Europaudvalget 1996
KOM (1996) 0538
Offentligt
1440948_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 06.11.1996
KOM(96) 538 endelig udg.
96/0276 (SYN)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om begrænsning af emissionen af flygtige
organiske forbindelser fra anvendelse af organiske
opløsningsmidler i visse industrielle aktiviteter
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
Indledning
Femte Miljøhandlingsprogram
1.
Formålet med direktivforslaget er at begrænse emissionen af organiske forbindelser
fra anvendelsen af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg.
I overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, hovedtemaet i det Femte
Miljøhandlingsprogram, skal der fastlægges og gennemføres en politik for fortsat
økonomisk og social udvikling, der ikke medfører skade for miljøet og naturlige
ressourcer, en forudsætning for fortsat menneskelig aktivitet og yderligere udvikling.
Tidligere blev industrielle aktiviteter betragtet som den væsentligste hindring for et
rent miljø. Med gennemførelse af principperne om bæredygtighed og subsidiaritet er
industrien blevet deltager i den løbende indsats for at skabe balance mellem men-
neskelig aktivitet og udvikling og beskyttelse af miljøet. Industrien er derfor en af de
fem målsektorer i det Femte Miljøhandlingsprogram, og en af de tre grundpiller, som
forholdet mellem industri og miljø skal bygge på, er netop fællesskabskontrol med
produktionsprocesser.
På grund af stoffernes bidrag til skabelsen af fotokemiske oxidanter tilhører de flygtige
organiske forbindelser (VOC) og carbonhydrider i almindelighed gruppen af målstof-
fer, som er anført under "Programmets emner og mål", afsnit 5.2. I forbindelse med
forvaltningen af industrirelaterede risici, som omtales i afsnit 6.1, skal der ske en
begrænsning af emissionen af skadelige stoffer til luften, herunder af visse organiske
opløsningsmidler og organiske forbindelser i relation til deres anvendelse og de-
struktion.
Videnskabeligt grundlag
2.
Organiske opløsningsmidler bruges i en lang række processer i industrien. Som følge
af deres flygtighed udsendes de i mange af processerne enten direkte til luften eller
indirekte - generelt i form af organiske forbindelser - efter fysisk eller kemisk
omdannelse. En række organiske forbindelser er direkte skadelige for menneskers
sundhed eller for miljøet, f.eks. kræftfremkaldende eller mutagene stoffer, eller
reproduktionstoksiske stoffer. Påvirkning fra sådanne stoffer sker hovedsageligt i visse
industri- eller byområder.
Hertil kommer, at mange opløsningsmidler reagerer kemisk i atmosfæren, med deraf
følgende indirekte virkninger, især dannelse af fotokemiske oxidanter, først og frem-
mest ozon. Ozon i høje koncentrationer i luften kan have en skadelig virkning på
menneskers sundhed og på skove, plantevækst og afgrøder, og nedsætte udbyttet. Ozon
er desuden en kraftig drivhusgas. VOC-relateret ozondannelse forekommer lokalt og
regionalt under forhold, hvorunder også prækursorer og fotokemiske oxidanter trans-
porteres over lange afstande.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0004.png
Forurening med troposfærisk ozon i Det Europæiske Fællesskab
4.
Forurening med troposfærisk ozon er et udbredt og kronisk problem i Fællesskabet.
Data fremsendt af medlemsstaterne til Kommissionen i overensstemmelse med direktiv
92/72/EØF viser, at tærskelværdien for beskyttelse af sundheden (110 ug/m
3
, udtrykt
som gennemsnitsværdi over 8 timer) overskrides i alle medlemsstaterne, og det
skønnes, at over 40 millioner mennesker i byområder udsættes for potentielt farlige
koncentrationer af dette aggressive stof. Med hensyn til tærskelværdien for beskyttelse
af plantevæksten (65 ug/m
3
udtrykt som gennemsnitsværdi over 24 timer) viser måle-
data overskridelser i alle medlemsstater: i 1995 skønnes tærskelværdien for beskyttelse
af plantevæksten at være overskredet i over 27% af Fællesskabets landområder i over
150 dage om året.
Ud over tærskelværdierne for beskyttelse af sundheden og plantevæksten, fastsætter
direktiv 92/72/EØF også grænser for koncentrationen af ozon, hvorefter befolkningen
skal enten underrettes (grænseværdi på 180 ug/m
3
udtrykt som 1 -times gennemsnits-
værdi) eller alarmeres (360 ug/m
3
) om potentielle sundhedsrisici på kort sigt. I som-
mermånederne 1994 og 1995 blev der målt over 3,000 tilfælde af overskridelser af
grænsen for underretning, ofte med værdier over 250 ug/m
3
.
Det er vanskeligt at kvantificere de virkninger og omkostninger, som ozonforurening
medfører for menneskers sundhed og for miljøet. Ved de koncentrationer, man hyppigt
møder i sommermånederne i Fællesskabet, kan risikogrupper i befolkningen forvente
at få symptomer som ømme øjne og hals og åndedrætsbesvær. Under ozonepisoder
tilrådes det risikogrupper, især ældre mennesker, at undgå anstrengende fysisk akti-
vitet. I en undersøgelse af de sundhedsmæssige omkostninger i forbindelse med vej-
transport i UK skønnes det, at den sundhedsmæssige effekt af VOC-emissioner fra
denne sektor (850 kiloton) giver 1010 præmature dødsfald og sygdom i betydeligt
omfang, både som følge af bidraget til ozondannelsen og til svævestøv.
Med hensyn til miljøvirkningerne er det kendt, at ozonforurening indvirker på fo-
tosyntesen, og dermed beskadiger og misfarver blade. Ved de ozonkoncentrationer,
som i øjeblikket findes i vækstsæsonen i Fællesskabet, kan produktionstabet være på
mellem 5 og 10%.
Opmærksomheden omkring troposfærisk ozon har medført en række initiativer til
begrænsning af emissionen af prækursorer, der giver anledning til ozondannelse. På
internationalt plan blev der inden for rammerne af UNECE-konventionen om græn-
seoverskridende luftforurening over store afstande i 1993 vedtaget en protokol, som
forpligter signatareme (herunder 14 EU-medlemsstater og Fællesskabet) til frem til
1999 at nedbringe udledningen af VOC med 30% i forhold til 1990-tallene.
I maj 1996 blev der i London afholdt et møde på ministerniveau for 8 lande fra
Nordvesteuropa (Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg,
Nederlandene og UK) samt Kommissionen, hvor man drøftede problemerne i for-
bindelse med ozonforurening. I erklæringen fra mødet anmodede ministrene om, at:
5.
6.
7.
8.
9.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0005.png
"CLRTAP (konventionen) og Fællesskabet tager yderligere hastige skridt til at oprette
en sådan ramme <paneuropæisk ramme for forebyggelse og forvaltning af ozon-
episode^ og tilvejebringer passende foranstaltninger til at mindske emissionen af
ozonprækursorer så tidligt som muligt, herunder eventuelt:
reduktionsprogrammer og tidsrammer for gennemførelse af den anden NOx-
protokol til konventionen,
foranstaltninger inden for Fællesskabet til begrænsning af ozonprækursorer fra
de vigtigste mobile kilder, stationære kilder og kilder i husholdningerne, som
Trin II VOC-direktivet, år 2000 standarder for køretøjer og brændstof,
et
direktiv om opløsningsmidler,
en strategi for forsuring og et ozondirektiv,
samt undersøgelse af anvendelsen af finansielle og fiskale instrumenter".
I samme ministererklæring erkendtes det, at emissionen af ozonprækursorer sand-
synligvis skal begrænses langt over 60% sammenlignet med nuværende niveauer, hvis
yderligere ozonepisoder skal undgås.
10.
Den 18. juni 1996 vedtog Kommissionen en Meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet om den fremtidige strategi for begrænsning af atmosfæriske emissioner
fra vejtransport, under hensyntagen til resultaterne fra 'Auto-olie'-programmet
(KOM (96) 248 endelig udg). Meddelelsen var ledsaget af to forslag til retsakt, en om
udledninger fra privatbiler og en om kvalitetskrav til benzin og diesel. Yderligere for-
slag om små varevogne, tunge lastvogne samt tilsyn og vedligeholdelse, som skal
fremlægges i 1997, fuldender pakken af foranstaltninger i relation til 'Auto-olie'-pro-
grammet. Kommissionen fremfører i Meddelelsen, at en af hovedmålsætningerne for
begrænsningen af udledningerne fra vejtransport er at sænke niveauerne af NOx og
VOC, de vigtigste prækursorer for ozondannelse. En af målsætningerne for miljøet,
der danner grundlag for Kommissionens fremtidige politik for kontrol med udledninger
fra køretøjer, er behovet for at reducere de menneskeskabte udledninger af NOx og
VOC med 70% inden år 2010, sammenlignet med nuværende niveauer. Lovpakken i
relation til 'Auto-olie'-programmet vil give den ønskede reduktion af udledninger fra
vejtransportsektoren. Som det fremgår af de modelberegninger, der er foretaget som
forberedelse til 'Auto-olie'-programmet, er tilsvarende kraftige begrænsninger af ud-
ledningen af ozonprækursorer fra andre sektorer nødvendig, hvis Fællesskabet skal nå
en tilfredsstillende luftkvalitet i forhold til ozon.
Arbejdet i forbindelse med 'Auto-olie'-programmet gjorde omfattende brug af EMEP-
modellen, der er udviklet til støtte for de forskellige protokoller i forbindelse med
Geneve-konventionen fra 1979 om grænseoverskridende luftforurening. På grundlag
af data for emissionen af primære forurenende stoffer kemien omkring ozondannelse
og faktorer som temperatur, vindhastighed, styrken af solens stråling osv., kan EMEP-
modellen anvendes til at forudsige ozonkoncentrationer i Europa. Under hensyntagen
til de forventede tendenser i emissionen af primærforurening blev prognoserne for
luftkvaliteten sammenlignet med kvalitetsmålsætningerne for troposfærisk ozon, som
er fastlagt i direktiv 92/72/EØF (se tabel 1).
11.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0006.png
12.
Tabel 2 viser nogle af resultaterne af EMEP-modellen, udtrykt i procent af Fælles-
skabets landområde, som overholder de forskellige luftkvalitetsmålsætninger. Det
fremgår af tabellen, at yderligere foranstaltninger til begrænsning af emissionen fra
mobile kilder af ozonprækursorer i sig selv kun vil have ringe virkning på problemet.
Ud fra en hypotetisk antagelse om, at der i år 2010 ikke er emissioner fra vejtrafik,
vil de 53% af områderne, der overholder målet på 180 ug/m
3
, kun stige til 73%. For-
klaringen er, at i 2010 vil andelen af især VOC-emissioner fra mobile kilder være
faldet markant (i 1990 kom 58% af VOC fra stationære kilder og 42% fra mobile
kilder, medens prognoserne for 2010 viser, at 75% af restemissionerne vil komme fra
stationære kilder og kun 27% fra mobile kilder).
'Auto-olie'-gruppen angreb så problemet fra en anden vinkel. I stedet for antagelser om
relative emissionsfald fra forskellige sektorer så man på, hvilke forbedringer af over-
holdelsen af de sundhedsmæssige værdier, der kunne forventes ved generelle fald fra
alle kilder til prækursorer. Tabel 5 viser således den forventede virkning af 50, 60, 70
og 80 procents fald i emissionerne af dels NOx, dels VOC fra alle menneskeskabte
kilder i forhold til 1990.
Ozondannelse er af en sådan art, at der skal ske kraftige reduktioner for alle kilder til
prækursorer, før luftkvalitetsmålsætningerne kan forventes overholdt fuldt ud. Først
ved en 80% emissionsbegrænsning (i forhold til 1990) af prækursorer fra alle kilder
forventes over 90% af områderne i EU at have en 1-times maksimal ozonkoncen-
tration under 180 ug/m
3
. Med hensyn til 99 percentilen for 1-times middelværdien på
180 ug/m
3
vil generelle begrænsninger på 60 og 70% svare til, at henholdsvis 95 og
99% af landområderne kommer under grænsen. Ud fra dette blev det overordnede mål
for emissionen af ozonprækursorer i 'Auto-olie'-programmet sat til 70% af 1990-
niveauet
(1)
.
13.
14.
(l)
Allerede vedtagne foranstaltninger vil begrænse emissionen af ozonprækursorer i EU
til næsten halvdelen af 1990-værdierne De yderligere emissionsbegrænsninger for
2010, der er nødvendige for at nå målsætningen om 70% begrænsning i forhold til
1990, svarer således til værdier, som reducerer de forudsagte emissioner i 2010 med
ca. 1/3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0007.png
Tabel 1
Sammenlignelige værdier: Modelberegning af reaktive forurenende stoffer
Vejledning
Direktiv 92/72/EØF
Luftkvalitetsstandard
110 ug/m
3
8-timers-
gennemsnit
Tærskelværdi
180 ug/m
3
timegennemsnit
Tærskelværdi
120 ug/m
3
8-timers-
gennemsnit
Tærskelværdi
Type
for beskyttelse af
sundheden
formyndighedernes
underretning/alarmering af
befolkningen
for beskyttelse af
sundheden
Direktiv 92/72/EØF
WHO luftkvalitetsvejlednmg
1995
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0008.png
Tabel 2
EU - efterlevelse af luftkvalitetsstandarder vedrørende ozon
Procentdel af EU-området (malt i EMEP koordinatsystem), som opfylder
kravene
1-timegennemsnit
100 percentil
Scenarie
1990 referenceår
2010 referenceår
1990 reference -
50%
1990 reference -
60%
1990 reference -
70%
1990 reference -
80%
%<
180 ug/m
3
37
53
62
73
81
92
1-timegennemsnit
99 percentil
% < 180 ug/m
3
73
87
89
95
99
100
8-timers-
gennemsnit
100 percentil
% <
120 ug/m
3
ukendt
5
8
11
18
26
8-timers-
gennemsnit
99 percentil
% < 120 ug/m
3
10
19
25
28
37
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0009.png
15.
I "Auto-olie'-programmets modelberegninger for regional ozonforurening drages føl-
gende hovedkonklusioner:
allerede vedtagne emissionsbegrænsninger vil frem til år 2010 medføre væ-
sentlige forbedringer i relation til regional ozonforurening,
en begrænsning af ozonforureningen under de niveauer, der nås gennem alle-
rede vedtagne foranstaltninger, kan kun opnås gennem begrænsninger af emis-
sionen af NOx og VOC i størrelsesordenen 70-80% i forhold til 1990,
i relation til 'Auto-olie'-programmet ville skulle sættes et mål for emissions-
begrænsningen på mindst 70% i forhold til 1990-niveauerne for både total NOx
og total VOC i hele EU,
yderligere foranstaltninger til begrænsning af emissionerne fra trafik har i bed-
ste fald kun marginal virkning, hvis der ikke samtidigt gennemføres foran-
staltninger over for andre kilder, især VOC-kilder.
Miljømålsætninger
16.
Sidstnævnte konklusion var afgørende for beslutningen om, at der er behov for for-
anstaltninger til kontrol med VOC fra stationære kilder, og at dette initiativ, som
allerede er under forberedelse, bør fremmes mest muligt. Direktivforslaget er imid-
lertid kun det første i en række foranstaltninger til at løse problemerne med tro-
posfærisk ozon, som på grund af sine to prækursorer fra mange forskellige kilder
kræver indsats fra mange forskellige fronter. Kommissionen vil foretage en grundig
undersøgelse af de tilbageværende problemer, med henblik på at indkredse de mest
omkostningseffektive foranstaltninger, der yderligere skal gennemføres såvel på lokalt
som nationalt plan.
Det foreslåede direktiv er en del af gennemførelsen af Femte Miljøhandlingsprogram
og en række foranstaltninger for en samlet reduktion af emissionerne af flygtige
organiske forbindelser (VOC) i EU, med henblik på at øge begrænsningen på 30%
mellem år 1990 og 1999, som Kommissionen i henhold til Geneve-protokollen om
VOC-begrænsning er forpligtet til. På langt sigt er der ud fra de i øjeblikket tilgæn-
geligt videnskabelige data behov for betydeligt større VOC-begrænsninger, i stør-
relsesordenen 70-80%, for at mindske styrken og hyppigheden af ozonepisoder.
Ifølge CORINAIR-tal for 1990, er de menneskeskabte emissioner af VOC, bortset fra
metal, i EU i 1990 på ca. 12 millioner tons/år, fordelt som vist i figur 1:
17.
18.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0010.png
Figur 1: Samlede menneskeskabte VOC-emissioner (1990)
Samlet emission: 12,470 kton
Samlet emission fra stationære kilder: 3,793 kton
Reduktion i
medfør af
direktivfor-
slaget
stationære
kilder
Brug af
opløsnings-
midler
Samlet emission fra mobile kilder: 5,615 kton
Reduktion
ifølge
'Auto-olie'-
prugr ammet
Mobile kilder.
vejtrafik
gennem
eksisterende
foranstalt riin
Samlet emission fra andre kilder: 3,062 kton
Landbrug
Produkter
Udvinding og distribution af
fossilt brændsel
611 kton
1,490 kton
961 kton
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0011.png
19.
De organiske opløsningsmidlers bidrag til menneskeskabte VOC-emissioner er på
ca. 30%, hvoraf ca. 20% stammer fra anvendelse af opløsningsmidler i industrien. Af-
vendelse af industrielle opløsningsmidler bidrager med ca. halvdelen af de industrielle
VOC-emissioner, og er således en af de vigtigste kilder.
Der er allerede truffet en række foranstaltninger for at nedbringe emissionen af orga-
niske forbindelser på fællesskabsplan. F.eks. regulerer en række rådsdirektiver emis-
sionen af carbonhydrider fra privatbiler og fra varevogne og lastvogne. De eksiste-
rende foranstaltninger vil nedsætte køretøjernes udstødning og fordampningsemission
af VOC fra vejtransport med ca. 44% frem til år 2010 (inklusive den økonomiske
vækst). Som nævnt ovenfor, vil 'Auto-olie'-programmet bl.a. reducere VOC-emissio-
nerne fra denne sektor med yderligere ca 24% frem til år 2010.
Yderligere lovindgreb over for emissioner fra vejtrafik og benzindistributionssystemet
er tilvejebragt. F.eks. sigter det såkaldte "Fase I"-direktiv (94/63/EF) mod at begrænse
VOC-emissionen i hele benzindistributionskæden. Forslaget om køretøjer til færdsel
på andet end vej, som der netop et opnået en fælles holdning til, vil bl.a. reducere
emissionen af carbonhydrider fra visse typer af mobile maskiner og køretøjer, som
ikke er beregnet til færdsel på vej.
Der er derfor behov for at begrænse emissionerne fra stationære kilder til opløs-
ningsmidler, som svarer hertil, men som også inddrager særlige forhold i de berørte
sektorer. Den 57%-begrænsning, som ifølge dette forslag kræves af industrien, ligger
ud over dens forholdsmæssige andel af forpligtelserne i henhold til UNECE-proto-
kollen.
Ifølge tal fra CORINAIR '90 er der blandt denne sektors brugere af organiske op-
løsningsmidler en lang række kilder, der bidrager til de samlede emissioner. Den
praktiske anvendelse af opløsningsmidler inden for disse kilder varierer fra proces til
proces. Der må derfor fastsættes særlige krav for de forskellige anvendelsesområder,
som dog skal være så enkle som muligt. Tabel 3 viser følgende undersektorer:
20.
21.
22.
23.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0012.png
Tabel 3
Aktivitet, der anvender organiske
opløsningsmidler
Påføring af maling
påføring af maling: fremstilling af
køretøjer
anden industriel maling
Affedtning og kemisk rensning
affedtning af metal
kemisk rensning
Fremstilling og forarbejdning af kemiske
produkter
gummiforarbejdning
fremstilling af farmaceutiske
produkter
fremstilling af maling og trykfarver
fremstilling af klæbestoffer
Anden brug af opløsningsmidler og
tilknyttede aktiviteter
grafisk industri
udvinding af fedt, spiselig og ikke
spiselig olie
overfladebehandling med klæbestof
træimprægnering
Relativ vægt af samlede emissioner i
sektoren "industriens brug af
opløsningsmidler" i %
6,3
32,0
12,8
4,1
2,1
4,5
1,4
3,6
13,4
4,3
10,4
5,1
24.
Disse undersektorer står for ca. 60% af de samlede emissioner af organiske
forbindelser fra sektorens anvendelse af organiske oplysningsmidler, svarende til
ca. 2,2 millioner tons (resten stammer først og fremmest fra anvendelse i hushold-
ninger).
Udgangspunktet for bestemmelsen af omfanget af begrænsninger, der kan opnås inden
for denne sektor, var en fastlæggelse af den bedste tilgængelige teknologi i de på-
gældende sektorer, og en beregning af, hvilke emissionsbegrænsning der kan opnås
gennem disse værdier, samt omkostningerne derved. På dette grundlag opstillede
Kommissionen i løbet af 1993 værdierne og lod det fransk-tyske institut for mil-
25.
Il
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0013.png
jøforskning (IFARE)
(2)
foretage en undersøgelse af deres økonomiske virkning
("Karlsruhe-rapporten"). Det var tydeligt, at med den industrielle profil, der var i 1990,
kunne der opnås en reduktion ved anvendelse af BAT var i størrelsesordenen 67% i
forhold til 1990 i de anlæg, forslaget omfatter. Hvis der tages hensyn til økonomisk
vækst i direktivforslagets implementeringstid, vil der kunne opnås en begrænsning i
forslagets sidste implementeringsår på ca. 57% eller 1,5 millioner kilotons. Resultater
af en undersøgelse, gennemført af ERM Economics
(3)
for det engelske handels- og in-
dustriministerium, viser, at de marginale omkostninger ved begrænsning i sektoren, der
anvender opløsningsmidler, rent faktisk stiger betydeligt, når reduktionsmålet bevæger
sig over ca. 55%. De hidtidige modelberegninger viser, at denne begrænsning helt
klart ikke vil kunne løse ozonproblemet i Europa, og at yderligere indgreb er nødven-
dige.
IL
Omkostninger, fordele og effektivitet
Fordele og omkostninger ved forslaget
26.
Der er ingen tvivl om, at der rent principielt findes teknologi til at rense indsamlede
emissioner af spildgas fra processer, som er omfattet af direktivforslaget, til meget
lave niveauer. I praksis vil omkostningerne ved det kontroludstyr, der er nødvendigt
for at nedsætte meget høje gasstrømme eller meget lave koncentrationer til det laveste
niveau undertiden nok være en hindrende faktor. Derfor vil der udover de generelle
emissionsgrænser, der i denne artikel fastsættes for særlige grupper af organiske for-
bindelser, blive fastsat individuelle grænseværdier for alle organiske forbindelser i de
forskellige processer i bilag III A. I de fleste tilfælde giver de foreslåede emissions-
grænseværdier mulighed for valg af teknologi. For nogle er der fastsat højere
grænseværdier for at give mulighed for at vælge rensningsmetode (f.eks. adsorption
og genvinding af opløsningsmidler), og for andre er grænsen sat lavt, f.eks. for at sikre
destruktion af potentielt skadelige stoffer.
Det er vanskeligt at opgøre fordelene ved de foreslåede foranstaltninger, målt i penge,
fordi der ikke findes egnede metoder til at omregne beskyttede værdier som sundhed
og kulturel arv til økonomiske værdier. Det skønnes dog, at en 50% reduktion af ozon-
prækursorer vil medføre en stigning i overholdelsen af 1-times gennemsnitskoncen-
trationen under direktiv 92/72/EØF (på grundlag af 99-percentilen) til ca. 90% af Fæl-
lesskabets territorium. Denne begrænsning, og fremskridt mod yderligere begræns-
ninger på 70-80% af ozonprækursorerne kan kun opnås gennem indgreb over for alle
kilder. Kommissionen planlægger eller gennemfører i øjeblikket en lang række ini-
tiativer over for de vigtigste bidragydere til problemet. Det er imidlertid ikke muligt
inden for direktivforslagets anvendelsesperiode at opnå en begrænsning på samtlige
70-80% i de sektorer, der anvender opløsningsmidler. Der er derfor fastsat en mål-
27.
(2)
(3)
"Assessment of the cost involved with the Commission's draft proposal for a Directive
on limitation of the organic solvent emissions from the industrial sectors", J. Hein,
C. Kippelen, F. Schultzmann, T. Zundell, O. Rentz, endelig rapport, august 1994.
Department of Trade and Industry, "Costs and benefits of the reduction of VOC
emissions from industry", ERM Economics, maj 1996.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0014.png
sætning om at nå den størst mulige reduktion, som kan nås på omkostningseffektiv
måde, under hensyntagen til det påtrængende behov for at løse problemerne med
troposfærisk ozon.
28.
En meget præcis og udtømmende vurdering af omkostningerne ved at nå direk-
tivforslagets mål kan ikke gives, fordi der er så megen usikkerhed omkring udvik-
lingen i denne sektor, f.eks. de mange forskellige anlæg, manglende viden om anvendt
teknologi, og virksomhedernes valg af forskellige reduktionsmuligheder. Omkostnin-
gerne ved gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger kan således kun anslås
skønsmæssigt. I en grundig undersøgelse af omkostningerne i de forskellige sektorer,
som er gennemført i samarbejde med industrien, drages en række konklusioner, som
fremgår af tabel 4 (der forudsættes en afskrivningsperiode på 10 år):
Tabel 4
Sektor
Trykning/grafisk industri
Overfladerensning
Lakering af nye biler
Lakering af nye lastvognsførerhuse og
lastvogne
Lakering af nye busser
Reparation af køretøjer
Coil coating
Anden overfladebehandling
Overfladebehandling af træ
Overfladebehandling af tekstiler
Kemisk rensning
Træimprægnering
Overfladebehandling af læder
Overfladebehandling med klæbestoffer
Fremstilling af midler til
overfladebehandl ing
Gummiprodukter
Udvinding af vegetabilsk olie
Farmaceutisk industri
124
725
688
484
80
40,5
5,5
726
120
4,5 (skøn)
102
26
44
31
12
438
23
120
Samlede årlige omkostninger i EU
MECU/år
29.
'Auto-olie'-programmet var et oplagt grundlag for kontrol af, om en begrænsning på
ca. 57% errimeligat forlange af de berørte sektorer. Detaljerede data for de marginale
omkostninger, til bestemmelse af de begrænsninger, der lå i programmet, var ikke til
rådighed for alle sektorer. Der kunne derfor hverken foretages en optimering af de
trufne forureningsbegrænsende foranstaltninger på grundlag af analyse af marginal-
omkostningerne, eller en tilbundsgående sammenligning af marginale omkostninger
med 'Auto-olie'-programmet. Under alle omstændigheder ville en "ren" økonomisk
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0015.png
analyse af denne type, gennemført over sektorer som der her er tale om, rejse andre
spørgsmål, især om ligelig fordeling af omkostningerne ved gennemførelse af be-
grænsningerne, hvor gennemsnitsudgiften pr. tons mindsket emission i forhold til
værditilvæksten for sektoren også ville være en faktor, som industrien gerne så indgå.
Hovedgrundlaget for en sammenligning med 'Auto-olie'-programmet er derfor en
sammenligning af samlede gennemsnitsomkostninger.
30.
Samlet er de årlige omkostninger ved forslaget ca. 4 milliarder ECU, eller ca. 10 ECU
pr. person/år i Europa. Dette tal dækker imidlertid over kontante omkostninger, og for
at kunne sammenligne med 'Auto-olie'-programmet må man se på forholdet mellem
de gennemsnitlige årlige omkostninger, i nettonutidsværdi (3 milliarder ECU/år) og
den reduktion, der er opnået ved udgangen af forslagets anvendelsesperiode
(1,500 kton). Det svarer til en omkostning pr. ton mindsket VOC på 2 KECU/ton, der
giver en gunstig sammenligning med omkostningerne ved foranstaltninger i andre
sektorer til bekæmpelse af ozonproblemet. Sammenfattende nedbringer 'Auto-olie'-
programmet emissionen af ozonprækursorer med 2 millioner tons til omkostninger på
3 kECU/ton, medens dette direktivforslag giver fald på 1,5 millioner tons til om-
kostninger på ca. 2 kECU/ton.
Det skal dog erkendes, at den industri, forslaget vedrører, generelt er meget forskellig
fra de store industriorganisationer, der deltager i 'Auto-olie'-programmet. Som det
fremgår af vurderingen af indvirkningen på industrien, som findes som bilag til
forslaget, er ca. 400,000 virksomheder berørt af initiativet, mange små og mellemstore
virksomheder, for hvem omkostningsbyrder af denne størrelsesorden er væsentlige
tungere at bære end for store industrikoncerner. Der er derfor gjort alt for at udforme
forslaget således, at der er de bedste muligheder for at undgå foranstaltninger med
høje marginale omkostninger. Et eksempel er klausulen om "investeringsbeskyttelse"
i forslagets artikel 5.1, hvorefter anlæg, der allerede har installeret kontroludstyr, kan
vælge at gennemføre en begrænsning svarende til den yderligere reduktion, der ifølge
forslaget skal ske af diffuse emissioner, snarere end at skulle geninvestere i nyt pro-
cesudstyr for at nå nøjagtigt samme miljømæssige resultater. Yderligere foranstalt-
ninger af denne art er beskrevet under afsnit III "Subsidiaritet".
Berettigelsen af
det
valgte instrument
32.
Et direktiv er mere velegnet end en forordning, fordi det giver medlemsstaterne mu-
lighed for at vælge, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at nå de ønskede re-
sultater, fordi det giver økonomisk effektivitet, og fordi de har mulighed for at bygge
på eksisterende foranstaltninger. Et direktiv er mere passende end en beslutning eller
henstilling, idet gældende nationale love kun kan ændres ved hjælp af lovgivning.
Subsidiaritet
Direktivforslaget lever til fulde op til princippet om subsidiaritet og det bredere begreb
'delt ansvar', idet det indebærer en fælles indsats fra aktører og instrumenter på pas-
sende niveauer. Direktivet sætter et mål for VOC-reduktionen, som bygger på de
tekniske og økonomiske muligheder i hver af sektorerne, og som medlemsstaterne er
forpligtet til at nå, enten gennem emissionsgrænseværdier eller Nationale Planer med
14
31.
III.
33.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0016.png
andre foranstaltninger til opnåelse af samme begrænsning. Medens der således af hen-
syn til problemets grænseoverskridende art er behov for en europæisk indsats for at
begrænse emissionen af ozonprækursorer, sigter forslaget mod at give så megen
fleksibilitet, som det overordnede mål tillader. Med Nationale Planer vil medlems-
staterne kunne gøre følgende: fastlægge emissionsgrænseværdier i lovgivning, som er
forskellige fra værdierne i forslaget; nå begrænsningerne gennem aftaler med indu-
strien; eller gennem omsættelige tilladelser; eller gennem beskatning. Herudover kan
medlemsstaterne bruge Nationale Planer til at afpasse fordelingen af begrænsningerne
til den nationale industris profil. Også kombinationer af sådanne foranstaltninger til
opnåelse af de ønskede resultater er mulige.
34.
Emissionsgrænserne i forslaget giver også den enkelte virksomhed mulighed for at
opfylde kravene på den mest omkostningseffektive måde: enten gennem kontroltek-
nologi, eller gennem erstatning af opløsningsmiddeltunge produkter med produkter,
der medfører mindre eller ingen brug af opløsningsmidler. Den praktiske gennem-
førelse, herunder identifikation af de mest omkostningseffektive foranstaltninger, er
derfor i vidt omfang overladt til medlemsstaterne og de pågældende virksomheder. Det
gælder også mange aspekter ved gennemførelsen af direktivet.
Princippet om proportionalitet er inddraget på flere måder. Arten af anlæg og fast-
læggelsen af tærskler betyder, at anlæg, som på grund af de processer, de udfører,
eller deres forholdsvis ringe størrelse kun udsender små mængder organiske for-
bindelser, eller som på grund af deres store antal ville være vanskelige at kontrollere,
ikke er omfattet af direktivet. Proportionalitetsprincippet gælder også ved fastlæggelsen
af emissionsgrænser, som - så vidt det er muligt inden for et direktivs rammer - i de-
finitionen af teknisk og økonomisk mulige reduktioner tager hensyn til de forskel-
ligartede processer, de organiske opløsningsmidler indgår i. Efter lange samråd med
de interesserede parter er der fundet frem til begrænsningsforanstaltninger over en
tidsperiode, som - samtidigt med at de er ambitiøse - klart kan nås og ligger på linie
med den retning, industrien udvikler sig i. Hertil kommer de akkumulerede fordele for
virksomheden. Omlægning til overfladebehandling med begrænset anvendelse af op-
løsningsmidler vil f.eks. nedsætte behovet for dyre foranstaltninger til beskyttelse af
sundhed og miljø eller til forebyggelse af ulykker. Det er også gang på gang blevet
påvist, at industri, som investerer i den nyeste (og reneste) teknologi, høster produk-
tivitets- og konkurrencemæssige fordele.
Resultater af samråd med berørte parter
I oktober 1991 indledtes samråd med medlemsstaterne og industrien i form af et
diskussionsoplæg. Det første udkast til forslag blev udarbejdet i begyndelsen af 1992
og udsendt til alle berørte parter. Der blev afholdt i alt otte formelle møder med
35.
IV.
36.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0017.png
repræsentanter for medlemsstaterne, herunder seks med deltagelse af repræsentanter
for industrien
(4)
. Herudover er der afholdt mange uformelle møder med de enkelte
medlemsstater, industrisammenslutninger og andre interesserede parter, med henblik
på udveksling af synspunkter om forslaget.
(4)
Følgende industrisammenslutninger, virksomheder og konsulenter, som repræsenterer industriens in-
teresser, deltog i samrådene:
ACEA - European Automobile Manufacturers Association
BDI - Bundesverband der Deutschen Industrie e.V.
Becker Industrial Coatings Ltd.
BFM - British Furniture Manufacturers
BLIC - Bureau de Liason des Industries du Cautchouc des Communautés Europénnes
BP Chemicals
BPIF - British Printing Industries Federation
BVD - Bundesverband Druck
CEAPLI
CEFIC - European Chemical Industry Council
CEFIC Hydrocarbon Solvents Sector Group (sektorgruppe under CEFIC)
CE1B - European Confederation of Woodworking Industries
CEPE - European Confédération of Paint, Printing, Ink and Artist's Colours Manufacturers Association
CETS - Comité Européen des Traitements de Surface
CITEN - International Committee of Dyeing and Cry Cleaning
COMITEXTIL - Coordination Committee for the Textile Industries in the EEC
COTANCE - Confédération des Associations Nationales de Tanneurs et Mégissiers de la Communauté
Europe nne
Dollamar & Co.
ECCA - European Coil Coating Association
ECSA - European Chlorinated Solvent Association
EFPIA - European Federation of Pharmaceutical Industries' Associations
ENV1CON - Environmental Consultancy
ERA - European Rotogravure Association
ETE - Environmental & Thermal Engineering Ltd.
EWPM - European Wood Preservative Manufacturers Group
FE1CA - Fédération Europénne d'Industries de Colles et Adhésifs
FEDES - European Federation for the Flexible Packaging Industry
FEDIOL - EC Seed Crushers' and Oil Processors' Federation
FINAT - Fédération Internationale des Fabricants et Transformateurs d'Adhésifs et Thermocliant sur
Papier et autres supports
FPA - Flexible Packaging Association
INTERGRAF - International Confederation for Printing and Allied Industries
KWL-Verein - Verein der Kohlenwasserstofflôsungsmittel - Textil- und Lederreiniger
ORGALIME - Organisme de Liason des Industries Métalliques Europénnes
SEFA - Syndicat Européen de l'Industrie des Fûts et Acier
SEFEL - European Secretariat of Manufacturers of Light Metal Packaging
TSA - Textile Serv ices Association Ltd.
UEA - European Furniture Manufacturers
UEAPME - European Association of Croff, Small and Medium-Sized Enterprises
UEDA - Union Européenne de l'Ameublement
UNICE - Union of Industrial and Employer's Confederation of Europe
UNITES - Fédération des Industries de Transformation pour Emballages Souples
Vcrband der Lackinduslric c.V./Verband der Druckfarbcninduslrie
W.E.l. - Western-European institute for Wood Preservation.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0018.png
37.
Under disse drøftelser har forslaget taget form. Blandt de vigtigste ændringer, der er
foretaget, er: tydeliggørelse af direktivforslagets anvendelsesområde, forbedring af
omkostningseffektiviteten gennem udvælgelse af egnede sektorer og tærskler herfor,
indføjelse af Nationale Planer, mere nøjagtig definition af krav til industrisektorerne,
indføjelse af alternative begrænsningsmuligheder for sektorer, med incitament til andre
foranstaltninger end gasrensning. En grundigere gennemgang af resultaterne af sam-
rådene med de enkelte industrisektorer, især punkter, som industrien og Kommissionen
stadig ikke har opnået enighed om, findes i afsnittet om vurderingen af virkningerne
for erhvervslivet.
Beskrivelse af lovgivningen i medlemsstaterne
I ni lande findes der mere eller mindre retsligt bindende lovgivning om processer, der
indebærer emissioner af organiske forbindelser, eller for dele af sektoren, som er
relevant for det foreslåede direktiv: Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien,
Nederlandene, Portugal, UK, Finland, Østrig og Sverige. I de øvrige medlemsstater
skal der gives tilladelse til drift af de anlæg og processer, direktivet omfatter, og der
fastsættes så individuelle emissionsgrænser i de enkelte tilladelser.
I
Danmark
udsender Miljøstyrelsen vejledninger om nedbringning af luftforureningen
fra industrivirksomheder, med mere detaljerede bestemmelser om de generelle
principper for begrænsning af forureningen, der er fastsat i Miljøbeskyttelsesloven,
paragraf 3. De gælder for alle anlæg, der er omfattet af listen i medfør af lovens
kapital 5. Vejledningerne er dog ikke bindende for de lokale myndigheder, som kan
afvige fra de fastlagte emissionsgrænser og fra listen over godkendelsespligtige virk-
somheder. Det er således ikke klart, om og i hvilket omfang processer og anlæg,
direktivforslaget vedrører, faktisk behandles i overensstemmelse med de vejledende
bestemmelser. Desuden er vejledningerne stoforienterede og fastsætter ikke emis-
sionsgrænser for særlige industri- eller erhvervsaktiviteter. Den emissionsgrænse, der
skal anvendes, afhænger hovedsageligt af det udsendte stof og dets massestrøm. Stof-
ferne er inddelt i tre klasser (I, II, III), som alle omfatter visse organiske opløsnings-
midler.
I
Tyskland
indeholder den 4. bekendtgørelse om gennemførelse af forbundsloven om
immissionsbegrænsning (bek. om godkendelsespligtige anlæg) en liste over anlæg, der
skal godkendes. Mange af de anlæg, direktivforslaget omfatter, er også omfattet af den
4. bekendtgørelse.
For disse anlæg er der fastsat emissionsgrænser i relation til denne rapport i de tek-
niske vejledninger om ren luft, TA. Luft, som skelner mellem kræftfremkaldende og
ikke-kræftfremkaldende stoffer. Inden for hver af disse grupper findes tre klasser,
inddelt efter stoffernes mulige skadevirkning. Der gælder forskellige emissionsgrænser
for disse grupper og klasser:
V.
38.
39.
40.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0019.png
Kræftfremkaldende stoffer:
Klasse I-stoffer: massestrøm >0,5 g/time, emissionsgrænse 0,1 mg/m
3
Klasse li-stoffer: massestrøm >5 g/time, emissionsgrænse 1 mg/m
3
Klasse Ill-stoffer: massestrøm >25 g/time, emissionsgrænse 5 mg/m
3
.
For ikke-kræftfremkaldende stoffer:
Klasse I-stoffer: massestrøm >0,1 kg/time, emissionsgrænse 20 mg/m
3
Klasse li-stoffer: massestrøm >2,0 kg/time, emissionsgrænse 100 mg/m
3
Klasse Hi-stoffer: massestrøm >3,0 kg/time, emissionsgrænse 150 mg/m
Ved blandinger af klasser af opløsningsmidler gælder de strengeste grænser. Mange
slags sprøjtemaling er ikke omfattet af grænserne for klasse II og III, men i praksis
anser de lokale myndigheder grænseværdierne som målværdier.
Grænseværdierne har siden 1986 været gældende for nye anlæg, og for bestående
anlæg fra marts 1991. Anlæg i det tidligere DDR har faet yderligere et år til at opfylde
reglerne.
For anlæg, der overskrider følgende massestrømme, skal der gennemføres løbende
VOC-målinger:
Klasse I-stoffer:
Blandinger af klasse I og klasse li-stoffer:
1 kg/time
10 kg/time.
VOC-emissioner udtrykkes som sum af totale organiske forbindelser. Herudover
gælder der særlige krav til visse processer, f.eks. overfladebehandling af køretøjer,
trykning, tørrensning og overfladerensning.
41.
I
Frankrig
opregner lov af 19.7.1976 ca. 400 "klassificerede virksomheder", inddelt
i to hovedgrupper, anlæg i klasse I er godkendelsespligtige og skal overholde visse
krav fastsat af dekreter fra præfekten. For klasse II er anmeldelse fra ejer eller
driftsleder tilstrækkelig. Visse af anlæggene i loven er relevante for direktivforslaget.
Der er ikke fastlagt retsligt bindende og generelt anvendelige emissionsgrænser for
hele sektoren af industrianlæg, der anvender organiske opløsningsmidler. Der er dog
fastsat emissionsgrænser for visse af de anlæg og processer, direktivforslaget omfatter,
f.eks. overfladebehandling/lakering af køretøjer, trykning/grafisk indstri, kemisk
rensning, overfladebehandling af beviklende tråd, lakering. De lokale myndigheder kan
fastsætte andre emissionsgrænser for vandbaseret trykfarve. For anlæg, der udleder
over 500 kg/dag, skal der foretages løbende målinger.
Herudover blev der den 19.2.1986 indgået en aftale mellem den franske regering og
overfladebehandlings- og lakindustrien, med henblik på at nedbringe det gennemsnit-
lige indhold af carbonhydridbaserede opløsningsmidler i deres produkter, og på at
fremme anvendelsen af sådanne produkter gennem oplysning såvel til offentligheden
som til erhvervslivet.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0020.png
42.
I Italien
klassificeres luftforurenende industriprocesser i to grupper, den første
omfatter industrianlæg, der skal placeres langt væk fra boligområder, den anden om-
fatter handelsaktiviteter. Sundhedsministeriet udsender normalt en ny liste over klas-
sificerede anlæg hvert tredje år. Listen omfatter nogle anlæg og aktiviteter, som er
relevante for direktivforslaget.
Ifølge lov nr. 203, der blev offentliggjort i 1988, gælder de retningslinjer, der fast-
lægges af de centrale myndigheder, for alle områder inden for en region. De enkelte
regioner kan kun vedtage strammere kontrolbestemmelser for bestemte områder med
særlige problemer. I juli 1990 fastlagde den italienske miljøminister retningslinjer for
kontrollen med emissioner fra en række industriprocesser, herunder nogle af dem, der
vil blive omfattet af det foreslåede direktiv.
Som i den tyske T.A.Luft inddeles stofferne i kræftfremkaldende og ikke-kræft-
fremkaldende stoffer og opdeles yderligere i undergrupper. Emissionsgrænserne fast-
sættes i forhold til stoffernes egenskaber. For kræftfremkaldende stoffer er emis-
sionsgrænserne de samme som i T.A.Luft. For ikke-kræftfremkaldende stoffer jer der
fem klasser (I-V), med følgende emissionsgrænser:
Klasse
Klasse
Klasse
Klasse
Klasse
I-stoffer: massestrøm >25 g/time, emissionsgrænse 5 mg/m
3
II-stoffer: massestrøm >0,1 kg/time, emissionsgrænse 20 mg/m
3
III-stoffer: massestrøm >2,0 kg/time, emissionsgrænse 150 mg/m
3
IV-stoffer: massestrøm >3,0 kg/time, emissionsgrænse 300 mg/m
3
V-stoffer: massestrøm >4,0 kg/time, emissionsgrænse 600 mg/m
3
Disse krav gælder for alle anlæg i direktivforslaget, som omfattes af lov 203. For visse
aktiviteter gælder mere detaljerede krav, f.eks. overfladebehandling af køretøjer og
anden overfladebehandling.
43.
I henhold til den
nederlandske
luftforureningslov fra 1972 skal de ca. 400 liste-
virksomheder have tilladelse forud for oprettelse eller drift. Tilladelsen udstedes af
provinsmyndighederne, og de oplysninger, der skal ledsage ansøgningen, er specifi-
ceret i dekret fra 1988 om luftforurenende virksomhed. Vejledning om emissions-
grænser, der skal fastlægges af provinsmyndighederne, findes i Nederlandse Emissie
Richtlijnen - Lucht (NeR), hvis indhold principielt svarer til T.A.Luft. NeR har dog
ikke juridisk status, men danner grundlag for konsultationer mellem ansøgere og god-
kendelsesmyndigheder. For sektorer som tørrensning fastsættes dog bindende emis-
sionsgrænser.
Resultaterne af drøftelserne mellem ansøger og myndigheder nedfældes i et sæt bin-
dende krav til industrien, i programmet KWS-2000, som indeholder emissionsbe-
grænsende foranstaltninger for mange af de kategorier af kilder, direktivforslaget om-
fatter.
44.
I
Portugal
er alle de anlæg, direktivforslaget sigter mod, omfattet af krav om til-
ladelse. Fra den 12. marts 1993 skulle nye anlæg overholde grænseværdier for skor-
stensemissioner af organiske forbindelser på 50 mgC/m
3
. Bestående anlæg skal over-
holde grænseværdierne fra og med 1.1.1999.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0021.png
45.
I UK er der gennem miljøbeskyttelsesloven fra 1990 indført integreret forurenings-
bekæmpelse (IPC) for industriprocesser, der kan give anledning til forurening af luft,
jord eller vand. Kapitel A-anlæg henhører under myndigheden Environment Agency.
En anden gruppe industrianlæg (kapitel B), hvor der er størst risiko for luftforurening,
omfattes af Local Authority Air Pollution Control (LAAPC). De industrisektorer, der
er omfattet af denne lovgivning, er defineret i Environmental Protection (Prescribed
Processes and Substances) regler fra 1991.
Industrianlæg, der bruger de af direktivforslaget omfattede opløsningsmidler, reguleres
hovedsageligt under kapitel B. Ministeren udsender vejledninger til de lokale myn-
digheder, med detaljerede standarder (herunder emissionsgrænser), der skal overholdes
af sektorer i kapitel B. Vejledningerne fastsætter tidsfrister for virksomhedernes over-
holdelse af kravene. Tidsfristerne er forskellige, fra 1996 til 1999, med undtagelse af
automobilindustrien, hvor bestående anlæg har frist til år 2001 til at opfylde samtlige
krav, der gælder for nye anlæg, og til år 1996 for dele af kravene. Næsten alle sek-
torer i direktivforslaget er omfattet af sådanne vejledninger.
46.
I
Finland
skal anlæg med et forbrug af opløsningsmidler på over 50 tons/år, eller hvor
forbruget under spidsbelastning er over 100 kg/time have en tilladelse i henhold til
luftforureningsloven og bekendtgørelse fra 1982. Tilladelser meddeles fra sag til sag,
og emissions- og målekrav fastlægges i forhold til vilkårene i de enkelte anlæg. Der
er ikke udsendt generelle bestemmelser eller andre krav til sektorer, der anvender
opløsningsmidler.
I
Sverige
er de vigtigste regler indeholdt i miljøbeskyttelsesloven fra 1969, som
indeholder bestemmelser om luftforurenende virksomhed. Loven bygger på individuel
vurdering af miljøskadelig virksomhed. Naturvårdsverket udsender generelle, ikke-
bindende retningslinier, som indgår i behandlingen af ansøgninger om tilladelser. Akti-
viteter, der giver anledning til VOC-emissioner, reguleres ved hjælp af tærskelværdier,
ud fra en række faktorer, afhængigt af hvilken sektor der er tale om: forbrug af VOC,
mængde råstoffer, der anvendes, eller produktion. Visse særligt farlige sektorer re-
guleres uden brug af tærskelværdier. Virksomheder, som forbruger VOC, skal have
tilladelse, når de anvender over 5 tons/år halogenerede organiske opløsningsmidler,
eller over 10 tons/år af andre organiske opløsningsmidler. Der skal ske anmeldelse til
de lokale miljømyndigheder, når der forbruges 1-5 tons halogenerede organiske op-
løsningsmidler om året, eller 3-10 tons andre organiske opløsningsmidler om året.
Driftslederen skal overvåge anlæggets drift, og kontrolmyndigheden kan bestemme,
hvilke forhold der skal indgå i tilsynsprogrammet. Også her fastsætter Naturvårds-
verket generelle retningslinier for indholdet af sådanne programmer.
I
Østrig
er der to bekendtgørelser om emission af opløsningsmidler, en om grænserne
for indholdet af opløsningsmidler i produkter til brug i private husholdninger eller til
erhvervsmæssig anvendelse, og en om emissionsgrænseværdier for emissioner fra
anlæg, der forbruger opløsningsmidler. Emissionsgrænsen for anlæg med et forbrug
på >2 tons/år men under 5 tons/år er 50 mgC/m
3
for nye anlæg og 75 mgC/m
3
for
bestående anlæg. For anlæg med et forbrug på >5 tons/år er de tilsvarende grænser
20 mgC/m
3
for nye anlæg og 30 mgC/m
3
for bestående anlæg. Reglerne om produkter
trådte i kraft i januar 1996. Reglerne om emissionskrav træder i kraft i 1999 for nye
20
47.
48.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0022.png
anlæg og i 2001 for bestående anlæg og omfatter anlæg til overfladebehandling af træ,
metal og plast.
VI.
49.
Valg og berettigelse af retsgrundlag
Direktivforslaget bygger på artikel 130 S i EØF-traktaten, idet dets hovedsigte er at
nedbringe emissionen af flygtige organiske forbindelser og dermed sikre en bedre
beskyttelse af miljøet. Forslagets bestemmelser tilsigter ikke fuldstændig harmo-
nisering: selv om direktivet fastlægger emissionsgrænser, er formålet implicit at de-
finere den reduktion, der skal nås, og medlemsstaterne er ikke forpligtet til at over-
holde disse konkrete værdier, når blot reduktionen nås. Direktivforslaget skal derfor
betragtes som en miljøaktion på fællesskabsplan, i overensstemmelse med traktatens
artikel 130 S.
Uddybning af forslagets bestemmelser
Direktivet sigter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet mod at opstille en
ramme for nedbringning af emissionen af organiske forbindelser fra industri, som an-
vender opløsningsmidler, idet reduktionen skal opnås gennem særlige foranstaltninger
på nationalt plan. Direktivet omfatter 24 hovedtyper af anlæg og processer, hvoraf
nogle dækker en lang række undergrupper.
Direktivet omfatter mange og meget forskellige anlæg og processer, og ikke alle med-
lemsstater har virksomheder inden for de pågældende processer. For at undgå en lang
række direktiver for de forskellige processer, hvori indgår opløsningsmidler, og efter-
som det kun er ét aspekt (dvs. VOC-emissionen), der behandles, blev det besluttet at
lade flere forskellige typer af aktiviteter være omfattet af samme forslag. I den for-
stand kan direktivforslaget anskues som stoforienteret regulering. Det fastlægger den
reduktion, der implicit skal nås gennem emissionsgrænser under hensyntagen til de
teknisk og økonomisk opnåelige muligheder i hver enkelt sektor. Herefter er det op
til medlemsstaterne at nå begrænsningsmålet, enten gennem anvendelse af emissions-
grænserne, eller gennem et system af andre kontrolforanstaltninger (National Plan).
Direktivforslaget fastlægger desuden regulering af opløsningsmidler, som indebærer
risici for menneskers sundhed. Navnlig VOC som er kræftfremkaldende, mutagene
eller reproduktionstoksiske, skal begrænses ved hjælp af emissionkrav. På grund af
stoffernes mulige virkninger kan de alternative Nationale Planer ikke anvendes her -
de skal kontrolleres på de enkelte anlæg.
Med hensyn til de generelle aspekter er følgende punkter relevante for alle processer:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
definitionen af relevante termer i direktivforslaget,
generelle krav til nye og bestående anlæg, til anlæg, der ændres væsentligt, og
til anlæg hvor flere af de af direktivet omfattede processer udføres samtidigt,
fastsættelse af generelle emissionsgrænser og særlige bestemmelser om giftige
og miljøskadelige stoffer, herunder strenge emissionsgrænseværdier,
udveksling af oplysninger om substitutionsmuligheder,
generelle krav til overvågning,
21
VII.
50.
51.
52.
53.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0023.png
vi)
vii)
viii)
ix)
54.
detaljeret definition af emissionsgrænserne og hvorledes de skal beregnes,
bestemmelser om overholdelse af grænser,
forpligtelser i forbindelse med udarbejdelse af nationale programmer,
dato for ikrafttræden og gennemførelse af direktivforslaget.
Følgende forhold reguleres for de enkelte processer eller anlæg:
i)
ii)
iii)
størrelse og art af anlæg og processer, for hvilke direktivet fastsætter særlige
krav,
begrænsning af emissionen af organiske opløsningsmidler og/eller organiske
forbindelser,
særlige bestemmelser i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte sektorer.
$5.
Direktivforslaget er rettet til medlemsstaterne, som skal træffe de nødvendige foran-
staltninger for at gennemføre det.
Artikel 1
Direktivet har til formål at beskytte den offentlige sundhed og miljøet mod direkte og
indirekte virkninger af emission af organiske opløsningsmidler eller organiske stoffer,
der hidrører fra anvendelsen af organiske opløsningsmidler, f.eks. som følge af de
kontrolforanstaltninger, der gennemføres. Direktivet omfatter ikke forhold i relation
til arbejdsmiljø. Anlæg og processer omfattet af direktivet er anført i bilag I. Direk-
tivet omfatter kun processer i anlæg, som falder ind under definitionen af en proces
og ligger inden for den tærskel, der er fastsat for processen i bilag III.
56.
57.
Artikel 2 og bilag II
De vigtigste definitioner i relation til direktivets hovedtekst findes i bilag II. De fleste
behøver ikke yderligere uddybning.
Særlig vigtig er definitionen af organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmid-
ler defineres efter deres kemiske egenskaber (organiske forbindelser, som defineret i
artiklen), deres flygtighed, og egenskaber ved anvendelse. Alle relevante organiske op-
løsningsmidler antages at være omfattet af definitionen, herunder midler, der opvarmes
før brug.
Også definitionen af forbrug er vigtig: den omfatter ikke organiske opløsningsmidler,
der genvindes med henblik på genbrug. Det giver et incitament til recirkulation, som
i almindelighed indebærer væsentlige emissionsbegrænsninger. Forbruget udtrykkes
som totalt input af organiske opløsningsmidler i et anlæg eller en proces pr. år, og er
således en velegnet indikator for de potentielle miljøproblemer, anlægget kan forår-
sage. For nye anlæg må forbruget ansættes skønsmæssigt, under hensyntagen til no-
minel kapacitet, som indikator for anlæggets planlagte størrelse.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0024.png
Definitionen af "anlæg" er den samme som den, der bruges i direktivet om integreret
forureningsbekæmpelse. Den dækker alle processer, der udføres på anlægsstedet.
Artikel 6 fastsætter særlige bestemmelser om forhold, hvor to eller flere processer, der
udføres på samme anlægssted, er omfattet af direktivet.
Endelig skal driftslederen i overensstemmelse med definitionen af emissionsgrænse-
værdi begrænse luftmængderne mest muligt, under hensyntagen til arbejdsmiljø- og
sikkerhedskrav. Det bestemmes, at luftmængder til køling eller fortynding ikke skal
medtages ved fastsættelse af emissionsgrænsen. Af definitionen følger helt klart, at
unødvendige luftmængder bør undgås eller fratrækkes, således at emissionsgrænse-
værdien, udtrykt i masse per volumen, ikke må overholdes ved uberettigede metoder.
Ud over emissionsgrænseværdien, som gælder for skorstensemissioner, defineres
to andre typer emissioner, "grænseværdi for diffus emission" og "emissionskrav", som
skal anvendes til begrænsning af emissioner fra processen som helhed, og ikke kun
fra skorstenen, og således tager hensyn til de emissioner, som ikke opfanges og
normalt ikke reguleres, men som udgør en betydelig andel af den samlede emission.
58.
Artikel 3
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne sikre, at nye anlæg enten registreres
eller godkendes og opfylder kravene i direktivforslaget. Anlæg, som er godkendelses-
pligtige i henhold til direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet), skal selvfølgelig ikke ansøge om ny driftstilladelse. I
bilag I til IPPC-direktivet er fastlagt en tærskel på 150 kg/time forbrugskapacitet af
organiske opløsningsmidler, eller 200 tons/år. Anlæg under denne grænse skal som
minimum registreres i henhold til dette direktivforslag. I overensstemmelse med sub-
sidiaritetsprincippet bestemmer medlemsstaterne, hvilke anlæg uden for IPPC-direk-
tivets anvendelsesområde, der er godkendelsespligtige, og hvilke der skal registreres.
59.
Artikel 4
Efter denne artikel skal bestående anlæg som hovedregel opfylde kravene til nye an-
læg, for så vidt angår driftstilladelse og emissionsgrænser, inden for en overgangs-
periode fra den dato, hvor direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse af bekæmpelse
af forurening træder i kraft. I enkelte tilfælde (f.eks. lakering af køretøjer) er kravene
til bestående anlæg mindre strenge end for nye anlæg.Det kan med sikkerhed antages,
at der i princippet ikke er tekniske hindringer for, at emissionskravene i dette forslag
kan opfyldes, eftersom de nødvendige teknikker allerede forefindes. Det er omkost-
ningerne, der sætter grænser. I betragtning af, at der ofte må investeres i ny produk-
tionsteknologi i den fastsatte overgangsperiode, f.eks. for at bevare en god konkur-
renceevne, er tidsfristen for overholdelse af krav i bestående anlæg rimelig.
Stk. 3 omhandler tilfælde, hvor anlæg ændres væsentligt, herunder tilfælde, hvor an-
lægget som følge af væsentlig ændring falder ind under direktivet for første gang. 1
så fald skal den del af anlægget, som ændres væsentligt, overholde de krav, der gælder
for nye anlæg. Denne formulering er valgt for at sikre, at en driftsleder, som foretager
forbedringer, kommer op på det niveau, som kræves af nye anlæg. For at sikre, at en
investering i en del af anlægget ikke udløser investeringer i hele anlægget og således
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0025.png
mindsker motivationen til at foretage forbedringer, gælder kravet gælder kun for den
del af anlægget, der forbedres (som ændres væsentligt).
60.
Artikel5
Artiklen fastsætter krav til emissionsgrænser i henhold til direktivforslaget.
Stk. 1 fastsætter krav til de enkelte anlæg, som enten skal overholde emissionsgræn-
serne i bilag III A eller opfylde kravene i reduktionsprogrammet i bilag III B, som
sigter mod at nå en emissionsbegrænsning svarende til den, der ville kunne opnås
gennem anvendelse af emissionsgrænseværdierne. Som anført tidligere gælder reduk-
tionsprogrammet ikke for stoffer med direkte sundhedsvirkninger, her skal der altid
fastsættes emissionsgrænseværdier, uanset de reduktionsmuligheder, der er valgt i
overensstemmelse med direktivforslaget. Af hensyn til anlæg, som for nyligt har in-
vesteret i kontroludstyr og som ellers ville blive nødt til i utide at foretage nye in-
vesteringer, er der en bestemmelse om, at et anlæg kan fravige værdierne i bilag III A,
når blot emissionerne ikke er højere end dem, der ellers ville være forekommet.
Stk. 2 fastlægger særlige bestemmelser for tilfælde, hvor to eller flere processer, som
hver for sig overskrider tærsklerne i bilaget, udføres i samme anlæg. Bestemmelserne
gør det muligt for driftslederen at vælge den mest omkostningseffektive begræns-
ningsforanstaltning, der opfylder kravene til den samlede emission fra anlægget.
Ifølge stk. 3 skal grænserne for diffus emission overholdes, så vidt som det er teknisk
og økonomisk muligt. Der er fastsat grænser for visse sektorer, hvor man på grund af
den type proces, der udføres, ikke har så meget tiltro til anlæggenes mulighed for at
opfylde dem, at kravene med rette kan gøres obligatoriske.
Stk. 4 bestemmer, at anlæg, der ikke gør brug af reduktionsprogrammet, så vidt muligt
skal foretage indeslutning, således at den størst mulige andel af emissionerne opfanges
og destrueres. Det bestemmes endvidere, at restemissioner fra anlæggene skal udledes
på en sådan måde, at den offentlige sundhed og miljøet beskyttes.
Stk. 5 bestemmer, at opløsningsmidler, der indeholder stoffer med meget sundheds-
skadelige virkninger, ikke må bruges, og at de snarest muligt skal erstattes af mindre
skadelige stoffer. Kriterier til identificering af disse stoffer er fastlagt i direktiv
67/548/EØF. Stk. 6 fastlægger strenge emissionsgrænser for disse stoffer. Ofte er
grænseværdierne ikke nødvendige, hvis der anvendes andre stoffer, eftersom de i de
fleste af de berørte processer kun har ringe betydning. Grænseværdierne for disse
opløsningsmidler er derfor fastlagt som en forebyggende foranstaltning, for at undgå
at de tages i anvendelse. I nogle af opløsningsmidlerne kan der forekomme spor-
mængder, og forslaget fastsætter derfor de mængder, hvorunder emissionsgrænserne
ikke gælder.
Stk. 7 fastsætter grænseværdier for halogenerede stoffer, som mistænkes for at være
direkte skadelige for sundhed eller miljø i almindelighed, og for hvilke der bør fast-
sættes strengere krav.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0026.png
Ifølge stk. 8 skal der træffes egnede foranstaltninger for at mindske emissioner under
opstart og afslutning af processer.
Stk. 9 omtaler muligheden af, at det gennem risikovurderinger påvises, at begrænsnin-
ger i medfør af direktivet er utilstrækkelige, og giver mulighed for revision af græn-
serne gennem udvalgsproceduren.
61.
Artikel 6
Artiklen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem medlems-
staterne og industrien om mulighederne for substitution af organiske opløsningsmidler.
Afgørende er her de alternative stoffers anvendelighed og miljøaspekter. Spørgsmålet
må drøftes på europæisk plan, for at sikre at alle aspekter inddrages, og at de foran-
staltninger, der træffes i Fællesskabet, er forenelige.
62.
Artikel 7
Her fastsættes krav om emissionsovervågning, herunder passende dokumentation af,
at alle direktivforslagets bestemmelser er overholdt. Generelt skal overvågnings-
metoder og eventuelle prøveudtagnings- og måleprocedurer fastsættes af medlems-
staterne, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og bestemmelserne i IPPC-
direktivet. For stærkt forurenende anlæg bør der dog ske kontinuerlig overvågning, og
også det omhandles i artiklen.
63.
Artikel 8
Artiklen fastlægger, hvorledes overholdelsen af emissionsgrænserne skal kontrolleres.
Af stk. 1 fremgår, at emissionsgrænseværdierne refererer enten til den totale masse
organisk kulstof eller til summen af massen af de enkelte forbindelser. Nedbringning
af massen af enkelte forbindelser indebærer den fordel, at emissionsgrænserne kan
sammenlignes indbyrdes, uanset hvilken forbindelse det drejer sig om. Det er grunden
til, at denne metode er valgt til kontrol med overholdelsen af emissionsgrænseværdier
for organiske stoffer omfattet af artikel 5, stk. 5 og 7. Imidlertid vanskeliggør det i høj
grad overvågningen, således at det oftest er tilstrækkeligt at måle total organisk kul-
stof.
Stk. 2 fastlægger de statistiske regler, der skal anvendes ved overvågningen i forbin-
delse med kontinuerlige målinger. Generelt må emissiongrænsen ikke overskrides
inden for 8 timers egentlig drift. Da mange processer ikke er kontinuerlige, har man
valgt 8 timer som indikator. Under ii) giver reglen driftslederen en vis fleksibilitet til
håndtering af uventede kortsigtede ændringer i driftsvilkårene for anlægget eller pro-
cessen.
Stk. 3 fastsætter, hvilke krav der gælder for periodiske målinger, herunder mindstekrav
til enkeltaflæsninger pr. måling.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0027.png
Stk. 4 fastlægger de parametre, som skal inddrages i Planen for Forvaltning af Op-
løsningsmidler, og refererer til den vejledning af anvendelsen af sådanne planer, som
er givet i bilag IV. Det foreslås ikke, at der skal foretages en statistisk vurdering, men
snarere at det over for den kompetente myndighed skal godtgøres, at kravene opfyldes.
Bilag IV giver en mere udførlig beskrivelse af, hvorledes planen konkret kan an-
vendes. Da dette koncept er ganske nyt, sker det i form af en vejledning, ikke som
obligatoriske krav. Stk. 5 omhandler ændringer af bestemmelserne gennem udvalgs-
proceduren, i lyset af udvekslingen af informationer om Planen for Forvaltning af Op-
løsningsmidler.
64.
Artikel 9
I artiklen gives en definition af, hvilke aktioner der skal iværksættes i tilfælde af
manglende overholdelse af bestemmelserne. Der kan udstedes forbud mod drift af
anlægget, hvis kravene ikke kan overholdes inden for en rimelig tidsfrist. Det be-
stemmes endvidere, at sektorer, som ikke når de mål, der er fastlagt i den Nationale
Plan, skal overholde de grænseværdier, direktivforslaget fastsætter.
65.
Artikel 10
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne indsamle de nødvendige oplysninger
for at overvåge og gennemføre direktivforslaget. I betragtning af forskelligheden af de
berørte sektorer, som er mere udtalt end i andre direktiver, er der behov for udførlige
oplysninger, der skal sikre en samordnet gennemførelse af direktivet i medlems-
staterne. Kravet om, at indberetningerne skal offentliggøres, bidrager væsentligt til
gennemsigtigheden af bestemmelserne.
66.
Artikel 11
I denne artikel fastsættes standardbestemmelser om adgang til oplysninger.
67.
Artikel 12
Artiklen giver medlemsstaterne mulighed for at opnå samme mål, som dem der nås
ved gennemførelse af direktivforslagets emissionsgrænseværdier, blot gennem midler,
der er afpasset efter de nationale forhold og beskrevet i den Nationale Plan. Planen
giver endvidere mulighed for at nå direktivets mål gennem alternative værktøjer, som
naturligvis skal være forenelige med eventuelle generelle fællesskabsregler om deres
anvendelse, og medlemsstaterne skal godtgøre, at de kan nå de krævede reduktionsmål.
Medlemsstaterne har også mulighed for at fastsætte forskellige reduktionsmål for de
forskellige sektorer, for at sikre en reduktionsprofil, som er mest økonomisk effektiv
under de givne industrielle forhold. Således åbner den Nationale Plan mulighed for
ulige konkurrencevilkår (skønt i langt mindre grad end f.eks. lovgivning om kvalitets-
målsætninger, idet alle skal nå stort set samme reduktionsmål). I betragtning af den
øgede effektivitet, Nationale Planer vil give, er denne beskedne mangel på harmoni-
sering berettiget.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0028.png
Medlemsstater, som vælger at gennemføre Nationale Planer, skal ikke gennemføre de
ozonrelaterede emissionsbegrænsninger, direktivforslaget fastsætter. Dog skal alle
andre krav, f.eks. vedrørende tilladelse, overvågning og gennemførelse, fortsat være
gældende. Krav til reduktion af emissioner, der indvirker direkte på sundheden, skal
også fortsat overholdes.Medlemsstater, som anvender bestemmelsen i stk. 1 og 2 skal
tillige opfylde en række yderligere forpligtelser. De skal oprette en national myn-
dighed, der skal indsamle og evaluere oplysninger af betydning for verificeringen af
den Nationale Plan. Planerne skal også identificere og opfylde midlertidige reduk-
tionsmål, der skal sikre passende fremskridt hen mod de fastlagte mål. Endelig skal
rapporterne om gennemførelse af den Nationale Plan, som fremlægges i henhold til
direktivforslagets artikel 10, vurderes af Kommissionen. Kommissionen agter at ind-
kalde et forum af eksperter fra medlemsstaterne, som skal bistå med dette arbejde.
Hvis der konstateres overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1, skal Rådet underrettes,
og de pågældende medlemsstater skal træffe afhjælpende foranstaltninger. For så vidt
angår planens oprindelige udformning, bestemmes det, at hvis en medlemsstat ikke
inden for en tidsfrist korrigerer planen, således at den bliver klart gennemførlig, skal
medlemsstaten gennemføre direktivets emissionskrav inden for samme tidsfrist som
de øvrige medlemsstater.
68.
Artikel 13
Artiklen bestemmer, at der skal nedsættes et rådgivende udvalg, som skal bistå Kom-
missionen med følgende opgaver:
i)
ii)
69.
ændring af direktivet, for at tage hensyn til risikovurdering af de stoffer, der
reguleres i direktivforslaget i henhold til artikel 5, stk. 9,
ændring af direktivet som følge af udveksling af oplysninger om erfaringer
med den i artikel 8, stk. 5 nævnte forvaltningsplan.
I
Artikel 14. 15 og 16
Standardtekst om direktivets ikrafttræden og omsætning til national lovgivning.
70.
Bilag I
Her defineres de aktiviteter, direktivforslaget omfatter.
71.
Bilag
II
Heri defineres de termer, der anvendes i direktivforslaget. Se bemærkninger vedrø-
rende artikel 2.
72.
Bilag
III
Her anføres de grundlæggende reduktionskrav, direktivforslaget fastsætter. Der er
tre typer:
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0029.png
emissionskrav, udtrykt i emission af opløsningsmidler i relation til mængde
fremstillet produkt; denne metode frembyder en række fordele, især at kravene
kan opfyldes enten ved substitution eller bekæmpelse,
traditionelle emissionsgrænser, som kun kan overholdes gennem bekæmpel-
sesforanstaltninger,
reduktionsprogram, som giver anlæg mulighed for at gennemføre begræns-
ninger ved hjælp af andre midler end bekæmpelse, især substitution. Disse
kravtyper beskrives hver for sig nedenfor.
73.
Bilag III A
Heri anføres emissionsbegrænsninger for de sektorer, direktivet omfatter, eventuelt
afpasset efter anlæggenes størrelse, og - om nødvendigt - efter om der er tale om ny
eller bestående anlæg. Når det er muligt, udtrykkes emissionsbegrænsningen som
masse opløsningsmiddel, der udsendes pr. produktenhed, fordi denne værdi kan nås
enten gennem substitution eller bekæmpelse, og det er direktivets formål, at drifts-
lederen skal kunne vælge den billigste mulighed. En sådan emissionsbegrænsning be-
lønner også automatisk de driftsledere, som tidligere har truffet emissionsbegrænsende
foranstaltninger, hvilket ikke ville være tilfældet f.eks. med direkte procentvise
reduktioner. Sådan emissionskontrol kan gennemføres for kemisk rensning, træim-
prægnering, overfladebehandling af læder, fremstilling af fodtøj, træ- og plastlami-
nering, udvinding af vegetabilske olie, samt lakering af køretøjer.
For alle øvrige sektorer udtrykkes grænserne som grænseværdier for skorstensemission
og grænse for diffus emission eller vejledende værdier. Disse værdier skal overholdes,
men for så vidt angår grænseværdien for skorstensemission, som udtrykkes som kon-
centration af opløsningsmiddel og ikke som belastning (samlet udledt mængde), kan
den i almindelighed kun overholdes gennem bekæmpelse. Grunden er, at substitution,
gennem reduktion af det anvendte opløsningsmiddel, nedbringer den oprindelige
koncentration af opløsningsmiddel i gasudledningen drastisk, men koncentrationen i
gasserne vil almindeligvis stadig ligge over emissionsgrænseværdien. Der måtte såle-
des findes en måde, hvorpå anlæg, der omfattes af disse krav, kan opnå tilsvarende
reduktion gennem substitution. Det er formålet med det reduktionsprogram, der er
anført i bilag III B.
74.
Bilag III B
Formålet med denne emissionsbegrænsning er at give driftslederen samme mulighed
for reduktion som den, der kan opnås ved anvendelse af emissionsgrænseværdier, blot
ved hjælp af substitution. Referencepunktet for begrænsningen skal derfor være den
mængde opløsningsmiddel, der ville blive udledt, hvis der ikke blev truffet bekæm-
pelsesforanstaltninger, og hvis man anvendte metoder, der indebar fuld brug af op-
løsningsmidlet. Reduktionskravet til driftslederen skal være procentvis lige så stort
som det, der kunne opnås ved at anvende emissionsgrænserne på udgangsscenariet. En
sådan metode skal også tage hensyn til de fremskridt, driftslederen allerede har gjort
i relation til emissionsbegrænsning. Under hensyntagen til, at substitutionsstoffer
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0030.png
måske stadig er under udvikling, skal virksomheden herudover have en overgangs-
periode, inden for hvilken emissionen skal nedbringes.
Praksis
Punkt (i) drejer sig om tidsplanen for gennemførelse af begrænsningerne, som skal ske
i to faser: begrænsning til det endelige emissionsmål skal ske inden for 6 år for nye
anlæg og 7 år for bestående anlæg. Et foreløbigt mål er sat, idet anlæggene skal nå
ned på 1,5 x målemissionen inden for henholdsvis 2,5 og 5 år.
Punkt (ii) drejer sig om beregning af referenceemissionen, som skal ligge så tæt som
muligt på den emission, der ville være forekommet ved anvendelse af normale over-
fladebehandlingsmetoder og uden bekæmpelsesforanstaltninger. Ved beregningen for-
udsættes, at det tørstof, der påføres produktet, er det samme, hvad enten der bruges
meget eller lidt opløsningsmiddel, hvilket er rimeligt. Hvis man kender materialernes
aktuelle tørstofindhold, og forholdet mellem tørstof og opløsningsmiddel ved standard-
overfladebehandling er kendt, kan den "årlige referenceemission" af opløsningsmidler
beregnes ved multiplikation.
Punkt (iii) omhandler beregningen af mål emissioner. Her skal der ske en multipli-
kation af den årlige referenceemission med den reduktionsfaktor, der kunne opnås ved
anvendelse af emissionsgrænserne i bilag III A. Reduktionsfaktoren er den uregulerede
andel af emissionen, dvs. den uopfangede emission (som pr. definition er ureguleret)
sammen med restudledningen af opløsningsmiddel fra skorstenen, efter overholdelse
af grænseværdien for skorstensemission. Den beregnes på følgende måde:
Diffus emission udtrykkes ganske enkelt ved grænseværdi for diffus emission. Ved
beregningen af den uregulerede andel af skorstensemissionsgrænsen skønnes rens-
ningseffektiviteten at svare til emissionsgrænseværdien. For de fleste anlæg er værdien
ca. 95% (ca. 5% uregulerede emissioner), men for visse mindre anlæg er effektiviteten
mindre, ca. 85% (15% ureguleret emission). Den emission, der ville være forekommet
ved anvendelse af emissionsgrænsen er således grænseværdien for diffus emission
(allerede udtrykt i procent) plus de 5% (eller 15%) ureguleret skorstensemission.
75.
Bilag IV
Bilaget omtaler de nøjagtige definitioner og krav, der skal indeholdes i en Plan for
Forvaltning af Opløsningsmidler, samt input og output. Der vejledes om, hvorledes det
ud fra forvaltningsplanen kan konstateres, om de fire elementer i direktivforslagets
artikel 8, stk. 4, er opfyldt: værdier og vejledende værdier for diffus emission, pro-
duktbaserede emissionsgrænser, begrænsningsprogrammet, og kravene i artikel 5,
stk. 2, (ii)(b). Planen kan også hjælpe driftslederen til at identificere reduktions-
mulighederne - en nyttig sidegevinst, som dog ikke alene berettiger til, at man ofrer
arbejdskraft og penge på udarbejdelse af forvaltningsplanen udelukkende for at opnå
denne gevinst. Direktivet forpligter til overholdelse, og Planen for Forvaltning af
Opløsningsmidler er ganske enkelt en måde, hvorpå dette mål kan nås.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0031.png
VIII. SMV: Forslagets virkning for erhvervslivet, især for små og mellemstore virk-
somheder
Forslagets titel:
Begrænsning af emissionen af organiske forbindelser fra anvendelse
af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg
Referencenr.:
1.
Under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, hvorfor er der behov for fæl-
lesskabslovgivning på området, og hvad er hovedformålene?
Der er behov for fællesskabslovgivning på området for at bidrage til beskyttelsen af
den offentlige sundhed, især med hensyn til udsættelse for fotokemiske oxidanter og
giftige organiske forbindelser. Der skal derfor gennemføres kraftige begrænsninger af
emissionen af organiske forbindelser, især for den del af sektoren, der udleder op-
løsningsmidler, men som ikke er omfattet af IPPC-direktivet.
2,
Hvem vil blive påvirket af forslaget?
Sektorer
Forslaget far virkning for de sektorer af erhvervslivet, især industrien, som forbruger
organiske opløsningsmidler. Organiske opløsningsmidler er flygtige og fordamper til
miljøet, hvis der ikke gribes ind. Sådanne emissioner vil bidrage væsentligt til den
samlede emission af organiske forbindelser i EU. Organiske opløsningsmidler an-
vendes i mange forskellige industrisektorer, og det er derfor et betydeligt antal virk-
somheder, som påvirkes af direktivet. Imidlertid er der efter grundige drøftelser med
industrien og medlemsstaterne blevet udvalgt tærskelværdier for forskellige sektorer,
så kun anlæg af relevant størrelse omfattes af direktivet.
Ved fastsættelse af tærskler har Kommissionen især taget hensyn til vidnesbyrd
fremlagt i den cost-benefit analyse, der blev gennemført af Karlsruhe Universitet i
forbindelse med Kommissionens første forslag, og som viser, at effekten af begræns-
ningsforanstaltninger bliver mindre, jo mindre anlægget er.
Størrelse
Størrelsen af de berørte anlæg varierer fra sektor til sektor. Tærskler udtrykkes i
forhold til forbrug af opløsningsmidler, og forholdet - samfundsøkonomisk set - mel-
lem dette tal og anlæggets størrelse afhænger i vid udstrækning af de vilkår, der ka-
rakteriserer den enkelte sektor. En grov beregning af antallet af SMV, der berøres af
direktivet, kan bygge på den antagelse, at afskæringspunktet i IPPC-direktivet, bilag I
(forbrugskapacitet på 200 tons organiske opløsningsmidler/år) skiller store anlæg fra
små og mellemstore anlæg. Ud fra denne antagelse vil et antal på nogle tusinde små
og mellemstore virksomheder blive påvirket af direktivet.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0032.png
I det følgende foretages en mere grundig gennemgang af direktivforslagets virkning
for de enkelte berørte sektorer.
Lakering af køretøjer
ACEA fremførte, at emissionsgrænserne for lakering af køretøjer er til ugunst for pro-
ducenter af små biler, fordi grænserne udtrykkes i g/m
2
. Forskelsbehandlingen for-
klares dels ved, at forbruget af opløsningsmidler til rensning er sat ens for alle biler,
uanset størrelse, dels ved at forholdet mellem overfladebehandling med maling og
elektroforetisk lakering er større for små biler. ACEA støtter dog den opfattelse, at det
i et instrument som dette er rimeligt at vælge samme emissionsbegrænsningsmetode
for alle bilfabrikanter. I lyset heraf er der sammen med ACEA gennemført en under-
søgelse af muligheden for at anvende den svenske model for alle processer, dvs.
grænsen består dels af en fast mængde pr. køretøj, dels af en mængde relateret til
overfladeareal. Denne model giver principielt et ensartet grundlag for beregning af
emissioner for alle køretøjer, uanset type. Dog er der tvivl om, hvor balancepunktet
mellem nuværende grænser og den nye metode ligger. Kommissionen var og er ind-
stillet på at overveje en mere ligelig beregning af emissionskravene for hver kategori
af bilfabrikanter, idet det dog er et absolut krav, at bilsektorens bidrag til emissi-
onsbegrænsningen i medfør af direktivforslaget skal fastholdes på det nuværende
niveau. Imidlertid førte drøftelserne ikke til en aftale herom med industrien, og de
tidligere grænser er derfor fastholdt. Det skal dog bemærkes, at systemer af samme
type som dette i øjeblikket anvendes på en række størrelser af køretøjer, f.eks. i UK.
Metoden er således yderst anvendelig i praksis.
Træimprægnering
Under drøftelser med Protim Solignum og CEI Bois blev en række principielle punkter
rejst:
grænser for diffus emission ved træimprægnering
tærskelværdi for sektoren
skal creosot omfattes af definitionen af opløsningsmiddel
tilføjelse af nye faktorer for træ- og plastlaminering.
Med hensyn til vejledende emissionsgrænser for træimprægnering godtages industriens
argument, at en grænse svarende til de 20-30%, som kræves i de fleste andre sektorer,
på grund af tekniske forhold indebærer, at der ikke forekommer diffus emission.
Grænsen er derfor hævet til 45%.
Tærsklen for industrien blev sænket fra 45 tons/år til 25 tons/år. Oplysninger i
Karlsruhe-rapporten viser, at en sådan sænkning af tærsklen ville give en yderligere
VOC-reduktion på 21,3% tons til en omkostningsstigning på 21,7%. Ifølge disse data,
som bygger på oplysninger fra de berørte industrisektorer, og som udmærker sig
særligt ved deres nøjagtighed, er gennemsnitsomkostningerne pr. ton reduktion ikke
større for sådanne anlæg end for store anlæg. Det blev derfor konkluderet, at anlæg,
der blev omfattet af tærsklen på 25 tons ikke ville finde det vanskeligere at overholde
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0033.png
den end deres større konkurrenter, og der er ikke fremkommet oplysninger, der mod-
siger denne opfattelse.
Både Protim Solignum og CEI Bois rejste spørgsmålet, om den flygtige bestanddel af
creosot skulle omfattes af definitionen af "opløsningsmiddel". Den flygtige bestanddel
af creosot er teknisk set ikke et opløsningsmiddel, men som flygtig emission et lige
så stort miljøproblem som anden VOC-emission. Stoffets tekniske rolle i produktet er
således irrelevant. Der er således ingen grund til ikke at lade creosot omfatte af samme
krav som andre træimprægneringsmidler. For at sikre, at kravene ikke virker til ugunst
for creosot med lavt indhold af opløsningsmiddel, hjemler direktivforslaget alternativ
kontrol i form af en emissionsfaktor (emission af opløsningsmiddel pr. ton produkt),
som tager højde for substitution med midler med lavt opløsningsmiddelindhold.
Gummiindustrien
Drøftelserne med BLIC var koncentreret om tærskler for industrien. BLIC foreslog at
hæve værdien til 15 tons/år. Dog fremgår det af data om en sådan stignings indvirk-
ning på emissioner og omkostninger for industrien, at den yderligere emission ville
nå i alt 7 550 tons, og omkostningsbesparelserne £ 41 250 000 i kapitalomkostninger
og £ 4 262 000 i årlige driftsomkostninger. En beregning af omkostninger/ton reduk-
tion for denne sektor (netto-nutidsværdi, slutårets omkostninger, divideret med den
opnåede reduktion, svarende til den metode der er brugt ved alle de øvrige beregninger
af denne art i dette memorandum) giver 1,17 kECU/ton, betydeligt mindre end de
gennemsnitlige årlige omkostninger ved gennemførelse af direktivforslagets redukti-
onsmål. Oplysninger, der efterfølgende er givet af sektoren, viste på overbevisende
måde, at omkostningerne for små virksomheder er mindst dobbelt så høje som for
større virksomheder. Det blev derfor besluttet at hæve tærsklen for sektoren fra et
forbrug på 5 tons til 10 tons opløsningsmidler pr. år.
Kemisk rensning
Kommissionen har haft drøftelser med UEAPME, CINET og TNO Cleaning
Techniques Research Institute.
Af Karlsruhe-rapporten fremgår, at overholdelse af en grænse på 20 g/kg vil nedbringe
emissionen fra sektoren med 37 000 tons, til 31 000 tons, gennem anvendelse af
teknologi baseret på lukket kredsløb. En grænse på 10 g/kg, som indebærer en såkaldt
ny generation aflukkede kredsløb, øger omkostningerne som følge af direktivforslaget
med 150%. Emission på 10 g/kg i stedet for 20 g/kg betyder, at restemissionen hal-
veres, og den yderligere reduktion vil være i størrelsesordenen 15 000 tons, eller en
stigning i forhold til den tidligere reduktion (37 000 tons) på ca. 40%.
Kommissionen erkender, at der er betydelige ekstraomkostninger forbundet med de
nye krav. Kommissionen er derfor gået over til en ensartet emissionsgrænseværdi
på 20 g/kg for alle anlæg til kemisk rensning omfattet af direktivforslaget, som kan
overholdes ved brug af lukkede kredsløb og til rimelige kapitalomkostninger.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0034.png
En ændring er også sket i bestemmelsen om, at en mindre streng emissionsgrænse skal
gælde for maskiner, som er over tre år gamle. Fortsat høj ydelse i anlægget afhænger
af, om det vedligeholdes og drives omhyggeligt, og ikke af kapitaludgifter. Det fore-
kommer derfor rimeligt, at alle anlæg skulle kunne sikre den oprindelige ydelse læn-
gere end tre år. Kommissionen mente det derfor rimeligt at forlange, at virksomheden
overholder den oprindelige emissionsgrænse i hele anlæggets levetid, og muligheden
for lavere emissionsgrænser efter en given periode er fjernet.
Overfladebehandling af træ
UEA havde en række kommentarer vedrørende møbelindustrien, først og fremmest en
anmodning om at hæve tærsklen for industrien fra 15 til 25 tons. De anførte, at det
ville medføre ca. 25% lavere omkostninger og ca. 20% stigning i emissionerne. For-
holdet mellem disse tal er næsten 1, hvilket betyder, at der ikke sker betydelige
stigninger i omkostningerne pr. ton reduktion under de 25 tons, som kan berettige den
foreslåede ændring. Det fremgår også af den næsten lineære graf over omkost-
ninger/emission vs. tærskel, som er indeholdt i UEA's andet indlæg.
UEA fremfører, at omkostningerne ved at opfylde kravene, i forhold til omsætningen,
er to gange så høje for mellemstore virksomheder som for store. I betragtning af det
ovenfor nævnte, at omkostningerne pr. ton reduceret emission er sammenlignelige, er
det dog ikke klart hvorfor. Forskellen må i givet fald forklares med den variation i
overskud pr. enhed, som var forventelig mellem mellemstore og store anlæg. Det er
i hvert fald vanskeligt at se, hvorfor tallene skulle være så forskellige, som UEA's tal
antyder.
Det er interessant at sammenligne denne situation med de tidligere tilpasninger, som
DG XI gennemførte for tærsklen for denne sektor, fra 5 tons til 15 tons som følge af
Karlsruhe-rapporten. Rapporten viser, at ændringen ville reducere omkostningerne
ca. 40% ved en stigning i emissionen på 13%, dvs. forholdet 3:1, snarere end 1:1 for
den aktuelle ændring. Disse tal viste tydeligt det faldende resultat, og tærsklen blev
ændret i overensstemmelse hermed.
Reparation af køretøjer
Af Karlsruhe-rapportens undersøgelse af direktivforslagets virkning for denne sektor
fremgår, at såvel for små som mellemstore anlæg vil foranstaltningerne sandsynligvis
medføre nettobesparelser, som var på ca. 18 000 ECU/år for små anlæg og
ca. 62 000 ECU/år for mellemstore anlæg. Besparelserne bygger på det lavere forbrug
afmåling/opløsningsmidler, som opnås gennem tre reduktionsforanstaltninger: lukket
pistolrensning, HVLP (high volume low pressure) sprøjtepistol og overgang fra kon-
ventionel overfladebehandling til behandling med højt tørstofindhold. Vurderet ud fra
den nuværende viden fører disse foranstaltninger til, at direktivets krav opfyldes,
eftersom der i reduktionsprogrammet bestemmes, at nedbringning af de samlede
emissioner af opløsningsmidler gennem forbedrede procedurer og effektivitet (som
opnås gennem pistolrensning og HVLP-teknik) kan tælle med i overholdelsen af
kravene. Eftersom alle dele af sektoren således høster finansielle fordele af foran-
staltningen, er der ingen grund til at indføre en tærskel.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0035.png
UK DTI-undersøgelsen gav dog lidt forskellige tal for den omkostningsmæssige ind-
virkning i sektoren, nemlig 350 ECU/ton (som for alle andre omkostninger beregnet
på grundlag af nettonutidsværdi). Det er dog lidt misvisende, eftersom den undersø-
gelse, den bygger på
(5)
(UK DOE-undersøgelsen), viser at kapitalomkostningerne til
overholdelse af direktivet (gunwash plus HVLP plus tørstof) er på 5 250 ECU som
engangsudgift, og de årlige besparelser for anlægget er på i alt 4 100 ECU Investe-
ringen vil således næsten kunne tjenes ind det første år, og i de følgende år vil der
kunne opnås nettobesparelser.
Det meste af besparelsen er et resultat af HVLP. Indførelse af maling med højt tør-
stofindhold er omkostningsneutral - bortset fra efteruddannelse (ca. 1000 ECU som
engangsudgift). I betragtning af den betydelige omkostningsbesparelse forekommer det
rimeligt at forlange, at den omkostningsneutrale produktionsomlægning foretages, og
det vil medføre en yderligere emissionsreduktion på ca. 30%. Nettobesparelserne fra
foranstaltningerne som helhed giver fortsat grundlag for beslutningen om, at der ikke
skal indføres en tærskel.
Trykning/grafisk industri
Flere internationale organisationer i den grafiske branche, samordnet af INTERGRAF,
har fremsendt væsentlige bemærkninger til direktivforslaget, først og fremmest om
tærsklen for små trykkerier, grænser for skorstensemissioner, og grænser diffus
emission fra andre anlæg end rotogravure af publikationer.
Med hensyn til tærsklen viser Karlsruhe-rapporten, at reduktionsomkostningerne for
små anlæg (generelt med forbrug mellem 5 og 15 tons/år) med den oprindelige tærskel
vil være fra tre til otte gange så store som for store anlæg, afhængigt af hvilken
teknologi, der er tale om. Tærsklen for anvendelse af direktivforslaget i den grafiske
branche blev derfor ændret til 15 tons/år.
Problemet med en stor del af de uopfangede emissioner beror på, at de stammer fra
isopropanol i fugtevand og fra emissioner fra rensning, som begge kun vanskeligt
lader sig opfange. En række muligheder for at opfylde de vejledende grænser blev
undersøgt, herunder indeslutning, substitution og vandfri offset, men konklusionen var,
at ingen afløsningerne gav tilstrækkelig garanti for nedbringning af emissionen inden
for den tidsfrist, direktivforslaget angiver, til at det ville være berettiget med en
obligatorisk værdi for diffus emission. For heatset web offset er der det yderligere
problem, at der anvendes trykfarve med lavt indhold af opløsningsmidler, hvoraf kun
en del fordamper (idet fordampede opløsningsmidler fra trykfarven opfanges 100%).
Resten forbliver i produktet, er ikke flygtig ved stuetemperatur, og betragtes ikke som
diffus emission. Den uopfangede emission (indeholdende dele af isopropanol- og
rensemiddelemissionerne), udgør en om ikke uforholdsmæssig så dog høj procentvis
andel af den samlede emission. Der blev derfor vedtaget vejledende værdier for alle
(5)
Aspinwalls and NERA "Evaluating the costs of implementing the proposed EU solvent
directive and the scope for using economic instruments" 1996.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0036.png
sektorer med undtagelse af rotogravure, en homogen sektor, som med sine store luk-
kede anlæg er i en anden situation.
Med hensyn til skorstensemissionsgrænser blev det fremført, at en sænkning af græn-
sen fra 150 mgC/m
3
til 100 mgC/m
3
ville være til ugunst for genvindingen af opløs-
ningsmidler i henseende til forbrænding, og at det større energiforbrug til forbrænding
i forhold til genvindingen ville gøre denne løsning miljømæssigt tvivlsom. Dette ar-
gument er taget til efterretning gennem bestemmelsen om, at bestående anlæg, der op-
fylder en emissionsgrænse på 150 mgC/m
3
, kan undtages fra de nye emissionsgrænser,
når blot de samlede emissioner fra anlægget ikke overstiger det niveau, de ellers ville
være forekommet (artikel 5, stk. 1).
Fremstilling af midler til overfladebehandling
CEPE fremlagde kommentarer for Kommissionen om en række spørgsmål, især kon-
centrationsemissionsgrænsen for sektoren. Kernen i argumentationen var, at fordi der
anvendes meget lave luftstrømme for at mindske fordampningen og tilbageholde mest
muligt opløsningsmiddel, vil masseemissionen af opløsningsmidler fra sektoren for en
given emissionsgrænse være lav, sammenlignet med emissionen hos brugeren af mid-
let. Under alle omstændigheder lægges hovedvægten i begrænsningsindsatsen på inde-
slutning snarere end reduktion, som kræver, at der indsamles emissioner i en luftstrøm
med positiv strømningshastighed, og selve det at føre en sådan luftstrøm hen over
processen øger fordampningen og den potentielle emission. Hertil kommer, at om-
kostningerne ved at reducere meget lave strømningshastigheder stiger kraftigt - op til
syv gange - ved nedbringning til under 150 mgC/m
3
; branchen nævnte et eksempel
med et anlæg, hvor kapitalomkostningerne ved nedbringning af emissionen til under
dette niveau blev på 346,000 ECU/ton. I betragtning af disse oplysninger om de
uacceptable virkninger af en stramning af grænserne, blev det besluttet at bevare en
grænse for denne sektor på 150 mgC/m
3
.
FEICA, sammenslutningen af klæbestoffabrikanter i Europa, indgav kommentarerikke
så meget om de værdier, de skal opfylde, men om behovet for på europæisk plan at
specificere den nøjagtighed, værdierne skal måles med. Her blev det under udar-
bejdelsen af direktivforslaget klart, at selve det, at konceptet med grænseværdier for
diffus emission og metoder til måling heraf var så nyt, bevirker, at der ikke i
øjeblikket kan fastsættes krav til præcision på europæiske plan, og spørgsmålet om
nøjagtig påvisning af, om grænserne overholdes, skal løses af den kompetente
myndighed.
Overfladebehandling med klæbestoffer
De vigtigste kommentarer fra FIN AT drejede sig om, at den oprindelige emissions-
grænse for sektoren på 50 mgC/m
3
vil stille genvinding af opløsningsmidler dårligere
i forhold til forbrænding. Produkterne fra industrien og de anvendte produktions-
processer, såvel som reduktionsmulighederne, er forskellige fra anlæg til anlæg. En
emissionsgrænseværdi på 50 mgC/m
3
vil i mange tilfælde gøre det umuligt eller i
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0037.png
hvert fald meget lidt attraktivt at genvinde opløsningsmidlerne. Der var enighed om,
at genvinding af opløsningsmidler skal foretrækkes frem for forbrænding, og der blev
derfor indført en tostrenget emissionsgrænse, der giver mulighed for at vælge.
Visse undersektorer, der tidligere var henført til sektoren, optræder nu selvstændigt i
bilag III A: fremstilling af fodtøj samt træ- og plastlaminering (omtalt ovenfor under
træimprægnering). Det skyldes, at der for disse undergrupper kan fastsættes en
emissionsfaktor, dvs. emissionsbegrænsning udtrykt som emission af opløsningsmiddel
pr. produktenhed. Fordelen ved denne metode er, at kravene kan opfyldes enten ved
substitution eller bekæmpelse, og at et reduktionsprogram og tilhørende problemer
med at bestemme reduktionsresultaternes ækvivalens undgås. Værdierne blev taget fra
de regler, der gælder i UK, og som anses for stramme, men dog opnåelige.
Coil coating
Det konkluderes i Karlsruhe-rapportens undersøgelse af forslag til emissionsbe-
grænsning for coil coating, at de samlede omkostninger ved de tærskler og emis-
sionsgrænser, der er fastlagt i direktivforslagets bilag III A, er lave, fordi teknologien
allerede er installeret i de fleste virksomheder, og kravene dermed ikke skulle være
vanskelige at opfylde. Organisationen ECCA har tidligere accepteret denne opfattelse,
og reguleringen i industrien er ikke ændret siden Karlsruhe-undersøgelsen blev gen-
nemført. Sektoren har for nyligt fremlagt bemærkninger til kravet om kontinuerlig
måling af skorstensemissioner med massestrøm på mere end 10 kg/time, hvor der er
installeret bekæmpelsesudstyr. Det er en meget høj massestrøm, og hvis manglende
overholdelse af direktivforslagets emissionsgrænseværdi kan medføre potentielt høje
emissioner, er det kun rimeligt at foretage kontinuerlig overvågning.
Overfladebehandling af beviklende tråd
Oprindeligt var denne sektor grupperet i anden overfladebehandling og reguleret af
skorstensemissionsgrænser og grænser for diffus emission, men den industriorga-
nisation, der repræsenterer sektoren - Eurocable - dokumenterede over for Kommis-
sionen, at der kunne fastsættes en emissionsfaktor for sektoren, som ville være
betydeligt strengere end virkningen af emissionsgrænser. De emissionsgrænser, der
ellers ville have været anvendt (50 mgC/m
3
skorstensgrænse og 20% grænse for diffus
emission) svarer til en emissionsfaktor på ca. 19 g/kg produkt. Den nyligt indførte
regulering er betydeligt strengere end det, 10 g/kg produkt for anlæg til fremstilling
af tynde kabler, og 5 g/kg for alle andre anlæg. Forskellene mellem forskellige tråd-
dimensioner beror på, at jo mindre tråddiameter, jo større andel af vægten vil udgøres
af behandling af en konstant tykkelse, og der vil derfor blive brugt mere opløsnings-
middel i forhold til det endelige produkts vægt.
Anden overfladebehandling
Denne sektor rummer overfladebehandling under direktivforslagets anvendelsesområde,
som ikke på anden måde er omfattet af bilag III A. Den eneste kommentar, Kommis-
sionen har modtaget, var fra rumfartsindustrien, som agter at bruge undtagelses-
ordningen i medfør af direktivforslagets bilag III B, men som ikke mente, at indholdet
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0038.png
af opløsningsmidler i overfladebehandlingen var præcist angivet i ordningen. Bemærk-
ningen er taget til efterretning ved at ændre det antagne indhold af opløsningsmidler
i overfladebehandling til luftfarten fra 60% til 70% (svarende til et forhold mellem
opløsningsmiddel/tørstof på 1:2,33, i modsætning til det tidligere 1:1,5).
Overfladebehandling af læder
Kravene til læderindustrien blev ændret under forhandlingerne under hensyn til de
potentielle vanskeligheder for mellemstore virksomheder. Små anlæg fritages under
tærsklen 10 tons/år. For mellemstore anlæg er emissionsfaktoren 85 g/m
2
og 75 g/m
2
for store (forbrug over 25 tons/år). Hermed anses de særlige forhold i små og mel-
lemstore virksomheder for at være tilgodeset.
Overfladerensning
ECSA har fremsat kommentarer om direktivforslagets virkninger på anlæg, der anven-
der R40-chlorinerede opløsningsmidler til overfladerensning.
ECSA rejser spørgsmålet om begrundelsen for at indføre strammere regulering af disse
opløsningsmidler. Årsagen er, at opløsningsmidlerne er mærket med risikosætning R40
og således er potentielt kræftfremkaldende, og jo mere skadeligt stoffet er, jo
strammere bør det reguleres. ECSA henviser til epidemiologiske undersøgelser, som
man mener viser, at direktivforslaget regulerer de pågældende opløsningsmidler
urimeligt strengt. Det er dog netop for at tage højde for en sådan udvikling inden for
epidemiologien, at der er sket en sammenkædning af reguleringen og mærkning med
risikosætning R40. Hvis epidemiologiske data er tilstrækkeligt overbevisende til, at
R40 kan fjernes, vil den stramme kontrol af disse stoffer kunne ophæves.
ECSA kommenterer også de marginale omkostninger ved at nå direktivforslagets
emissionsgrænser. Man foreslår dog ikke ændringer af grænserne, snarere tilpasning
af tærsklen, med genindførelse af tærsklen i tidligere udkast på 1 kg/time, hvilket ville
hæve tærsklen fra 1 ton/år til 2 ton/år. Begrundelsen vil være, at mange anlæg i sek-
toren ville kunne nedbringe deres forbrug af opløsningsmidler til et punkt, hvor de
falder uden for direktivforslagets anvendelsesområde, blot ved at installere et op-
samlingskammer. Det skal dog bemærkes, at direktivforslagets tærskel allerede er
højere end i mange medlemsstater. Kun anlæg, der bruger over 1 ton opløsningsmidler
om året, er omfattet af direktivforslaget, og mange små virksomheder berøres således
ikke af forslaget.
Herudover medfører emissionsgrænseværdierne i direktivforslaget ikke den ekstremt
dyre løsning (etkammer, lukket), som ECSA peger på. UK DTI-undersøgelsen frem-
lægger data, der viser, at substitution med vandbaseret rensning (med 100% nedbring-
ning af emissionen af opløsningsmidler) kan gennemføres til en tredjedel af de
omkostninger, der er forbundet med lukket etkammer, for så vidt angår de anlæg, der
ville blive berørt af ECSA's forslag til ændring af tærsklen. Det skal også bemærkes,
at selv de marginale omkostninger er baseret på en omlægning af hele processen,
hvorimod det i mange tilfælde ville være mere effektivt og billigere at omlægge så
stor en del af processen til vandbaseret rensning, at anlægget ville blive fritaget helt
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0039.png
fra direktivforslagets anvendelsesområde. Den nuværende tærskel anses derfor for ri-
melig.
Den farmaceutiske
industri
Den farmaceutiske industri er ansvarlig for betydelige emissioner af opløsningsmidler.
Karlsruhe-undersøgelsen påviste emissioner fra sektoren på 60 tons/år, på højde med
de fleste andre sektorer, der omfattes af direktivforslaget. Det er et væsentligt tal, som
ganske enkelt ikke kan overses.
Under drøftelserne med industrien forstod Kommissionen imidlertid, at der var
bekymring for, om den form for emissionsbegrænsning, der skulle gælde (især
skorstenskoncentrationsgrænser) måske ikke var egnet for sektorens særlige forhold.
Typisk har en farmaceutisk virksomhed flere skorstene, hver med diskontinuerlige
emissioner. Regulering af emissionsmasse fra et bestemt anlæg, snarere end af
koncentrationen, ville være den bedste metode. Kommissionen bad derfor industrien
om i begyndelsen af juli at fremlægge en alternativ metode baseret på masse-
emissionsgrænser, eftersom Kommissionen ikke har ekspertise hertil. Indtil dato er et
sådant forslag ikke blevet fremlagt, og den erkendt mindre egnede koncentrations-
regulering har måttet bibeholdes.
Udvinding af vegetabilsk olie, raffinering affedt og olie
FEDIOL er i almindelighed tilfreds med de grænser, der er fastlagt i direktivforslagets
bilag III, men har anmodet om, at anlæg, der forbruger over 600 tons opløsnings-
middel årligt, bliver betragtet som små anlæg. Kommissionen mener ikke i øjeblikket,
at dette ønske er berettiget.
FEDOIL rejste endvidere spørgsmålet om vilkårene for små anlæg, der foretager
batchudvinding af især specialolier, og som af tekniske årsager ikke kan opfylde den
emissionsgrænseværdi, der er fastlagt for store behandlingsanlæg. Kommissionen har
accepteret industriens argument, at masseforarbejdning af eksotiske frø kræver højere
emissionsgrænse end andre processer, og har derfor hævet emissionsgrænsen for
olieudvinding fra "andre frø" (dvs. andre frø end de i bilag III anførte) fra 1,5 kg/ton
til 3 kg/ton.
3.
Hvad skal erhvervet gøre for at opfylde direktivforslagets
For så vidt angår nye anlæg, skal virksomhederne enten
anvende miljøvenlige processer, eller
bruge præparater, der kun medfører ringe forurening, eller
bruge tilgængelig kontrolteknologi.
bestemmelser?
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0040.png
Den teknik, som er nødvendig for at opfylde direktivforslagets bestemmelser, findes
allerede på markedet eller bliver efter planerne markedsført inden for de nærmeste år.
I sidstnævnte tilfælde er der fastlagt yderligere tidsfrister for overholdelse af di-
rektivforslagets krav. Bestående anlæg skal i princippet opfylde samme krav som nye
anlæg, men af hensyn til de særlige forhold i visse sektorer er der undertiden fastlagt
mindre strenge krav.
Yderligere skal alle anlæg godtgøre, at de overholder direktivforslagets grænseværdier,
og det betyder, at emissionerne skal overvåges. Overvågning af emissioner, som efter
kontrol og ved det endelige udledningspunkt er på over 10 kgC/time, skal ske kon-
tinuerligt. Overvågning af emissionen fra andre udledninger kan ske periodisk.
Rent praktisk pålægges driftslederne i anlæg, der er omfattet af direktivforslaget, føl-
gende opgaver.
under hensyn til vejledning om substitution, at vælge de reduktionsmetoder,
som egner sig bedst til det pågældende anlæg,
at gennemføre denne metode, enten i udformningsfasen eller ved ændring af
anlægget,
at kvantificere strømmen af organiske opløsningsmidler i anlægget for at
konstatere, om de overskrider tærsklen for, hvornår anlægget er omfattet af
direktivforslaget, og om fornødent påvise, at anlægget overholder de fastlagte
emissionskrav,
at vedligeholde udstyr og verificere kvaliteten af produkter, således at direk-
tivforslagets krav til stadighed opfyldes.
4.
Hvad er de sandsynlige økonomiske virkninger af direktivforslaget?
Beskæftigelsen
Foranstaltningerne vil fremme beskæftigelsen i industrisektorer, der arbejder med
design og fremstilling af miljøvenlig teknologi og produkter, og i sektorer, der kon-
trollerer, at produkter og teknologi anvendes på rette måde. Udvekslingen af oplys-
ninger om substitution vil kunne fremme indførelsen af nye metoder til kontrol med
VOC. Der er gjort alt, hvad der er muligt, for at afpasse tærskler og reguleringer i de
enkelte sektorer til anlæggenes størrelse, for således at undgå større negative virk-
ninger for beskæftigelsen i de sektorer, der er omfattet af direktivforslaget. For alle
sektorer er ekstraomkostningerne rimelige under hensyntagen til de foranstaltninger
til løsning af ozonproblemet, der kræves i andre sektorer.
Investeringer og skabelse af nye virksomheder
Direktivforslaget betyder, at bestående anlæg skal investere i ændringer af processer,
nye midler eller kontrol teknologi. Virksomhederne pålægges derfor ekstra omkost-
ninger til investeringer og drift, sammenlignet med en situation uden indgreb. Det
skønnes, at de årlige omkostninger til gennemførelse af direktivforslaget på
ca. 3-4 milliarder ECU/år fordelt på flere tusind anlæg på denne måde i praksis alle
vil blive geninvesteret. En betydelig andel af omkostningerne vil medføre yderligere
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0041.png
afsætningsmuligheder for leverandører af kontroludstyr og -teknik, samt for produ-
center af alternative produkter, og der vil således blot være tale om overførsel fra en
erhvervssektor til en anden. Denne positive virkning kan kun kvantificeres på grundlag
af en række vidt forskellige antagelser, som kun vanskeligt lader sig verificere.
Virkningerne på de virksomheder, som er direkte berørt af forslaget, er også van-
skelige at opgøre konkret. Det er muligt, at gennemførelsen af procesintegrerede
løsninger, som indvirker positivt på både emission til miljøet og effektiviteten af
processerne, vil betyde, at der kan høstes fordele af direktivets gennemførelse. Det er
også muligt, at der vil kunne høstes fordele ved at være førende på området i forhold
til anlæg i andre dele af verden, som senere vil blive mødt med lignende krav. Det må
dog ikke overses, at de afledte fordele for visse sektorers og anlægs vedkommende
ikke kan opveje omkostningerne. Virkningerne på konkurrenceevnen vil dog også nok
i dette tilfælde være beskedne sammenlignet med andre faktorer, som udgifter til ar-
bejdskraft og produktivitet.
Tidsplanen for investeringen er lagt, så den i praksis spænder over en periode på ca.
syv år med jævnt spredte investeringskrav. Det må forventes, at virksomhederne vil
dække de fleste af disse omkostninger gennem højere priser. For de fleste sektorer vil
den potentielle prisstigning dog blive meget lille, eftersom ekstraomkostningerne
generelt ligger på højst nogle fa procent af de samlede produktomkostninger. Her-
udover viser erfaringen, at industri, som i god tid investerer i ny teknologi, kan opnå
betydelige fordele som frontløbere på området. Også andre fordele kan høstes af en
begrænsning af forbruget af opløsningsmidler, f.eks. færre omkostninger til sundhed
og arbejdsmiljø, lavere forsikringspræmier for ulykker i industrien. Direktivforslaget
vil således i sig selv ikke kunne indvirke negativt på skabelsen af ny virksomhed i den
berørte sektor, og kan meget vel få positive virkninger for aktiviteten i miljøsektoren
og renere teknologi-sektoren.
Erhvervslivets konkurrenceevne
Som allerede nævnt er der gjort en stor indsats for at tilpasse reguleringen til vor
viden om, hvorledes det vil påvirke industriens konkurrenceevne. De ekstraomkost-
ninger, direktivforslaget indebærer som andel af omkostningerne i de berørte sektorer
skønnes at være lave nok til, at der kun vil være få virkninger, om nogen overhovedet,
for konkurrenceevnen, såvel lokalt, nationalt som internationalt. I betragtning af, at
miljøbeskyttelse tillægges en stadig vigtigere politisk rolle overalt i verden, vil ud-
viklingen af miljøvenlige processer og produkter tværtimod på langt sigt styrke både
de berørte sektorer og deres leverandører.
5.
Tager direktivforslaget hensyn til de særlige vilkår for små og mellemstore
virksomheder
Under de drøftelser, der er refereret ovenfor, er der i samarbejde med industri og
medlemsstater og i samråd med repræsentanter for små virksomheder blevet kortlagt
flere måder, hvorpå man kan indføre bestemmelser om særlige hensyn til vilkårene for
de små og mellemstore virksomheder. Her skal især nævnes følgende:
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0042.png
i)
der er i egnede tilfælde fastsat tærskler for gennemførelse af direktivforslaget,
således at meget små anlæg undtages fra forslagets anvendelsesområde,
i de fleste tilfælde er kravene til nye og bestående små anlæg mindre strenge
end kravene til mellemstore anlæg.
ii)
Disse bestemmelser betyder, enten at små og mellemstore virksomheder ikke er om-
fattet, eller at sådanne anlæg kun behøver at foretage mindre investeringer, som stræk-
kes over betydeligt længere tid.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0043.png
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om begrænsning af emissionen af flygtige
organiske forbindelser fra anvendelse af organiske
opløsningsmidler i visse industrielle aktiviteter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 130 S, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
(6)
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
(7)
,
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 C og i samarbejde med Europa-Par-
lamentet
(8)
, og
ud fra følgende betragtninger:
1.
I Det Europæiske Fællesskabs handlingsprogrammer på miljøområdet, der blev god-
kendt af Rådet og repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet
ved resolution af 22. november 1973
(9)
, 17. maj 1977
(10)
, 7. februar 1983
(11)
,
19. oktober 1987
(12)
og 1. februar 1993
(l3)
fremhæves betydningen af at forebygge og
nedbringe luftforureningen;
i resolutionen af 19. oktober 1987 understreges betydningen af fællesskabsaktioner,
der blandt andet koncentreres om gennemførelse afpassende standarder, der skal sikre
et højt niveau for offentlig sundhed og miljøbeskyttelse;
Fællesskabet og medlemsstaterne er parter til Protokollen til Konventionen om græn-
seoverskridende luftforurening over store afstande af 1979 vedrørende kontrol med
emissioner af flygtige organiske forbindelser med henblik på at begrænse deres græn-
seoverskridende strømme og strømme af de deraf følgende sekundære fotokemiske
2.
3.
(6)
(7)
E F T
E F T
(8)
(9)
(10)
(1,)
(12)
°
3)
Udtalelse fra Europa-Parlamentet af ... (EFT nr. ...) Rådets fælles holdning af ... og
beslutning fra Europa-Parlamentet af ...
EFTnr. C 112 af 20.12.1973, s. 1.
EFTnr. C 139 af 13.6.1977, s. 1.
EFTnr. C 46 af 17.2.1983, s. 1.
EFT nr. C 328 af 7.12.1987, s. 1.
EFTnr. C 138 af 1.2.1993, s. 1.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0044.png
oxidanter, med det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadelige
virkninger;
4.
forurening fra flygtige organiske forbindelser (VOC) i en medlemsstat vil ofte indvirke
på luft og vand i andre medlemsstater; i henhold til traktatens artikel 130 R er det
nødvendigt at gennemføre aktioner på fællesskabsplan;
anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse processer og industrielle anlæg giver
på grund af deres egenskaber anledning til emissioner af organiske forbindelser til
luften, som kan være skadelige for den offentlige sundhed og/eller bidrager til den
lokale eller grænseoverskridende dannelse af fotokemiske oxidanter i troposfærens
grænselag, hvilket igen skader naturlige ressourcer af afgørende miljømæssig og øko-
nomisk betydning og under visse eksponeringsforhold medfører skadelige virkninger
for menneskers sundhed;
de seneste års hyppige forekomster af høje ozonkoncentrationer i troposfæren har vakt
udbredt bekymring for virkningen på den offentlige sundhed og miljøet;
der er derfor behov for forebyggende indsats såvel for at beskytte den offentlige
sundhed og miljøet mod virkningerne af særligt skadelige emissioner fra anvendelse
af organiske opløsningsmidler som for at sikre borgernes ret til et rent og sundt miljø,
emissioner af organiske forbindelser kan undgås eller nedbringes i mange processer
og anlæg, fordi der er eller inden for de kommende år vil blive adgang til andre
mindre skadelige stoffer; hvis der ikke findes egnede erstatningsstoffer, bør der træffes
andre tekniske foranstaltninger for at nedbringe emissionen til miljøet, så meget som
det er økonomisk og teknisk muligt;
anvendelse af organiske opløsningsmidler og emissioner af organiske forbindelser med
de alvorligste virkninger for den offentlige sundhed bør begrænses, så meget som det
er teknisk muligt;
anlæg og processer, der er omfattet af dette direktiv, og som ikke kræver tilladelse i
henhold til fællesskabslovgivning eller national lovgivning, bør som mindstekrav regi-
streres;
organiske opløsningsmidler anvendes i mange forskellige typer anlæg og processer,
således at der - ud over de generelle krav - må fastsættes særlige krav, herunder
tærskler for størrelsen af anlæg, som er omfattet af dette direktiv;
for at nå et højt miljøbeskyttelsesniveau er det nødvendig at fastsætte og overholde
emissionsgrænser for organiske forbindelser samt passende driftsvilkår - i overens-
stemmelse med princippet om bedste tilgængelige teknologi - for visse industrielle
anlæg og processer inden for Fællesskabet, hvori der anvendes organiske opløs-
ningsmidler;
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0045.png
13.
driftslederen bør sikre, at emissionen af organiske opløsningsmidler, herunder diffus
emission, og emissionen af organiske forbindelser nedbringes; en Plan for Forvalt-
ningen af Opløsningsmidler er et vigtigt redskab til verificering af denne indsats; trods
den vejledning, som kan gives, er forvaltningsplanen ikke udviklet til et sådant stade,
at der kan opstilles en fællesskabsmetode; Kommissionen bør med henblik på udar-
bejdelse af en sådan metode i egnede tilfælde tage hensyn til udviklingen inden for
anvendelse af sådanne planer;
medlemsstaterne kan i visse tilfælde fritage en driftsleder fra at overholde emissi-
onsgrænseværdierne, fordi andre foranstaltninger, som anvendelse af produkter med
ringe eller intet indhold af opløsningsmidler, giver alternative muligheder for at nå en
tilsvarende nedbringning af emissionen;
bestående procedurer og anlæg bør tilpasses, så de inden for en passende tidsfrist over-
holder de emissionsgrænseværdier, som er fastlagt for nye anlæg og processer; tids-
fristerne skal stemme overens med tidsrammen for efterlevelse af Rådets direktiv
96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af foru-
rening
(14)
;
der bør tages passende hensyn til emissionsbegrænsende foranstaltninger, som er ved-
taget inden direktivets ikrafttræden;
af hensyn til konkurrenceevnen kan det i mange tilfælde tillades, at små og mel-
lemstore virksomheder overholder mindre strenge krav;
ved væsentlige ændringer af bestående anlæg omfattet af dette direktiv skal det væ-
sentligt ændrede udstyr i anlæggene opfylde kravene til nye anlæg;
der skal gennemføres overvågning af emissionerne, herunder anvendelse af måleteknik,
med henblik på at vurdere massekoncentrationen eller mængden af forurenende stoffer,
der må udledes til miljøet;
medlemsstaterne bør fastlægge de procedurer og træffe de foranstaltninger, der skal
anvendes i tilfælde af overskridelse af emissionsgrænserne;
medlemsstaterne bør træffe egnede foranstaltninger for at fremme udviklingen i for-
bindelse med den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at mindske emissionen
af organiske opløsningsmidler og organiske forbindelser til miljøet;
medlemsstaterne bør fremsende indberetninger til Kommissionen om gennemførelsen
af dette direktiv;
nogle medlemsstater har allerede vedtaget foranstaltninger til nedbringning af flygtige
organiske forbindelser, som måske ikke er forenelige med foranstaltningerne i dette
direktiv; alternative metoder kan gøre det muligt at opfylde direktivets mål på en mere
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
(14)
EFT nr. L 257 af 10.10.1996, s. 26.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0046.png
effektiv måde end ensartede emissionsgrænseværdier; medlemsstaterne kan derfor
fritages fra at opfylde emissionsbegrænsningen, hvis de gennemfører en National Plan,
som inden for tidsfristen for gennemførelse af direktivet medfører mindst samme
reduktion af emissionen af organiske forbindelser fra de pågældende processer og
industrielle anlæg;
24.
Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde for at sikre udveksling af op-
lysninger om gennemførelsen af direktivet og om fremskridt med hensyn til mulighe-
derne for substitution -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Formålet med dette direktiv er at forebygge eller nedbringe de direkte og indirekte virkninger
af emissionen af flygtige organiske forbindelser til miljøet,
især til luften,
og de mulige risici
for den offentlige sundhed, ved at tilvejebringe foranstaltninger og procedurer, der skal
gennemføres for de industrielle aktiviteter, der er anført i bilag I, for så vidt som de udføres
inden for de tærskelområder, der er anført i bilag III A.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
Tilladelse
procedure, hvorunder de kompetente myndigheder meddeler tilladelse til at drive hele
eller dele af et anlæg, ved hjælp af en eller flere skriftlige afgørelser.
Kompetente myndigheder
myndigheder eller organer, som i henhold til lovgivning i medlemsstaterne er an-
svarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv.
Indesluttede vilkår
anlæg, der drives på en sådan måde, at emissionen kan opsamles, og derfor ikke som
helhed er diffus.
Emission
udledning til miljøet af stoffer eller præparater fra et anlæg eller en proces.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0047.png
Diffys emission
uopsamlet emission af flygtige organiske forbindelser til luft, jord og vand, samt,
medmindre andet fremgår af bilag III, opløsningsmidler, der er indeholdt i et produkt.
Den omfatter diffus emission, som frigøres til det udendørs miljø gennem vinduer,
døre, ventilationskanaler og lignende åbninger.
Vejledende emissionsværdi
emissionsbegrænsning, som, så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, ikke bør
overskrides.
Emissionsgrænseværdi
maksimal mængde gasformige organiske forbindelser eller gruppe af gasformige
organiske forbindelser indeholdt i spildgasser fra et anlæg, som ikke må overskrides
under normale driftsvilkår. Hvis ikke andet anføres i bilag III, skal den beregnes i
forhold enten til samlet mængde organisk kulstof eller til masse af enkelte organiske
forbindelser pr. volumen spildgas, idet der antages at være standardvilkår for tem-
peratur og tryk. Gasmængder, som tilsættes spildgassen med henblik på køling eller
fortynding, indgår ikke i bestemmelsen af massekoncentrationen af det forurenende
stof i spildgassen.
Emissionskrav
type af numeriske emissionskrav bortset fra emissionsgrænseværdier, grænseværdier
for diffus emission eller vejledende værdier for diffus emission.
Grænseværdi for diffus emission
en mængde flygtige organiske forbindelser, som udledes i form af diffus emission,
som ikke må overskrides.
Vejledende værdi for diffus emission
en mængde organiske opløsningsmidler, som udledes i form af diffus emission, som,
så vidt det er teknisk og økonomisk muligt, ikke bør overskrides.
Anlæg
stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er
nævnt i bilag I. Det omfatter produktionsmaskiner og hjælpeudstyr, som er nødvendigt
for udførelse af den proces eller de processer, der finder sted på samme anlægs-
område.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0048.png
Bestëende anlæg
et anlæg, som enten er i drift, eller som er godkendt efter med lovgivning, der var
gældende inden datoen for dette direktivs gennemførelse, eller for hvilket der efter den
kompetente myndigheds opfattelse er indgivet en komplet ansøgning om godkendelse,
under forudsætning af, at anlægget sættes i drift senest et år efter dette direktivs frist
for gennemførelse.
Nyt anlæg
et anlæg, som indgiver sin første komplette ansøgning om godkendelse efter datoen
for dette direktivs vedtagelse, eller som sættes i drift mere end et år efter direktivets
vedtagelse.
Driftsleder
en fysisk eller juridisk person, der driver eller ejer anlægget, eller som efter national
lovgivning har faet overdraget den afgørende økonomisk dispositionsret med hensyn
til driften heraf.
Organisk forbindelse
forbindelser, der indeholder mindst grundstoffet kulstof og et eller flere af stofferne
brint, halogen, ilt, svovl, fosfor, silikone eller kvælstof, med undtagelse af kulilte og
uorganiske carbonater og bicarbonater.
Organisk opløsningsmiddel
flygtige organiske forbindelser, som anvendes alene eller sammen med andre agenser
og uden at undergå kemisk ændring, med henblik på at opløse råmateriale, produkter
eller affaldsmateriale, eller som anvendes som rensemiddel til opløsning af urenheder,
eller som opløsende eller dispergerende middel, eller som middel til justering af
viskositet eller overfladespænding, eller som blødgøringsmiddel, eller som konserve-
ringsmiddel. I dette direktiv anses den fraktion af creosot, som overskrider den fast-
satte tærskel for damptrykket under de pågældende anvendelsesbetingelser, som et or-
ganisk opløsningsmiddel.
Registrering
procedure fastlagt i retsakt, hvorunder driftslederen underretter den kompetente myn-
dighed om planen om at drive et anlæg eller en proces, som er omfattet af dette di-
rektiv. De kompetente myndigheder skal bekræfte modtagelsen af underretningen.
Stoffer
kemiske grundstoffer og deres forbindelser, som de forefindes naturligt eller industrielt
fremstillet, i fast eller flydende form eller i gas- eller dampform.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0049.png
Væsentlig ændring
for små anlæg: en stigning i den nominelle kapacitet på over 25%
for anlæg, der omfattes af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om inte-
greret forebyggelse og bekæmpelse af forurening: den definition, som er anført i di-
rektivet
alle andre anlæg: en stigning i den nominelle kapacitet på over 10%.
Flygtig organisk forbindelse (VOC)
organisk forbindelse, hvis damptryk ved 293,15 K er 0,01 kPa eller mere, eller med
tilsvarende flygtighed under de særlige anvendelsesforhold.
Visse tekniske udtryk er defineret i bilag II.
Artikel 3
Krav til nye anlæg
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle nye anlæg, som
ikke allerede er tilladt i henhold til direktiv 96/61/EF, bliver registreret eller godkendt med
hensyn til de aktiviteter, der henhører under det i artikel 1 anførte anvendelsesområde, inden
de tages i drift, samt at nye anlæg opfylder kravene i artikel 5-9.
Artikel 4
Krav til bestående anlæg
Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:
1)
Alle bestående anlæg, som ikke allerede er godkendt i henhold til direktiv 96/61/EF,
skal registreres eller have tilladelse inden udløbet af den første frist for efterlevelse,
jf. bilag III B.
Bestående anlæg skal opfylde kravene i artikel 5-9 senest den 30. oktober 2007.
Når et anlæg ændres væsentligt eller som følge af væsentlige ændringer falder ind
under dette direktivs anvendelsesområde for første gang, skal den del af anlægget, som
ændres væsentligt, betragtes enten som et nyt anlæg, eller som et bestående anlæg,
forudsat de samlede emissioner fra anlægget ikke overskrider de emissioner, der ville
være forekommet, hvis anlægget var blevet betragtet som et nyt anlæg.
2)
3)
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0050.png
Artikel 5
Begrænsning af emissionen
1.
Medlemsstaterne vedtager passende foranstaltninger, enten gennem specifikation af
vilkårene for tilladelse, eller for anlæg, der skal registreres, gennem bindende regler,
for at sikre at stk. 2-9 overholdes.
Alle anlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne, de grænseværdier for diffus
emission og andre emissionskrav i bilag III A, eller opfylde kravene i reduktionspro-
grammet i bilag III B. Reduktionsprogrammet fritager ikke anlæg, der udleder de i
stk. 6, 7 og 8 omhandlede stoffer, fra at overholde de deri anførte krav. Visse anlæg,
som på datoen for dette direktivs gennemførelse allerede har taget reduktionsudstyr
i brug, er fritaget fra emissionsgrænseværdierne i bilag III A, forudsat de samlede
emissioner fra anlægget ikke overskrider den emission, der ville være forekommet,
hvis alle kravene i bilag III A var opfyldt. Omfanget og arten af undtagelsen er anført
i bilag III A. For anlæg, der ikke bruger reduktionsprogrammet, skal reduktionsudstyr
installeret efter datoen for dette direktivs gennemførelse opfylde alle kravene i
bilag III A.
Anlæg, hvor der udføres to eller flere aktiviteter, som hver for sig overskrider
tærsklerne i bilag III A:
a)
b)
skal for stoffer anført i stk. 6 og 8 opfylde kravene heri for hver enkelt proces
skal for alle andre stoffer enten:
i)
ii)
opfylde kravene i stk. 2 for hver enkelt proces, eller
udlede emissioner, der samlet ikke overskrider de emissioner, der ville
være forekommet, hvis nr. i) var blevet anvendt.
2.
3.
4.
De vejledende grænser for diffus emission i bilag III A skal overholdes, så vidt det
er teknisk og økonomisk muligt.
Processer og anlæg, der ikke bruger reduktionsprogrammet i bilag III B, skal gennem-
føres under indesluttede forhold, medmindre det er teknisk og økonomisk umuligt,
samt at emissioner fra alle processer og anlæg, der er omfattet af dette direktiv, ud-
ledes på en sådan måde, at den offentlige sundhed og miljøet sikres.
Stoffer eller præparater, som på grund af deres indhold af flygtige organiske forbin-
delser klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske efter
Rådets direktiv 67/548/EØF
05)
, er mærket medrisikosætningerneR45, R46, R49, R60,
R61, skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre skadelige stoffer eller præparater.
5.
6.
(15)
EFT nr. 196 af 16.8.1967, s. 1.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0051.png
7.
For betydelige udledninger af de organiske forbindelser, der er omhandlet i stk. 6, dvs.
udledninger hvor massestrømmen af summen af forbindelser, der giver anledning til
den i stk. 6 angivne mærkning, er lig med eller højere end 10g/time, gælder en emis-
sionsgrænseværdi på 2 mg/m
3
. Emissionsgrænseværdien refererer til massesummen af
de enkelte forbindelser.
For betydelige udledninger af halogenerede organiske opløsningsmidler mærket med
risikosætning R40, dvs. udledninger hvor massestrømmen af summen af forbindelser,
der giver anledning til mærkning med R40 er lig med eller højere end lOOg/time,
gælder en emissionsgrænseværdi på 20 mg/m
3
. Emissionsgrænseværdien refererer til
massesummen af de enkelte forbindelser.
Der skal træffes de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at reducere emissioner
til det mindst mulige under opstart og nedlukning.
Når der gennemføres en risikovurdering i henhold til Rådets forordning (EØF)
nr. 793/93
(16)
eller Rådets direktiv 88/379/EØF
(17)
af de stoffer, der giver anledning til
mærkning med R40, R60 eller R61, og som er omfattet af dette direktiv, tager Kom-
missionen efter proceduren i artikel 13 hensyn til konklusionerne af risikovurderingen
og ændrer om nødvendigt bestemmelserne vedrørende disse stoffer.
Artikel 6
Substitution
8.
9.
10.
1.
Kommissionen sikrer, at der på den administrativt mest effektive måde udveksles op-
lysninger mellem medlemsstaterne og de berørte sektorer om brugen af organiske
stoffer og deres mulige erstatningsstoffer for at tage stilling til spørgsmål vedrørende
brugsegnethed, mulige miljøvirkninger, samt omkostninger og fordele ved de fore-
liggende muligheder med henblik på at vejlede om brugen af materialer med mindst
mulig potentiel virkning på luft, vand, jord, økosystemer og offentlig sundhed. Kom-
missionen offentliggør resultaterne af udvekslingen af informationer inden for hver
sektor.
Medlemsstaterne sikrer, at:
a)
der tages hensyn til den i stk. I omhandlede vejledning ved godkendelse af
anlæg, således at de materialer, som har mindst mulig potentiel virkning på
luft, vand, jord og offentlig sundhed, anvendes
den i stk. 1 omhandlede vejledning stilles til rådighed, når der er tale om
anlæg, der skal registreres.
2.
b)
(16)
(17)
EFTnr. L 84 af 5.4.1993, s. 1
EFT nr. L 187 af 16.7.1988, s. 14.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0052.png
Artikel 7
Overvågning
Medlemsstaterne fastsætter passende krav vedrørende overvågning af udledninger, herunder
målemetoder og -hyppighed, evalueringsprocedure, samt krav om, at de kompetente myn-
digheder forsynes med de data, som er nødvendige for at kontrollere, at dette direktiv over-
holdes. Emissioner fra skorstene med tilknyttet reduktionsudstyr, som på det endelige ud-
ledningspunkt udsender over 10 kg/time samlet mængde organisk kulstof (TOC) (bestemt som
glidende 8-timersgennemsnit), skal måles kontinuerligt.
Artikel 8
Verificering af overholdelsen af emissionsgrænserne
1.
Overholdelse af bestemmelserne i artikel 5, stk. 7 og 8, verificeres på grundlag af
massekoncentrationen af de enkelte organiske forbindelser. I alle andre tilfælde veri-
ficeres overholdelse på grundlag af den totale mængde organisk kulstof, der udledes.
For kontinuerlige målinger betragtes emissionsgrænseværdierne i artikel 5 og
bilag III A som overholdt, hvis:
a)
ingen af de glidende gennemsnit over 8 timers normal drift overskrider emis-
sionsgrænseværdierne
ingen af 1 -timesgennemsnittene overskrider den fastlagte emissionsgrænseværdi
med mere end en faktor 1,5.
2.
b)
Beregningen af de i første afsnit omhandlede værdier må kun bygge på de perioder,
hvor anlæggene eller processerne faktisk er i normal drift.
3.
Ved periodiske målinger skal der foretages tre aflæsninger under hver måleoperation,
som skal finde sted med højst 24 måneders mellemrum. Emissionsgrænseværdierne
i artikel 5 og bilag III A betragtes som overholdt, hvis ingen af værdierne, målt ved
gyldige stikprøvemålinger, overskrider emissionsgrænseværdien. Efter væsentlige æn-
dringer skal overholdelsen påny verificeres.
Opfyldelsen af følgende skal påvises til de kompetente myndigheders tilfredshed:
grænseværdier for diffus emission og vejledende værdier
kravene i reduktionsprogrammet i bilag III B
bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, og
emissionskrav udtrykt som emission af opløsningsmidler pr. fremstillet enhed.
4.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0053.png
Bilag IV indeholder retningslinjer vedrørende Planer for Forvaltning af Opløsnings-
midler, som kan danne grundlag for påvisning af overholdelse af disse parametre.
5.
Kommissionen foranstalter udveksling af oplysninger om brug af Planer for For-
valtning af Opløsningsmidler i medlemsstaterne baseret på data for gennemførelsen
af dette direktiv i de tre år, der følger efter datoen for direktivets gennemførelse. Ud
fra resultaterne af udvekslingen af oplysninger foretager Kommissionen efter pro-
ceduren i artikel 13 om nødvendigt ændringer af denne artikel og af bilag IV.
Artikel 9
Manglende overholdelse
1.
Med henblik på tilfælde af konstaterede overtrædelser af kravene i dette direktiv
træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til sikring af, at:
a)
driftslederen underretter den kompetente myndighed og træffer foranstaltninger
til at sikre, at kravene hurtigst muligt atter overholdes
driften af anlægget om nødvendigt forbydes.
b)
2.
Hvis målene i Den Nationale Plan ikke nås, skal medlemsstaterne sikre, at industrisek-
torer, som ikke opfylder deres tilsagn eller forpligtelser i henhold til planen, forpligtes
til at overholde den emissionsbegrænsning, der er anført i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, og
bilag III, som sikrer, at disse tilsagn eller forpligtelser overholdes, og som mindst
opfylder bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, og bilag III. Efterlevelse af disse
krav skal ske inden for samme tidsfrister, som gælder for andre anlæg af samme type,
eller senest to år efter, at den manglende efterlevelse er fastslået, idet den længste af
disse to frister finder anvendelse.
Artikel 10
Informationssystemer og indberetning
1.
Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om gennemførelsen
af dette direktiv som led i en sektorspecifik rapport, der også omfatter andre relevante
fællesskabsdirektiver. Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en
formular, som Kommissionen udformer efter proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv
91/692/EØF
(18)
. Spørgeskemaet eller formularen sendes til medlemsstaterne seks må-
neder før starten på den periode, som rapporten dækker. Rapporten sendes til Kom-
missionen senest ni måneder efter udløbet af den treårs periode, som den dækker.
Medlemsstaterne offentliggør indberetningerne, samtidigt med at de fremsendes til
Kommissionen, j f dog artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 90/313/EØF
(19)
. Den første ind-
beretning skal dække perioden 2000 til 2003.
(18)
(19)
EFTnr. L 377 af 31.12.1991, s. 48.
EFT nr. L 158 af 23.6 1996, s. 56.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0054.png
2.
De oplysninger, der indberettes i henhold til stk. 1, skal navnlig omfatte:
a)
b)
oplysninger om tilladelser og registrering i henhold til dette direktiv
oplysninger om graden af overholdelse af kravene i artikel 5, stk. 2, 3 og 4,
og i bilag III, eller kravene i artikel 12
overholdelse af kravene i artikel 5, stk. 6 og 8.
Artikel 11
Offentlig adgang til oplysninger
c)
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ansøgninger om
tilladelse til nye anlæg eller væsentlige ændringer i en passende tidsperiode stilles til
rådighed for offentligheden, som kan fremsætte kommentarer hertil, inden den kom-
petente myndighed træffer sin afgørelse, jf. i øvrigt direktiv 90/313/EØF. Med for-
behold af bestemmelserne i direktiv 96/61/EF stilles der ikke krav med hensyn til den
form, hvori oplysningerne skal stilles til rådighed for offentligheden.
Den kompetente myndigheds afgørelse, ledsaget af mindst en genpart af tilladelsen og
eventuelle senere ajourføringer af denne, skal ligeledes stilles til rådighed for offent-
ligheden.
For anlæg, der registreres, skal registeret og de generelle regler herom stilles til rå-
dighed for offentligheden.
2.
De resultater af emissionsovervagningen ifølge vilkårene for tilladelse eller registrering
i henhold til artikel 7, som den kompetente myndighed ligger inde med, skal også
stilles til rådighed for offentligheden.
Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2 og 3,
i direktiv 90/313/EØF vedrørende de begrundelser, hvormed offentlige myndigheder
kan afvise at stille oplysninger til rådighed for offentligheden, herunder forretnings-
og fabrikshemmeligheder.
Artikel 12
Nationale Planer
3.
1.
Medlemsstaterne kan udarbejde og gennemføre nationale planer om reduktion af emis-
sionen fra de processer og industrielle anlæg, der er omfattet af artikel 1. Planerne skal
føre til en reduktion af den årlige emission af flygtige organiske forbindelser fra
anlæg, der omfattes af dette direktiv, af mindst samme størrelsesorden, som ville være
opnået den 30. oktober 2007 ved anvendelse af emissionsgrænserne i artikel 5, stk. 2,
3 og 4, samt bilag III.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0055.png
Medlemsstater, der udarbejder og gennemfører nationale planer, er undtaget fra kravet
om gennemførelse af de emissionsgrænseværdier, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2, 3
og 4, samt bilag III.
2.
Planen skal omfatte en fortegnelse over retslige foranstaltninger, der er truffet eller vil
blive truffet for at sikre, at de mål, der er anført i stk. 1, nås, herunder oplysninger om
den foreslåede mekanisme til overvågning af planen. Den skal endvidere indeholde
bindende foreløbige reduktionsmål, som kan danne grundlag for en vurdering af
fremskridt med hensyn til opfyldelsen af målene.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en genpart af planen inden datoen for dette
direktivs gennemførelse. Planen skal ledsages af tilstrækkeligt baggrundsmateriale til,
at det kan verificeres, at målet i stk. 1 kan nås, herunder enhver dokumentation, som
Kommissionen måtte anmode om.
Medlemsstaterne udpeger en national myndighed med ansvar for indsamling og eva-
luering af de oplysninger, der er anført i stk. 3, samt for gennemførelse af den natio-
nale plan.
Hvis Kommissionen under gennemgang af planen eller behandling af de statusrap-
porter, medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 10, ikke er overbevist om, at
resultaterne af programmet kan nås inden for den fastsatte frist, underretter den med-
lemsstaten og det i artikel 13 omhandlede udvalg om sin opfattelse samt om bag-
grunden herfor. Kommissionen foretager denne underretning inden seks måneder efter
modtagelse af planen eller rapporten. Medlemsstaten underretter derefter inden for
tre måneder Kommissionen om de korrigerende foranstaltninger, den vil træffe for at
sikre, at målene nås.
For så vidt angår den oprindelige plan, er medlemsstaterne, såfremt Kommissionen
inden for seks måneder efter modtagelsen af underretningen om korrigerende foran-
staltninger, fastslår, at foranstaltningerne ikke er tilstrækkelige til at sikre, at planens
målsætning nås inden for den fastsatte frist, forpligtet til at opfylde kravene i artikel 5,
stk. 2, 3 og 4, samt bilag III inden for den frist, der i dette direktiv er fastsat for be-
stående anlæg, og for nye anlæg inden for 12 måneder efter Kommissionens afgørelse.
Artikel 13
Rådgivende udvalg
1.
Kommissionen bistås af det udvalg, som er oprettet i medfør af artikel 19, stk. 1, i
direktiv 96/61/EF, i det følgende benævnt "udvalget", idet udvalget følger proceduren
for rådgivende udvalg.
Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der
skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som for-
manden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster,
i givet fald ved afstemning.
3.
4.
5.
6.
2.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0056.png
Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at an-
mode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen
Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter ud-
valget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.
Artikel 14
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal gælde for overtrædelse af nationale
bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger
til håndhævelse heraf. Sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen
og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestem-
melser senest den dato, der er anført i artikel 15, og meddeler snarest muligt eventuelle senere
ændringer heraf.
Artikel 15
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1999. De underretter straks Kommissionen
herom.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde
en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelse ledsages af en sådan hen-
visning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 16
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fæl-
lesskabers Officielle Tidende.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0057.png
Artikel 17
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0058.png
BILAG I
ANVENDELSESOMRÅDE
Kategorier af industrielle aktiviteter, der er omfattet af artikel 1. Hver af aktiviteterne omfatter
rensning af procesudstyr, men ikke rensning af emner.
Påføring af klæbestoffer
processer, hvorunder klæbestoffer påføres en overflade, med undtagelse af påføring
af klæbestof og laminering i forbindelse med grafiske processer.
Lakering
processer til enkelt påføring eller flere påføringer af kontinuert lag på:
følgende køretøjer:
nye biler, defineret som køretøjer i kategori Ml i direktiv 70/156/EØF,
og kategori NI, for så vidt de behandles i samme anlæg som køretøjer
i kategori Ml
førerhuse til lastvogne, defineret som førerens kabine, og alle integre-
rede indretninger til teknisk udstyr, i køretøjer af kategori N2 og N3 i
direktiv 70/156/EØF
varevogne og lastvogne, defineret som køretøjer i kategorierne N1, N2,
N3 i direktiv 70/156/EØF, med undtagelse af førerhuse til lastvogne
busser, defineret som køretøjer i kategorierne M2 og M3 i direktiv
70/156/EØF
metal- og plastoverflader
træoverflader
tekstil, stof, film og papiroverflader
læder.
Processerne omfatter ikke overfladebehandling af substrater med metaller ved elektroforese
og kemisk sprøjtning. Hvis behandlingsprocessen omfatter et trin, hvor den pågældende artikel
trykkes, anses trykningen som en del af lakeringen. Trykning som særskilt proces er ikke
omfattet.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0059.png
Coil coating
processer, hvor coiled stål, rustfri stål, overfladebehandlet stål, kobberlegeringer eller
aluminiumstrimmel påføres enten filmdannende lag eller laminat i en kontinuert pro-
ces.
Omdannelse af naturligt eller syntetisk gummi
blanding, formaling, opblanding, kalandrering, ekstrusion og vulkanisering af naturlig
eller syntetisk gummi og andre hjælpeoperationer til omdannelse af naturlig eller syn-
tetisk gummi til færdigt produkt.
Kemisk rensning
processer med brug af flygtige organiske forbindelse til fjernelse af urenheder fra
følgende færdige forbrugsvarer: pelse, læder, ruskind, tekstiler eller andre genstande
fremstillet af fibre.
Imprægnering af træoverflader
processer, hvorunder der tilføres konserveringsmiddel til træ.
Fremstilling af midler til overfladebehandling, lakker, trykfarve og klæbemidler
fremstilling af ovennævnte færdige produkter og af mellemprodukter på samme anlæg,
ved blanding af farvestoffer, harpiks og klæbematerialer med organiske opløsnings-
midler eller andre bærere, herunder dispergering og forspredning, justering af visko-
sitet og farve, samt påfyldning af det færdige produkt i beholder.
Fremstilling af farmaceutiske produkter
kemisk syntese, gæring, ekstraktion, formulering og færdiggørelse af farmaceutiske
produkter eller mellemprodukter.
Trykning (grafisk industri)
reproduktion af tekster/og eller billeder, hvorunder trykfarve under anvendelse af
billedbærer overføres til en hvilken som helst overflade, herunder tilknyttede teknikker
til lakering, overfladebehandling og laminering. Direktivet omfatter kun følgende un-
derprocesser:
flexografi - trykproces med billedbærer af gummi eller elastiske polymerer, hvor
trykfarven ligger over de trykfri områder, og under anvendelse af flydende trykfarve,
som tørrer ved fordampning
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0060.png
heatset web offset - web-baseret trykproces med billedbærer, hvor områder med og
uden tryk ligger på samme plan; web-baseret betyder, at materialet, der skal påføres
tryk, føres ind i maskinen fra en banee, i modsætning til enkeltark. Det trykfri område
behandles, så det tiltrækker vand og skyr trykfarve. Trykområdet behandles, så det
modtager og overfører trykfarve til den overflade, der skal påføres tryk. Fordampning
sker i en ovn, hvori varm luft blæses hen over papirbanen
laminering i tilknytning til trykprocessen - sammenklæbning af to eller flere bøjelige
materialer, så der frembringes laminater
dybtryk af publikationer - fototryk til trykpapir til blade, brochurer, kataloger eller
lignende publikationer, under anvendelse af toluen-baseret trykfarve
rotogravure - trykproces med anvendelse af cylindrisk billedbærer, hvor trykområdet
ligger under området, der ikke skal påføres tryk, med anvendelse af trykfarve, som
tørrer ved fordampning. Fordybningerne fyldes med trykfarve, og overskudsfarve ren-
ses af trykfri områder, inden overfladen, der skal påføres tryk, bringes i kontakt med
cylinderen og løfter trykfarven fra fordybningerne
serigrafi - web-baseret trykproces, hvor trykfarve påføres overfladen, der skal påføres
tryk, ved passage gennem en porøs ramme, hvor trykområdet er frit og det trykfri
område er lukket af, under anvendelse af flydende trykfarve, som tørrer udelukkende
ved fordampning. Web-baseret betyder, at materialet, der skal trykkes, føres til ma-
skinen fra en bane og ikke i enkeltark
limning - proces, hvor lak eller klæber ansmøres et bøjeligt materiale med henblik på
forsegling af emballage.
Overfladerensning
processer, bortset fra kemisk rensning, med anvendelse af organiske opløsningsmidler
til fjernelse af urenheder fra materialers overflade, herunder affedtning. Renseprocesser
bestående af mere end ét trin før eller efter eventuelle andre procestrin anses som én
overfladerensningsproces. Processen vedrører rensning af emner, ikke rensning af
procesudstyr.
Ekstraktion af vegetabilsk olie og raffinering af fedt og vegetabilsk olie
ekstraktion af vegetabilsk olie fra frø og andet vegetabilsk materiale, forarbejdning af
tørre rester til fremstilling af foder, rensning affedt og vegetabilsk olie hidrørende fra
frø, vegetabilsk materiale og/eller animalsk materiale.
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0061.png
Autoreparation og -lakering
(20)
processer til lakering af køretøjer bestemt til færdsel på vej, som defineret i direktiv
70/156/EØF, eller dele heraf, som gennemføres som del af reparationsarbejde, ved-
ligeholdelse eller dekorering uden for bilfabrikkerne, og overfladebehandling af kø-
retøjer med efterbehandlingsmaterialer, som ikke foretages i tilknytning til den op-
rindelige fremstillingsproces.
Overfladebehandling af beviklende tråd
lakering af metalliske ledere, som anvendes til bevikling af spoler i bl.a. transformere
og motorer.
Træ- og plastlaminering
sammenføjning af træ og/eller plast til fremstilling af laminat.
(20)
Kommissionen skal overveje, hvilke metoder der kan anvendes til regulering af denne
sektor ved hjælp af kontrol med de produkter, der anvendes, og kan eventuelt efter-
følgende fjerne sektoren fra direktivforslagets anvendelsesområde med henblik på at
foretage anden regulering.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0062.png
BILAG II
TEKNISKE DEFINITIONER
I dette direktiv forstås ved:
Klæbemiddel
præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder orga-
niske opløsningsmidler som er nødvendige for dets rette anvendelse, som anvendes til
at sammenføje enkeltdele af en fremstillet artikel.
Halogenerede organiske opløsningsmidler
et organisk opløsningsmiddel, der indeholder mindst et halogenatom pr. molekyle.
Overfladebehandlingsmiddel
præparater, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder orga-
niske opløsningsmidler som er nødvendige for dens rette udførelse, som anvendes til
at opnå dekorative, beskyttende eller andre funktionelle virkninger på en overflade.
Forbrug
det samlede input af organiske opløsningsmidler i et anlæg eller en proces pr. kalen-
derår eller anden 12-måneders periode, minus eventuelle organiske forbindelser, som
genvindes med henblik på genbrug.
Trykfarve
præparat, herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder de
organiske opløsningsmidler der er nødvendige for dens rette anvendelse, som anvendes
i en trykproces for at trykke tekst eller billeder på en overflade.
Glidende 8-timersgennemsnit
beregning en gang i timen af det aritmetiske gennemsnit af alle gyldige aflæsninger
foretaget i den forudgående 8-timers periode under normale driftsvilkår og beregnet
efter hver 8-timers periode under normale driftsvilkår.
Nominel kapacitet
maksimal masse af organiske opløsningsmidler, der anvendes i et anlæg som gennem-
snit over en dag, hvis anlægget drives under normale driftsvilkår ved designoutput.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0063.png
Normal drift
driftsperioder i et anlæg eller en proces, med undtagelse af opstart og afslutning samt
vedligeholdelse af udstyr.
Præparat
blandinger eller opløsninger af to eller flere stoffer.
Genbrug af organiske opløsningsmidler
anvendelse af organiske opløsningsmidler, der er genvundet fra et anlæg, med henblik
på teknisk eller erhvervsmæssig anvendelse, herunder som brændstof, for så vidt som
den kompetente myndighed får tilfredsstillende dokumentation herfor, med undtagelse
af behandling af genvundne organiske opløsningsmidler som affald.
Standardvilkår
en temperatur på 273,15 Kelvin og et tryk på 101,3 kPa.
Qpsfart og nedlukning
operationer, hvorunder en proces, udstyrsdel eller beholder tages ud af eller sættes i
drift eller tages ud af tomgang. Regelmæssigt oscillerende procesfaser anses ikke som
opstart eller afslutning.
Lille anlæg
anlæg, som henhører under punkt 6, 11 eller 12 i bilag III A, eller under de laveste
tærskelområder i punkt 1, 3, 4, 5, 8, 10, 13, 16 eller 18 i bilag III A.
Lak
gennemsigtigt overfladelag.
Spildgasser
endelig gasformig udledning, som indeholder organiske forbindelser eller andre
forurenende stoffer, fra røgkanal, skorsten eller kontrol udstyr til luften. De volume-
triske strømningshastigheder udtrykkes i <m
3
/time> ved standardvilkår.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0064.png
BILAG IU A
TÆRSKLER OG EMISSIONSBEGRÆNSNING
Proces
(forbrugstærskel
t/år)
Tærskel
(forbrugstærskel
t/år)
Em.-grænse
(mgC/m< )
Em.-grænse
diffus/total
* (% af input)
Ny
Bestå.
Særlige bestemmelser
1
Heatset web offset-
tryk
15-25
>25
100
20
30'
'Opl.middelrest i færdigt
produkt medregnes ikke
under diffus emission.
Vejledende værdi
15
2
Rotogravure af
publikationer
(>25)
Anden rotogravure,
flexografi,
rotalionsskærmtryk,
laminering eller
lakering (>15)
Overfladerensning
1
(>1)
>25
75
10
3
15-25
>25
100
100
20'
20
l
'Vejledende værdi
4
1-5
>5
20*
20*
15
10
'Brug af forbindelser anført
i artikel 5, stk. 5 og 7.
2
Grænse refererer til masse
af forbindelser i mg/m
3
og
ikke til total kulstof.
Hvis gcnnemsnitsindhold
af dichloromethan i alle
rensemidler i en 12-md.-
pcriode er >50 vægt-
procent, gælder en
emissionsgrænse på 50
(l)Anlæg, som godtgør
over for kompetent
myndighed, at det
gennemsnitlige indhold af
opl-midler i alle anvendte
produkter ikke overskrider
30 vægtprocent, er
undtaget fra disse værdier
5
Anden
overfladerensning
(>2)
2-10
•10
75'
75
1
20
1
15
1
6
Lakering af
køretøjer (<-'15) og
reparation
Coil coating (>25)
50
25
7
50'
5
10
'For anlæg, der anvender
nitrogenerede
opløsningsmidler med
genvinding og genbrug af
opløsningsmidler, er
emissionsgrænsen 150
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0065.png
g
Anden overflade-
behandling, her-
under af metal,
plast, tekstil, film
og papir (>5)
5-15
15
100'
50/75
2
'
3
25
20
'Emissionsgrænse for
overfladebehandling og
tørring under indeslutning.
2
Første værdi gælder for
tørring, anden værdi for
overfladebehandling.
Processerne antages at
foregå under indeslutning.
3
For anlæg, der bruger
nitrogenerede
opløsningsmidler med
genvinding og genbrug af
opløsningsmidler, er
emissionsgrænsen for
overfladebehandling og
tørring tilsammen 150
'Anvendes i anlæg med
gennemsnitlig tråddiame-
ter </- 0.1 mm.
2
Gældcr for alle andre
anlæg. Emissionsgrænser
udtrykkes i gram opl-
middel, som udsendes
pr. kg fremstillet produkt.
9
Behandling af
bevikl, tråd (>5)
10 g/kg'
5 g/kg
2
10
Overfladebehand-
ling af træ (>15)
15-25
>25
100'
50/75
2
25
20
'Emissionsgrænse gælder
for overfladebehandling og
tørring under indeslutning.
2
Første værdi gælder for
tørring, anden for
overfladebehandling.
Processerne antages at
foregå under indeslutning
'Udtrykt som masse
opl.middel, der udsendes
pr. kg renset produkt.
'Emissionsgrænsen i
artikel 5, stk. 7, gælder
ikke for denne sektor
'Gælder ikke for
imprægnering med creosot.
'Udtrykt i masse opløs-
ningsmiddel pr. m
3
behandlet tømmer. Ved
valg af denne metode
gælder skorstensemissions-
grænsen ikke
rjnissionsgrænscr
udtrykkes i gram
opløsningsmiddel, der
udledes pr. kvadratmeter
fremstillet produkt
Emissionsgrænser
udtrykkes i gram
opløsningsmiddel, der
udledes pr. sæt fodtøj
Emissionsgrænse udtrykkes
i gram opløsningsmiddel,
der udledes pr. kvadrat-
meter fremstillet produkt
11
Kemisk rensning
20 g/kg" '•'
12
Træimprægnering
(>25)
100'
45
eller
11 kg/m' **
13
Overfladebehand-
ling af læder (>10)
10-25
-25
85 g/m
2
"
75 g/m
2
*
14
Fremstilling af
fodtøj (>5)
20 g pr. par '
15
Træ- og plast-
laminering (>5)
30 g/m
2
*
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0066.png
16
Overfladebehand-
ling med klæbe-
midler (>5)
5-15
>15
50'
50'
25
20
'Hvis der anvendes
genvinding og genbrug af
opl.-middel, er emissions-
grænsen 150
'Anlæg, der når totale
emissionsgrænser på
henholdsvis 5 og 3, er
undtaget fra den relevante
emissionsgrænse.Grænsen
for difus emission gælder
ikke for opløsningsmidler,
der sælges som bestanddel
i et overfladebehandlings-
middel i en forseglet
beholder.
17
Fremstilling af
midler til overflade-
behandling, lakker,
trykfarve og
klæbemidler (>100)
100-1000
>1000
150
150
5'
3'
18
Gummiforar-
bejdning
(>10)
10-15
>15
20'
20'
30
25
'Ved anvendelse af
genvinding og genbrug af
opløsningsmidler er
emissionsgrænsen 150
'Gælder for udvinding af
olie fra det pågældende
materiale.
'Gælder for al neddeling,
med undtagelse af
afkogning af gummi fra
olien.
3
Gælder for fjernelse af
gummi.
19
Udvinding af
vegetabilsk olie
(>10)
Oliven
- 2,5 kg/ton' *
amerikansk olie
- 3,0 kg/ton
rapsfrø
- 1,0 kg/ton
solsikkefrø
- 1,0 kg/ton
sojabønne (normal
fomialing)
- 0,8 kg/ton
sojabønne (hvide
flager)
- 1,2 kg/ton
andre frø
- 3 kg/ton
1,5 kg/ton
2
*
4 kg/ton
3
*
20'
5
15
20
Fremstilling af
farmaceutiske
produkter (>50)
'Ved anvendelse af
genvinding og genbrug af
opløsningsmidler er
grænsen 150
* Emissionskrav i denne kolonne, som er mærket med \ er produktbaserede emissionskrav for total emission,
herunder opløsningsmidler, der anvendes til rensning af procesudstyr, beregnet som arsgennemsnit. Kravene
refererer i øvrigt blot til diffus emission.
Undtagelse fra artikel
5,
stk.
2
Anlæg, som i overensstemmelse med ovenstående tabel overholder emissionsgrænserne på
75 mgC/m
3
eller 100 mgC/m
3
, og som anvender bestående kontroludstyr, der overholder en
emissionsgrænseværdi på 150 mgC/m
4
og er sat i drift i 1994 eller senere, er undtaget fra
emissionsgrænseværdierne i tabellen, forudsat anlæggets samlede emission ikke overstiger
den, der ville være forekommet, hvis kravene i tabellen var opfyldt.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0067.png
Lakering af køretøjer
Emissionsgrænserne udtrykkes i gram opløsningsmiddel, der udledes, i forhold til produktets
overfladeareal i kvadratmeter.
Overfladearealet af produkter anført i nedenstående tabel defineres således:
overfladearealet beregnet ud fra den samlede overflade, der skal behandles ved
elektroforese, og overfladearealet af eventuelle dele, som tilføjes i efterfølgende faser
af behandlingsprocessen, og som gennemgår samme overfladebehandlinger som dem,
der anvendes på selve produktet, eller det samlede overfladeareal af produktet, der
behandles i anlægget.
Overfladen af det areal, der skal behandles ved elektroforese, beregnes ved hjælp af følgende
formel:
2 x produktets samlede vægt
metalpladens gennemsnitlig tykkelse x massefylde
Denne metode anvendes også for andre behandlede dele fremstillet af plade.
Computerstøttet design (CAD) eller andre tilsvarende metoder anvendes til beregning af
overfladearealet af andre tilføjede dele, eller af det samlede overfladeareal, som behandles i
anlægget.
Den samlede emissionsgrænse i nedenstående tabel refererer til alle procesfaser, som udføres
i samme anlæg, fra elektroforetisk behandling eller anden overfladebehandling, frem til
slutbehandling med voks og polering af toplag, samt opløsningsmiddel, der anvendes ved
rensning af procesudstyr. Grænsen udtrykkes som massesum af organiske forbindelser pr. m
2
af det behandlede produkts samlede overfladeareal.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0068.png
Proces (tærskel for
forbrug t/år)
Produktionstærskel (refererer
til årlig produktion af
behandlede emner)
>5000
<5000 selvbærende eller
>3500 chassis
<5000
>5000
<2500
>2500
<500
>500
Emissionsgrænse
total (g/m
2
)
Nye
45
90
65
55
90
70
210
150
Bestående
60
90
85
75
120
90
290
225
Lakering af nye
køretøjer (>15)
Nye førerhuse til
lastvogne (>15)
Nye varevogne og
lastvogne (>15)
Nye busser (>15)
Anlæg til lakering af køretøjer, som ligger under tærsklen for forbrug af opløsningsmidler i
tabellen, skal opfylde kravene for reparation af køretøjer i bilag III A.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0069.png
BILAG ID B
1.
Principper
Formålet med reduktionsprogrammet er at gøre det muligt gennem andre midler at nå emis-
sionsbegrænsninger svarende til dem, der ville være opnået under anvendelse af grænseværdi-
erne. Ved udformningen af planen skal følgende forhold inddrages:
(i)
hvis alternative stoffer, som indeholder ringe mængder af eller ingen opløsningsmidler,
er under udvikling, skal driftslederen have forlænget tidsfristen for gennemførelse af
sine programmer for emissionsbegrænsningen,
referencepunktet for emissionsbegrænsninger skal så nøjagtigt som muligt svare til den
emission, som ville være forekommet, hvis der ikke var gennemført begrænsnings-
aktioner.Følgende program gælder for anlæg, for hvilke et konstant tørstofindhold i
produktet kan antages og bruges til fastlæggelse af referencepunktet for emissions-
begrænsningen. Hvis metoden ikke er anvendelig, kan den kompetente myndighed
igangsætte alternative undtagelsesprogrammer, som efter dens vurdering opfylder de
her anførte principper.
Praksis
Driftslederen fremsender et program for emissionsbegrænsningen, som især redegør
for faldet i det gennemsnitlige indhold af opløsningsmiddel i det samlede input
og/eller den øgede effektivitet i anvendelsen af tørstoffer, som kræves for at opnå en
begrænsning af den samlede emission fra anlægget til en given procentdel af den
årlige referenceemission, kaldet målemissionen. Det skal ske inden for følgende
tidsramme:
(ii)
2.
(i)
Tidsperiode
Nye anlæg
inden 30.10.2001
inden 30.10.2004
Bestående anlæg
inden 30.10.2005
inden 30.10.2007
Maksimalt tilladt total årlig
målemission * 1,5
målemission
(ii)
Den årlige referenceemission beregnes på følgende måde:
(a)
Der foretages en bestemmelse af den samlede masse af tørstoffer i mængden
af overfladebehandlingsmiddel og/eller trykfarve, lak eller klæbemiddel, der
forbruges pr. år.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440948_0070.png
(b)
Den årlige referenceemission beregnes ved at multiplicere massen under (a)
med den relevante faktor fra nedenstående tabel. De kompetente myndigheder
kan tilpasse faktorerne til de enkelte anlæg, så de afspejler påvist en effek-
tivitetsstigning i anvendelsen af tørstoffer:
Proces
Rotogravure, flexografi, laminering som del
af trykning, lakering som del af trykning,
overfladebehandling af træ,
overfladebehandling af tekstiler, stof, film
eller papir, overfladebehandling med
klæbemiddel
Coil coating, reparation af køretøjer
Overfladebehandling af levnedsmidler,
overfladebehandling inden for rumfart
Anden overfladebehandling og
rotati onsskærmtryk
Multiplikationsfaktor ti