PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1997
KOM (1997) 0644
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 08.12.1997

KOM(97) 644 endelig udg.

97/0335 (SYN)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske

forskrifter for fartøjer på indre vandveje

(forelagt af Kommissionen)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

.-1

OL-

BEGRUNDELSE

A. FORORD

1. I direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 er fastlagt harmoniserede tekniske forskrifter for

fartøjer på indre vandveje. Hovedformålet med nærværende forslag er at tilpasse direktiv

82/714/EØF til den tekniske udvikling for at højne sikkerheden og fremme transport ad indre

vandveje, som er en meget miljøvenlig transportform.

B. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

2. Fartøjer til sejlads på indre vandveje er i øjeblikket underlagt forskellige ordninger hvad angår

tekniske forskrifter. Disse er fastlagt ved følgende:

- Det reviderede regulativ om inspektion af sejlads på Rhinen af 1. januar 1995, herefter

betegnet "Rhinregulativet", som vedtaget af Den Centrale Kommission for Sejlads på

Rhinen (Central Commission for Navigation on the Rhine, CCNR). Regulativet gælder for

fartøjer, som sejler på vandveje omfattet af den reviderede konvention for sejlads på Rhinen

(Mannheim-konventionen) af 1868;

- Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982. De tekniske forskrifter i bilag II til dette

direktiv finder anvendelse på andre vandveje i Fællesskabet end Rhinen, men i direktivet

indgår Rhinregulativet for så vidt angår Rhinen;

- anbefalingerne fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (ECE) om (ensartede)

tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje (bilag til Resolution nr. 17, rev.,

af 14. oktober 1981).

3. Ud over forskellene i det geografiske område, som disse bestemmelser omfatter, afviger de også

med hensyn til retskraft. Regulativet om inspektion af sejlads på Rhinen finder anvendelse på det

område, der omfattes af Mannheim-konventionen, og er bindende for de stater, der har undertegnet

den (Belgien, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Schweiz). Rådets direktiv er selvfølgelig

bindende for EU's medlemsstater og skal gennemføres i den nationale lovgivning. Dog kan

medlemsstater med indre vandveje, der ikke står i forbindelse med det internationale netværk,

undtage fartøjer på disse vandveje fra anvendelsen af direktivet i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a.

Det internationale netværks udstrækning er begrænset til seks medlemsstater - Østrig, Belgien,

Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Nederlandene. Anbefalingerne fra FN's Økonomiske

Kommission for Europa (ECE) om (ensartede) tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre

vandveje som angivet i bilaget til resolution nr. 17 fra hovedarbejdsgruppen for transport ad indre

vandveje er derimod ikke bindende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Førnævnte tre instrumenter er desuden forskellige med hensyn til det tekniske niveau, de

foreskriver, samt deres anvendelsesområde. Rhinregulativet af 1995 repræsenterer de mest

tidssvarende tekniske forskrifter og omfatter et bredere udsnit af fartøjer end direktiv 82/714/EØF.

Det store flertal af nye fartøjer, der tages i brug i Fællesskabet i dag, er således bygget og udstyret i

henhold til Rhinregulativet. De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 82/714/EØF er imidlertid

baseret på de regler for sejlads på Rhinen, som var i kraft i 1982. ECE's anbefalinger for tekniske

forskrifter (bilag til resolution nr. 17, rev. af 14. oktober 1981) er ligeledes baseret på de gamle

Rhinregler og også forældede. Det er baggrunden for, at man i ECE drøfter en tilpasning af bilaget

til Resolution nr. 17 med henblik på at bringe det på linje med Rhinregulativet af 1995.

5. Den nuværende situation kan sammenfattes således, er der et kerneområde, som udgøres af

Rhinen, hvor de mest tidssvarende bestemmelser af teknisk og sikkerhedsmæssig art er i kraft.

Omkring dette er der et sekundært område, som udgøres af de andre vandveje i de seks berørte

EU-medlemsstater, og hvor forskrifterne i bilag II til 1982-direktivet gælder, samt et tredje område

uden for EU, hvor ECE-anbefalingerne kan gennemføres af de europæiske lande, der ikke er

medlem af EU. Resultatet er, at skønt der findes et internationalt net af vandveje, som omfatter de

seks medlemsstater og efter bygningen af Rhinen-Main-Donau kanalen i 1992 forbinder Sortehavet

med Nordsøen, er der ingen fælles standard for fartøjer, som opererer inden for dette netværk. Selv

inden for selve EU gælder to forskellige sæt tekniske bestemmelser.

6. Der er derfor tvingende behov for ajourføring af de tekniske forskrifter i direktiv 82/714/EØF,

ikke bare fordi de er ved at være forældede. Det er logisk, at denne proces får form af en revision af

de tekniske bestemmelser på linje med det seneste Rhinregulativ, ikke kun fordi de repræsenterer de

mest tidssvarende sikkerhedsstandarder, som også har bevist deres værdi i praksis, men også fordi

det er dennefremgangsmåde,der anvendes af FN-ECE. Revision af bilagene vil imidlertid ikke i sig

selv være tilstrækkelig, hvilketfremgåraf redegørelsen i del E.

C. BEGRUNDELSE AF FORSLAGET UD FRA NÆRHEDSPRINCIPPET

(a)

Hvilke formål har den påtænkte handling, set i lyset af EU's forpligtelser?

7. Forpligtelserne er at garantere det højeste sikkerhedsniveau i indenlandsk skibsfart og etablere et

enhedsmarked for transport ad indre vandveje gennem indførelse af fælles tekniske standarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b)

Hører den påtænkte handling under EU's enekompetence, eller er der tale om en

kompetence, som EU deler med medlemsstaterne?

8. Forslaget forelægges på grundlag af traktatens artikel 75, stk. 1, og kompetencen deles med

medlemsstaterne.

(c)

Hvad er spørgsmålets EU-dimension (f.eks. hvor mange medlemsstater herøres heraf, og

hvorledes er spørgsmålet hidtil blevet behandlet)!

9. Direktiv 82/714/EØF er rettet til alle medlemsstater, men som nævnt kan medlemsstaterne gøre

undtagelse for bestemmelserne for fartøjer på de vandveje, der ikke har forbindelse til det

europæiske internationale vandvejsnet. Den foreslåede revision af direktivet vil ikke ændre noget

herved.

(d) Hvilke handlingsmidler står til rådighedfor Fællesskabet?

10. Ikke relevant - forslaget omhandler revision af et bestående direktiv.

(e) Hvilke yderligere konkrete fordele er forbundet med den handling, EU påtænker, og hvad vil

omkostningerne være ved at forholde sig passiv?

11. Tiltaget vil øge sikkerheden ved transport ad indre vandveje, bevirke, at der kun bliver ét sæt

tekniske bestemmelser for fartøjer på indre vandveje i EU, og endelig bidrage til paneuropæisk

harmonisering. Dette vilfremmetransporten ad indre vandveje og dermed medvirke til omlægning

af transporten til fordel for denne transportform og til mindskelse af i de samlede skadevirkninger

på miljøet som følge af transportaktiviteter. Omkostningerne ved passivitet vil være et voksende

skel mellem de ordninger, der er i kraft for Fællesskabets indre vandveje, og deraf følgende

opsplitning af markedet.

12. Desuden vil værfterne få mulighed for at bygge fartøjer efter harmoniserede specifikationer til

et større enhedsmarked.

(f) Hvilke handlingsmuligheder har EU (henstilling, finansiel støtte, retsforskrifter, gensidig

anerkendelse osv.)?

Ikke relevant - tiltaget omhandler revision af bestående lovgivning.

(g) Et det nødvendigt med ensartede forskrifter, eller er det tilstrækkeligt at opstille de generelle

mal i et direktiv, der derefter gennemføres af medlemsstaterne?

Ikke relevant - tiltaget omhandler revision af bestående lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

M CL

D. SAMMENHÆNGEN MED ANDRE AF FÆLLESSKABETS POLITIKKER

13. Fællesskabet har vedtaget en række retsakter til etablering af et enhedsmarked for indre

vandveje, bl. a.:

Rådets direktiv 76/135/EØF om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på

indre vandveje

Direktiv 87/540/EØF om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for

godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om

gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser

inden for dette erhverv

Rådets forordning 3921/91/EØF om betingelserne for transportvirksomheders adgang

til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en

medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

Rådets direktiv 96/50/EF om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af

nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i

Fællesskabet

Rådets forordning 1356/96/EF om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende

godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med

henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport

Rådets direktiv 96/75/EF om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national

og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet

Med denne lovgivning er der i det væsentlige oprettet et enhedsmarked for transport ad

Fællesskabets indre vandveje.

14. Endelig er Kommissionens forslag i overensstemmelse med Fællesskabets politik for

forbindelserne udadtil. I henhold til bestemmelserne i Europa-aftalerne er de associerede stater

forpligtede til at tilnærme deres lovgivning til Fællesskabets. De associerede stater med

forbindelse til Fællesskabets vandveje (Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og

Slovakiet) er derfor forpligtet til at opfylde kravene i direktiv 82/714.

Imidlertid er mange af disse staters lovgivning baseret på ECE-anbefalingerne, som er under

revision med henblik på at blive bragt på linje med Rhinregulativet af 1995. Medmindre EF-

direktivet også opdateres, er der fare for, at de associerede stater vil blive tvunget til at tilnærme

deres lovgivning til regler, som på visse områder er forældede i forhold til deres egne. Ajourføring

af direktivet på linje med Rhinregulativet vil derfor lette tilnærmelsen af lovgivningen i de

associerede stater og desuden bidrage til harmonisering af de tekniske forskrifter på paneuropæisk

plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5~^

E. FORSLAGETS INDHOLD

Artikel 1

15. Tredje led i artikel 1 er omformuleret. I det eksisterende direktiv er alle de af Fællesskabets

indre vandveje, som ikke er opført i bilag I, klassificeret som zone 4-vandveje. Dette er misvisende,

da der er visse vandveje, for hvilke medlemsstaterne har valgt at undtage fartøjerne fra direktivets

anvendelsesområde, og som derfor ikke er opført i bilag I, men som jo ikke nødvendigvis svarer til

kriterierne for sejlads i zone 4. I den nye formulering henvises derfor kun til de zone 4-vandveje,

der udtrykkelig er nævnt i bilag I.

16. Artikel 2 er udskiftet for at bringe direktivets anvendelsesområde nærmere på linje med

Rhinregulativets af harmoniserings- og sikkerhedshensyn. Således falder fartøjer med længde over

20 m eller med déplacement på 100 kubikmeter eller derover nu ind under direktivets

anvendelsesområde. Passagerfartøjer, som er konstrueret til at medtage flere end 12 passagerer,

falder nu også fuldt ud ind under direktivet, hvilket ligeledes gælder flydende udstyr og flydende

anlæg. Søgående fartøjer er imidlertid stadig undtaget fra direktivets anvendelsesområde, så længe

de er i besiddelse af de relevante maritime certifikater for sødygtighed og beskyttelse af havmiljøet.

17. Teksten til artikel 3, første led er udskiftet. Ifølge den eksisterende direktivtekst har fartøjer

med et fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje ikke tilladelse til at sejle på zone R-

vandveje eller med andre ord de af Fællesskabets indre vandveje, hvor Rhinregulativet gælder.

Dette er rimeligt, da de standarder, som fællesskabscertifikaterne i øjeblikket udstedes efter, ikke

svarer til dem, der gælder på Rhinen. Men når direktivets bilag er bragt på linje med Rhinregulativet

af 1995, vil de standarder, der gælder på Rhinen, være nøje overholdt af de nye fartøjer, som har et

fællesskabscertifikat med angivelse af fuld overensstemmelse med de tekniske forskrifter i bilagene.

Den reviderede tekst tillader derfor sejlads på Rhinen for fartøjer med fællesskabscertifikat. Fartøjer

med Rhincertifikat vil fortsat kunne sejle på de øvrige indre vandveje i Fællesskabet.

18. Artikel 5 er udskiftet. Det første afsnit i stk. 1 er uændret, men det andet er omformuleret med

indsætning af en henvisning til et nyt bilag Va. I dette nye bilag er opført de områder af et fartøj, for

hvilke medlemsstaterne kan opstille supplerende forskrifter for fartøjer, der sejler i zone 1 og 2

(flodmundinger og vandveje af maritim karakter). Formålet med dette bilag er at fremme gensidig

anerkendelse enten af det supplerende fællesskabscertifikat (som udstedes for fartøjer med

Rhincertifikat) eller af supplerende specifikationer i selve fællesskabscertifikatet. Et

fællesskabscertifikat, som angiver, at et fartøj opfylder visse supplerende forskrifter for en vandvej i

zone 2 i én medlemsstat, anerkendes således som bevis for overensstemmelse med de tilsvarende

supplerende forskrifter for en vandvej i zone 2 i en anden medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19. Et nyt stk. 3 er tilføjet i artikel 5. Dets formål giver sig selv. Lempelserne i de tekniske

forskrifter er af sikkerhedsgrunde begrænset til de punkter, der angivet i bilag Vb

20. Direktivets afsnit II vedrører første udstedelse af et fællesskabscertifikat. Artikel 8. stk. 2. i det

eksisterende direktiv gælder til fartøjer i drift og sætter en frist for første inspektion af sådanne

fartøjer til 1.7.98, hvilket er forslagets ikrafttrædelsesdato. Fartøjer, der er i drift på Fællesskabets

vandveje den 1.7.98, vil derfor allerede være blevet underkastet deres første tekniske inspektion.

Imidlertid giver artikel 8. stk. 2, andet afsnit, i direktivet mulighed for at gøre undtagelse for

fartøjer, der er køllagt før 1970 og udelukkende sejler i nationale netværk, hvorved

medlemsstaterne kan give en frist på yderligere syv år (indtil 1.7.2005), før sådanne fartøjer skal

fremstilles til teknisk inspektion. Visse medlemsstater har da også gjort brug af denne

undtagelsesbestemmelse. Under disse omstændigheder ville det være urimeligt, hvis sådanne

fartøjer, der er bygget før 1970, skulle underkastes deres første tekniske EF-inspektion efter 1.7.98

i henhold til standarder, som er udarbejdet i 1990-erne. Den foreslåede tilføjelse til artikel 8. stk. 2.

giver derfor mulighed for, at sådanne fartøjer forsynes med fællesskabscertifikat, men i certifikatet

skal angives, på hvilke punkter de ikke opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Når komponenter

eller dele af fartøjet udskiftes eller ændres, skal de relevante forskrifter i det nye bilag II for disse

dele af fartøjet være overholdt. Når der udskiftes dele som led i normal reparation eller

vedligeholdelse, kræves dog ikke brug af udskiftningsdele efter 1995-specifikationerne. Hvis f.eks.

et leje i fartøjets styreanlæg må udskiftes, skal man ikke kræve styreanlægget udskiftet med et nyt

system, bygget i henhold til forskrifterne i det nye bilag II. Udskiftning af lejet med et andet af

samme type kan accepteres.

21. Forslaget indsætter et nyt artikel 8, stk. 4, der omhandler et lignende tilfælde som ovennævnte.

Visse fartøjer, således fartøjer, der er bestemt til passagertransport og medfører over 12 personer,

er for første gang kommet med ind under direktivet. Sådanne fartøjer kan være bygget på grundlag

af national lovgivning frem for de specifikke forskrifter, der er fastlagt i bilag II. Det vil derfor ikke

være rimeligt at kræve, at de skal underkastes en første teknisk inspektion i henhold til

fællesskabsstandarder, som de ikke er konstrueret efter. Der gælder derfor samme regel som de

fartøjer, der er omhandlet i punkt 20 ovenfor.

22. Artikel 11 er ændret, idet der er tilføjet en henvisning til passagerfartøjer. Kravet om femårig

fornyelse for sådanne fartøjer er baseret på Rhinregulativet. Der er tilføjet et nyt stk. 2, som giver

medlemsstaterne mulighed for at udstede midlertidige certifikater på visse betingelser, f eks. når et

eksisterende certifikat er gået tabt eller beskadiget.

23. Direktivets afsnit III vedrører reglerne for fornyelse af fællesskabscertifikater. Det er

indlysende, at fartøjer, som er i drift og har et fællesskabscertifikat til sejlads i henhold til det gamle

direktiv og dets bilag, ikke kan forventes nøje at opfylde de tekniske forskrifter for nye fartøjer. Der

er derfor tilføjet en sætning til artikel 13, ifølge hvilken sådanne fartøjer i stedet skal underkastes de

særlige overgangsbestemmelser i bilag II, kapitel 24. Disse er baseret på overgangsbestemmelserne

i Rhinregulativet, som gælder for fartøjer, for hvilke der er udstedt et Rhincertifikat, før de nye

tekniske Rhinbestemmelser vedtoges den 1.1.95. I de fleste tilfælde følger disse bestemmelser

samme princip som for fartøjer, som er i drift og underkastes deres første tekniske inspektion efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

}

1.7.98, (beskrevet ovenfor i punkt 21 og 22) således at de komponenter eller fartøjsdele, som ikke

opfylder de nye tekniske forskrifter, kan forblive i drift, indtil de udskiftes eller ændres, i hvilket

tilfælde de skal opfylde de nye standarder. Visse vigtige dele skal dog udskiftes i forbindelse med

selve den tekniske inspektion.

24. Artikel 15 er let ændret. Ingen yderligere kommentar.

25. Der foreslås en ny artikel 19, som nedsætter et udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling.

Af økonomiske grunde vil det bestående udvalg, der er oprettet ved artikel 7 i direktiv 91/672/EØF

om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer

ad indre vandveje

, blive anvendt. Som det ertilfældetfor tilsvarende udvalg på andre områder, vil

udvalgets opgave i dette tilfælde være at rådgive om, hvilke ændringer der skal til for at bringe

bilagene til dette direktiv på højde med den tekniske udvikling og med detiltagpå samme område,

som andre internationale organisationer har stået for. Denne foranstaltning er væsentlig, hvis

direktivet skal holdes ajour og fortsat have mening. (Ifølge det gamle direktiv skal hver ændring af

bilagene godkendes af Rådet, hvilket hverken er praktisk muligt eller effektivt). Det centrale udvalg

for Rhinen nævnes udtrykkeligt, da det er den ledende instans inden for opstilling af tekniske

forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, og desuden fordi udvalget bør sikre, at

fællesskabscertifikatet og Rhincertifikatet til stadighed angiver samme sikkerhedsniveau.

26. Artikel 20 er skiftet ud. Formålet med artikel 20 var oprindelig at sikre, at direktiv 76/135 om

gensidig anerkendelse af certifikater fortsat vil komme til at gælde for fartøjer uden for

anvendelsesområdet for direktiv 82/714 samt for de fartøjer, der hører ind under dets

anvendelsesområde, men endnu ikke har et fællesskabscertifikat. Som følge af den ændrede

gyldighedsområde for direktiv 82/714, som forslaget indebærer, vil færre fartøjer være underkastet

bestemmelserne i direktiv 76/135. Alligevel vil der tilbagestå nogle fa fartøjer, som ikke er omfattet

af det reviderede direktiv 82/714 (fartøjer, der anvendes til godstransport og har en samlet dødvægt

på mellem 20 og 100 ton), og som derfor ikke opnår et fællesskabscertifikat, men som fortsat vil

sejle på Fællesskabets indre vandveje. Direktiv 76/135 må nødvendigvis fortsat være i kraft for at

dække disse fartøjer.

EFT nr.L 373 af 31.12.91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-g

Artikel 2

27. Den nationale lovgivning til gennemførelse af det reviderede direktiv skal træde i kraft på den

dato, hvor inspektionerne i henhold til bestemmelserne i det eksisterende direktiv skal være udført,

dvs. 1.7.98.

Artikel 3

28. Ingen kommentarer.

Bilag

29. Bilaget indeholder nye versioner af bilag I, II og III til det eksisterende direktiv samt nye bilag

Va, Vb og VI, som skal tilføjes dertil.

30. Den nye version af bilag I angiver de indre vandveje i de forskellige zoner i Fællesskabet med

hensyntagen til udvidelsen af Fællesskabet og nye indre vandveje, som er bygget siden 1982. Zone

I og 2 omfatter flodmundinger og vandveje af maritim karakter. Zone 3 omfatter de vandveje, der

svarer til Rhinen, og Zone 4 omfatter regulerede vandveje og kanaler. Besejlingsforholdene er

vanskeligst i Zone 1 og mindst vanskelige i Zone 4.

31. Den nye version af bilag II indeholder de tekniske forskrifter, der er baseret på Rhinregulativet

af 1995. Visse artikler i Rhinregulativet af 1995 er ikke medtaget, fordi de ikke er relevante for

udstedelse af fællesskabscertifikater, eller fordi deres bestemmelser er indeholdt i selve direktivets

tekst. For at lette sammenligningen mellem Fællesskabets regler og certifikater og Rhinregulativet

og dets certifikater er nummereringen fra Rhinregulativet imidlertid bibeholdt. Kapitel 1 og 2 i bilag

II omhandler definitioner og proceduremæssige aspekter af tekniske inspektioner af fartøjer og

udstedelse af certifikater. Kapitel 3-23 indeholder tekniske forskrifter for fartøjer til indre vandveje

(identiske med dem, der i dag er i kraft i for Rhinen). Kapitel 24 indeholder overgangsbestemmelser

for fartøjer, som har et fællesskabscertifikat den 1.7.98, når de reviderede forskrifter træder i kraft. I

de fleste tilfælde vil disse overgangsbestemmelser kræve, at fartøj sdele og -komponenter kun føres

ajour, således at de opfylder de nye forskrifter, når de pågældende dele udskiftes eller genopbygges.

Af sikkerhedsgrunde gælder dog for et lille antal komponenter, at de skal føres ajour, når det

eksisterende certifikat udløber.

32. I den nye version af bilag Hl gives en helt ny model for fællesskabscertifikatet, som er baseret

på det nuværende Rhincertifikat. Dette er kun logisk, eftersom certifikatet vedrører opfyldelsen af

tekniske forskrifter, der i sig selv er baseret på Rhinregulativet. Det skal påpeges, at bilag IV i det

eksisterende direktiv, som indeholder modellen for det supplerende fællesskabscertifikat, forbliver

uændret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33. Bilag Va angiver de aspekter af fartøjet, hvor der tillades supplerende forskrifter for zone 1 og

34. Det nye bilag Vb omhandler de aspekter af fartøjet, hvor der tillades lempelser af de tekniske

forskrifter for zone 4.

35. Det nye bilag VI indeholder modellen for det nye midlertidige fællesskabscertifikat.

36. Forslagets virkninger for de forskellige fartøjstyper kan sammenfattes i nedenstående tabel:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A^>

TABELI

Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje efter den foreslåede revision af

direktiv 82/714

Fartøj s kategori

Nye fartøjer

Tidsperiode

Fra 1.7.98

Inspektionens art

Fuld opfyldelse af de tekniske

forskrifter i det nye bilag II,

svarende til Rhinregulativet

Opfyldelse af overgangs-

bestemmelserne i kapitel 24,

bilag II

Der udstedes certifikater for

fartøjet med angivelse af de

områder, hvor fartøjet ikke

opfylder forskrifterne i (det

nye) bilag II. Hvis der

foretages udskiftninger eller

ændringer, skal fartøjet på

disse områder bringes i

overensstemmelse med bilag

II.

S o m ovenfor

Fartøjer, som er i drift og er

forsynet med fællesskabs-

certifikat

Fra 1.7.98

Fartøjer, som er i drift, men er Fra 1.7.98 til 1.1.2005

køllagt før 1.1.70, og som kun

sejler på nationale net og ikke

er forsynet med fællesskabs-

certifikat (jf. artikel 8, stk. 2,

andet afsnit)

Fartøjer, som er i drift og for

F r a

7 9 8 til 3

7 2 0 0 3

for

første gang falder ind under

passagerfartøjer

direktivets anvendelses-

område, dvs. passagerfartøjer

Fra 1.7.98 til 31.7.2008 for

tilflereend 12 personer, fly- andre fartøjer,

dende materiel samt flydende

anlæg og installationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A A

RÅDETS DIREKTIV...

om ændring af direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982

om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel

75, stk. 1 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 189C, i samarbejde med Europa-Parlamentet,

ud fra følgende betragtninger:

Med Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske

forskrifter for fartøjer på indre vandveje er der indført harmoniserede betingelser for

udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer til sejlads på indre vandveje i alle

medlemsstaterne; af hensyn til sikkerheden bør disse betingelser tilpasses til den

tekniske udvikling, idet der desuden tages hensyn til ændringerne i Fællesskabets net af

indre vandveje;

betingelser og tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre

vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er

blevet revideret pr. 1. januar 1995; af konkurrence- og sikkerhedshensyn bør sådanne

tekniske forskrifter gælde over hele Fællesskabets net af indre vandveje;

det vil være hensigtsmæssigt, at de fællesskabscertifikater for sejlads på indre vandveje,

som attesterer, at fartøjerne er i fuld overensstemmelse med ovennævnte reviderede

tekniske forskrifter, bliver gyldige på alle Fællesskabets indre vandveje;

det vil være ønskeligt at sikre en mere udstrakt harmonisering af medlemsstaternes

betingelser for udstedelse af supplerende fællesskabscertifikater for sejlads på vandveje

i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4 ;

det vil være hensigtsmæssigt at indføre en overgangsordning for de fartøjer i drift, som

endnu ikke forsynet med fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, når de

underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske krav i

dette direktiv;

det vil være hensigtsmæssigt, at gyldighedsperioden af fællesskabscertifikater

fastlægges i det enkelte tilfælde inden for visse grænser afhængigt af det pågældende

fartøjs kategori;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 2

for at opnå hurtigere tilpasning af direktivets bilag til den tekniske udvikling må der

indføres procedurer til dette formål på grundlag af Rådets afgørelse 87/373/EØF

;

det er nødvendigt, at de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 76/135/EØF af 20.

januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje,

forbliver i kraft for de fartøjer, der er omfattet af nævnte direktiv og ikke af nærværende

direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 82/714/EØF ændres som følger:

1. Tredje led i artikel 1 affattes således:

- zone 4: de øvrige vandveje i Fællesskabet, som er anført i kapitel III i bilag I.

2. Artikel 2 affattes således:

1. "Dette direktiv gælder for:

-fartøjer med en længde på 20 m eller derover

-fartøjer, for hvilke produktet L x B x T, jf. definitionerne i bilag II,

artikel 1.01, er 100 m

eller derover

-slæbebåde og skubbebåde, herunder både med en længde på

under 20 m og både, for hvilke produktet L x B x T, jf.

definitionerne i bilag II, artikel 1.01, er under 100 m

, forudsat at

de er bygget til at slæbe eller skubbe fartøjer eller slæbe de i første

led nævnte fartøjer i parformation.

2. Dette direktiv gælder ikke for:

-fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører højst

12 personer ud over besætningen

-færger

-fritidsfartøjer med en længde på under 24 meter

-kontrolmyndighedernes tjenestefartøjer og brandslukningsfartøjer,

-orlogsfartøjer

-søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde,

som sejler i eller er stationeret i tidevandsområder eller som

midlertidigt befinder sig på indre vandveje, forudsat at de er

forsynet med følgende gyldige fartsattester eller sikkerheds-

certifikater:

et certifikat for overensstemmelse med den internationale

konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS) som

ændret, eller tilsvarende,

EFTnr. L 197 af 18. juli 1987

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et certifikat for overensstemmelse med den internationale

konvention af 1 966 om lastelinier, som ændret, eller

tilsvarende, og

et lOPP-certifikat for overensstemmelse med den

internationale konvention af 1973 om forebyggelse af

forurening fra skibe (MARPOL), som ændret,

eller,

for passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle disse

konventioner, et certifikat for overensstemmelse med

Rådets direktiv 97/

/EF om sikkerhedsregler og

-standarder for passagerskibe.

3. Første og andet led i artikel 3 affattes således:

"- ved sejlads på indre vandveje i zone R, et certifikat, som er udstedt i henhold

til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, eller et

fællesskabscertifikat for sejlads på indre vandveje, som er udstedt efter 1. juli

1998 i henhold til artikel 8 og attesterer, at fartøjet fuldt ud opfylder de tekniske

forskrifter i bilag II

- ved sejlads på indre vandveje i andre zoner, et fællesskabscertifikat for sejlads

på indre vandveje, udstedt i henhold til bestemmelserne i dette direktiv og de

tekniske forskrifter i bilag II."

4 . Artikel 5 affattes således:

" 1 . En medlemsstat kan for fartøjer, der sejler i indre vandveje i zone 1 og

2 på dens område, vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i

bilag II, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for

sejlads på Rhinen og med forbehold af Kommissionens godkendelse efter

proceduren i artikel 19, stk. 3.

Sådanne supplerende forskrifter skal være begrænset til de punkter, der er

anført i bilag Va, og udfærdiges i overensstemmelse med bestemmelserne

deri.

2. At disse supplerende forskrifter er overholdt, skal anføres i det i artikel

3 omhandlede fællesskabscertifikat eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder

anvendelse, i det supplerende fællesskabscertifikat. Sådant bevis på

overensstemmelse skal anerkendes for Fællesskabets indre vandveje i det

pågældende område.

3. En medlemsstat kan, med forbehold af Kommissionens godkendelse

efter proceduren i artikel 1 9, stk. 3, tillade en lempelse af de tekniske

forskrifter i bilag II for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i zone

4 på dens område. En sådan lempelse skal være begrænset til de punkter,

der er anført i bilag Vb. Når fartøjets tekniske specifikationer svarer til

disse lempede tekniske forskrifter, skal det i fællesskabscertifikatet eller,

hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende

fællesskabscertifikat, være anført, at det kun er gyldigt i de pågældende

vandveje i zone 4 . "

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>m ex

5. Følgende afsnit tilføjes til artikel 8, stk. 2:

"I tilfælde, hvor en sådan første teknisk inspektion finder sted efter 1. juli 1998,

skal det i fællesskabscertifikatet anføres, hvilke af forskrifterne i bilag II der ikke

er opfyldt. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for

at være til åbenbar fare, kan de pågældende fartøjer fortsætte driften, indtil de

komponenter og områder af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder

forskrifterne, udskiftes eller ændres, hvorefter de pågældende komponenter og

områder skal opfylde kravene i bilag II.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende

teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse

anses ikke for udskiftning i dette stykkes forstand."

6. Der tilføjes følgende nye stykke til artikel 8 :

" 4 . Fællesskabscertifikatet udstedes til fartøjer, som oprindelig var uden for dette

direktivs område, men som er omfattet af det som følge af ændringerne af artikel

2, stk. 1 og 2, ved direktiv 97/

, efter en teknisk inspektion, når fartøjets

gældende certifikat udløber, dog senest 3 1 . juni 2008, hvor det kontrolleres, at

fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i bilag II. Det anføres i fællesskabs-

certifikatet, hvilke af forskrifterne i bilag II der ikke er opfyldt. Forudsat at de

kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare,

kan de pågældende fartøjer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder

af fartøjet, der ifølge certifikatet ikke opfylder forskrifterne, udskiftes eller

ændres, hvorefter de pågældende komponenter og områder skal opfylde kravene

i bilag II.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende

teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse

anses ikke for udskiftning i dette stykkes forstand."

7. Artikel 11 affattes således:

" 1 . Fællesskabscertifikatets gyldighedsperiode bestemmes i hvert enkelt tilfælde

af den myndighed, der udsteder sådanne certifikater. Perioden kan dog højst

være 5 år for passagerfartøjer og 10 år for andre fartøjer.

2. Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 og 16 og i

kapitel 2.05 i bilag II, udstede midlertidige fællesskabscertifikater med en

gyldighed på højst 6 måneder".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ex.

8. Følgende punktum tilføjes til artikel 13:

"For fornyelse af fællesskabscertifikater udstedt før 1. juli 1998 gælder dog

overgangsbestemmelserne i kapitel 24 i bilag II."

9. Første punktum i andet afsnit i artikel 15 affattes således:

"Efter inspektionen udstedes der et nyt certifikat med angivelse af fartøjets

tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres som fornødent."

10. Artikel 19 affattes således:

" 1 . Kommissionen vedtager efter proceduren i stk. 2 og 3 de ændringer, som er

nødvendige for at tilpasse bilagene i direktivet til den tekniske udvikling og til

ændringer på området, som er et resultat af arbejdet i andre internationale

organisationer, navnlig i den centrale kommission for sejlads på Rhinen, med

henblik på at sikre, at de to certifikater omhandlet i artikel 3, første led, udstedes

på grundlag af tekniske forskrifter som sikrer et ensartet sikkerhedsniveau, og i

de tilfælde, der henvises til i artikel 5.

2. Kommissionen bistås af det udvalg, som er nedsat ved artikel 7 i Rådets

direktiv 91/672/EØF,

i det følgende benævnt "udvalget".

3. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de

foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast

inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det

pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i

mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens

holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt hensyn til

udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget

hensyn til dets udtalelse."

1 1 . Artikel 20 affattes således:

"For fartøjer, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, men af artikel 1a i direktiv

76/135/EØF, finder bestemmelserne i sidstnævnte direktiv anvendelse."

12.

Bilag I, II og III erstattes af teksten i bilaget til dette direktiv. De vedføjede bilag

Va, Vb og VI tilføjes til direktivet.

EFT nr. L 373 af 3 1 . december 1991

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4Ç>

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 1 998 og underretter straks

Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. juli

1998.

2. Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning

til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De

nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne etablerer et system for straf for overtrædelse af de nationale

bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne

foranstaltninger til at sikre, at straffene bliver anvendt. Straffemulighederne skal være

virkningsfulde, rimelige og præventive.

4. Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen teksten til de nationale

retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Kommissionen underretter medlemsstaterne herom.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne,

formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Fortegnelse over Fællesskabets net af indre vandveje, inddelt geografisk i zone 1,

2, 3 og 4

KAPITEL I

Zone 1

Tyskland

Ems : fra forbindelseslinjen mellem kirketårnet i Delfzijl og Knock-fyrtårnet mod det

åbne hav indtil 53° 30' nord og 6° 45' øst (dvs. en smule længere ude end

omladepladsen for tørlastskibe i den gamle Ems (Alte Ems), under hensyntagen til

Ems-Dollars samarbejdstraktaten).

Zone 2

Tyskland

Ems : fra en line mellem havneindsejlingen til Papenburg tværs over Ems mellem

Diemen pumpestationen og digegennemsejlingen ved Halte til forbindelseslinjen

mellem kirketårnet i Delfzijl og Knock-fyrtårnet, under hensyntagen til Ems-Dollars

samarbejdstraktaten.

Jade : inden for forbindelseslinjen mellem indsejlingslyset i Schillighôrn og kirketårnet i

Langwarden.

Weser : fra jernbanebroen i Bremen til en linje mellem kirketårnene i Langwarden og

Kappel med sidegrenene Westergate, Rekumer Loch, Rechter Nebenarm og

Schweiburg.

Elbe : fra den nedre grænse af Hamburgs havn til forbindelseslinjen mellem Dose

sømærket og den nordvestlige spids af Hohe Ufer (Dieksand) med Nebenelben samt

sidegrenene Este, Luhe, Schwinge, Oste, Pinnau, Kriickau og Stor (for alles

vedkommende fra dæmningen til mundingen).

Meldorfer Bucht : inden for forbindelseslinjen mellem den nordvestlige spids af Hohe

Ufer (Dieksand) og molehovedet af Btisum vestmole.

Flensburger Fôrde : inden for en linje mellem Kegnås-fyrtårnet og Birknack.

Eckernfôrder Bucht : inden for en linje mellem Bocknis-Eck og den nordøstlige spids

af fastlandet ved Dånisch Nienhof.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kieler Fôrde : inden for en linje mellem Bulk-fyrtårnet og Laboc-marinemindesmærket.

Leda : fra indsejlingen til yderhavnen ved Leer-slusen til mundingen.

Hunte : fra Oldenburgs havn og fra et punkt 140 m neden for Amalienbrucke i

Oldenburg til mundingen.

Lesum : fra jernbanebroen Bremen-Burg til mundingen.

Este : fra slusen i Buxtehude-dæmningen til Este-dæmningen.

Lune : fra møllen 250 m oven for Marschdamm-Horneburg vejbroen til Liihe-

dæmningen.

Schwinge : fra fodgængerbroen neden for Guldenstern-bastionen ved Stade til

Schwinge-dæmningen.

Freiburger-Hafenpriel : fra digeporten i Freiburg an der Elbe til mundingen.

Oste : fra Bremervorde mølledæmningen til Oste-dæmningen.

Pinnau : fra jernbanebroen i Pinneburg til Pinnau-dæmningen.

Kruckau : fra vandmøllen i Elmshorn til Kriickau-dæmningen.

Stor : fra Pegel Rensing til Stor-dæmningen.

Eider: fra Gieselau-kanalen til Eider-dæmningen

Nord-Ostsee-Kanal: fra forbindelseslinjen mellem molehovederne i Brunsbuttel til en

linje mellem indsejlingslysene i Kiel-Holtenau og Obererdersee, med Enge, Audorder

See, Bergstedter See, Schinauer See, Flemnuder See og Acterwehrer

skibsfartskanalen.

Trave: fra jernbanebroen og Holdstenbrucke (Stadttrave) i Lubeck til en linje fra de to

molehoveder i Travemunde til Pôlenitzer Wiek og Dassower See.

Schlei: inden for en linje mellem molehovederne i Schlei-mundingen.

Wismarbucht, Kirchsee,

Breitling, Salzhaff og Wismar havn : afgrænset mod havet af en linie dels mellem

Hohen Wieschendorf Huk og Timmendorf-fyrtarnet, dels mellem Gollwitz-fyrtårnet på

øen Poel og sydspidsen af Wustrow-halvøen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4<B

-s-

Unterwamow og Breitling : afgrænset mod havet af linen mellem de nordligste punkter

af vest-, midter- og østmolen i Warnemunde.

Farvandene, indesluttet af fastlandet og DarB og Zingst halvøerne samt øerne

Hiddensee og Rugen (inkl. Stralsund havn) : afgrænsning mod havet:

- mellem Zingst-halvøen og øen Bock af linjen 54° 27' nordlig bredde

- af en linje mellem nordspidsen af øen Bock og sydspidsen af øen Hiddensee

- mellem øerne Hiddensee og Rugen (Bug): ved en linje mellem sydøstspidsen

af Neubessin og Buger Haken.

Greifswalder Bodden og Greifswald havn (med Ryck) : afgrænset mod havet af en linje

mellem østspidsen af Thiessower Haken (Sudperd) over østspidsen af øen Ruden til

norspidsen af øen Usedorn (54° 10' 37" nord, 13° 47' 51" øst).

Farvandet indesluttet af fastlandet og øen Usedom (floden Peene inkl. Wolgast havn,

indskæringen, Stettin nor) : mod øst af den tysk-polske grænse gennem Stettin nor.

Frankrig

Seine : neden for Jeanne d'Arc broen i Rouen.

Garonne og Gironde : neden for stenbroen i Bordeaux.

Rhône : neden for Trinquetaille-broen i Aries og videre mod Marseille.

Dordogne : neden for stenbroen i Libourne.

Loire : neden for Haudaudine-broen over Madeleine-grenen og neden for Pirmil-broen

over Pirmil-grenen.

Nederlandene

Dollard.

Eems.

Waddenzee : inkl. forbindelsen til Nordsøen.

Ijsselmeer : inkl. Markermeer og Ijmeer, men ikke Gouwzee.

Nieuwe Waterweg og Scheur.

Calandkanaal mod vest fra Benelux-havnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 o

Hollands Diep.

Breeddiep, Beerkanaal og de derved liggende havne.

Haringvliet og Vuile Gat : inkl. vandvejene mellem Goeree-Overflakkee på den ene

side og Voorne-Putten og Hoekse Waard på den anden.

Volkerak.

Krammer.

Grevelingenmeer og Brouwerschavense Gat : inkl. alle vandveje mellem Schouwen-

Duiveland på den ene side og Goeree-Overflakkee på den anden.

Keten, Mastgat, Zijpe, Krabbenkreek, Oosterschelde og Roompot : inkl. farvandet

mellem Walcheren, Noord-Beveland og Zuid-Beveland på den ene side og Schouwen-

Duiveland og Tholen på den anden side, med undtagelse af Schelde-Rhin kanalen.

Schelde, Westerschelde og dens munding inkl. farvandet mellem Zeeland Flanders på

den ene side og Walcheren og Zuid-Beveland på den anden side, men uden Schelde-

Rhin kanalen.

KAPITEL II

Zone 3

Østrig

Donau : fra den tyske grænse til den slovakiske grænse.

Inn : fra mundingen til Passau-Ingling kraftværket.

Traun : fra mundingen til Km 1.80.

Enns : fra mundingen til Km 2.70

March : til Km 6.00.

Belgien

Maritime Schelde (neden for Antwerpens åbne ankerplads).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ex.

Tyskland

Donau : fra Kelheim (Km 2 414,72) til den tysk-østrigske grænse.

Rhein : fra den tysk-schweiziske grænse til den tysk-nederlandske grænse.

Elbe : fra mundingen af Elbe-Seiten kanalen til den nedre grænse af Hamburgs havn.

Miiritz.

Frankrig

Rhin.

Nederlandene

Sneekermeer, Koevordermeer, Heegermeer, Fluessen, Slotermeer, Tjeukemeer,

Beulakkerwijde, Belterwijde, Ramsdiep, Ketelmeer, Zwartemeer, Veluwemeer,

Eemmeer, Gooimeer, Alkmaardermeer, Gouwzee, Buiten Ij, Afgesloten Ij,

Noordzeekanaal, Ijmuiden havn, Rotterdam havn, Nieuwe Maas, Noord, Oude Maas,

Beneden Merwede, Nieuwe Merwede, Dordtsche Kil, Boven Merwede, Waal,

Bijlandsch Canal, Boven Rijn, Pannerdensch Kanaal, Geldersche Ijssel, Neder Rijn,

Lek, Amsterdam-Rijnkanaal, Veerse Meer, Schelde-Rhin Kanaal indtil udntundingen i

Volkerak, Arner, Bergsche Maas, Meuse neden for Venlo, Gooimeer, Europort,

Calandkanaal (østover fra Benelux-havnen), Hartelkanaal.

KAPITEL Ol

Zone 4

Østrig

Thaya : indtil Bernhardsthal.

March : oven for Km 6.00.

Belgien

Hele det belgiske netværk bortset fra vandvejene i zone 3.

Tyskland

Alle Forbundsrepublikkens indre vandveje bortset fra vandvejene i zone 1, 2 og 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frankrig

Hele det franske netværk bortset fra indre vandveje i zone 1, 2 og 3.

Nederlandene

Alle øvrige floder kanaler og indlandsfarvande, som ikke er opført under zone 1, 2 og

Italien

Po : fra Piacenza til udmundingen.

Milano-Cremona-Po kanalen: den sidste strækning på 15 km til Po.

Mincio : fra Mantua, Governolo til Po.

Ferrara vandvejen : fra Po (Pontelagoscuro), Ferrara til Porto Garibaldi.

Brondolo og Valle kanalerne: fra Po de Levante til Venezia-lagunen.

Canale Fissero - Tartaro - Canalbianco : fra Adria til Po de Levante.

Litoranea Veneta: fra Venezia-lagunen til Grado.

Luxembourg

Mosel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag H

Tekniske minimumsforskrifter for fartøjer på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4

INDHOLD

DEL I

Kapitel 1

Generelt

Artikel

1.01

1.02

1.03

1.04

1.05

1.06

1.07

Definitioner

(uden indhold}

(uden indhold)

Tuden indhold)

(uden indhold)

Midlertidige forskrifter

Administrative retningslinjer for inspektionsorganeme

Kapitel 2

Procedureregler

2.01

2.02

2.03

2.04

2.05

2.06

2.07

2.08

2.09

2.10

2.11

2.12

2.13

2.14

2.15

2.16

2.17

2.18

2.19

Inspektionsorganer

Anmodning om inspektion

Fremstilling af fartøjet til besigtigelse

(uden indhold)

Midlertidigt besigtigelsescertifikat

(uden indhold}

Påtegninger på besigtigelsescertifikatet og ændringer af dette

(uden indhold)

Yderligere besigtigelse

Frivillig besigtigelse

(uden indhold)

Omkostninger

Oplysninger

Officielt nummer

Ækvivalens og undtagelser

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Z.4-

DEL n

Konstruktion, udstyr og udrustning

Kapitel 3

Krav vedrørende fartøjernes konstruktion

Artikel

3.01

3.02

3.03

3.04

Grundregel

Styrke og stabilitet

Skrog

Maskin- og kedelrum, brændstofbeholdere

Kapitel 4

Fribord, sikkerhedsafstand og dybgangsskalaer

4.01

4.02

4.03

4.04

4.05

Sikkerhedsafstand

Fribord

Minimumsstørrelsen af

fribordet

Nedlastningsmærker

Største nedlastning af fartøjer, hvis last ikke altid er lukket, så den er tæt

overfor søsprøjt og dårligt vejr

4.06 Dybgangsskalaer

Kapitel 5

Manøvreevne

5.01

5.02

5.03

5.04

5.05

5.06

5.07

5.08

5.09

5.10

Generelt

Afprøvning under sejlads

Afprøvningsområde

Belastningsgraden af fartøjer og konvojer ved afprøvning under sejlads

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

Foreskrevet maksimal hastighed (fremadgående)

Standseevne

Sejldygtighed ved baksejlads

Undvigeevne

Drejeevne

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3$r

Kapitel 6

Styreanlæg

Artikel

6.01

6.02

6.03

6.04

6.05

6.06

6.07

6.08

6.09

Generelle krav

Styreapparatets kontrolsystem

Hydraulisk styrekontrolapparat

Energikilde

Hånddrevet styreanlæg

Anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller og thruster

Indikatorer og kontrol

Drejehastighedsregulatorer

Godkendelse

Kapitel 7

Styrehus

7.01

7.02

7.03

7.04

7.05

7.06

7.07

7.08

7.09

7.10

7.11

7.12

7.13

Generelt

Frit udsyn

Generelle krav til betjenings-, overvågnings og kontrolanordninger

Særlige krav til betjenings-, overvågnings- og Kontrolanordninger for

fremanvningsmaskiner og styreanlæg

Betjening og kontrol af signallys, lys- og lydsignaler

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

Radiotelefonanlæg til fartøjer med styrehus indrettet til radarstyring ved én enkelt person

Telefonforbindelserom bord

Alarmanlæg

Opvarmning og ventilation

Anlæg til betjening af hækankre

Sænkbare styrehuse

Påtegning pa certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring

ved en person

Kapitel 8

Maskinernes konstruktion

8.01

8.02

8.03

8.04

8.05

8.06

8.07

8.08

Generelle bestemmelser

Sikkerhedsanordninger

Fremdrivningsanordninger

Maskinernes udstødningsrør

Brændstoftanke, rør og tilbehør

Lænseanlæg

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

Støj frembragt af fartøjer

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

M &-

Kapitel 9

Elektriske installationer

Artikel

9.01 Generelle bestemmelser

9.02 Elektricitetsforsyningsanlæg

9.03 Beskyttelse mod berøring, indtrængen af genstande og vand

9.04 Ekspiosionssikring

9.05 Jordtilslutning

9.06 Højeste tilladte spænding

9.07 Fordelingssystemer

9.08 Tilslutning til landbaserede eller andre eksterne net

9.09 Levering af strøm til andre fartøjer

9.10 Generatorer og motorer

9.11 Akkumulatorer

9.12 Forbindelsesanlæg

9.13 Nødafbrydere

9.14 Anlæggenes udstyr

9.15 Kabler

9.16 Belysningsanlæg

9.17 Signallys

9.18 Nødanlæg

9.19 Alarm-og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

9.20 Elektroniske anlæg

9.21 Elektromagnetisk kompatibilitet

Kapitel 10

Udrustning

10.01 Ankre, kæder og ankertove

10.02 Anden udrustning

10.03 Brandbekæmpelsesmidler

10.04Både

10.05 Redningskranse og -veste

Kapitel 11

Sikkerhed på arbejdsposterne

11.01 Generelt

11.02Beskyttelse mod fald

11.03 Arbejdsposternes dimensionering

11.04Skandæk

11.05 Adgang til arbejdsposterne

11.06Udgange og nøduagange

11.07Opstigningsanordninger

11.08 Indvendige rum

11.09 Beskyttelse mod støj og vibrationer

11.10 Lugedæksler

11.11 Spil

11.12Kraner

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sir

Kapitel 12

Beboelse

Artikel

12.01 Generelle bestemmelser

12.02 S ærlige konstruktionsfor skrifter for beboelse

12.03 Sanitære anlæg

12.04Kabysser

12.05Drikkevand

12.06 Opvarmning og ventilation

12.07 Andre installationer i beboelsen

Kapitel 13

Opvarmnings- koge- og køleanlæg, som fungerer med brændstof

13.01 Generelle bestemmelser

13.02 Anvendelse afflydendebrændstof, oliefyrede anlæg

13.03Kaminer med fordampningsbrænder og varmeapparater med forstøvningsbrænder .

13.04Kaminer med fordampningsbrænder

13.05 Varmeovne med forstøvningsbrænder

13.06 Varmeapparater med luftindblæsning

13.07Opvarmning med fast brændsel

Kapitel 14

Anlæg til flydende gas til husholdningsbrug

14.01 Generelt

14.02Gasanlæg

14.03Beholdere

14.04Forsyningsenhedernes placering og indretning

14.05 Reservebeholdere og tomme beholdere

14.06 Reduktionsventiler

14.07Tryk

14.08R£fr ogfleksibleforbindelser

14.09Fordelingssystem

14.10Gasforbrugende apparater og deres montering

14.11 Lufttilførsel og udluftning afforbrændingsgas

14.12Brugs- og sikkerhedsanvisning

14.13 Godkendelse

14.14Prøvning

14.15 Attestering

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GÏr

Kapitel 15

Særlige bestemmelser for passagerfartøjer

Artikel

15.01 Generelle bestemmelser

15.02Grundlæggende bestemmelser om fartøjets skotinddeling

15.03 Tværskibs skotter

15.04 Stabilitet af det intakte fartøj og stabilitet ved lækage

15.05 Beregning af passagerantallet på grundlag af arealet af glat dæk

15.06Sikkerhedsafstand, fribord og nedlastningsmærker

15.07Anlæg tilpassagerne

15.08 Særlige forskrifter for redningsmidler

15.09Brandbeskyttelse og -bekæmpelse i passagerområdet

15.10Supplerende bestemmelser

15.11 Anlæg til opsamling og bortskaffelse af spildevand

Kapitel 16

Særlige bestemmelser for flydende strukturer, som er bestemt til at indgå i en skubbekonvoj,

en slæbekonvoj eller en parformation

16.01Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe

16.02Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet

16.03 Flydende strukturer egnede til at fremdrive en parformation

16.04Flydende strukturer egnede til at blive fremdrevet i konvoj

16.05Flydende strukturer egnede til slæbning

16.06 Afprøvning af konvojer

16.07Påtegninger i certifikatet

Kapitel 17

Særlige bestemmelser for flydende maskiner

17.01 Generelle bestemmelser

17.02 Undtagelsesbestemmelser

17.03 Supplerende forskrifter

17.04Resterende sikkerhedsafstand

17.05Resterende fribord

17.06Prøvning for tværskibs stabilitet

17.07Eftervisning af stabiliteten

17.08 Eftervisning af stabilitet i tilfælde af, at det resterende fribord er formindsket

17.09Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

17. lOFlydende maskiner uden eftervisning af stabiliteten

102

103

104

106

107

100

101

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

£r

Kapitel 18

Særlige bestemmelser for flydende arbejdsplatforme

Artikel

18.01 Anvendelsesbetingelser

18.02AnvendelseafdelII

18.03 Undtagelsesbestemmelser

18.04 Sikkerhedsafstand og fribord

18.05Både

Kapitel 19

Særlige bestemmelser for kanalpramme

Side

108

109

(uden indhold)

110

Kapitel 20

Særlige bestemmelser for søgående skibe

(uden indhold)

111

Kapitel 21

Særlige bestemmelser for fritidsfartøjer

21.01 Generelt

21.02AnvendelseafdelII

Kapitel 22

Stabilitet af fartøjer, som transporterer containere

22.01 Generelle bestemmelser

22.02 Grænsebetingelser og beregningsmåde til godtgørelse af stabiliteten af fartøjer,

som transporterer ikke fastgjorte containere

22.03 Grænsebetingelser og beregningsmåde til godtgørelse af stabiliteten af fartøjer,

som transporterer fastgjorte containere

22.04 Procedure til vurdering af stabiliteten om bord

Kapitel 22a

Særlige bestemmelser for flydende strukturer med længde over 110 m

22a.01 Anvendelse af del I

22a.02 Anvendelse af del II

22a.03 Styrke,flydedygtighedog stabilitet

22a.04 Manøvreevne

22a.05 Supplerende udstyr

22a.06 (uden indhold)

22a.07 Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning

119

120

121

113

116

118

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

?£r

Del EQ

FORSKRIFTER VEDRØRENDE BESÆTNING

Kapitel 23

Besætning

Artikel

23.01 (uden indhold)

23.02 (uden indhold)

23.03 (uden indhold)

23.04 (uden indhold)

23.05 Anvendelsesformer

Del IV

Kapitel 24

Overgangs- og slutbestemmelser

24.01 Gyldighed af tidligere inspektionscertifikater

24.02 Fornyelse af tidligere certifikater

123

Side

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL I

KAPITEL 1

GENERELT

Artikel 1.01

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

Fartøjstyper

"flydende struktur", et fartøj eller flydende udstyr,

"fartøj", et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående fartøj,

"fartøj til sejlads på indre vandveje," et fartøj, som alene eller hovedsagelig er bestemt til

sejlads ad indre vandveje,

"søgående fartøj", et fartøj, der er anerkendt til og hovedsageligt beregnet til hav- eller

kystsejlads,

"motorfartøj", almindeligt selvbevægende fartøj eller selvbevægende tanker,

"tankmotorfartøj", fartøj beregnet til transport af gods i indbyggede tanke, konstrueret til at

sejle ved hjælp af egne mekaniske fremdrivningsmidler,

"godsmotorfartøj" fartøj, bortset fra tankmotorfartøj, som er beregnet til transport af gods,

konstrueret til at sejle ved hjælp af egne mekaniske fremdrivningsmidler,

"kanalpram" fartøj, der foretager indlandssejlads og hvis længde ikke overstiger 38,5 m og hvis

bredde ikke overstiger 5,05 m,

"slæbebåd" fartøj, der er specielt konstrueret til at udføre slæbning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

11.

12.

"skubbebåd", fartøj, der er specielt konstrueret til atfremdriveen skubbekonvoj,

"slæbepram", almindelig slæbepram eller tankslæbepram,

"tankslæbepram", fartøj, der er beregnet til transport af gods i tanke og konstrueret til at blive

slæbt og ikke er udrustet med mekaniskefremdrivningsmidlereller er udrustet med mekaniske

fremdrivningsmidler, som kun tillader små flytninger,

"almindelig gods-slæbepram" fartøj bortset fra tankslæbepram, som er beregnet til transport af

gods og konstrueret til at blive slæbt og ikke er udrustet med mekaniske fremdrivningsmidler

eller er udrustet med mekaniske fremdrivningsmidler, som kun tillader små flytninger,

"skubbepram", almindelig skubbepram, tankskubbepram eller skibsbåren skubbepram,

"tankskubbepram", fartøj, der er beregnet til transport af gods i indbyggede tanke og

konstrueret eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke er udrustet med mekaniske

fremdrivningsmidler eller er udrustet med mekaniske fremdrivningsmidler, som kun tillader små

flytninger, når fartøjet ikke er en del af en skubbekonvoj,

"godsskubbepram", fartøj, bortset fra tankpram, som er beregnet til transport af gods og

konstrueret eller specielt indrettet til at blive skubbet og ikke er udrustet med mekaniske

fremdrivningsmidler eller er udrustet med mekaniske fremdrivningsmidler, som kun tillader små

flytninger, når fartøjet ikke er en del af en skubbekonvoj

"skibspram", skubbepram, der er konstrueret til at tranporteres om bord i et søgående skib og

til at besejle de indre vandveje,

"passagerfartøj", fartøj, der er konstrueret og indrettet til transport af flere end 12 passagerer;

"fartøj til endagsudflugter", passagerfartøj uden kahytter til overnatning for passagerer,

"passagerfartøj med kahytter", passagerfartøj med kahytter til overnatning for passagerer,

"flydende maskine", flydende materiel, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner,

uddybningsanlæg, rambukke og elevatorer;

"flydende arbejdsplatform", fartøj, som på grund af sin konstruktion og udrustning er egnet og

bestemt til at anvendes på byggepladser, som f.eks. sandsuger, klappepram, pontonpram,

ponton eller fartøj til udlægning af stenblokke,

"fritidsfartøj", fartøj, som ikke er passagerfartøj og som anvendes til sportslige aktiviteter eller

til fritidssejlads,

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24.

"flydende indretning",flydendeindretning, som ikke normalt er beregnet til at blive flyttet, som

f.eks. badeetablissement, dok, landgangsbro, bådehangar,

"flydende materiel", flåde eller konstruktion, opbygning eller genstand, der er egnet til at sejle,

og som ikke er et fartøj, enflydendemaskine eller enflydendeindretning.

25.

Kombinationer af flydende strukturer

26.

28.

29.

"konvoj", stift sammenkoblet konvoj eller slæbekonvoj,

"formation", den måde hvorpå en konvoj er sammenkoblet,

"stift sammenkoblet konvoj", skubbekonvoj eller parformation;

"skubbekonvoj", stiv sammenkobling af fartøjer af hvilke mindst et er anbragt foran det

motorfartøj eller de to motorfartøjer, som fremdriver konvojen og som benævnes

"skubbebåde"; ved stiv sammenkobling forstås også en konvoj bestående af et skubbende fartøj

og af et skubbet fartøj og som er sammenkoblet på en måde, som muliggør en kontrolleret

indbyrdes bevægelse

"parformation", formation af fartøjer, som er forbundet sideværts via en stiv sammenkobling,

og af hvilke intet fartøj befinder sig foran det fartøj, som varetager fremdrivningen,

"slæbekonvoj", en konvoj, som er dannet ved sammenkobling af et eller flere fartøjer, flydende

indretninger eller flydende materiel, og som slæbes af en eller flere motorfartøjer, som indgår i

konvojen.

30.

31.

Særlige områder på fartøjer

32.

33.

34.

"hovedmaskinrum", rum, hvorfremdrivningsmaskinerneer installeret,

"maskinrum", rum, hvor der er opstillet forbrændingsmotorer;

"kedelrum", rum hvor der forefindes et anlæg tilfremstillingafdamp eller en termisk væske, og

som drives ved hjælp af et brændstof,

"lukket overbygning", en gennemgående, fast og vandtæt overbygning bestående af faste

adskillelser, som er fast og vandtæt forbundet med dækket

"styrehus", rum, hvor de til

overvågningsinstrumenter er samlet,

styring

fartøjet

nødvendige

betjenings-

35.

36.

37.

"beboelse", alle rum bestemt til brug for de personer, der normalt bor om bord, og som

omfatter kabys, proviantrum, Wc'er, baderum, vaskerum, vestibuler og gange med undtagelse

af styrehuset,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38.

"lastrum", del af fartøjet, begrænset for og agter af skotter, åben eller lukket ved hjælp af

lugedæksler, og som er beregnet til transport af stykgods eller styrtgods eller til at indeholde

tanke, som ikke er en integreret del af skibsskroget,

"fast tank", tank, som er forbundet med fartøjet og hvor tankens vægge dels udgøres af selve

skibsskroget dels af en væg, som ikke er en integreret del af skibsskroget

"arbejdspost", område, hvor besætningen er beskæftiget med sit arbejde, herunder

landgangsbroer, lastebomme og både,

"færdselsvej", område, der normalt befærdes af personer eller anvendes til lasttransport,

39.

40.

41.

Skibstekniske udtryk

42.

"dybeste lastevandlinje", vandlinjeplanet ved den størst tilladte nedlastning, hvorved den

flydende struktur må sejle,

"sikkerhedsafstand", afstanden mellem dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med dette

gennem det laveste punkt, hvorover denflydendestruktur ikke anses for tæt,

"fribord (F)", afstanden mellem dybeste lastevandlinje og et plan parallelt med denne gennem

det laveste punkt på skandækket eller, hvis skandæk ikke findes, gennem det laveste punkt på

klædningens overkant,

"nedsænkningslinje", teoretisk linje trukket mindst 10 cm under overkanten af skotdækket i

borde og mindst 10 cm under laveste ikke-vandtætte punkt af yderklædningen. Hvis der ikke

findes noget skotdæk, anvendes en linje trukket mindst 10 cm under den laveste linje, hvortil

yderklædningen er vandtæt,

"vandfortrængning (V)",fartøjets neddykkede rumfang udtrykt i m

"déplacement (D)", fartøjets fulde vægt i t med last;

"blokkoefficient (ô)", forholdet mellem fartøjets déplacement og produktet af længde x bredde

x dybgang T,

"lateralplan over vandet (S)" fartøjets lateralplan over vandlinjen i m

"skotdæk", dækket til hvilket de foreskrevne vandtætte skotter er ført op og hvorfra fribord

måles,

"skot", en adskillelse, normalt lodret, der har til formål at inddele fartøjet; den afgrænses af

fartøjets bund, skibsklædningen eller andre skotter og er ført op i en vis højde,

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52.

53.

54.

55.

56.

"tværskibsskot", tværgående skot, som går fra spant til spant,

"adskillelse" en flade, som opdeler rum, normalt i lodret plan,

"skillevæg", adskillelse, som ikke er vandtæt;

"længde (L)", den største længde af skroget i meter, uden ror og bovspryd,

"længde overalt", den største længde af den flydende struktur, målt i meter, med alle faste

installationer såsom styreanlæg ellerfremdrivningsinstallationer,mekaniske indretninger eller

lignende

"længde (LF)", skrogets største længde i meter, målt ved den dybeste lastevandlinje,

"bredde (B)", skrogets største bredde målt i meter udvendig på spant (uden skovlhjul,

fenderbælter osv.),

"bredde overalt", den flydende strukturs største bredde i meter, med alle faste installationer

som skovlhjul, fenderbælter, mekaniske indretninger eller lignende,

"bredde (BF)", skrogets største bredde målt i meter udvendig på spant ved fartøjets dybeste

lastevandlinje,

"sidehøjde (H)", mindste lodrette afstand mellem kølens øverste kant og dækkets laveste punkt

i borde,

"dybgang (T)", den lodrette afstand mellem det laveste punkt af skrogets underside eller af

kølen og den dybeste lastevandlinje,

"forreste perpendikulær" lodret linje gennem forreste punkt af skrogets skæring med den

dybeste lastevandlinje,

"skandækkets frie bredde", afstanden mellem den lodrette linje, som går gennem den mest

fremspringende del af skandækket i karmsiden, og den lodrette linje, som går gennem

inderkanten af skridsikringen (rækværk, skridliste) på ydersiden af skandækket.

57.

58.

59.

60.

61.

63.

64.

Styreanlæg

65.

"styreanlæg", alt nødvendigt udstyr til styring af fartøjet, og som er nødvendigt for at opnå den

manøvreevne, som er foreskrevet i kapitel 5 i denne forordning,

"ror", roret eller rorene og stammen, inklusive kvadrant og forbindelsesled til styreapparatet,

"styreapparat", del af styreanlægget, som medfører bevægelse af roret,

66.

67.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68.

69.

"styrekontrolsystem", styreapparatets kontrolsystem mellem energikilden og styreapparatet,

"energikilde", energitilførsel til styrekontrolsystemet og drivanordningen fra skibets

el-installation, fra batterierne eller fra en intern forbrændingsmotor,

"drivaggregat", komponenter og kredsløb til styring af et kraftaktiveret styrekontrolsystem;

"styreapparatets kontrolenhed", kontrolsystem for styreapparatet, dets drivaggregat og dets

energikilde,

"hånddrevet styreanlæg" styreanlæg, gennem hvilken roret aktiveres ved en manuel

manøvrering af håndrattet, via en mekanisk eller hydraulisk transmission uden yderligere

energikilde,

"håndhydraulisk styring", en manuel styring med hydraulisk transmission,

"drejehastighedsregulator", udstyr som automatisk udfører og fastholder en fast drejehastighed

for fartøjet i overensstemmelse med tidligere valgte værdier,

"styrehus indrettet til radarstyring ved én person" et styrehus indrettet således at fartøjet ved

radarnavigation kan føres af én person,

70.

71.

72.

73.

74.

75.

Egenskaber af konstruktionsdele og materialer

76.

"vandtæt", konstruktionselementer eller anordninger, der er indrettet således, at de hindrer

enhver indtrængning afvand,

"tæt over for søsprøjt og dårligt vejr", konstruktionselementer eller anordninger, der er

indrettet således, at de under normale omstændigheder kun lader en meget lille vandmængde

trænge ind,

"gastæt", et konstruktionselement eller en anordning, der er indrettet således, at indtrængning

af luftarter og damp forhindres

"ikke-brændbar", et materiale, som hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en

sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750° C ,

"vanskeligt antændelig", materiale, som kun vanskeligt kan antændes, eller hvis overflade kun

vanskeligt kan antændes, og som hindrer spredning af ilden på behørig vis,

"brandhæmmende", en konstruktionsdel eller en indretning, som opfylder visse krav om

modstandsdygtighed over for ild,

77.

78.

79.

80.

81.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre udtryk

82.

som "godkendte DEL selskaber" betragtes: Germanischer Lloyd, Bureau Veritas og Lloyd's

83 a. "fællesskabscertifikatet" er det certifikat som, i henhold til artikel 3 i direktivet, udstedes af et

medlemslands kompetente myndigheder for fartøjer, som opfylder de tekniske forskrifter anført

i dette bilag,

83 b. "supplerende fællesskabscertifikat": I henhold til artikel 4, stk 1. i dette direktiv kræves ud

over Rhin-certifikatet også supplerende fællesskabscertifikat for sejlads på vandveje i zone 1

og 2, samt zone 3 og 4, såfremt man ønsker at gøre brug af lempelserne af tekniske krav på

disse vandveje,

84.

"inspektionsorganer", myndigheder, udpeget af medlemslandene, som foretager inspektion af

skibe på baggrund af bestemmelserne anført i dette bilag, og som udsteder certifikatet eller

certifikaterne.

Artikel 1.02

(Uden indhold)

Artikel 1.03

(Uden indhold)

Artikel 1.04

(Uden indhold)

Artikel 1.05

(Uden indhold)

Artikel 1.06

Midlertidige forskrifter

Når det viser sig uomgængelig nødvendigt, kan de kompetente myndigheder, efter at have

gennemført den i direktivets artikel 19 fastlagte procedure, udstede forskrifter af midlertidig karakter

med henblik på forsøg, når dette hverken er til skade for sejladssikkerheden eller -ordenen. Sådanne

forskrifter må højst gælde i tre år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1.07

Administrative retningslinjer for inspektionsorganeme

For at gennemførelsen af dette direktiv kan lettes og ensrettes, kan der fastsættes administrative

retningslinjer for inspektionsorganeme efter gennemførelse af proceduren i direktivets artikel 19.

Sådanne retningslinjer skal af de kompetente myndigheder meddeles til inspektionsorganeme.

Inspektionsorganeme skal følge sådanne administrative retningslinjer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2

PROCEDUREREGLER

Artikel 2.01

Inspektionsorganer

1. Medlemsstaterne opretter inspektionsorganer i visse hensigtsmæssige havne.

2. Inspektionsorganeme består af en formand og eksperter.

Hvert organ skal mindst omfatte følgende eksperter:

a) en tjenestemand i den myndighed, der har ansvaret for indlandssejlads,

b) en ekspert i bygning afskibe til indlandssejlads og disses maskiner,

c) en person, som er ekspert i sejlads og indehaver af et skibsførerbevis.

3. Formanden og eksperterne i hvert inspektionsorgan udpeges af myndighederne i den stat, de

tilhører.

4. Inspektionsorganeme kan søge bistand af eksperter på bestemte områder i henhold til de nationale

bestemmelser herfor.

Artikel 2.02

Anmodning om inspektion

1. Proceduren for indsendelse af begæring om besigtigelse og fastsættelse af sted og dato for denne

henhører under de myndigheders kompetence, som udsteder certifikatet. Denne procedure skal være

sådan, at besigtigelsen kan finde sted inden for enrimeligtidsfrist efter indsendelse af begæringen.

2. Besigtigelsescertifikat kan begæres af ejeren af et fartøj, som ikke er underkastet bestemmelserne i

dette direktiv; en sådan begæring skal efterkommes, såfremt fartøjet er i overensstemmelse med

forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 2.03

Fremstilling af fartøjet til besigtigelse

1. Ejeren eller dennes repræsentant skal fremstille fartøjet til besigtigelse i ulastet tilstand, rengjort

og med udstyr; han er forpligtiget til at yde den nødvendige hjælp ved besigtigelsen, for eksempel

stille en egnet båd og mandskab til rådighed, og at lette undersøgelse af dele af skrog og

installationer, som ikke er direkte tilgængelige eller synlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Inspektionsorganet skal kræve besigtigelse i tørdok ved første besigtigelse. Der kan afstås fra

besigtigelse i tørdok, såfremt der kan forevises attestation fra et anerkendt attestationsselskab af, at

konstruktionen er i overensstemmelse med dets forskrifter. Er der tale om supplerende eller særlig

besigtigelse, kan organet kræve besigtigelse i tørdok.

Inspektionsorganet skal foretage afprøvning under sejlads ved første besigtigelse af motorfartøjer

eller konvojer eller ved væsentlige ændringer af fremdrivnings- eller styreanlæg.

3. Inspektionsorganet kan kræve yderligere besigtigelse og afprøvning under sejlads samt anden

dokumentation. Denne bestemmelse finder ligeledes anvendelse under bygning af den flydende

struktur.

Artikel 2.04

(Uden indhold)

Artikel 2.05

Midlertidigt besigtigelsescertifikat

1. Midlertidigt besigtigelsescertifikat kan af inspektionsorganet udstedes for:

a) flydende strukturer, ved henvendelse til et inspektionsorgan efter eget valg med henblik på at

opnå et besigtigelsescertifikat,

b) flydende strukturer, som midlertidigt er uden besigtigelsescertifikat i et af de tilfælde, der er

omhandlet i artikel 2.07 eller i artikel 12 og 16 i dette direktiv,

c) flydende strukturer, for hvilke besigtigelsescertifikat er under udfærdigelse, efter at de er blevet

besigtiget med positivt resultat,

d) flydende strukturer, som ikke opfylder alle betingelser for opnåelse af certifikatet omhandlet hhv. i

bilag III (fællesskabscertifikat) og i bilag IV (supplerende fællesskabscertifikat),

e) flydende strukturer, som er beskadigede, således at de ikke længere er i overensstemmelse med

certifikatet,

f) flydende indretninger eller flydende materiel, når de myndigheder, der har ansvar for særlige

transporter, gør tilladelsen til udførelse af en særlig transport betinget af, at der er opnået et sådant

besigtigelsescertifikat. Specialtransporter må kun finde sted med særlig tilladelse fra de myndigheder,

der har ansvaret for den pågældende strækning. Sådanne transporter er underkastet de forskrifter,

som fastsættes af disse myndigheder i hvert tilfælde. For hver specialtransport skal der være udpeget

en fører, der har skibsførerbevis for det pågældende fartøj og den pågældende strækning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Midlertidigt besigtigelsescertifikat udfærdiges efter modellen i bilag VI, når sødygtigheden af den

flydende struktur, den flydende indretning eller det flydende materiel ses at være sikret på

tilfredsstillende vis.

Certifikatet skal indeholde sådanne vilkår, som anses for nødvendige af inspektionsorganet og vil

være gyldigt:

a) i de i punkt 1 a), d) til f) omhandlede tilfælde, for én enkelt bestemt tur, som skal finde sted inden

for et passende frist, der højst er på en måned.

b) i de i punkt 1 b) og c) og omhandlede tilfælde, for et passende tidsrum.

Artikel 2.06

(Uden indhold)

Artikel 2.07

Påtegninger på besigtigelsescertifikatet og ændringer af dette

1. Den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant skal meddele enhver ændring af navn,

ejerforhold, drægtighed eller officielt nummer, indregistreringsnummer eller -havn til et

inspektionsorgan ogfremsendebesigtigelsescertifikatet til organet med henblik på ændring deraf.

2. Ethvert inspektionsorgan kan give besigtigelsescertifikatet enhver påtegning eller ændring.

3. Når et inspektionsorgan foretager en ændring af certifikatet og forsyner dette med påtegning

herom, skal det underrette det inspektionsorgan, som har udstedt certifikatet, herom.

Artikel 2.08

(Uden indhold)

Artikel 2.09

Yderligere besigtigelse

1. Den flydende struktur skal underkastes en yderligere besigtigelse inden

gyldighedsperioden af dens besigtigelsescertifikat.

udløb af

2. I undtagelsestilfælde kan organet på begrundet anmodning af ejeren eller dennes repræsentant

uden yderligere besigtigelse forlænge certifikatets gyldighed med højst ét år. Denne forlængelse skal

meddeles skriftligt og skal foreligge om bord på denflydendestruktur.

3. Det inspektionsorgan, som foretager yderligere besigtigelse, fastsætter den nye gyldighedsperiode

af besigtigelsescertifikatet i henhold til resultaterne af denne besigtigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gyldighedsperioden skal anføres på besigtigelsescertifikatet, og der skal gives underretning herom til

det inspektionsorgan, som har udstedt certifikatet.

4. Hvis man i stedet for at forlænge besigtigelsescertifikatets gyldighed erstatter dette med et nyt,

skal det gamle certifikat returneres til det inspektionsorgan, som har udstedt det.

Artikel 2.10

Frivillig besigtigelse

Ejeren af den flydende stmktur eller hans repræsentant kan anmode om frivillig besigtigelse ud over

den specialbesigtigelse, der er omhandlet i dette direktivs artikel 15 eller den yderligere besigtigelse,

der er omhandlet i artikel 2.09.

En sådan anmodning om besigtigelse skal efterkommes.

Artikel 2.11

(Uden indhold)

Artikel 2.12

(Uden indhold)

Artikel 2.13

(Uden indhold)

Artikel 2.14

(Uden indhold)

Artikel 2.15

Omkostninger

Fartøjets ejer eller dennes repræsentant er skyldig at betale alle omkostninger i forbindelse med

besigtigelsen og udstedelsen af fællesskabscertifikatet efter en særlig tarif, som fastsættes af hver

enkelt

medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2.16

Oplysninger

Personer, der kan godtgøre begrundet interesse i at fa kendskab til indholdet af et fartøjscertifikat,

kan opnå dette hos det organ, som udsteder certifikatet, og på egen bekostning få uddrag eller

bekræftede kopier af certifikatet, som da skal betegnes som sådanne.

Artikel 2.17

1. Inspektionsorganeme nummererer de certifikater, som de udsteder, og fører register over alle

udstedte certifikater.

2. Inspektionsorganeme opbevarer original eller kopi af alle certifikater, som de har udstedt, og

indfører på disse alle bemærkninger og ændringer såvel som annullering og udskiftning af certifikater.

Artikel 2.18

Officielt nummer

1. Det inspektionsorgan, som udsteder besigtigelsescertifikat for en flydende struktur, som er

indregistreret i en medlemsstat, eller hvis hjemstedshavn er beliggende i en af disse stater, påfører på

certifikatet det officielle nummer, som er tildelt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat,

hvor dens indregistreringssted eller hjemstedshavn er beliggende.

For flydende stmkturer hjemmehørende i en anden stat end medlemsstaterne tildeles det officielle

nummer, som skal påføres besigtigelsescertifikatet, af den kompetente tjeneste i den medlemsstat,

hvor det inspektionsorgan, der har udstedt dette certifikat, er hjemmehørende.

Disse bestemmelser gælder ikke for søgående skibe eller fritidsfartøjer.

2. Det officielle nummer er uændret i hele den flydende stmkturs levetid. Dog er det officielle

nummer ikke længere gyldigt, hvis den flydende stmktur indregistreres i en anden stat eller dens

hjemstedshavn overgår til denne stat. Besigtigelsescertifikatet skal i så fald forelægges for et

inspektionsorgan, som annullerer angivelsen af det ikke længere gyldige officielle nummer, og i givet

fald påfører det nye officielle nummer, som er tildelt af den kompetente tjeneste.

Artikel 2.19

Ækvivalens og undtagelser

1. Når bestemmelserne i del II for en given flydende stmktur foreskriver anvendelse eller

tilstedeværelse af bestemte materialer, anlæg eller udstyr, eller brug af visse konstruktionsmæssige

foranstaltninger eller bestemt indretning, kan inspektionsorganet efter at have gennemført den i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivets artikel 19 omhandlede procedure tillade, at der i den pågældende flydende stmktur

anvendes andre materialer eller anlæg eller andet udstyr eller benyttes af andre konstmktionsmæssige

foranstaltninger eller indretninger, hvis disse er anerkendt som ækvivalente.

2. Med henblik på forsøg kan inspektionsorganet udstede et besigtigelsescertifikat med begrænset

gyldighedsperiode for en given flydende stmktur med nye tekniske indretninger, som afviger fra

forskrifterne i del II, fomdsat at sådanne indretningerfrembydertilbørlig sikkerhed.

3. De i punkt 1 og 2 omhandlede ækvivalens- og undtagelsestilfælde skal påføres på

inspektionscertifikatet. De i punkt 1 og 2 omhandlede ækvivalens- og undtagelsestilfælde skal

meddeles til Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELH

KAPITEL 3

KRAV VEDRØRENDE FARTØJERNES KONSTRUKTION

Artikel 3.01

Grundregel

Fartøjerne skal være konstmeret i henhold til det gældende tekniske stade.

Artikel 3.02

Styrke og stabilitet

1. Skroget skal have tilstrækkelig styrke til at modstå alle påvirkninger, som det normalt udsættes

for.

a) for nye konstmktioner eller større ændringer af betydning for fartøjets styrke skal tilfredsstillende

styrke være bevist ved fremlæggelse af beregning. Dog er sådant bevis ikke påbudt, hvis der

fremlægges en klassifikationsattest eller en attest fra et godkendt klassifikationsselskab,

b) ved den i artikel 2.09 omhandlede besigtigelse skal mindstetykkelsen af pladerne til bund, kiming

og yderklædning kontrolleres som angivet i de følgende

Mindstetykkelsen

er det største af resultaterne af følgende beregninger:

1. tjnin = for fartøjer med længde over 40 m : f • b • c (2,3 + 0,04 L) [mm] ;

for fartøjer med længde højst 40 m : t ^

[mm], dog mindst 3,0 mm.

2. tmin = 0,005 • a VT [mm],

hvor:

a = afstand mellem bundstokkene [mm] ;

f = faktor, bestemt af afstanden mellem bundstokkene:

f = 1 for a < 500 mm,

f = 1 + 0,0013 (a - 500) for a > 500 mm.

b = faktor vedrørende plade til bund og sidebeklædning eller plader til kiming

b = 1,0 for plader til bund og sidebeklædning

b = 1,25 for plader til kiming.

Til beregning af mindstetykkelsen af pladerne til kimingen kan f sættes lig 1 hvad angår afstanden

mellem bundstokkene. Dog må mindstetykkelsen af pladerne til kimingen under ingen

omstændigheder være mindre end af pladerne til bund og sidebeklædning.

= f • b • c (1,5 + 0,06 L)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c = faktor bestemt af konstruktionstype

c = 0,95 for fartøjer, som har dobbelt bund og dobbelt sidebeklædning, og på hvilke

adskillelsen, som afgrænser lastmmmet, er lodret under karmen

c= 1,0 for andre konstmktionstyper.

De mindsteværdier, der er beregnet efter denne metoder, er grænseværdier, hvori der er taget

hensyn til normal og ensartet slitage; de forudsætter, at der er anvendt skibsbygningsstål, at de

indvendige elementer som bundstokke, spanter, bærende langskibs og tværskibs dele er i god stand,

og at der ikke foretages ændringer af skroget, som bevirker overbelastning af dets langskibs stivhed.

Når disse værdier ikke længere er overholdt, skal de pågældende plader repareres eller udskiftes.

Dog kan det tillades, at der lokalt forekommer tykkelser, som er højst 10 % mindre end de angivne.

2. Fartøjernes stabilitet skal modsvare den anvendelse, de er bestemt til.

Artikel 3.03

Skrog

1. På følgende steder skal forefindes skotter, som når op i højde med dækket, eller, hvis dæk ikke

forefindes, med yderklædningens øverste kant:

a) Et kollisionsskot i passende afstand fra forstavnen, således at det sikres, at det lastede fartøj stadig

er flydedygtigt med en ekstra sikkerhedsafstand på 100 mm i tilfælde af vandfyldning af det

vandtætte mm foran kollisionsskottet.

Som hovedregel anses kravet i punkt 1 for opfyldt, når kollisionsskottet er placeret i en afstand fra

perpendikulæren foran den dybeste lastevandlinje på mellem 0,04 L og 0,04 L + 2 m.

Er denne afstand over 0,04 L + 2 m, skal opfyldelse af det i punkt 1 angivne krav godtgøres ved

beregning.

Afstanden kan nedsættes til 0,03 L. I så tilfælde skal opfyldelsen af kravet i punkt 1 godtgøres ved

beregning, idet rummet foran kollisionsskottet og de tilstødende mm alle anses for at vandfyldte.

b) Et agterpeakskot i passende afstand fra agterstavnen for fortøjer med længde over 25 m.

2. Beboelse samt udstyr, som er nødvendigt for fartøjets sikkerhed eller for dets anvendelse, må ikke

være placeret foran kollisionsskottet. Denne forskrift gælder dog ikke for ankergrej.

3. Beboelse, maskin- og kedelmm samt arbejdsrum, som er del heraf, skal være adskilt fra

lastmmmet af tværskibs vandtætte skotter, der når op til dækket.

4. Beboelse skal være adskilt fra maskin- og kedelmm samt fra lastmm ved gastætte skotter og skal

have direkte adgang fra dækket. Hvis sådan adgang ikke findes, skal der findes en nødudgang, der

fører direkte ud til dækket.

5. De i litra 1 og 3 foreskrevne skotter og den i litra 4 foreskrevne rumadskillelse må ikke have

åbninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dog kan der tillades døre i skottet til agterpeaket og gennemføring af f.eks. aksler og slanger, når

de er udført således, at effektiviteten af disse skotter og rumadskillelserne ikke berøres. Dørene i

skottet til agterpeaket skal på begge sider være forsynet med en let læselig påskrift med følgende

ordlyd:

"Døren skal lukkes straks efter benyttelse".

6. Søhaner og afløb samt disses rørforbindelser skal være udført således, at utilsigtet indtrængen af

vand i fartøjet ikke kan finde sted.

Artikel 3.04

Maskin- og kedelrum, bunkerrum

1. De rum, hvor maskiner og kedler er installeret, skal være indrettet således, at betjening, pasning

og vedligeholdelse af de der værende anlæg kan finde sted let og farefrit.

2. Beholdere til flydende brændstof og smøreolie må ikke have overflader, som er fælles med

beboelsesrum og under normal fart befinder sig under statisk væsketryk.

3. Skotter, bund og døre i maskin- og kedelmm samt bunkerrum skal være udført i stål eller et

tilsvarende ikke brændbart materiale.

4. Maskin- og kedelmm og andre mm, hvortil der er mulighed for afgivelse af brændbare eller giftige

gasser, skal have tilstrækkelig mulighed for ventilation.

5. Trapper og stiger, der giver adgang til maskin- og kedelmm samt bunkerrum skal være solidt

fastgjort og udført i stål eller et materiale som er af tilsvarende mekanisk styrke og er ikke

brændbart.

6. Maskin- og kedelmm skal have to udgange, hvoraf den ene kan være en nødudgang.

Der kan ses bort fra kravet om den ene udgang, såfremt:

a) det samlede overfladeareal (gennemsnitslængde • gennemsnitsbredde) af maskin- eller

kedelrummets gulv ikke er over 35 m

, og

b) flugtvejen fra hvert punkt, hvor service- og vedligeholdelsesindgreb skal finde sted, til udgangen

eller til foden af trappen tæt ved den udgang, som giver adgang til det fri, er ikke længere end 5

m, og

c) der er placeret en ildslukker ved den vedligeholdelsespost, der er længst fra udgangsdøren, hvilket

som undtagelse fra artikel 10.03, punkt 1 litra e) ligeledes gælder, når den installerede effekt af

maskinerne ikke er over 100 kW.

7. Det største tilladte lydtryk i maskinrummet er 110 dB(A). Målepunkterne vælges i henhold til de

nødvendige vedligeholdelsespunkter under normal drift af anlægget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4

FRIBORD, SIKKERHEDSAFSTAND OG DYBGANGSSKALAER

Artikel 4.01

Sikkerhedsafstand

1. Sikkerhedsafstanden skal være mindst 300 mm.

2. For fartøjer, hvis åbninger ikke kan lukkes med anordninger, der er tætte over for søsprøjt og

dårligt vejr og for fartøjer, som sejler med ikke tildækkede lastmm, øges sikkerhedsafstanden

således, at hver af disse åbninger befinder sig i afstand af mindst 500 mm fra dybeste lastevandlinje.

Artikel 4.02

Fribord

1. For fartøjer med sammenhængende dæk uden spring eller overbygning er sikkerhedsafstanden

150 mm.

2. For fartøjer med spring og overbygning beregnes fribordet ved følgende formel:

-Se

+ p

-Se

F = 150(1-a)-

hvor:

a er en korrektionsfaktor, der tager hensyn til alle de betragtede overbygninger,

er en faktor, der korrigerer for virkningen af spring fortil som følge af eksistensen af

overbygning på den forreste fjerdedel af fartøjets længde L,

er en faktor, der korrigerer for virkningen af spring bagtil som følge af eksistensen af

overbygning på den bageste fjerdedel af fartøjets længde L,

Sey er den effektive størrelse af spring fortil, i mm ;

er den effektive størrelse af spring bagtil, i mm.

3. Faktoren a beregnes ved følgende formel:

Ele

+ Ile

+ Ele

hvor:

er den effektive længde af overbygningsdele beliggende i fartøjets midterdel svarende til

midten af dettes længde,

[mm],

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ley er den effektive længde, i m, af en overbygningsdel i den forreste fjerdedel af fartøjets

længde,

er den effektive længde, i m, af en overbygningsdel svarende til den bageste fjerdedel af

fartøjets længde L.

Den effektive længde af en overbygningsdel beregnes efter følgende formel:

l e

= 1(2,5-

ley hhv. le

= 1 (2,5 •

hvor:

1 er den effektive længde, i m af den betragtede overbygning,

b er den effektive bredde, i m, af den betragtede overbygning,

er fartøjets bredde, i m, målt til ydersiden af skibsklædningens plader i højde med dækket,

målt ud for midten af den betragtede overbygnings længde,

h er højden, i m, af den betragtede overbygning. For lugerne fas h dog ved at mindske den i

artikel 4.01 omhandlede halve sikkerhedsafstand med højden af karmene. Man må under

ingen omstændigheder sætte h til en værdi over 0,36 m.

Hvis _

hhv.

er under 0,6, skal størrelsen i parentesen dog sættes til nul,

1,5) •

0,36

-1,5).

0,36

[m],

[m]

dvs. overbygningens effektive længde sættes til nul.

4. Faktorerne Pv og Pa beregnes efter følgende formler:

3-ley

= 1

3-le

= 1

5. Det effektive spring fortil hhv. bagtil, Se

hhv. Se

beregnes af følgende udtryk:

= S

• p

= S

• p

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor:

er det faktiske spring fortil; dog kan S

ikke være over 1000 mm,

er det faktiske spring bagtil; dog kan S

ikke være over 500 mm,

er en faktor, som beregnes af følgende formel:

p = 4 - _

er abscissen, målt fra det punkt, hvor springet er lig 0,25 S

hhv. S

(se diagram).

Sy oder S

Faktoren p kan dog ikke være over 1.

6. Hvis p

• Se

er større end P

• Sey, skal størrelsen af P

• Se

sættes til størrelsen af p

• Sey.

Artikel 4.03

Mini mumsstørre Isen af fribordet

Idet der tages hensyn til de i artikel 4.02 omhandlede reduktioner, må minimumstørrelsen af

fribordet ikke være under 0 mm.

Artikel 4.04

Nedlastningsmærker

1. Den dybeste lastevandlinje skal fastlægges således, at forskrifterne for minimumsfribord og

mindste sikkerhedsafstand begge er overholdt. Inspektionsorganet kan dog af sikkerhedsgmnde

fastsætte en større værdi af sikkerhedsafstand eller fribord.

2. Den dybeste lastevandlinje angives af let læselige og uudslettelige nedlastningsmærker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nedlastningsmærkerne skal bestå af et rektangel 0,30 m langt og 0,04 m højt, hvis basislinje er

vandret og falder sammen med dybeste lastevandlinje som tilladt ved nærværende bilag.

Nedlastningsmærker, der afviger herfra, skal indeholde et sådant rektangel.

4. Ethvert fartøj skal have mindst tre par nedlastningsmærker, hvoraf det ene par anbringes på

midten og de to andre i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en sjettedel af længden.

Dog

a) er det for fartøjer, hvis længde er mindre end 40 m, tilstrækkeligt at anbringe to par mærker, der

placeres i en afstand fra henholdsvis for og agter på omkring en fjerdedel af længden,

b) for fartøjer, der ikke er beregnet til transport af gods, er det tilstrækkeligt med et par mærker

anbragt omkring fartøjets midte.

5. Mærker eller angivelser, der som følge af en ny besigtigelse ophører med at være gyldige, skal

under kontrol af inspektionsorganet udslettes eller mærkes som ikke længere værende gyldige. Hvis

et nedlastningsmærke forsvinder, må det kun genanbringes under kontrol af inspektionsorganet

6. Når et fartøj er blevet amet i henhold til den gældende konvention om aming af fartøjer, der

foretager indlandssejlads (1), og amingsmærkeme opfylder bestemmelserne i dette bilag, træder disse

mærker i stedet for nedlastningsmærkerne; dette skal være angivet i certifikatet.

Artikel 4.05

Største nedlastning af fartøjer, hvis last ikke altid er lukket tætsluttende overfor søsprøjt og dårligt

vejr

Er den dybeste lastevandlinje for et fartøj fastlagt under forudsætning af, at lastmmmene kan

lukkes tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, og er afstanden mellem dybeste lastevandlinje og

karmoverkanten under 500 mm, skal der fastlægges en dybeste lastevandlinje for sejlads med ikke

tildækkede lasterum.

Certifikatet skal forsynes med følgende påtegning:

"Når lastrummenes luger er helt eller delvis åbne, må fartøjet kun lastes indtil .... mm under

nedlastningsmærkerne. "

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 4.06

Dybgangsskalaer

1. Fartøjer, hvis dybgang kan overstige 1 m, skal have en dybgangsskala på hver side agter;

fartøjerne kan have yderligere dybgangsskalaer.

2. Nulpunktet for hver dybgangsskala skal være lodret på denne i et plan parallelt med dybeste

lastevandlinje gennem det laveste punkt på skroget eller kølen, hvis en sådan findes. Den lodrette

afstand over nulpunktet skal inddeles i decimeter. Denne inddeling skal foretages på hver

dybgangsskala fra let vandlinje til 100 mm over dybeste lastevandlinje, ved kørnermærker eller

indmejslede mærker, og males som vandrette streger, godt synlige, i to skiftende farver. Inddelingen

skal være angivet med tal ved siden af skalaen ved mindst hver femte decimeter og ved toppen af

denne.

3. De to amingsskalaer agter, anbragt som foreskrevet i den i artikel 4.04, pkt. 6 omhandlede

konvention, kan træde i stedet for dybgangsskalaer på betingelse af, at de har en inddeling i

overensstemmelse med ovenstående forskrifter, i påkommende tilfælde kompletteret med tal, der

angiver dybgangen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5

MANØVREEVNE

Artikel 5.01

Generelt

Fartøjer og konvojer skal have tilfredsstillende sejldygtighed og manøvreevne.

Fartøjer, som er uden fremdrivningmaskiner og beregnet til at blive bugseret, skal opfylde de

særlige krav, der fastsættes af inspektionsorganet.

Fartøjer, som er forsynet med fremdrivningsmaskiner, samt konvojer, skal opfylde forskrifter i

artikel 5.02 til 5.10.

Artikel 5.02

Afprøvning under sejlads

1. Sejldygtighed og manøvreevne skal kontrolleres ved afprøvning under sejlads. Specielt skal

afprøvningen omfatte følgende:

den foreskrevne maksimale hastighed (fremadgående)

standseevne

sejldygtighed ved baksejlads

undvigeevne

drejeevne

(artikel 5.06) ;

(artikel 5.07)

(artikel 5.08)

(artikel 5.09)

(artikel 5.10)

2. Inspektionsorganet kan helt eller delvis afstå fra afprøvningen, når overholdelse af kravene til

sejldygtighed og manøvreevne er godtgjort på anden måde.

Artikel 5.03

Afprøvningsområde

1. Den i artikel 5.02 omhandlede afprøvning ved sejlads skal finde sted i områder af de indre

vandveje, som udpeges af de ansvarlige myndigheder.

2. Disse afprøvningsomrader skal om muligt være placeret på en strækning, som har en mindste

længde på 2 km, som har tilstrækkelig bredde i strømmende eller stillestående vand, og som er

forsynet med tydelig afmærkning til fastlæggelse af fartøjets position.

3. Vandforholdene, således vanddybde, sejlrendens bredde og middelhastigheden af strømmen i

sejlområdet ved forskellige vandstande, skal kunne konstateres af inspektionsorganet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5.04

Belastningsgraden af fartøjer og konvojer ved afprøvning under sejlads

Ved afprøvning under sejlads skal fartøjer og konvojer beregnet til godstransport være lastet til

mindst 70 % af deres dødvægt, og lasten skal være fordelt således, at de så vidt muligt ligger

vandret. Foretages afprøvningen med mindre belastning, skal godkendelsen til nedstrømssejlads

begrænses til denne belastning.

Artikel 5.05

Anvendelse af skibets hjælpemidler ved sejladsprøven

1. Ved sejladsprøverne kan anvendes alt udstyr, som er nævnt i certifikatet under punkt 34 og 52 og

som kan betjenes fra rorpladsen, bortset fra anker.

2. Ankre kan dog anvendes ved den i artikel 5.10 omhandlede drejningsprøve under opstrømssejlads.

Artikel 5.06

Foreskrevet maksimal hastighed (fremadgående)

1. Fartøjer og konvojer skal kunne opnå en hastighed på mindst 13 km/h i forhold til vandet. Dette

krav gælder ikke for skubbebåde, som sejler frakoblet.

2. Inspektionsorganet kan undtage fartøjer og konvojer, som udelukkende sejler i havne og på red.

Artikel 5.07

Standseevne

1. Fartøjer og konvojer skal kunne standse rettidigt under nedstrømssejlads og forblive

manøvredygtige under og efter standsningen.

2. For fartøjer og konvojer med længde højst 86 m og bredde højst 22,90 m kan ovennævnte

standseevne erstattes af drejeevnen.

3. Standseevnen skal efterprøves ved standsemanøvrer, som finder sted i et afprøvningsområde som

angivet i artikel 5.03, og drejeevnen ved manøvrer i henhold til artikel 5.10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5.08

Sejldygtighed ved baksejlads

Når den i artikel 5.07 krævede standsemanøvre udføres i stillestående vand, skal den efterfølges af

en prøve for sejldygtighed ved baksejlads.

Artikel 5.09

Unavigeevne

Fartøjer og konvojer skal foretage en undvigemanøvre inden for rette tid. Undvigeevnen

efterprøves ved undvigemanøvrer, der finder sted i det i artikel 5.03 angivne afprøvningsområde.

Artikel 5.10

Drejeevne

Fartøjer og konvojer med længde højst 86 m og bredde højst 22,90 skal kunne dreje inden for

rette tid.

Den i artikel 5.07 omhandlede standseevne kan træde i stedet for drejeevnen.

Drejeevnen kan efterprøves ved opstrøms drejemanøvrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6

STYREANLÆG

Artikel 6.01

Generelle krav

1. Fartøjer skal være udstyret med et styreanlæg, som sikrer en manøvreevne mindst svarende til

den, der foreskrives i kapitel 5 i dette bilag.

2. Kraftaktiverede styreanlæg skal være opbygget således, at roret ikke utilsigtet kan ændre retning.

3. Styreanlægget skal være konstmeret med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og

omgivende temperatur fra - 20°C til + 50°C.

4. Styreanlæggets dele skal være dimensioneret således, at de på sikker måde tåler de påvirkninger,

som de udsættes for ved normal bmg. De ydre kræfter, som roret påvirkes af, må ikke kunne hindre

funktionen af styreapparatet og dets betjeningsanordninger.

5. Styreanlægget skal have kraftaktiveret styrekontrolsystem, såfremt dette er nødvendigt som følge

af den kraft, der kræves til påvirkning af roret.

6. Styreapparater med kraftaktiveret styrekontrolsystem skal være forsynet med

overbelastningssikring, som begrænser det drejningsmoment, der udøves af kontrolsystemet.

7. Gennemføringen af rorstammen skal være udført således, at den ikke kan give anledning til

spredning af fomrenende smøremidler i vandet.

Artikel 6.02

Styreapparatets kontrolsystem

1. Såfremt styreapparatet har kraftaktiveret kontrolsystem, skal der i tilfælde af svigt eller

forstyrrelse af styreapparatets kontrolsystem kunne indkobles et sekundært styrekontrolsystem eller

en manuel styring inden for 5 sekunder.

2. Hvis indkobling af det sekundære styrekontrolsystem eller den manuelle styring ikke sker

automatisk, skal den kunne gennemføres øjeblikkeligt ved ét enkelt og hurtigt indgreb af

rorgængeren.

3. Det andet styrekontrolsystem eller den manuelle styring skal sikre den manøvreevne, der

foreskrives i kapitel 5 af dette reglement.

Artikel 6.03

Hydraulisk styrekontrolapparat

I. Der må ikke kunne tilsluttes andre brugere til det hydrauliske styrekontrolapparat. Når der findes

to uafhængige styrekontrolsystemer, kan en sådan tilslutning dog tillades til det ene af de to

installationer, hvis de hydrauliske komponenter er tilsluttet til returledningen og kan afbrydes fra

styrekontrolsystemet ved en afskæringsanordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Hvis der findes to hydrauliske installationer, skal der være en hydraulisk beholder for hver af de to

installationer; dog kan dobbelte beholdere godkendes. De hydrauliske beholdere skal være udstyret

med en alarmanordning, som overvåger, om oliestanden kommer under det laveste niveau, der er

nødvendigt for sikker funktion.

3. Der behøver ikke være dobbelt betjeningsstang, hvis denne kan betjenes med hånden eller med

håndhydraulisk betjening fra rorgængerens plads.

4. Rørene skal ved deres dimensionering, konstruktion og anbringelse så vidt muligt være sikret mod

beskadigelse ved anden mekanisk påvirkning eller ved brand.

5. For hydrauliske styreanlæg kræves ikke et separat rørsystem for anlæggets sekundære

styrekontrolsystem, såfremt det er sikret, at de to styrekontrolsystemer fungerer uafhængigt, og

rørsystemet er afprøvet ved et tryk på mindst 1,5 gange det maksimale driftstryk.

6. Bøjelige slanger er ikke tilladt, medmindre de er nødvendige for at dæmpe vibrationer eller for den

frie bevægelighed af delene. De skal være konstmeret til et tryk, som mindst er lig det maksimale

driftstryk.

Artikel 6.04

Energikilde

1. Styreanlæg med to kraftaktiverede styrekontrolsystemer skal have to energikilder.

2. Hvis den anden energikilde til det kraftaktiverede styrekontrolsystem ikke er vedvarende til

rådighed under farten, skal der være et bufferlager tilstrækkelig stort til at supplere energiforsyningen

i den tid, der kræves til aktivering.

3. For elektriske energikilder må ingen anden forbruger være forsynet fra styreanlæggets

strømforsyning.

Artikel 6.05

Hånddrevet styreanlæg

1. Håndrattet må ikke være drevet af det kraftaktiverede styrekontrolsystem.

2. Håndrattets returnering skal være blokeret i enhver stilling af roret under automatisk indkobling af

håndrattet.

Artikel 6.06

Anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller og thruster

1. For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller thruster, hvor

retningsændringen sker ved elektrisk, hydraulisk eller pneumatisk fjernstyring, skal der være to af

hinanden uafhængige kontrolsystemer mellem rorgængerpladsen og installationen, analogt med

kravet i artikel 6.01 til 6.06.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sådanne anlæg er ikke underkastet kravene i dette punkt, medmindre de er nødvendige for at

opnå den manøvreevne, der foreskrives i kapitel 5 i dette reglement, eller er nødvendige af hensyn til

standseprøven.

2. Er der tale om flere af hinanden uafhængige installationer med drejelige skruer, vandjet, Voith-

Schneider propeller eller thruster, er det sekundære kontrolsystem ikke nødvendigt, fomdsat at

fortøjet ved svigt af en af installationerne bevarer den manøvreevne, som foreskrives i kapitel 5 i

dette reglement.

Artikel 6.07

Indikatorer og kontrol

1. Rorets position skal være tydeligt angivet ved rorgængerposten. Er rorviseren elektrisk, skal den

have egen strømforsyning.

2. Ved rorgængerposten skal forefindes mindst følgende indikatorer og kontrolanordninger:

a) for oliestand i hydraulikbeholdere i overensstemmelse med artikel 6.03, punkt 2 og for det

hydrauliske systems driftstryk,

b) for svigt af strømforsyningen til styrekontrolsystemet,

c) for svigt af strømforsyningen til fremdrivningsanlægget,

d) for svigt af drejehastighedshedsregulatoren,

e) for svigt af de foreskrevne bufferlagre.

Artikel 6.08

Drejehastighedsregulatorer

1. Drejehastighedsregulatorer og deres bestanddele skal være i overensstemmelse med forskrifterne i

artikel 9.20.

2. Korrekt funktion af drejehastighedsregulatoren skal ved rorgængerposten angives ved en grøn

kontrollampe.

Svigt af eller utilladelige svingninger i spændingsforsyningen og utilladelige fald i gyroskopets

rotationshastighed skal være overvåget.

3. Findes der ud over drejehastighedsregulatoren andre styresystemer, skal man på rorgængerposten

tydeligt kunne konstatere, hvilket af disse systemer, der er tilsluttet. Skift fra ét system til et andet

skal kunne afvikles øjeblikkeligt. Drejehastighedsregulatoren må ikke have tilbagevirkning på

styreanlæggene.

4. Drejehastighedsregulatorens strømforsyning skal være uafhængig af de øvrige strømforbrugeres.

5. Gyroskoper, detektorer og drejehastighedsvisere anvendt i drejehastighedsregulatorer skal svare

til minimumskravene i Minimumsbestemmelser for prøvning vedrørende drejehastighedsvisere til

indlandssejlads.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6.09

Godkendelse

1. Overensstemmelsen af styreanlæggets montering skal kontrolleres af et inspektionsorgan. Til dette

formål kan inspektionsorganet kræve følgende dokumenter forelagt:

a) beskrivelse af styreanlægget;

b) tegninger og oplysninger vedrørende styreapparatets kontrolenheder og drivanordningen;

c) data vedrørende styreapparatet;

d) diagram over den elektriske installation;

e) beskrivelse af drejehastighedsregulatoren;

f) brugsanvisning for anlægget.

2. Funktionen af det samlede styreanlæg skal efterprøves ved en prøve under sejlads. For

drejehastighedsregulatorer skal det efterprøves, at en fastlagt kurs kan holdes med sikkerhed, og at

kurver kan gennemsejles på sikker måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7

STYREHUS

Artikel 7.01

Generelt

1. Styrehuse skal være indrettet således, at rorgængeren på ethvert tidspunkt under farten kan udføre

sin opgave.

2. Under normale driftsbetingelser må fartøjets eget støjniveau ved styrestedet i højde med

rorgængerens hoved ikke overstige 70 dB(A).

3. For styrehus indrettet til radarstyring ved én person skal rorgængeren kunne udføre sine opgaver i

siddende stilling, og alle indikatorer og kontrolinstrumenter samt alle betjeningsorganer, som er

nødvendige til at føre fartøjet, skal være anbragt således, at rorgængeren bekvemt kan benytte

dem under farten uden at forlade sin plads og uden at tage blikket af radaren.

Artikel 7.02

Frit udsyn

1. Der skal være tilstrækkeligt frit udsyn til alle sider fra styrestedet.

2. For rorgængeren må det ikke synlige felt foran fartøjet, når dette tomt, med halvdelen af

forsyninger, men uden ballast, ikke være over 250 m.

Optiske midler til mindskelse af det ikke synlige område må ikke tages i betragtning ved

inspektionen.

3. Synsfeltet fra rorgængerens normale post skal være mindst 240° af horisonten, hvoraf mindst 140°

skal ligge inden for halvcirklen foran fortøjet.

Der må ikke findes stolper, master eller overbygning i rorgængerens normale synsretning.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt frit udsyn bagud, kan inspektionsorganet kræve andre

foranstaltninger, således montering af optiske hjælpemidler.

4. Der skal med passende midler være sikret klart udsyn til hver en tid gennem det forreste vindue.

5. De i styrehuset anvendte ruder skal en transparens på mindst 75 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7.03

Generelle krav til betjenings-, overvågnings- og kontrolanordninger

1. De betjeningsorganer, som er nødvendige for at sejle skibet, skal let kunne bringes i brugsstilling.

Denne stilling skalfremgåutvetydigt.

2. Kontrolinstrumenter skal være let læselige; deres belysning skal være trinløst variabel lige til den

er helt slukket. Belysningskildeme må ikke være generende eller virke hindrende for aflæsning af

kontrolinstrumenterne.

3. Der skal forefindes en anordning til afprøvning af kontrollamperne.

4. Man skal tydeligt kunne konstatere, om et anlæg er i drift. En eventuel kontrollampe til angivelse

af anlæggets funktion skal være grøn.

5. Driftsforstyrrelser i eller svigt af anlæg, for hvilke der foreskrives overvågning, skal angives ved

røde kontrollamper.

6. Når en rød kontrollampe begynder at lyse skal der samtidig afgives et akustisk signal. Akustiske

alarmsignaler kan bestå af et enkelt sædvanligt signal. Lydtrykket af dette signal skal være mindst 3

dB(A) stærkere end den maksimale baggrundsstøj ved styrepladsen.

7. Efter konstatering af det pågældende svigt eller den pågældende driftsforstyrrelse kan det

akustiske alarmsignal bringes til ophør. Dette ophør må ikke hindre funktionen af alarmen for andre

driftsforstyrrelser. Røde kontrollamper må ikke slukke, før den pågældende driftsforstyrrelse er

afhjulpet.

8. Anordninger til kontrol og overvågning skal, hvis deres energiforsyning afbrydes, automatisk

tilsluttes en anden energikilde.

Artikel 7.04

Særlige krav til betjenings- overvågnings- og kontrolanordninger for fremdrivningsmaskiner og

styreanlæg

1. Betjening og overvågning af fremdrivningsmaskiner og styreanlæg skal kunne ske fra

styrepladsen. For fremdrivningsmaskiner, som er forsynet med kobling, der kan betjenes fra

styrepladsen, og som driver en drejelig skme, som kan styres fra styrepladsen, kan det godkendes, at

de kun kan startes og standses fra maskinrummet.

2. Betjeningen af hver fremdrivningsmaskine skal ske ved et enkelt greb, der flyttes langs en

cirkelbue i et lodret plan omtrent parallelt med fartøjets længdeakse. Flytning af dette greb i retning

mod fartøjets stævn skal bevirke sejlads fremad, medens flytning af grebet i retning mod agterstavnen

skal bevirke baksejlads. Tilkobling og skift af sejlretning finder sted gennem grebets neutralstilling.

Neutralstilling skal angives ved et tydeligt klik. For at skifte fra neutralstilling til "fuld kraft frem"

eller fra neutralstilling til "fuld kraft bak" til må ikke kræves større flytning af grebet end 90°.

For styrehuse indrettet til radarstyring ved én person skal retningen af

fremdrivningsmaskinernes påvirkning af fartøjet samt skruens eller fremdrivningsmaskinens

rotationshastighed

være

angivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. De i artikel 6.07, punkt 2, artikel 8.03, punkt 2, og artikel 8.05, punkt 11 foreskrevne indikatorer

og kontrolanordninger skal være placeret ved styrepladsen.

5. I styrehuse indrettet til radarstyring ved én person skal fartøjets styreapparat betjenes ved hjælp af

en stang. Denne stang skal let kunne betjenes med hånden. Stangens vinkel i forhold til fartøjets

længdeakse skal nøje svare til rorbladets vinkel. Stangen skal kunne slippes i en vilkårlig stilling,

uden at rorets stilling ændrer sig. Neutralstillingen skal angives et tydeligt klik.

6. På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring ved én person, skal eventuelle thrustere eller

særlige ror, navnlig til bakgear, være styret ved særlige greb, som svarer analogt til kravene i punkt

Denne forskrift finder ligeledes anvendelse, når der til konvojer anvendes styreanlæg fra andre

flydende stmkturer end den, derfremdriverkonvojen.

7. Anvendes der drejehastighedsregulatorer, skal betjeningsorganet til regulering

drejningshastigheden kunne slippes i en vilkårlig position, uden af den valgte hastighed ændres.

Den sektor, som betjeningsorganet drejer i, skal være dimensioneret således, at det kan placeres

tilstrækkelig nøjagtigt. Neutralstillingen skal klart kunne skelnes fra de øvrige stillinger. Skalaen skal

være forsynet med trinløst variabel belysning.

8. Fjernbetjeningssystemer for styreanlæg skal være fast monteret og placeret således, at den valgte

kurs er klart synlig. Kan fjernbetjeningssystemet frakobles, skal det være forsynet med en indikator,

der angiver, om systemet er "i drift" eller "ude afdrift". Betjeningsorganerne skal være funktionelt

arrangeret.

For hjælpestyreanordninger såsom thrustere kan ikke fast monterede fjernbetjeningssy stemer

godkendes, fomdsat at man fra styrehuset til hver en tid med en overordnet tilkoblingsanordning kan

overtage kontrollen over hjælpesystemet.

9. For anlæg med drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller thmster kan tilsvarende

anordninger godkendes til betjenings- overvågnings- og kontrolanordninger.

Kravene i punkt 1 til 8 finder analog anvendelse under hensyn til de særlige egenskaber og

arrangementer, der er valgt til ovennævnte styre- og fremdrivningsorganer. For hvert anlæg skal

retningen af drivtrykket på fartøjet eller stråleretningen være tydeligt angivet.

Artikel 7.05

Betjening og kontrol af signallys, lys- og lydsignaler

1. I denne artikel forstås ved

a) "signallys", top-, side og agterlanterner, lys synlige til alle sider, blinkende og ikke blinkende blåt

lys til transport af farligt gods,

b) "lyssignaler", lys som ledsager lydsignaler og lys i blå skilte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Til kontrol af signallys skal der forefindes kontrollamper eller tilsvarende anordninger i styrehuset,

medmindre sådan kontrol ikke direkte kan foretages fra styrehuset.

3. I styrehuse indrettet til radarstyring ved én person skal der til kontrol af signallys og lyssignaler

være monteret kontrollamper på instrumenttavlen. Signallysets afbrydere skal være sammenbygget

med kontrollamperne eller anbragt ved siden af disse.

Arrangement og farve af kontrollamperne for signallys og lyssignaler skal svare til den faktiske

farve af de pågældende signallys og lyssignaler.

Manglende funktion af et signallys eller lyssignal skal bevirke, at den tilsvarende kontrollampe

slukker, eller skal på anden måde angives af den tilsvarende kontrollampe.

4. I styrehuse indrettet til radarstyring ved én person skal betjening af lydsignaler ske med

fodkontakt. Denne forskrift gælder dog ikke for signalet "kom ikke nærmere", i overensstemmelse

med gældende regulativer i medlemsstaterne.

Artikel 7.06

Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer

1. Radaranlæg og drejehastighedsindikatorer skal være af en type, der er godkendt af de ansvarlige

myndigheder. Forskrifterne for montering og funktionskontrol skal være overholdt.

Drejehastighedsindikatoren skal være placeret foran rorgængeren i dennes synsfelt.

2. I styrehuse indrettet til radarstyring ved én person:

a) må radarskærmen ikke være anbragt mærkbart ude af rorgængerens synsretning, når rorgængeren

er på sin normale post,

b) skal radarbilledet forblive fuldstændig klart uden blænding eller afskærmning uanset lysforholdene

uden for styrehuset;

c) skal drejehastighedsindikatoren være monteret direkte over eller under radarbilledet eller indgå

som en del af dette.

Artikel 7.07

Radiotelefonanlæg tilfartøjer med styrehus indrettet til radarstyring ved én enkelt person

1. For fartøjer med styrehus indrettet til radarstyring ved én person skal modtagelse af meddelelser

fra andre fartøjer og søefterretninger ske gennem en højttaler, og sending ske gennem en fast

mikrofon. Skift mellem modtagelse og sending skal ske med trykknap.

Mikrofoner til disse

kommunikationsnet.

sendefunktioner

må ikke

kunne

anvendes

til

det

offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring ved én person og som er udstyret med

radiotelefonanlæg til det offentlige kommmunikationsnet, skal modtagelse kunne finde sted på

rorgængerens sæde.

Artikel 7.08

Telefonforbindelser om bord

På fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring ved én person, skal der være

telefonforbindelse til intern kommunikation.

Følgende telefonforbindelser skal kunne etableres fra styrepladsen:

a) med forenden af fartøjet eller af konvojen,

b) med agterenden af fartøjet eller af konvojen, hvis ingen anden kommunikation er mulig fra

styrepladsen,

c) med mandskabets opholdsmm,

d) med skibsførerens kahyt.

For alle disse telefonforbindelser skal modtagelse ske gennem højttaler, og sending gennem fast

mikrofon. Forbindelsen til for- eller agterenden af fartøjet eller konvojen kan være en

radiotelefonforbindelse.

Artikel 7.09

Alarmanlæg

1. Der skal forefindes et uafhængigt alarmanlæg, som kan nå opholdsmm, maskinmm og, i givet

fald, særskilte pumpemm.

2. Inden for rorgængerens rækkevidde skal forefindes en on/off kontakt, som styrer alarmsignalet;

afbrydere, som selv returnerer til stopposition når de slippes, kan ikke godkendes.

3. Lydtrykket fra alarmsignalet skal være mindst 75 dB(A) i opholdsrummene.

I maskinmm og pumpemm skal der som alarmsignal være et blinklys, som er synligt til alle sider

og kan ses tydeligt fra ethvert punkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7.10

Opvarmning og ventilation

Styrehuset skal være udstyret med et regulerbart opvarmnings- og ventilationsanlæg.

Artikel 7.11

Anlæg til betjening af hækankre

På fartøjer og konvojer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring ved én person, og som er over

86 m lange eller over 22,90 m brede, skal rorgængeren kunne kaste hækankrenefrasin plads.

Artikel 7.12

Sænkbare styrehuse

Styrehuse, som er sænkbare, skal være forsynet med et nødsænkesystem.

Sænkning skal automatisk udløse et tydeligt akustisk advarselssignal. Denne forskriftfinderikke

anvendelse, hvis risikoen for personskade som følge af sænkning er udelukket gennem passende

konstmktive foranstaltninger.

Det skal uden fare være muligt at forlade styrehuset i alle dettes positioner.

Artikel 7.13

Påtegning på certifikatet for fartøjer, hvis styrehus er indrettet til radarstyring ved én person

For fartøjer, som er i overensstemmelse med artikel 7.01, 7.04 til 7.08 og 7.11 vedrørende

styrehuse indrettet til radarstyring ved én person, skal certifikatet have følgende påtegning:

"Fartøjet er forsynet med styrehus indrettet til radarstyring ved én person."

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 8

MASKINERNES KONSTRUKTION

Artikel 8.01

Generelle bestemmelser

1. Maskiner samt disses hjælpeanlæg skal være fagmæssigt konstmeret, udført og monteret.

2. Anlæg, som kræver løbende kontrol, såsom dampkedler og andre trykbeholdere og hjælpeudstyr

dertil samt elevatorer, skal opfylde reglerne i en af Fællesskabets medlemsstater.

3. Kun forbrændingsmotorer, der anvender brændstof med flammepunkt over 55 °C, må være

monteret.

Artikel 8.02

Sikkerhedsanordninger

1. Maskiner skal være således installeret og monteret, at de er tilstrækkeligt tilgængelige for

manøvrering og vedligeholdelse og ikke udsætter de personer, der er beskæftiget dermed, for fare.

De skal kunne garanteres mod utilsigtet igangsætning.

2. Fremdrivningsmaskiner, hjælpemaskiner, kedler og trykbeholdere med deres tilbehør skal være

udstyret med sikkerhedsanordninger.

3. Motorer, der driver suge- og blæseventilatorer, skal i tilfælde af, at det er nødvendigt, kunne

standses også fra et sted uden for de mm, hvor de er monte; et og uden for maskinmmmet.

Artikel 8.03

Fremdrivningsanordninger

1. Fartøjets fremdrivning skal kunne igangsættes, standses eller vendes på sikker og hurtig måde.

2. Følgende parametre:

a) hovedmaskinernes kølevandstemperatur,

b) olietrykket til smøring af hovedmaskiner og kraftoverførende komponenter,

c) olietryk og lufttryk til anordninger til reversering af hovedmaskiner, vendbare

kraftoverføringsaggregater eller skruer

skal være overvåget afpassende anordninger, som udløser en alarm, når et kritisk niveau nås.

3. For fartøjer med kun én fremdrivningsmaskine må maskinen ikke kunne standse automatisk

bortset fra beskyttelse mod overdrejning.

4. Akselgennemføringer skal være udført således, at de ikke kan være årsag til spredning af

fomrenende smøremidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8.04

Maskinernes udstødningsrør

1. Al udstødningsgas skal ledes uden for fartøjet.

2. Der skal være truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå indtrængen af udstødningsgas i

de forskellige mm. Udstødningsrør, som er ført gennem opholdsmm eller styrehus, skal i disse mm

være forsynet med en ekstra beskyttelseskappe, som er gastæt. Mellemrummet mellem

udstødningsrøret og denne kappe skal åbne til det fri.

3. Udstødningsrør skal være anbragt og beskyttet på sådan måde, at de ikke kan forårsage brand.

4. I maskinmm skal udstødningsrørene være passende isoleret eller afkølet. Uden for maskinmm kan

beskyttelse mod berøring være tilstrækkelig.

Artikel 8.05

Brændstoftanke, rør og tilbehør

1. Flydende brændstof skal opbevares i tanke af stål eller, hvis fartøjets konstruktion kræver det, et

materiale med tilsvarende egenskaber med hensyn til brandbestandighed, og skal være en del af

skroget eller solidt fastgjort til dette. Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som på

fabrikken er indbygget i hjælpeudstyr og har en kapacitet på ikke over 121. Brændstoftanke må ikke

have fælles overflader med drikkevandsbeholdere.

2. Sådanne tanke samt deres rør og andet tilbehør skal være placeret og arrangeret på en sådan

måde, at hverken brændstof eller gas utilsigtet kan tilføres fartøjets indre. Tankventiler, der tjener til

udtagning af brændstof eller udtømning afvand, skal have automatisk lukning.

3. Brændstoftanke må ikkefindesforan kollisionsskottet.

4. Tanke til dagligt forbmg og disses armaturer må ikke være anbragt over maskiner eller

udstødningsrør.

5. Brændstoftankes påfyldningsåbning skal være tydeligt mærket.

6. For påfyldningsrør for tanke til væskeformige brændstoffer skal åbningen være beliggende på

dækket, dog med undtagelse af tanke til dagligt forbmg. Påfyldningsrøret skal være forsynet med

lukning. Sådanne tanke skal være forsynet med et udluftningsrør, som udmunder i det fri i et punkt

over dækket og er anbragt således, at indtrængen af vand ikke er mulig. Rørenes tværsnit skal være

mindst 1,25 gange tværsnitsarealet af påfyldningsrøret.

Når sådanne brændstoftanke er indbyrdes forbundet, skal tværsnittet af forbindelsesrøret være

mindst 1,25 gange tværsnittet af påfyldningsrøret.

7. Brændstoffbrdelerrør skal ved afgangen fra tanken være forsynet med en lukkeanordning, som

kan betjenes fra dækket.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på tanke, som er monteret direkte på motoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Brændstofrørene og deres forbindelser, samlinger og armaturer skal være udført i materialer, der

er bestandige mod de mekaniske, kemiske og termiske belastninger, som de kan forventes at blive

udsat for. Brændstofrør må ikke udsættes for skadelige varmepåvirkning og skal kunne kontrolleres i

hele deres længde.

9. Brændstoftanke skal være forsynet med en måleanordning, som kan aflæses indtil det maksimale

påfyldningsniveau. Kontrolrørene skal være effektivt beskyttet mod stød og skal være forsynet med

haner med automatisk lukning forneden og skal foroven være tilsluttet tanken i et punkt over det

normale maksimale påfyldningsniveau. Det til kontrolrørene anvendte materiale må ikke deformeres

ved de normale omgivende temperaturer.

10. Med henblik på rensning og inspektion skal tanke til væskeformigt brændstof være forsynet med

åbninger med tætsluttende lukning.

11. Brændstoftanke, som direkte forsyner fremdrivningsmaskiner og samt motorer, som er

nødvendige for sejladsen, skal være forsynet med en anordning, som afgiver et optisk og akustisk

signal i styrehuset, når deres fyldningsgrad ikke er tilstrækkelig til sikker drift.

Artikel 8.06

Lænseanlæg

1. Hvert vandtæt mm skal kunne lænses separat. Denne forskrift finder dog ikke anvendelse på mm,

som normalt er tæt tillukket under farten.

2. Fartøjer, for hvilke der foreskrives bemanding, skal være udstyret med to uafhængige

lænsepumper, som ikke må være opstillet i samme mm, og af hvilke mindst den ene er motordrevet.

For fartøjer medfremdrivningseffektunder 225 kW eller dødvægt under 3501, samt for fartøjer, som

ikke er beregnet til godstransport og har et déplacement under 250 m^, er én hånddrevet eller

motordrevet pumpe dog tilstrækkelig.

Hver af de foreskrevne pumper skal kunne anvendes til hvert af de vandtætte mm.

3. Ydelsen af den første lænsepumpe beregnes ved formlen

Ql =0,1 - d i

[l/min]

dj beregnes ved formlen

di = 1,5

A/L(B

+ H)

+ 25 [mm].

Ydelsen af den anden lænsepumpe i l/min beregnes af formlen

= 0 , l - d

2 2

[l/min]

beregnes ved formlen

= 2 Vi (B + H) + 25 [mm].

Dog må størrelsen af d

ikke sættes højere end størrelsen af

d\.

Til bestemmelse af Q

sættes 1 til længden af de længste vandtætte mm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i ovennævnte formler er:

længden af det tilsvarende vandtætte mm, i m,

den beregnede indvendige diameter af lænserøret, i mm,

den beregnede indvendige diameter af lænsetilslutningen i mm.

4. Når lænsepumperne er tilsluttet et lænsesystem, skal lænserørene have en diameter, som mindst er

lig dj i mm, og den indvendige diameter af lænsetilslutningerne skal mindst være lig d

i mm.

Far fartøjer med længde under 25 m kan disse størrelser nedsættes til 35 mm.

5. Kun selvansugende lænsepumper er tilladt.

6. Alle lænsbare fladbundede mm med bredde over 5 m skal have mindst ét sugefilter til styrbord og

ét til bagbord.

7. Lænsning af agterpeaket skal ske fra hovedmaskinrummet ved hjælp af et rør med lettilgængelig

automatisk lukkeanordning.

8. Lænsetilslutningerne til de forskellige mm skal være tilsluttet hovedgrenrøret gennem en

kontraventil med afspærring.

For mm eller andre lokaler, der er indrettet som ballastbeholdere, kan tilslutningen til

lænsesystemet bestå blot i en simpel lukkeanordning. Denne forskrift finder ikke anvendelse på

lastmm, som er indrettet til ballast. Påfyldning af ballastvand i sådanne lastmm skal ved hjælp af fast

monterede, af lænserørene uafhængige ballastrør eller ved tilslutninger bestående af bøjelige rør eller

mellemrør, som kan tilsluttes lænsegrenrøret. Til dette formål tillades ikke vandindtagsventiler i

bunden af lastmmmet.

9. Lastrummenes bund skal være forsynet med niveaumålere.

10. For lænsesystemer med fast monterede rør skal rørene til lænsning af bunden af lastmm, som er

beregnet til opsamling af olieholdigt vand, være forsynet med lukkeanordninger, som i lukket stand

plomberes af et inspektionsorgan. Antal og placering af sådanne lukkeanordninger skal være angivet

i certifikatet.

Artikel 8.07

Anordninger til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

1. Olieholdigt vand hidrørende fra driften skal kunne opbevares om bord. Maskinrummets bund

anses for beholder i denne henseende.

2. Til opsamling af spildolie skal der i maskinmmmet forefindes en eller flere særlige beholdere, hvis

kapacitet svarer til mindst 1,5 gange mængde af spildolien i oliesumpen i alle forbrændingsmotorer

alle

monterede

mekanismer

samt

hydraulisk

olie

hydraulikbeholdere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilslutninger til tømning af ovennævnte beholdere skal være i overensstemmelse med den

europæiske standard EN 1305 .

3. For fartøjer, som alene anvendes på korte sektorer, kan inspektionsorganet indrømme undtagelse

fra forskrifterne i punkt 2.

Artikel 8.08

Støj frembragt af fartøjer

1. Den af fartøjer i fart frembragte støj, navnlig maskinernes indsugnings- og udstødningsstøj, skal

dæmpes med passende midler.

2. Den af fartøjet frembragte støj må ikke overstige 75 dB(A), målt i en afstand af 25 m i

sideretningen fra fartøjets yderklædning.

3. Den af et stilleliggende fartøj frembragte støj, bortset fra støj fra omladning, må ikke overstige

65 dB(A), målt i en i en afstand af 25 m i sideretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9

ELEKTRISKE INSTALLATIONER

Artikel 9.01

Generelle bestemmelser

1. Når bestemte dele af en elektrisk installation ikke er underkastet særlige bestemmelser, anses

sikkerhedsniveauet for tilfredsstillende, såfremt de pågældende dele er udført i overensstemmelse

med en vedtaget europæisk standard eller i overensstemmelse med forskrifterne fra et godkendt

klassifikationsselskab.

De tilsvarende dokumenter skal forelægges for inspektionsorganet.

2. Om bord skal forefindes

forevisningspåtegning :

følgende

dokumenter,

forsynet

med

inspektionsorganets

a) oversigtsdiagrammer over hele det elektriske anlæg,

b) koblingsskemaer for hovedtavle, nødstrømtavle og fordelingstavler med angivelse af vigtigste

tekniske data såsom strømstyrke og nominel strømstyrke for beskyttelses- og betjeningsudstyr,

c) effektangivelse for elektriske apparater, som anvendes i driften,

d) kabeltyper med angivelse afledernes tværsnitsareal.

For flydende stmkturer uden besætning behøver disse dokumenter ikke befinde sig om bord, men

skal til hver en tid kunne forelægges af ejeren.

3. Anlæggene skal være udført med henblik på en permanent krængning på indtil 15° og indendørs

temperaturer fra 0 °C til 40 °C og på dæk fra - 20 °C til + 40 °C. De skal kunne fungere fejlfrit inden

for disse grænser.

4. De elektriske og elektroniske anordninger skal være lettilgængelige og lette at vedligeholde.

Artikel 9.02

Elektricitetsforsyningsanlæg

1. På fartøjer med elektrisk anlæg skal anlæggets strømforsyning i princippet komme fra mindst to

energikilder, således at den ene energikilde ved svigt af den anden energikilde er i stand til i mindst

30 minutter at opretholde forsyningen til de strømforbrugere, som er nødvendige til sikker sejlads.

2. Det skal gennem en effektbalance godtgøres, at elektricitetsforsyningsanlæggets dimensionering

er tilstrækkelig. Der skal heri være sat en passende samtidighedsfaktor.

3. Uanset bestemmelserne i punkt 1 finder artikel 6.04 anvendelse på energikilder til styreanlæg

(roranlæg).

4. På passagerfartøjer skal de i punkt 1 omhandlede energikilder være indbyrdes uafhængige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. På fartøjer til endagsudflugter med længde Lp på 25 m eller derover og fartøjer med kahytter

finder artikel 9.18 anvendelse.

Artikel 9.03

Beskyttelse mod berøring, indtrængen af genstande og vand

De fast monterede dele af installationen skal som minimum have en type beskyttelse i

overensstemmelse med nedenstående tabel

Mindstekrav til beskyttelse

(iflg. CEI-publ. 529)

Placering

Generatorer

Motorer

Fordelings- Anlæggets Belysnings-

Transfor-

og afbryder- materialer anordninger

mere

tavler

IP 22

1)2)

IP 22

Servicerum, maskinrum, rum til

styreanlæg

Lastrum

Rum til akkumulatorer og maling

Åbne dæk, åbne styrepladser

Lukket styrehus

Opholdsrum, bortset fra

sanitetsrum og våde rum

Sanitetsrum og våde ram

IP 22

IP 44

IP 55

IP 22

IP 55

IP 44

u. (Ex)

)

IP 55

IP 22

IP 55

IP 22

IP 55

IP 22

IP 20

IP 55

IP 22

IP 20

IP 44

Bemærkninger

1. For udstyr med stor varmeafgivelse: IP 12.

2. Når apparater eller tavler ikke er forsynet med denne type beskyttelse, skal monteringsstedet opfylde

betingelserne for denne

type beskyttelse

3. Elektrisk udstyr af sikkerhedsattesteret type, f.eks. i overensstemmelse med europæisk standard EN 50014 til

50020 eller i henhold til CEI-publikation 79

Artikel 9.04

Eksplosionssikring

I mm, hvor der kan forventes at forekomme ansamlinger af gas eller eksplosionsfarlige

gasblandinger, således mm til akkumulatorer eller mm til opbevaring af letantændelige produkter,

tillades kun eksplosionssikret elektrisk materiel (sikkerhedsattesteret). I sådanne mm må ikke

installeres afbrydere for elektriske apparater eller andre elektriske apparater. I eksplosionssikringen

skal være taget hensyn til de elektriske egenskaber af de gasser eller gasblandinger, der kan dannes

(eksplosionsgmppe, temperaturklasse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9.05

Jordtilslutning

1. Installationer med spænding over 50 V kræves jordtilslutning.

2. Metaldele, som det er muligt at komme i berøring med og som ved normal bmg ikke er under

spænding, som stel og huse af maskiner, apparater og belysningsanordninger, skal jordforbindes

særskilt i det omfang de ikke er i elektrisk forbindelse med skroget som følge af deres montering.

3. Huset til mobile og bærbare elektriske apparater skal jordforbindes med en særskilt leder, som ved

normal bmg ikke er spændingsførende, og som er indbygget i strømforsyningskablet.

Denne forskrift finder ikke anvendelse ved bmg af en transformator til adskillelse af kredsene eller

til apparater med beskyttelsesisolering (dobbeltisolering).

4. Tværsnitsarealet aflederne i jordforbindelserne skal mindst være lig de i følgende tabel anførte:

Tværsnit af ydre leder

, o,

Minimumstværsnit af jordforbindelsens leder

i isolerede kabler

r 2i

[mm

]

samme tværsnit som af ydre leder

monteret separat

r 2i

lmm

]

samme tværsnit som af ydre leder

fra 0,5 til 4

fra mere end 4 til 16

fra mere end 16 til 35

over 120

halvdelen af den ydre leders

tværsnit

halvdelen af den ydre leders

tværsnit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9.06

Højeste tilladte spænding

1. Følgende værdier afspændingen må ikke overskrides:

Installationens art

Jævnstrøm

a. Kraft- og varmeinstallationer, herunder de tilsvarende

stikforbindelser

b. Anlæg til belysning, kommunikation, ordrer og

information, herunder de tilsvarende stikforbindelser ....

250 V

c. Stikforbindelser til forsyning af bærbart udstyr, som

anvendes på ikke overdækkede dæk eller i trange rum,

som er fugtige eller består af metal - bortset fra kedler og

tanke:

50 V

)

50 V

)

250 V

)

250 V

500 V

250 V

Højeste tilladte spænding

Enfaset

vekselstrøm

250 V

Trefaset

vekselstrøm

500 V

1. sædvanligvis

2. ved anvendelse af en skilletransformer, som kun

forsyner én anordning

3. ved anvendelse af udstyr med beskyttelsesisolering

(dobbeltisolering)

4. ved anvendelse fejlstrømsafbryder med fejlstrøm ^30

d. For mobile forbrugere som elektriske installationer i

containere, motorer, mobile ventilatorer og pumper, der

normalt ikke håndteres under pasningen og hvoraf de

berøringstilgængelige dele er jordforbundet ved et

beskyttelsesnet indbygget i forbindelseskablet, og som

foruden gennem dette beskyttelsesnet er forbundet til

skroget enten gennem deres montering eller gennem en

anden ledning

e. Strømudtag til forsyning af bærbart udstyr, som

anvendes i kedler og tanke

250 V

500 V

50 V

)

50 V

)

Bemærkninger:

1) Når denne spænding hidrører fra net med højere spænding, skal der benyttes en galvanisk adskillelse

(sikkerhedstransformer).

) Den sekundære elektriske kreds skal være isoleret fra stel på alle poler.

2. Forudsat at de krævede beskyttelsesforanstaltninger følges, er højere spænding tilladt:

a) for kraflinstallationcr, hvis effekt kræver del;

b) til spccialanlæg på fartøjet som f.eks radio og tænding.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9.07

Fordelingssystemer

1. Til jævnstrøm og enfaset vekselstrøm er følgende fordelingssystemer tilladt:

a) med to ledere, hvoraf den ene er jordforbindelse (Ll/N/PE) ;

b) med én leder med returledning til skroget, alene til lokale installationer (som f.eks installation til

start af forbrændingsanlæg, eller til katodisk beskyttelse) (LI /PEN),

c) med to ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/PE).

2. For trefaset vekselstrøm tillades følgende fordelingssystemer:

a) med fire ledere med jordtilslutning af nullederen og uden retur gennem skroget (L1/L2/L3/N/PE)

= (TN-S) eller (IT) net;

b) med tre ledere, som er isoleret fra skroget (L1/L2/L3/PEN) ;

c) systemer, som har tre ledere med nullederen jordtilsluttet med retur gennem skroget bortset fra

endekredsene (L1/L2/L3/PEN).

3. Inspektionsorganet kan tillade bmg af andre systemer.

Artikel 9.08

Tilslutning til landbaserede eller andre eksterne net

1. Strømforsyningsledninger, der fra landbaserede forsyningsnet eller andre eksterne net forsyner

fortøjets installationer gennem dets forsyningsnet, skal have fast tilslutning på fartøjet gennem

fastsiddende klemmer eller faste stikforbindelser. Kabeltilslutningerne må ikke kunne blive udsat for

trækkraft.

2. Skroget skal kunne jordforbindes på effektiv måde, når tilslutningsspændingen er over 50 V.

Jordforbindelsens tilslutning skal være angivet ved særlig skiltning.

3. Anordningerne til omskiftning skal kunne låses på en sådan måde, at fartøjets egne generatorer

ikke kan fungere parallelt med det landbaserede net eller et andet eksternt net. Der tillades kortvarig

parallel funktion af de to systemer for at der kan skiftes mellem dem uden at spændingen afbrydes.

4. Tilslutningen skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding.

5. På hovedfordelingstavlen skal det kunne ses, om tilslutningen er under spænding.

6. Der skal være monteret anordninger, som giver mulighed for at sammenligne tilslutningen og

fartøjets net med hensyn til polariteten af jævnstrøm og faserækkefølge af vekselstrøm.

7. Ved tilslutningen skal det ved skiltning være angivet:

a) hvilke forholdsregler, der skal træffes ved tilslutning,

b) strømmens art og nominelle spænding samt, for vekselspænding, frekvensen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 9.09

Levering af strøm til andre fartøjer

1. Når der leveres strøm til andre fartøjer, skal der være en separat tilslutning. Anvendes der

stikforbindelser med nominel størrelse over 16 A til levering af strøm til andre fartøjer, skal det

(f.eks. ved hjælp af afbrydere eller låseanordninger) være sikret, at tilslutning og frakobling kun kan

ske, når tilslutningen ikke er spændingsførende.

2. Der skal være sørget for, at kablerne og deres tilslutninger ikke kan blive udsat for trækkraft.

3. Artikel 9.08, punkt 3 til 7, gælder analogt.

Artikel 9.10

Generatorer og motorer

1. Generatorer, motorer og deres klemkasser skal være tilgængelige for kontrol, måling og

reparation. De skal have beskyttelse af en type, som svarer til deres placering (se artikel 9.03).

2. Generatorer, som drives af hovedmaskinen, af skrueakslen eller af en hjælpekraftenhed beregnet

til en anden funktion, skal være konstmeret til de variationer i omdrej ningshastighed, som kan

optræde under driften.

Artikel 9.11

Akkumulatorer

1. Akkumulatorer skal være tilgængelige og således anbragt, at de ikke flytter sig ved skibets

bevægelser. De må ikke være placeret på steder, hvor de er udsat for stærk varme, ekstrem kulde,

søstænk eller damp.

De må hverken monteres i styrehuset, i opholdsmm eller i lastmm. Denne forskrift gælder ikke

akkumulatorer i bærbart udstyr eller akkumulatorer, der til opladning kræver mindre effekt end 0,2

kW.

2. Akkumulatorer, der til opladning kræver større effekt end 2,0 kW (beregnet på basis af den

maksimale ladestrøm og akkumulatorens nominelle spænding under hensyn til ladeanordningens

ladekarakteristik) skal være montere i et særligt lokale. Hvis de er placeret på dækket, kan de

desuden være anbragt i et skab.

Akkumulatorer, som til opladning kræver en ladeeffekt på højst 2,0 kW, kan ligeledes monteres

på dækket i skab eller kasse. De kan endvidere monteres i et maskinrum eller på et andet

velventileret sted, forudsat at er beskyttet mod nedfaldende genstande og vandstænk.

3. Den indvendige overflade af mm, skabe, kasser, hylder eller andre konstmktionsdele, som er

beregnet for akkumulatorer, skal være beskyttet mod den skadelige virkning af elektrolytten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Når akkumulatorer indbygges i lukket mm, skal eller kasse, skal der sørges for effektiv

ventilation. Der skal være tvungen ventilation for akkumulatorer, som kræver større ladeeffekt end 2

kW for Nikkel-Cadmium akkumulatorer og over 3 kW for blyakkumulatorer.

Lufttilførslen skal være forneden og afgangen foroven, således at der sikres fuldstændig udluftning

af gasserne.

Ventilationskanalerne må ikke have anordninger som stopspjæld, der hindrer luftpassagen.

5. Den nødvendige luftmængde (Q) beregnes efter følgende formel:

Q = 0,ll-I-n

hvor:

I er en fjerdedel af den maksimale strøm, der tillades afladeaggregatet, i A,

n er antal elementer.

For pufferakkumulatorer for fartøjets forsyningsnet kan inspektionsorganet godkende andre

beregningsmetoder, som tager hensyn til ladeaggregatets karakteristik, fomdsat at sådanne metoder

er baseret på regler fra godkendte klassifikationsselskaber eller på de pågældende normer.

6. For naturlig ventilation skal tværsnitsarealet af kanalerne svare til den nødvendige luftmængde

baseret på en lufthastighed af 0,5 m/s. Tværsnitsarealet skal mindst svare til hhv. 80 cm^ for

blyakkumulatorer og 120 cm^ for nikkel-kadmium akkumulatorer.

7. Ved tvungen ventilation skal ventilatoren helst have indsugningsanordning, og dens motor må

ikke befinde sig i gasstrømmen eller luftstrømmen.

Ventilatoren skal være af en konstruktion, som udelukker gnistdannelse forårsaget af, at en vinge

kommer i berøring med ventilatorens hus, og som udelukker statisk elektricitet.

8. Døre eller dæksler til mm, skabe og kasser, hvori der befinder sig akkumulatorer, skal være påført

symbolet

"Rygning forbudt"

med en mindste diameter på 10 cm.

/h] ,

Artikel 9.12

Forbinde Isesanlæg

1. Elektriske tavler

a) Apparater, afbrydere, beskyttelsesanordninger og instmmenter for tavler skal være anbragt let

synligt og lettilgængeligt for vedligeholdelse og reparation.

Klemmerne for spændinger henholdsvis indtil 50 V og over 50 V skal være anbragt adskilt og

mærket på passende måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) For alle afbrydere og apparater skal der være navneskilte på tavlerne med angivelse af den

pågældende kreds.

For beskyttelsesanordninger skal mærkestrømstyrke og strømkreds være angivet.

c) Når udstyr, hvis driftsspænding er over 50 V, er anbragt bag døre, skal de ledende dele af sådanne

apparater være afskærmet mod utilsigtet berøring i tilfælde af at dørene er åbne.

d) De til tavlerne anvendte materialer skal være af passende mekanisk styrke, holdbare og vanskeligt

antændelige, selvslukkende og ikke hygroskopiske.

e) Hvis der i tavlerne indgår sikringer med stor brydeevne, skal der forefindes tilbehør og personligt

beskyttelsesudstyr til isætning og udtagning af sådanne sikringer.

2. Afbrydere og beskyttelsesanordninger

a) Generatorkredse og ydre strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning og overspænding på

hver leder, som ikke er jordforbundet. Hertil kan anvendes maksimalstrømafbrydere eller

kredsløbsafbrydere med sikringer.

Strømkredse, der forsynet motorer for styreanlæg (roranlæg) samt disses styrekredse må ikke

have anden sikring end kortslutningssikring. Når sådanne kredse indholder termiske sikringer, skal

disse være sat ud af funktion eller være indstillet på mindst det dobbelte af mærkestrømstyrken.

b) Afgangene fra hovedtavlen til forbmgere på mere end 16 A skal være forsynet med lade- eller

effektafbryder.

c) Der skal være separat strømforsyning til de strømforbmgere, som er nødvendige til fartøjets

fremdrivning, til styreanlægget, rorindikatoren, navigeringen eller sikkerhedssystemer samt til

forbmgere med nominel strømstyrke over 16 A.

d) Kredse til de strømforbmgere, der er nødvendige til fartøjets fremdrift og manøvrering, skal

forsynes direkte fra hovedtavlen.

e) Afbrydere skal vælges efter deres nominelle strømstyrke, deres termiske og dynamiske

modstandsevne samt brydekapacitet. Afbryderne skal afbryde alle ledere, som er under spænding,

samtidigt. Omskifterens position skal kunne konstateres.

f) Sikringerne skal være lukkede smeltesikringer af porcelæn eller tilsvarende materiale. De skal

kunne skiftes uden berøringsfare for operatøren.

3. Måle-og overvågningsapparater

a) Generator- og batterikredse samt fordelingskredse skal være forsynet med anordninger til måling

og overvågning, når dette er nødvendigt af hensyn til anlæggets sikre funktion.

b) For ikke jordforbundne ledningsnet med spænding er over 50 V skal der findes et passende anlæg

til kontrol af isoleringen fra jord, forsynet med optisk og akustisk alarmsignal. For sekundære

installationer som f.eks. styrekredse kan der afstås fra anlægget til kontrol af isoleringen i forhold

til jord.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Placeringen af elektriske tavler

a) Tavler skal være placeret i lettilgængelige, velventilerede mm, således at de er beskyttet mod vand

og mekanisk beskadigelse.

Luftrør og -kanaler skal være således anbragt, at de ved eventuel utæthed ikke kan beskadige

tavlerne. Hvis det ikke kan undgås at montere dem i nærheden af elektriske tavler, må rørene ikke

være forsynet med aftagelige forskruninger i dette område.

b) Skabe og recesser, hvori afbryderanordninger er monteret uisoleret, skal være udført i vanskeligt

antændeligt materiale eller beskyttet af en metalbeklædning eller andet ikke brandfarligt materiale.

c) Når spændingen er over 50 V, skal der foran hovedtavlen være lagt isolerende riste eller tæpper

på operatørens plads.

Artikel 9.13

Nødafbrydere

For oliebrændere, brændstofpumper, brændstofudskillere og maskinmmsventilatorer skal der være

monteret nødafbrydere uden for de lokaler, hvor udstyret er monteret.

Artikel 9.14

Anlæggenes udstyr

1. Pakdåser til udstyret skal være dimensioneret efter funktionen af de kabler, der skal tilsluttes, og

egnede for de anvendte typer kabler.

2. Der må ikke kunne ske forveksling af stikforbindelser til fordelerkredse med forskellig spænding

eller frekvens.

3. Afbrydere skal samtidig afbryde alle ikke jordforbundne ledere i en kreds. I ikke jordforbundne

kredse tillades dog unipolære afbrydere i belysningskredse til beboelsesmm, bortset fra vaskemm og

bademm.

4. Når strømstyrken er over 16 A, skal stikforbindelserne være låst af en afbryder, således at stikket

kun kan tages ud eller isættes, når spændingen er afbrudt.

Artikel 9.15

Kabler

1. Kabler skal være vanskeligt antændelige, selvslukkende og vand- og oliebestandige.

1 beboelsesmm er bmg af andre typer kabler tilladt, fomdsat at de er effektivt sikret, ikke-

tlammespredende og selvslukkende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Til kraft- og belysningsanlæg skal anvendes ledere med et mindste tværsnitsareal pr. enhed på

1,5 mm

3. Slidbeviklinger og metalkapper til kabler i kraft- og belysningsanlæg må ikke ved normal bmg

anvendes som leder eller jordforbindelse.

4. Slidbeviklinger og metalkapper til kabler i kraft- og belysningsanlæg skal være jordforbundet i det

mindste i den ene ende.

5. Ledernes tværsnitsareal skal vælges ud fra ledernes største tilladelige sluttemperatur (ved tilladt

maksimal strømstyrke) samt det tilladelige spændingsfald. Dette spændingsfald mellem hovedtavlen

og det ugunstigste punkt i anlægget må ikke udgøre over 5 % af mærkespændingen for

belysningsanlæg, hhv. 7 % for kraft- eller opvarmningsanlæg.

6. Kablerne skal være beskyttet mod risiko for mekanisk skade.

7. Kablernes fastgøring skal sikre, at eventuel trækpåvirkning er inden for grænserne for det

tilladelige.

8. Når kablerne er ført gennem skotter eller dæk, må den mekaniske styrke, tætheden og

brandbestandigheden af de pågældende skotter og dæk ikke påvirkes af pakdåserne.

9. Kabler tilsluttet mobile styrehuse skal være tilstrækkelig fleksible og forsynet med en isolering,

der har tilfredsstillende smidighed ned til - 20 °C og er bestandig over for damp, ultraviolet stråling,

ozon m.v.

Artikel 9.16

Belysningsanlæg

1. Belysningsanlæg skal være monteret således, at den varme de frigør, ikke kan sætte ild til

letantændelige omgivende genstande eller dele.

2. Belysningsanordninger på det åbne dæk skal være monteret således, at de ikke vanskeliggør

tydningen af signallys.

3. Når to eller flere belysningsanordninger er placeret i et maskinmm eller kedelmm, skal de være

fordelt må mindst to kredse. Denne forskrift finder ligeledes anvendelse på mm, hvor kølemaskiner,

hydrauliske maskiner eller elektromotorer er placeret.

Artikel 9.17

Signallys

1. Tavlerne til betjening af signallys skal være monteret i styrehuset. Tavlernes strømforsyning skal

ske gennem en uafhængigt kabel, der er ført fra hovedtavlen, eller gennem to sekundære net, der er

indbyrdes uafhængige.

2. Signallysene skal kunne strømforsynes uafhængigt fra signallystavlen, og de skal have separat

beskyttelse og betjening.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Til kontrol af lysene skal der på tavlen i styrehuset findes kontrollamper eller anden tilsvarende

anordning, medmindre sådan kontrol kan ske direkte fra styrehuset. Fejl ved kontrolsystemet må ikke

hindre funktionen af det signallys, det kontrollerer.

4. Flere signallys, der er funktionelt sammenhørende og placeret på samme sted, kan have fælles

strømforsyning, betjening og kontrol. Kontrolsystemet skal gøre det muligt at konstatere fejl ved et

enkelt signallys alene. Dog må de to lyskilder til en dobbeltformet lanterne (to lanterner monteret

oven på hinanden eller i samme hus) ikke kunne anvendes samtidig.

Artikel 9.18

Nødanlæg

1. På fartøjer til endagsudflugter med længde Lp på 25 m eller derover og på fartøjer med kahytter

skal der være et nødanlæg, som i tilfælde af fejl ved strømforsyningen er i stand til at forsyne de

elektriske installationer omhandlet i punkt 3.

2. Nødanlægget (nødstrømkilde og nødtavle) skal være anbragt uden for hovedmaskinmmmet og

uden for det lokale, hvor hovedtavlen er placeret, og skal være adskilt fra disse mm ved brandsikre,

vandtætte skotter.

3. Nødstrømkilderne skal være egnet til samtidig funktion af i det mindste følgende elektriske

installationer i det omfang, hvor disse er påbudt og ikke har egen strømkilde:

signallys.

lydapparater.

nødbelysning af de i artikel 15.10, punkt 7 angivne lokaler og steder,

radiotelefonanlæg,

alarmanlæg og højttalere,

nødprojektører,

brandalarmeringssystem,

andre sikkerhedssystemer såsom brandslukningsanlæg, sprinkleranlæg eller anden brandsprøjte.

4. som nødstrømkilder tillades:

a) et hjælpeanlæg, som har selvstændig brændstofforsyning uafhængig af hovedmaskinen, har

uafhængigt kølesystem og i tilfælde af fejl ved strømforsyningsnettet automatisk går i gang, men

som tillades at have manuel start, såfremt det er placeret i umiddelbar nærhed af styrehuset eller af

et andet sted, hvor der til stadighed befinder sig kvalificeret mandskab; anlægget skal inden for 30

sekunder selvstændigt kunne opretholde strømforsyningen; eller

b) en akkumulator, som automatisk overtager strømforsyningen i tilfælde af fejl ved ledningsnettet

men som tillades tilsluttet manuelt, såfremt den befinder sig i umiddelbar nærhed af styrehuset

eller af et andet sted, der til stadighed er bemandet med kvalificeret mandskab; akkumulatoren

skal kunne forsyne de angivne strømforbmgere inden for den foreskrevne tid uden at skulle

genoplades inden for dette tidsrum og uden utilladeligt spændingsfald.

Den funktionstid, der skal kræves af nødanlægget, fastsættes alt efter den flydende stmkturs

bestemmelse, men må ikke være under 30 minutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Hoved- og nødstrømforsyning må i tilfælde af fejl ikke have gensidig indvirkning på hinandens

funktionssikkerhed.

Artikel 9.19

Alarm- og sikkerhedssystemer for mekaniske anlæg

Alarm- og sikkerhedssystemer til overvågning og beskyttelse af mekaniske anlæg skal opfylde

følgende krav:

a) Alarmsystemer

Alarmsystemer skal være konstmeret således, at fejl ved alarmsystemet ikke kan være årsag til

svigt af det udstyr eller anlæg, som skal overvåges.

Binære transmittere skal være udført efter hvilestrømsprincippet eller princippet om kontrolleret

arbejdsstrøm.

Optiske alarmer skal forblive synlige, indtil forstyrrelsen er fjernet; en alarm med bekræftelse af

modtagelse skal kunne skelnes fra en alarm uden bekræftelse af modtagelse. Hver alarm skal

desuden have akustisk signal. Akustiske alarmer skal kunne afbrydes. Afbrydelse af den akustiske

alarm må ikke kunne hindre, at alarmen udløses af en ny årsag.

Der tillades undtagelser for alarmanlæg, som omfatter mindre end 5 målepunkter.

b) Sikkerhedssystemer

Sikkerhedssystemer skal være udført således, at de, før det pågældende anlæg har nået en kritisk

funktionstilstand, enten afbryder eller tilbagestiller dette eller sender ordre herom til en fast

bemandet post.

Binær transmittere skal være udført efter arbejdsstrømsprincippet.

Har sikkerhedssystemet ikke indbygget selvtest, skal dets funktion kunne afprøves.

Sikkerhedssystemer skal være uafhængige af andre systemer.

Artikel 9.20

Elektroniske anlæg

1. Generelt

De i punkt 2 angivne prøvningsbetingelser finder kun anvendelse på elektronisk udstyr og perifert

udstyr hertil, som indgår i styreanlægget (rorinstallation) samt maskiner, som er nødvendige til

fartøjets fremdrivning.

2. Prøvningsbetingelser

a) De belastninger, som afprøvningen medfører, må ikke medføre beskadigelse eller dårlig funktion

af det elektroniske udstyr. Der skal de relevante afprøvninger efter internationale standarder som

f.eks. CEI 92-504 med udstyret i gang, bortset fra afprøvning for kuldebestandighed;

afprøvningen består i en kontrol af funktionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Variationer i spænding og frekvens

Parameter

vedvarende

Generelt

Funktion med

batteri

c) Prøve for varmebestandighed

Prøven bringes op til en temperatur af 55 °C i løbet af en halv time; derefter holdes denne

temperatur i 16 timer. Efterfølgende udføres funktionsprøve.

d) Prøve for kuldebestandighed

Prøven, der er i stilstand, afkøles til - 25 °C og holdes på denne temperatur i to timer. Derefter

øges temperaturen til 0 °C, og der foretages funktionsprøve.

e) Vibrationsprøve

Vibrationsprøver skal udføres ved det pågældende udstyrs eller de pågældende deles

resonansfrekvens i alle tre akser, hver gang med en varighed på 90 minutter. Udløses ingen tydelig

resonans, foretages vibrationsprøven ved 30 Hz.

Vibrationsprøven foretages med sinussvingninger inden for følgende grænser:

Generelt:

f = 2 , 0 à l 3 , 2 H z ; a = ± 1 mm

(amplituden a =

vibrationsstørrelse)

f = 13,2 Hz à 100 Hz; acceleration ± 0,7 g.

Materiel, der er beregnet til montering på dieselmotorer eller styreapparater, skal afprøves på

følgende måde:

f = 2,0 til 25 Hz; a = ± 1,6 mm

(amplituden a =

vibrationsstørrelse)

f = 25 Hz à 100 Hz; acceleration ± 4 g.

Følere, der skal monteres i udstødningsrør for dieselmotorer, kan blive underkastet væsentligt

større belastninger. Ved prøverne skal tages hensyn hertil.

f) Prøver for elektromagnetisk kompatibilitet skal udføres på gmndlag af publikationerne CEI-801-

2,801-3,801 -4, 801 -5 med prøvningsgrad 3.

frekvens

spænding

±5%

±10%

+ 30 % / - 25 %

Variationer

kortvarige

±10% 5 s

± 2 0 % 1,5 s

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

g) Fabrikanten skal fremlægge bevis for, at det elektroniske udstyr svarer til disse

prøvningsbetingelser. Certificering ved et klassifikationsselskab anses ligeledes for bevis.

Artikel 9.21

Elektromagnetisk kompatibilitet

Funktionen af de elektriske og elektromagnetiske anlæg må ikke hæmmes af elektromagnetisk

støj. De ledsagende almindelige foranstaltninger skal omfatte

a) afbrydelse af transmissionsvejene mellem støjkilden og strømforbmgerne;

b) reduktion af støjens årsager ved kilden;

c) reduktion af strømforbrugernes følsomhed for støj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10

UDRUSTNING

Artikel 10.01

Ankre, kæder og ankertove

1. Fartøjer beregnet til varetransport bortset fra skibspramme med længde L ikke over 40 m samt

slæbebåde skal fortil være udstyret med ankre med samlet masse P, der beregnes af følgende formel:

P = k - B - T [kg] ,

hvor:

er en faktor bestemt af forholdet mellem længden L og bredden B samt af den flydende

stmkturs type:

k = c V

8-B

for skubbepramme sættes k altid = c ;

er en empirisk bestemt faktor, som er angivet i nedenstående tabel

Dødvægt

til og med 4001

fra 4001 til og med 6501

fra 6501 til og med 10001

over 10001

Faktor (c)

For fartøjer, hvis dødvægt ikke er over 400 t, og som ved deres konstmktion og bestemmelse kun

finder anvendelse på korte, faste strækninger, kan inspektionsorganet tillade, at massen af de forreste

ankre kun udgør 2/3 af den totale masse P.

2. Passagerfartøjer skal fortil være udstyret med ankre med en total masse P, der bestemmes af

følgende formel:

P = k-B-T

hvor:

er faktoren svarende til tallet 1, men hvor den empiriske faktor (c) bestemmes ved i stedet for

dødvægten at sætte det i certifikatet angivne déplacement i

TP?.

[kg],

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. De i punkt 1 omhandlede fartøjer skal være udstyret med hækankre med en total masse lig 25 %

af massen P, beregnet i samme stykke.

Fartøjer med en største længde over 86 m skal dog være udstyret med hækankre med en samlet

masse på 50 % af massen Pn beregnet efter punkt 1 eller punkt 2.

Undtaget fra kravet om hækankre er:

a) fartøjer, for hvilke hækankerets masse vil blive under 150 kg; for de i punkt 1, sidste afsnit

omhandlede fartøjer er det den reducerede masse af ankrene, som skal tages i betragtning;

b) skubbepramme.

4. Fartøjer bestemt til fremdrivning afstive konvojer med længde højst 86 m skal være udstyret med

hækankre, hvis samlede masse skal være 25 % af den største værdi af massen P beregnet efter punkt

1 for den største formation (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og angivet i certifikatet.

Fartøjer beregnet til nedstrøms fremdrivning af stive konvojer med længde over 86 m skal være

udstyret med hækankre, hvis samlede masse skal være 50 % af den største værdi af massen P,

beregnet efter punkt 1 for den største formation (regnet som en nautisk enhed), som er tilladt og

angivet i certifikatet.

5. Ankrenes masse bestemt efter punkt 1 til 4 kan for visse særlige ankres vedkommende reduceres.

6. Den foreskrevne samlede masse P af ankrene fortil kan være fordelt på ét eller to ankre. Den kan

nedsættes med 15 %, når fartøjet kun er udstyret med ét forreste anker og ankerklysset er placeret

midtskibs.

For skubbebåde og fartøjer med største længde over 86 m kan hækankrenes samlede masse, der

foreskrives i denne artikel, være fordelt på ét eller to ankre.

Massen af det letteste anker må ikke være under 45 % af denne samlede masse.

7. Ankrene må ikke være af støbejern.

8. På ankrene skal massen være angivet med permanent, fremspringende skrift.

9. Ankre med masse over 50 kg skal være udstyret med spil.

10. Hver ankerkæde skal have følgende længde:

a) mindst 40 m for fartøjer med længde ikke over 30 m,

b) mindst 10 m mere end fartøjets længde, når denne er mellem 30 og 50 m,

c) mindst 60 m for førtøjer med længde over 50 m.

Ankerkæder til hækankre skal hver være mindst 40 meter lange. Dog skal fartøjer, som kan

standse i nedstrøms retning, være forsynet med kæder til hækankrene på mindst 60 m hver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Minimumsbrudstyrken af ankerkæder beregnes efter følgende formler:

a) ankre med masse fra 0 til 500 kg:

R = 0,35 • P'

[kN] ,

b) ankre med masse over 500 kg indtil 2000 kg:

P' - 500

R = (0,35-

15000

c) ankre med masse over 2000 kg

hvor:

P' er den teoretiske masse af hvert anker, bestemt efter punkt 1 til 4 og 6.

Brudstyrken af ankerkæder er den, der angives af en standard gældende i en af medlemsstaterne.

Når ankrenes masse er større end foreskrevet i punkt 1 til 6, skal ankerkædens brudstyrke

bestemmes på gmndlag af denne større ankermasse.

12. Selv om et fartøj er udstyret med tungere ankre med tilsvarende stærkere ankerkæder, skal der

på certifikatet kun angives de masser og teoretiske bmdstyrker, som kan afledes af forskrifterne i

punkt 1 til 6 og 11.

13. De dele, der forbinder anker og kæde, skal have 20 % større brudstyrke end den tilhørende

kæde.

14. Anvendelse af tove i stedet for ankerkæder er tilladt. Tovene skal have samme brudstyrke som

foreskrevet for kæderne, men skal være 20 % længere.

Artikel 10.02

Anden udrustning

1. Ifølge de gældende reglementer i medlemsstaterne skal følgende udstyr forefindes om bord:

a) radiotelefonianlæg,

b) det udstyr og de anordninger, som er nødvendige for at afgive lys- og lydsignaler og eller til

afmærkning af fartøjet,

c) nødlanterner, som er uafhængige af fartøjets ledningsnet, til de foreskrevne lanterner,

d) en afmærket, brandbestandig beholder med dæksel til indsamling af særligt fast affald, og en

afmærket, brandbestandig beholder med dæksel til indsamling af særligt, væskeformigt affald,

e) en afmærket, brandbestandig beholder med dæksel til indsamling af andet særligt fast affald og en

afmærket, brandbestandig beholder med dæksel til indsamling af andet særligt væskeformigt

affald, således som dette er defineret i henhold til de i medlemsstaterne gældende

myndighedsforskrifter.

R = 250 • P'

[kN] ,

) P*

[kN] ,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

f) en afmærket, brandbestandig beholder med dæksel til indsamling af tankslam (slops).

2. Derudover skal mindst forefindes følgende udstyr:

a) Fortøjningstrosser:

Fartøjerne skal være udstyret med tre fortøjningstrosser. De skal mindst have følgende længde:

1. trosse:

2. trosse:

3. trosse:

L + 20 m, dog ikke over 100 m,

2/3 af 1. trosse,

1/3 af 1. trosse.

På fartøjer med L mindre end 20 m kræves den korteste af disse trosser ikke.

Trosserne skal have en brudstyrke R

som beregnes efter følgende formler:

forL-B-Toptill000m

L-B-T

60+

[kN] ;

L-B-T

f o r L - B - T o v e r 1000 m :

=150 +

100

[kN] ;

Disse trosser kan erstattes af tove af kunststof af samme længde og brudstyrke.

b) bugsertrosser:

Slæbebåde skal være udstyret med et antal trosser, som er egnet til formålet.

Imidlertid skal hovedkablet have en længde på mindst 100 m og en brudstyrke (i N), som er

mindst lig en tredjedel af fremdrivningsmaskinernes samlede effekt (i kW).

Motorfartøjer og skubbebåde, som er i stand til at udføre bugsering, skal være udstyret med

mindst én slæbetrosse af 100 meters længde, hvis bmdbelastning (i N) skal være mindst en

fjerdedel af den samlede effekt (i kW) af fremdrivningsmotor eller -motorer

c) en fangline;

d) en landgangsbro med bredde mindst 0,40 m og længde 4 m, hvis sider er afmærket med et tydeligt

bånd; landgangsbroen skal være forsynet med gelænder. For småbåde kan Inspektionsorganet

tillade kortere landgangsbroer,

e) en bådshage,

f) en forbindskasse;

g) en dobbeltkikkert, mindst 7 x 50 ;

h) et skilt vedrørende redning og genoplivning ved drukneulykker.

3. På fartøjer, hvis sideklædning er mere end 1,50 m over vandlinjen, når fartøjet er tomt, skal der

være en trappe eller lejder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10.03

Brandbekæmpelsesmidler

1. Om bord skal forefindes mindst:

a) i styrehuset :

b) nær indgangen til hvert beboelsesmm:

c) nær indgangen til hvert servicelokale, som ikke er tilgængeligt

fra beboelsesmm og hvori der befinder sig opvarmnings-, køkken-

eller køleanlæg, som anvender faste ellerflydendebrændstoffer:

d) ved hver indgang til maskinmm

og kedelmm:

e) på et passende sted i maskinmmmet

i den del, som er beliggende under

dækket, når den samlede effekt

er over 100 kW :

2. Bærbare ildslukkere skal opfylde følgende krav:

a) Kapaciteten af de i punkt 1 foreskrevne bærbare ildslukkere af væsketype skal være 9 til 13,5 liter.

Pulverslukkere skal have et indhold på mindst 6 kg.

b) Slukkemidlet i de punkt 1 foreskrevne bærbare ildslukkere skal være egnet i det mindste til den

kategori brand, der med størst sandsynlighed kan forventes at opstå i de mm, som ildslukkeren

hovedsagelig er beregnet for. På fartøjer, hvor el-anlæggets driftsspænding er over 50 V, skal

slukkemidlet ligeledes være egnet til bekæmpelse af brand i de elektriske installationer. Hver

bærbar ildslukker skal være forsynet med tydelig brugsanvisning.

c) Slukkemidlet må ikke være halon og må ikke kunne afgive giftige gasser under bmgen som f.eks.

tetraklorkulstof. Bærbare C02~slukkere må kun anvendes til bekæmpelse af brand i nærmere

angivne el-anlæg som styretavler og køkkener; mængden af CO2 må ikke være sådan, at det

medfører sundhedsfare.

d) Ildslukkere, som er kulde- eller varmefølsomme, skal være monteret eller beskyttet således, at de

til stadighed kan fungere.

3. Ildslukkere skal kontrolleres mindst hvert andet år. En attest herpå skal findes om bord,

underskrevet af den person, som har udført kontrollen.

4. Hvis ildslukkere er monteret skjult, skal den skillevæg, de er skjult bag, være mærket "F" med

rødt i mindst 10 cm skrifthøjde.

5. I fast monterede ildslukningsanlæg tillades bmg af halon ikke. CO2 tillades som slukningsmiddel,

såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a) C02-anlæg må kun anvendes i maskinmm, kedelmm og pumpemm. Der skal være monteret

anordninger til lukning af de åbninger som giver mulighed for indtrængen af luft i eller udslip af

CO? fra de beskyttede mm. Anordningerne til start af anlægget skal være monteret således, at de

kan oetjenes også i tilfælde af brand. Automatisk tilledning af CO2 er ikke tilladt.

1 bærbar ildslukker;

1 bærbar ildslukker ;

1 bærbar ildslukker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Den nødvendige forbrændingsluft til forbrændingsmotorer beregnet til fremdrift af fartøjet må ikke

kunne suges ind fra maskinmm, kedelmm eller pumpemm.

c) Alle faste C02-brandslukningsanlæg skal være udstyret med et alarmapparat, hvis signal er klart

og tydeligt hørligt, også under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj i alle mm, som vil

blive fyldt med C02-gas, og signalet skal adskille sig klart fra alle andre akustiske alarmsignaler,

der findes om bord.

Dette C02-alarmsignal skal ligeledes være klart hørligt i alle tilstødende mm med døre lukkede og

under driftsforhold, der bevirker den størst mulige støj, hvis disse mm kan evakueres gennem det

mm, som vil blive fyldt med C02-gas. C02-alarmsignalet skal lyde et passende stykke tid, før der

frigøres CO2.

Ved udgange og indgange til alle mm, der kan blive påvirket af C02, skal ophænges et skilt på et

passende sted med følgende indskrift med røde bogstaver på hvid bund på tysk, fransk og

nederlandsk:

"Bei Ertônen des C02-Warnsignals

verlassen! Erstickungsgefahr!"

(Beschreibung des Signals) den Raum sofort

"Quitter immédiatement ce local au signal CO2 ....(description du signal) ! Danger d'asphyxie !"

"Bij het in werking treden von het C02-Alarmsignaal- .... (omschrijving van het signaal) deze

mimte onmiddellijk verlaten ! Verstikkingsgevaar !"

d) I nærheden af alle udløsningsanordninger for C02-brandslukningsanlæg skal være ophængt en

bmgsanvisning på tysk, fransk eller nederlandsk, som er letlæselig og med holdbar skrift

Rørledninger til de forskellige mm, som kan blive påvirket af C02, skal være forsynet med en

lukkeanordning. Inden slukningsanlægget aktiveres, skal det under c) ovenfor foreskrevne

alarmsignal først udløses automatisk.

e) C02-beholdere skal være anbragt i mm eller skab, der er gastæt adskilt fra andre mm. Dørene til

dette mm eller skab skal åbne udad, skal kunne lukkes med nøgle og skal bære påskriften" C02" i

rødt på hvid bund.

Til mm beliggende under dækket må der kun være adgang direkte udefra. De må ikke direkte

forbindelse til andre mm.

De mm, der er beliggende under dækket, skal have tilstrækkelig og uafhængig ventilation, helt

adskilt fra de andre ventilationssystemer om bord. Ventilationsåbningerne skal være indrettet

således, at der ved eventuel utæthed af C02-beholderen ikke er mulighed for, at gassen kan

trænge ind i fartøjets indre.

Temperaturen i disse mm må ikke komme over 50 °C.

Skabe eller rum må kun være placeret på dækket, hvis de er solidt fastgjort og er beliggende uden

for området med beboelsesmm. Ved eventuel utæthed af C02~beholderen må gassen ikke kunne

trænge ind i fartøjets indre

Skabe eller mm skal beskytte beholderne mod varme, kulde og fugt. Temperaturen i disse mm må

ikke komme over 50 °C.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De mm, der er beskyttet med CO2, skal være forsynet med passende anordninger til udsugning af

slukningsmidlet. Udsugningsanordningerne må ikke kunne sættes i gang under

slukningsprocessen.

f) Rørsystemet skal kunne fylde maskinmmmet med 85 % af den i afsnit 2 angivne gasmængde inden

for to minutter.

Den nødvendige C02-mængde som er nødvendig i de beskyttede mm er mindst 40 % af mmmets

bruttorumfang. Det specifikke volumen af C02~gas sættes til 0,56 m

/kg. Hvis C02~mængden er

fastsat med henblik på at beskytte flere end ét mm, er den samlede C02~mængde, som kræves til

beskyttelse af ét mm, tilstrækkelig.

C02-beholdernes fyldningsgrad må ikke være over 0,75 kg/l.

Beholderne skal være anbragt stående og være beskyttet mod væltning.

CO2 -beholdere, -armaturer og -rør skal opfylde én af medlemsstaternes forskrifter.

g) De under punkt c) angivne alarmapparater og slukningsanlæggene skal mindst hvert andet år

kontrolleres af en godkendt ekspert.

Om bord skal forefindes kontrolattester med angivelse af kontroldato, underskrevet af den person,

som har foretaget kontrollen.

h) Hvis der findes ét eller flere fast monterede C02-slukningsanlæg, skal dette være angivet i

certifikatet.

Andre slukningsmidler er ikke tilladt, medmindre de anbefales af inspektionsorganet.

Artikel 10.04

Både

1. Følgende fartøjer skal være udstyret med båd:

a) motorfartøjer og pramme på over 150 tons dødvægt,

b) slæbebåde og skubbebåde med déplacement over 150 m

c) flydende maskiner,

d) passagerfartøjer, som er godkendt til transport af over 250 passagerer og har over 50 køjepladser.

2. Både skal hurtigt og sikkert kunne sættes i vandet af én enkelt person. Anvendes et motordrevet

anlæg til vandsætning, skal dette være således konstmeret, at eventuelt svigt af energitilførslen ikke

hindrer, at båden hurtigt og sikkert sættes i vandet.

3. Både skal opfylde følgende krav:

a) de skal være let styrbare og manøvrerbare; de skal være kursstabile og ikke komme væsentligt ud

af kurs under påvirkning afvind, strøm eller bølger,

b) de skal have siddeplads til mindst tre personer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) de skal være tilstrækkeligt stærke,

d) deres rumfang skal være mindst 1,5 m

eller produktet

•

• Hç være mindst 2,7 m

;

e) de skal have et fribord på mindst 25 cm med tre personer på ca. 75 kg ;

f) de skal være tilstrækkeligt stabile. Dette krav anses for opfyldt, hvis der stadig er et fribord på

mindst 10 cm tilbage, når to personer på ca. 75 kg befinder sig i den ene side så tæt som muligt

på yderklædningen,

g) opdriften, i N, når båden er uden personer, men helt bordfyldt med vand, skal være mindst lig

300-L

-H

;

h) følgende grej skal forefindes i båden:

1 sæt årer,

1 fangline,

1 øse.

Gummibåde er tilladt, fomdsat at de opfylder kravene i punkt 2 og 3, er permanent driftsklare og

er inddelt i flere mm.

4. Regnes båden ikke som kollektivt redningsmiddel til passagerfartøj (artikel 15.08, punkt 5), skal

den mindst opfylde kravene i punkt 3. Dog gælder, at

a) der skal være en sædebredde på mindst 0,45 m per person på bænkene, og det maksimale antal

personer må ikke overskride produktet 3 • Lç •

•

;

b) stabiliteten anses for tilfredsstillende, hvis der, når halvdelen af det største tilladte antal personer

befinder sig på deres plads i den ene side af båden, stadig er 10 cm fribord tilbage.

5. I punkt 3 og 4 betegner

bådens længde i m,

bådens bredde i m,

bådens sidehøjde i m.

Artikel 10.05

Redningskranse og -veste

1. På fartøjerne skal findes mindst tre redningskranse. De skal være klar til bmg og fastgjort på

dækket på passende steder uden at være fastgjort i deres holder. I nærheden af styrehuset skal være

mindst én redningskrans.

Redningskranse skal

a) have en opdrift på mindst 100 N i ferskvand,

b) være fremstillet af et egnet materiale og være modstandsdygtig over olie og oliederivater, samt

ved temperaturer op til 50 °C,

c) være af en farve, der gør dem let synlige i vandet,

d) have en egenmasse på mindst 2,5 kg ;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) have en indvendig diameter på 45 cm ± 10 % ;

f) være omgivet af et gribetov.

2. På hver flydende stmktur skal der for hver person, som sædvanligvis befinder sig om bord,

forefindes en redningsvest.

Redningsveste skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 1, litra a) til c), eller med den

europæiske standard EN 395 (opdrift 100 N).

Oppustelige redningsveste skal blæses op automatisk og manuelt og skal desuden kunne blæses

op med munden. De skal være kontrolleret i overensstemmelse med fabrikantens vejledning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 11

SIKKERHED PÅ ARBEJDSPOSTERNE

Artikel 11.01

Generelt

1. Fartøjerne skal være konstmeret, indrettet og udmstet således, at man kan arbejde og færdes ad

færdselsveje osv. i fuld sikkerhed.

2. De ombordværende, for arbejdet nødvendige anlæg samt fast monterede anlæg skal være

indrettet, placeret og beskyttet således, at de let og sikkert kan betjenes om bord samt vedligeholdes.

I givet fald skal dele, som er bevægelige eller under høj temperatur, være forsynet med

sikkerhedsanordninger.

Artikel 11.02

Beskyttelse modfald

1. Dæk og skandæk skal være flade og fri for steder, der giver anledning til snubling, og der må ikke

kunne samle sig vand på dem.

2. Dæk og skandæk, gulve i maskinmm, afsatser, trapper og oversiden af pullerter på dækket skal

være skridsikre.

3. Oversiden af pullerter på skandækket samt forhindringer på adgange såsom trappekanter skal

være afmærket i en farve, der danner kontrast til det omgivende dæk.

4. Yderkanterne afdæk og skandæk samt de arbejdsposter, hvor personer vil kunne falde mere end 1

m, skal være forsynet med ræling eller karm af mindst 0,70 meters højde eller lønning efter

europæisk standard EN 711, som skal omfatte en håndliste, en liste i knæhøjde og et fodværn.

Skandæk skal være forsynet med fodværn og ubmdt håndliste fastgjort til karmen. Håndlister ved

karmen kræves ikke, når skandækket er forsynet med ikke-sænkbar lønning i vandsiden.

Artikel 11.03

A rbejdsposternes dimensionering

Arbejdsposternes mål skal sikre de personer, der arbejder på dem, tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Artikel 11.04

Skandæk

1. Skandækket skal have en fri bredde på mindst 0,60 m. Dette mål kan nedsættes til 0,50 m på visse

steder, som er sikkert indrettet, således ved vandhaner til spuling af dækket. Ved pullerter kan det

nedsættes til 0,40 m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Indtil en højde af 0,90 m over skandækket kan dettes frie bredde være indskrænket til 0,54 m,

fomdsat af den frie bredde ovenover, mellem karrosseriets yderkant og lastmmmets inderkant, er

mindst 0,65 m. I så fald kan den frie bredde af skandækket være nedsat til 0,50 m, fomdsat at

skandækiets yderkant er forsynet med lønning til beskyttelse mod fald efter europæisk standard EN

711. På fartøjer, som er højst 55 m lange og kun har beboelsesmm i fartøjets agterende, kan der ses

bort fra kravet om lønning.

3. Forskrifterne i punkt 1 og 2 finder anvendelse indtil en højde af 2,00 m over skandækket.

Artikel 11.05

Adgang til arbejdsposterne

1. Adgangsveje, indgange og gange til personer og last skal være indrettet og dimensioneret således:

a) at der foran en indgangsåbning er tilstrækkelig plads til at passage ikke hindres,

b) at den frie bredde af passagen svarer til den pågældende arbejdspost og i det mindste er 0,60 m,

bortset fra fartøjer med bredde mindre end 8 m, på hvilke bredden kan nedsætte til 0,50 m,

c) summen af højden af passagen og højden af karmen skal være mindst 1,90 m.

2. Dørene skal være arrangeret således, at de kan åbnes og lukkes uden fare til begge sider. De skal

være beskyttet mod utilsigtet lukning og åbning.

3. Hvis der optræder højdeforskelle på over 0,50 m i ind- og udgange eller gange, skal der forefindes

trapper, lejdere eller trin.

4. Til arbejdsposter, der er permanent bemandet, skal der forefindes trapper, hvis niveauforskellen er

over 1 m. Denne forskrift finder ikke anvendelse for nødudgange.

5. På fartøjer med lastmm skal der være mindst to mobile laststiger, der gør det muligt at stige op og

ned på sikker måde. Denne forskrift finder ikke anvendelse, når en tilsvarende stige er fast monteret i

hvert lastmm.

Artikel 11.06

Udgange og nødudgange

1. Antal, arrangement og dimensionering af udgangene, hemnder nødudgange, skal svare til

mmmenes anvendelse og dimensioner. Når en af disse udgange er en nødudgang, skal dette tydeligt

ved mærkning være angivet på den.

2. Nødudgange samt vinduer og skylightluger, som tjener som nødudgang, skal have en fri åbning på

mindst 0,36 rrP og et mindste mål på 0,50 m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11.07

Opstigningsanordninger

1. Trapper og stiger skal være sikkert fastgjort. Trapper skal have en mindste bredde på 0,60 m,

nyttebredden mellem håndlisterne skal være mindst 0,60 m; trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m

; trinnene skal have skridsikker overflade, og trapper med flere end 4 trin skal have gelænder.

2. Stiger og trin skal have en nyttebredde på mindst 0,30 m ; afstanden mellem to trin må ikke være

over 0,30 m ; trinnenes dybde skal være mindst 0,15 m.

3. Stiger og trin skal være identificeret således som de ses oppefra og skal være forsynet med

støttehåndtag over udgangsåbningerne.

4. Flytbare stiger skal have en mindstebredde på 0,40 m og på 0,50 m ved foden; de skal kunne

sikres mod væltning og udskridning; trinnene skal være solidt fastgjort i stolperne.

5. Flytbare stiger, der fungerer som laststiger med 60° hældning, skal rage mindst 1 m op over

overkanten af lugeåbningen og skal under alle omstændigheder nå ned til bunden.

Artikel 11.08

Indvendige rum

1. Fartøjets indendørs arbejdsposter skal gennem deres dimensioner, indretning og placering være

tilpasset det arbejde, der skal udføres og opfylde forskrifterne for hygiejne og sikkerhed. De skal

have tilstrækkelig, ikke blændende belysning og skal kunne ventileres; om nødvendigt skal de være

forsynet med opvarmningsanordninger, som sikrer passende temperatur.

2. Dørken på fartøjets indendørs arbejdspladser skal være solidt og holdbart udført, være fri for

hindringer, som kan give anledning til snubien, og være skridsikre. Åbninger i dæk eller dørk skal i

åben stilling være forsynet med beskyttelse mod fald; vinduer og skylights skal være placeret og

indrettet således, at de kan betjenes og rengøres uden risiko.

Artikel 11.09

Beskyttelse mod støj og vibrationer

1. Arbejdsposterne skal være konstmeret og beskyttet således, at besætningens medlemmer ikke

udsættes for skadelige vibrationer.

2. Permanente arbejdsposter skal endvidere med hensyn til lydstyrke være konstmeret og beskyttet

på en sådan måde, at de ikke bringer besætningens sikkerhed og sundhed i fare som følge af støj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. For personer, der konstant er udsat for et støjniveau, der må antages at være over 85 dB (A), skal

der foreskrives høreværn. Påbud om bmg af høreværn skal ved opslag være angivet på arbejdsposter,

hvor støjniveauet er over 90 dB (A).

Artikel 11.10

Lugedæksler

1. Lugedæksler skal være lettilgængelige og kunne håndteres sikkert. De dele af lugedækslerne, hvis

masse er over 40 kg, skal desuden have skinner eller hængsler eller være forsynet med mekaniske

anordninger til oplukning. Lugedæksler, der håndteres med løfteapparater, skal have lettilgængelige

anordninger, der er egnet til fastgøring af gribeanordningerne. Lugedæksler og ikke udskiftelige

bjælker skal være påført nøje oplysning om, hvilke luger, de hører til, samt deres korrekte

anbringelse på lugerne.

2. Lugedæksler skal være sikret mod at blive løftet af vinden eller af lasteapparateme. Skydedæksler

skal have stop, der forhindrer utilsigtet bevægelse i længderetningen på mere end 0,40 m; de skal

kunne låses i deres endelige stilling. Til fastholdelse af opstablede lugedæksler skal forefindes

passende anordninger.

3. På mekanisk aktiverede

betjeningskontakten slippes.

lugedæksler

skal

energitilførslen

automatisk

afbrydes,

når

4. Lugedæksler skal kunne bære de belastninger, de kan forventes at blive udsat for; for lugedæksler,

som skal kunne betrædes, vil dette sige mindst 75 kg som punktbelastning. Lugedæksler, som ikke

må betrædes, skal være mærket tilsvarende. Lugedæksler, hvorpå der kan anbringes dækslast, skal

være forsynet med påtegning om den tilladte belastning i t/m

. Når der kræves understøtning for at

nå op på den tilladte belastning, skal dette være angivet på et hensigtsmæssigt sted, og tilsvarende

tegninger skal i så fald forefindes om bord.

Artikel 11.11

Spil

1. Spil skal være konstmeret således, at arbejdet kan foregå i fuld sikkerhed. De skal have

anordninger, som forhindrer utilsigtet returnering af byrden. Spil uden automatisk spærring skal være

udstyret med bremse, som er dimensioneret i henhold til deres trækkraft.

2. Hånddrevne spil skal være udstyret med anordninger, der forhindrer håndsvinget i at løbe

baglæns. Spil, som både kan drives ved håndkraft og motorkraft, skal være konstmeret således, at

bmg af motorkraften ikke kan sætte håndkraftanordningen i bevægelse.

Artikel 11.12

Kraner

1. Kraner skal være konstmeret fagmæssigt korrekt. De kræfter, som opstår ved bmgen, skal på

sikker måde overføres til fartøjets spanter; de må ikke bringe stabiliteten i fare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. På kraner skal der være et fabrikationsskilt med følgende oplysninger:

a) fabrikantens navn og adresse,

b) CE-mærket med angivelse af byggeår,

c) angivelse afserie eller type,

d) i givet fald, serienummer.

3. På kranen skal dens største tilladte belastning være angivet på permanent og let læselig måde.

For kraner med nyttelast højst 2000 kg er permanent og let læselig angivelse af nyttelasten

svarende til den længste udlægger tilstrækkelig.

4. Der skal forefindes anordninger til beskyttelse mod fare for at komme i klemme og fare for

afklipning. Kranens udvendige dele skal have en sikkerhedsafstand på 0,5 m opefter, nedefter og til

siderne i forhold til alle omgivende genstande. Sikkerhedsafstand til siderne kræves ikke uden for

arbejds- og færdselsområderne.

5. Mekaniske kraner skal være beskyttet mod at uvedkommende benytter dem. De må kun kunne

sættes i gang fra kranens styreplads. Betjeningsgrebene skal være selvreturnerende (knapper uden

stopper), og deres funktionsretning skal være umiddelbart indlysende.

Ved svigt af energitilførslen må byrden ikke kunne bevæge sig ned afsig selv. Utilsigtet bevægelse

af kranen må ikke kunne findes sted.

Løfteanordningens opadgående bevægelse og overskridelse af nyttelasten skal kunne standses af

en passende fastholdelsesanordning. Løfteanordningens nedadgående bevægelse skal standse, når der

er færre end to vindinger tilbage af tovet på tromlen. Efter aktivering af den automatiske stop-

anordning skal den tilsvarende modsat rettede bevægelse stadig være mulig.

Bmdstyrken af tov tilflytningaf byrder skal svare til 5 gange tovets tilladte belastning. Tovet skal

være udenfremstillingsfejlog velegnet til anvendelse i kraner.

6. Inden kranen første gang tages i bmg eller første gang på ny sættes i drift efter større ændringer,

skal det ved fremlægning af beregninger samt ved afprøvning godtgøres, at kranens styrke og

stabilitet er tilfredsstillende.

For kraner med nyttelast ikke over 2000 kg kan eksperten afgøre, at beregningen kan erstattes af

en afprøvning med en belastning på 1,25 gange kranens nyttelast, som løftes med den længste

udlægger i hele kranens drejecirkel.

Den i første eller andet afsnit omhandlede godkendelse skal foretages af en ekspert, som er

godkendt af inspektionsorganet.

7. Kraner skal kontrolleres behørigt, dog mindst hver 12. måned, af en kompetent person.

Kontrollen skal mindst omfatte en besigtigelse og en funktionsprøve.

8. Senest hvert 10. år efter godkendelse af en kran skal denne på ny underkastes godkendelse ved en

ekspert, som er godkendt af inspektionsorganet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Kraner, som har en nyttelast på over 2000 kg og anvendes til omladning af last eller er monteret

om bord på løftemaskiner, pontoner eller andre flydende maskiner, skal desuden opfylde forskrifterne

i en af medlemsstaterne.

10. For kraner skal mindst følgende dokumenter forefindes om bord:

a) kranfabrikantens bmgsanvisning. Denne anvisning skal mindst omfatte følgende:

anvendelsesmåder og betjeningsgrebenes funktion,

største tilladt nyttelast, afhængigt af udlæggeren,

kranens største tilladte krængning og fremad/agter hældning,

monterings- og vedligeholdelsesanvisninger,

anvisninger for regelmæssig kontrol,

tekniske hovedspecifikationer.

b) attester for den kontrol, der er udført i henhold til punkt 6 til 8 eller 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 12

BEBOELSE

Artikel 12.01

Generelle bestemmelser

1. Fartøjer skal være forsynet med beboelsesmm til de personer, der sædvanligvis opholder sig om

bord, i det mindste til minimumsbemandingen.

2. Beboelsesmm skal være bygget, indrettet og udstyret på en måde, der tilfredsstiller behovet for

sikkerhed, sundhed og velbefindende for de ombordværende personer. Rummene skal have bekvem

og sikker adgang og være isoleret mod kulde og varme.

3. Inspektionsorganet kan tillade undtagelser fra forskrifterne i dette kapitel, hvis sikkerheden og

sundheden for de ombordværende personer er sikret på anden måde.

4. Inspektionsorganet angiver i certifikatet, hvilke indskrænkninger i fartøjets anvendelsesmåde eller

idrifttagning der følger af de i punkt 3 omhandlede undtagelser.

Artikel 12.02

Særlige konstruktionsforskrifter for beboelse

1. Beboelsesmm skal kunne ventileres tilstrækkeligt, også når dørene er lukket; opholdsmm skal

demdover have tilstrækkeligt dagslys og så vidt muligt give mulighed for udblik til det fri.

2. Når adgang til beboelsesmm ikkefindesi dæksplan og niveauforskellen er mindst 0,30 m, skal der

være trappe med adgang til rummene.

3. Forskibs må dørken højst være 1,20 m under dybeste lastevandlinje.

4. Opholds- og sovemm skal være forsynet med nødudgange (flugtveje), så langt som muligt fra de

normale ind- og udgange. En af udgangene kan udgøres af en nødudgang. Denne forskrift er ikke

obligatorisk for mm, som har udgang direkte til dækket eller til en gang, der regnes som flugtvej,

fomdsat at den pågældende gang har to ikke tætliggende udgange til bagbord og til styrbord. De

nødudgange, som kan udgøres af skylights og vinduer, skal have en anvendelig åbning på mindst

0,36 n ? og en mindste sidelængde på 0,50 m, og de skal give mulighed for hurtig evakuering i

nødsituationer. Flugtvejenes isolering og beklædning skal vore udført i vanskeligt antændelige

materialer, og mulighed for bmg af flugtvejene skal til enhver tid være sikret med passende midler

som stiger eller trin.

Beboelsesmm skal være beskyttet mod støj og vibrationer Det højst tilladelige støjniveau er

a) i opholdsmm: 70 dB(A),

b) i sovemm: 60 dB(A). Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på fartøjer, der udelukkende

benyttes til anvendelsesmåde

A\.

Begrænsningen i anvendelsesmåden skal være anført i

certifikatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Den fri højde for opretstående stilling i mandskabsmm må ikke være under 2 m.

7. Som hovedregel skal fartøjerne have mindst ét opholdsmm, der er adskilt fra soverummet.

8. Det disponible dørkareal i beboelsesmm må ikke være mindre end 2 m^ pr. person, dog skal det

samlede areal altid være mindst 8

ve?

(herfra er møbler, bortset fra borde og stole, undtaget).

9. Rumfanget af hvert opholdsmm og sovemm må ikke være mindre end 7 m

10. Beboelsesmm skal have et luftrumfang på mindst 3,5 m

pr. person. Sovemm skal have et

luftrumfang på 5 m

for den første beboer, og 3 m

for hver yderligere beboer (rumfanget af møbler

fratrækkes). Sovemm skal så vidt muligt være beregnet til højst to personer. Køjer skal være anbragt

i en højde af mindst 0,30 m over dørken. Er køjerne anbragt over hinanden, skal der være en fri højde

på mindst 0,60 m over hver køje.

11. Døre skal have en fri højde på mindst 1,90 m, inkl. dørtrin, og en fri bredde på mindst 0,60 m.

Den foreskrevne højde kan opnås ved hjælp af dæksler eller lemme, der har glideskinner eller er

hængslet. Døre skal kunne åbnes fra begge sider. Dørtrin må ikke være over 40 cm høje, og øvrige

sikkerhedsforskrifter skal stadig være overholdt.

12. Trapper skal være fast monteret og kunne anvendes uden fare. Denne forskrift anses for opfyldt,

når

trappens bredde er mindst 0,60 m,

trinnenes dybde er mindst 0,15 m,

trinnene er skridsikre;

trapper med flere end tre trin i det mindste er forsynet med håndlister eller håndtag.

13. Rør, som fører farlige gasser eller farlige væsker, navnlig dem, som er under højt tryk, således at

den mindste utæthed kan være til fare for personer, må ikke være placeret i beboelse eller i gange,

der fører til beboelsen. Undtaget herfra er damprør og hydrauliske rør, fomdsat at de har

metalkappe, samt rør tilflaskegasanlægtil husholdningsbrug.

Artikel 12.03

Sanitære anlæg

1. Fartøjer med beboelse skal som minimum have følgende sanitære installationer:

a) et toilet pr. beboelsesenhed eller for hver seks medlemmer af besætningen. De skal kunne udluftes

med frisk luft,

b) en håndvask med afløb, tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand, for hver beboelsesenhed eller

for hver fire besætningsmedlemmer,

c) for hver beboelsesenhed eller for hver seks besætningsmedlemmer, et brusebad eller badekar,

tilsluttet koldt drikkevand og varmt vand,

2. De sanitære installationer skal være placeret i umiddelbar nærhed af beboelsen. Toiletter må ikke

have direkte udgang til køkkener, spisesaloner eller kombinerede opholds- og køkkenrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Toiletmm skal have et areal på mindst 1 m

, bredde mindst 0,75 m og længde mindst 1,10 m.

Toiletmm i kabiner til højst to personer kan være mindre. Indeholder et toilet håndvask eller

bmsebad, skal arealet øges med mindst det areal, der optages af håndvask og bmsebad (eller, i givet

fald, af badekarret).

Artikel 12.04

Kabysser

1. Kabysser kan være kombineret med opholdsmm.

2. Kabysser skal være udstyret med:

a) en kogeinstallation,

b) en køkkenvask med afløb,

c) en installation til drikkevandsforsyning,

d) et køleskab,

e) tilstrækkelig afsætnings- arbejds- og stuveplads.

3. Spisepladsen i kombinerede kabys- og opholdsmm skal være tilstrækkelig til det antal

besætningsmedlemmer, som sædvanligvis benytter det samtidigt. Siddepladernes bredde skal være

mindst 0,60 m.

Artikel 12.05

Drikkevand

1. Fartøjer med beboelse skal være udstyret med en eller flere drikkevandstanke. På

drikkevandstankenes påfyldningsåbning og drikkevandsrørene skal være angivet, at de udelukkende

er beregnet til drikkevand. Påfyldningsflanger til drikkevand skal være placeret over dæk.

2. Drikkevandstankene skal:

a) være beskyttet mod for stærk opvarmning,

b) have en kapacitet på mindst 150 1 pr. person, som normalt opholder sig om bord, men mindst for

hvert medlem af minimumsbemandingen,

c) være udført i et materiale, som er tæringsbestandigt og ikke frembyder sundhedsfare,

d) være forsynet med en passende åbning til indvendig rengøring; denne åbning skal kunne aflåses

med nøgle,

e) være forsynet med niveauindikator,

f) være forsynet med udluftningsstudse, som udmunder i det fri eller er forsynet med passende filtre.

3. Drikkevandstanke må ikke have vægge fælles med andre beholder. Drikkevandsrør må ikke være

ført gennem beholdere som indeholder andre væsker. Forbindelserne mellem drikkevand systemet og

andre rørsystemer til gas eller andre væsker end drikkevand må ikke være ført gennem

drikkevandstanken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Drikkevandstanke under tryk må kun fungere med trykluft af naturlig sammensætning.

Frembringes trykluften ved hjælp af kompressorer, skal passende luftfiltre og olieudskillere være

placeret umiddelbart før trykvandbeholderen, medmindre vandet er adskilt fra luften af en membran.

Artikel 12.06

Opvarmning og ventilation

1. Beboelsesmm skal kunne opvarmes i henhold til deres bestemmelse. Varmeanlæggene skal være

velegnede under de vejrforhold, der kan gøre sig gældende.

2. Opholdsmm og sovemm skal kunne ventileres tilstrækkeligt selv når dørene er lukket. Luftindtag

og -udtag skal give mulighed for tilstrækkeligt luftskifte under alle klimaforhold.

3. Beboelsen skal så vidt muligt være udformet og indrettet således, at der ikke kan trænge dårlig

luft ind fra andre områder af fartøjet såsom maskin- eller lastmm; ved tvungen ventilation skal

luftindtagene være således indrettet, at ovennævnte krav er opfyldt.

Artikel 12.07

Andre installationer i beboelsen

1. Hvert besætningsmedlem, der har fast ophold ombord, skal have egen køje og eget

garderobeskab, der kan aflåses med nøgle. Køjens indvendige mål skal være mindst 2,00 • 0,90 m.

2. Der skal være passende steder til anbringelse og tørring af arbejdstøj uden for soverummet.

3. Alle mm skal kunne oplyses elektrisk. Supplerende lamper, der fungerer med gas- eller

væskeformigt brændstof, er kun tilladt i opholdsmm, Belysningsanlæg, der fungerer med

væskeformigt brændstof, skal være af metal og må kun kunne fungere med brændstof med

flammepunkt over 55 °C eller med petroleum af handelskvalitet. Sådanne lamper skal være anbragt

eller fastgjort således, at de ikke frembyder brandfare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 13

OPVARMNINGS-, KOGE OG KØLEANLÆG,

SOM FUNGERER MED BRÆNDSTOF

Artikel 13.01

Generelle bestemmelser

1. Opvarmnings-, koge- og køleanlæg, som fungerer med flaskegas, skal opfylde forskrifterne i

kapitel 14 i dette bilag.

2. Opvarmnings-, koge- og køleanlæg samt tilbehør dertil skal være udformet og placeret således, at

det ikke udgør en fare, selv ved overophedning; det skal være rrionteret således, at det ikke kan vælte

eller utilsigtet forskubbes.

3. De i punkt 2 omhandlede anlæg må ikke være anbragt i mm, hvori der opbevares eller anvendes

materialer med flammepunkt under 55 °C. Udluftningsrør fra sådanne anlæg må ikke føre igennem

sådanne mm.

4. Der skal være sørget for tilførsel af den nødvendige forbrændingsluft.

5. Opvarmningsanlæg skal være solidt tilsluttet til røgrør. Rørene skal have passende røghætter eller

anordninger til beskyttelse mod vinden. De skal være anbragt således, at rengøring muliggøres.

Artikel 13.02

Anvendelse af flydende brændstof,

oliefyrede anlæg

1. I anlæg til flydende brændstof må kun anvendes brændstof med flammepunkt over 55 °C.

2. Som undtagelse fra punkt 1 tillades i beboelse og styrehus kogeapparater og apparater med væge,

som benyttes til opvarmning og køling med petroleum som brændstof, fomdsat at kapaciteten af

deres brændstofbeholder ikke er over 12 liter.

•'

3. Apparater med væge skal:

a) være udstyret med en brændstofbeholder af metal, hvis påfyldningsåbning er aflåselig, som ikke

har lodninger under det maksimale påfyldningsniveau, og som er konstmeret og monteret således,

at brændstofbeholderen ikke utilsigtet kan åbnes eller tømmes,

b) kunne tændes uden bmg af anden brændbar væske,

c) være installeret således, at aftræk af forbrændingsgasserne er sikret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13.03

Kaminer med fordampningsbrænder og

varmeapparater medforstøvningsbrænder

1. Kaminer med fordampningsbrænder og varmeovne med forstøvningsbrænder skal være

konstmeret fagmæssigt korrekt.

2. Er en kamin med fordampningsbrænder eller en varmeovn med forstøvningsbrænder monteret i

maskinmmmet, skal lufttilførslen og maskinerne være udført således, at varmeovnen og maskinerne

kan fungere samtidig og fuldstændig sikkert, uafhængigt af hinanden. Om nødvendigt skal der være

en separat lufttilførsel. Anlægget skal være udført således, atflammerfrafyretikke kan nå andre dele

af anlæggene i maskinmmmet.

Artikel 13.04

Kaminer medfordampningsbrænder

1. Kaminer med fordampningsbrænder skal kunne tændes uden bmg af anden brændbar væske.. De

skal være fastgjort over en spildbakke, som omgiver alle de dele, der fører brændstof, og har en

højde på mindst 20 mm og en kapacitet på mindst to liter.

2. For kaminer med fordampningsbrænder monteret i et maskinmm skal dybden af den i punkt 1

foreskrevne metalspildbakke være mindst 200 mm. Underkanten af fordampningsbrænderen skal

være placeret over kanten af spildbakken. Endvidere skal spildbakken nå mindst 100 mm over

dørken.

3. Fordampningsbrændere skal være forsynet med en egnet regulator, som ved enhver valgt

indstilling sikrer en i praksis konstant afgivelse af brændstof til brænderen og forhindrer alt spild af

brændstof ved eventuel utilsigtet slukning af flammen. Som egnede anses regulatorer, som fungerer

selv i tilfælde af rystelser og ved en krængning på indtil 12°, og som, fomden en svømmer til

regulering af væskehøjden,

a) er forsynet med en tætsluttende lukkeanordning, som fungerer sikkert og pålideligt, hvis det

tilladelige niveau overskrides eller

b) er forsynet med overløbsrør, såfremt spildbakkens kapacitet er tilstrækkelig til at mmme indholdet

af brændstofbeholderen.

4. Hvis brændstofbeholderen til en kamin med fordampningsbrænder er monteret særskilt,

a) må den ikke være anbragt højere end foreskrevet af apparatets fabrikant,

b) skal den være anbragt således, at den er beskyttet mod for stærk opvarmning.

c) skal brændstoftilførslen kunne standses fra dækket.

5. Røgrør for kaminer med fordampningsbrænder skal have en anordning, som forhindrer omvendt

træk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13.05

Varmeovne medforstøvningsbrænder

Varmeovne med forstøvningsbrænder skal specielt opfylde følgende krav:

a) der skal være sikret tilstrækkelig lufttilførsel, før der tilføres brændstof,

b) brændstoftilførslen skal være termostatreguleret,

c) antændelse af brændstoffet skal ske ved hjælp af en elektrisk anordning eller et vågeblus,

d) flammen skal overvåges af en anordning, som afbryder brændstoftilførslen, nårflammenslukker,

e) hovedafbryderen skal være anbragt lettilgængeligt uden for det mm, hvor anlægget er opstillet.

Artikel 13.06

Varmeapparater med luftindblæsning

Varmeapparater med luftindblæsning, som omfatter et forbrændingskammer, omkring hvilket

opvarmningsluften under tryk ledes til et fordelingssystem eller til et mm, skal opfylde følgende krav:

a) Hvis brændstoffet forstøves under tryk, skal tilførslen af forbrændingsluft ske ved hjælp af en

blæser.

b) Forbrændingskammeret skal være velventileret, før brænderen kan tændes. Sådan ventilation kan

anses at finde sted, når forbrændingsluftblæseren fortsætter med at fungere, efter at flammen er

slukket.

c) Brændstoftilførslen skal standse automatisk:

hvisflammenslukker,

hvis der ikke tilføres tilstrækkelig forbrændingsluft,

hvis temperaturen af den opvarmede luft overstiger en fomd indstillet værdi eller

hvis strømforsyningen til sikkerhedssystemerne afbrydes.

I disse tilfælde må brændstoftilførslen ikke automatisk blive genoptaget efter afbrydelsen.

d) Blæserne for forbrændingsluft og opvarmningsluft skal kunne standses fra et punkt uden for de

mm, som skal opvarmes.

e) Hvis opvarmningsluften suges ind udefra, skal luftindtaget så vidt muligt være placeret i god højde

over dækket. Det skal være udført således, at regn og søstænk ikke kan trænge ind i det.

f) Kanaler til opvarmningsluft skal være af metal.

g) Afgangsåbninger for opvarmningsluft må ikke kunne lukkes fuldstændigt.

h) Brændstof fra eventuelle utætheder må ikke kunne nå kanalerne til opvarmningsluft.

i) Den indblæste opvarmningsluft må ikke kunne suges ind i et maskinmm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 13.07

Opvarmning medfast brændsel

1. Varmeovne til fast brændsel skal være placeret på en plade med ophøjede kanter udført således, at

gløder eller varm aske ikke kan falde uden for denne plade.

Denne forskrift finder ikke anvendelse på ovne opstillet i mm, som er udført i brandsikre

materialer og udelukkende beregnet til at mmme en kedel.

2. Kedler til fast brændsel skal være forsynet med termostatreguleret tilførsel af forbrændingsluft.

3. I nærheden af hver ovn skal befinde sig et middel til hurtig slukning af aske.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL

ANLÆG TDL FLYDENDE GAS TIL HUSHOLDNINGSBRUG

Artikel 14.01

Generelt

1. Anlæg med flydende gas består i hovedsagen af en forsyningsenhed med en eller flere

gasbeholdere, en eller flere reduktionsventiler, et fordelingssystem samt gasforbmgende apparater.

Reservegasbeholdere samt tomme beholdere, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, anses ikke

for del af anlægget. De skal imidlertid oplægges. Artikel 14.05 finder analog anvendelse på sådanne

beholdere.

2. Anlæggene må kun forsynes med propangas af handelskvalitet.

Artikel 14.02

Gasanlæg

1. Anlæg tilflydendegas skal i alle deres bestanddele være egnet til bmg af propangas og skal være

udført og monteret fagmæssigt korrekt.

2. Flaskegasanlæg må kun benyttes til husholdningsbmg i beboelse og styrehus samt tilsvarende

anvendelser på passagerfartøjer.

3. Ombord kan være flere særskilte flaskegasanlæg. Samme flaskegasanlæg må ikke benyttes til

betjening af beboelser, som er adskilt af et lastmm eller en fast tank.

4. Ingen del afflaskegasanlæggetmå befinde sig i maskinmmmet.

Artikel 14.03

Beholdere

1. Kun gasbeholdere med tilladt påfyldningsmængde mellem 5 og 35 kg kan godkendes. For

passagerfartøjer kan inspektionsorganet dog tillade bmg af beholdere med større

påfyldningsmængde.

2. Gasbeholdere skal opfylde de krav, som er gældende i en af medlemsstaterne.

Gasbeholdere skal være forsynet med officielt stempel på, at de er godkendt ved den lovbestemte

afprøvning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 14.04

Forsyningsenhedernes placering og indretning

1. Forsynigsenheder skal være monteret på dækket i et særligt skab uden for beboelsen på sådan

måde, at de ikke er til gene for færdselen om bord. De må imidlertid ikke være placeret på

yderklædningen for eller agter. Skabet kan være indbygget i overbygningen, fomdsat at dette er

udført på gastæt måde og at det ikke åbner udefter. Det skal være placeret således, at fordelerrørene

til gasforbmgende apparater er så korte som muligt.

Der må kun være så mange beholdere i drift, som er nødvendige for anlæggets funktion. Flere

beholdere må kun være i drift, hvis der benyttes en automatisk tilkoblings- og omstillingsenhed. For

hvert anlæg må indtil fire beholdere være i drift. Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig

seks beholdere, reservebeholderne medregnet.

På passagerfartøjer med kabys eller spisesalon for passagerne må indtil seks beholdere være i drift.

Om bord må for hvert anlæg maksimalt befinde sig ni beholdere, reservebeholderne medregnet.

Reduktionsventilen eller, for totrins reduktion, dennes første trin, skal være placeret i samme skab

som gasbeholderne og være fastgjort til en adskillelse.

2. Forsyningsenheder skal være monteret således, at gassen i tilfælde af utæthed vil sive uden for

skabet uden risiko for at den trænger ind i fartøjets indre eller kommer i kontakt med en antændelses-

kilde.

3. Skabe skal være fremstillet af vanskeligt antændeligt materiale og skal have tilstrækkelig

ventilation gennem åbninger i skabets nederste og øverste del. Gasbeholderne skal være placeret

stående i skabene, således at de ikke kan vælte.

4. Skabene skal være bygget og placeret således, at temperaturen i beholderne ikke kan komme over

50 °C.

5. Skabenes ydervæg skal være forsynet med påskriften "Flydende gas" og symbolet "Rygning

forbudt" med diameter mindst 100 mm.

Artikel 14.05

Reservebeholdere og tomme beholdere

Reservebeholdere og tomme beholdere, som ikke er anbragt ved forsyningsenheden, skal være

stuvet uden for beboelsen og styrehuset i et skab, der er bygget i overensstemmelse med artikel

14.04.

Artikel 14.06

Reduktionsventiler

1. De gasforbmgende apparater må kun være tilsluttet beholderne gennem et forsyningssystem med

en eller flere reduktionsventiler, der sænker gastrykket til brugstrykket. Denne sænkning kan ske i ét

eller to trin. Alle reduktionsventiler skal være fast indstillet til et tryk, der er fastlagt i henhold til

artikel 14.07.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Den anordning, som sænker trykket til det endelige arbejdstryk, skal være forsynet med eller

efterfulgt af en anordning, der automatisk beskytter rørforbindelsen mod overtryk i tilfælde af fejl

ved reduktionsventilen. Det skal være sikret, i tilfælde af utæthed af beskyttelsesanordningen vil den

udsivende gas lukkes ud i fri luft uden risiko for indtrængen i fartøjets indre eller kontakt med en

antændelseskilde; om nødvendigt kan der være indrettet et særligt rør til dette formål.

3. Såvel beskyttelsesanordninger som udluftningskanaler skal være beskyttet mod indtrængen af

vand.

Artikel 14.07

Tryk

1. For totrins reduktionsventiler skal gennemsnitstrykket være højst 2,5 bar over atmosfæretrykket.

2. Trykket ved afgangen fra det sidste reduktionstrin må højst være 0,05 bar over atmosfæretrykket,

med en tolerance på 10 %.

Artikel 14.08

Rør og fleksible forbindelser

1. Rør skal være fast monterede stål- eller kobberrør.

Dog kan forbindelserne til gasforbmgende apparater være bøjelige højtryksslanger eller spiral-

omviklede slanger egnede til propangas. Ikke fast monterede gasforbmgende apparater kan tilsluttes

ved hjælp af slanger med længde højst 1 m.

2. Forbindelsernes korrosionsbestandighed og styrke skal gøre dem egnede til at modstå alle de

påvirkninger, de kan blive udsat for om bord under normale driftsforhold, og deres egenskaber og

placering skal være sådan, at de afgiver en tilfredsstillende gasmængde ved tilfredsstillende tryk til

forbrugsapparaterne.

3. Forbindelserne skal have færrest mulige samlinger. Rør og forskruninger skal være gastætte og

forblive tætte uanset de vibrationer og udvidelser, de kan blive udsat for.

4. Rørforbindelserne skal være lettilgængelige, fastgjort på passende måde og beskyttet alle steder,

hvor de kan blive udsat for stød eller gnaven, navnlig ved gennemføring gennem stålskotter eller

metalskillevægge.

Rør af stål skal være beskyttet mod tæring på hele deres ydre overflade.

5. Slanger og disses forskmninger skal kunne modstå alle de påvirkninger, de kan blive udsat for

under normale driftsforhold om bord. De må ikke sidde i spænd og skal være anbragt således, at de

ikke kan blive udsat for stærk varme og kan kontrolleres over hele deres længde.

Artikel 14.09

Fordelingssystem

Hele fordelingssystemet skal kunne afskære med en stophane, som der er nem og hurtig adgang

til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Hvert gasforbmgende apparat skal være parallelt tilsluttet, og hver tilslutning skal have særskilt

lukkeanordning.

3. Haner skal være monteret, så de er beskyttet mod vejrliget og mod stød.

4. Efter hver reduktionsventil skal findes en studs til kontrol. Der skal være mindst én stophane, som

sikrer, at reduktionsventilen under afprøvning ikke udsættes for prøvetrykket.

Artikel 14.10

Gasforbrugende apparater og deres montering

1. Kun sådanne gasforbmgende apparater må installeres, som er godkendt til at fungere med

propangas i en af medlemsstaterne og er forsynet med anordninger, som effektivt forhindrer

gasudslip både ved slukning afflammenog ved slukning af vågeblusset.

2. Apparaterne skal være placeret og tilsluttet således, at de ikke kan vælte eller utilsigtet blive

forskubbet og således at der ikke er risiko for løsrivning af rørforbindelserne.

3. Varmeapparater, vandvarmere og køleapparater skal tilsluttes en kanal til udluftning af

forbrændingsgas til det fri..

4. Installation af gasforbmgende apparater i styrehuset er kun tilladt, hvis styrehusets konstmktion

bevirker, at udsivende gas ikke kan strømme ned i de underliggende mm i overbygningen, specielt

via gennemføringen af styreforbindelserne til maskinmmmet.

5. I sovemm må gasforbmgende apparater kun være monteret, fomdsat at forbrændingen er

uafhængig af luften i mmmet.

6. Gasforbmgende apparater, hvis forbrænding afhænger af luften i mmmene, må kun installeres i

mm af tilstrækkelig størrelse.

Artikel 14.11

Lufttilførsel og udluftning af forbrændingsgas

1. I mm, hvor der er installeret gasforbmgende apparater, som anvender den omgivende luft som

forbrændingsluft, skalfrisklufttilførselog røggasaftræk ske gennem ventilationsåbninger, som er af

tilstrækkelig størrelse og hver har mindst 150 cm

frit tværsnitsareal.

2. Ventilationsåbningeme må ikke være forsynet med lukkeanordning og må ikke føre ud til

sovemm.

3. Aftræksanordningerne skal være udført således, at røggassen føres bort på sikker måde.

Anordningerne skal fungere sikkert og være fremstillet i ikke vanskeligt antændelige materialer.

Ventilatorer til luftskifte i mmmene må ikke påvirke deres funktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 14.12

Brugs- og sikkerhedsanvisning

Om bord skal på et passende sted være opsat en plakat med bmgs- og installationsanvisninger.

Plakaten skal bære følgende påskrift:

"På gasflasker, som ikke er tilsluttet fordelingssystemet, skal hovedhanerne være lukket, selv om

flaskerne formodes at være tomme."

"Gasslangerne skal udskiftes, så snart deres stand gør det påkrævet."

"På gasforbmgende apparater, der ikke er tilsluttet, skal de tilsvarende gasforbindelser være

tilproppet."

Artikel 14.13

Godkendelse

Før ibmgtagning af flaskegasanlæg, efter alle ændringer og reparationer samt ved hver fornyelse

af den i artikel 14.15 omhandlede attest skal hele installationen godkendes af en ekspert udnævnt af

inspektionsorganet. Ved denne godkendelse efterprøver eksperten, om anlægget er i

overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel. Han afgiver rapport herom til inspektionsorganet.

Artikel 14.14

Prøvning

Prøvning af anlægget sker på følgende måde:

1. Rørforbindelser med mellemhøjt tryk, placeret mellem den i artikel 14.09, punkt 4 omhandlede

lukkeanordning på reduktionsventilens første trin og hanerne oven for reduktionsventilens sluttrin:

a) trykprøve, udføres med luft, en inaktiv gas eller en væske; prøvetrykket er 20 bar over atmos-

færetrykket,

b) tæthedsprøve, udføres med luft eller med en inaktiv gas, ved et tryk på 3,5 bar over

atmosfæretrykket.

2. Prøvning, ved driftstryk, af rørforbindelserne mellem den i artikel 14.09, punkt 4 omhandlede

lukkeanordning for ettrins-reduktionsventilen eller for reduktionsventilens sluttrin, og hanerne oven

for de gasforbmgende apparater:

tæthedsprøvning, med luft eller inaktiv gas, ved et tryk på 1 bar over atmosfæretrykket.

3. Rørforbindelserne mellem den i artikel 14.09, punkt 4 omhandlede lukkeanordning for ettrins-

reduktionsventilen eller for reduktionsventilens sluttrin og betjeningsgrebene for de gasforbmgende

apparater:

tæthedsprøvning ved et tryk på 0,15 bar over atmosfæretrykket.

4. Ved de i punkt 1 b), 2 og 3 omhandlede prøver anses forbindelserne for tætte, hvis der, efter at

termisk ligevægt er indtrådt, ikke konstateres noget trykfald i løbet af de efterfølgende 10 minutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Forskruninger ved gasforbmgende apparater, forbindelser og armaturer, som er underkastet

beholdertrykket samt forskruningerne fra reduktionsventilen til fordelingsrørene:

tæthedsprøve, udført med et skumprodukt, ved driftstryk.

6. Alle gasforbmgende apparater sættes i gang og kontrolleres ved mærketrykket med henblik på

korrekt forbrænding ved forskellige positioner af reguleringsknappeme.

Sikkerhedsanordningernes funktion afprøves.

7. Efter den i punkt 6 omhandlede prøve kontrolleres det for hvert gasforbmgende apparat, som er

tilsluttet aftrækskanal, om lukning af aftrækket medfører udslip af forbrændingsgas; herunder skal

det pågældende apparat være tilsluttet en aftrækskanal og skal have fungeret i fem minutter ved

mærketryk, medens vinduer og døre er lukket, og ventilationsanordningerne er i drift.

Konstateres der udslip af forbrændingsgas, også selv om den er begrænset til et øjeblik, skal

årsagen øjeblikkelig findes og fjernes. Apparatet må ikke tillades taget i bmg, før alle dets fejl er

afhjulpet.

Artikel 14.15

Attestering

1. Flaskegasanlæggets overensstemmelse med forskrifterne i dette kapitel skal være attesteret i

certifikatet.

2. Sådan attestering udstedes af inspektionsorganet efter den i artikel 14.13 omhandlede

godkendelse.

3. Attesteringen kan højst være gyldig i tre år. De kan kun fornyes efter en ny godkendelse i

overensstemmelse med artikel 14.13.

Inspektionsorganet kan på begmndet anmodning af fortøjets ejer eller dennes repræsentant

undtagelsesvis forlænge gyldigheden af denne attestering med indtil tre måneder uden at foretage den

i artikel 14.13 omhandlede godkendelse. Der skal gøres påtegning i certifikatet om en sådan

forlængelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 15

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR PASSAGERFARTØJER

Artikel 15.01

Generelle bestemmelser

1. Artikel 4.01 til 4.04 og 8.06, punkt 7 finder ikke anvendelse.

2. Fartøjer uden egne fremdrivningsmidler må ikke benyttes til passagertransport.

3. For fartøjer med længde Lp 25 m eller derover skalflydedygtighedeni tilfælde af lækage være

godtgjort i henhold til artikel 15.02 under alle de fastlagte belastningsforhold.

4. På alle dæk skal passagermmmene være beliggende agter for kollisionsskottet.

5. De mm, hvor besætningen er indkvarteret, skal på analog måde opfylde forskrifterne i artikel

15.07 og 15.09.

a) Som undtagelse fra artikel 3.02, punkt 1, litra b), skal minimumstykkelsen

t^^

af bund, kiming

og yderklædning på passagerfartøjer bestemmes som den største af de værdier, der fremkommer

ved bmg af følgende formler:

tlmind

= 0

0 0 6

*a-VT [mm]

2mind

= f ,

° >

5 5 ,

F [mm] ,

hvor:

f = 1 + 0,0013 • (a - 500), idet a er 400 mm eller derover,

a = afstanden mellem langskibs eller tværskibs ribber i [mm]; er afstanden mellem ribberne

under 400 mm, sættes a til 400 mm.

Som minimumsværdi sættes den største af de værdier, der fremkommer ved bmg af formlerne.

Når pladerne i bund eller sideklædning ikke længere er i overensstemmelse med ovennævnte

forskrift, skal pladerne udskiftes.

b) Den minimumsværdi, der beregnes af formlerne for pladetykkelsen, kan fraviges i nedadgående

retning, når den tilladelige værdi er bestemt ved styrkeberegning på skroget og

beregningsresultatet er attesteret som tilfredsstillende.

c) Minimumstykkelsen må dog ikke være under 3 mm noget sted på skroget.

Artikel 15.02

Grundlæggende bestemmelser om fartøjets skotinddeling

1. Skotternes fordeling skal være således, at skroget efter vandfyldning af et vilkårligt vandtæt mm

ikke vil ligge dybere end nedsænkningslinjen og opfylder kravene i artikel 15.04, punkt 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Der kan forefindes vandtætte vinduer under nedsænkningslinjen, fomdsat at de ikke kan åbnes, er

af tilstrækkelig styrke og opfylder kravene i artikel 15.07, punkt 7.

3. Ved beregning af stabiliteten i tilfælde af lækage skal konstmktionens egenskaber tages i

betragtning.

Som hovedregel sættes mmmenes vandgennemtrængelighed til 95 %.

Hvis det af et beregningsbilag fremgår, at vandgennemtrængeligheden af et givet mm er mindre

end 95 %, kan den beregnede gennemtrængelighed sættes i stedet for denne værdi. I sådanne

beregninger skal følgende minimumsværdier dog overholdes:

Passagermm og mm forbeholdt personale

95 %

Maskinmm (hemnder kedelmm)

85 %

Fragtmm, bagagemm og forrådsmm

75 %

Dobbeltbundsmm, bunkermm og andre mm, i det forhold

sådanne mm efter deres bestemmelse kan antages at være fyldt

op eller tomme, idet fartøjets vandlinje er den, der er givet ved

maksimallast for skotinddeling

0 eller 95 %.

4. Mellem kollisionsskottet og agterskottet kan som vandtætte mm i den i punkt 1 anvendte forstand

kun anses mm med længde mindst 0,10 Lp, dog ikke mindre end 4 m. Inspektionsorganet kan på

dette punkt tillade mindre afvigelser.

Er et vandtæt mm længere end ovenfor foreskrevet og underopdelt i snævre mm, som ligeledes

overholder forskriften om mindste indbyrdes længde, kan disse tages i betragtning ved beregning af

stabiliteten i tilfælde af lækage.

Længden af det første mm agten for kollisionsskottet kan være mindre end 0,10 Lp eller mindre

end 4 m. I så tilfælde skal forpeaket og det tilstødende mm betragtes som samtidig vandfyldte ved

beregning af stabiliteten. Afstanden mellem den forreste perpendikulær og det tværskibs agterskot,

som begrænser dette mm, må dog ikke være under 0,10 Lp eller under 4 m.

Afstanden mellem kollisionsskottet og forreste perpendikulær skal være mindst 0,04 Lp, men må

ikke være over 0,04 Lp + 2 m.

5. Når et passagerfartøj har vandtæt langskibs skotinddeling, skal asymmetrien mellem

kollisionsskottet og agterskottet tages i betragtning på følgende måde:

a) fomdsat at afstanden mellem de langsgående skotter og yderklædningen i niveau med dybeste

vandlastlinje er mindst 1/5 Bp og deres indbyrdes afstand er mindst 1/6 Bp, men ikke mindre end

1,50 m, skal der i stabilitetsberegningen regnes med vandfyldning af mmmene A, B og C hver for

sig fomden samtidig vandfyldning af mmmene A + B og B + C (se tegning 1) ;

b) hvis midtermmmet B omfatter et vandtæt dæk med en afstand på mere end 0,50 m fra fartøjets

bund, behøver man ikke regne med vandfyldning af mm D, som er beliggende over dette dæk (se

tegning 2). Ovenstående bestemmelser for placeringen af langsgående skotter finder anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tegning 1

Tegning 2

H A

•

mindst 1/5 Bp

mindst 1/6 Bp, men ikke under 1,50 m

mindst 1/5 Bp

mindst 0,50 m

Artikel 15.03

Tværskibs skotter

1. Ud over de i artikel 3.03, punkt 1 foreskrevne skotter skal der være tværskibs skotter i henhold

til beregningen af skotopdelingen.

Påbudte tværskibs skotter skal være vandtætte og nå op til skotdækket. I mangel af skotdæk skal

disse skotter nå op til mindst 20 cm over nedsænkningslinjen. Forskrifterne i artikel 15.04, punkt 8,

skal være opfyldt.

Passagermm og mandskabsmm skal være adskilt fra maskinmm og kedel ved gastætte skotter.

2. Antallet af åbninger i de vandtætte tværskibs skotter i henhold til punkt 1 skal i øvrigt mindskes

så meget, som fartøjets konstmktion og normale anvendelse tillader. Sådanne åbninger og

gennemføringer må ikke have ugunstig indvirkning på skotternes tæthed.

Kollisionsskotter må hverken have åbninger eller døre.

De skotter, som adskiller maskinmm fra passagermm eller mandskabsmm, må ikke have døre.

3. 1 vandtætte skotter er håndbetjente døre uden fjernbetjening kun tilladt de steder, hvor

passagererne ikke har adgang. Sådanne døre skal være permanent lukket og må kun åbnes

kortvarigt i forbindelse med gennemgang. Der skal være passende anordninger, som lukker dem

hurtigt og sikkert. Begge sider af dørene skal være forsynet med påskriften "Døren skal lukkes

straks efter benyttelse"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som undtagelse fra første sætning er håndbetjente døre i vandtætte skillerum tilladt i

passagerområdet, såfremt:

a) fartøjets længde Lp ikke er over 40 m,

b) antallet af passagerer ikke er over Lp,

c) fartøjet kun har ét dæk,

d) dørene har adgang direkte fra dækket og er højst 10 m fra adgangen til dækket,

e) dørens underkant er mindst 30 cm over dørken i passagerområdet,

f) hvert vandtæt mm er forsynet med alarm for vandstand i bunden.

4. De døre i skotter, som står åbne i lang tid, skal kunne lukkes på stedet fra begge sider og desuden

fra et lettilgængeligt sted over skotdækket. Når døren er blevet lukket ved fjernbetjening, skal den

kunne åbnes igen på stedet og lukkes på sikker måde. Lukningen må ikke kunne hindres af f.eks.

tæpper eller fodvæm.

Ved fjernbetjening skal lukningstiden være mindst 30 sekunder, men ikke over 60 sekunder.

Under lukningen skal et akustisk advarselssignal afgives i nærheden af døren. På det sted, hvorfra

fjernbetjening finder sted, skal der være en indikator, som angiver om døren er åben eller lukket.

5. Døre i skotter og de tilhørende anordninger til åbning og lukning skal være beliggende i et

område, som udadtil begrænses af et lodret plan, som i en afstand af 1/5 af bredden Bp er parallelt

med yderbeklædningen i højde med den dybeste lastevandlinje. I styrehuset skal forefindes et optisk

alarmsystem, som fungerer som overvågningsanordning og lyser, når døren i skottet er åben.

6. Rørforbindelser med åbentstående åbninger samt ventilationskanaler skal være udført således, at

de i tilfælde af indtrængen af vand ikke under nogen omstændigheder kan være årsag til

vandindtrængen i andre mm eller beholdere. Står flere mm i indbyrdes forbindelse gennem rør eller

ventilationskanaler, skal disse udmunde på et passende sted over den vandlinje, der vil være

gældende i tilfælde af vandindtrængen under de ugunstigst mulige omstændigheder. Er dette ikke

tilfældet for rørforbindelserne, skal der ved gennemføringerne gennem skotterne forefindes

lukkeanordninger, som fjernbetjenes fra et punkt over skotdækket.

Hvis et rørsystem ingen åbentstående åbning i et mm, anses røret for intakt ved eventuel

beskadigelse af det pågældende mm, såfremt røret er beliggende inden for det i punkt 5 definerede

sikkerhedsområde og dets afstand til bunden er over 0,50 m.

7. Hvis der tillades åbninger og døre som de i punkt 2 til 6 omhandlede, skal certifikatet være

forsynet med følgende anvisninger vedrørende anvendelsen.

"Der skal gives anvisninger til fartøjets mandskab, således at det sikres, at alle åbninger og døre i

de vandtætte skotter i faresituationer uopholdeligt lukkes tæt."

8. Et tværskibs skot kan have reces eller bajonet, fomdsat at alle punkter af recessen eller bajonetten

er inden for den i punkt 5 definerede sikkerhedszone.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 15.04

Stabilitet af det intakte fartøj og stabilitet ved lækage

1. Ansøgeren skal godtgøre, at det intakte fartøjs stabilitet er tilfredsstillende, ved en beregning

baseret på resultaterne af en prøve for tværskibs stabilitet samt, hvis inspektionsorganet kræver det,

en drejeprøve.

2. Beregningsbeviset for stabiliteten af det intakte fartøj anses for tilfredsstillende, såfremt fartøjet -

komplet udmstet, med brændstofbeholdere og vandtanke halvt fyldt op, med resterende fribord og

resterende sikkerhedsafstand opretholdt i overensstemmelse med punkt 7 og under samtidig

indvirkning af

a) en forskydning til siden af personerne under de i punkt 4 beskrevne omstændigheder,

b) et vindtryk under de i punkt 5 beskrevne omstændigheder og

d) en centrifugalkraft resulterende af fartøjets drejning under de i punkt 6 beskrevne omstændigheder

- udviser en krængningsvinkel på højst 12°. Ved sideværts flytning af personerne alene må denne

vinkel ikke være over 10°.

Inspektionsorganet kan kræve, at beregning ligeledes foretages ved andre fyldningsgrader af

brændstofbeholdere og tanke.

3. For fartøjer med længde Lp under 25 m kan det i punkt 2 foreskrevne beregningsbevis for

tilfredsstillende stabilitet af det intakte fartøj erstattes af en belastningsprøve, som udføres med en

vægt svarende til halvdelen af det maksimalt tilladte antal personer og med den mest ugunstige

belastning af brændstofbeholdere og vandtanke. Denne vægt skal anbringes fra yderklædningen på

det frie dæksareal, som er til rådighed for passagererne, i forholdet 3 3/4 personer pr.

nfi.

Ved denne

prøve må krængningen ikke være over 7°, og det tilbageværende fribord og den tilbageværende

sikkerhedsafstand må ikke være mindre end henholdsvis 0,05 B + 0,20 m og 0,05 B + 0,10 m.

4. Det resulterende moment som følge af sideværts flytning af personerne (Mp) er summen af

momenterne for hvert dæk, som passagererne har adgang til. Det beregnes på følgende måde:

a) For glatte dæk:

= c

• b • P

hvor:

Cp =

b =

P =

koefficient (Cp = 1,5) [m/s

];

dækkets største nyttebredde, mål i en højde af 0,50 m ;

den samlede masse af de personer, som har adgang til det pågældende dæk, i t.

[kNm] ,

b) For dæk med faste dele:

Til beregning af sideværts flytning af personer på dæk, som delvis er optaget af faste dele som

bænke, borde, både og små læskærme, skal der regnes med en belastning på 3 3/4 personer pr.

nfi

glat dæk; for bænke skal der regnes med 0,50 m i bredden og 0,75 m i dybden pr. passager.

Beregning skal foretages forflytningbåde til styrbords og bagbords side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der tale om flere dæk, skal fordelingen af den samlede vægt af personer på disse ske på den

sikkerhedsmæssigt ugunstigste måde. For fartøjer med kahytter tillades, at disse regnes for tomme

ved beregning af sideværts flytning af personer.

Tyngdepunktet af en person skal defineres som beliggende i en højde af 1 m over det laveste

punkt af dækket ved 1/2 Lp uden hensyntagen til dækkets spring og krumning, og massen af en

person sættes til 75 kg.

5. Det resulterende moment af vindtrykket Mv skal beregnes efter følgende formel:

= p

- S ( l

hvor:

= specifikt vindtryk på 0,1 kN/m

;

S = sideareal af fartøjet over dybeste lastevandlinje, i m

;

= afstand fra tyngdepunktet af fartøjets sideflade S til dybeste lastevandlinje, i m.

6. Det resulterende moment af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning skal beregnes efter

følgende formel:

= C

• -

- _ )

[kNm] ,

hvor:

en faktor (C

i = 5) [m

] ;

afstanden mellem tyngdepunktet og køllinjen, i m.

)

[kNm] ,

Når krængningsvinklen under drejning bestemmes ved afprøvning, kan den således bestemte værdi

indføres i beregningen. Prøven skal udføres ved halvdelen af fartøjets maksimale hastighed, med fuld

last og ved den mindste drejningsradius, som er mulig under disse omstændigheder.

7. Når fartøjet har indtaget den krængningsvinkel, som er fremkaldt ved de i punkt 2, litra a) til c)

omhandlede påvirkninger, skal der være etfribordpå mindst 0,20 m tilbage.

For fartøjer, hvis sidemder kan være åbne, eller hvis yderklædning omfatter andre åbninger, som

ikke er sikret mod indtrængen afvand, skal der være en sikkerhedsafstand på mindst 0,10 m tilbage.

8. Beregningsbevis for tilstrækkelig stabilitet ved eventuel vandindtrængen skal betragtes som

tilfredsstillende, såfremt ved alle mellemstadierne og lige til fuldstændig vandfyldning,

selvopretningsmomentet, M R , bestemt ved

M R = C R • MG

* sinq) • D

er større end det krængende moment Mg = 0,2 Mp

hvor:

faktor ( C

= 10)

[m/s

];

[ kNm] ,

reduceret metacenterhøjde i vandfyldt stand, i m ;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den mindste af de to følgende vinkler: den vinkel, ved hvilken den første åbning i et

ikke vandfyldt mm begynder at tage vand ind, eller den vinkel, ved hvilken

skotdækket begynder at komme under vand,

moment som skyldes sideværtsflytningaf de i punkt 4 omhandlede personer.

Artikel 15.05

Beregning afpassagerantallet på grundlag af arealet afglat dæk

1. Hvis bestemmelserne i artikel 15.04 og 15.06 er opfyldt, fastsætter inspektionsorganet det størst

tilladte antal passagerer:

a) Summen af de glatte dæksarealer, som normalt er forbeholdt ophold for passagerer, danner

gmndlag for beregningen.

Dog må der i beregningen ikke medtages dørkareal i kahytter og toiletmm samt i mm, som

midlertidigt eller vedvarende tjener til fartøjets drift, selv om passagererne har adgang til dem.

Endvidere må mm, som er beliggende under hoveddækket, ikke tages i betragtning. Dog må i

beregningen medtages mm, som når ned under hoveddækket og har store vinduer over dette.

b) Fra summen af de i litra a) beregnede arealer skal fratrækkes:

areal afgange, trapper og andre forbindelsesmm,

areal under trapper,

arealer, som til stadighed er optaget af udmstning eller møbler,

areal under både, redningsflåder og -både, uanset om disse er anbragt i en højde, så passagererne

kan opholde sig under dem,

små overflader, f.eks. mellem sæder og borde, som ikke kan udnyttes effektivt.

c) Der skal regnes med en belastning på 2,5 passagerer pr. m

glat dæk, bestemt efter litra a) og b);

dog er denne last 2,8 passagerer for fartøjer med længde Lp under 25 m.

2. Det maksimale tillade antal passagerer skal være opslået om bord på letlæselige plakater på

iøjnefaldende steder. For fartøjer, som har kahytter og også anvendes til endagsudflugter, skal

antallet af passagerer beregnes som fartøj til endagsudflugter og som passagerfartøj med kahytter,

og skal angives i certifikatet.

For hvert af disse passagerantal skal bestemmelserne i artikel 15.02 og 15.04 være opfyldt.

For fartøjer med kahytter, som alene anvendes til ture med overnatning, er antal køjepladser til

passagerer bestemmende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 15.06

Sikkerhedsafstand, fribord og nedlastningsmærker

1. Sikkerhedsafstanden skal mindst være lig summen af:

a) den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den tilladte krængningsvinkel,

b) den ekstra sikkerhedsafstand, som foreskrives i artikel 15.04, punkt 2 og 7.

For fartøjer uden skotdæk skal sikkerhedsafstanden være mindst 0,50 m.

2. Fribordet skal mindst være lig summen af:

a) den ekstra sidedybgang, målt ved yderklædningen, som opstår ved den krængningsvinkel, som er

beregnet efter artikel 15.04, punkt 2, og

b) det ekstra fribord, som foreskrives i artikel 15.04, punkt 2 og 7.

Fribordet skal være mindst 0,30 m.

3. Den dybeste lastevandlinje skal bestemmes således, at man overholder den i punkt 1 foreskrevne

sikkerhedsafstand, det i punkt 2 foreskrevne fribord samt bestemmelserne i artikel 15.02 til 15.04.

dog kan inspektionsorganet af sikkerhedsgmnde fastsætte større fribord eller større

sikkerhedsafstand.

4. Et nedlastningsmærke skal være påført i begge sider af fartøjet i overensstemmelse med artikel

4.04. Der kan påføres ekstra par mærker eller kontinuert mærkning. Placeringen af sådanne mærker

skal være tydeligt angivet i certifikatet.

Artikel 15.07

Anlæg til passagererne

1. De dele af dækkene, som er beregnet til passagerer og ikke er indesluttet, skal være omgivet af

ræling eller rækværk af mindst 1,00 m højde. Rækværk skal være indrettet således, at børn ikke kan

falde igennem det. Åbninger og anlæg, som anvendes til at stige om bord eller fra borde samt

åbninger beregnet til at lade og losse skal være forsynet med en passende sikkerhedsanordning.

Landgangsbroer skal være mindst 0,60 m brede og have gelænder i hver side.

a) Forbindelsesgange og trapper samt døre og udgange til bmg for passagererne skal have en

nyttebredde på mindst 0,80 m. For døre til passagerkahytter og andre små mm kan denne bredde

være nedsat til 0,70 m.

Når en del af fartøjet eller et mm beregnet for passagerer kun har adgang ad en enkelt gang eller

trappe, skal dennes nyttebredde være mindst en meter. På fartøjer med længde Lp under 25 m kan

inspektionsorganet dog tillade en bredde på 0,80 m.

For mm eller gmpper af mm beregnet til over 80 passagerer skal summen af bredderne af

samtlige udgange, som er beregnet for passagererne og efter behov vil blive anvendt af disse,

udgøre mindst 0,01 m pr. passager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b) Rum eller gmpper af mm, som er beregnet for eller indrettet til 30 passagerer eller derover eller er

har køjeplads til 12 passagerer eller derover, have mindst to udgange. En vandtæt dør i et skot

indrettet i overensstemmelse med artikel 15.03, punkt 2, 4 eller 5, som giver adgang til et

tilstødende mm, hvorfra der er adgang til øverste dæk, anses for en udgang.

Sådanne udgange skal være indrettet på hensigtsmåde måde. Er den samlede bredde af de i litra a)

omhandlede udgange fastlagt på gmndlag af passagerantallet, skal bredden af hver udgang være

mindst 0,005 m pr. passager. Bortset fra fartøjer med kahytter kan den ene af disse to udgange

erstattes af to nødudgange.

Rum, som er beliggende under hoveddækket, skal have mindst én udgang eller, i givet fald, én

nødudgang, som giver direkte adgang til det hoveddækket eller til det fri. Dette krav gælder ikke

for kahytter.

Nødudgange skal have en disponibel åbning på mindst 0,36 m

, og længden af den mindste side

skal være mindst 0,50 m.

c) Trapper under hoveddækket skal være beliggende inden for to lodrette planer i hver side med en

afstand til yderklædningen på mindst 1/5 Bp. Denne afstand er ikke påbudt, når der i samme mm

er mindst én trappe i hver side af fartøjet. Trapper skal have gelænder i begge sider side; for

trapper med bredde under 0,90 m er et enkelt gelænder tilstrækkeligt.

3. Dørene til passagersaloner bortset fra døre, som åbner til gange, skal kunne åbne udad eller være

konstmeret som skydedøre; de må ikke kunne låses med nøgle eller under sejlads kunne aflåses af

uvedkommende.

Døre til kahytter skal være udført således, at de til hver en tid kan låses op også udefra.

4. Flugtveje og nødudgange skal være tydeligt afmærket; sådan mærkning skal være oplyst af

nødbelysningen.

5. På fartøjer, som er godkendt til at medføre indtil 300 passagerer, skal der være mindst ét wc pr.

150 passagerer. På fartøjer, som er godkendt til at medføre flere end 300 passagerer, skal der være

separate wc-mm til hvert køn, i et antal af mindst ét pr. 200 passagerer.

6. Uvedkommende skal forbydes adgang til de dele af fartøjet, som ikke er beregnet til passagerer,

navnlig styrehus, maskinmm og motorer. Adgangsvejene til disse dele af fartøjet skal i øvrigt på et

iøjnefaldende sted være forsynet med skilte "adgang forbudt" eller et tilsvarende symbol.

7. Vinduer i de områder, hvortil passagererne har adgang, må kun være udført i hærdet glas,

lamineret glas eller et syntetisk materiale, som er godkendt med hensyn til brandforebyggende

egenskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 15.08

Særlige forskrifter for redningsmidler

1. På passagerfartøjer skal forefindes et antal redningskranse svarende til nedenstående tabel:

indtil 25

over 25 à 35

over 35 à 50

over 50

Størst tilladte antal passagerer

indtil 200

over 200 indtil 300

over 300 indtil 600

over 600 indtil 900

over 900 indtil 1200

over 1200

Antallet af redningskranse sættes som det højeste antal beregnet efter første eller anden søjle.

Halvdelen af de foreskrevne redningsbøjer skal være forsynet med en flydende line af mindst 30

meters længde.

2. På fartøjer med længde Lp under 25 m skal der ud over de i punkt 1 foreskrevne redningskranse

forefindes individuelle eller kollektive redningsmidler til det maksimale antal passagerer, fartøjet er

godkendt til ved den pågældende anvendelsesmåde, samt til fartøjets mandskab. Hvis

flydedygtigheden ved eventuel lækage er efterprøvet, finder forskrifterne i punkt 3 anvendelse.

3. Redningsmidlerne skal være anbragt således, at de i tilfælde af behov kan nås let og sikkert. Ved

skjult anbringelse skal placeringen være angivet med skilte.

4. Individuelle redningsmidler er redningskranse, redningsveste, redningsklodser samt det i artikel

10.05 omhandlede hensigtsmæssige materiel, som er i stand til at holde en person i vandet oppe.

Redningsklodser og hensigtsmæssigt redningsudstyr:

a) skal have en opdrift i ferskvand på mindst 100 N,

b) skal være fremstillet i et egnet materiale og være bestandig over for olie og oliederivater samt

temperaturer på op til 50 °C,

c) være forsynet med hensigtsmæssige gribeanordninger

d) være af selvlysende orange farve eller have en permanent selvlysende overflade på 100 cm

Individuelle oppustelige redningsmidler skal kontrolleres i overensstemmelse med fabrikantens

anvisninger.

5. Kollektive redningsmidler er både, redningsflåder og hensigtsmæssigt redningsudstyr, som er i

stand til at holde flere personer i vandet oppe. De skal:

a) være forsynet med en påskrift, der angiver anvendelsen og det antal passagerer, som de er

godkendt til,

b) have en opdrift i ferskvand på mindst 100 N pr. person ;

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) indtage en blivende stabil stilling og i denneforbindelsevære forsynet med passende anordninger,

der gør det muligt for det angivne antal personer at gribe fat i dem;

d) være fremstillet i egnet materiale og være bestandig over for olie og oliederivater samt ved

temperaturer på op til 50 °C,

e) være af selvlysende orange farve eller have en permanent selvlysende overflade på 100 cm

f) fra deres anbringelsessted hurtigt og sikkert kunne sættes i vandet af én person.

Oppustelige redningsmidler skal blandt andet

bestå af mindst to separate luftkamre,

oppustes automatisk eller ved manuelt indgreb, når de sættes i vandet,

indtage en stabil stilling uanset hvilken last de skal bære, også selv om kun halvdelen af

luftkamrene er oppustet,

d) være kontrolleret i henhold til fabrikantens anvisninger.

Artikel 15.09

Brandbeskyttelse og-bekæmpelse i passagerområdet

1. Dæk, som adskiller passagerrummene indbyrdes eller adskiller disse mm fra maskinmm og

styrehus, samt skot og skillevægge mellem passagermm og maskinmm, og mellem passagermm og

kabysser, skal være brandhæmmende.

Skotter og døre mellem gange og kahytter samt mellem kahytterne indbyrdes skal være

brandhæmmende.

Skotter mellem gange og kahytter skal være ført op til dæk eller til en brandbestandig platform.

Hvis der forefindes passende sprinkleranlæg, er forskrifterne i afsnit 2 og 3 ovenfor ikke

obligatoriske.

Det frie mm over platforme, under gulve og bag beklædninger skal med højst 10 meters

mellemrum være underinddelt af brandbestandige konstruktionsdele.

2. Trapper, udgange og nødudgange skal være således anbragt, at der ved brand i et vilkårligt mm er

muligt at evakuere de øvrige mm i fuld sikkerhed.

Trapper, hemnder disses trin, skal have et skelet af stål eller andet tilsvarende, ikke antændeligt

materiale. Trappens trin skal være vanskeligt antændelige.

På fartøjer med kahytter skal trapperne være anbragt i trappemm med brandhæmmende

skillevægge med brandhæmmende, døre med automatisk lukning.

En trappe, som kun forbinder to dæk indbyrdes, behøver ikke være omgivet af et trappemm,

fomdsat at det ene af disse dæk er omgivet af brandhæmmende skillevægge med brandhæmmende

døre med automatisk lukning, eller at passende sprinkleranlæg er installeret.

Trappemmmene skal stå i direkte forbindelse med gangene og de udvendige dæk.

3. Der skal tages hensyn til den øgede brandrisiko i kabysser, frisørsaloner og parfumerier i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat af de myndigheder, som har ansvar herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Maling, lak og andre overfladebehandlinger, som er anvendt i de indvendige mm samt materialer

til beklædning og isolering skal være af en vanskeligt antændelig type. I tilfælde af brand må de ikke

kunne give anledning til farlig dannelse af røg eller giftige luftarter.

Systemet til åbning af døre skal i tilfælde af brand kunne fungere tilstrækkeligt længe.

5. Gange på over 40 meters længde skal med højst 40 meters mellemmm være opdelt af

brandhæmmende skillevægge med automatisk lukkende døre.

6. Brandhæmmende døre, som har automatisk lukning og står åbne under normal fart, skal kunne

lukkes fra et sted, som er permanent bemandet med personale fra fartøjet, og skal desuden kunne

lukkes på stedet.

7. Anlæg til udluftning og ventilation skal være udført således, at de forebygger udbredelse af brand.

Luftindtag og -udtag skal kunne lukkes.

Uafbrudte kanaler skal med højst 40 meters mellemmm være opdelt af brandspjæld.

Hvis udluftnings- eller ventilationskanaler fører gennem skotter til trappemm eller maskinmm,

skal de ved gennemføringen i sådanne skotter ved forsynet med brandspjæld.

Indbyggede ventilatorer skal kunne standses fra en central post, som er placeret uden for

maskinmmmet.

8. På fartøjer med kahytter skal alle kabiner og alle opholdsmm til passagerer og til besætningen

samt kabysser og maskinmm være tilsluttet et effektivt brandalarmsystem. Udbmd af brand samt

brandens lokalisering skal automatisk tilkendegives på et sted, som er konstant bemandet af fartøjets

besætning.

9. Passagerfartøjer skal være udstyret med et brandslukningsanlæg, der omfatter:

a) en fast, motordrevet brandslukningspumpe,

b) et brandslukningsrør med et tilstrækkeligt antal brandhaner,

c) et tilstrækkeligt antal brandslanger.

Brandslukningsanlæg skal være udført og dimensioneret således, at alle steder på fartøjet kan nås

fra mindst to forskellige brandhaner med en højst 20 m lang brandslange. Vandtrykket ved

brandhanen skal være mindst 3 bar. På det højeste sted skal kunne opnås en vandstråle på mindst 6

meters længde.

Brandslukningspumper må ikke være monteret foran kollisionsskottet. Er brandslukningspumpen

monteret i hovedmaskinmmmet, skal der være endnu en motordrevet pumpe, som er monteret uden

for dette maskinmm og kan anvendes uafhængigt af installationerne i maskinmmmet. Denne pumpe

kan være en transportabel pumpe.

Pumper, som normalt anvendes som lænsepumpe og til spuling af dæk samt rør til spuling af dæk

må ikke indgå i brandslukningsanlægget, medmindre de er velegnede dertil.

For fartøjer med kahytter og længde Lp under 25 m og på fartøjer til endagsudflugter med længde

Lp under 40 m tillades følgende undtagelser:

a) brandslukningspumpen behøver ikke være fast installeret,

b) der kræves ikke en ekstra pumpe, selv om brandslukningspumpen

hovedmaskinmmmet,

er monteret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

c) ethvert punkt på fartøjet skal blot kunne nås fra én brandhane med én brandslange med længde

højst 20 m.

10. Fomden de i artikel 10.03 foreskrevne ildslukkere skal der om bord forefindes mindst følgende

ildslukkere:

a) én ildslukker pr. 120 m

gulvareal i saloner, spisesaloner og lignende opholdsmm,

b) én ildslukker for hver påbegyndt gmppe på 10 kahytter.

Disse ekstra ildslukkere skal være således placeret og fordelt på fartøjet, at der, uanset hvor på

fartøjet brand opstår, er direkte adgang til en ildslukker det pågældende sted.

Artikel 15.10

Supplerende bestemmelser

1. Belysning må kun være elektrisk.

2. Der skal være et nødstrømsanlæg i den i artikel 9.18, punkt 2 anvendte forstand.

3. Hvis der ikke kan samtales direkte mellem styrehuset og besætningens opholdsmm,

driftsmmmene, fartøjet forstavn og agterstavn og adgangsveje for passagerer, skal der findes

kommunikationsanlæg, som giver sikker og uhindret forbindelse i begge retninger.

4. Fartøjer, som har en længde Lp på 40 m eller derover eller er godkendt til at medføre over 75

passagerer, skal være forsynet med højttalere, hvormed alle passagerer kan nås.

5. Fartøjer med kahytter skal have et alarmanlæg. Dette skal bestå af følgende:

a) et alarmanlæg til fartøjets skibsfører og besætning.

Denne alarm skal kun afgives i de mm, hvor kommandoen over skib og besætning udøves, og skal

kunne standses af skibsføreren. Alarmen skal kunne udløses i det mindste på følgende steder:

i hver kahyt,

i gange, elevatorer og trappemm, således at afstanden til nærmeste udløsermekanisme højst er 10

m, og således at der er mindst én udløser for hvert vandtæt mm,

i saloner, spisesaloner og lignende opholdsmm,

i maskinmm, kabysser og andre tilsvarende mm, som er udsat for brandfare.

b) et alarmanlæg til passagerer.

Denne alarm skal tydeligt kunne opfattes uden mulighed for forveksling i alle mm, hvortil

passagererne har adgang. Den skal kunne udløses fra styrehuset og fra et sted, som er permanent

bemandet.

Alarmernes udløsere skal være beskyttet mod uforvarende udløsning.

6. Fartøjer med kahytter skal være udstyret med et radiotelefonanlæg med mulighed for forbindelse

til det offentlige telefonnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Mindst følgende mm og steder skal have tilstrækkelig belysning:

a) de steder, hvor de kollektive redningsmidler opbevares og de steder, hvor de normalt gøres klar til

bmg,

b) evakueringsveje, adgangsveje for passagerer, gange, elevatorer og trapper til beboelse, til kahyts-

og beboelsesområder,

c) angivelserne af evakueringsveje og evakueringsudgange,

d) maskinmm og disses udgange,

e) styrehuset,

f) det mm, hvor strømkilden til nødstrømsanlægget befinder sig,

g) de steder, hvor ildslukkere og brandslukningspumper er anbragt,

h) de mm, hvor passagerer og besætning samles i tilfælde af fare.

8. På fartøjer med kahytter skal sikkerhedsplanen, som angiver besætningens og personalets opgaver

i nødsituationer i overensstemmelse med gældende lovbestemmelser, befinde sig om bord.

Opgaverne skal være angivet for følgende tilfælde.

a) fartøjet tager vand ind,

b) brand om bord,

c) evakuering af passagererne,

d) mand over bord.

Sikkerhedsplanen skal omfatte en tegning over fartøjet med tydelig og nøjagtig angivelse af

specielt følgende:

a) rednings- og sikkerhedsudstyr,

b) vandtætte døre på dækket og placeringen af deres betjeningsanordning samt andre åbninger,

således dem, der er omhandlet i artikel 15.03, punkt 2 et 6 ;

c) brandbestandige døre,

d) brandspjældene;

e) alarmanlæg,

f) brandalarmanlæg,

g) slukningsanlæg og ildslukkere,

h) evakueringsveje og nødudgange,

i) strømforsyning til nødstrømsanlæg,

j) betjeningsorganer for ventilationsanlæg,

k) nettilslutning til landjorden,

1) lukkeanordninger for brændstoftlførselsrør,

m) flaskegasanlæg,

n) højttaleranlæg,

o) radiotelefonanlæg.

Den omtalte sikkerhedsplan og planen over fartøjet skal være forsynet med inspektionsorganets

påtegning og skal være opsat på passende måde, således de er let synlige.

9. På fartøjer med kahytter skal der være opsat en generel evakueringsplan til bmg for passagerne på

passende steder. Denne plan kan dog være kombineret med den i punkt 8 beskrevne sikkerhedsplan.

I hver kahyt skal forefindes de nødvendige instmkser til passagererne i tilfælde af alarm, brand,

havari og evakuering af fartøjet samt angivelse af redningsmidlernes placering.

Disse instmkser skal være affattet på tysk, engelsk, fransk og nederlandsk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. For fartøjer med skrog af træ, aluminium eller syntetisk materiale skal maskinrummene være

konstmeret af det i artikel 3.04, punkt 3 og 5 omhandlede materiale eller være udstyret med fast

monteret ildslukningsanlæg i henhold til artikel 10.03, punkt 5.

Artikel 15.11

Anlæg til opsamling og bortskaffelse af spildevand

1. Passagerfartøjer med over 50 køjepladser til passagerer skal være udstyret enten med beholdere til

opsamling af spildevand eller med rensningsanlæg om bord.

2. Tanke til opsamling af spildevand skal have tilstrækkeligt volumen. Tankene skal have anordning

til måling af indholdet. Til tømning af tankene skal fartøjet være forsynet med egne pumper og rør,

med hvilke spildevandet kan udtømmes til kaj på begge side af fartøjet. Rørene skal have

spildevandstilslutninger efter europæisk standard EN 1306.

3. Rensningsanlæg om bord skal sikre, at det udledte vand til stadighed og uden fomdgående

fortynding overholder grænseværdierne efter gældende myndighedsbestemmelser og skal være

udstyret med en anordning til udtagning afprøver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 16

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER, SOM ER BESTEMT TIL

AT INDGÅ I EN SKUBBEKONVOJ, EN SLÆBEKONVOJ ELLER EN PARFORMATION

Artikel 16.01

Flydende strukturer, som er beregnet til at skubbe

1. Flydende stmkturer, som skal anvendes til at skubbe, skal være forsynet med passende

skubbeanordning. De skal være således bygget og udstyret,

a) at personalet let og uden fare kan gå om bord på den skubbede flydende stmktur med

sammenkoblingsmidlerne,

b) at de efter sammenkoblingen kan indtage en fast position i forhold til de tilkoblede flydende

stmkturer og

c) at de hindrer indbyrdes bevægelse i tværretningen af fartøjerne.

2. Finder sammenkobling sted ved hjælp af tove, skal de flydende stmkturer, som er beregnet til at

skubbe, være forsynet med mindst to særlige spil eller tilsvarende sammenkoblingsanordninger.

3. Sammenkoblingsanordningerne skal kunne sikre stiv sammenkobling med de(n) skubbede

flydende stmktur(er).

For skubbekonvoj er bestående af én skubbende og én skubbet flydende stmktur skal

koblingsanordningerne give mulighed for kontrolleret sammenkobling. De betjeningsanlæg, som er

nødvendige til dette formål, skal uden vanskelighed optage de overførte kræfter og være lette og

ufarlige at benytte. For disse betjeningsanlæg finder artikel 6.02 til 6.04 analog anvendelse.

4. For skubbefartøjer kræves det i 3.03, punkt 1, litra a) omhandlede kollisionsskot ikke.

Artikel 16.02

Flydende strukturer, som er beregnet til at blive skubbet

1. For skubbepramme uden styreanlæg, beboelse, maskinmm eller kedler finder følgende

bestemmelser ikke anvendelse:

a) kapitel 5 til 7 og 12;

b) artikel 8.06, punkt 2 til 8, 10.02 og 10.05, punkt 1.

Hvis der forefindes styreanlæg, beboelse, maskinmm eller kedelmm, finder de tilsvarende

bestemmelser i dette bilag anvendelse.

2. Skibsbårne skubbepramme med længde L højst 40 m skal blandt andet være i overensstemmelse

med følgende konstmktionsforskrifter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

100

a) De i artikel 3.03, punkt 1 omhandlede vandtætte tværskibs skotter, kræves ikke, hvis frontfladen

af fronten tåler en belastning på mindst 2,5 gange den, der er fastsat for kollisionsskottet på et

fartøj til indenlandssejlads med samme dybgang, konstmeret i henhold til forskrifterne fra et

godkendt klassifikationsselskab.

b) Som undtagelse fra artikel 8.06, punkt 1, behøver vanskeligt tilgængelige mm med dobbeltbund

ikke at kunne tømmes, medmindre deres volumen udgør over 5 % af den skibsbårne prams

déplacement ved dybeste tilladte lastevandlinje.

3. Andre flydende stmkturer, som skal kunne skubbes, skal være udstyret

sammenkoblingsanordninger, der giver sikker sammenkobling med andre flydende stmkturer.

Artikel 16.03

Flydende strukturer egnede til af fremdrive en parformation

Flydende stmkturer, som er beregnet tilfremdrivningaf en parformation, skal have pullerter eller

tilsvarende anordninger, som ved deres antal og placering giver mulighed for sikker forbindelse

mellem deflydendestmkturer i parformationen.

Artikel 16.04

Flydende strukturer egnede til at blive fremdrevet i konvoj

Flydende stmkturer, som skal fremdrives i konvoj, skal være forsynet med

sammenkoblingsanordninger, pullerter eller tilsvarende anordninger, som ved deres antal og

placering giver mulighed for sikker forbindelse mellem deflydendestmkturer i konvojen.

Artikel 16.05

Flydende strukturer egnede til slæbning

1. Flydende stmkturer, som skal anvendes til at udføre slæbeopgaver, skal opfylde følgende krav:

a) Slæbeudstyret skal være anbragt således, at dets anvendelse ikke forringer sikkerheden af den

flydende stmktur, af besætningen eller af lasten.

b) Flydende stmkturer beregnet til slæbning og bugsering skal være forsynet med en bugserkrog,

som skal kunne udløses på sikker måde fra styrepladsen.

c) Af bugseranordninger skal forefindes spil eller bugserkrog, som skal kunne udløses fra

styrepladsen. Disse bugseranordninger skal være anbragt foran et plan svarende til fartøjets

skmer. Denne forskrift gælder ikke flydende stmkturer, som styres af fremdrivningsanordninger

som Voith-Schneider propeller eller drejelige skmer.

d) Som undtagelse fra de i litra c) omhandlede forskrifter kan der til flydende stmkturer, som

udelukkende skal anvendes til hjælpebugsering, anvendes en bugseranordning såsom en pullert,

som skal være anbragt foran et plan svarende til fartøjets skmer.

med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

e) I tilfælde, hvor bugserkablet kan gribe fat i den flydende stmkturs agterende, skal der forefindes

slæbegalger.

2. Flydende stmkturer med længde L over 86 m kan ikke godkendes til nedstrøms slæbning.

Artikel 16.06

Afprøvning af konvojer

1. Med henblik på udstedelse af certifikat for egnethed som skubbepram eller egnethed af

motorfartøj til at fremdrive en stiv konvoj og den tilsvarende påtegning i certifikatet afgør

inspektionsorganet, om og for hvilke konvojer den ønsker at foretage de i artikel 5.02 omhandlede

afprøvninger under sejlads med konvoj i de(n) ansøgte formation(er), som af inspektionsorganet

anses for mest ugunstig. Kravene i artikel 5.02 til 5.10 skal være opfyldt af denne konvoj.

Inspektionsorganet kontrollerer, at den stive samling af alle de flydende stmkturer i konvojen er

sikret under alle de manøvrer, der foreskrives i kapitel 5.

2. Såfremt der under de i punkt 1 omhandlede prøver anvendes særlige anlæg, som befinder sig om

bord på skubbede eller slæbte flydende stmkturer - således anlæg til styring, fremdrivning,

manøvrering eller leddelt sammenkobling - skal certifikatet for denflydendestmktur, som fremdriver

konvojen, indeholde følgende, for at kravene i artikel 5.02 til 5.10 er opfyldt: formation, position,

navn og officielt nummer på de tilladteflydendestmkturer, som er forsynet med de anvendte særlige

anlæg.

Artikel 16.07

Påtegninger i certifikatet

1. Hvis en flydende stmktur er beregnet til at blive skubbet i konvoj, skal det af certifikatet fremgå,

at det er i overensstemmelse med de pågældende forskrifter i artikel 16.01 til 16.06.

2. Certifikatet for den flydende stmktur, der skal fremdrive konvojen, skal indeholde følgende

angivelser:

tilladte konvojer og formationer,

typer af sammenkobling,

maksimal overført sammenkoblingskraft og

i givet fald, minimumbrudstyrke af trosser til sammenkobling på langs samt antal kabelvindinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

KAPITEL 17

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FLYDENDE MASKINER

Artikel 17.01

Generelle bestemmelser

Kapitel 3, 7 til 14 og 16 finder anvendelse på flydende maskiner med hensyn til konstmktion og

udstyr. Flydende maskiner med mekaniske fremdrivningsmidler skal blandt andet opfylde kravene i

kapitel 5 og 6. Fremdrivningsmidler, som kun giver mulighed for små bevægelser, anses ikke for

mekaniske fremdrivningsmidler.

Artikel 17.02

Undtagelsesbestemmelser

1. Inspektionsorganet kan meddele dispensation med henblik på følgende bestemmelser:

a) artikel 3.03, punkt 1 og 2, finder analog anvendelse,

b) artikel 7.03 finder analog anvendelse,

c) de maksimale lydtryk, som foreskrives i artikel 12.02, punkt 5, 2. sætning, kan overskrides, når

den flydende maskines anlæg arbejder, fomdsat at ingen personer sover om bord om natten..

d) der kan meddeles dispensation fra de øvrige bestemmelser vedrørende konstmktion udstyr og

udmstning, fomdsat at der i hvert tilfælde er sørget for, at sikkerheden ikke berøres heraf.

2. Inspektionsorganet kan give afkald på anvendelsen af følgende bestemmelser:

a) Artikel 10.01 : punkt 1 finder ikke anvendelse, når den flydende maskine under arbejdet kan

være fastholdt på sikker måde ved hjælp af arbejdsanker eller fortøjningspæle. Dog skal en

flydende maskine med eget fremdrivningsmiddel være udstyret med mindst ét anker som

defineret i artikel 10.01, punkt 1, idet den empiriske faktor k sættes til 45, og T sættes til mindste

sidehøjde.

b) Artikel 12.02, punkt 1, andet led: hvis opholdsmmmene kan oplyses tilstrækkeligt med elektrisk

lys.

3. Hemdover finder følgende bestemmelser anvendelse:

a) som undtagelse fra artikel 8.06, punkt 2, 2. sætning, skal der forefindes en motordrevet pumpe i

stedet for en hånddrevet,

b) som undtagelse fra artikel 8.08, punkt 3, må støjen fra flydende maskiner, hvis udstyr er i

funktion, ikke overstige 65 dB(A) målt i en afstand af 25 m fra sideklædningen,

c) som undtagelse fra artikel 10.03, punkt 1, kræves mindst én ekstra manuel ildslukker, hvis

arbejdsredskaberne er placeret på dækket,

d) som undtagelse fra kapitel 14, kan der ud over anlæg til flydende gas til husholdningsbmg også

forefindes andre anlæg til flydende gas. Sådanne anlæg og tilbehør dertil skal opfylde en af

medlemsstaternes forskrifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

103

Artikel 17.03

Supplerende forskrifter

1. Flydende maskiner, på hvilke der befinder sig personer mens de er i bmg, skal være udstyret med

en generel alarmanordning. Alarmsignalet skal være tydeligt skelneligt fra de øvrige signaler og skal

nå beboelse og alle arbejdssteder med et lydtryk mindst 5 dB(A) over det maksimale lokale lydtryk.

Alarmanordningen skal kunne aktiveres fra styrehuset og de vigtigste arbejdsposter.

2. Arbejdsmaskiner skal have tilstrækkelig styrke til den belastning, de arbejder ved, at skal opfylde

de nationale forskrifter i en af medlemsstaterne.

3. Arbejdsmaskinernes stabilitet og styrke og, i givet fald, deres fastgøring skal være således, at de

kan tåle belastningerne som følge af krængning, hældning fremad/agter og bevægelse af den flydende

maskine.

4. Hvis der løftes byrder ved hjælp af løfteudstyr, skal den størst tilladte byrde, som er et resultat af

stabiliteten og modstanden, angives tydeligt på et skilt på dækket og på styrestederne. Er der

mulighed for forøgelse af løftekapaciteten ved tilkobling af ekstra flydende materiel, skal de tilladte

værdier med og uden dette flydende materiel være tydeligt angivet.

5. For flydende maskiner, som er godkendt til at operere i kystområder eller til havs, udstedes det i

bilag III eller IV angivne certifikat.

Artikel 17.04

Resterende sikkerhedsafstand

1. Den resterende sikkerhedsafstand er den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og det

laveste punkt af den flydende maskine, under hvilket denne ikke længere er tæt, idet der tages hensyn

til denfremad/agterhældningog krængning, der forårsages af momenterne omhandlet i artikel 17.07,

punkt 4.

2. For en åbning, der er tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, er en resterende sikkerhedsafstand på

300 mm i den i artikel 17.07, punkt 1 anvendte forstand tilstrækkelig.

3. Er den pågældende åbning ikke tæt over for søsprøjt og dårligt vejr, skal den resterende

sikkerhedsafstand øges til mindst 400 mm.

Artikel 17.05

Resterende fribord

1. Det resterende fribord er den mindste lodrette afstand mellem vandoverfladen og kanten af

dækket, idet der tages hensyn til den ændring af fremad-agter hældning og krængning, som

forårsages af momenterne omhandlet i artikel 17.07, punkt 4.

2. Det resterende fribord er tilstrækkeligt i den i artikel 17.07, punkt 1 anvendte forstand, hvis det er

er 300 mm.

3. Det resterende fribord kan nedsættes, når det godtgøres, at kravene i artikel 17.08 er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

4. Når den flydende maskines form afviger væsentligt fra formen af en ponton (som f.eks.

cylinderformede flydende maskiner ellerflydendemaskiner, hvis tværsnit har flere end fire sider), kan

inspektionsorganet kræve og fastsætte en anden størrelse af det resterende fribord end den i punkt 2

angivne. Det samme gælderflydendemaskiner sammensat af flere stykkerflydendemateriel.

Artikel 17.06

Prøvning for tværskibs stabilitet

1. Det i artikel 17.07 og 17.08 krævede bevis for stabilitet skal etableres på gmndlag af en behørigt

udført sidestabilitetsprøve.

2. Hvis der ved prøvning for sidestabilitet ikke kan opnås tilstrækkelig krængning, eller hvis prøven

for sidestabilitet medfører uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder, kan der i stedet foretages

en beregning af vægt og tyngdepunkt. Resultatet af vægtberegningen skal kontrolleres gennem

dybgangsmålinger, og forskellen må ikke være over ± 5 %.

Artikel 17.07

Eftervisning af stabiliteten

1. Det skal godtgøres, at det resterende fribord og den resterende sikkerhedsafstand er tilstrækkelige

under hensyn til de belastninger, der udløses ved anvendelse og funktion af anlæggene. Til dette

formål må summen af vinklerne af krængning og fremadfàagud hældning ikke være over 10°, og

bunden af skroget må ikke komme til syne.

2. Eftervisning af stabilitet skal omfatte følgende data og dokumenter:

a) skalategninger af de flydende maskiner og arbejdsmaskiner samt sådanne tilhørende detaljerede

data, som er nødvendige til eftervisning af stabiliteten, såsom tankenes indhold og den åbning,

som giver adgang til fartøjets indre,

b) hydrostatiske data eller kurver,

c) kurve over vægtstangsarme til statisk stabilitetsprøvning i det omfang, dette er nødvendigt i

henhold til punkt 5 nedenfor eller ifølge artikel 17.08 ;

d) beskrivelse af anvendelsessituationerne med tilhørende data for vægt og tyngdepunkt, hemnder

når fartøjet er ulastet, og positionen af det redskab, der besørger transporten,

e) beregning af momenter for krængning, fremad-bagud hældning og selvopretning med angivelse af

krængningsvinkel og fremad-bagud hældningsvinkel samt tilsvarende resterende sikkerhedsafstand

og fribord,

f) samtlige beregningsresultater med angivelse afgrænser for anvendelse og belastning,

3. Stabilitetsprøvningen skal baseres på følgende belastningsvilkår:

a) for muddermaskiner og -pramme, specifik massefylde af oprensningsprodukter

sand oggms: 1,5 t/rn^,

meget vådt sand: 2,0 t/m^,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

105

jord, gennemsnit: 1,8

t/w?,

opslæmmet sand og vand i rør: 1,3

tim*

;

b) for muddermaskiner med grab skal de under litra a) angivne værdier øges med 15 %;

c) for hydrauliske muddermaskiner skal tages hensyn til den maksimale løftekraft.

4.1 Ved efterprøvning af stabiliteten skal der tages hensyn til de momenter, som skyldes:

a) belastningen,

b) den asymmetriske konstmktion,

c) vindtrykket,

d) for maskiner med egetfremdrivningsmiddel,drejning i fart,

e) i det omfang det er nødvendigt, tværgående strøm,

f) ballast og forsyninger,

g) dækslast og, i givet fald, lastning,

h) frie overflader dækket af væske,

i) inertikræfter,

k) andre mekaniske anlæg.

Momenter, som kan udøves samtidig, skal lægges sammen.

4.2 Momentet forårsaget af vindtrykket beregnes efter følgende formel:

= c - p

- S (l

)

[kNm],

hvor:

c = styrkefaktor, som afhænger af formen

For tømmerkonstruktioner sættes c = 1,2; for massive bjælker sættes c = 1,6. I begge

værdier er taget højde for vindstød.

Størrelsen af det areal, der er udsat for vinden, sættes til det areal, der er omsluttet af

tømmerkonstruktionens skal.

= det specifikke vindtryk sættes overalt til 0,25 kN/m

;

S = den flydende maskines sideareal, i m

;

= afstand til sidefladens tyngdepunkt S i planet svarende til største dybgang, i m.

4.3 Til bestemmelse af de momenter, som skyldes drejning i fart, som omhandlet i punkt 4.1, litra

d), for fritsejlende maskiner med eget fremdrivningsmiddel, skal anvendes formlen i artikel 15.04,

punkt 6.

4.4 Det moment, som skyldes tværgående strøm som omhandlet i punkt 4.1, litra e), skal alene

tages i betragtning for flydende maskiner, som under arbejdet er opankret eller fortøjet på tværs af

strømmen.

4.5 Til beregning af momenter, som skyldes væskeballast og flydende forsyninger som omhandlet i

punkt 4.1, litra f), bestemmes den for stabiliteten ugunstigste fyldningsgrad af beholderne, og til

beregningen anvendes det dertil svarende moment.

4.6 Det moment, som skyldes de i punkt 4.1, litra i) omhandlede inertikræfter, skal på passende

måde tages i betragtning, hvis bevægelserne af lasten og maskinens udstyr kan forventes at fa

indflydelse på stabiliteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

5. For flydende maskiner med lodrette sidevægge skal det selvoprettende moment beregnes af

formlen

= 10-D • MG- sin cp

[kNm] ,

hvor:

MG = metacentrets højde, i m,

(p = krængningsvinkel, i °.

Denne formel finder anvendelse indtil en krængningsvinkel på 10° eller indtil en krængningsvinkel

svarende til, at dækskanten er under vand, eller at kanten af bunden er synlig. Den mindste af disse

vinkler skal være gældende. For skrå sidevæggefinderformlen anvendelse indtil en krængningsvinkel

på 5°; i øvrigt finder de i punkt 3 og 4 angivne grænsebetingelser anvendelse.

Hvis en sådan forenkling ikke er mulig som følge af de(n) flydende maskine(r)s særlige form,

kræves de i punkt 2, litra c) omhandlede vægtstangsarm-kurver.

Artikel 17.08

Eftervisning af stabilitet i tilfælde af, at det resterende fribord er formindsket

Regnes der med nedsat resterende fribord i medfør af artikel 17.05, punkt 3, skal det for alle

anvendelsessituationer kontrolleres:

a) at metacentrets højde efter korrektion for de frie væskeoverflader ikke er under 15 cm,

b) at der for en krængningsvinkel fra 0° til 30° findes en selvoprettende vægtstangsarm mindst

0,30 - 0,28 • (p

[m] ,

hvor cp

er den krængningsvinkel, fra hvilken vægtstangsarm-kurven antager negative værdier

(stabilitetsgrænse); den må ikke være under 20° eller 0,35 rad og må ikke indsættes i formlen med

større værdi end 30° eller 0,52 rad, idet der som enhed for cp

anvendes radianer (rad)

(1° = 0,01745 rad).

at summen af krængnings- og fremad-agter vinkel ikke er over 10° ;

at der består en resterende sikkerhedsafstand i den i artikel 17.06 anvendte forstand,

at der består et resterende fribord på mindst 0,05 m,

at der for krængningsvinkler mellem 0° og 30° består en resterende vægtstangsarm på mindst

0,20 - 0,23 • cp

[m]

hvor cp

er den krængningsvinkel, fra hvilken vægtstangsarm-kurven antager negative værdier;

den må ikke indsættes i formlen med større værdi end 30° eller 0,52 rad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107

Ved resterende vægtstangsarm forstås den maksimale eksisterende forskel, ved krængning mellem

0° og 30°, mellem kurven over selvoprettende vægtstangsarm og kurven over krængende

vægtstangsarm. Hvis vandet når op til en åbning til fartøjets indre ved en mindre krængningsvinkel

end den, der svarer til den maksimale forskel mellem kurverne over vægtstangsarme, skal

vægtstangsarmen svarende til den pågældende krængningsvinkel anvendes.

Artikel 17.09

Nedlastningsmærker og dybgangsskalaer

Der skal være påført nedlastningsmærker og -skalaer i overensstemmelse med artikel 4.04 og

4.06.

Artikel 17.10

Flydende maskiner uden eftervisning af stabiliteten

1. For følgende flydende maskiner kan der gøres undtagelse fra anvendelsen af artikel 17.04 til 17.08

a) maskiner, hvis anlæg ikke på nogen måde kan ændre krængning eller fremad-agter hældning

b) maskiner, for hvilkeflytningaf tyngdepunktet er helt udelukket.

2. Dog gælder følgende bestemmelser:

a) ved den maksimale belastning skal sikkerhedsafstanden være mindst 300 mm og fribordet mindst

150 mm;

b) for åbninger som ikke kan lukkes, så de er tætte over for søsprøjt og dårligt vejr, skal

sikkerhedsafstanden være mindst 500 mm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Y^t

10«

KAPITEL 1^

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FlUYPENrø ARBEJSPLATFORME

Artikel 18.01

A nvendelsesb&ingelser

certifikat, må kun sejle uden for arbejdsområdet, nåj de er ulastet. Denne indskrænkning skal være

angivet i certifikatet:

Til dette formål skal flydende arbejdsplatforme va?re forsynet med attestering fra den pågældende

myndighed vedrørende varighed og geografisk )afgrænsnmg af det arbejdsområde, på hvilket

platformen må anvendes.

Artikel

\$M

Anvendelse qfdelll

Medmindre andet er angivet i dette kapitel, &al flydende, arbejdsplatforme med hensyn til

konstmktion og udstyr være i overensstemmelse kapjtej 3 til 14 i del II.

Artikel

0.06

Undtagelsesbestemmelser

1. a) artikel 3.03, punkt 1, finder analog anvendelse;

b) kapitel 5 og 6 finder analog anvendelse, forudsat at arbejdsplatformen er forsynet rned egne

fremdrivningsmidler;

c) artikel 10.02, punkt 2, litra a) og b) finder analog anvendelse;

d) inspektionsorganet kan indrømme undtagelser fra andre forskrifter vedrørende konstmktion,

udstyr og udmstning, fomdsat at det i hvert tilfølge godtgøres, at sikkerheden er tilsvarende.

2. Inspektionsorganet kan indrømme undtagelse fra anvendelsen af følgende bestemmelser:

a) artikel 8.06, punkt 2 til 8, hvis der ikke foreskrives besætning,

b) artikel 10.01, punkt 1 og 3, hvis arbejdsplg^for«nen på sikker måde kan fastholdes med

arbejdsankre eller til pæle. Dog skal flydende arbejdsplatforme med eget fremdrivningsmiddel

være udstyret med et anker i overensstemmelse

med

artikel 10.01, punkt 1, idet faktoren k sættes

til 45 og T sættes til den mindste sidehøjde.

c) artikel 10.02, punkt 1, litra c), hvis den flyéentfe arbejdsplatform ikke er udstyret med eget

fremdrivningsmiddel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

109

Artikel 18.04

Sikkerhedsafstand ogfribord

1. Hvis en flydende arbejdsplatform anvendes som klappepram og som sandsuger, skal

sikkerhedsafstanden uden for lastrummene være mindst 300 mm og fribordet mindst 150 mm.

Inspektionsorganet kan tillade mindre fribord, hvis det ved beregning godtgøres, at stabiliteten er

tilstrækkelig til en last med massefylde 1,5 t/m3, og at dækket ikke når vandet i nogen af siderne.

Påvirkningen fra flydende last skal tages i betragtning.

2. For flydende arbejdsplatforme, som ikke er omhandlet i punkt 1, finder bestemmelserne i artikel

4.01 og 4.02 analog anvendelse. Inspektionsorganet kan tillade afvigende værdier af

sikkerhedsafstand og fribord.

Artikel 18.05

Både

Flydende arbejdsplatforme er undtaget fra kravet om både, når

a) de ikke er forsynet med eget fremdrivningsmiddel eller

b) der forefindes en anden båd på arbejdspladsen.

Denne undtagelse skal nævnes i certifikatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

KAPITEL 19

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR KANALPRAMME

(Uden indhold)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ill

KAPITEL 20

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR SØGÅENDE SKIBE

(Uden indhold)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

KAPITEL 21

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FRITIDSFARTØJER

Artikel 21.01

Generelt

Kun artikel 21.02 og 21.03 finder anvendelse påfritidsfartøjerhvad angår konstmktion og udstyr.

Artikel 21.02

Anvendelse af del II

Fritidsfartøjer skal opfylde følgende forskrifter:

1. artikel 3.01, 3.02, punkt 1, litra a) og punkt 2, 3.03, punkt 1, litra a) og punkt 6 samt 3.04, punkt

2. kapitel 5;

3. artikel 6.01, punkt 1, og 6.08 ;

4. artikel 7.01, punkt 1 og 2, 7.02, 7.03, punkt 1 og 2, 7.04, punkt 1, 7.05, punkt 2, samt 7.13 for

fritidsfartøjer, som er godkendt til radarstyring ved én person;

5. artikel 8.01, punkt 1 og 2, 8.02, punkt 1 og 2, 8.03, punkt 1 og 3, 8.04, 8.05, punkt 1 til 9 og 11,

8.06, punkt 1, 2, 5, 7 og 10, 8.07, punkt 1, samt 8.08;

6. artikel 9.01, punkt 1, ved analog anvendelse;

7. artikel 10.01, punkt 2, 3 og 5 til 14, 10.02, punkt 1, litra a) til c), og punkt 2, litra a) til g) og h),

10.03, punkt 1, litra a), b) og d) : der skal dog forefindes mindst to ildslukkere om bord; artikel

10.03, punkt 2 til 5, samt 10.05;

8. kapitel 13;

9. kapitel 14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

113

KAPITEL 22

STABILITET AF FARTØJER, SOM TRANSPORTERER CONTAINERE

Artikel 22.01

Generelle bestemmelser

1. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på fartøjer, som transporterer containere, når der

kræves dokumenter vedrørende stabilitet i medfør af medlemsstaternes gældende

myndighedsforskrifter.

Dokumenter vedrørende stabilitet skal gennemgås af et inspektionsorgan og påtegnes af denne.

2. De i dokumenterne vedrørende stabilitet indeholdte oplysninger skal være forståelige for føreren

og omhandle hver af de forskellige belastningssituationer for containere.

Dokumentationen vedrørende stabilitet skal mindst omfatte følgende:

a) tabeller over tilladte stabilitetskoefficienter, tilladte KG-værdier eller tilladte højder af lastens

tyngdepunkt,

b) data vedrørende de volumener vandballast, der kan være påfyldt,

c) formularer til kontrol af stabiliteten,

d) et beregningseksempel eller en vejledning til føreren i anvendelsen.

3. For fartøjer, som kan forventes skiftevis at transportere fastgjorte og ikke fastgjorte containere,

kræves separate dokumenter vedrørende transport af fastgjorte containere og ikke fastgjorte

containere.

4. En last containere anses for fastgjort, når hver enkelt container er solidt fastgjort til fartøjets skrog

med skinner eller fastspændingsanordning og ikke kan ændre stilling under sejladsen.

Artikel 22.02

Grænsebetingelser og beregningsmåde til godtgørelse af stabiliteten af fartøjer, som transporterer

ikke fastgjorte containere

1. For ikke fastgjorte containere skal den anvendte metode til beregning af fartøjets stabilitet være i

overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:

a) Metacenterets højde MG må ikke være under 1,00 m.

b) Ved samlet påvirkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtryk og frie

vanddækkede overflader må krængningsvinklen ikke være over 5°, og siden af dækket må ikke

komme under vand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114

c) Den krængende vægtstangsarm, der skyldes centrifugalkraften ved fartøjets drejning, skal

bestemmes efter formlen:

hKZ= CKZ *

hvor:

(KG

)

[m] ,

parameter (CKZ

0,04)

fartøjets fart [m/s],

/m],

KG =

T' =

højden af det lastede fartøjs tyngdepunkt over bunden;

det lastede fartøjs middel dybgang [m].

d) Den krængende vægtstangsarm, som skyldes vindtrykket, skal bestemmes efter formlen:

kw *

* Ow

)

M >

hvor:

parameter : (c^w

0,025) [t/m

A' =

D' =

ryy

T' =

det lastede fartøjs sideareal over vandlinjen [m

det lastede fartøjs déplacement [t],

højde over vandlinjen af tyngdepunktet af fartøjets sideflade [m],

det lastede fartøjs middeldybgang [m].

e) Den vægtstangsarm for krængning, der skyldes frie overflader udsat for regnvand, samt bundvand

i lastmmmet eller i dobbeltskroget, kan bestemmes efter følgende formel:

hvor:

KfO

S ( b • 1 • (b - 0,55 Vb))

[m] ,

KfO

parameter (cKfO

0,015) [t/m

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

115

bredde af lastmmmet eller af den betragtede sektion af lastmmmet [m],*

længde af lastmmmet eller af den betragtede sektion af lastmmmet [m],*

det lastede fartøjs déplacement [t].

skal

der

beregningerne

indgå

halv

brændstof-

f) For hvert belastningstilfælde

ferskvandsbeholdning.

2. Stabiliteten af et fartøj med ikke fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den effektive

KG-værdi er højst er lig den KG^i , der beregnes af formlen. KG^i skal beregnes for forskellige

deplacementer, som dækker hele det mulige dybgangsområde:

KM +

KGzui

• (Z •

- h

w -

KfO)

[m].

• Z + 1

For

KGzui = KM - 1,00 [m].

Der anvendes den mindste værdi af KGzui, som er beregnet af formlen a) eller b).

I formlerne forstås ved:

KGzul

største tilladelige højde af fartøjets tyngdepunkt over bunden [m],

må ikke sættes lavere værdi end 11,5 (11,5 = l/tan5°).

= tilnærmet værdi af metacenterets højde over bunden [m] beregnet efter formlen i litra

= effektivt fribord ved 1/2 L [m],

* De dele at lastmmmet, som har frie overflader udsat for vand, opstår ved den langskibs eller

tværskibs vandtætte skotinddeling, som danner uafhængige sektioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

116

= parameterværdi af centrifugalkraften som følge af drejning,

(0,7 • v)

=0,04 •

[-]

9,81 • 1,25 • L

= fartøjets hastighed igennem vandet [m/s],

= gennemsnitsdybgang [m],

= vægtstangsarm udøvet af vindtrykket (jf. punkt 1, litra d) [m],

KfD= summen af vægtstangsarme udøvet af frie overflader, der er udsat for vand (i henhold til

1, litra e) [m].

3. Formel til tilnærmet beregning af KM

Når kurvetegninger ikke foreligger, kan værdien af KM til bmg ved beregningen i punkt 2 22.03,

punkt 2 bestemmes f.eks af følgende tilnærmede udtryk:

a) fartøj med pontonform:

KM =

) .T

[m],

(12,5-

b) andre fartøjer:

KM =

(12,7-1,2 • _ ) • T

[m].

Artikel 22.03

Grænsebetingelser og beregningsmåde til godtgørelse af stabilitet af et fartøjer, som medfører

fastgjorte containere

1. For fastgjorte containere skal den anvendte beregningsmåde til bestemmelse af fartøjets stabilitet

være i overensstemmelse med følgende grænsebetingelser:

a) Metacenterhøjden MG må ikke være under 0,50 m.

b) Under den samlede virkning af centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og

de frie overflader dækket afvand må ingen åbning i skroget komme under vandet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

117

c) De vægtstangsarme, som skyldes centrifugalkraften som følge af fartøjets drejning, vindtrykket og

frie overflader dækket afvand, skal bestemmes ved hjælp af formlerne i artikel 22.02, punkt 1,

litra c) til e).

d) Ved hvert belastningstilfælde skal der regnes med halv forsyning af brændstof og ferskvand.

2. Stabiliteten af et fartøj lastet med fastgjorte containere anses for tilfredsstillende, når den effektive

værdi af KG højst er lig den KGzul , som fås af formlen, når KGzui beregnes for de forskellige

deplacementer, der følger af den mulige variation af højden.

I-i

KGzul

(m)

0,75 •

For

I-i

for

• (1-1,5

) må værdien ikke sættes under 0.

må værdien ikke sættes lavere 6,6;

• Z + 1

(1 - 1,5 _ _ ) +0,75

(Z •

- h

-h

fO)

b) KGzul =

KM - 0,50 (m)

Den mindste værdi af KG^l beregnet efter a) og b) skal være gældende.

Ud over de tidligere definerede størrelser er i formlerne:

= tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet T

[m^], (formel til tilnærmet beregning er

angivet i punkt 3),

= tværskibs inertimoment i vandlinjeplanet parallelt med bunden, i højden

+ _

F [m*],

= fartøjets déplacement ved T

[nv*],

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118

a • B

F' = ideelt fribord F' = H' - T

[m] eller F' =

være gældende,

[m], idet den mindste værdi skal

2 •b

= lodret afstand fra underkanten af den åbning, der først kommer under vand ved krængning,

og fartøjets normale vandlinje [m],

= samme åbnings afstand fra fartøjets midte [m],

H' = ideel højde

H' =

H+

0,9 • L • B

[m] , hvor

er det samlede mmfang af mf, luger, tmnks og anden overbygning indtil en højde af 1,0 m over

H eller indtil den laveste åbning til det betragtede volumen, idet den mindste værdi finder

anvendelse. De dele af det betragtede volumen, der er beliggende i en sektor på 0,05 L fra

fartøjets ender, tages ikke i betragtning [nv*].

3. Formel til tilnærmet beregning af I

Når der ikke foreligger en kurvetegning, fas den nødvendige værdi til beregning af det tværskibs

inertimoment omkring vandlinjen ved hjælp af følgende tilnærmede udtryk:

a) fartøj med form som en ponton

• "

(12,5-

b) andre fartøjer

• "

( 1 2 , 7 - l , 2 - _ ) • T

Artikel 22.04

Procedure til vurdering af stabiliteten om bord

Den procedure, som skal anvendes til vurdering af stabiliteten, kan fastlægges på gmndlag af

dokumenterne omhandlet i artikel 22.01, punkt 2.

[m4] .

) -T

];

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

119

KAPITEL 22a

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FLYDENDE STRUKTURER MED LÆNGDE OVER

110 M

Artikel 22a.01

Anvendelse af del I

For flydende stmkturer med længde over 110 meter, bortset fra søgående skibe, gælder ud over

bestemmelsen i artikel 2.03, punkt 3, at ejeren eller dennes repræsentant før bygningen påbegyndes

skal underrette det inspektionsorgan, som senere skal udstede certifikatet. Dette organ foretager

inspektioner under bygningen. Inspektioner under byggefasen kan undlades, såfremt et godkendt

klassifikationsselskab attesterer, at dette foretager overvågning af bygningen.

Artikel 22a.02

Anvendelse af del II

For flydende stmkturer med længde over 110 m finder - ud over del II - artikel 22a 03 til 22a 05

anvendelse.

Artikel 22a.03

Styrke, flydedygtighed og stabilitet

1. For passagerfartøjer skal det ud over overensstemmelse med kapitel 15 godtgøres, at skrogets

styrke er tilfredsstillende i den i artikel 3.02, punkt 1, litra a) anvendte forstand, ved en attest fra et

godkendt klassificerings sel skab.

2. For alle andreflydendestmkturer med længde over 110 mfinderpunkt 4 til 8 anvendelse.

3. Ved attest fra et godkendt klassifikationsselskab skal det være godtgjort, at skrogets styrke er

tilfredsstillende i den i artikel 3.02, punkt 1, litra a) anvendte forstand, ligeledes styrken af spanter

(langskibs, tværskibs og lokal styrke), afhængigt af den pågældende konstruktionsmåde omhandlet i

punkt 5.

4. I lastrummene skal den flydende stmkturer være bygget med dobbeltskrog med dobbelt væg og

dobbelt bund:

a) afstanden mellem fartøjets sideklædning og lastmmmets sidevæg skal være mindst 0,60 m,

b) højden af dobbeltbunden skal være mindst 0,40 m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

120

5. Tilfredsstillende opdrift og stabilitet ved den mest ugunstige belastning i tilfælde af en skade skal

være godtgjort. Følgende antagelser skal gøres vedrørende situationen efter en skade:

a) lastrummenes indvendige skotter samt kollisionsskottet og skotterne mellem lastmm og

maskinmm regnes for at være intakte.

b) gennemtrængeligheden sættes til følgende værdier:

Beboelse

95 %

Maskinmm og servicerum

85 %

Dobbeltbund, sidekister, brændstofbeholdere, ballasttanke og andre beholdere,

alt efter om disse mmfang efter deres bestemmelse må antages at være fyldte

eller tomme, og idet denflydendestmktur befinder sig på sin ulastede vandlinje,

0 el. 95 %,

c) Ved beregningsbeviset fomdsættes i princippet, at kun ét mm er vandfyldt. I området med

dobbeltskrog skal det fomdsættes, at mindst to langskibs tilstødende mm er vandfyldte. Skadens

langskibs udstrækning sættes til 0,10 L,

d) Når området omkring maskinmmmet ikke er bygget med dobbeltskrog i overensstemmelse med

punkt 5, skal den flydende stmkturer forblive flot i tilfælde af, at et af maskinrummene bliver

vandfyldt.

I slutstadiet af vandindtrængningen omhandlet i litra c) eller d) skal der være en resterende

sikkerhedsafstand på 100 mm, og denflydendestmkturs krængningsvinkel må ikke være over 5°.

Beregningsbeviset anses for aflagt, når beregningerne udført efter marginal 110 295 i l'ADNR

giver positivt resultat

6. For flydende stmkturer, som medfører containere, skal der blandt andet tages hensyn til

indflydelsen af vindtrykket og de frie overflader, der er dækket af vand. For bygninger, som

transporterer ikke fastgjorte containere, må siden af dækket ikke komme under vand i slutpositionen

efter vandindtrængen.

7. Til opfyldelse af punkt 6 skal dybeste lastevandlinje om nødvendigt bestemmes på ny.

Artikel 22a.04

Manøvreevne

Fartøjer med længde over 110 m skal have tilfredsstillende sejldygtighed og manøvreevne i den i

kapitel 5 anvendte forstand også i ulastet tilstand.

Artikel 22a.05

Supplerende udstyr

Fartøjer med længde over 110 m skal:

a) være udstyret med en thmster, som betjenes fra styrehuset, har en effekt på mindst 250 kW og

også fungerer når fartøjet er ulastet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

121

b) - havefremdrivningsanlægmed to skmer med to maskiner, eller

- have et fremdrivningsanlæg med én skrue og fortil en thruster, som er i

overensstemmelse med litra a) ovenfor, er effektiv i tværskibs og i langskibs retning

og har en effekt på mindst 500 kW,

c) være udstyret med et fast monteret lænseaniæg i overensstemmelse med artikel

8.06,

d) være udstyret med et radaranlæg til navigering med drejehastighedsindikator, som

er i overensstemmelse med artikel 7.06, punkt 1.

Artikel 22a.06

(Uden indhold)

Artikel 22a.07

Anvendelse af del IV i tilfælde af ombygning

For flydende stmkturer, som ombygges tilflydendestmkturer med længde over 110

m, kan inspektionsorganet kun anvende kapitel 24 på gmndlag af særlige anbefalinger

fra Kommissionen efter rådførelse med det udvalg, der er nedsat i medfør af direktivets

artikel 19.

På gmndlag af disse anbefalinger kan inspektionsorganet indrømme undtagelse fra

artikel 22a. 03 i henhold til artikel 2.19, punkt 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122

DEL ffl

KAPITEL 23

BESÆTNING

Artikel 23.01

(Uden indhold)

Artikel 23.02

(Uden indhold)

Artikel 23.03

(Uden indhold)

Artikel 23.04

(Uden indhold)

Artikel 23.05

A nvendelsesformer

Der skelnes mellem følgende anvendelsesformer:

dagsejlads på højst 14 timer

)

k.2

halvkontinuerlig sejlads på højst 18 timer

B kontinuerlig sejlads på højst 24 timer

pr. 24 timers periode

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

123

DEL IV

KAPITEL 24

OVERGANGS- OG SLUTBESTEMMELSER

Artikel 24.01

Gyldighed af tidligere inspektionscertifikater

Uanset bestemmelserne i artikel 2.09, punkt 2, skal inspektionscertifikater

udfærdiget på gmndlag af forskrifter, som er gyldige indtil 30. juni 1998, fortsat være

gyldige indtil den i certifikatet angivne udløbsdato.

Artikel 24.02

Fornyelse af tidligere certifikater

1. Flydende stmkturer, som den 01.07.98 er genstand for et gyldigt certifikat, er under

bygning eller ombygning og ikke fuldt ud opfylder bestemmelserne i direktivet som

ændret ved direktiv 97/.../EF,

a) skal bringes i overensstemmelse med disse bestemmelser inden for de frister og i

henhold til de overgangsbestemmelser, der er angivet i nedenstående tabel,

b) skal, før de bringes i overensstemmelse, opfylde bestemmelserne i den version af

direktivet, som er i kraft inden ændringerne ved direktiv 97/..../EF .

2. I tabellen betyder udtrykket:

- "N.R.T."

at den pågældende forskrift ikke gælder flydende stmkturer i drift,

medmindre de pågældende dele er udskiftet eller ombygget, dvs.

forskriften finder kun anvendelse på nye flydende stmkturer, udskiftede

dele og ombyggede dele. Erstatning af eksisterende dele med

reservedele eller ombytningsdele af samme tekniske udførelse og

fabrikation er ikke en udskiftning "R" i disse overgangsbestemmelsers

forstand.

- "Fornyelse af certifikat" :

betyder at forskriften skal være opfyldt ved næste fornyelse af

certifikatets gyldighedsperiode efter 01.07.98. Hvis certifikatet udløber

mellem 01.07.1998 og 30.06.1999, er forskriften dog først obligatorisk

efter 01.07.1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

124

Artikel og

punkt

EMNE

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

KAPITEL 3

3.02 kap. 1 b)

Mindstetykkelse af plader til bund, kiming og sidebeklædning *)

i tilfælde af supplerende inspektion eller specialinspektion

3.03 kap. 1 a)

kap. 2

kap. 4

kap. 5

2. afsnit

3.04 kap. 6

Placering af kollisionsskot

Nødvendigt udstyr

Gastæt adskillelse mellem beboelse og maskin-, kedel- og

lastrum

Fjernovervågning af døre til agterpeak

Maskinrummets udgange

N.R.T.

Maskinrum, som ikke anses

for maskinrum i medfør af

den version af kapitel 1, som

var i kraft før 1.7.98, behøver

1 ikke have to udgange.

*) For flydende stmkturer med dobbelt bund og dobbelt beklædning, til hvilke kølen er

lagt før den 1. juli 1998, kan inspektionsorganet i en 10-årig overgangsperiode

tillade følgende værdier af mindstetykkelsen af plader til bund, kiming og

sidebeklædning som omhandlet i 3.02, punkt 1, litra b):

Mindstetykkelse i [mm]

af plader til bund, kiming og

sidebeklædning

3,9

—

4/7

6,4

L i [m]

—

110

De anførte værdier gælder for en afstand mellem bundstokkene på a < 500 mm. Er

denne afstand større, skal mindstetykkelsen ganges med faktoren

afstand [mm]

500

Ligger længden af den flydende stmktur mellem to af de anførte værdier, findes

mindstetykkelsen ved lineær interpolation. Mindstetykkelsen afhængigt af dybgang skal

kontrolleres i overensstemmelse med artikel 3.02, punkt 1, litra b), formel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

125

Artikel og

punkt

EMNE

KAPITEL 4

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 5

Mindstehastighed

KAPITEL 6

Manøvreevne som foreskrevet i punkt 5

Krængning og omgivende temperatur

Gennemføring af rorstamme

Ibrugtagning af det sekundære styrekontrolsystem ved et

enkelt og hurtigt indgreb

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

5.06 pkt. 1

1. sætning

6.01 pkt. 1

pkt. 3

pkt. 7

6.02 pkt. 2

pkt. 3

6.03 pkt. 1

Nybygninger fra og med den

1.7.1999

N.R.T.

Nybygninger fra og med den

1.7 Î999

N.R.T.

Manøvreevne som foreskrevet i kapitel 5, ved det sekundære N.R.T.

styrekontrolsystem eller den manuelle styring

Forbindelse til andre brugere ved hydraulisk

styrekontrolapparat

N.R.T.

pkt. 2

6.05 pkt. 1

6.06 pkt. 1

pkt. 2

Separate hydrauliske beholdere

Automatisk frakobling af håndrat

To af hinanden uafhængige kontrolsystemer

Bevarelse af manøvreevne ved svigt af et af anlæggene med

drejelige skruer, vandjet, Voith-Schneider propeller eller

thruster

N.R.T.

6.07 pkt. 2 a)

pkt. 2 e)

6.08 pkt. 1

pkt. 5

7.02 pkt. 3

2. afsnit

pkt. 5

7.03 pkt. 1

Alarm for niveau i begge hydrauliske beholdere og for tryk N.R.T.

hydraulisk system

Kontrolanordning for bufferlagre

N.R.T.

Krav om at elektroniske anlæg skal være i overensstemmelse N.R.T.

med artikel 9.20

Drejehastighedsvisere anvendt i drejehastighedsregulatorer

N.R.T.

KAPITEL 7

Udsyn fra den normale rorgængerpost

Tonede ruder

Betjeningsorganer

N.R.T.

Fornyelse af certifikatet,

såfremt styrehuset ikke i

forvejen er indrettet med

henblik på én enkelt person

Fornyelse af certifikatet,

såfremt styrehuset ikke i

forvejen er indrettet med

henblik på én enkelt person

Fornyelse af certifikatet

N.R.T såfremt styrehuset ikke

i forvejen er indrettet med

henblik på én enkelt person

pkt. 2

Kontrolinstrumenter

pkt. 3

pkt. 4

pkt. 7

Afprøvning af kontrol lamper

Grøn kontrollampc

Standsning af alarmsignal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

126

Artikel og

punkt

7.03 pkt. 8

7.04 pkt. 1

pkt. 2

EMNE

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

N.R.T.

N.R.T. såfremt styrehuset ikke

i forvejen er indrettet med

henblik på én enkelt person

N.R.T.

Fornyelse af certifikatet

Automatisk tilslutning til anden energikilde

Betjening af fremdrivningsmaskiner og styreanlæg

Betjening af hver fremdrivningsmaskine

7.05 pkt. 2

7.06 pkt. 1

Kontrol af signallys

Drejehastighedsindikator skal være placeret foran

3. sætning rorgængeren

7.07 pkt. 2

7.09

7.12

8.01 pkt. 3

8.02 pkt. 1

8.03 pkt. 2

pkt. 4

8.05 pkt. 1

pkt. 2

pkt. 3

pkt. 4

pkt. 6

pkt. 7

Rediotelefonanlæg

Alarmanlæg

Sænkbare styrehuse

KAPITEL 8

Kun forbrændingsmotorer, som anvender brændstof med

flammepunkt over 55 °C

Sikring af maskiner mod utilsigtet igangsætning

Anordninger til kontrol af kritiske parametre

Gennemføring af aksler til fremdrivningsanlæg

Brændstoftanke af stål

Automatisk lukkende vandudtømningsventiler

Ingen brændstoftank foran kollisionsskottet

Tanke til dagligt forbrug og armaturer dertil må ikke være

anbragt over motorer og udstødningsrør

Montering og dimensionering af udluftningsrør og

tilslutningsrør

Lukkeanordning som kan betjenes fra dækket

N.R.T.

N.R.T. ,

N.R.T.

pkt. 9

Brændstoftanke skal have måleanordning, som kan aflæses

1. sætning indtil det maksimale påfyldningsniveau

pkt. 11

Anordning til overvågning af tankbeholdning både for

fremdrivningsmaskiner og øvrige motorer, som er

nødvendige

for sejladsen

8.06 pkt. 2

Lænsepumperne må ikke være opstillet i samme rum.

1. sætning

N.R.T.

2. sætning Fartøjer som ikke indrettet med henblik på godstransport og N.R.T.

har et

déplacement over 250 nP og en effekt under 225

3. sætning Hver pumpe skal kunne anvendes til hvert vandtæt rum

pkt. 8

For lastmm indrettet til ballast er en simpel lukkeanordning

ikke tilstrækkeligt til at forbinde ballasttankene med

lænsesystemet

N.R.T.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

127

Artikel og

punkt

8.06 pkt. 9

pkt. 10

8.07

8.08 pkt. 3

EMNE

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

N.R.T.

Såfremt det foreskrives i de

nationale bestemmelser

N.R.T.

Niveaumålere i bunden af lastrum

Plombering af lukkeanordninger

Anordning til opsamling af olieholdigt vand og spildolie

Grænse på 65 dB(A) for støj fra stilleliggende fartøjer

KAPITEL 9

9.01 pkt. 1

Forelæggelse af dokumenter for inspektionsorganet

2. sætning

pkt. 2

2. led

pkt. 3

9.02

9.04

9.05 pkt. 4

9.11 pkt. 4

9.12 pkt. 2d)

pkt. 3 b)

9.13

9.14 pkt. 3

2. sætning

9.15 pkt. 2

pkt. 9

9.16 pkt. 3

2. sætning

9.19

9.20

9.21

Alarm- og sikkerhedsudstyr for mekaniske anlæg

Elektroniske anlæg

Elektromagnetisk kompatibilitet

KAPITEL 10

10.01

10.02 pkt. 2 a)

pkt. 2 b)

Ankre, kæder og ankertove

Fortøjningstrosser

Bugsertrosscr

Mindste tværsnit af enhedsleder 1,5 mm^

Kabler tilsluttet mobile styrehuse

Belysning skal være fordelt på to kredse

Koblingsskemaer for hovedtavle, nødstrømtavle og

fordelingstavler

Temperaturområde om læ og på dæk

Strømforsyningsanlæg

Eksplosionssikring

N.R.T.

Tværsnit af jordledninger

N.R.T.

Ventilation af ram, skabe eller kasser, hvor akkumulatorer er N.R.T.

indbygget

Direkte strømforsyning af strømforbrugere, som er

nødvendige til fremdrift og manøvrering af fartøjet

Anlæg til kontrol af isoleringen fra jord

Nødafbrydere

Forbud mod enkeltpolede afbrydere i vaskerum og baderum

N.R.T.

N.RT.

N.R.T.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

128

Artikel og

punkt

10.03 pkt. 2 c)

og pkt. 5

Slukkemidler og slukningsanlæg

KAPITEL 11

11.02pkt. 4

11.04

11.05

11.06

11.07

11.08

11.09

11.10

11.11

11.12

Udvendigt udstyr på dæk, skandæk og andre arbejdsposter

Skandæk

Adgang til arbejdsposterne

Udgange og nødudgange

Opstigningsanordninger

Indvendige rum

Beskyttelse mod støj og vibrationer

Lugedæksler

Spil

Kraner

KAPITEL 12

12.01 pkt. 1

Beboelse for personer, som sædvanligvis opholder sig om

bord

12.02pkt. 2

pkt. 3

pkt. 4

pkt. 6

Adgang til beboelsesmm

Dørkens beliggenhed

Opholds- og sovemm

Fri højde i beboelse

N.R.T.

___)

N.R.T.

)

EMNE

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

)

1. Fast installerede CO2-slukningsanlæg, som er monteret før den 1. januar 1985, er fortsat

tilladt, fomdsat at de modsvarer de gældende nationale bestemmelser.

2. Fast installerede slukningsanlæg med halon 1301 (CBrF3) som slukningsmiddel, og som

er monteret for den 1. juli 1998, er fortsat tilladt.

3. Artikel 10.03, pkt. 5 litra b) finder kun anvendelse for anlæg opstillet i fartøjer, til hvilke

kølen er lagt inden 1. januar 1999.

**) Denne forskrift gælder for fartøjer, til hvilke kølen er lagt efter 1.01.1996 samt fartøjer i drift på

følgende betingelser:

Hvis hele lastzonen udskiftes, skal forskrifterne i artikel 11.04 være overholdt.

Hvis der foretages forandringer i hele skandækkets længde, således at dette frie bredde ændres,

a) skal artikel 11.04 være overholdt, hvis ændringen mindsker den frie bredde af skandækket indtil

en højde af 0,90 m, som var til rådighed før ombygningen,

b) må den før ændringen til rådighed værende frie bredde af skandækket indtil en højde af 0,90 m og

den frie bredde over denne højde ikke mindskes, hvis målene derved bliver mindre end dem, der

foreskrives i artikel 11.04.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

129

Artikel og

punkt

12.02pkt. 7

pkt. 8

pkt. 9

pkt. 10

pkt. 11

pkt. 12

pkt. 13

12.03

12.04

12.05

12.06

12.07

EMNE

FRIST ELLER

BEMÆRKNINGER

N.R.T.

ram

N.R.T.

N.RT.

N.R.T.

Opholdsrum adskilt fra soverum

Gulvareal i opholdsrum

Volumen af hvert

Volumen luft pr. person

Døres dimensioner

Trappers indretning

Rør til farlige gasser og farlige væsker

Sanitære anlæg

Kabysser

Drikkevand

Opvarmning og ventilation

Andre installationer i beboelsen

KAPITEL 13

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 14

14.09 pkt. 4

Udtag til kontrol

KAPITEL 15

(ingen overgangsbestemmelser)

Fornyelse af det i artikel

1415 omhandlede certifikat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

130

KAPITEL 16

16.01 pkt. 3

sidste sætning

Krav til styreanlæg

KAPITEL 17

(ingen overgangsbestemmelser)

N.R.T.

KAPITEL 18

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 19

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 20

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 21

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 22

(ingen overgangsbestemmelser)

KAPITEL 23

(ingen overgangsbestemmelser)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

MODEL AF FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL

SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

(direktivets artikel 3)

FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR FARTØJER TIL

SEJLADS

PÅ INDRE VANDVEJE

(Det statslige emblem placeres her)

STATENS NAVN / STATENS EMBLEM

CERTIFIKAT NR

Sted, dato

Inspektionsorgan

Stempel

(underskrift)

Bemærkninger :

For at den flydende straktur kan anvendes til sejlads i medfør af dette certifikat, skal dens tilstand svare til

beskrivelsen i certifikatet.

Efter større ændringer eller reparationer skal den flydende struktur underkastes særlig besigtigelse, før den afsejler.

Den flydende strakturs ejer eller dennes repræsentant skal underrette et inspektionsorgan om eventuelle ændringer

af den flydende strakturs navn eller egenskaber, eventuel ændring af drægtighed og eventuel ændring af officielt

nummer, indregistreringsnummer eller hjemstedshavn, og skal udlevere besigtigelsescertifikatet til inspektions-

organet med henblik på ændring af certifikatet.

Certifikat nr

fra (inspektionsorgan)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den flydende strukturs navn

2.Den flydende strukturs type

3. Officielt nummer

Ejerens navn og adresse

Indregistreringssted og -nummer

6. Hjemstedshavn

Byggeår

X. Værftets navn og beliggenhed

Nærværende certifikat er erstattet af certifikat nr

af (inspektionsorgan)

udstedt den

10.

Ovenstående flydende struktur,

er efter besigtigelse den )

ved forevisning af attestering udstedt den )

af (godkendt klassifikationsselskab)

fundet sejldygtigt

- på Fællesskabets vandveje i /.one (*).

på vandvejene i zone(*)

.i (staternes navn (*))

med undtagelse

på følgende vandveje i:...(Statens navn (*)).

ved den største tilladte nedlastning og med den nedenfor angivne udrustning.

1. I )ette certifikat udløber den

Ændring(er) under nummer:

Ny ordlyd:

Denne side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 3

Certifikat nr.

12.

fra (inspektionsorgan)

Certifikatets nummer (1 ), det officielle nummer (2), indregistreringsnummer (3) og amningsnummer (4) er med

tilsvarende tegn påført følgende steder på den flydende struktur

13.

Den dybeste lastevandlinje er angivet på hver side af den flydende struktur

ved to-

ved de øverste amningsmærker ).

Der er påført to dybgangsskalaer ).

De bageste amningsskalaer fungerer som dybgangsskalaer: de er til formålet suppleret med tal, der angiver

dybgangen ).

-nedlastningsmærker*^.

14.

Med forbehold af de i punkt 15 og 52 anførte indskrænkninger*), er den flydende struktur egnet til

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

at skubbe*^

_:skubbe

i stiv formation )

med styret sammenkobling )

at blive skubbet *)

i stiv formation )

forrest i en stiv formation *)

med styret sammenkobling *)

at føre en parformation )

4. at blive ført i parformation )

5 at bugsere*)

5.1 flydende strukturer udenfremdrivningsmiddel*)

5.2 motorfartøjer *)

5.3 kun modstrøms *)

6. at blive bugseret )

6.1 som motorfartøj )

6.2 som flydende struktur uden eget fremdrivningsmiddel*)

Ændring(er) under nummer:

Ny ordlyd:

Denne side er udskiftet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

*) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13y

Certifikat nr

15.

fra (inspektionsorgan)

Tilladte formationer

1. Den flydende straktur er godkendt til at fremdrive følgende formationer :

Tegning

Begrænsninger, som følger af kapitel 5 og 16

af for-

mation

Maksimale mål

længde | bredde

Sejlretning og belastningstilstand

opstrøms

lastet, t

tom

nedstrøms

lastet, t | tom

Største nedsænkede

tværsnit

opstrøms

nedstrøms

Bemærkninger

I o.

Stb.

Weitere Formationen:

Zeichenerklarung:

2. Sammenkobling:

Sammenkoblingstype:

Antal sammenkoblingstove :

Bradstyrke ved langskibs sammenkobling :

Brudstyrke pr. sammenkoblingstov:

Antal tørn:

Ændring(er) under nummer:

Ny ordlyd :

Antal sammenkoblinger til hver side:

Længde af hvert sammenkoblingstov

1 )enne side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

*) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Certifikat nr

16.

Amninescertifikat nr

fra (inspektionsorgan)

. fra skihsmålehiireaii

ï»f frfetnt

17a.

17b

Største længde.

Længde L

18a. Største bredde.

18b. Bredde B

19. Største dybgang

20. Fribord

21.

Dødvægt/Déplacement )

t/m

22. Antal passagerer:

23. Antal passagerkøjer:

24.

Antal vandtætte rum

25. Antal lastrum

26. Type lugedæksler

27.

Antal hovedmotorer (til

fremdrivning)

28. Samlet fremdrivningseffekt

29. Antal hovedskruer

30.

Antal bovankerspil

heraf.

med motor 31. Antal hækankerspil

heraf

med motor

32.

Antal bugserkroge

33. Antal bugserspil

heraf

motor

med

34.

Styreanlæg

Antal rorblade på

hovedror

Hovedstyrekontrolsystem

hånddrevet *)

elektrisk*)

elektrisk/hydraulisk *)

hydraulisk *)

Andre anlæg: ja/nej*)

Type :

Sideror :

ja/nej*)

Kontrolsystem for sideror:

hånddrevet )

elektrisk*)

Fjernbetjening

ja/nej*)

elektrisk/hydraulisk*)

hydraulisk*)

Styreanlæg fortil

ja/nej*)

35.

Lænseanlæg

Samlet beregnet

kapacitet

l/min

Ændringer under nr.:

bovror*)

thruster *)

andet anlæg )

Antal lænsepumper

med motor

Fjernbetjent igangsætning

ja/nej )

Ydelse

l/min

Antal hånddrevne

lænsepumper

Denne side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

*) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Certifikat nr.

36.

fra (inspektionsorgan)

Antal og placering af plomberinger omhandlet i artikel 8.06, punkt 10

37.

Ankre

Antal bovankre

Samlet masse af bovankre

Antal hækankre

Samlet masse af hækankre

38.

Ankerkæder

antal ankerkæder

fortil

^ængde af hver kæde

Brudbelastning af hver kæde

Antal kæder for hækankre Længde af hver kæde

39.

Bugsertrosser

1. trosse med længde

2. trosse med længde

3. trosse med længde

40.

Bugsertrosser

med længde

41.

m og en brudstyrke på

Brudbelastning afliver kæde

m og en brudstyrke på

Visuelle signaler og lydsignaler

Om bord forefindes lys, signalflag, kugler, bøjer og lydsignalapparater til afmærkning af den flydende struktur og til

afgivelse af de visuelle og akustiske signaler, som påbydes af myndighederne i medlemsstaterne, ligeledes

nødlantemer, uafhængige af fartøjets lysnet, til de lys, der påbydes af myndighederne i medlemsstaterne.

Ændring(er) under nr.

Ny ordlyd:

Denne side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstrege

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13}

Certifikat nr.

42.

Anden udrastning

fangline

landgangsbro med rækværk

bådshage

forbindskasse

dobbeltkikkert

opslag om redning ved drukneulykker

brandbestandige beholdere

landgangstrappe *)

Telefonforbindelse - tovej sforbindelse, med omskiftning *)

- tovej sforbindelse, simultan /telefon*)

- intern radiotelefonforbindelse*)

fra (inspektionsorgan)

Radiotelefon-

forbindelse

fartøj-til-fartøj net

net f. søefterretninger

fartøj -til-havnemyndighed

i henhold til artikel 11.12 punkt 9*)

andre kraner med nyttebelastning indtil 2000 kg *)

Kraner

43.

Antal bærbare ildslukkere

Anlæg til

brandbekæmpelse

Antal brandpumper

Fast(e) sprinkleranlæg

Andre faste slukningsanlæg

Nej antal*).

Nej Antal*).

Antal brandslanger

Antal brandhaner

•i*)

Motordrevet lænsepumpe fungerer som en brandpumpe Ja/nej

44.

Redningsmidler

Antal redningskranse

En redningsvest pr. person befinder sig behørigt om bord.

Andre redningsmidler på passagerfartøjer )

En båd med et sæt årer, en bådshage og en øse )

Kollektive redningsmidler på passagerfartøjer )

45.

Særlig indretning af styrehus med henblik på radarstyring ved én person:

Godkendt til radarstyring ved én person

Ændring(er) under nr.

Ny ordlyd :

Denne side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46.

47.

Certifikat nr

fra (inspektionsorgan)

Fartøjet er godkendt til anvendelsesmåde Al*), A2*), B*).

Fartøjets udstyr og besætning

(Angiv i givet fald hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, derfølgeraf national eller international lov.)

Anvendelsesmåde

48.

Minimumsbemanding.

(Angiv hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, der følger af national eller international lov.)

Anvendelsesmåde

Bemærkninger og særlige betingelser

Ændring(er) under nr.

Ny ordlyd :

Denne side er erstattet.

Sled, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 33

Certifikat nr

49.

fra (inspektionsorgan)

Forlængelse/bekræftelse*) af certifikatets gyldighed *)

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

*).

En attestering dateret

fra (godkendt klassifikationsselskab)

er forelagt for inspektionsorganet ).

Formålet med denne besigtigelse / denne attestering *) var:

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering -*) bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed

indtil

,le

(sted)

Stempel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

49.

Forlængelse/bekræftelse*) af certifikatets gyldighed *)

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

En attest dateret

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

fra (godkendt klassifikationsselskab)

er forelagt for inspektionsorganet*).

Formålet med denne besigtigelse / denne attestering *) var :

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering -*) bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed -*)

indtil

, den

(sted)

Stempel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

49.

Forlængelse/bekræftelse") af certifikatets gyldighed *)

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

En attest dateret

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

*).

fra (godkendt klassifikationsselskab)

er forelagt for inspektionsorganet ).

Formålet med denne besigtigelse / deime attestering *) var :

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering -*), bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed -*)

indtil

,le

(sted)

Sleinpel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 3 «à U ^

Certifikat nr

49.

fra (inspektionsorgan)

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

Forlængelse/bekræftelse") af certifikatets gyldighed *)

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

En attest dateret

fra (godkendt klassifikationsselskab)

er forelagt for inspektionsorganet*).

Formålet med denne besigtigelse / denne attestering *) var :

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering -*) bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed -*)

indtil

,le

(sted)

Stempel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

Forlængelse/bekræftelse") af certifikatets gyldighed *)

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

En attest dateret

er forelagt for inspektionsorganet*).

Formålet med denne besigtigelse / denne attestering *) var :

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

fra (godkendt klassifikationsselskab)

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering -*), bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed -*)

indtil

, den

(sted)

Stempel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

49.

Forlængelse/bekræftelse*) af certifikatets gyldighed *)

besigtigelse

Inspektionsorganet har besigtiget fartøjet den

En attest dateret

Attestering af yderligere besigtigelse - særlig

fra (godkendt klassifikationsselskab)

er forelagt for inspektionsorganet ).

Formålet med denne besigtigelse / denne attestering *) var

Efter besigtigelse - efter forelæggelse af attestering-*), bevares /forlænges*) certifikatets gyldighed-*)

indtil

, den

(sled)

Stempel

(dato)

Inspektionsorgan

(underskrift)

Det ikke gældende overstreges

10-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4Mo

Certifikat nr.

50.

fra (inspektionsorgan)

Attestering vedrørende anlæg til flydende gas

Anlægget/anlæggene ) om bord på fartøjet er besigtiget af eksperten*)

er, efter forelæggelse af besigtigelsesrapport af

betingelser.

), i overensstemmelse med de foreskrevne

Anlægget (anlæggene) *) omfatter følgende gasforbmgende apparater:

Anlæg

Løbenummer

Art

Mærke

Type

Anbringelsessted

Denne attestering er gyldig indtil .

, den

(sted)

(dato)

Inspektionsorgan

Ekspert*)

(underskrift)

Ændring(er) under nr. :

Denne side er erstattet.

Sted dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Certifikat nr.

51.

fra (inspektionsorgan)

Forlængelse af attesteringen for anlæg tilflydeftdegas

Gyldigheden af attesteringen vedrørende gasanlæggetZ-anlæggene

af.

- efter besigtigelse ved (ekspert)

- efter forelæggelse af besigtigelsesrapport af.

forlænges indtil.

den

(dato)

Inspektioasorgan

Stempel

(underskrift)

51.

Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas

Gyldigheden af attesteringen vedrørende gasanlæggetZ-anlæggene

af.

- efter besigtigelse ved (ekspert)

- efter forelæggelse af besigtigelsesrapport af.

forlænges indtil

(sted)

den

(dato)

Inspektionsorgan

Stempel

(underskrift)

51.

Forlængelse af attesteringen for anlæg til flydende gas

Gyldigheden af attesteringen vedrørende gasanlæggetZ-anlæggene

af.

- efter besigtigelse ved (ekspert)

- efter forelæggelse af besigtigelsesrapport af.

forlænges indtil.

den

(sted)

(dato)

Inspektionsorgan

Stempel

(underskrift)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WZ.

Certifikat nr

52.

Bilag til certifikat nr.

fra (inspektionsorgan)

Ændring(er) under nr.

Ny ordlyd :

Demie side er erstattet.

Sted, dato

Stempel

Inspektionsorgan

(underskrift)

) Det ikke gældende overstreges

Sidenr.*)

Slut på besigtigelses-

certifikat *)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG Va

Eventuelle supplerende tekniske krav til fartøjer, der besejler indre vandveje i zone 1 og/eller

zone 2, som vedtages af medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. l i dette direktiv, skal

indskrænkes til følgende emner:

Zone 2

minimumsfribord;

sikkerhedsafstand;

vandtæthed og styrke af lukkeanordninger for vinduer, døre, koøjer, luger mv. ;

ankerudstyr, herunder ankerkæders længde;

signallys og horn;

kompas;

radio sende/modtageudstyr (VHF);

redningsflåde og andet redningsudstyr;

rådighed over søkort.

Zone

Ud over kravene til zone 2 kan de kompetente myndigheder forlange:

- øget fribord og sikkerhedsafstand;

- dokumentation, om nødvendigt i form af en særlig attest fra et anerkendt

klassifikationsselskab, for at fartøjet er tilstrækkelig stærkt og stabilt til at sejle i den

fremherskende søgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG Vb

Eventuelle lempede krav, som vedtages af medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 3, i dette

direktiv hvad angår fartøjer, der kun besejler vandveje i zone 4, må kun vedrøre følgende

punkter:

Zone 4

minimumsfribord;

sikkerhedsafstand;

ankerudstyr, herunder ankerkæders længde;

minimumshastighed;

redningsudstyr og redningsflåde.

Der kan stilles forenklede krav til fartøjer, der udelukkende anvendes til transport af fragt eller

passagerer i et nøje afgrænset område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VI

MODEL AF MIDLERTIDIGT FÆLLESSKABSCERTIFIKAT FOR

FARTØJER TIL SEJLADS PÅ INDRE VANDVEJE

(direktivets artikel 11)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IWC

Midlertidigt fællesskabscertifikat *) / Midlertidigt godkendelsesbevis *)

Fartøjets navn

2. Fartøjets type

3. Officielt nummer

Ejerens navn og adresse

Længde L/ L

Antal køjepladser *)

Antal passagerer

6-1

6.2

Bemanding : (Angiv i givet fald hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, der følger af national eller international lov.)

Fartøjet er godkendt til anvendelsesmåde Al *), A2*), B*).

Fartøjets udstyr og besætning.

(Angiv i givet fald hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, derfølgeraf national eller international lov.):

Anvendelsesmåde

k).3.

Minimumsbemanding: (Angiv i givet fald hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, der følger af national eller international lov.)

Anlæg til flydende gas

Attesten er gyldig indtil

Særlige betingelser

10.

Transport af farligt gods: se bagsiden *)

Gyldighed

Det midlertidige certifikat *) / den midlertidige godkendelsesattest ) er gyldig indtil

til sej lads *) / til en enkelt rej se *)

(dato)

er godkendt som egnet til sejlads

- på Fællesskabets indre vandveje i zone (*)

på indre vandveje i zone (*)

(navn på de(n) pågældende stat(er) (*))

bortset fra:

-på følgende indre vandveje i:...(navn på den pågældende stal

(*))

•

Sted

Dato

Sted

Dato

Myndighed, som har ansvar for udstedelse af midlertidig

godkendelsesattest

Stempel

Underskrift

*) Det ikke gyldige overstreges

Inspektionsorgan

Stempel

Underskrift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4H ^

Transport af farligt gods

(Angiv i givet fald hvorvidt fartøjet opfylder forskrifter, derfølgeraf national eller international lov)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ISSN 0254-1459

KOM(97) 644 endelig udg.

DOKUMENTER

02 03 07

Katalognummer : CB-CO-97-661-DA-C

ISBN 92-78-28365-7

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

L-2985 Luxembourg