bør fremmes mest muligt. Direktivforslaget er imid-

lertid kun det første i en række foranstaltninger til at løse problemerne med tro-

posfærisk ozon, som på grund af sine to prækursorer fra mange forskellige kilder

kræver indsats fra mange forskellige fronter. Kommissionen vil foretage en grundig

undersøgelse af de tilbageværende problemer, med henblik på at indkredse de mest

omkostningseffektive foranstaltninger, der yderligere skal gennemføres såvel på lokalt

som nationalt plan.

Det foreslåede direktiv er en del af gennemførelsen af Femte Miljøhandlingsprogram

og en række foranstaltninger for en samlet reduktion af emissionerne af flygtige

organiske forbindelser (VOC) i EU, med henblik på at øge begrænsningen på 30%

mellem år 1990 og 1999, som Kommissionen i henhold til Geneve-protokollen om

VOC-begrænsning er forpligtet til. På langt sigt er der ud fra de i øjeblikket tilgæn-

geligt videnskabelige data behov for betydeligt større VOC-begrænsninger, i stør-

relsesordenen 70-80%, for at mindske styrken og hyppigheden af ozonepisoder.

Ifølge CORINAIR-tal for 1990, er de menneskeskabte emissioner af VOC, bortset fra

metal, i EU i 1990 på ca. 12 millioner tons/år, fordelt som vist i figur 1:

17.

18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Samlede menneskeskabte VOC-emissioner (1990)

Samlet emission: 12,470 kton

Samlet emission fra stationære kilder: 3,793 kton

Reduktion i

medfør af

direktivfor-

slaget

stationære

kilder

Brug af

opløsnings-

midler

Samlet emission fra mobile kilder: 5,615 kton

Reduktion

ifølge

'Auto-olie'-

prugr ammet

Mobile kilder.

vejtrafik

gennem

eksisterende

foranstalt riin

Samlet emission fra andre kilder: 3,062 kton

Landbrug

Produkter

Udvinding og distribution af

fossilt brændsel

611 kton

1,490 kton

961 kton

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.

De organiske opløsningsmidlers bidrag til menneskeskabte VOC-emissioner er på

ca. 30%, hvoraf ca. 20% stammer fra anvendelse af opløsningsmidler i industrien. Af-

vendelse af industrielle opløsningsmidler bidrager med ca. halvdelen af de industrielle

VOC-emissioner, og er således en af de vigtigste kilder.

Der er allerede truffet en række foranstaltninger for at nedbringe emissionen af orga-

niske forbindelser på fællesskabsplan. F.eks. regulerer en række rådsdirektiver emis-

sionen af carbonhydrider fra privatbiler og fra varevogne og lastvogne. De eksiste-

rende foranstaltninger vil nedsætte køretøjernes udstødning og fordampningsemission

af VOC fra vejtransport med ca. 44% frem til år 2010 (inklusive den økonomiske

vækst). Som nævnt ovenfor, vil 'Auto-olie'-programmet bl.a. reducere VOC-emissio-

nerne fra denne sektor med yderligere ca 24% frem til år 2010.

Yderligere lovindgreb over for emissioner fra vejtrafik og benzindistributionssystemet

er tilvejebragt. F.eks. sigter det såkaldte "Fase I"-direktiv (94/63/EF) mod at begrænse

VOC-emissionen i hele benzindistributionskæden. Forslaget om køretøjer til færdsel

på andet end vej, som der netop et opnået en fælles holdning til, vil bl.a. reducere

emissionen af carbonhydrider fra visse typer af mobile maskiner og køretøjer, som

ikke er beregnet til færdsel på vej.

Der er derfor behov for at begrænse emissionerne fra stationære kilder til opløs-

ningsmidler, som svarer hertil, men som også inddrager særlige forhold i de berørte

sektorer. Den 57%-begrænsning, som ifølge dette forslag kræves af industrien, ligger

ud over dens forholdsmæssige andel af forpligtelserne i henhold til UNECE-proto-

kollen.

Ifølge tal fra CORINAIR '90 er der blandt denne sektors brugere af organiske op-

løsningsmidler en lang række kilder, der bidrager til de samlede emissioner. Den

praktiske anvendelse af opløsningsmidler inden for disse kilder varierer fra proces til

proces. Der må derfor fastsættes særlige krav for de forskellige anvendelsesområder,

som dog skal være så enkle som muligt. Tabel 3 viser følgende undersektorer:

20.

21.

22.

23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Aktivitet, der anvender organiske

opløsningsmidler

Påføring af maling

påføring af maling: fremstilling af

køretøjer

anden industriel maling

Affedtning og kemisk rensning

affedtning af metal

kemisk rensning

Fremstilling og forarbejdning af kemiske

produkter

gummiforarbejdning

fremstilling af farmaceutiske

produkter

fremstilling af maling og trykfarver

fremstilling af klæbestoffer

Anden brug af opløsningsmidler og

tilknyttede aktiviteter

grafisk industri

udvinding af fedt, spiselig og ikke

spiselig olie

overfladebehandling med klæbestof

træimprægnering

Relativ vægt af samlede emissioner i

sektoren "industriens brug af

opløsningsmidler" i %

6,3

32,0

12,8

4,1

2,1

4,5

1,4

3,6

13,4

4,3

10,4

5,1

24.

Disse undersektorer står for ca. 60% af de samlede emissioner af organiske

forbindelser fra sektorens anvendelse af organiske oplysningsmidler, svarende til

ca. 2,2 millioner tons (resten stammer først og fremmest fra anvendelse i hushold-

ninger).

Udgangspunktet for bestemmelsen af omfanget af begrænsninger, der kan opnås inden

for denne sektor, var en fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknologi i de på-

gældende sektorer, og en beregning af, hvilke emissionsbegrænsning der kan opnås

gennem disse værdier, samt omkostningerne derved. På dette grundlag opstillede

Kommissionen i løbet af 1993 værdierne og lod det fransk-tyske institut for mil-

25.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jøforskning (IFARE)

(2)

foretage en undersøgelse af deres økonomiske virkning

("Karlsruhe-rapporten"). Det var tydeligt, at med den industrielle profil, der var i 1990,

kunne der opnås en reduktion ved anvendelse af BAT var i størrelsesordenen 67% i

forhold til 1990 i de anlæg, forslaget omfatter. Hvis der tages hensyn til økonomisk

vækst i direktivforslagets implementeringstid, vil der kunne opnås en begrænsning i

forslagets sidste implementeringsår på ca. 57% eller 1,5 millioner kilotons. Resultater

af en undersøgelse, gennemført af ERM Economics

(3)

for det engelske handels- og in-

dustriministerium, viser, at de marginale omkostninger ved begrænsning i sektoren, der

anvender opløsningsmidler, rent faktisk stiger betydeligt, når reduktionsmålet bevæger

sig over ca. 55%. De hidtidige modelberegninger viser, at denne begrænsning helt

klart ikke vil kunne løse ozonproblemet i Europa, og at yderligere indgreb er nødven-

dige.

Omkostninger, fordele og effektivitet

Fordele og omkostninger ved forslaget

26.

Der er ingen tvivl om, at der rent principielt findes teknologi til at rense indsamlede

emissioner af spildgas fra processer, som er omfattet af direktivforslaget, til meget

lave niveauer. I praksis vil omkostningerne ved det kontroludstyr, der er nødvendigt

for at nedsætte meget høje gasstrømme eller meget lave koncentrationer til det laveste

niveau undertiden nok være en hindrende faktor. Derfor vil der udover de generelle

emissionsgrænser, der i denne artikel fastsættes for særlige grupper af organiske for-

bindelser, blive fastsat individuelle grænseværdier for alle organiske forbindelser i de

forskellige processer i bilag III A. I de fleste tilfælde giver de foreslåede emissions-

grænseværdier mulighed for valg af teknologi. For nogle er der fastsat højere

grænseværdier for at give mulighed for at vælge rensningsmetode (f.eks. adsorption

og genvinding af opløsningsmidler), og for andre er grænsen sat lavt, f.eks. for at sikre

destruktion af potentielt skadelige stoffer.

Det er vanskeligt at opgøre fordelene ved de foreslåede foranstaltninger, målt i penge,

fordi der ikke findes egnede metoder til at omregne beskyttede værdier som sundhed

og kulturel arv til økonomiske værdier. Det skønnes dog, at en 50% reduktion af ozon-

prækursorer vil medføre en stigning i overholdelsen af 1-times gennemsnitskoncen-

trationen under direktiv 92/72/EØF (på grundlag af 99-percentilen) til ca. 90% af Fæl-

lesskabets territorium. Denne begrænsning, og fremskridt mod yderligere begræns-

ninger på 70-80% af ozonprækursorerne kan kun opnås gennem indgreb over for alle

kilder. Kommissionen planlægger eller gennemfører i øjeblikket en lang række ini-

tiativer over for de vigtigste bidragydere til problemet. Det er imidlertid ikke muligt

inden for direktivforslagets anvendelsesperiode at opnå en begrænsning på samtlige

70-80% i de sektorer, der anvender opløsningsmidler. Der er derfor fastsat en mål-

27.

(2)

(3)

"Assessment of the cost involved with the Commission's draft proposal for a Directive

on limitation of the organic solvent emissions from the industrial sectors", J. Hein,

C. Kippelen, F. Schultzmann, T. Zundell, O. Rentz, endelig rapport, august 1994.

Department of Trade and Industry, "Costs and benefits of the reduction of VOC

emissions from industry", ERM Economics, maj 1996.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætning om at nå den størst mulige reduktion, som kan nås på omkostningseffektiv

måde, under hensyntagen til det påtrængende behov for at løse problemerne med

troposfærisk ozon.

28.

En meget præcis og udtømmende vurdering af omkostningerne ved at nå direk-

tivforslagets mål kan ikke gives, fordi der er så megen usikkerhed omkring udvik-

lingen i denne sektor, f.eks. de mange forskellige anlæg, manglende viden om anvendt

teknologi, og virksomhedernes valg af forskellige reduktionsmuligheder. Omkostnin-

gerne ved gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger kan således kun anslås

skønsmæssigt. I en grundig undersøgelse af omkostningerne i de forskellige sektorer,

som er gennemført i samarbejde med industrien, drages en række konklusioner, som

fremgår af tabel 4 (der forudsættes en afskrivningsperiode på 10 år):

Tabel 4

Sektor

Trykning/grafisk industri

Overfladerensning

Lakering af nye biler

Lakering af nye lastvognsførerhuse og

lastvogne

Lakering af nye busser

Reparation af køretøjer

Coil coating

Anden overfladebehandling

Overfladebehandling af træ

Overfladebehandling af tekstiler

Kemisk rensning

Træimprægnering

Overfladebehandling af læder

Overfladebehandling med klæbestoffer

Fremstilling af midler til

overfladebehandl ing

Gummiprodukter

Udvinding af vegetabilsk olie

Farmaceutisk industri

124

725

688

484

40,5

5,5

726

120

4,5 (skøn)

102

438

120

Samlede årlige omkostninger i EU

MECU/år

29.

'Auto-olie'-programmet var et oplagt grundlag for kontrol af, om en begrænsning på

ca. 57% errimeligat forlange af de berørte sektorer. Detaljerede data for de marginale

omkostninger, til bestemmelse af de begrænsninger, der lå i programmet, var ikke til

rådighed for alle sektorer. Der kunne derfor hverken foretages en optimering af de

trufne forureningsbegrænsende foranstaltninger på grundlag af analyse af marginal-

omkostningerne, eller en tilbundsgående sammenligning af marginale omkostninger

med 'Auto-olie'-programmet. Under alle omstændigheder ville en "ren" økonomisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

analyse af denne type, gennemført over sektorer som der her er tale om, rejse andre

spørgsmål, især om ligelig fordeling af omkostningerne ved gennemførelse af be-

grænsningerne, hvor gennemsnitsudgiften pr. tons mindsket emission i forhold til

værditilvæksten for sektoren også ville være en faktor, som industrien gerne så indgå.

Hovedgrundlaget for en sammenligning med 'Auto-olie'-programmet er derfor en

sammenligning af samlede gennemsnitsomkostninger.

30.

Samlet er de årlige omkostninger ved forslaget ca. 4 milliarder ECU, eller ca. 10 ECU

pr. person/år i Europa. Dette tal dækker imidlertid over kontante omkostninger, og for

at kunne sammenligne med 'Auto-olie'-programmet må man se på forholdet mellem

de gennemsnitlige årlige omkostninger, i nettonutidsværdi (3 milliarder ECU/år) og

den reduktion, der er opnået ved udgangen af forslagets anvendelsesperiode

(1,500 kton). Det svarer til en omkostning pr. ton mindsket VOC på 2 KECU/ton, der

giver en gunstig sammenligning med omkostningerne ved foranstaltninger i andre

sektorer til bekæmpelse af ozonproblemet. Sammenfattende nedbringer 'Auto-olie'-

programmet emissionen af ozonprækursorer med 2 millioner tons til omkostninger på

3 kECU/ton, medens dette direktivforslag giver fald på 1,5 millioner tons til om-

kostninger på ca. 2 kECU/ton.

Det skal dog erkendes, at den industri, forslaget vedrører, generelt er meget forskellig

fra de store industriorganisationer, der deltager i 'Auto-olie'-programmet. Som det

fremgår af vurderingen af indvirkningen på industrien, som findes som bilag til

forslaget, er ca. 400,000 virksomheder berørt af initiativet, mange små og mellemstore

virksomheder, for hvem omkostningsbyrder af denne størrelsesorden er væsentlige

tungere at bære end for store industrikoncerner. Der er derfor gjort alt for at udforme

forslaget således, at der er de bedste muligheder for at undgå foranstaltninger med

høje marginale omkostninger. Et eksempel er klausulen om "investeringsbeskyttelse"

i forslagets artikel 5.1, hvorefter anlæg, der allerede har installeret kontroludstyr, kan

vælge at gennemføre en begrænsning svarende til den yderligere reduktion, der ifølge

forslaget skal ske af diffuse emissioner, snarere end at skulle geninvestere i nyt pro-

cesudstyr for at nå nøjagtigt samme miljømæssige resultater. Yderligere foranstalt-

ninger af denne art er beskrevet under afsnit III "Subsidiaritet".

Berettigelsen af

det

valgte instrument

32.

Et direktiv er mere velegnet end en forordning, fordi det giver medlemsstaterne mu-

lighed for at vælge, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at nå de ønskede re-

sultater, fordi det giver økonomisk effektivitet, og fordi de har mulighed for at bygge

på eksisterende foranstaltninger. Et direktiv er mere passende end en beslutning eller

henstilling, idet gældende nationale love kun kan ændres ved hjælp af lovgivning.

Subsidiaritet

Direktivforslaget lever til fulde op til princippet om subsidiaritet og det bredere begreb

'delt ansvar', idet det indebærer en fælles indsats fra aktører og instrumenter på pas-

sende niveauer. Direktivet sætter et mål for VOC-reduktionen, som bygger på de

tekniske og økonomiske muligheder i hver af sektorerne, og som medlemsstaterne er

forpligtet til at nå, enten gennem emissionsgrænseværdier eller Nationale Planer med

31.

III.

33.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre foranstaltninger til opnåelse af samme begrænsning. Medens der således af hen-

syn til problemets grænseoverskridende art er behov for en europæisk indsats for at

begrænse emissionen af ozonprækursorer, sigter forslaget mod at give så megen

fleksibilitet, som det overordnede mål tillader. Med Nationale Planer vil medlems-

staterne kunne gøre følgende: fastlægge emissionsgrænseværdier i lovgivning, som er

forskellige fra værdierne i forslaget; nå begrænsningerne gennem aftaler med indu-

strien; eller gennem omsættelige tilladelser; eller gennem beskatning. Herudover kan

medlemsstaterne bruge Nationale Planer til at afpasse fordelingen af begrænsningerne

til den nationale industris profil. Også kombinationer af sådanne foranstaltninger til

opnåelse af de ønskede resultater er mulige.

34.

Emissionsgrænserne i forslaget giver også den enkelte virksomhed mulighed for at

opfylde kravene på den mest omkostningseffektive måde: enten gennem kontroltek-

nologi, eller gennem erstatning af opløsningsmiddeltunge produkter med produkter,

der medfører mindre eller ingen brug af opløsningsmidler. Den praktiske gennem-

førelse, herunder identifikation af de mest omkostningseffektive foranstaltninger, er

derfor i vidt omfang overladt til medlemsstaterne og de pågældende virksomheder. Det

gælder også mange aspekter ved gennemførelsen af direktivet.

Princippet om proportionalitet er inddraget på flere måder. Arten af anlæg og fast-

læggelsen af tærskler betyder, at anlæg, som på grund af de processer, de udfører,

eller deres forholdsvis ringe størrelse kun udsender små mængder organiske for-

bindelser, eller som på grund af deres store antal ville være vanskelige at kontrollere,

ikke er omfattet af direktivet. Proportionalitetsprincippet gælder også ved fastlæggelsen

af emissionsgrænser, som - så vidt det er muligt inden for et direktivs rammer - i de-

finitionen af teknisk og økonomisk mulige reduktioner tager hensyn til de forskel-

ligartede processer, de organiske opløsningsmidler indgår i. Efter lange samråd med

de interesserede parter er der fundet frem til begrænsningsforanstaltninger over en

tidsperiode, som - samtidigt med at de er ambitiøse - klart kan nås og ligger på linie

med den retning, industrien udvikler sig i. Hertil kommer de akkumulerede fordele for

virksomheden. Omlægning til overfladebehandling med begrænset anvendelse af op-

løsningsmidler vil f.eks. nedsætte behovet for dyre foranstaltninger til beskyttelse af

sundhed og miljø eller til forebyggelse af ulykker. Det er også gang på gang blevet

påvist, at industri, som investerer i den nyeste (og reneste) teknologi, høster produk-

tivitets- og konkurrencemæssige fordele.

Resultater af samråd med berørte parter

I oktober 1991 indledtes samråd med medlemsstaterne og industrien i form af et

diskussionsoplæg. Det første udkast til forslag blev udarbejdet i begyndelsen af 1992

og udsendt til alle berørte parter. Der blev afholdt i alt otte formelle møder med

35.

IV.

36.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

repræsentanter for medlemsstaterne, herunder seks med deltagelse af repræsentanter

for industrien

(4)

. Herudover er der afholdt mange uformelle møder med de enkelte

medlemsstater, industrisammenslutninger og andre interesserede parter, med henblik

på udveksling af synspunkter om forslaget.

(4)

Følgende industrisammenslutninger, virksomheder og konsulenter, som repræsenterer industriens in-

teresser, deltog i samrådene:

ACEA - European Automobile Manufacturers Association

BDI - Bundesverband der Deutschen Industrie e.V.

Becker Industrial Coatings Ltd.

BFM - British Furniture Manufacturers

BLIC - Bureau de Liason des Industries du Cautchouc des Communautés Europénnes

BP Chemicals

BPIF - British Printing Industries Federation

BVD - Bundesverband Druck

CEAPLI

CEFIC - European Chemical Industry Council

CEFIC Hydrocarbon Solvents Sector Group (sektorgruppe under CEFIC)

CE1B - European Confederation of Woodworking Industries

CEPE - European Confédération of Paint, Printing, Ink and Artist's Colours Manufacturers Association

CETS - Comité Européen des Traitements de Surface

CITEN - International Committee of Dyeing and Cry Cleaning

COMITEXTIL - Coordination Committee for the Textile Industries in the EEC

COTANCE - Confédération des Associations Nationales de Tanneurs et Mégissiers de la Communauté

Europe nne

Dollamar & Co.

ECCA - European Coil Coating Association

ECSA - European Chlorinated Solvent Association

EFPIA - European Federation of Pharmaceutical Industries' Associations

ENV1CON - Environmental Consultancy

ERA - European Rotogravure Association

ETE - Environmental & Thermal Engineering Ltd.

EWPM - European Wood Preservative Manufacturers Group

FE1CA - Fédération Europénne d'Industries de Colles et Adhésifs

FEDES - European Federation for the Flexible Packaging Industry

FEDIOL - EC Seed Crushers' and Oil Processors' Federation

FINAT - Fédération Internationale des Fabricants et Transformateurs d'Adhésifs et Thermocliant sur

Papier et autres supports

FPA - Flexible Packaging Association

INTERGRAF - International Confederation for Printing and Allied Industries

KWL-Verein - Verein der Kohlenwasserstofflôsungsmittel - Textil- und Lederreiniger

ORGALIME - Organisme de Liason des Industries Métalliques Europénnes

SEFA - Syndicat Européen de l'Industrie des Fûts et Acier

SEFEL - European Secretariat of Manufacturers of Light Metal Packaging

TSA - Textile Serv ices Association Ltd.

UEA - European Furniture Manufacturers

UEAPME - European Association of Croff, Small and Medium-Sized Enterprises

UEDA - Union Européenne de l'Ameublement

UNICE - Union of Industrial and Employer's Confederation of Europe

UNITES - Fédération des Industries de Transformation pour Emballages Souples

Vcrband der Lackinduslric c.V./Verband der Druckfarbcninduslrie

W.E.l. - Western-European institute for Wood Preservation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37.

Under disse drøftelser har forslaget taget form. Blandt de vigtigste ændringer, der er

foretaget, er: tydeliggørelse af direktivforslagets anvendelsesområde, forbedring af

omkostningseffektiviteten gennem udvælgelse af egnede sektorer og tærskler herfor,

indføjelse af Nationale Planer, mere nøjagtig definition af krav til industrisektorerne,

indføjelse af alternative begrænsningsmuligheder for sektorer, med incitament til andre

foranstaltninger end gasrensning. En grundigere gennemgang af resultaterne af sam-

rådene med de enkelte industrisektorer, især punkter, som industrien og Kommissionen

stadig ikke har opnået enighed om, findes i afsnittet om vurderingen af virkningerne

for erhvervslivet.

Beskrivelse af lovgivningen i medlemsstaterne

I ni lande findes der mere eller mindre retsligt bindende lovgivning om processer, der

indebærer emissioner af organiske forbindelser, eller for dele af sektoren, som er

relevant for det foreslåede direktiv: Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien,

Nederlandene, Portugal, UK, Finland, Østrig og Sverige. I de øvrige medlemsstater

skal der gives tilladelse til drift af de anlæg og processer, direktivet omfatter, og der

fastsættes så individuelle emissionsgrænser i de enkelte tilladelser.

Danmark

udsender Miljøstyrelsen vejledninger om nedbringning af luftforureningen

fra industrivirksomheder, med mere detaljerede bestemmelser om de generelle

principper for begrænsning af forureningen, der er fastsat i Miljøbeskyttelsesloven,

paragraf 3. De gælder for alle anlæg, der er omfattet af listen i medfør af lovens

kapital 5. Vejledningerne er dog ikke bindende for de lokale myndigheder, som kan

afvige fra de fastlagte emissionsgrænser og fra listen over godkendelsespligtige virk-

somheder. Det er således ikke klart, om og i hvilket omfang processer og anlæg,

direktivforslaget vedrører, faktisk behandles i overensstemmelse med de vejledende

bestemmelser. Desuden er vejledningerne stoforienterede og fastsætter ikke emis-

sionsgrænser for særlige industri- eller erhvervsaktiviteter. Den emissionsgrænse, der

skal anvendes, afhænger hovedsageligt af det udsendte stof og dets massestrøm. Stof-

ferne er inddelt i tre klasser (I, II, III), som alle omfatter visse organiske opløsnings-

midler.

Tyskland

indeholder den 4. bekendtgørelse om gennemførelse af forbundsloven om

immissionsbegrænsning (bek. om godkendelsespligtige anlæg) en liste over anlæg, der

skal godkendes. Mange af de anlæg, direktivforslaget omfatter, er også omfattet af den

4. bekendtgørelse.

For disse anlæg er der fastsat emissionsgrænser i relation til denne rapport i de tek-

niske vejledninger om ren luft, TA. Luft, som skelner mellem kræftfremkaldende og

ikke-kræftfremkaldende stoffer. Inden for hver af disse grupper findes tre klasser,

inddelt efter stoffernes mulige skadevirkning. Der gælder forskellige emissionsgrænser

for disse grupper og klasser:

38.

39.

40.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kræftfremkaldende stoffer:

Klasse I-stoffer: massestrøm >0,5 g/time, emissionsgrænse 0,1 mg/m

Klasse li-stoffer: massestrøm >5 g/time, emissionsgrænse 1 mg/m

Klasse Ill-stoffer: massestrøm >25 g/time, emissionsgrænse 5 mg/m

For ikke-kræftfremkaldende stoffer:

Klasse I-stoffer: massestrøm >0,1 kg/time, emissionsgrænse 20 mg/m

Klasse li-stoffer: massestrøm >2,0 kg/time, emissionsgrænse 100 mg/m

Klasse Hi-stoffer: massestrøm >3,0 kg/time, emissionsgrænse 150 mg/m

Ved blandinger af klasser af opløsningsmidler gælder de strengeste grænser. Mange

slags sprøjtemaling er ikke omfattet af grænserne for klasse II og III, men i praksis

anser de lokale myndigheder grænseværdierne som målværdier.

Grænseværdierne har siden 1986 været gældende for nye anlæg, og for bestående

anlæg fra marts 1991. Anlæg i det tidligere DDR har faet yderligere et år til at opfylde

reglerne.

For anlæg, der overskrider følgende massestrømme, skal der gennemføres løbende

VOC-målinger:

Klasse I-stoffer:

Blandinger af klasse I og klasse li-stoffer:

1 kg/time

10 kg/time.

VOC-emissioner udtrykkes som sum af totale organiske forbindelser. Herudover

gælder der særlige krav til visse processer, f.eks. overfladebehandling af køretøjer,

trykning, tørrensning og overfladerensning.

41.

Frankrig

opregner lov af 19.7.1976 ca. 400 "klassificerede virksomheder", inddelt

i to hovedgrupper, anlæg i klasse I er godkendelsespligtige og skal overholde visse

krav fastsat af dekreter fra præfekten. For klasse II er anmeldelse fra ejer eller

driftsleder tilstrækkelig. Visse af anlæggene i loven er relevante for direktivforslaget.

Der er ikke fastlagt retsligt bindende og generelt anvendelige emissionsgrænser for

hele sektoren af industrianlæg, der anvender organiske opløsningsmidler. Der er dog

fastsat emissionsgrænser for visse af de anlæg og processer, direktivforslaget omfatter,

f.eks. overfladebehandling/lakering af køretøjer, trykning/grafisk indstri, kemisk

rensning, overfladebehandling af beviklende tråd, lakering. De lokale myndigheder kan

fastsætte andre emissionsgrænser for vandbaseret trykfarve. For anlæg, der udleder

over 500 kg/dag, skal der foretages løbende målinger.

Herudover blev der den 19.2.1986 indgået en aftale mellem den franske regering og

overfladebehandlings- og lakindustrien, med henblik på at nedbringe det gennemsnit-

lige indhold af carbonhydridbaserede opløsningsmidler i deres produkter, og på at

fremme anvendelsen af sådanne produkter gennem oplysning såvel til offentligheden

som til erhvervslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42.

I Italien

klassificeres luftforurenende industriprocesser i to grupper, den første

omfatter industrianlæg, der skal placeres langt væk fra boligområder, den anden om-

fatter handelsaktiviteter. Sundhedsministeriet udsender normalt en ny liste over klas-

sificerede anlæg hvert tredje år. Listen omfatter nogle anlæg og aktiviteter, som er

relevante for direktivforslaget.

Ifølge lov nr. 203, der blev offentliggjort i 1988, gælder de retningslinjer, der fast-

lægges af de centrale myndigheder, for alle områder inden for en region. De enkelte

regioner kan kun vedtage strammere kontrolbestemmelser for bestemte områder med

særlige problemer. I juli 1990 fastlagde den italienske miljøminister retningslinjer for

kontrollen med emissioner fra en række industriprocesser, herunder nogle af dem, der

vil blive omfattet af det foreslåede direktiv.

Som i den tyske T.A.Luft inddeles stofferne i kræftfremkaldende og ikke-kræft-

fremkaldende stoffer og opdeles yderligere i undergrupper. Emissionsgrænserne fast-

sættes i forhold til stoffernes egenskaber. For kræftfremkaldende stoffer er emis-

sionsgrænserne de samme som i T.A.Luft. For ikke-kræftfremkaldende stoffer jer der

fem klasser (I-V), med følgende emissionsgrænser:

Klasse

I-stoffer: massestrøm >25 g/time, emissionsgrænse 5 mg/m

II-stoffer: massestrøm >0,1 kg/time, emissionsgrænse 20 mg/m

III-stoffer: massestrøm >2,0 kg/time, emissionsgrænse 150 mg/m

IV-stoffer: massestrøm >3,0 kg/time, emissionsgrænse 300 mg/m

V-stoffer: massestrøm >4,0 kg/time, emissionsgrænse 600 mg/m

Disse krav gælder for alle anlæg i direktivforslaget, som omfattes af lov 203. For visse

aktiviteter gælder mere detaljerede krav, f.eks. overfladebehandling af køretøjer og

anden overfladebehandling.

43.

I henhold til den

nederlandske

luftforureningslov fra 1972 skal de ca. 400 liste-

virksomheder have tilladelse forud for oprettelse eller drift. Tilladelsen udstedes af

provinsmyndighederne, og de oplysninger, der skal ledsage ansøgningen, er specifi-

ceret i dekret fra 1988 om luftforurenende virksomhed. Vejledning om emissions-

grænser, der skal fastlægges af provinsmyndighederne, findes i Nederlandse Emissie

Richtlijnen - Lucht (NeR), hvis indhold principielt svarer til T.A.Luft. NeR har dog

ikke juridisk status, men danner grundlag for konsultationer mellem ansøgere og god-

kendelsesmyndigheder. For sektorer som tørrensning fastsættes dog bindende emis-

sionsgrænser.

Resultaterne af drøftelserne mellem ansøger og myndigheder nedfældes i et sæt bin-

dende krav til industrien, i programmet KWS-2000, som indeholder emissionsbe-

grænsende foranstaltninger for mange af de kategorier af kilder, direktivforslaget om-

fatter.

44.

Portugal

er alle de anlæg, direktivforslaget sigter mod, omfattet af krav om til-

ladelse. Fra den 12. marts 1993 skulle nye anlæg overholde grænseværdier for skor-

stensemissioner af organiske forbindelser på 50 mgC/m

. Bestående anlæg skal over-

holde grænseværdierne fra og med 1.1.1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45.

I UK er der gennem miljøbeskyttelsesloven fra 1990 indført integreret forurenings-

bekæmpelse (IPC) for industriprocesser, der kan give anledning til forurening af luft,

jord eller vand. Kapitel A-anlæg henhører under myndigheden Environment Agency.

En anden gruppe industrianlæg (kapitel B), hvor der er størst risiko for luftforurening,

omfattes af Local Authority Air Pollution Control (LAAPC). De industrisektorer, der

er omfattet af denne lovgivning, er defineret i Environmental Protection (Prescribed

Processes and Substances) regler fra 1991.

Industrianlæg, der bruger de af direktivforslaget omfattede opløsningsmidler, reguleres

hovedsageligt under kapitel B. Ministeren udsender vejledninger til de lokale myn-

digheder, med detaljerede standarder (herunder emissionsgrænser), der skal overholdes

af sektorer i kapitel B. Vejledningerne fastsætter tidsfrister for virksomhedernes over-

holdelse af kravene. Tidsfristerne er forskellige, fra 1996 til 1999, med undtagelse af

automobilindustrien, hvor bestående anlæg har frist til år 2001 til at opfylde samtlige

krav, der gælder for nye anlæg, og til år 1996 for dele af kravene. Næsten alle sek-

torer i direktivforslaget er omfattet af sådanne vejledninger.

46.

Finland

skal anlæg med et forbrug af opløsningsmidler på over 50 tons/år, eller hvor

forbruget under spidsbelastning er over 100 kg/time have en tilladelse i henhold til

luftforureningsloven og bekendtgørelse fra 1982. Tilladelser meddeles fra sag til sag,

og emissions- og målekrav fastlægges i forhold til vilkårene i de enkelte anlæg. Der

er ikke udsendt generelle bestemmelser eller andre krav til sektorer, der anvender

opløsningsmidler.

Sverige

er de vigtigste regler indeholdt i miljøbeskyttelsesloven fra 1969, som

indeholder bestemmelser om luftforurenende virksomhed. Loven bygger på individuel

vurdering af miljøskadelig virksomhed. Naturvårdsverket udsender generelle, ikke-

bindende retningslinier, som indgår i behandlingen af ansøgninger om tilladelser. Akti-

viteter, der giver anledning til VOC-emissioner, reguleres ved hjælp af tærskelværdier,

ud fra en række faktorer, afhængigt af hvilken sektor der er tale om: forbrug af VOC,

mængde råstoffer, der anvendes, eller produktion. Visse særligt farlige sektorer re-

guleres uden brug af tærskelværdier. Virksomheder, som forbruger VOC, skal have

tilladelse, når de anvender over 5 tons/år halogenerede organiske opløsningsmidler,

eller over 10 tons/år af andre organiske opløsningsmidler. Der skal ske anmeldelse til

de lokale miljømyndigheder, når der forbruges 1-5 tons halogenerede organiske op-

løsningsmidler om året, eller 3-10 tons andre organiske opløsningsmidler om året.

Driftslederen skal overvåge anlæggets drift, og kontrolmyndigheden kan bestemme,

hvilke forhold der skal indgå i tilsynsprogrammet. Også her fastsætter Naturvårds-

verket generelle retningslinier for indholdet af sådanne programmer.

Østrig

er der to bekendtgørelser om emission af opløsningsmidler, en om grænserne

for indholdet af opløsningsmidler i produkter til brug i private husholdninger eller til

erhvervsmæssig anvendelse, og en om emissionsgrænseværdier for emissioner fra

anlæg, der forbruger opløsningsmidler. Emissionsgrænsen for anlæg med et forbrug

på >2 tons/år men under 5 tons/år er 50 mgC/m

for nye anlæg og 75 mgC/m

for

bestående anlæg. For anlæg med et forbrug på >5 tons/år er de tilsvarende grænser

20 mgC/m

for nye anlæg og 30 mgC/m

for bestående anlæg. Reglerne om produkter

trådte i kraft i januar 1996. Reglerne om emissionskrav træder i kraft i 1999 for nye

47.

48.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anlæg og i 2001 for bestående anlæg og omfatter anlæg til overfladebehandling af træ,

metal og plast.

VI.

49.

Valg og berettigelse af retsgrundlag

Direktivforslaget bygger på artikel 130 S i EØF-traktaten, idet dets hovedsigte er at

nedbringe emissionen af flygtige organiske forbindelser og dermed sikre en bedre

beskyttelse af miljøet. Forslagets bestemmelser tilsigter ikke fuldstændig harmo-

nisering: selv om direktivet fastlægger emissionsgrænser, er formålet implicit at de-

finere den reduktion, der skal nås, og medlemsstaterne er ikke forpligtet til at over-

holde disse konkrete værdier, når blot reduktionen nås. Direktivforslaget skal derfor

betragtes som en miljøaktion på fællesskabsplan, i overensstemmelse med traktatens

artikel 130 S.

Uddybning af forslagets bestemmelser

Direktivet sigter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet mod at opstille en

ramme for nedbringning af emissionen af organiske forbindelser fra industri, som an-

vender opløsningsmidler, idet reduktionen skal opnås gennem særlige foranstaltninger

på nationalt plan. Direktivet omfatter 24 hovedtyper af anlæg og processer, hvoraf

nogle dækker en lang række undergrupper.

Direktivet omfatter mange og meget forskellige anlæg og processer, og ikke alle med-

lemsstater har virksomheder inden for de pågældende processer. For at undgå en lang

række direktiver for de forskellige processer, hvori indgår opløsningsmidler, og efter-

som det kun er ét aspekt (dvs. VOC-emissionen), der behandles, blev det besluttet at

lade flere forskellige typer af aktiviteter være omfattet af samme forslag. I den for-

stand kan direktivforslaget anskues som stoforienteret regulering. Det fastlægger den

reduktion, der implicit skal nås gennem emissionsgrænser under hensyntagen til de

teknisk og økonomisk opnåelige muligheder i hver enkelt sektor. Herefter er det op

til medlemsstaterne at nå begrænsningsmålet, enten gennem anvendelse af emissions-

grænserne, eller gennem et system af andre kontrolforanstaltninger (National Plan).

Direktivforslaget fastlægger desuden regulering af opløsningsmidler, som indebærer

risici for menneskers sundhed. Navnlig VOC som er kræftfremkaldende, mutagene

eller reproduktionstoksiske, skal begrænses ved hjælp af emissionkrav. På grund af

stoffernes mulige virkninger kan de alternative Nationale Planer ikke anvendes her -

de skal kontrolleres på de enkelte anlæg.

Med hensyn til de generelle aspekter er følgende punkter relevante for alle processer:

ii)

iii)

iv)

definitionen af relevante termer i direktivforslaget,

generelle krav til nye og bestående anlæg, til anlæg, der ændres væsentligt, og

til anlæg hvor flere af de af direktivet omfattede processer udføres samtidigt,

fastsættelse af generelle emissionsgrænser og særlige bestemmelser om giftige

og miljøskadelige stoffer, herunder strenge emissionsgrænseværdier,

udveksling af oplysninger om substitutionsmuligheder,

generelle krav til overvågning,

VII.

50.

51.

52.

53.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vi)

vii)

viii)

ix)

54.

detaljeret definition af emissionsgrænserne og hvorledes de skal beregnes,

bestemmelser om overholdelse af grænser,

forpligtelser i forbindelse med udarbejdelse af nationale programmer,

dato for ikrafttræden og gennemførelse af direktivforslaget.

Følgende forhold reguleres for de enkelte processer eller anlæg:

ii)

iii)

størrelse og art af anlæg og processer, for hvilke direktivet fastsætter særlige

krav,

begrænsning af emissionen af organiske opløsningsmidler og/eller organiske

forbindelser,

særlige bestemmelser i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte sektorer.

$5.

Direktivforslaget er rettet til medlemsstaterne, som skal træffe de nødvendige foran-

staltninger for at gennemføre det.

Artikel 1

Direktivet har til formål at beskytte den offentlige sundhed og miljøet mod direkte og

indirekte virkninger af emission af organiske opløsningsmidler eller organiske stoffer,

der hidrører fra anvendelsen af organiske opløsningsmidler, f.eks. som følge af de

kontrolforanstaltninger, der gennemføres. Direktivet omfatter ikke forhold i relation

til arbejdsmiljø. Anlæg og processer omfattet af direktivet er anført i bilag I. Direk-

tivet omfatter kun processer i anlæg, som falder ind under definitionen af en proces

og ligger inden for den tærskel, der er fastsat for processen i bilag III.

56.

57.

Artikel 2 og bilag II

De vigtigste definitioner i relation til direktivets hovedtekst findes i bilag II. De fleste

behøver ikke yderligere uddybning.

Særlig vigtig er definitionen af organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmid-

ler defineres efter deres kemiske egenskaber (organiske forbindelser, som defineret i

artiklen), deres flygtighed, og egenskaber ved anvendelse. Alle relevante organiske op-

løsningsmidler antages at være omfattet af definitionen, herunder midler, der opvarmes

før brug.

Også definitionen af forbrug er vigtig: den omfatter ikke organiske opløsningsmidler,

der genvindes med henblik på genbrug. Det giver et incitament til recirkulation, som

i almindelighed indebærer væsentlige emissionsbegrænsninger. Forbruget udtrykkes

som totalt input af organiske opløsningsmidler i et anlæg eller en proces pr. år, og er

således en velegnet indikator for de potentielle miljøproblemer, anlægget kan forår-

sage. For nye anlæg må forbruget ansættes skønsmæssigt, under hensyntagen til no-

minel kapacitet, som indikator for anlæggets planlagte størrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Definitionen af "anlæg" er den samme som den, der bruges i direktivet om integreret

forureningsbekæmpelse. Den dækker alle processer, der udføres på anlægsstedet.

Artikel 6 fastsætter særlige bestemmelser om forhold, hvor to eller flere processer, der

udføres på samme anlægssted, er omfattet af direktivet.

Endelig skal driftslederen i overensstemmelse med definitionen af emissionsgrænse-

værdi begrænse luftmængderne mest muligt, under hensyntagen til arbejdsmiljø- og

sikkerhedskrav. Det bestemmes, at luftmængder til køling eller fortynding ikke skal

medtages ved fastsættelse af emissionsgrænsen. Af definitionen følger helt klart, at

unødvendige luftmængder bør undgås eller fratrækkes, således at emissionsgrænse-

værdien, udtrykt i masse per volumen, ikke må overholdes ved uberettigede metoder.

Ud over emissionsgrænseværdien, som gælder for skorstensemissioner, defineres

to andre typer emissioner, "grænseværdi for diffus emission" og "emissionskrav", som

skal anvendes til begrænsning af emissioner fra processen som helhed, og ikke kun

fra skorstenen, og således tager hensyn til de emissioner, som ikke opfanges og

normalt ikke reguleres, men som udgør en betydelig andel af den samlede emission.

58.

Artikel 3

I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne sikre, at nye anlæg enten registreres

eller godkendes og opfylder kravene i direktivforslaget. Anlæg, som er godkendelses-

pligtige i henhold til direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af

forurening (IPPC-direktivet), skal selvfølgelig ikke ansøge om ny driftstilladelse. I

bilag I til IPPC-direktivet er fastlagt en tærskel på 150 kg/time forbrugskapacitet af

organiske opløsningsmidler, eller 200 tons/år. Anlæg under denne grænse skal som

minimum registreres i henhold til dette direktivforslag. I overensstemmelse med sub-

sidiaritetsprincippet bestemmer medlemsstaterne, hvilke anlæg uden for IPPC-direk-

tivets anvendelsesområde, der er godkendelsespligtige, og hvilke der skal registreres.

59.

Artikel 4

Efter denne artikel skal bestående anlæg som hovedregel opfylde kravene til nye an-

læg, for så vidt angår driftstilladelse og emissionsgrænser, inden for en overgangs-

periode fra den dato, hvor direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse af bekæmpelse

af forurening træder i kraft. I enkelte tilfælde (f.eks. lakering af køretøjer) er kravene

til bestående anlæg mindre strenge end for nye anlæg.Det kan med sikkerhed antages,

at der i princippet ikke er tekniske hindringer for, at emissionskravene i dette forslag

kan opfyldes, eftersom de nødvendige teknikker allerede forefindes. Det er omkost-

ningerne, der sætter grænser. I betragtning af, at der ofte må investeres i ny produk-

tionsteknologi i den fastsatte overgangsperiode, f.eks. for at bevare en god konkur-

renceevne, er tidsfristen for overholdelse af krav i bestående anlæg rimelig.

Stk. 3 omhandler tilfælde, hvor anlæg ændres væsentligt, herunder tilfælde, hvor an-

lægget som følge af væsentlig ændring falder ind under direktivet for første gang. 1

så fald skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, overholde de krav, der gælder

for nye anlæg. Denne formulering er valgt for at sikre, at en driftsleder, som foretager

forbedringer, kommer op på det niveau, som kræves af nye anlæg. For at sikre, at en

investering i en del af anlægget ikke udløser investeringer i hele anlægget og således

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindsker motivationen til at foretage forbedringer, gælder kravet gælder kun for den

del af anlægget, der forbedres (som ændres væsentligt).

60.

Artikel5

Artiklen fastsætter krav til emissionsgrænser i henhold til direktivforslaget.

Stk. 1 fastsætter krav til de enkelte anlæg, som enten skal overholde emissionsgræn-

serne i bilag III A eller opfylde kravene i reduktionsprogrammet i bilag III B, som

sigter mod at nå en emissionsbegrænsning svarende til den, der ville kunne opnås

gennem anvendelse af emissionsgrænseværdierne. Som anført tidligere gælder reduk-

tionsprogrammet ikke for stoffer med direkte sundhedsvirkninger, her skal der altid

fastsættes emissionsgrænseværdier, uanset de reduktionsmuligheder, der er valgt i

overensstemmelse med direktivforslaget. Af hensyn til anlæg, som for nyligt har in-

vesteret i kontroludstyr og som ellers ville blive nødt til i utide at foretage nye in-

vesteringer, er der en bestemmelse om, at et anlæg kan fravige værdierne i bilag III A,

når blot emissionerne ikke er højere end dem, der ellers ville være forekommet.

Stk. 2 fastlægger særlige bestemmelser for tilfælde, hvor to eller flere processer, som

hver for sig overskrider tærsklerne i bilaget, udføres i samme anlæg. Bestemmelserne

gør det muligt for driftslederen at vælge den mest omkostningseffektive begræns-

ningsforanstaltning, der opfylder kravene til den samlede emission fra anlægget.

Ifølge stk. 3 skal grænserne for diffus emission overholdes, så vidt som det er teknisk

og økonomisk muligt. Der er fastsat grænser for visse sektorer, hvor man på grund af

den type proces, der udføres, ikke har så meget tiltro til anlæggenes mulighed for at

opfylde dem, at kravene med rette kan gøres obligatoriske.

Stk. 4 bestemmer, at anlæg, der ikke gør brug af reduktionsprogrammet, så vidt muligt

skal foretage indeslutning, således at den størst mulige andel af emissionerne opfanges

og destrueres. Det bestemmes endvidere, at restemissioner fra anlæggene skal udledes

på en sådan måde, at den offentlige sundhed og miljøet beskyttes.

Stk. 5 bestemmer, at opløsningsmidler, der indeholder stoffer med meget sundheds-

skadelige virkninger, ikke må bruges, og at de snarest muligt skal erstattes af mindre

skadelige stoffer. Kriterier til identificering af disse stoffer er fastlagt i direktiv

67/548/EØF. Stk. 6 fastlægger strenge emissionsgrænser for disse stoffer. Ofte er

grænseværdierne ikke nødvendige, hvis der anvendes andre stoffer, eftersom de i de

fleste af de berørte processer kun har ringe betydning. Grænseværdierne for disse

opløsningsmidler er derfor fastlagt som en forebyggende foranstaltning, for at undgå

at de tages i anvendelse. I nogle af opløsningsmidlerne kan der forekomme spor-

mængder, og forslaget fastsætter derfor de mængder, hvorunder emissionsgrænserne

ikke gælder.

Stk. 7 fastsætter grænseværdier for halogenerede stoffer, som mistænkes for at være

direkte skadelige for sundhed eller miljø i almindelighed, og for hvilke der bør fast-

sættes strengere krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge stk. 8 skal der træffes egnede foranstaltninger for at mindske emissioner under

opstart og afslutning af processer.

Stk. 9 omtaler muligheden af, at det gennem risikovurderinger påvises, at begrænsnin-

ger i medfør af direktivet er utilstrækkelige, og giver mulighed for revision af græn-

serne gennem udvalgsproceduren.

61.

Artikel 6

Artiklen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem medlems-

staterne og industrien om mulighederne for substitution af organiske opløsningsmidler.

Afgørende er her de alternative stoffers anvendelighed og miljøaspekter. Spørgsmålet

må drøftes på europæisk plan, for at sikre at alle aspekter inddrages, og at de foran-

staltninger, der træffes i Fællesskabet, er forenelige.

62.

Artikel 7

Her fastsættes krav om emissionsovervågning, herunder passende dokumentation af,

at alle direktivforslagets bestemmelser er overholdt. Generelt skal overvågnings-

metoder og eventuelle prøveudtagnings- og måleprocedurer fastsættes af medlems-

staterne, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og bestemmelserne i IPPC-

direktivet. For stærkt forurenende anlæg bør der dog ske kontinuerlig overvågning, og

også det omhandles i artiklen.

63.

Artikel 8

Artiklen fastlægger, hvorledes overholdelsen af emissionsgrænserne skal kontrolleres.

Af stk. 1 fremgår, at emissionsgrænseværdierne refererer enten til den totale masse

organisk kulstof eller til summen af massen af de enkelte forbindelser. Nedbringning

af massen af enkelte forbindelser indebærer den fordel, at emissionsgrænserne kan

sammenlignes indbyrdes, uanset hvilken forbindelse det drejer sig om. Det er grunden

til, at denne metode er valgt til kontrol med overholdelsen af emissionsgrænseværdier

for organiske stoffer omfattet af artikel 5, stk. 5 og 7. Imidlertid vanskeliggør det i høj

grad overvågningen, således at det oftest er tilstrækkeligt at måle total organisk kul-

stof.

Stk. 2 fastlægger de statistiske regler, der skal anvendes ved overvågningen i forbin-

delse med kontinuerlige målinger. Generelt må emissiongrænsen ikke overskrides

inden for 8 timers egentlig drift. Da mange processer ikke er kontinuerlige, har man

valgt 8 timer som indikator. Under ii) giver reglen driftslederen en vis fleksibilitet til

håndtering af uventede kortsigtede ændringer i driftsvilkårene for anlægget eller pro-

cessen.

Stk. 3 fastsætter, hvilke krav der gælder for periodiske målinger, herunder mindstekrav

til enkeltaflæsninger pr. måling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4 fastlægger de parametre, som skal inddrages i Planen for Forvaltning af Op-

løsningsmidler, og refererer til den vejledning af anvendelsen af sådanne planer, som

er givet i bilag IV. Det foreslås ikke, at der skal foretages en statistisk vurdering, men

snarere at det over for den kompetente myndighed skal godtgøres, at kravene opfyldes.

Bilag IV giver en mere udførlig beskrivelse af, hvorledes planen konkret kan an-

vendes. Da dette koncept er ganske nyt, sker det i form af en vejledning, ikke som

obligatoriske krav. Stk. 5 omhandler ændringer af bestemmelserne gennem udvalgs-

proceduren, i lyset af udvekslingen af informationer om Planen for Forvaltning af Op-

løsningsmidler.

64.

Artikel 9

I artiklen gives en definition af, hvilke aktioner der skal iværksættes i tilfælde af

manglende overholdelse af bestemmelserne. Der kan udstedes forbud mod drift af

anlægget, hvis kravene ikke kan overholdes inden for en rimelig tidsfrist. Det be-

stemmes endvidere, at sektorer, som ikke når de mål, der er fastlagt i den Nationale

Plan, skal overholde de grænseværdier, direktivforslaget fastsætter.

65.

Artikel 10

I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne indsamle de nødvendige oplysninger

for at overvåge og gennemføre direktivforslaget. I betragtning af forskelligheden af de

berørte sektorer, som er mere udtalt end i andre direktiver, er der behov for udførlige

oplysninger, der skal sikre en samordnet gennemførelse af direktivet i medlems-

staterne. Kravet om, at indberetningerne skal offentliggøres, bidrager væsentligt til

gennemsigtigheden af bestemmelserne.

66.

Artikel 11

I denne artikel fastsættes standardbestemmelser om adgang til oplysninger.

67.

Artikel 12

Artiklen giver medlemsstaterne mulighed for at opnå samme mål, som dem der nås

ved gennemførelse af direktivforslagets emissionsgrænseværdier, blot gennem midler,

der er afpasset efter de nationale forhold og beskrevet i den Nationale Plan. Planen

giver endvidere mulighed for at nå direktivets mål gennem alternative værktøjer, som

naturligvis skal være forenelige med eventuelle generelle fællesskabsregler om deres

anvendelse, og medlemsstaterne skal godtgøre, at de kan nå de krævede reduktionsmål.

Medlemsstaterne har også mulighed for at fastsætte forskellige reduktionsmål for de

forskellige sektorer, for at sikre en reduktionsprofil, som er mest økonomisk effektiv

under de givne industrielle forhold. Således åbner den Nationale Plan mulighed for

ulige konkurrencevilkår (skønt i langt mindre grad end f.eks. lovgivning om kvalitets-

målsætninger, idet alle skal nå stort set samme reduktionsmål). I betragtning af den

øgede effektivitet, Nationale Planer vil give, er denne beskedne mangel på harmoni-

sering berettiget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater, som vælger at gennemføre Nationale Planer, skal ikke gennemføre de

ozonrelaterede emissionsbegrænsninger, direktivforslaget fastsætter. Dog skal alle

andre krav, f.eks. vedrørende tilladelse, overvågning og gennemførelse, fortsat være

gældende. Krav til reduktion af emissioner, der indvirker direkte på sundheden, skal

også fortsat overholdes.Medlemsstater, som anvender bestemmelsen i stk. 1 og 2 skal

tillige opfylde en række yderligere forpligtelser. De skal oprette en national myn-

dighed, der skal indsamle og evaluere oplysninger af betydning for verificeringen af

den Nationale Plan. Planerne skal også identificere og opfylde midlertidige reduk-

tionsmål, der skal sikre passende fremskridt hen mod de fastlagte mål. Endelig skal

rapporterne om gennemførelse af den Nationale Plan, som fremlægges i henhold til

direktivforslagets artikel 10, vurderes af Kommissionen. Kommissionen agter at ind-

kalde et forum af eksperter fra medlemsstaterne, som skal bistå med dette arbejde.

Hvis der konstateres overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, skal Rådet underrettes,

og de pågældende medlemsstater skal træffe afhjælpende foranstaltninger. For så vidt

angår planens oprindelige udformning, bestemmes det, at hvis en medlemsstat ikke

inden for en tidsfrist korrigerer planen, således at den bliver klart gennemførlig, skal

medlemsstaten gennemføre direktivets emissionskrav inden for samme tidsfrist som

de øvrige medlemsstater.

68.

Artikel 13

Artiklen bestemmer, at der skal nedsættes et rådgivende udvalg, som skal bistå Kom-

missionen med følgende opgaver:

ii)

69.

ændring af direktivet, for at tage hensyn til risikovurdering af de stoffer, der

reguleres i direktivforslaget i henhold til artikel 5, stk. 9,

ændring af direktivet som følge af udveksling af oplysninger om erfaringer

med den i artikel 8, stk. 5 nævnte forvaltningsplan.

Artikel 14. 15 og 16

Standardtekst om direktivets ikrafttræden og omsætning til national lovgivning.

70.

Bilag I

Her defineres de aktiviteter, direktivforslaget omfatter.

71.

Bilag

Heri defineres de termer, der anvendes i direktivforslaget. Se bemærkninger vedrø-

rende artikel 2.

72.

Bilag

III

Her anføres de grundlæggende reduktionskrav, direktivforslaget fastsætter. Der er

tre typer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

emissionskrav, udtrykt i emission af opløsningsmidler i relation til mængde

fremstillet produkt; denne metode frembyder en række fordele, især at kravene

kan opfyldes enten ved substitution eller bekæmpelse,

traditionelle emissionsgrænser, som kun kan overholdes gennem bekæmpel-

sesforanstaltninger,

reduktionsprogram, som giver anlæg mulighed for at gennemføre begræns-

ninger ved hjælp af andre midler end bekæmpelse, især substitution. Disse

kravtyper beskrives hver for sig nedenfor.

73.

Bilag III A

Heri anføres emissionsbegrænsninger for de sektorer, direktivet omfatter, eventuelt

afpasset efter anlæggenes størrelse, og - om nødvendigt - efter om der er tale om ny

eller bestående anlæg. Når det er muligt, udtrykkes emissionsbegrænsningen som

masse opløsningsmiddel, der udsendes pr. produktenhed, fordi denne værdi kan nås

enten gennem substitution eller bekæmpelse, og det er direktivets formål, at drifts-

lederen skal kunne vælge den billigste mulighed. En sådan emissionsbegrænsning be-

lønner også automatisk de driftsledere, som tidligere har truffet emissionsbegrænsende

foranstaltninger, hvilket ikke ville være tilfældet f.eks. med direkte procentvise

reduktioner. Sådan emissionskontrol kan gennemføres for kemisk rensning, træim-

prægnering, overfladebehandling af læder, fremstilling af fodtøj, træ- og plastlami-

nering, udvinding af vegetabilske olie, samt lakering af køretøjer.

For alle øvrige sektorer udtrykkes grænserne som grænseværdier for skorstensemission

og grænse for diffus emission eller vejledende værdier. Disse værdier skal overholdes,

men for så vidt angår grænseværdien for skorstensemission, som udtrykkes som kon-

centration af opløsningsmiddel og ikke som belastning (samlet udledt mængde), kan

den i almindelighed kun overholdes gennem bekæmpelse. Grunden er, at substitution,

gennem reduktion af det anvendte opløsningsmiddel, nedbringer den oprindelige

koncentration af opløsningsmiddel i gasudledningen drastisk, men koncentrationen i

gasserne vil almindeligvis stadig ligge over emissionsgrænseværdien. Der måtte såle-

des findes en måde, hvorpå anlæg, der omfattes af disse krav, kan opnå tilsvarende

reduktion gennem substitution. Det er formålet med det reduktionsprogram, der er

anført i bilag III B.

74.

Bilag III B

Formålet med denne emissionsbegrænsning er at give driftslederen samme mulighed

for reduktion som den, der kan opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdier, blot

ved hjælp af substitution. Referencepunktet for begrænsningen skal derfor være den

mængde opløsningsmiddel, der ville blive udledt, hvis der ikke blev truffet bekæm-

pelsesforanstaltninger, og hvis man anvendte metoder, der indebar fuld brug af op-

løsningsmidlet. Reduktionskravet til driftslederen skal være procentvis lige så stort

som det, der kunne opnås ved at anvende emissionsgrænserne på udgangsscenariet. En

sådan metode skal også tage hensyn til de fremskridt, driftslederen allerede har gjort

i relation til emissionsbegrænsning. Under hensyntagen til, at substitutionsstoffer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måske stadig er under udvikling, skal virksomheden herudover have en overgangs-

periode, inden for hvilken emissionen skal nedbringes.

Praksis

Punkt (i) drejer sig om tidsplanen for gennemførelse af begrænsningerne, som skal ske

i to faser: begrænsning til det endelige emissionsmål skal ske inden for 6 år for nye

anlæg og 7 år for bestående anlæg. Et foreløbigt mål er sat, idet anlæggene skal nå

ned på 1,5 x målemissionen inden for henholdsvis 2,5 og 5 år.

Punkt (ii) drejer sig om beregning af referenceemissionen, som skal ligge så tæt som

muligt på den emission, der ville være forekommet ved anvendelse af normale over-

fladebehandlingsmetoder og uden bekæmpelsesforanstaltninger. Ved beregningen for-

udsættes, at det tørstof, der påføres produktet, er det samme, hvad enten der bruges

meget eller lidt opløsningsmiddel, hvilket er rimeligt. Hvis man kender materialernes

aktuelle tørstofindhold, og forholdet mellem tørstof og opløsningsmiddel ved standard-

overfladebehandling er kendt, kan den "årlige referenceemission" af opløsningsmidler

beregnes ved multiplikation.

Punkt (iii) omhandler beregningen af mål emissioner. Her skal der ske en multipli-

kation af den årlige referenceemission med den reduktionsfaktor, der kunne opnås ved

anvendelse af emissionsgrænserne i bilag III A. Reduktionsfaktoren er den uregulerede

andel af emissionen, dvs. den uopfangede emission (som pr. definition er ureguleret)

sammen med restudledningen af opløsningsmiddel fra skorstenen, efter overholdelse

af grænseværdien for skorstensemission. Den beregnes på følgende måde:

Diffus emission udtrykkes ganske enkelt ved grænseværdi for diffus emission. Ved

beregningen af den uregulerede andel af skorstensemissionsgrænsen skønnes rens-

ningseffektiviteten at svare til emissionsgrænseværdien. For de fleste anlæg er værdien

ca. 95% (ca. 5% uregulerede emissioner), men for visse mindre anlæg er effektiviteten

mindre, ca. 85% (15% ureguleret emission). Den emission, der ville være forekommet

ved anvendelse af emissionsgrænsen er således grænseværdien for diffus emission

(allerede udtrykt i procent) plus de 5% (eller 15%) ureguleret skorstensemission.

75.

Bilag IV

Bilaget omtaler de nøjagtige definitioner og krav, der skal indeholdes i en Plan for

Forvaltning af Opløsningsmidler, samt input og output. Der vejledes om, hvorledes det

ud fra forvaltningsplanen kan konstateres, om de fire elementer i direktivforslagets

artikel 8, stk. 4, er opfyldt: værdier og vejledende værdier for diffus emission, pro-

duktbaserede emissionsgrænser, begrænsningsprogrammet, og kravene i artikel 5,

stk. 2, (ii)(b). Planen kan også hjælpe driftslederen til at identificere reduktions-

mulighederne - en nyttig sidegevinst, som dog ikke alene berettiger til, at man ofrer

arbejdskraft og penge på udarbejdelse af forvaltningsplanen udelukkende for at opnå

denne gevinst. Direktivet forpligter til overholdelse, og Planen for Forvaltning af

Opløsningsmidler er ganske enkelt en måde, hvorpå dette mål kan nås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII. SMV: Forslagets virkning for erhvervslivet, især for små og mellemstore virk-

somheder

Forslagets titel:

Begrænsning af emissionen af organiske forbindelser fra anvendelse

af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg

Referencenr.:

Under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, hvorfor er der behov for fæl-

lesskabslovgivning på området, og hvad er hovedformålene?

Der er behov for fællesskabslovgivning på området for at bidrage til beskyttelsen af

den offentlige sundhed, især med hensyn til udsættelse for fotokemiske oxidanter og

giftige organiske forbindelser. Der skal derfor gennemføres kraftige begrænsninger af

emissionen af organiske forbindelser, især for den del af sektoren, der udleder op-

løsningsmidler, men som ikke er omfattet af IPPC-direktivet.

Hvem vil blive påvirket af forslaget?

Sektorer

Forslaget far virkning for de sektorer af erhvervslivet, især industrien, som forbruger

organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmidler er flygtige og fordamper til

miljøet, hvis der ikke gribes ind. Sådanne emissioner vil bidrage væsentligt til den

samlede emission af organiske forbindelser i EU. Organiske opløsningsmidler an-

vendes i mange forskellige industrisektorer, og det er derfor et betydeligt antal virk-

somheder, som påvirkes af direktivet. Imidlertid er der efter grundige drøftelser med

industrien og medlemsstaterne blevet udvalgt tærskelværdier for forskellige sektorer,

så kun anlæg af relevant størrelse omfattes af direktivet.

Ved fastsættelse af tærskler har Kommissionen især taget hensyn til vidnesbyrd

fremlagt i den cost-benefit analyse, der blev gennemført af Karlsruhe Universitet i

forbindelse med Kommissionens første forslag, og som viser, at effekten af begræns-

ningsforanstaltninger bliver mindre, jo mindre anlægget er.

Størrelse

Størrelsen af de berørte anlæg varierer fra sektor til sektor. Tærskler udtrykkes i

forhold til forbrug af opløsningsmidler, og forholdet - samfundsøkonomisk set - mel-

lem dette tal og anlæggets størrelse afhænger i vid udstrækning af de vilkår, der ka-

rakteriserer den enkelte sektor. En grov beregning af antallet af SMV, der berøres af

direktivet, kan bygge på den antagelse, at afskæringspunktet i IPPC-direktivet, bilag I

(forbrugskapacitet på 200 tons organiske opløsningsmidler/år) skiller store anlæg fra

små og mellemstore anlæg. Ud fra denne antagelse vil et antal på nogle tusinde små

og mellemstore virksomheder blive påvirket af direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det følgende foretages en mere grundig gennemgang af direktivforslagets virkning

for de enkelte berørte sektorer.

Lakering af køretøjer

ACEA fremførte, at emissionsgrænserne for lakering af køretøjer er til ugunst for pro-

ducenter af små biler, fordi grænserne udtrykkes i g/m

. Forskelsbehandlingen for-

klares dels ved, at forbruget af opløsningsmidler til rensning er sat ens for alle biler,

uanset størrelse, dels ved at forholdet mellem overfladebehandling med maling og

elektroforetisk lakering er større for små biler. ACEA støtter dog den opfattelse, at det

i et instrument som dette er rimeligt at vælge samme emissionsbegrænsningsmetode

for alle bilfabrikanter. I lyset heraf er der sammen med ACEA gennemført en under-

søgelse af muligheden for at anvende den svenske model for alle processer, dvs.

grænsen består dels af en fast mængde pr. køretøj, dels af en mængde relateret til

overfladeareal. Denne model giver principielt et ensartet grundlag for beregning af

emissioner for alle køretøjer, uanset type. Dog er der tvivl om, hvor balancepunktet

mellem nuværende grænser og den nye metode ligger. Kommissionen var og er ind-

stillet på at overveje en mere ligelig beregning af emissionskravene for hver kategori

af bilfabrikanter, idet det dog er et absolut krav, at bilsektorens bidrag til emissi-

onsbegrænsningen i medfør af direktivforslaget skal fastholdes på det nuværende

niveau. Imidlertid førte drøftelserne ikke til en aftale herom med industrien, og de

tidligere grænser er derfor fastholdt. Det skal dog bemærkes, at systemer af samme

type som dette i øjeblikket anvendes på en række størrelser af køretøjer, f.eks. i UK.

Metoden er således yderst anvendelig i praksis.

Træimprægnering

Under drøftelser med Protim Solignum og CEI Bois blev en række principielle punkter

rejst:

grænser for diffus emission ved træimprægnering

tærskelværdi for sektoren

skal creosot omfattes af definitionen af opløsningsmiddel

tilføjelse af nye faktorer for træ- og plastlaminering.

Med hensyn til vejledende emissionsgrænser for træimprægnering godtages industriens

argument, at en grænse svarende til de 20-30%, som kræves i de fleste andre sektorer,

på grund af tekniske forhold indebærer, at der ikke forekommer diffus emission.

Grænsen er derfor hævet til 45%.

Tærsklen for industrien blev sænket fra 45 tons/år til 25 tons/år. Oplysninger i

Karlsruhe-rapporten viser, at en sådan sænkning af tærsklen ville give en yderligere

VOC-reduktion på 21,3% tons til en omkostningsstigning på 21,7%. Ifølge disse data,

som bygger på oplysninger fra de berørte industrisektorer, og som udmærker sig

særligt ved deres nøjagtighed, er gennemsnitsomkostningerne pr. ton reduktion ikke

større for sådanne anlæg end for store anlæg. Det blev derfor konkluderet, at anlæg,

der blev omfattet af tærsklen på 25 tons ikke ville finde det vanskeligere at overholde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den end deres større konkurrenter, og der er ikke fremkommet oplysninger, der mod-

siger denne opfattelse.

Både Protim Solignum og CEI Bois rejste spørgsmålet, om den flygtige bestanddel af

creosot skulle omfattes af definitionen af "opløsningsmiddel". Den flygtige bestanddel

af creosot er teknisk set ikke et opløsningsmiddel, men som flygtig emission et lige

så stort miljøproblem som anden VOC-emission. Stoffets tekniske rolle i produktet er

således irrelevant. Der er således ingen grund til ikke at lade creosot omfatte af samme

krav som andre træimprægneringsmidler. For at sikre, at kravene ikke virker til ugunst

for creosot med lavt indhold af opløsningsmiddel, hjemler direktivforslaget alternativ

kontrol i form af en emissionsfaktor (emission af opløsningsmiddel pr. ton produkt),

som tager højde for substitution med midler med lavt opløsningsmiddelindhold.

Gummiindustrien

Drøftelserne med BLIC var koncentreret om tærskler for industrien. BLIC foreslog at

hæve værdien til 15 tons/år. Dog fremgår det af data om en sådan stignings indvirk-

ning på emissioner og omkostninger for industrien, at den yderligere emission ville

nå i alt 7 550 tons, og omkostningsbesparelserne £ 41 250 000 i kapitalomkostninger

og £ 4 262 000 i årlige driftsomkostninger. En beregning af omkostninger/ton reduk-

tion for denne sektor (netto-nutidsværdi, slutårets omkostninger, divideret med den

opnåede reduktion, svarende til den metode der er brugt ved alle de øvrige beregninger

af denne art i dette memorandum) giver 1,17 kECU/ton, betydeligt mindre end de

gennemsnitlige årlige omkostninger ved gennemførelse af direktivforslagets redukti-

onsmål. Oplysninger, der efterfølgende er givet af sektoren, viste på overbevisende

måde, at omkostningerne for små virksomheder er mindst dobbelt så høje som for

større virksomheder. Det blev derfor besluttet at hæve tærsklen for sektoren fra et

forbrug på 5 tons til 10 tons opløsningsmidler pr. år.

Kemisk rensning

Kommissionen har haft drøftelser med UEAPME, CINET og TNO Cleaning

Techniques Research Institute.

Af Karlsruhe-rapporten fremgår, at overholdelse af en grænse på 20 g/kg vil nedbringe

emissionen fra sektoren med 37 000 tons, til 31 000 tons, gennem anvendelse af

teknologi baseret på lukket kredsløb. En grænse på 10 g/kg, som indebærer en såkaldt

ny generation aflukkede kredsløb, øger omkostningerne som følge af direktivforslaget

med 150%. Emission på 10 g/kg i stedet for 20 g/kg betyder, at restemissionen hal-

veres, og den yderligere reduktion vil være i størrelsesordenen 15 000 tons, eller en

stigning i forhold til den tidligere reduktion (37 000 tons) på ca. 40%.

Kommissionen erkender, at der er betydelige ekstraomkostninger forbundet med de

nye krav. Kommissionen er derfor gået over til en ensartet emissionsgrænseværdi

på 20 g/kg for alle anlæg til kemisk rensning omfattet af direktivforslaget, som kan

overholdes ved brug af lukkede kredsløb og til rimelige kapitalomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En ændring er også sket i bestemmelsen om, at en mindre streng emissionsgrænse skal

gælde for maskiner, som er over tre år gamle. Fortsat høj ydelse i anlægget afhænger

af, om det vedligeholdes og drives omhyggeligt, og ikke af kapitaludgifter. Det fore-

kommer derfor rimeligt, at alle anlæg skulle kunne sikre den oprindelige ydelse læn-

gere end tre år. Kommissionen mente det derfor rimeligt at forlange, at virksomheden

overholder den oprindelige emissionsgrænse i hele anlæggets levetid, og muligheden

for lavere emissionsgrænser efter en given periode er fjernet.

Overfladebehandling af træ

UEA havde en række kommentarer vedrørende møbelindustrien, først og fremmest en

anmodning om at hæve tærsklen for industrien fra 15 til 25 tons. De anførte, at det

ville medføre ca. 25% lavere omkostninger og ca. 20% stigning i emissionerne. For-

holdet mellem disse tal er næsten 1, hvilket betyder, at der ikke sker betydelige

stigninger i omkostningerne pr. ton reduktion under de 25 tons, som kan berettige den

foreslåede ændring. Det fremgår også af den næsten lineære graf over omkost-

ninger/emission vs. tærskel, som er indeholdt i UEA's andet indlæg.

UEA fremfører, at omkostningerne ved at opfylde kravene, i forhold til omsætningen,

er to gange så høje for mellemstore virksomheder som for store. I betragtning af det

ovenfor nævnte, at omkostningerne pr. ton reduceret emission er sammenlignelige, er

det dog ikke klart hvorfor. Forskellen må i givet fald forklares med den variation i

overskud pr. enhed, som var forventelig mellem mellemstore og store anlæg. Det er

i hvert fald vanskeligt at se, hvorfor tallene skulle være så forskellige, som UEA's tal

antyder.

Det er interessant at sammenligne denne situation med de tidligere tilpasninger, som

DG XI gennemførte for tærsklen for denne sektor, fra 5 tons til 15 tons som følge af

Karlsruhe-rapporten. Rapporten viser, at ændringen ville reducere omkostningerne

ca. 40% ved en stigning i emissionen på 13%, dvs. forholdet 3:1, snarere end 1:1 for

den aktuelle ændring. Disse tal viste tydeligt det faldende resultat, og tærsklen blev

ændret i overensstemmelse hermed.

Reparation af køretøjer

Af Karlsruhe-rapportens undersøgelse af direktivforslagets virkning for denne sektor

fremgår, at såvel for små som mellemstore anlæg vil foranstaltningerne sandsynligvis

medføre nettobesparelser, som var på ca. 18 000 ECU/år for små anlæg og

ca. 62 000 ECU/år for mellemstore anlæg. Besparelserne bygger på det lavere forbrug

afmåling/opløsningsmidler, som opnås gennem tre reduktionsforanstaltninger: lukket

pistolrensning, HVLP (high volume low pressure) sprøjtepistol og overgang fra kon-

ventionel overfladebehandling til behandling med højt tørstofindhold. Vurderet ud fra

den nuværende viden fører disse foranstaltninger til, at direktivets krav opfyldes,

eftersom der i reduktionsprogrammet bestemmes, at nedbringning af de samlede

emissioner af opløsningsmidler gennem forbedrede procedurer og effektivitet (som

opnås gennem pistolrensning og HVLP-teknik) kan tælle med i overholdelsen af

kravene. Eftersom alle dele af sektoren således høster finansielle fordele af foran-

staltningen, er der ingen grund til at indføre en tærskel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UK DTI-undersøgelsen gav dog lidt forskellige tal for den omkostningsmæssige ind-

virkning i sektoren, nemlig 350 ECU/ton (som for alle andre omkostninger beregnet

på grundlag af nettonutidsværdi). Det er dog lidt misvisende, eftersom den undersø-

gelse, den bygger på

(5)

(UK DOE-undersøgelsen), viser at kapitalomkostningerne til

overholdelse af direktivet (gunwash plus HVLP plus tørstof) er på 5 250 ECU som

engangsudgift, og de årlige besparelser for anlægget er på i alt 4 100 ECU Investe-

ringen vil således næsten kunne tjenes ind det første år, og i de følgende år vil der

kunne opnås nettobesparelser.

Det meste af besparelsen er et resultat af HVLP. Indførelse af maling med højt tør-

stofindhold er omkostningsneutral - bortset fra efteruddannelse (ca. 1000 ECU som

engangsudgift). I betragtning af den betydelige omkostningsbesparelse forekommer det

rimeligt at forlange, at den omkostningsneutrale produktionsomlægning foretages, og

det vil medføre en yderligere emissionsreduktion på ca. 30%. Nettobesparelserne fra

foranstaltningerne som helhed giver fortsat grundlag for beslutningen om, at der ikke

skal indføres en tærskel.

Trykning/grafisk industri

Flere internationale organisationer i den grafiske branche, samordnet af INTERGRAF,

har fremsendt væsentlige bemærkninger til direktivforslaget, først og fremmest om

tærsklen for små trykkerier, grænser for skorstensemissioner, og grænser diffus

emission fra andre anlæg end rotogravure af publikationer.

Med hensyn til tærsklen viser Karlsruhe-rapporten, at reduktionsomkostningerne for

små anlæg (generelt med forbrug mellem 5 og 15 tons/år) med den oprindelige tærskel

vil være fra tre til otte gange så store som for store anlæg, afhængigt af hvilken

teknologi, der er tale om. Tærsklen for anvendelse af direktivforslaget i den grafiske

branche blev derfor ændret til 15 tons/år.

Problemet med en stor del af de uopfangede emissioner beror på, at de stammer fra

isopropanol i fugtevand og fra emissioner fra rensning, som begge kun vanskeligt

lader sig opfange. En række muligheder for at opfylde de vejledende grænser blev

undersøgt, herunder indeslutning, substitution og vandfri offset, men konklusionen var,

at ingen afløsningerne gav tilstrækkelig garanti for nedbringning af emissionen inden

for den tidsfrist, direktivforslaget angiver, til at det ville være berettiget med en

obligatorisk værdi for diffus emission. For heatset web offset er der det yderligere

problem, at der anvendes trykfarve med lavt indhold af opløsningsmidler, hvoraf kun

en del fordamper (idet fordampede opløsningsmidler fra trykfarven opfanges 100%).

Resten forbliver i produktet, er ikke flygtig ved stuetemperatur, og betragtes ikke som

diffus emission. Den uopfangede emission (indeholdende dele af isopropanol- og

rensemiddelemissionerne), udgør en om ikke uforholdsmæssig så dog høj procentvis

andel af den samlede emission. Der blev derfor vedtaget vejledende værdier for alle

(5)

Aspinwalls and NERA "Evaluating the costs of implementing the proposed EU solvent

directive and the scope for using economic instruments" 1996.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sektorer med undtagelse af rotogravure, en homogen sektor, som med sine store luk-

kede anlæg er i en anden situation.

Med hensyn til skorstensemissionsgrænser blev det fremført, at en sænkning af græn-

sen fra 150 mgC/m

til 100 mgC/m

ville være til ugunst for genvindingen af opløs-

ningsmidler i henseende til forbrænding, og at det større energiforbrug til forbrænding

i forhold til genvindingen ville gøre denne løsning miljømæssigt tvivlsom. Dette ar-

gument er taget til efterretning gennem bestemmelsen om, at bestående anlæg, der op-

fylder en emissionsgrænse på 150 mgC/m

, kan undtages fra de nye emissionsgrænser,

når blot de samlede emissioner fra anlægget ikke overstiger det niveau, de ellers ville

være forekommet (artikel 5, stk. 1).

Fremstilling af midler til overfladebehandling

CEPE fremlagde kommentarer for Kommissionen om en række spørgsmål, især kon-

centrationsemissionsgrænsen for sektoren. Kernen i argumentationen var, at fordi der

anvendes meget lave luftstrømme for at mindske fordampningen og tilbageholde mest

muligt opløsningsmiddel, vil masseemissionen af opløsningsmidler fra sektoren for en

given emissionsgrænse være lav, sammenlignet med emissionen hos brugeren af mid-

let. Under alle omstændigheder lægges hovedvægten i begrænsningsindsatsen på inde-

slutning snarere end reduktion, som kræver, at der indsamles emissioner i en luftstrøm

med positiv strømningshastighed, og selve det at føre en sådan luftstrøm hen over

processen øger fordampningen og den potentielle emission. Hertil kommer, at om-

kostningerne ved at reducere meget lave strømningshastigheder stiger kraftigt - op til

syv gange - ved nedbringning til under 150 mgC/m

; branchen nævnte et eksempel

med et anlæg, hvor kapitalomkostningerne ved nedbringning af emissionen til under

dette niveau blev på 346,000 ECU/ton. I betragtning af disse oplysninger om de

uacceptable virkninger af en stramning af grænserne, blev det besluttet at bevare en

grænse for denne sektor på 150 mgC/m

FEICA, sammenslutningen af klæbestoffabrikanter i Europa, indgav kommentarerikke

så meget om de værdier, de skal opfylde, men om behovet for på europæisk plan at

specificere den nøjagtighed, værdierne skal måles med. Her blev det under udar-

bejdelsen af direktivforslaget klart, at selve det, at konceptet med grænseværdier for

diffus emission og metoder til måling heraf var så nyt, bevirker, at der ikke i

øjeblikket kan fastsættes krav til præcision på europæiske plan, og spørgsmålet om

nøjagtig påvisning af, om grænserne overholdes, skal løses af den kompetente

myndighed.

Overfladebehandling med klæbestoffer

De vigtigste kommentarer fra FIN AT drejede sig om, at den oprindelige emissions-

grænse for sektoren på 50 mgC/m

vil stille genvinding af opløsningsmidler dårligere

i forhold til forbrænding. Produkterne fra industrien og de anvendte produktions-

processer, såvel som reduktionsmulighederne, er forskellige fra anlæg til anlæg. En

emissionsgrænseværdi på 50 mgC/m

vil i mange tilfælde gøre det umuligt eller i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvert fald meget lidt attraktivt at genvinde opløsningsmidlerne. Der var enighed om,

at genvinding af opløsningsmidler skal foretrækkes frem for forbrænding, og der blev

derfor indført en tostrenget emissionsgrænse, der giver mulighed for at vælge.

Visse undersektorer, der tidligere var henført til sektoren, optræder nu selvstændigt i

bilag III A: fremstilling af fodtøj samt træ- og plastlaminering (omtalt ovenfor under

træimprægnering). Det skyldes, at der for disse undergrupper kan fastsættes en

emissionsfaktor, dvs. emissionsbegrænsning udtrykt som emission af opløsningsmiddel

pr. produktenhed. Fordelen ved denne metode er, at kravene kan opfyldes enten ved

substitution eller bekæmpelse, og at et reduktionsprogram og tilhørende problemer

med at bestemme reduktionsresultaternes ækvivalens undgås. Værdierne blev taget fra

de regler, der gælder i UK, og som anses for stramme, men dog opnåelige.

Coil coating

Det konkluderes i Karlsruhe-rapportens undersøgelse af forslag til emissionsbe-

grænsning for coil coating, at de samlede omkostninger ved de tærskler og emis-

sionsgrænser, der er fastlagt i direktivforslagets bilag III A, er lave, fordi teknologien

allerede er installeret i de fleste virksomheder, og kravene dermed ikke skulle være

vanskelige at opfylde. Organisationen ECCA har tidligere accepteret denne opfattelse,

og reguleringen i industrien er ikke ændret siden Karlsruhe-undersøgelsen blev gen-

nemført. Sektoren har for nyligt fremlagt bemærkninger til kravet om kontinuerlig

måling af skorstensemissioner med massestrøm på mere end 10 kg/time, hvor der er

installeret bekæmpelsesudstyr. Det er en meget høj massestrøm, og hvis manglende

overholdelse af direktivforslagets emissionsgrænseværdi kan medføre potentielt høje

emissioner, er det kun rimeligt at foretage kontinuerlig overvågning.

Overfladebehandling af beviklende tråd

Oprindeligt var denne sektor grupperet i anden overfladebehandling og reguleret af

skorstensemissionsgrænser og grænser for diffus emission, men den industriorga-

nisation, der repræsenterer sektoren - Eurocable - dokumenterede over for Kommis-

sionen, at der kunne fastsættes en emissionsfaktor for sektoren, som ville være

betydeligt strengere end virkningen af emissionsgrænser. De emissionsgrænser, der

ellers ville have været anvendt (50 mgC/m

skorstensgrænse og 20% grænse for diffus

emission) svarer til en emissionsfaktor på ca. 19 g/kg produkt. Den nyligt indførte

regulering er betydeligt strengere end det, 10 g/kg produkt for anlæg til fremstilling

af tynde kabler, og 5 g/kg for alle andre anlæg. Forskellene mellem forskellige tråd-

dimensioner beror på, at jo mindre tråddiameter, jo større andel af vægten vil udgøres

af behandling af en konstant tykkelse, og der vil derfor blive brugt mere opløsnings-

middel i forhold til det endelige produkts vægt.

Anden overfladebehandling

Denne sektor rummer overfladebehandling under direktivforslagets anvendelsesområde,

som ikke på anden måde er omfattet af bilag III A. Den eneste kommentar, Kommis-

sionen har modtaget, var fra rumfartsindustrien, som agter at bruge undtagelses-

ordningen i medfør af direktivforslagets bilag III B, men som ikke mente, at indholdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af opløsningsmidler i overfladebehandlingen var præcist angivet i ordningen. Bemærk-

ningen er taget til efterretning ved at ændre det antagne indhold af opløsningsmidler

i overfladebehandling til luftfarten fra 60% til 70% (svarende til et forhold mellem

opløsningsmiddel/tørstof på 1:2,33, i modsætning til det tidligere 1:1,5).

Overfladebehandling af læder

Kravene til læderindustrien blev ændret under forhandlingerne under hensyn til de

potentielle vanskeligheder for mellemstore virksomheder. Små anlæg fritages under

tærsklen 10 tons/år. For mellemstore anlæg er emissionsfaktoren 85 g/m

og 75 g/m

for store (forbrug over 25 tons/år). Hermed anses de særlige forhold i små og mel-

lemstore virksomheder for at være tilgodeset.

Overfladerensning

ECSA har fremsat kommentarer om direktivforslagets virkninger på anlæg, der anven-

der R40-chlorinerede opløsningsmidler til overfladerensning.

ECSA rejser spørgsmålet om begrundelsen for at indføre strammere regulering af disse

opløsningsmidler. Årsagen er, at opløsningsmidlerne er mærket med risikosætning R40

og således er potentielt kræftfremkaldende, og jo mere skadeligt stoffet er, jo

strammere bør det reguleres. ECSA henviser til epidemiologiske undersøgelser, som

man mener viser, at direktivforslaget regulerer de pågældende opløsningsmidler

urimeligt strengt. Det er dog netop for at tage højde for en sådan udvikling inden for

epidemiologien, at der er sket en sammenkædning af reguleringen og mærkning med

risikosætning R40. Hvis epidemiologiske data er tilstrækkeligt overbevisende til, at

R40 kan fjernes, vil den stramme kontrol af disse stoffer kunne ophæves.

ECSA kommenterer også de marginale omkostninger ved at nå direktivforslagets

emissionsgrænser. Man foreslår dog ikke ændringer af grænserne, snarere tilpasning

af tærsklen, med genindførelse af tærsklen i tidligere udkast på 1 kg/time, hvilket ville

hæve tærsklen fra 1 ton/år til 2 ton/år. Begrundelsen vil være, at mange anlæg i sek-

toren ville kunne nedbringe deres forbrug af opløsningsmidler til et punkt, hvor de

falder uden for direktivforslagets anvendelsesområde, blot ved at installere et op-

samlingskammer. Det skal dog bemærkes, at direktivforslagets tærskel allerede er

højere end i mange medlemsstater. Kun anlæg, der bruger over 1 ton opløsningsmidler

om året, er omfattet af direktivforslaget, og mange små virksomheder berøres således

ikke af forslaget.

Herudover medfører emissionsgrænseværdierne i direktivforslaget ikke den ekstremt

dyre løsning (etkammer, lukket), som ECSA peger på. UK DTI-undersøgelsen frem-

lægger data, der viser, at substitution med vandbaseret rensning (med 100% nedbring-

ning af emissionen af opløsningsmidler) kan gennemføres til en tredjedel af de

omkostninger, der er forbundet med lukket etkammer, for så vidt angår de anlæg, der

ville blive berørt af ECSA's forslag til ændring af tærsklen. Det skal også bemærkes,

at selv de marginale omkostninger er baseret på en omlægning af hele processen,

hvorimod det i mange tilfælde ville være mere effektivt og billigere at omlægge så

stor en del af processen til vandbaseret rensning, at anlægget ville blive fritaget helt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra direktivforslagets anvendelsesområde. Den nuværende tærskel anses derfor for ri-

melig.

Den farmaceutiske

industri

Den farmaceutiske industri er ansvarlig for betydelige emissioner af opløsningsmidler.

Karlsruhe-undersøgelsen påviste emissioner fra sektoren på 60 tons/år, på højde med

de fleste andre sektorer, der omfattes af direktivforslaget. Det er et væsentligt tal, som

ganske enkelt ikke kan overses.

Under drøftelserne med industrien forstod Kommissionen imidlertid, at der var

bekymring for, om den form for emissionsbegrænsning, der skulle gælde (især

skorstenskoncentrationsgrænser) måske ikke var egnet for sektorens særlige forhold.

Typisk har en farmaceutisk virksomhed flere skorstene, hver med diskontinuerlige

emissioner. Regulering af emissionsmasse fra et bestemt anlæg, snarere end af

koncentrationen, ville være den bedste metode. Kommissionen bad derfor industrien

om i begyndelsen af juli at fremlægge en alternativ metode baseret på masse-

emissionsgrænser, eftersom Kommissionen ikke har ekspertise hertil. Indtil dato er et

sådant forslag ikke blevet fremlagt, og den erkendt mindre egnede koncentrations-

regulering har måttet bibeholdes.

Udvinding af vegetabilsk olie, raffinering affedt og olie

FEDIOL er i almindelighed tilfreds med de grænser, der er fastlagt i direktivforslagets

bilag III, men har anmodet om, at anlæg, der forbruger over 600 tons opløsnings-

middel årligt, bliver betragtet som små anlæg. Kommissionen mener ikke i øjeblikket,

at dette ønske er berettiget.

FEDOIL rejste endvidere spørgsmålet om vilkårene for små anlæg, der foretager

batchudvinding af især specialolier, og som af tekniske årsager ikke kan opfylde den

emissionsgrænseværdi, der er fastlagt for store behandlingsanlæg. Kommissionen har

accepteret industriens argument, at masseforarbejdning af eksotiske frø kræver højere

emissionsgrænse end andre processer, og har derfor hævet emissionsgrænsen for

olieudvinding fra "andre frø" (dvs. andre frø end de i bilag III anførte) fra 1,5 kg/ton

til 3 kg/ton.

Hvad skal erhvervet gøre for at opfylde direktivforslagets

For så vidt angår nye anlæg, skal virksomhederne enten

anvende miljøvenlige processer, eller

bruge præparater, der kun medfører ringe forurening, eller

bruge tilgængelig kontrolteknologi.

bestemmelser?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den teknik, som er nødvendig for at opfylde direktivforslagets bestemmelser, findes

allerede på markedet eller bliver efter planerne markedsført inden for de nærmeste år.

I sidstnævnte tilfælde er der fastlagt yderligere tidsfrister for overholdelse af di-

rektivforslagets krav. Bestående anlæg skal i princippet opfylde samme krav som nye

anlæg, men af hensyn til de særlige forhold i visse sektorer er der undertiden fastlagt

mindre strenge krav.

Yderligere skal alle anlæg godtgøre, at de overholder direktivforslagets grænseværdier,

og det betyder, at emissionerne skal overvåges. Overvågning af emissioner, som efter

kontrol og ved det endelige udledningspunkt er på over 10 kgC/time, skal ske kon-

tinuerligt. Overvågning af emissionen fra andre udledninger kan ske periodisk.

Rent praktisk pålægges driftslederne i anlæg, der er omfattet af direktivforslaget, føl-

gende opgaver.

under hensyn til vejledning om substitution, at vælge de reduktionsmetoder,

som egner sig bedst til det pågældende anlæg,

at gennemføre denne metode, enten i udformningsfasen eller ved ændring af

anlægget,

at kvantificere strømmen af organiske opløsningsmidler i anlægget for at

konstatere, om de overskrider tærsklen for, hvornår anlægget er omfattet af

direktivforslaget, og om fornødent påvise, at anlægget overholder de fastlagte

emissionskrav,

at vedligeholde udstyr og verificere kvaliteten af produkter, således at direk-

tivforslagets krav til stadighed opfyldes.

Hvad er de sandsynlige økonomiske virkninger af direktivforslaget?

Beskæftigelsen

Foranstaltningerne vil fremme beskæftigelsen i industrisektorer, der arbejder med

design og fremstilling af miljøvenlig teknologi og produkter, og i sektorer, der kon-

trollerer, at produkter og teknologi anvendes på rette måde. Udvekslingen af oplys-

ninger om substitution vil kunne fremme indførelsen af nye metoder til kontrol med

VOC. Der er gjort alt, hvad der er muligt, for at afpasse tærskler og reguleringer i de

enkelte sektorer til anlæggenes størrelse, for således at undgå større negative virk-

ninger for beskæftigelsen i de sektorer, der er omfattet af direktivforslaget. For alle

sektorer er ekstraomkostningerne rimelige under hensyntagen til de foranstaltninger

til løsning af ozonproblemet, der kræves i andre sektorer.

Investeringer og skabelse af nye virksomheder

Direktivforslaget betyder, at bestående anlæg skal investere i ændringer af processer,

nye midler eller kontrol teknologi. Virksomhederne pålægges derfor ekstra omkost-

ninger til investeringer og drift, sammenlignet med en situation uden indgreb. Det

skønnes, at de årlige omkostninger til gennemførelse af direktivforslaget på

ca. 3-4 milliarder ECU/år fordelt på flere tusind anlæg på denne måde i praksis alle

vil blive geninvesteret. En betydelig andel af omkostningerne vil medføre yderligere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afsætningsmuligheder for leverandører af kontroludstyr og -teknik, samt for produ-

center af alternative produkter, og der vil således blot være tale om overførsel fra en

erhvervssektor til en anden. Denne positive virkning kan kun kvantificeres på grundlag

af en række vidt forskellige antagelser, som kun vanskeligt lader sig verificere.

Virkningerne på de virksomheder, som er direkte berørt af forslaget, er også van-

skelige at opgøre konkret. Det er muligt, at gennemførelsen af procesintegrerede

løsninger, som indvirker positivt på både emission til miljøet og effektiviteten af

processerne, vil betyde, at der kan høstes fordele af direktivets gennemførelse. Det er

også muligt, at der vil kunne høstes fordele ved at være førende på området i forhold

til anlæg i andre dele af verden, som senere vil blive mødt med lignende krav. Det må

dog ikke overses, at de afledte fordele for visse sektorers og anlægs vedkommende

ikke kan opveje omkostningerne. Virkningerne på konkurrenceevnen vil dog også nok

i dette tilfælde være beskedne sammenlignet med andre faktorer, som udgifter til ar-

bejdskraft og produktivitet.

Tidsplanen for investeringen er lagt, så den i praksis spænder over en periode på ca.

syv år med jævnt spredte investeringskrav. Det må forventes, at virksomhederne vil

dække de fleste af disse omkostninger gennem højere priser. For de fleste sektorer vil

den potentielle prisstigning dog blive meget lille, eftersom ekstraomkostningerne

generelt ligger på højst nogle fa procent af de samlede produktomkostninger. Her-

udover viser erfaringen, at industri, som i god tid investerer i ny teknologi, kan opnå

betydelige fordele som frontløbere på området. Også andre fordele kan høstes af en

begrænsning af forbruget af opløsningsmidler, f.eks. færre omkostninger til sundhed

og arbejdsmiljø, lavere forsikringspræmier for ulykker i industrien. Direktivforslaget

vil således i sig selv ikke kunne indvirke negativt på skabelsen af ny virksomhed i den

berørte sektor, og kan meget vel få positive virkninger for aktiviteten i miljøsektoren

og renere teknologi-sektoren.

Erhvervslivets konkurrenceevne

Som allerede nævnt er der gjort en stor indsats for at tilpasse reguleringen til vor

viden om, hvorledes det vil påvirke industriens konkurrenceevne. De ekstraomkost-

ninger, direktivforslaget indebærer som andel af omkostningerne i de berørte sektorer

skønnes at være lave nok til, at der kun vil være få virkninger, om nogen overhovedet,

for konkurrenceevnen, såvel lokalt, nationalt som internationalt. I betragtning af, at

miljøbeskyttelse tillægges en stadig vigtigere politisk rolle overalt i verden, vil ud-

viklingen af miljøvenlige processer og produkter tværtimod på langt sigt styrke både

de berørte sektorer og deres leverandører.

Tager direktivforslaget hensyn til de særlige vilkår for små og mellemstore

virksomheder

Under de drøftelser, der er refereret ovenfor, er der i samarbejde med industri og

medlemsstater og i samråd med repræsentanter for små virksomheder blevet kortlagt

flere måder, hvorpå man kan indføre bestemmelser om særlige hensyn til vilkårene for

de små og mellemstore virksomheder. Her skal især nævnes følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er i egnede tilfælde fastsat tærskler for gennemførelse af direktivforslaget,

således at meget små anlæg undtages fra forslagets anvendelsesområde,

i de fleste tilfælde er kravene til nye og bestående små anlæg mindre strenge

end kravene til mellemstore anlæg.

ii)

Disse bestemmelser betyder, enten at små og mellemstore virksomheder ikke er om-

fattet, eller at sådanne anlæg kun behøver at foretage mindre investeringer, som stræk-

kes over betydeligt længere tid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om begrænsning af emissionen af flygtige

organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse industrielle aktiviteter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

artikel 130 S, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

(6)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(7)

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C og i samarbejde med Europa-Par-

lamentet

(8)

, og

ud fra følgende betragtninger:

I Det Europæiske Fællesskabs handlingsprogrammer på miljøområdet, der blev god-

kendt af Rådet og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet

ved resolution af 22. november 1973

(9)

, 17. maj 1977

(10)

, 7. februar 1983

(11)

19. oktober 1987

(12)

og 1. februar 1993

(l3)

fremhæves betydningen af at forebygge og

nedbringe luftforureningen;

i resolutionen af 19. oktober 1987 understreges betydningen af fællesskabsaktioner,

der blandt andet koncentreres om gennemførelse afpassende standarder, der skal sikre

et højt niveau for offentlig sundhed og miljøbeskyttelse;

Fællesskabet og medlemsstaterne er parter til Protokollen til Konventionen om græn-

seoverskridende luftforurening over store afstande af 1979 vedrørende kontrol med

emissioner af flygtige organiske forbindelser med henblik på at begrænse deres græn-

seoverskridende strømme og strømme af de deraf følgende sekundære fotokemiske

(6)

(7)

E F T

(8)

(9)

(10)

(1,)

(12)

Udtalelse fra Europa-Parlamentet af ... (EFT nr. ...) Rådets fælles holdning af ... og

beslutning fra Europa-Parlamentet af ...

EFTnr. C 112 af 20.12.1973, s. 1.

EFTnr. C 139 af 13.6.1977, s. 1.

EFTnr. C 46 af 17.2.1983, s. 1.

EFT nr. C 328 af 7.12.1987, s. 1.

EFTnr. C 138 af 1.2.1993, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oxidanter, med det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadelige

virkninger;

forurening fra flygtige organiske forbindelser (VOC) i en medlemsstat vil ofte indvirke

på luft og vand i andre medlemsstater; i henhold til traktatens artikel 130 R er det

nødvendigt at gennemføre aktioner på fællesskabsplan;

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg giver

på grund af deres egenskaber anledning til emissioner af organiske forbindelser til

luften, som kan være skadelige for den offentlige sundhed og/eller bidrager til den

lokale eller grænseoverskridende dannelse af fotokemiske oxidanter i troposfærens

grænselag, hvilket igen skader naturlige ressourcer af afgørende miljømæssig og øko-

nomisk betydning og under visse eksponeringsforhold medfører skadelige virkninger

for menneskers sundhed;

de seneste års hyppige forekomster af høje ozonkoncentrationer i troposfæren har vakt

udbredt bekymring for virkningen på den offentlige sundhed og miljøet;

der er derfor behov for forebyggende indsats såvel for at beskytte den offentlige

sundhed og miljøet mod virkningerne af særligt skadelige emissioner fra anvendelse

af organiske opløsningsmidler som for at sikre borgernes ret til et rent og sundt miljø,

emissioner af organiske forbindelser kan undgås eller nedbringes i mange processer

og anlæg, fordi der er eller inden for de kommende år vil blive adgang til andre

mindre skadelige stoffer; hvis der ikke findes egnede erstatningsstoffer, bør der træffes

andre tekniske foranstaltninger for at nedbringe emissionen til miljøet, så meget som

det er økonomisk og teknisk muligt;

anvendelse af organiske opløsningsmidler og emissioner af organiske forbindelser med

de alvorligste virkninger for den offentlige sundhed bør begrænses, så meget som det

er teknisk muligt;

anlæg og processer, der er omfattet af dette direktiv, og som ikke kræver tilladelse i

henhold til fællesskabslovgivning eller national lovgivning, bør som mindstekrav regi-

streres;

organiske opløsningsmidler anvendes i mange forskellige typer anlæg og processer,

således at der - ud over de generelle krav - må fastsættes særlige krav, herunder

tærskler for størrelsen af anlæg, som er omfattet af dette direktiv;

for at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau er det nødvendig at fastsætte og overholde

emissionsgrænser for organiske forbindelser samt passende driftsvilkår - i overens-

stemmelse med princippet om bedste tilgængelige teknologi - for visse industrielle

anlæg og processer inden for Fællesskabet, hvori der anvendes organiske opløs-

ningsmidler;

10.

11.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

driftslederen bør sikre, at emissionen af organiske opløsningsmidler, herunder diffus

emission, og emissionen af organiske forbindelser nedbringes; en Plan for Forvalt-

ningen af Opløsningsmidler er et vigtigt redskab til verificering af denne indsats; trods

den vejledning, som kan gives, er forvaltningsplanen ikke udviklet til et sådant stade,

at der kan opstilles en fællesskabsmetode; Kommissionen bør med henblik på udar-

bejdelse af en sådan metode i egnede tilfælde tage hensyn til udviklingen inden for

anvendelse af sådanne planer;

medlemsstaterne kan i visse tilfælde fritage en driftsleder fra at overholde emissi-

onsgrænseværdierne, fordi andre foranstaltninger, som anvendelse af produkter med

ringe eller intet indhold af opløsningsmidler, giver alternative muligheder for at nå en

tilsvarende nedbringning af emissionen;

bestående procedurer og anlæg bør tilpasses, så de inden for en passende tidsfrist over-

holder de emissionsgrænseværdier, som er fastlagt for nye anlæg og processer; tids-

fristerne skal stemme overens med tidsrammen for efterlevelse af Rådets direktiv

96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af foru-

rening

(14)

;

der bør tages passende hensyn til emissionsbegrænsende foranstaltninger, som er ved-

taget inden direktivets ikrafttræden;

af hensyn til konkurrenceevnen kan det i mange tilfælde tillades, at små og mel-

lemstore virksomheder overholder mindre strenge krav;

ved væsentlige ændringer af bestående anlæg omfattet af dette direktiv skal det væ-

sentligt ændrede udstyr i anlæggene opfylde kravene til nye anlæg;

der skal gennemføres overvågning af emissionerne, herunder anvendelse af måleteknik,

med henblik på at vurdere massekoncentrationen eller mængden af forurenende stoffer,

der må udledes til miljøet;

medlemsstaterne bør fastlægge de procedurer og træffe de foranstaltninger, der skal

anvendes i tilfælde af overskridelse af emissionsgrænserne;

medlemsstaterne bør træffe egnede foranstaltninger for at fremme udviklingen i for-

bindelse med den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at mindske emissionen

af organiske opløsningsmidler og organiske forbindelser til miljøet;

medlemsstaterne bør fremsende indberetninger til Kommissionen om gennemførelsen

af dette direktiv;

nogle medlemsstater har allerede vedtaget foranstaltninger til nedbringning af flygtige

organiske forbindelser, som måske ikke er forenelige med foranstaltningerne i dette

direktiv; alternative metoder kan gøre det muligt at opfylde direktivets mål på en mere

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

(14)

EFT nr. L 257 af 10.10.1996, s. 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektiv måde end ensartede emissionsgrænseværdier; medlemsstaterne kan derfor

fritages fra at opfylde emissionsbegrænsningen, hvis de gennemfører en National Plan,

som inden for tidsfristen for gennemførelse af direktivet medfører mindst samme

reduktion af emissionen af organiske forbindelser fra de pågældende processer og

industrielle anlæg;

24.

Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde for at sikre udveksling af op-

lysninger om gennemførelsen af direktivet og om fremskridt med hensyn til mulighe-

derne for substitution -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Formålet med dette direktiv er at forebygge eller nedbringe de direkte og indirekte virkninger

af emissionen af flygtige organiske forbindelser til miljøet,

især til luften,

og de mulige risici

for den offentlige sundhed, ved at tilvejebringe foranstaltninger og procedurer, der skal

gennemføres for de industrielle aktiviteter, der er anført i bilag I, for så vidt som de udføres

inden for de tærskelområder, der er anført i bilag III A.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

Tilladelse

procedure, hvorunder de kompetente myndigheder meddeler tilladelse til at drive hele

eller dele af et anlæg, ved hjælp af en eller flere skriftlige afgørelser.

Kompetente myndigheder

myndigheder eller organer, som i henhold til lovgivning i medlemsstaterne er an-

svarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv.

Indesluttede vilkår

anlæg, der drives på en sådan måde, at emissionen kan opsamles, og derfor ikke som

helhed er diffus.

Emission

udledning til miljøet af stoffer eller præparater fra et anlæg eller en proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diffys emission

uopsamlet emission af flygtige organiske forbindelser til luft, jord og vand, samt,

medmindre andet fremgår af bilag III, opløsningsmidler, der er indeholdt i et produkt.

Den omfatter diffus emission, som frigøres til det udendørs miljø gennem vinduer,

døre, ventilationskanaler og lignende åbninger.

Vejledende emissionsværdi

emissionsbegrænsning, som, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, ikke bør

overskrides.

Emissionsgrænseværdi

maksimal mængde gasformige organiske forbindelser eller gruppe af gasformige

organiske forbindelser indeholdt i spildgasser fra et anlæg, som ikke må overskrides

under normale driftsvilkår. Hvis ikke andet anføres i bilag III, skal den beregnes i

forhold enten til samlet mængde organisk kulstof eller til masse af enkelte organiske

forbindelser pr. volumen spildgas, idet der antages at være standardvilkår for tem-

peratur og tryk. Gasmængder, som tilsættes spildgassen med henblik på køling eller

fortynding, indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende

stof i spildgassen.

Emissionskrav

type af numeriske emissionskrav bortset fra emissionsgrænseværdier, grænseværdier

for diffus emission eller vejledende værdier for diffus emission.

Grænseværdi for diffus emission

en mængde flygtige organiske forbindelser, som udledes i form af diffus emission,

som ikke må overskrides.

Vejledende værdi for diffus emission

en mængde organiske opløsningsmidler, som udledes i form af diffus emission, som,

så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, ikke bør overskrides.

Anlæg

stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er

nævnt i bilag I. Det omfatter produktionsmaskiner og hjælpeudstyr, som er nødvendigt

for udførelse af den proces eller de processer, der finder sted på samme anlægs-

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestëende anlæg

et anlæg, som enten er i drift, eller som er godkendt efter med lovgivning, der var

gældende inden datoen for dette direktivs gennemførelse, eller for hvilket der efter den

kompetente myndigheds opfattelse er indgivet en komplet ansøgning om godkendelse,

under forudsætning af, at anlægget sættes i drift senest et år efter dette direktivs frist

for gennemførelse.

Nyt anlæg

et anlæg, som indgiver sin første komplette ansøgning om godkendelse efter datoen

for dette direktivs vedtagelse, eller som sættes i drift mere end et år efter direktivets

vedtagelse.

Driftsleder

en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer anlægget, eller som efter national

lovgivning har faet overdraget den afgørende økonomisk dispositionsret med hensyn

til driften heraf.

Organisk forbindelse

forbindelser, der indeholder mindst grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne

brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og

uorganiske carbonater og bicarbonater.

Organisk opløsningsmiddel

flygtige organiske forbindelser, som anvendes alene eller sammen med andre agenser

og uden at undergå kemisk ændring, med henblik på at opløse råmateriale, produkter

eller affaldsmateriale, eller som anvendes som rensemiddel til opløsning af urenheder,

eller som opløsende eller dispergerende middel, eller som middel til justering af

viskositet eller overfladespænding, eller som blødgøringsmiddel, eller som konserve-

ringsmiddel. I dette direktiv anses den fraktion af creosot, som overskrider den fast-

satte tærskel for damptrykket under de pågældende anvendelsesbetingelser, som et or-

ganisk opløsningsmiddel.

Registrering

procedure fastlagt i retsakt, hvorunder driftslederen underretter den kompetente myn-

dighed om planen om at drive et anlæg eller en proces, som er omfattet af dette di-

rektiv. De kompetente myndigheder skal bekræfte modtagelsen af underretningen.

Stoffer

kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forefindes naturligt eller industrielt

fremstillet, i fast eller flydende form eller i gas- eller dampform.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Væsentlig ændring

for små anlæg: en stigning i den nominelle kapacitet på over 25%

for anlæg, der omfattes af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om inte-

greret forebyggelse og bekæmpelse af forurening: den definition, som er anført i di-

rektivet

alle andre anlæg: en stigning i den nominelle kapacitet på over 10%.

Flygtig organisk forbindelse (VOC)

organisk forbindelse, hvis damptryk ved 293,15 K er 0,01 kPa eller mere, eller med

tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold.

Visse tekniske udtryk er defineret i bilag II.

Artikel 3

Krav til nye anlæg

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle nye anlæg, som

ikke allerede er tilladt i henhold til direktiv 96/61/EF, bliver registreret eller godkendt med

hensyn til de aktiviteter, der henhører under det i artikel 1 anførte anvendelsesområde, inden

de tages i drift, samt at nye anlæg opfylder kravene i artikel 5-9.

Artikel 4

Krav til bestående anlæg

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

Alle bestående anlæg, som ikke allerede er godkendt i henhold til direktiv 96/61/EF,

skal registreres eller have tilladelse inden udløbet af den første frist for efterlevelse,

jf. bilag III B.

Bestående anlæg skal opfylde kravene i artikel 5-9 senest den 30. oktober 2007.

Når et anlæg ændres væsentligt eller som følge af væsentlige ændringer falder ind

under dette direktivs anvendelsesområde for første gang, skal den del af anlægget, som

ændres væsentligt, betragtes enten som et nyt anlæg, eller som et bestående anlæg,

forudsat de samlede emissioner fra anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville

være forekommet, hvis anlægget var blevet betragtet som et nyt anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5

Begrænsning af emissionen

Medlemsstaterne vedtager passende foranstaltninger, enten gennem specifikation af

vilkårene for tilladelse, eller for anlæg, der skal registreres, gennem bindende regler,

for at sikre at stk. 2-9 overholdes.

Alle anlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne, de grænseværdier for diffus

emission og andre emissionskrav i bilag III A, eller opfylde kravene i reduktionspro-

grammet i bilag III B. Reduktionsprogrammet fritager ikke anlæg, der udleder de i

stk. 6, 7 og 8 omhandlede stoffer, fra at overholde de deri anførte krav. Visse anlæg,

som på datoen for dette direktivs gennemførelse allerede har taget reduktionsudstyr

i brug, er fritaget fra emissionsgrænseværdierne i bilag III A, forudsat de samlede

emissioner fra anlægget ikke overskrider den emission, der ville være forekommet,

hvis alle kravene i bilag III A var opfyldt. Omfanget og arten af undtagelsen er anført

i bilag III A. For anlæg, der ikke bruger reduktionsprogrammet, skal reduktionsudstyr

installeret efter datoen for dette direktivs gennemførelse opfylde alle kravene i

bilag III A.

Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider

tærsklerne i bilag III A:

skal for stoffer anført i stk. 6 og 8 opfylde kravene heri for hver enkelt proces

skal for alle andre stoffer enten:

ii)

opfylde kravene i stk. 2 for hver enkelt proces, eller

udlede emissioner, der samlet ikke overskrider de emissioner, der ville

være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.

De vejledende grænser for diffus emission i bilag III A skal overholdes, så vidt det

er teknisk og økonomisk muligt.

Processer og anlæg, der ikke bruger reduktionsprogrammet i bilag III B, skal gennem-

føres under indesluttede forhold, medmindre det er teknisk og økonomisk umuligt,

samt at emissioner fra alle processer og anlæg, der er omfattet af dette direktiv, ud-

ledes på en sådan måde, at den offentlige sundhed og miljøet sikres.

Stoffer eller præparater, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbin-

delser klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter

Rådets direktiv 67/548/EØF

05)

, er mærket medrisikosætningerneR45, R46, R49, R60,

R61, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller præparater.

(15)

EFT nr. 196 af 16.8.1967, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For betydelige udledninger af de organiske forbindelser, der er omhandlet i stk. 6, dvs.

udledninger hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til

den i stk. 6 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10g/time, gælder en emis-

sionsgrænseværdi på 2 mg/m

. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af

de enkelte forbindelser.

For betydelige udledninger af halogenerede organiske opløsningsmidler mærket med

risikosætning R40, dvs. udledninger hvor massestrømmen af summen af forbindelser,

der giver anledning til mærkning med R40 er lig med eller højere end lOOg/time,

gælder en emissionsgrænseværdi på 20 mg/m

. Emissionsgrænseværdien refererer til

massesummen af de enkelte forbindelser.

Der skal træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at reducere emissioner

til det mindst mulige under opstart og nedlukning.

Når der gennemføres en risikovurdering i henhold til Rådets forordning (EØF)

nr. 793/93

(16)

eller Rådets direktiv 88/379/EØF

(17)

af de stoffer, der giver anledning til

mærkning med R40, R60 eller R61, og som er omfattet af dette direktiv, tager Kom-

missionen efter proceduren i artikel 13 hensyn til konklusionerne af risikovurderingen

og ændrer om nødvendigt bestemmelserne vedrørende disse stoffer.

Artikel 6

Substitution

10.

Kommissionen sikrer, at der på den administrativt mest effektive måde udveksles op-

lysninger mellem medlemsstaterne og de berørte sektorer om brugen af organiske

stoffer og deres mulige erstatningsstoffer for at tage stilling til spørgsmål vedrørende

brugsegnethed, mulige miljøvirkninger, samt omkostninger og fordele ved de fore-

liggende muligheder med henblik på at vejlede om brugen af materialer med mindst

mulig potentiel virkning på luft, vand, jord, økosystemer og offentlig sundhed. Kom-

missionen offentliggør resultaterne af udvekslingen af informationer inden for hver

sektor.

Medlemsstaterne sikrer, at:

der tages hensyn til den i stk. I omhandlede vejledning ved godkendelse af

anlæg, således at de materialer, som har mindst mulig potentiel virkning på

luft, vand, jord og offentlig sundhed, anvendes

den i stk. 1 omhandlede vejledning stilles til rådighed, når der er tale om

anlæg, der skal registreres.

(16)

(17)

EFTnr. L 84 af 5.4.1993, s. 1

EFT nr. L 187 af 16.7.1988, s. 14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7

Overvågning

Medlemsstaterne fastsætter passende krav vedrørende overvågning af udledninger, herunder

målemetoder og -hyppighed, evalueringsprocedure, samt krav om, at de kompetente myn-

digheder forsynes med de data, som er nødvendige for at kontrollere, at dette direktiv over-

holdes. Emissioner fra skorstene med tilknyttet reduktionsudstyr, som på det endelige ud-

ledningspunkt udsender over 10 kg/time samlet mængde organisk kulstof (TOC) (bestemt som

glidende 8-timersgennemsnit), skal måles kontinuerligt.

Artikel 8

Verificering af overholdelsen af emissionsgrænserne

Overholdelse af bestemmelserne i artikel 5, stk. 7 og 8, verificeres på grundlag af

massekoncentrationen af de enkelte organiske forbindelser. I alle andre tilfælde veri-

ficeres overholdelse på grundlag af den totale mængde organisk kulstof, der udledes.

For kontinuerlige målinger betragtes emissionsgrænseværdierne i artikel 5 og

bilag III A som overholdt, hvis:

ingen af de glidende gennemsnit over 8 timers normal drift overskrider emis-

sionsgrænseværdierne

ingen af 1 -timesgennemsnittene overskrider den fastlagte emissionsgrænseværdi

med mere end en faktor 1,5.

Beregningen af de i første afsnit omhandlede værdier må kun bygge på de perioder,

hvor anlæggene eller processerne faktisk er i normal drift.

Ved periodiske målinger skal der foretages tre aflæsninger under hver måleoperation,

som skal finde sted med højst 24 måneders mellemrum. Emissionsgrænseværdierne

i artikel 5 og bilag III A betragtes som overholdt, hvis ingen af værdierne, målt ved

gyldige stikprøvemålinger, overskrider emissionsgrænseværdien. Efter væsentlige æn-

dringer skal overholdelsen påny verificeres.

Opfyldelsen af følgende skal påvises til de kompetente myndigheders tilfredshed:

grænseværdier for diffus emission og vejledende værdier

kravene i reduktionsprogrammet i bilag III B

bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, og

emissionskrav udtrykt som emission af opløsningsmidler pr. fremstillet enhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag IV indeholder retningslinjer vedrørende Planer for Forvaltning af Opløsnings-

midler, som kan danne grundlag for påvisning af overholdelse af disse parametre.

Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger om brug af Planer for For-

valtning af Opløsningsmidler i medlemsstaterne baseret på data for gennemførelsen

af dette direktiv i de tre år, der følger efter datoen for direktivets gennemførelse. Ud

fra resultaterne af udvekslingen af oplysninger foretager Kommissionen efter pro-

ceduren i artikel 13 om nødvendigt ændringer af denne artikel og af bilag IV.

Artikel 9

Manglende overholdelse

Med henblik på tilfælde af konstaterede overtrædelser af kravene i dette direktiv

træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til sikring af, at:

driftslederen underretter den kompetente myndighed og træffer foranstaltninger

til at sikre, at kravene hurtigst muligt atter overholdes

driften af anlægget om nødvendigt forbydes.

Hvis målene i Den Nationale Plan ikke nås, skal medlemsstaterne sikre, at industrisek-

torer, som ikke opfylder deres tilsagn eller forpligtelser i henhold til planen, forpligtes

til at overholde den emissionsbegrænsning, der er anført i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, og

bilag III, som sikrer, at disse tilsagn eller forpligtelser overholdes, og som mindst

opfylder bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, og bilag III. Efterlevelse af disse

krav skal ske inden for samme tidsfrister, som gælder for andre anlæg af samme type,

eller senest to år efter, at den manglende efterlevelse er fastslået, idet den længste af

disse to frister finder anvendelse.

Artikel 10

Informationssystemer og indberetning

Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen

af dette direktiv som led i en sektorspecifik rapport, der også omfatter andre relevante

fællesskabsdirektiver. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en

formular, som Kommissionen udformer efter proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv

91/692/EØF

(18)

. Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks må-

neder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kom-

missionen senest ni måneder efter udløbet af den treårs periode, som den dækker.

Medlemsstaterne offentliggør indberetningerne, samtidigt med at de fremsendes til

Kommissionen, j f dog artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 90/313/EØF

(19)

. Den første ind-

beretning skal dække perioden 2000 til 2003.

(18)

(19)

EFTnr. L 377 af 31.12.1991, s. 48.

EFT nr. L 158 af 23.6 1996, s. 56.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De oplysninger, der indberettes i henhold til stk. 1, skal navnlig omfatte:

oplysninger om tilladelser og registrering i henhold til dette direktiv

oplysninger om graden af overholdelse af kravene i artikel 5, stk. 2, 3 og 4,

og i bilag III, eller kravene i artikel 12

overholdelse af kravene i artikel 5, stk. 6 og 8.

Artikel 11

Offentlig adgang til oplysninger

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ansøgninger om

tilladelse til nye anlæg eller væsentlige ændringer i en passende tidsperiode stilles til

rådighed for offentligheden, som kan fremsætte kommentarer hertil, inden den kom-

petente myndighed træffer sin afgørelse, jf. i øvrigt direktiv 90/313/EØF. Med for-

behold af bestemmelserne i direktiv 96/61/EF stilles der ikke krav med hensyn til den

form, hvori oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden.

Den kompetente myndigheds afgørelse, ledsaget af mindst en genpart af tilladelsen og

eventuelle senere ajourføringer af denne, skal ligeledes stilles til rådighed for offent-

ligheden.

For anlæg, der registreres, skal registeret og de generelle regler herom stilles til rå-

dighed for offentligheden.

De resultater af emissionsovervagningen ifølge vilkårene for tilladelse eller registrering

i henhold til artikel 7, som den kompetente myndighed ligger inde med, skal også

stilles til rådighed for offentligheden.

Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2 og 3,

i direktiv 90/313/EØF vedrørende de begrundelser, hvormed offentlige myndigheder

kan afvise at stille oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder forretnings-

og fabrikshemmeligheder.

Artikel 12

Nationale Planer

Medlemsstaterne kan udarbejde og gennemføre nationale planer om reduktion af emis-

sionen fra de processer og industrielle anlæg, der er omfattet af artikel 1. Planerne skal

føre til en reduktion af den årlige emission af flygtige organiske forbindelser fra

anlæg, der omfattes af dette direktiv, af mindst samme størrelsesorden, som ville være

opnået den 30. oktober 2007 ved anvendelse af emissionsgrænserne i artikel 5, stk. 2,

3 og 4, samt bilag III.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstater, der udarbejder og gennemfører nationale planer, er undtaget fra kravet

om gennemførelse af de emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, 3

og 4, samt bilag III.

Planen skal omfatte en fortegnelse over retslige foranstaltninger, der er truffet eller vil

blive truffet for at sikre, at de mål, der er anført i stk. 1, nås, herunder oplysninger om

den foreslåede mekanisme til overvågning af planen. Den skal endvidere indeholde

bindende foreløbige reduktionsmål, som kan danne grundlag for en vurdering af

fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målene.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en genpart af planen inden datoen for dette

direktivs gennemførelse. Planen skal ledsages af tilstrækkeligt baggrundsmateriale til,

at det kan verificeres, at målet i stk. 1 kan nås, herunder enhver dokumentation, som

Kommissionen måtte anmode om.

Medlemsstaterne udpeger en national myndighed med ansvar for indsamling og eva-

luering af de oplysninger, der er anført i stk. 3, samt for gennemførelse af den natio-

nale plan.

Hvis Kommissionen under gennemgang af planen eller behandling af de statusrap-

porter, medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 10, ikke er overbevist om, at

resultaterne af programmet kan nås inden for den fastsatte frist, underretter den med-

lemsstaten og det i artikel 13 omhandlede udvalg om sin opfattelse samt om bag-

grunden herfor. Kommissionen foretager denne underretning inden seks måneder efter

modtagelse af planen eller rapporten. Medlemsstaten underretter derefter inden for

tre måneder Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, den vil træffe for at

sikre, at målene nås.

For så vidt angår den oprindelige plan, er medlemsstaterne, såfremt Kommissionen

inden for seks måneder efter modtagelsen af underretningen om korrigerende foran-

staltninger, fastslår, at foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at sikre, at planens

målsætning nås inden for den fastsatte frist, forpligtet til at opfylde kravene i artikel 5,

stk. 2, 3 og 4, samt bilag III inden for den frist, der i dette direktiv er fastsat for be-

stående anlæg, og for nye anlæg inden for 12 måneder efter Kommissionens afgørelse.

Artikel 13

Rådgivende udvalg

Kommissionen bistås af det udvalg, som er oprettet i medfør af artikel 19, stk. 1, i

direktiv 96/61/EF, i det følgende benævnt "udvalget", idet udvalget følger proceduren

for rådgivende udvalg.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der

skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som for-

manden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster,

i givet fald ved afstemning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at an-

mode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter ud-

valget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 14

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelse af nationale

bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger

til håndhævelse heraf. Sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen

og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestem-

melser senest den dato, der er anført i artikel 15, og meddeler snarest muligt eventuelle senere

ændringer heraf.

Artikel 15

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at

efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1999. De underretter straks Kommissionen

herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde

en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelse ledsages af en sådan hen-

visning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de

udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 16

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fæl-

lesskabers Officielle Tidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 17

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

ANVENDELSESOMRÅDE

Kategorier af industrielle aktiviteter, der er omfattet af artikel 1. Hver af aktiviteterne omfatter

rensning af procesudstyr, men ikke rensning af emner.

Påføring af klæbestoffer

processer, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring

af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.

Lakering

processer til enkelt påføring eller flere påføringer af kontinuert lag på:

følgende køretøjer:

nye biler, defineret som køretøjer i kategori Ml i direktiv 70/156/EØF,

og kategori NI, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer

i kategori Ml

førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integre-

rede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af kategori N2 og N3 i

direktiv 70/156/EØF

varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i kategorierne N1, N2,

N3 i direktiv 70/156/EØF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne

busser, defineret som køretøjer i kategorierne M2 og M3 i direktiv

70/156/EØF

metal- og plastoverflader

træoverflader

tekstil, stof, film og papiroverflader

læder.

Processerne omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese

og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsprocessen omfatter et trin, hvor den pågældende artikel

trykkes, anses trykningen som en del af lakeringen. Trykning som særskilt proces er ikke

omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Coil coating

processer, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller

aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert pro-

ces.

Omdannelse af naturligt eller syntetisk gummi

blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig

eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syn-

tetisk gummi til færdigt produkt.

Kemisk rensning

processer med brug af flygtige organiske forbindelse til fjernelse af urenheder fra

følgende færdige forbrugsvarer: pelse, læder, ruskind, tekstiler eller andre genstande

fremstillet af fibre.

Imprægnering af træoverflader

processer, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.

Fremstilling af midler til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler

fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg,

ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsnings-

midler eller andre bærere, herunder dispergering og forspredning, justering af visko-

sitet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.

Fremstilling af farmaceutiske produkter

kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske

produkter eller mellemprodukter.

Trykning (grafisk industri)

reproduktion af tekster/og eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af

billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker

til lakering, overfladebehandling og laminering. Direktivet omfatter kun følgende un-

derprocesser:

flexografi - trykproces med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor

trykfarven ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve,

som tørrer ved fordampning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heatset web offset - web-baseret trykproces med billedbærer, hvor områder med og

uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres

tryk, føres ind i maskinen fra en banee, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område

behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det

modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning

sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen

laminering i tilknytning til trykprocessen - sammenklæbning af to eller flere bøjelige

materialer, så der frembringes laminater

dybtryk af publikationer - fototryk til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller

lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve

rotogravure - trykproces med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet

ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af trykfarve, som

tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve ren-

ses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med

cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne

serigrafi - web-baseret trykproces, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres

tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri

område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende

ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til ma-

skinen fra en bane og ikke i enkeltark

limning - proces, hvor lak eller klæber ansmøres et bøjeligt materiale med henblik på

forsegling af emballage.

Overfladerensning

processer, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler

til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseprocesser

bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre procestrin anses som én

overfladerensningsproces. Processen vedrører rensning af emner, ikke rensning af

procesudstyr.

Ekstraktion af vegetabilsk olie og raffinering af fedt og vegetabilsk olie

ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af

tørre rester til fremstilling af foder, rensning affedt og vegetabilsk olie hidrørende fra

frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Autoreparation og -lakering

(20)

processer til lakering af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv

70/156/EØF, eller dele heraf, som gennemføres som del af reparationsarbejde, ved-

ligeholdelse eller dekorering uden for bilfabrikkerne, og overfladebehandling af kø-

retøjer med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den op-

rindelige fremstillingsproces.

Overfladebehandling af beviklende tråd

lakering af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere

og motorer.

Træ- og plastlaminering

sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.

(20)

Kommissionen skal overveje, hvilke metoder der kan anvendes til regulering af denne

sektor ved hjælp af kontrol med de produkter, der anvendes, og kan eventuelt efter-

følgende fjerne sektoren fra direktivforslagets anvendelsesområde med henblik på at

foretage anden regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

TEKNISKE DEFINITIONER

I dette direktiv forstås ved:

Klæbemiddel

præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder orga-

niske opløsningsmidler som er nødvendige for dets rette anvendelse, som anvendes til

at sammenføje enkeltdele af en fremstillet artikel.

Halogenerede organiske opløsningsmidler

et organisk opløsningsmiddel, der indeholder mindst et halogenatom pr. molekyle.

Overfladebehandlingsmiddel

præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder orga-

niske opløsningsmidler som er nødvendige for dens rette udførelse, som anvendes til

at opnå dekorative, beskyttende eller andre funktionelle virkninger på en overflade.

Forbrug

det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg eller en proces pr. kalen-

derår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle organiske forbindelser, som

genvindes med henblik på genbrug.

Trykfarve

præparat, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder de

organiske opløsningsmidler der er nødvendige for dens rette anvendelse, som anvendes

i en trykproces for at trykke tekst eller billeder på en overflade.

Glidende 8-timersgennemsnit

beregning en gang i timen af det aritmetiske gennemsnit af alle gyldige aflæsninger

foretaget i den forudgående 8-timers periode under normale driftsvilkår og beregnet

efter hver 8-timers periode under normale driftsvilkår.

Nominel kapacitet

maksimal masse af organiske opløsningsmidler, der anvendes i et anlæg som gennem-

snit over en dag, hvis anlægget drives under normale driftsvilkår ved designoutput.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Normal drift

driftsperioder i et anlæg eller en proces, med undtagelse af opstart og afslutning samt

vedligeholdelse af udstyr.

Præparat

blandinger eller opløsninger af to eller flere stoffer.

Genbrug af organiske opløsningsmidler

anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik

på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder som brændstof, for så vidt som

den kompetente myndighed får tilfredsstillende dokumentation herfor, med undtagelse

af behandling af genvundne organiske opløsningsmidler som affald.

Standardvilkår

en temperatur på 273,15 Kelvin og et tryk på 101,3 kPa.

Qpsfart og nedlukning

operationer, hvorunder en proces, udstyrsdel eller beholder tages ud af eller sættes i

drift eller tages ud af tomgang. Regelmæssigt oscillerende procesfaser anses ikke som

opstart eller afslutning.

Lille anlæg

anlæg, som henhører under punkt 6, 11 eller 12 i bilag III A, eller under de laveste

tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 18 i bilag III A.

Lak

gennemsigtigt overfladelag.

Spildgasser

endelig gasformig udledning, som indeholder organiske forbindelser eller andre

forurenende stoffer, fra røgkanal, skorsten eller kontrol udstyr til luften. De volume-

triske strømningshastigheder udtrykkes i <m

/time> ved standardvilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IU A

TÆRSKLER OG EMISSIONSBEGRÆNSNING

Proces

(forbrugstærskel

t/år)

Tærskel

(forbrugstærskel

t/år)

Em.-grænse

(mgC/m< )

Em.-grænse

diffus/total

* (% af input)

Bestå.

Særlige bestemmelser

Heatset web offset-

tryk

15-25

>25

100

30'

'Opl.middelrest i færdigt

produkt medregnes ikke

under diffus emission.

Vejledende værdi

Rotogravure af

publikationer

(>25)

Anden rotogravure,

flexografi,

rotalionsskærmtryk,

laminering eller

lakering (>15)

Overfladerensning

(>1)

>25

15-25

>25

100

20'

'Vejledende værdi

1-5

20*

'Brug af forbindelser anført

i artikel 5, stk. 5 og 7.

Grænse refererer til masse

af forbindelser i mg/m

ikke til total kulstof.

Hvis gcnnemsnitsindhold

af dichloromethan i alle

rensemidler i en 12-md.-

pcriode er >50 vægt-

procent, gælder en

emissionsgrænse på 50

(l)Anlæg, som godtgør

over for kompetent

myndighed, at det

gennemsnitlige indhold af

opl-midler i alle anvendte

produkter ikke overskrider

30 vægtprocent, er

undtaget fra disse værdier

Anden

overfladerensning

(>2)

2-10

•10

75'

Lakering af

køretøjer (<-'15) og

reparation

Coil coating (>25)

50'

'For anlæg, der anvender

nitrogenerede

opløsningsmidler med

genvinding og genbrug af

opløsningsmidler, er

emissionsgrænsen 150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anden overflade-

behandling, her-

under af metal,

plast, tekstil, film

og papir (>5)

5-15

100'

50/75

'Emissionsgrænse for

overfladebehandling og

tørring under indeslutning.

Første værdi gælder for

tørring, anden værdi for

overfladebehandling.

Processerne antages at

foregå under indeslutning.

For anlæg, der bruger

nitrogenerede

opløsningsmidler med

genvinding og genbrug af

opløsningsmidler, er

emissionsgrænsen for

overfladebehandling og

tørring tilsammen 150

'Anvendes i anlæg med

gennemsnitlig tråddiame-

ter </- 0.1 mm.

Gældcr for alle andre

anlæg. Emissionsgrænser

udtrykkes i gram opl-

middel, som udsendes

pr. kg fremstillet produkt.

Behandling af

bevikl, tråd (>5)

10 g/kg'

5 g/kg

Overfladebehand-

ling af træ (>15)

15-25

>25

100'

50/75

'Emissionsgrænse gælder

for overfladebehandling og

tørring under indeslutning.

Første værdi gælder for

tørring, anden for

overfladebehandling.

Processerne antages at

foregå under indeslutning

'Udtrykt som masse

opl.middel, der udsendes

pr. kg renset produkt.

'Emissionsgrænsen i

artikel 5, stk. 7, gælder

ikke for denne sektor

'Gælder ikke for

imprægnering med creosot.

'Udtrykt i masse opløs-

ningsmiddel pr. m

behandlet tømmer. Ved

valg af denne metode

gælder skorstensemissions-

grænsen ikke

rjnissionsgrænscr

udtrykkes i gram

opløsningsmiddel, der

udledes pr. kvadratmeter

fremstillet produkt

Emissionsgrænser

udtrykkes i gram

opløsningsmiddel, der

udledes pr. sæt fodtøj

Emissionsgrænse udtrykkes

i gram opløsningsmiddel,

der udledes pr. kvadrat-

meter fremstillet produkt

Kemisk rensning

20 g/kg" '•'

Træimprægnering

(>25)

100'

eller

11 kg/m' **

•

Overfladebehand-

ling af læder (>10)

10-25

-25

85 g/m

75 g/m

Fremstilling af

fodtøj (>5)

20 g pr. par '

Træ- og plast-

laminering (>5)

30 g/m

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overfladebehand-

ling med klæbe-

midler (>5)

5-15

>15

50'

'Hvis der anvendes

genvinding og genbrug af

opl.-middel, er emissions-

grænsen 150

'Anlæg, der når totale

emissionsgrænser på

henholdsvis 5 og 3, er

undtaget fra den relevante

emissionsgrænse.Grænsen

for difus emission gælder

ikke for opløsningsmidler,

der sælges som bestanddel

i et overfladebehandlings-

middel i en forseglet

beholder.

Fremstilling af

midler til overflade-

behandling, lakker,

trykfarve og

klæbemidler (>100)

100-1000

>1000

150

Gummiforar-

bejdning

(>10)

10-15

>15

20'

'Ved anvendelse af

genvinding og genbrug af

opløsningsmidler er

emissionsgrænsen 150

'Gælder for udvinding af

olie fra det pågældende

materiale.

'Gælder for al neddeling,

med undtagelse af

afkogning af gummi fra

olien.

Gælder for fjernelse af

gummi.

Udvinding af

vegetabilsk olie

(>10)

Oliven

- 2,5 kg/ton' *

amerikansk olie

- 3,0 kg/ton

rapsfrø

- 1,0 kg/ton

solsikkefrø

- 1,0 kg/ton

sojabønne (normal

fomialing)

- 0,8 kg/ton

sojabønne (hvide

flager)

- 1,2 kg/ton

andre frø

- 3 kg/ton

1,5 kg/ton

4 kg/ton

20'

Fremstilling af

farmaceutiske

produkter (>50)

'Ved anvendelse af

genvinding og genbrug af

opløsningsmidler er

grænsen 150

* Emissionskrav i denne kolonne, som er mærket med \ er produktbaserede emissionskrav for total emission,

herunder opløsningsmidler, der anvendes til rensning af procesudstyr, beregnet som arsgennemsnit. Kravene

refererer i øvrigt blot til diffus emission.

Undtagelse fra artikel

stk.

Anlæg, som i overensstemmelse med ovenstående tabel overholder emissionsgrænserne på

75 mgC/m

eller 100 mgC/m

, og som anvender bestående kontroludstyr, der overholder en

emissionsgrænseværdi på 150 mgC/m

og er sat i drift i 1994 eller senere, er undtaget fra

emissionsgrænseværdierne i tabellen, forudsat anlæggets samlede emission ikke overstiger

den, der ville være forekommet, hvis kravene i tabellen var opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lakering af køretøjer

Emissionsgrænserne udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets

overfladeareal i kvadratmeter.

Overfladearealet af produkter anført i nedenstående tabel defineres således:

overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved

elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser

af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem,

der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der

behandles i anlægget.

Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende

formel:

2 x produktets samlede vægt

metalpladens gennemsnitlig tykkelse x massefylde

Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.

Computerstøttet design (CAD) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af

overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i

anlægget.

Den samlede emissionsgrænse i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres

i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling, frem til

slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved

rensning af procesudstyr. Grænsen udtrykkes som massesum af organiske forbindelser pr. m

af det behandlede produkts samlede overfladeareal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Proces (tærskel for

forbrug t/år)

Produktionstærskel (refererer

til årlig produktion af

behandlede emner)

>5000

<5000 selvbærende eller

>3500 chassis

<5000

>5000

<2500

>2500

<500

>500

Emissionsgrænse

total (g/m

)

Nye

210

150

Bestående

120

290

225

Lakering af nye

køretøjer (>15)

Nye førerhuse til

lastvogne (>15)

Nye varevogne og

lastvogne (>15)

Nye busser (>15)

Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler i

tabellen, skal opfylde kravene for reparation af køretøjer i bilag III A.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG ID B

Principper

Formålet med reduktionsprogrammet er at gøre det muligt gennem andre midler at nå emis-

sionsbegrænsninger svarende til dem, der ville være opnået under anvendelse af grænseværdi-

erne. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:

(i)

hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler,

er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af

sine programmer for emissionsbegrænsningen,

referencepunktet for emissionsbegrænsninger skal så nøjagtigt som muligt svare til den

emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var gennemført begrænsnings-

aktioner.Følgende program gælder for anlæg, for hvilke et konstant tørstofindhold i

produktet kan antages og bruges til fastlæggelse af referencepunktet for emissions-

begrænsningen. Hvis metoden ikke er anvendelig, kan den kompetente myndighed

igangsætte alternative undtagelsesprogrammer, som efter dens vurdering opfylder de

her anførte principper.

Praksis

Driftslederen fremsender et program for emissionsbegrænsningen, som især redegør

for faldet i det gennemsnitlige indhold af opløsningsmiddel i det samlede input

og/eller den øgede effektivitet i anvendelsen af tørstoffer, som kræves for at opnå en

begrænsning af den samlede emission fra anlægget til en given procentdel af den

årlige referenceemission, kaldet målemissionen. Det skal ske inden for følgende

tidsramme:

(ii)

(i)

Tidsperiode

Nye anlæg

inden 30.10.2001

inden 30.10.2004

Bestående anlæg

inden 30.10.2005

inden 30.10.2007

Maksimalt tilladt total årlig

målemission * 1,5

målemission

(ii)

Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:

(a)

Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden

af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der

forbruges pr. år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b)

Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under (a)

med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder

kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler påvist en effek-

tivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:

Proces

Rotogravure, flexografi, laminering som del

af trykning, lakering som del af trykning,

overfladebehandling af træ,

overfladebehandling af tekstiler, stof, film

eller papir, overfladebehandling med

klæbemiddel

Coil coating, reparation af køretøjer

Overfladebehandling af levnedsmidler,

overfladebehandling inden for rumfart

Anden overfladebehandling og

rotati onsskærmtryk

Multiplikationsfaktor til brug for

punkt (ii)(b)

2,33

1,5

Anlæg til overfladebehandling af køretøjer med et forbrug af opløsningsmidler under det i

ovenstående tabel anførte, skal opfylde kravene i bilag III A til anlæg til reparation af køre-

tøjer.

(iii)

Målemissionen svarer til den årlige referenceemission multipliceret med en procentdel

lig med:

for anlæg under punkt 6 og de laveste tærskelområder i bilag III A, punkt 8

og 10: (grænseværdi for diffus emission + 15),

for alle andre anlæg: (grænseværdi for diffus emission + 5).

(iv)

Kravene er opfyldt, hvis det faktiske forbrug af opløsningsmiddel, bestemt ud fra

Planen for Forvaltning af Opløsningsmidler, er mindre end eller lig med målemissio-

nen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

PLAN FOR FORVALTNING AF OPLØSNINGSMIDLER

Indledning

Dette bilag indeholder retningslinier for gennemførelse af en Plan for Forvaltning af Op-

løsningsmidler. Der fastlægges principper (punkt 2), rammer for massebalancen (punkt 3) og

krav til verificering af overholdelse (punkt 4).

Principper

Planen for Forvaltning af Opløsningsmidler tjener følgende formål:

ii)

iii)

verificering af overholdelse, i henhold til artikel 8, stk. 4,

identifikation af fremtidige reduktionsmuligheder,

grundlag for fremlæggelse af oplysninger til offentligheden om forbrug og emission

af opløsningsmidler, samt overholdelse af direktivet.

Definitioner

Følgende definitioner danner grundlag for beregningen af massebalance:

I/input af organiske opløsningsmidler:

11.

Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde i det købte præparat, som anvendes

som input til processen i det tidsrum, hvor massebalancen beregnes.

Mængde organiske opløsningsmidler eller mængde præparater, der genvindes og gen-

bruges som input til processen. (Den recirkulerede opløsningsmiddel medregnes, hver

gang det ingår i processen).

12.

O/output af organiske opløsningsmidler.

01.

Opfanget emission af organiske opløsningsmidler og/eller organiske forbindelser

hidrørende for forbrug af opløsningsmidler, som udledes gennem skorsten eller efter

kontroludstyr.

Organiske opløsningsmidler, som går tabt i vand, hvis der ved beregning af punkt 05

tages passende hensyn til spildevandsbehandling.

Mængden af organiske opløsningsmidler, der er tilbage som forurening eller reststoffer

i de produkter, der fremstilles under processen.

02.

03.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

04.

Diffus emission af organiske opløsningsmidler til luften, herunder almindelig ven-

tilation af lokaler, hvor luften udledes til det udendørs miljø gennem vinduer, døre,

ventilationskanaler og lignende åbninger.

Organiske opløsningsmidler og/eller organiske forbindelser, som undslipper som følge

af kemiske eller fysiske reaktioner (herunder f.eks. midler som destrueres bl.a. gennem

forbrænding eller anden behandling af spildgasser eller spildevand, eller som opfanges,

f.eks. gennem adsorption, som ikke medregnes under punkt 06, 07 eller 08).

Organiske opløsningsmidler, som er indeholdt i indsamlet affald.

Organiske opløsningsmidler eller organiske opløsningsmidler indeholdt i præparater,

som sælges eller agtes solgt som artikler med handelsværdi.

Organiske opløsningsmidler indeholdt i præparater, der genvindes til genbrug, men

ikke som input i processen, som ikke medregnes under punkt 07.

Organiske opløsningsmidler, der bortskaffes til jord.

Retningslinjer om brug af Planen for Forvaltning af Opløsningsmidler til veri-

ficering af kravenes overholdelse

05.

06.

07.

08.

09.

Anvendelse af Planen for Forvaltning af Opløsningsmidler afhænger af de krav, der skal veri-

ficeres:

(i)

Verificering af overholdelse af reduktionsmetoden i bilag III B, med emissionsgrænse

udtrykt som emission af opløsningsmiddel pr. produktenhed, samt af kravene i

artikel 5, stk. 3, litra b).

For alle processer under bilag III B bør udarbejdes en årlig Plan for Forvalt-

ning af Opløsningsmidler, til bestemmelse af F/forbrug, som kan beregnes ved

følgende ligning:

F = Il - 08

Lignende beregning bør gennemføres for at bestemme mængden af tørstoffer

i overfladebehandling, med henblik på at udlede den årlige referenceemission

og mål emissionen for hvert år.

Til vurdering af overholdelse af emissionsgrænse udtrykt i emission af opløs-

ningsmiddel pr. produktenhed bør der udarbejdes en årlig Plan for Forvaltning

af Opløsningsmidler, som bruges til bestemmelse af emission. E/emissionen

kan beregnes ved følgende ligning:

E = D + 01,

hvor D er diffus emission, som defineret i afsnit (ii) a) nedenfor. Emissi-

onstallet divideres derefter med det relevante produktparameter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved vurdering af overholdelsen af kravene i artikel 5, stk. 3, litra b), bør der

udarbejdes en årlig Plan for Forvaltning af Opløsningsmidler til bestemmelse

af samlet emission fra alle berørte processer, og dette tal skal derefter sam-

menholdes med den samlede emission, som ville være forekommet, hvis

kravene i bilag III var opfyldt for hver proces for sig.

(ii)

Bestemmelse af diffus emission, der sammenholdes med de vejledende værdier og

grænseværdierne i bilag III A:

Metode

Diffus emission kan beregnes ved følgende ligning:

D = Il - Ol - 05 - 06 - 07 - 08

Denne emission kan bestemmes ved direkte målinger af mængder. Tilsvarende

beregning kan foretages ved hjælp af alternative metoder, f.eks. på grundlag

af effektiviteten, hvormed emissioner opfanges under processen.

Grænsen for diffus emission udtrykkes som en andel af input, som kan bereg-

nes ved følgende ligning:

I = Il + 12

Hyppighed

Diffus emission i en anlægsdel kan bestemmes ved et sæt korte, men om-

fattende målinger, som ikke behøver at blive gentaget, før udstyret ændres.

Medmindre hver enkelt anlægsdel overholder grænseværdierne for diffus emis-

sion, bør der derfor udarbejdes en årlig Plan for Forvaltning af Opløsnings-

midler for anlægget som helhed, for at sikre at det overholder grænseværdien

for diffus emission.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ISSN 0254-1459

KOM(96) 538 endelig udg.

DOKUMENTER

Katalognummer: CB-CO-96-565-DA-C

ISBN 92-78-11377-8

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

L-2985 Luxembourg