PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1997-98 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 2
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)

(Alm. del - bilag 2)

indre marked

(Offentligt)

_____________________________________________

ERU, Alm. del - bilag 5

SAU, Alm. del - bilag 18

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

400.C.2-0 N.124. marts 1998

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. marts 1998 - dagsordenspunkt rådsmøde (Indre Marked) den

30. marts 1998 fremsendes vedlagt Erhvervseriministets notat over punkter, der forventes optaget på dagsordenen for

rådsmødet.

Notat til Folketingets Europaudvalg

vedrørende Rådsmøde (Indre Marked) den

30. marts 1998

1. Handlingsplan for Det Indre Marked

a) Iværksættelse af handlingsplanen

b) Gennemførelse, anvendelse og praktisk iværksættelse af lovgivningen vedrørende Det Indre Marked

c) Gensidig anerkendelse

2. Forenkling af lovgivningen, dok. 12603/97

a) Det europæiske virksomhedspanel

b) Evaluering af de hidtidige resultater med hensyn til SLIM

c) Forenklingsforanstaltninger på nationale plan/seminaret "Mod en bedre lovgivning"

3. Forslag til rådets forordning om indførelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik på

at bringe bestemte handelshindringer til ophør, KOM(97)619

4. Ændret forslag til rådets forordning om statut for Det Europæiske Selskab, KOM(91)174

5. Reform af EF-forsendelsesforordningen

- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om ændring af forordning (ØEF) nr. 2913/92 om

indførelse af en EF-toldkodeks (forsendelse), KOM(97)472

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628

7. Meddelelse fra Kommissionen om offentlige indkøbsaftaler

8. Meddelelse fra Kommissionen om kommerciel kommunikation, KOM(98)121

9. Meddelelse fra Kommissionen: "År 2000-computer-proble-met", KOM(1998)102

10. Elektronisk handel

1. Handlingsplanen for Det Indre Marked" meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd, CSE(97)1

final, endelig udgave af 4. juni 1997

1. Baggrund og indhold

Kommissionen vedtog den 30. april 1997 en handlingsplan til effektivisering af Det Indre Marked. Handlingsplanen blev

præsenteret ved rådets møde (ECOFIN) den 12. maj 1997. Derefter blev den behandlet i rådet (Indre Marked) den 21.

maj 1997 og godkendt af Det Europæiske Råd i Amsterdam 16.-17. juni 1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med handlingsplanen er at forbedre gennemførelsen og effektiviteten af Det Indre Marked. Handlingsplanen

skal gennemføres i 4 faser. Ved godkendelsen af handlingsplanen forpligtede Det Europæiske Råd sig til i videst muligt

omfang at gennemføre fase 1 i handlingsplanen senest 31. december 1998.

Handlingsplanen indeholder forslag til aktiviteter på fire strategiske områder:

1) Effektive regler

1. Sikre effektiv gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af eksisterende EU-regler for Det Indre Marked.

2. Etablere kontaktpunkter og koordineringscentre i hver medlemsstat. Koordinationscentrene skal behandle klager

fra andre medlemsstater og fra Kommissionen.

3. Øget ensartethed i udøvelse af markedsovervågning.

4. Informere virksomhederne via Internet.

5. Fortsætte regelforenkling og lettelse af de administrative byrder (Simpler Legislation in the Internal Market, også

kaldet SLIM-projektet). Herunder etablere et europæisk virksomhedstestpanel, som skal vurdere nye

lovgivningsinitiativer.

6. Forbedre eksisterende regler bl.a. vedrørende offentlig udbud/indkøb, gensidig anerkendelse, standardisering, CE-

mærket, byggevarer, transitregler samt relationen mellem Indre Markeds politikken og miljøet.

2) Markedsforvridninger

1. Fjernelse af skattebarrierer og konkurrenceforvridninger ved unfair skatteregler bl.a. gennem fjernelse af

forvridningerne vedrørende skat af kapitalindkomster, fjernelse af skattebarriererne ved grænseoverskridende aktiviteter

og sikre overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, herunder statsstøttereglerne.

2. Modernisering af momsreglerne samt etablering af et fælles momssystem baseret på oprindelseslandet.

3. Indførelse af minimums afgifter på alle energiprodukter.

4. Stramning af anvendelsen af konkurrencereglerne dels på grund af stigende statsstøtte, - ikke mindst i de rige EU-

lande, dels det forhold at regional statsstøtte og strukturfondsstøtte har ført til flytning af arbejdspladser mellem regioner

i EU. Der foreslås bl.a. nye retningslinier for regional statsstøtte og strammere regler for krise- og restruktureringsstøtte.

3) Sektormæssige barrierer for markedsintegration

1. Nedbrydning af barriererne i servicesektoren, herunder for finansielle serviceydelser.

2. Sikring af grænseoverskridende virksomhedsaktiviteter gennem bl.a. selskabslovgivning.

3. Forslag vedrørende anvendelsen af ny teknologi, herunder elektronisk handel og beskyttelse af bioteknologiske

innovationer.

4) Det Indre Marked i forhold til borgerne

1. Fjernelse af personkontrol ved grænserne inden for EU.

2. Forbedring af mulighederne for ophold i andre medlemslande.

3. Beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder.

4. Fremme arbejdskraftens mobilitet inden for EU gennem en række forslag, herunder fx forbedring af

pensionsmulighederne og andre sociale foranstaltninger samt bedre information om jobmuligheder.

5. Forbedring af forbrugernes rettigheder og sundhedsbeskyttelse.

6. Etablering af en permanent dialog med borgerne for at give information og rådgivning om rettigheder og

muligheder i Det Indre Marked.

Handlingsplanen indeholder desuden en international dimension, der vedrører udvidelsen af EU og EU's rolle i en række

internationale fora, herunder specielt de internationale standardiseringsorganisationer.

I et bilag til handlingsplanen listes de konkrete forslag, som planen indeholder.

Handlingsplanens første fase omfatter det første strategiske mål samt følgende aktiviteter fra de tre andre strategiske mål:

liberalisering af telekommunikation til tiden, liberalisering af gasmarkedet, dialog med borgerne, meddelelse om Det

Indre Marked og Miljø, hvidbog om sektorer undtaget fra arbejdstidsdirektivet, forbedret anvendelse af

beskæftigelsesdatabasen EURES og høring af arbejdsmarkedets parter om oplysning og høring af arbejdstagere på

nationalt plan.

Danmark har den 1. oktober 1997 i et brev til Kommissionen vedrørende handlingsplanens 1. strategiske mål oplyst en

tidsplan for implementering af retsakter. Desuden oplystes, at Erhvervsfremme Styrelsen er udpeget som dansk

kontaktpunkt og koordinationscenter.

Kommissionen forventes at forelægge en rapport om medlemsstaternes fremskridt i forbindelse med punktet om det

Indre Marked og handlingsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det britiske formandskab forventes at forelægge udkast til rådskonklusioner om gensidig anerkendelse, der indeholder

anbefalinger til medlemsstaterne om

- systematisk at leve op til forpligtelserne

i Rådsbeslutning 3052/95, der foreskriver notifikation af tilfælde, hvor gensidig anerkendelse nægtes

- at opmuntre til oprettelse af nationale akkrediteringssystemer og disses deltagelse i det europæiske samarbejdsorgan

på området (EA)

- sikre at det administrative samarbejde medvirker til at fremme gensidig anerkendelse

- at søge systematisk at indføre regler om gensidig anerkendelse i udkast til tekniske regler

2. Gældende dansk ret

Handlingsplanen berører ikke i sig selv dansk lovgivning.

3. Høring

For høringssvar vedrørende Handlingsplanen for Det Indre Marked henvises til aktuelt notat af 13. maj 1997

oversendt til Europaudvalget den 14. maj 1997.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Hverken handlingsplanen eller noten skønnes i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken handlingsplanen eller noten skønnes i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget den 22. november 1996, den 7. marts 1997, den 18. april 1997, den 9.

maj 1997, den 16. maj 1997 og den 21. November 1997. Notater om sagen er sendt til udvalget til orientering

henholdsvis den 15. november 1996, den 28. februar 1997, den 11. april 1997, den 30. april 1997, 9. maj 1997 og den 14.

November 1997. Handlingsplanen blev oversendt til Europaudvalget den 12. juni 1997.

Status på SLIM-arbejdet i 2. og 3. fase (Kom 97 (618) endelig udgave) og EU-testpanelet

1. Baggrund og indhold

SLIM

Kommissionen lancerede i maj 1996 et pilotprojekt for at forenkle de eksisterende EU-regler. Projektet kaldes

SLIM (Simpler Legislation in the Internal Market). De to første runder er gennemført, og en tredje er under forberedelse.

SLIM-projektet omfattede i første fase procedurerne vedrørende Intrastat (dataindsamlingssystemet vedrørende handel

inden for EU), reglerne om byggematerialer, reglerne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser samt regler for

særlige plantetyper. Direktiverne blev udvalgt af Kommissionen på opfordring af medlemsstaterne, som har været

repræsenteret i mindst en arbejdsgruppe. Danmark har siddet i arbejdsgruppen vedrørende Intrastat.

I november 1996 udsendte Kommissionen en rapport om SLIM-projektets første fase (KOM(96)559 endelig udg.).

Rapporten har været diskuteret på flere rådsmøder. Rådet har bl.a. konkluderet, at første fase af SLIM-projektet har

været en succes. Derfor har Rådet opfordret Kommissionen til at følge op på arbejdsgruppens anbefalinger samt at

gennemføre nye faser med andre områder.

2. SLIM-runde blev iværksat i maj 1997. I denne runde udvalgte Kommissionen også fire områder på baggrund af

medlemsstaternes indstillinger. Områderne var momssystemet, banksektoren, nomenklaturen for udenrigshandel og

gødningsdirektivet. Danmark har været repræsenteret

i arbejdsgruppen vedrørende momssystemet.

Kommissionen har den 24. november 1997 fremlagt en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om resultaterne af 2.

SLIM-runde og status over gennemførelserne af henstillingerne fra 1. SLIM-runde (KOM(97) 618 endelig udg.).

Rapporten blev sendt i høring i slutningen af november 1997.

Kommissionen iværksætter i løbet af marts 1998 en

3. SLIM-runde. Danmark har foreslået Foderstofreguleringen, Lavspændingsdirektivet, EMC-direktivet og Oplysninger

til forbrugerne vedr. kreditkøb som nye SLIM-områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har valgt tre områder til SLIM 3. Det er Social Sikring, EMC-direktivet og Forsikringsområdet.

EU-testpanelet

I handlingsplanen er der på dansk initiativ medtaget et nyt pilotprojekt med et Europæisk Testpanel. EU-testpanelet skal

vurdere konsekvenserne af ny EU-lovgivning, før direktiverne bliver vedtaget. Kommissionen har foreslået, at

pilotprojektet gennemføres via en decentral model, hvor medlemslandene selv sørger for, at lovgivningen bliver

vurderet. Danmark har meldt sig som deltager i pilotprojektet. Danmark vil inddrage organisationerne i arbejdet med at

vurdere EU-lovgivningen for administrative konsekvenser.

Konference om "Better Government"

Det engelske formandskab har den 9. - 10. marts 1998 afholdt en konference

om Better Government/Regulation. På Rådsmødet den 30. marts 1998 bliver der orienteret om konferencen.

2. Gældende dansk ret

EU-direktiverne, der indgår i forenklingsarbejdet, er implementeret i dansk lovgivning både gennem love og

bekendtgørelser.

3. Høring

SLIM-rapporten fra november 1997 blev sendt i høring den 21. november 1997 til følgende organisationer:

AC, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beredskabsstyrelsen, Byggeriets Firkant, DA, Dansk

Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Standard, Dansk

Varefakta Nævn, De Danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer, Elektronikindustrien,

Entreprenørforeningen, Erhvervsgartneriforeningen, Forbrugerrådet, FRR, FTF, Håndværksrådet, Landbrugsrådet,

Ledernes Hovedorganisation, LO.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet, Dansk Handel & Service og FRR.

Elektronikindustrien har svaret, at der ikke er bemærkninger til Kommissionens rapport.

Generel holdning

Der er en generel bred opbakning til SLIM-projektet.

Advokatsamfundet

finder SLIM-initiativet

vigtigt og interessant.

Dansk Handel & Service

FRR

udtrykker stor tilfredshed med SLIM-initiativet og den valgte arbejdsmetode. FRR

påpeger dog, at det er vigtigt, at de konkrete forslag også faktisk gennemføres, for at SLIM-initiativet bliver succesfuldt.

Dansk Handel & Service

er meget tilfredse med de forenklinger, der allerede er gennemført på Intrastat-området.

EU-testpanelet

Erhvervsministeriet har hørt følgende organisationer, om de vil medvirke i pilotprojektet med EU-

testpanelet:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Byggeriets Arbejdsgivere, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service,

Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Håndværksrådet og Landbrugsrådet.

Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Byggeriets Arbejdsgivere, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Det Danske

Handelskammer, Finansrådet, Håndværksrådet og Landbrugsrådet.

Alle brancheorganisationer er meget positive overfor pilotprojektet og er alle interesseret i at deltage i projektet. Særligt

fremhævede

Dansk Industri,

at man er enig i, at EU-testpanelet bør etableres med brancheorganisationerne som det

centrale omdrejningspunkt. Organisationerne kan bidrage væsentligt til en sådan vurdering, da det kan blive for

uoverskueligt for de deltagende virksomheder at klare opgaven alene.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

SLIM-projektet har i sig selv ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, men anbefalingerne kan

resultere i forslag til direktivændringer og dermed eventuelle lovforslag.

EU-testpanelet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. EU-testpanelet betyder dog, at

brugerne får lov til at vurdere ny EU-lovgivning for administrative konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

SLIM-projektets formål er at forenkle lovgivningen for det indre marked. Den forenklede lovgivning skal lette

virksomhedernes administrative byrder og dermed bidrage til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og evne til at

skabe beskæftigelse.

EU-testpanelet skal sikre, at ny lovgivning bliver af en ordentlig kvalitet, så erhvervslivet ikke bliver påført nye

unødvendige administrative byder. EU-testpanelet vil samtidig skabe mere åbenhed og gennemsigtighed i

lovgivningsprocessen.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

SLIM-projektet har være forelagt i Europaudvalget den 21. oktober 1996, den 22. november 1996, den 7. marts 1997,

den 16. maj 1997 og den 21. november 1997 til orientering. Udvalget har modtaget aktuelle notater oversendt

henholdsvis den 11. oktober 1996, den 15. november 1996, den 28. februar 1997, den 9. maj 1997 og den 14. november

1997.

Fo rslag til Rådets forordning om indførelse af en interventionsmekanisme for Kommissionen med henblik på at

bringe bestemte handelshindringer til ophør (KOM (97) 619)

1. Baggrund og indhold

Det er en spansk mærkesag at få gjort noget effektivt ved de gentagne hindringer af den fri bevægelighed for varer, som

aktører inden for fransk landbrug har rettet mod typisk landbrugsprodukter fra andre medlemslande. På

regeringskonferencen blev det forsøgt at finde en løsning på problemet - men uden held.

Disse handlinger har fundet sted, uden at det franske politi har grebet ind, jfr. EF-domstolens dom af 9. december 1997 i

sag 265/95, den såkaldte "jordbærsag".

Det Europæiske Råd i Amsterdam vedtog i stedet at anmode Kommissionen "om at undersøge, hvordan der effektivt kan

sikres fri bevægelighed for varer, herunder muligheden af at pålægge medlemsstaterne sanktioner". Det bad yderligere

Kommissionen "om at fremsætte forslag herom inden næste møde i december 1997". Kommissionen fremsendte

forslaget til Rådet den 28. november 1997.

I forslaget angives traktatens art. 235 som retsgrundlag.

Forslaget omfatter hindringer af den frie bevægelighed af varer, som skyldes en medlemsstats handling eller passivitet.

Hindringerne skal for at være omfattede være "åbenbare, umiskendelige og uberettigede". Desuden skal de medføre en

alvorlig forstyrrelse af de frie varebevægelser, volde alvorlig skade for de krænkede personer og kræve øjeblikkelig

handling for at forhindre at forstyrrelsen eller skaden vedvarer, breder sig eller forværres.

I forslagets forstand udviser en medlemsstat passivitet, når den undlader at træffe de nødvendige foranstaltninger, som er

passende i forhold til krænkelsens art, og som gør det muligt at sikre varernes frie bevægelighed uden at krænke

udøvelsen af de grundrettigheder, som er anerkendt

i national ret.

Forslagets indhold er en procedure, der har traktatens regler for statsstøtte som model. Der er tre faser i

mekanismen:

1. Kommissionen konstaterer, at der er er en hindring, som opfylder betingelserne. Dette skal ske senest 5 dage efter

den dag, hvor Kommissionen råder over samtlige faktuelle oplysninger.

2. Kommissionen giver den berørte medlemsstat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger inden for 2 - 5 dage.

3. Kommissionen træffer beslutning, der pålægger den berørte medlemsstat indenfor en vis frist at træffe de

nødvendige foranstaltninger. Denne beslutning skal træffes inden 10 dage efter udløbet af fristen under 2.

Den bindende virkning af Kommissionens beslutning betyder, at skadelidte vil kunne gøre beslutningen gældende over

for de nationale domstole. Dette kan enten ske for at få bragt handelshindringen til ophør eller for at opnå

skadeserstatning.

2. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer: Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Det Danske

Handelskammer, Dansk Standard, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk

Metalarbejderforbund, FTF, Elektronikindustrien, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel &

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Service, Akademikernes Centralorganisation, Ledernes Hovedorganisation, Dansk Varefakta Nævn, Danmarks

Knallertudvalg, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, DSB, Entreprenørforeningen, Amtsrådsforeningen i

Danmark, BAT-Kartellet, Post Danmark, Kommunernes Landsforening, Hjælpemiddelinstituttet, Elektricitetsrådet og

Lego A/S.

Der er modtaget høringssvar fra Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bygge,- Anlægs- og

Trækartellet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Vognmænd, Forbrugerrådet, FTF (Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd) og Landsorganisationen i Danmark.

Der er en generel positiv indstilling til at sikre den frie bevægelighed for varer i det indre marked. Der er også en

almindelig positiv indstilling over for at indføre hurtigere indgreb over for ulovlige handelshindringer end de nuværende

4 - 5 år, som er praksis for sager efter traktatens art. 169.

Flere udtrykker stærk skepsis eller bekymring over for den foreslåede interventionsmodel. Forslaget ses som en adgang

til direkte indgriben fra Kommissionens side i konflikter uden om de nationale retssystemer. Forslaget indebærer efter

f.eks. Amtsrådsforeningens opfattelse en risiko for konflikt mellem Kommissionen og såvel Arbejdsretten som de

ordinære domstole.

BAT-Kartellet gør opmærksom på, at artikel 2, stk.

6 i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken (som er indskrevet i Amsterdam-Traktaten) fastslår, at EU ikke har

kompetence til at fastsætte regler om lønforhold, organisationsret, strejkeret og ret til lockout.

I forholdet til arbejdskonflikter har flere arbejdstagerorganisationer (LO, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, BAT-

Kartellet, FTF) udtrykt deres bestemte afvisning af enhver regel, der direkte eller indirekte kan give Kommissionen

mulighed for at intervenere i hindringer, som skyldes lovlige, kollektive kampskridt. Dette gælder iflg. LO også for

konflikter, der er ulovlige efter national ret. Løsningen af sådanne konflikter bør alene høre under nationale

myndigheders kompetence.

DA har noteret sig, at forslaget efter sit indhold har et begrænset anvendelsesområde, og således på ingen måde berører

eller ændrer de nationale regler/den nationale praksis om adgang til kollektive kampskridt på arbejdsmarkedet. I lyset af

den politiske uklarhed, der for tiden hersker i Danmark med hensyn til forslagets anvendelsesområde anbefaler DA, at

retten til fortsat at udøve fundamentale rettigheder i form af kollektive kampskridt i de enkelte lande præciseres i

forbindelse med forslagets videre behandling.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tilføjet, at indblanding fra Kommissionen i konflikter i medlemsstaterne måske

ligefrem kan være med til at skærpe konflikterne.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Et eventuelt erstatningsanvar for danske myndigheder

følger allerede af bestående nationale regler. Statuering af erstatningsansvar vil uanset forslagets vedtagelse forblive et

anliggende for de nationale domstole.

4. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der kan ikke ventes et stort antal sager, hvor den foreslåede procedure kan finde anvendelse. Når den pågældende type

handelshindring finder sted, kan det dog have betydelige negative økonomiske konsekvenser for bl.a. vognmænd og

eksportører.

5. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget. Grundnotat om forslaget er sendt til udvalget den 13. februar

1998.

Ændrede forslag til Rådets forordning om Statut for Det Europæiske Selskab (SE) og direktiv om supplerende

bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling. (KOM(91)174 endelig udg.

1. Baggrund og indhold

Efter høring af EF-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har Kommissionen ved skrivelse af

27. maj 1991 oversendt ændrede forslag til Rådets forordning om Statut for Det Europæiske Selskab

(SE) og direktiv om supplerende bestemmelser til SE-statutten med hensyn til arbejdstagernes stilling til Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teksten består af to dele:

- forslag til

forordning

om Statut for Det Europæiske Selskab med hjemmel i EØF-traktatens art. 100 A og

- forslag til

direktiv

om supplerende bestemmelser til Statutten for Det Europæiske Selskab med hensyn til

arbejdstagernes stilling med hjemmel i EØF-traktatens art. 54.

Forslagene kan således vedtages med kvalificeret flertal.

Forordningen og direktivet udgør en helhed.

Forslaget er et tilbud til europæiske virksomheder, hvis aktiviteter falder inden for flere medlemsstater.

Efter

forordningsforslaget

kan aktieselskaber stifte et europæisk selskab (SE), hvis stifterne kommer fra mindst to

medlemsstater, eller hvis det stiftende selskab har et datterselskab eller et forretningssted i en anden medlemsstat.

Registrering af et SE-selskab finder sted i det medlemsstat, hvor selskabet har vedtægtsmæssigt hjemsted. Selskabet skal

have en generalforsamling og en ledelse organiseret enten efter det énstrengede system (bestyrelse) eller det tostrengede

system (direktion og bestyrelse).

På en række områder henviser forslaget til lovgivningen i den medlemsstat, hvor selskabet har sit hjemsted. Dette gælder

bl.a. social- og arbejdsretlige spørgsmål samt skatteret.

Det oprindelige

direktivforslag

har ikke været drøftet siden 1993, og drøftelserne samler sig nu om opfølgningen af

Davignon-rapporten, som er udformet af det luxembourgske formandskab i et nyt direktivforslag, jf. nedenfor.

Davignon-rapporten

I maj 1997 offentliggjordes Davignon-rapporten om medindflydelse, information og høring i Det Europæiske Selskab.

På grundlag af rapporten fremsatte det luxembourgske formandskab et

kompromisforslag til direktiv om supplerende

bestemmelser til Statutten for Det Europæiske

Selskab med hensyn til arbejdstagernes stilling. Da der er tale om et

formandskabsforslag, har Kommissionen endnu ikke taget stilling til valg af hjemmel, herunder om Kommissionen

fortsat vil anvende artikel 54, i medfør af hvilken bestemmelse de tidligere forslag er fremsat. Det bemærkes, at

afgørelser om medbestemmelse ifølge den sociale protokol artikel 2, stk. 3, der nu er indskrevet i Amsterdam-traktaten,

kræver enstemmighed. Dvs. at hvis Kommissionen vælger at fremsætte forslaget i medfør af den sociale protokol, skal

forslaget vedtages med enstemmighed.

Kompromisforslaget tager udgangspunkt i teksten i EWC-direktivet med de nødvendige ændringer, herunder supplering

med regler om medbestemmelse, der ikke er omfattet af European Work Council direktivet (EWC-direktivet). På grund

af sammenhængen med EWC-direktivet er forslaget fremsat i social- og arbejdsministrenes regi. Behandlingen af

kompromisforslaget foregår derfor i Arbejdsministeriets regi.

Ifølge forslaget er det en betingelse for oprettelse af et SE-selskab, at der enten oprettes et repræsentationsorgan eller

etableres procedurer vedrørende information og høring samt at der gives adgang til medbestemmelse i selskabets øverste

ledelsesorganer.

I forbindelse med etablering af et SE-selskab skal de øverste ledelsesorganer i de stiftende selskaber underrette de ansatte

om planerne om oprettelse af et SE-selskab. Til at repræsentere de ansatte nedsættes der et særligt forhandlingsorgan

(SFO). SFO sammensættes dels af en repræsentant for hver medlemsstat, hvori der befinder sig deltagende selskaber (det

geografiske kriterie), dels med yderligere supplerende repræsentanter per 10% ansatte (det proportionale kriterie). SFO'et

kan max. have 24 medlemmer. SFO'et træffer som udgangspunkt afgørelse med simpelt flertal. Særlige vidtrækkende

afgørelser (fx fravalg af medbestemmelse) skal dog træffes med kvalificeret flertal, der repræsenterer flere

medlemsstater.

Ledelsen og SFO skal forhandle om indgåelse af en aftale om information, høring og medbestemmelse i SE-selskabet.

Der er forhandlingsfrihed under forhandlingerne. Det vil sige, at der kan indgås en aftale, der udelukker et eller flere

elementer, fx medbestemmelse, eller alle tre elementer (en 0-aftale).

Såfremt parterne ikke kan blive enige om en model for medarbejderindflydelse i SE-selskabet, finder direktivets

referenceregler anvendelse. Referencereglerne fastsætter regler om information, høring og medbestemmelse. For så vidt

angår medbestemmelse, hviler referencereglerne på et princip om beskyttelse af allerede erhvervede rettigheder til

medbestemmelse. Referencereglerne består derfor som udgangspunkt af det nationale regelsæt, der har været anvendt i

de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der i flere af de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et har været anvendt nationale regler om

medbestemmelse, anvendes det nationale regelsæt, der er mest gunstigt, målt efter antal pladser i ledelsen, som

referenceregelsæt.

Hvis de nationale regler om medbestemmelse, der har været anvendt i de deltagende selskaber forud for stiftelsen af

SE'et ikke er umiddelbart sammenlignelige, har det britiske formandskab foreslået, at SFO'et kan vælge, hvilket nationalt

regelsæt, der skal være referencregelsæt.

Hvis der i ingen af de deltagende selskaber forud for stiftelsen af SE'et har været anvendt regler om medbestemmelse, fx

fordi de medlemslande, hvori de deltagende selskaber er beliggende, ikke har regler om medbestemmelse, indgår

medbestemmelse ikke i referencereglerne.

De medarbejdervalgte ledelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer af ledelsen.

2. Gældende dansk ret

Der er ingen gældende dansk ret vedrørende et europæisk selskab. Den danske selskabsretlige regulering er i et vist

omfang baseret på EF- direktiver.

Medarbejderne i et dansk aktieselskab har efter aktieselskabslovens § 49 ret til at vælge 1/3-del af medlemmerne til

bestyrelsen, hvis selskabet i gennemsnit de sidste tre år har beskæftiget 35 medarbejdere og mindst halvdelen af

medarbejderne ved en afstemning ønsker repræsentation i selskabets bestyrelse.

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er i enhver henseende ligestillet med de generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer.

3. Høring

Det luxembourgske formandskabs kompromisforslag har været i høring hos bl.a. Finansrådet, Finansforbundet, Dansk

Arbejdsgiverforening, LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes

Hovedorganisation, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Forbrugerrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Advokatrådet, Akademikernes

Centralorganisation, Danske Andelsselskaber, Realkreditrådet, Børsmæglerforeningen, Sammenslutningen af Danske

Andelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgiverforeninger (SALA), Danske Investeringsforeningers

Fællesrepræsentation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), og Den Kristelige Fagbevægelse.

Organisationerne er fortsat positive overfor det Europæiske Selskab, af hensyn til effektiviteten af det indre marked og

EU's konkurrencedygtighed. Imidlertid må indførelsen af et Europæisk Selskab ikke være på bekostning af den

medarbejderindflydelsestradition, der er i Danmark.

Dansk Arbejdsgiverforening har bl.a. givet udtryk for, at den danske medarbejderepræsentationsmodel bør finde

anvendelse som en ligeværdig model i de foreslåede referenceregler. Endvidere har Dansk Arbejdsgiverforening givet

udtryk for, at virksomheder under en vis størrelse bør være undtaget.

Dansk Arbejdsgiverforening og Rederiforeningen finder, at besætningsmedlemmer i handelsflåden bør kunne undtages.

LO finder, at der skal være en ensartet informations-, hørings- og medbestemmelsesprocedure

i alle Europæiske Selskaber.

SALA har udtrykt bekymring for, at formandskabets forslag få afsmittende virkning på de foreslåede statutter for det

europæiske andelsselskab.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil medføre lovgivning inden for såvel selskabsretten som skatteretten, men der kan ikke før forordningen samt

det supplerende direktiv er forhandlet endeligt på plads siges noget om omfanget. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at sige noget om omfanget af de statsfinansielle konsekvenser, som følger af nye administrative

foranstaltninger foranlediget af forslagets gennemførelse.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke på det foreliggende grundlag at ville medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Forslagene har været behandlet på Europaudvalgets møde den 12. juni 1992, hvor der blev givet forhandlingsmandat,

den 6. november 1992 (O), den

2. april 1993 (O), den 10. december 1993 (O), den

24. maj 1996 (O) og senest på Europaudvalgets møde den 21. november 1997 (O) forud for rådsmødet den

27. november 1997. Europaudvalget har senest modtaget et faktuelt notat af 14. november 1997

(O).

Endvidere har det luxembourgske formandskabs kompromisforslag været forelagt Europaudvalget af Arbejdsministeren

flere gange senest den 12. december 1997 (O).

Forslag til ændringer af EU's forsendelsessystem fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan for

reform af systemet (KOM (97) 188) - ændring af forordning 2913/97 om indførelse af en EU-toldkodeks, KOM (97)

472, samt ændringer af toldkodeksens gennemførelsesbestemmelser, XXI/ 1285/97

1. Baggrund

I de seneste år er der konstateret stigende problemer med svig inden for forsendelsessystemet (falske dokumenter og

stempler, forsvundne varer

m.v.). På den baggrund nedsatte Kommissionen i begyndelsen af 1996 en arbejdsgruppe (Task Force) vedrørende

forsendelse, som fik til opgave at komme med forslag til forbedringer i forsendelsessystemet.

Arbejdsgruppens arbejde førte til, at Kommissionen den 30. april 1997 vedtog en handlingsplan for reform af

forsendelsessystemet (KOM (97) 188).

Som led i handlingsplanens gennemførelse har Kommissionen udarbejdet udkast til forslag om ændringer af såvel

bestemmelserne i selve EU-toldkodeksen (KOM (97) 472), jf. afsnit 2, som i dens gennemførelsesbestemmelser

(XXI/1285/97), jf. afsnit 3.

2. Forslag til ændring af bestemmelserne i EU-toldkodeksen (KOM (97)

472)

2.1 Forslagets indhold

Forslaget indeholder forslag til præciseringer af begreber samt ændringer, der er konsekvens af de ændringer, der er

foreslået i gennemførelsesbestemmelserne. Kommissionen mener, at det vil skabe et mere klart og lettere forståeligt

regelsæt, hvis der i selve toldkodeksen alene fastsættes de helt overordnede principper for forsendelsen, mens alle mere

detaljerede regler og kriterier fastsættes i gennemførelsesbestemmelserne. Derfor foreslås en del bestemmelser

overflyttet fra kodeksen til fastsættelse i gennemførelsesbestemmelserne.

De foreslåede ændringer af toldkodeksens artikel 91, stk. 2 og artikel 92 er i henhold til Kommissionen præciseringer,

der er nødvendige, for at forsendelssesproceduren kan fungere tilfredsstillende. I artikel 91, stk. 1 præciseres

anvendelsesområdet for fællesskabsforsendelse og i artikel 92 begrebet afslutning af procedurer.

Forslaget til ændring af artikel 94, stk. 2 sidestiller forsendelse ad søvejen med forsendelse ad landevejen for så vidt

angår bestemmelserne om sikkerhedsstillelse og proceduren for opnåelse af fritagelse herfor.

De gældende regler for fritagelse for sikkerhedsstillelse fremgår af toldkodeksens artikel 95. Forslaget om ændring af

artikel 95 er en konsekvens af de ændringer, som Kommissionen har foreslået i gennemførelsesbestemmelserne, hvor

sikkerheden fremover skal tilpasses den erhvervsdrivendes forhold og kan medføre, at erhvervsdrivende helt kan undgå

at stille sikkerhed. Kommissionen foreslår artikel 95 ændret således, at reglerne om fritagelse for sikkerhedsstillelse

overflyttes til gennemførelsesbestemmelserne og således bestemmes efter gennemførelsesbestemmelserns

udvalgsprocedure, dvs. komitéprocedure III a, jvf. afsnit 3.2, side 6.

I kodeksens gældende artikel 96, stk. 2 sammenblandes de involverede parters ansvar i en forsendelse på en måde, som

kan skabe uklarhed af den enkeltes ansvar. Da ansvaret både for den hovedforpligtede samt for transportører og

varemodtagere fremgår af andre bestemmelser i toldkodeksen og dens gennemførelsesbestemmelser, finder

Kommissionen stykket for overflødigt og foreslår det derfor ophævet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 97, stk. 2 kan der i dag fastsættes nationale forenklinger i administrative krav for forsendelse. Efter

Kommissionens forslaget ophæves denne mulighed med den begrundelse, at forslagene til forenklede procedurer i

gennemførelsesbestemmelserne er så smidige, at de nu overflødiggør nationale særregler.

Som en konsekvens af de foreslåede regler for sikkerhedsstillelse i gennemførelsesbestemmelserne foreslås der i artikel

192, stk. 1, indsat en bestemmelse efter hvilken, toldmyndighederne ved fastsættelse af sikkerheden i de tilfælde, hvor

den er obligatorisk i henhold til toldkodeksen, tager forbehold for de særlige bestemmelser for sikkerhedsstillelse ved

forsendelse, der er fastsat

i gennemførelsesbestemmelserne.

I forslaget til ændring af artikel 215 præciseres, hvilken toldmyndighed, der skal bogføre en opstået toldskyld.

2.2 Fremlagte forslag fra formandsskabet

Formandskabet har efter forhandlinger i Rådsgruppen for økonomiske spørgsmål fremlagt en lang række

kompromisforslag. Disse forslag indebærer blandt andet, at der ikke flyttes så mange bestemmelser fra selve kodeksen til

gennemførelsesbestemmelserne, jvf. særlig kompromisforslaget til artiklerne 94 og 95.

Et kompromisforslag fra formandsskabet udvider Kommissionens forslag til artikel 91 med en bestemmelse om, at

Fællesskabsvarer under ingen omstændigheder må kunne undgå eller uretmæssigt få fordel af eksport foranstaltninger,

der efter reglerne skal finde anvendelse.

Formandsskabet har fremlagt en ny tekst til artikel 92, hvori der skelnes mellem en procedures ophør og afslutning.

Et formandsskabsforslag til artikel 94 og 95 indebærer, at de overordnede kriterier for, hvornår der kan indrømmes

fritagelse for sikkerhedsstillelse forbliver i toldkoden. Endvidere vil også de overordnede kriterier for, hvornår en

erhvervsdrivende kan opnå tilladelse til at anvende samlet garanti og nedsat garanti, blive fastsat i toldkodeksen.

Formandsskabet foreslår, at artikel 96, stk. 2 bibeholdes i den nuværende udformning, det vil sige at Kommissionens

forslag udgår.

Et forslag fra formandsskabet til artikel 97 bibeholder muligheden for bilaterale og nationale forenklinger, der dog ikke

kan vedrøre sikkerhedsstillelsen. Desuden foreslås indsat en bestemmelse om, at medlemslandene skal orientere

Kommissionen om alle sådanne forenklinger.

Et forslag fra formandsskabet ændrer den tekst Kommissionen har foreslået til artikel 215 i ubetydeligt omfang.

2.3 Retsgrundlag

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning er baseret på Traktaten, særlig artikel 28, 100 A og 113, der

kræver kvalificeret flertal i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet efter artikel 189 B.

3. Forslag til ændring af gennemførelsesbestemmelserne, XXI/ 1285/97

3.1 Indhold

Hovedideen i Kommissionens forslag er, at indføre et basissystem, der kan bruges af alle, samt et autorisationssystem,

hvor "pålidelige" brugere får tilladelse til at anvende systemets forenklede procedurer. De mest centrale elementer i

forslaget er således ændrede regler om sikkerhedsstillelse, forslag om indførelse af kontrolleret adgang til

forsendelsessystemets forenklede procedurer (autorisation), samt indførelse af nye procedurer ved forsendelserne,

herunder indførelse af krav om anvendelse af godkendte køretøjer m.v., forseglinger, "T-plader", faste ruter og

tidsgrænser.

A. Sikkerhed (artiklerne 5-21)

Forslaget indebærer, at der som hovedregel for hver forsendelse skal stilles en

individuel sikkerhed på 100% af alle told- og afgiftsbeløb, der under forsendelsen kan blive skyldige. Af administrativt

praktiske årsager er det foreslået, at sikkerhedens størrelse udregnes efter de afgiftssatser, der gælder i afgangslandet, i

stedet for som nu, efter satserne i det land forsendelsen skal passere, som har de højeste afgifter.

Samlet sikkerhedsstillelse (samlet kaution), det vil sige sikkerhed dækkende flere forsendelser, kan efter forslaget

fremover kun anvendes, såfremt den hovedforpligtigede af toldmyndighederne opnår en autorisation, jf. punkt C.

Størrelsen af sikkerheden udregnes på baggrund af størrelsen af tidligere forsendelsers told- og afgifter således, at den

dækker 100% af told- og afgiftsbeløbet for 1 uges "gennemsnits" forsendelser (der er ikke særlig forskel på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beregningsmetoden i forhold til nu). Størrelsen af sikkerheden kan nedsættes eller helt blive 0 på særlige betingelser.

Disse betingelser er ikke specificeret i nærværende udkast til forslag.

B. Normal procedurer (art. 22-46)

Forslaget indeholder en del sproglige præciseringer af de nugældende procedurer

samt egentlige procedureændringer. Af de væsentligste procedureændringer kan nævnes:

1. Køretøjer m.v. skal være godkendt af kompetente myndigheder som egnede til forsegling (artikel 28). Krav om

godkendelse af køretøjer findes i dag kun i det internationale forsendelsessystem TIR.

2. Køretøjer eller containere, der transporterer varer under forsendelsesordningen skal påsættes en "T-plade" (artikel

31). Ordningen med plader kendes i dag fra TIR-ordningen, hvor køretøjer skal have en "TIR-plade"påsat, som tegn på,

at de medfører varer under TIR-ordningen.

3. Den hovedforpligtede eller hans repræsentant skal til afgangtoldstedet angive en rimelig rute for hver forsendelse

(artikel 32 og 33). Ruten, som under forsendelsen er bindende, skal godkendes af afgangstoldstedet. Den

hovedforpligtede eller repræsentanten kan ændre den i enighed med myndighederne.

4. Afgangstoldstedet skal fastsætte en realistisk tidsgrænse indenfor hvilken varen skal frembydes ved

bestemmelsestoldstedet (artikel 34). Efter de gældende regler skal også fastsættes en tidsgrænse, men det har været

normalt at sætte fristen til 8 dage uanset transportens længde. Efter forslaget skal tidsfristen være realistisk og blandt

andet fastsættes på baggrund af den godkendte rute.

5. Reglerne for returnering af kopier af forsendelsespapirerne fra bestemmelsestoldstedet til afgangstoldstedet foreslås

ændret.

C. Forenklede procedurer

Anvendelse af forsendelsessystemets forenklede procedurer kræver efter forslaget en

autorisation fra toldmyndighederne (artikel 47). Autorisation kan gives til anvendelse af samlet kaution eller fritagelse

for sikkerhedsstillelse.

En sådan autorisation kan yderligere suppleres med tilladelse til andre forenklede procedurer:

Dispensation for kravet om godkendt køretøj og forsegling, anvendelse af ufuldstændige angivelser efterfulgt af en

supplerende angivelse, anvendelse af specielle ladelister, returnering af Kopi 5 (kopi af forsendelsesdokumentet

afstemplet af bestemmelsestoldstedet) af den hovedforpligtede selv, visse forenklede procedurer ved afgangs- og

bestemmelsesstederne samt visse forenklinger knyttet til specifikke transportmåder. Som det fremgår kan der således

gives autorisation til at undlade at anvende visse af de nye procedurer, der foreslås indført som normal procedurer (f.eks.

godkendt køretøj). I forhold til de nuværende forenklede procedurer er specielt den hovedforpligtedes mulighed for selv

at returnere Kopi 5 værd at bemærke (idet dette kan give den hovedforpligtede en mulighed for hurtigt at få forsendelsen

afsluttet).

Forslaget indeholder nogle generelle kriterier for, hvornår en autorisation kan gives (artikel 48). Det er blandt andet en

betingelse for at en person kan blive autoriseret, at han er etableret i Fællesskabet, at han har mindst 6 måneders erfaring

med forsendelsesprocedurerne, at han forsender varer regelmæssigt (mindst 20 forsendelser om året), at han ikke har

overtrådt told- eller skattelovgivningen alvorligt, at regnskaberne er i orden og hans personlige, materielle og finansielle

forhold er anerkendt som tilstrækkelig gode af toldmyndighederne.

Artiklerne 49-63 indeholder en række praktiske og tekniske bestemmelser i relation til autorisationen (autorisationens

udformning, hvordan og til hvem der ansøges, varighed m.v.).

I følge forslagets artikel 60 kan visse varer udelukkes fra anvendelse af forenklede procedurer. Dette er i princippet ikke

forskelligt fra gældende regler, hvorefter visse varer kan udelukkes fra anvendelse af samlet kaution (der er i dag tale om

visse højtbeskattede varer med stor svigrisiko).

Artikel 64 og fremefter indeholder de nærmere bestemmelser for de forenklede procedurer.

3.2 Retsgrundlag

Forslaget er baseret på Traktaten og artikel 249 i Rådets forordning nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en

EF-toldkodeks. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt toldkodekskomiteen med kvalificeret flertal afgiver en

udtalelse i overensstemmelse med forslaget. Såfremt komiteens udtalelse ikke er i overensstemmelse med forslaget, eller

ikke foreligger, skal Kommissionen forelægge forslaget for Rådet. Rådet kan vedtage eller forkaste forslaget med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvalificeret flertal. Vedtager eller forkaster Rådet ikke forslaget inden

3 måneder fra forslagets fremlæggelse for Rådet, vedtager Kommissionen forslaget (komitéprocedure III a).

4. Gældende dansk ret

Der er ingen nationale regler for forsendelse. Regler på området er fastsat i EF-toldkodeksen og dens

gennemførelsesbestemmelser.

5. Høring

Både forslaget til ændring af toldkodeksen og forslaget til ændring af gennemførelsesbestemmelserne har været sendt til

høring hos en lang række erhvervsorganisationer (Dansk Skibsmæglerforening, Foreningen af danske

Eksportvognmænd, Danmarks Rederiforening, Fiskerirådet, Dansk Speditørforening, Det Danske Handelskammer,

Dansk Industri, Danske Vognmænd, Erhvervenes Transportudvalg, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer og Dansk Skibshandlerforening). Det fremgår af de modtagne svar fra de mest

berørte parter, nemlig transportorganisationerne, at de finder specielt ændringerne af gennemførelsesbestemmelserne

meget uoverskuelige. Disse organisationer anmodede derfor om et møde med myndighederne, hvor forslaget kunne

gennemgås, og de relevante kommentarer fremføres. Et møde med repræsentanter fra transporterhvervet og

Skatteministeriet fandt sted den 11. december 1997. Det fremgik her, at erhvervet er betænkelige ved dele af forslaget til

ændringer i gennemførelsesbestemmelserne, som man finder for restriktive og administrative besværlige.

6. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Forslagene skønnes at have svigbekæmpende effekt og derved indebære både visse samfundsøkonomiske og

statsfinansielle fordele. Omfanget af omkostninger, der er forbundet med forslagene specielt i form af øgede

administrative byrder er det endnu for tidligt at udtale sig om.

7. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene kræver ikke lovændringer.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Udvalget har fået fremsendt 2 grundnotater den 13. november 1997 om henholdsvis KOM (97) 472 og dokument

XXI/1285/97.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens handlingsplan for reform af forsendelsessystemet, KOM

(97) 188, forud for Rådsmødet (Ecofin) den 12. maj 1997 og Rådsmødet (Indre Marked) den 21. maj 1997. Aktuelt notat

blev fremsendt den 9. maj 1997. På udvalgets møde den

16. maj 1997 blev udleveret et grundnotat af 14. maj 1997 om handlingsplanen.

Europaudvalget blev endvidere orienteret om status for sagen forud for Rådsmødet (Indre marked) den

27. november 1997.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af

ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM (97) 628 endelig udg.

1. Baggrund

Direktivforslaget blev fremsendt til Rådet den 23. januar 1998. Forslaget er udstedt med hjemmel i EF-traktatens art. 57,

stk. 2, art. 66 og art. 100A, og vedtagelse skal ske i overensstemmelse med proceduren i Traktatens art. 189B om fælles

beslutningstagen.

Forslaget bygger på Kommissionens grønbog af 19. juli 1995 om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder i

informationssamfundet (KOM (95) 382).

I grønbogen redegjorde Kommissionen for ophavsretlige problemer og mulige løsningsmodeller, der havde relation til

det digitale område, herunder navnlig de nye digitale netværk og medier. Kommissionen sendte grønbogen til høring

blandt intergovernmentale organisationer, interesseorganisationer m.fl. og fremlagde den 20. november 1996 på

baggrund af de indkomne svar en opfølgningsmeddelelse. Europaudvalget blev orienteret om denne meddelelse ved

notat af 27. februar 1997.

Europa-Parlamentet afgav den 19. oktober 1996 udtalelse om grønbogen og den 23. oktober 1997 om Kommissionens

opfølgningsmeddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I december 1996 afholdtes inden for WIPO (World Intellectual Property Organization) en diplomatisk konference om

disse spørgsmål, og som resultat af konferencen blev der vedtaget to nye traktater:

WIPO Copyright Treaty (WCT) og WIPO Performances and Phonograms Treaty (WPPT).

Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede

rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Forslaget har desuden til

hensigt at implementere de nævnte WIPO-traktater.

2. Direktivforslagets indhold

Hovedelementerne i direktivforslaget er følgende:

Først og fremmest foreslås der en generel harmonisering af de ophavsretlige grundbeføjelser. Det drejer sig om:

art. 2 vedrørende reproduktionsretten. Bestemmelsen gælder for ophavsmænd og beslægtede rettighedshavere.

art. 3 vedrørende offentlig fremførelse af værker, præstationer m.v. Bestemmelsen indebærer navnlig, at der skal

indføres en eneret for tilrådighedsstillelse for almenheden on-demand. Eneretten tilkommer både ophavsmænd og

beslægtede rettighedshavere.

art. 4 vedrørende spredningsretten. Efter denne bestemmelse skal der på værksområdet gælde en eneret til spredning

af eksemplarer af værker ved salg eller på anden måde. Indholdet af spredningsretten er imidlertid begrænset i

bestemmelsens stk. 2, hvorefter eksemplarer, der er solgt eller på anden måde overdraget med ophavsmandens samtykke

inden for EU, frit kan viderespredes. Den frie viderespredningsret gælder ikke for eksemplarer, der første gang er bragt

på markedet uden for EU.

Herudover indeholder art. 5 en udtømmende liste over de undtagelser, som medlemslandene må have i deres

ophavsretslovgivninger. Alle undtagelserne er fakultative, bortset fra den i art. 5, stk. 1, nævnte, hvorefter midlertidige

reproduktioner, der sker som led i en teknisk proces, hvis eneste formål er at skabe mulighed for at bruge et værk, skal

være undtaget fra reproduktionsretten i art.

Endvidere findes der i art. 6 og 7 nogle særlige bestemmelser om retlig beskyttelse mod omgåelse af tekniske

foranstaltninger, hvis formål er at hindre uautoriseret brug af værker m.v., samt beskyttelse mod fjernelse m.v. af

elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.

3. Gældende dansk ret

For så vidt angår de ophavsretlige grundbeføjelser, som er indeholdt i ophavsretslovens § 2, er der i hovedsagen

overensstemmelse mellem direktivforslaget og den gældende lovgivning.

De i art. 5 foreslåede undtagelser svarer i en vis udstrækning til de undtagelser, som findes i kapitel 2 i ophavsretsloven.

På en række punkter afviger Kommissionens forslag imidlertid væsentligt fra den gældende danske lov. Om dette

henvises nærmere til punkt 5.1.

Forslaget i art. 6 vedrørende beskyttelse mod omgåelse af kopispærreanordninger og lignende svarer til en vis grad til

ophavsretslovens § 78. Efter § 78 er det strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at omsætte eller besidde i kommercielt

øjemed midler, hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse af tekniske indretninger, som anvendes til

beskyttelse af edb-programmer. Det samme gælder for andre værker i digitaliseret form.

Forslaget til art. 7 vedrørende beskyttelse mod fjernelse, ændring og lignende af elektroniske oplysninger om

rettighedsforvaltning har ingen parallel i den gældende lovgivning.

4. Høring

Forslaget er for tiden til høring blandt berørte myndigheder, organisationer, institutioner m.fl. Høringsfristen er fastsat til

den 1. april 1998, hvorefter et supplerende høringsnotat vil blive oversendt til Europaudvalget til orientering.

Grønbogen om ophavsret i informationssamfundet har tidligere været udsendt til høring og de fremkomne høringssvar

har i hovedsagen været positive over for de spørgsmål vedrørende den digitale teknologi

i informationssamfundet, som Kommissionen har rejst

i grønbogen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samrådet for Ophavsret

understreger behovet for en stærk ophavsretsbeskyttelse i det digitaliserede

informationssamfund. Samrådet stiller sig generelt positivt over for harmonisering og finder desuden, at frivillig

kollektiv forvaltning af rettigheder i det digitale samfund er nyttigt.

Fra

bibliotekssektorens

side lægger man vægt på, at hensynet til informationsfriheden tilgodeses i det digitale samfund.

Bibliotekerne finder det af afgørende betydning, at de kan hjemtage information, hvor den findes og videregive den til

dem, der måtte have brug for den. Det fremhæves i den forbindelse, at der fortsat bør være mulighed for parallelimport af

eksemplarer af værker, der er bragt på markedet, uanset hvor dette måtte være sket.

Advokatrådet

ytrer betænkelighed ved en for detaljeret harmonisering, der kan være i strid med subsidiaritetsprincippet

og den danske retstradition.

Danmarks Radio

påpeger nødvendigheden af, at radiofonierne i den nye digitale virkelighed sikres mulighed for at

kunne anvende deres egne produktioner i nye distributionsformer.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

5.1.

Vedtages direktivforslaget i sin nuværende form, vil ophavsretsloven skulle ændres på en række punkter.

Forslaget til art. 4, stk. 2, om konsumption af spredningsretten indebærer, at parallelimport af værkseksemplarer alene vil

kunne finde sted for så vidt angår eksemplarer, der første gang er bragt på markedet inden for EU med

rettighedshaverens samtykke. Parallelimport af fx bøger, der første gang er bragt på markedet uden for EU, vil således

ikke være tilladt.

Efter ophavsretslovens § 19 gælder der et almindeligt princip om, at værkseksemplarer frit kan viderespredes, uanset

hvor de første gang måtte være bragt på markedet, hvilket betyder, at parallelimport i almindelighed er tilladt. Kun for så

vidt angår udøvende kunstnere og lyd- og billedproducenter gælder der efter lovens §§ 65-67

- som følge af EF-direktivet om udlejning og udlån

- et forbud mod parallelimport for så vidt angår optagelser, der er foretaget i et EU-land men første gang bragt på

markedet uden for EU.

Den udtømmende opregning af undtagelser i art. 5 indebærer en indsnævring af de tilladte undtagelser.

Undtagelser, der traditionelt har været gældende inden for undervisningsområdet, begrænses således til kun at gælde for

den undervisning, som finder sted i ikke-kommercielt øjemed. Samme begrænsning vil gælde for eksemplarfremstilling

m.v., der sker til fordel for syns- og hørehandicappede.

Endvidere medfører forslaget, at en række andre specielle undtagelser ikke vil kunne opretholdes. Det drejer sig fx om

muligheden for at optage radio- og fjernsynsudsendelser til kortvarig brug for beboere på plejehjem, sygehuse, og i

fængsler

m.v. (§ 15), samt bestemmelserne i §§ 23 og 24 om gengivelse af kunstværker i kritiske og videnskabelige fremstillinger,

i kataloger og lignende.

En yderligere konsekvens af art. 5 vil formentlig være, at det ikke længere vil være tilladt at stille udgivne eksemplarer

af filmværker, musikværker og værker i digital form til rådighed for enkeltpersoner på offentlige biblioteker til

personligt gennemsyn eller studium på stedet.

5.2.

Forslaget skønnes ikke at ville medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreslåede harmonisering må antages at fremme den grænseoverskridende udveksling af varer og tjenesteydelser,

hvori der indgår ophavsretligt beskyttet materiale. Dette vil antagelig skabe vækst i erhvervssektorerne i

informationssamfundet samt have en gavnlig virkning på beskæftigelsen. En harmoniseret beskyttelse vil formentlig

være en ansporing til nye investeringer i en række aktiviteter, der er beskyttet af ophavsrettigheder eller beslægtede

rettigheder.

7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Direktivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget. Grundnotat om direktivforslaget er oversendt til

Europaudvalget den 10. marts 1998.

Kommissionens meddelelse om offentlige indkøb i EU (Kom (98) 143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på grønbogen om offentlige indkøb (Kom(96) 583 af 27. november 1996. Grønbogens

indhold er beskrevet i grundnotat oversendt den 5. februar 1997 til Europaudvalget. Meddelelsen blev vedtaget af

Kommissionen den 11. marts 1998.

Meddelelsen berører følgende emner:

· De eksisterende juridiske rammer for udbudreglerne er komplekse og visse procedurer er for stive. Reglerne må

derfor gøres enklere og mere fleksible, enten gennem smidiggørende fortolkninger af reglerne eller - hvor det er

nødvendigt - ved at foretage egentlige ændringer

i direktiverne. På denne måde vil man bidrage til en ny eller klarere retstilstand, f.eks. omkring

- forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse på liberaliserede sektorer ikke mindst telekommunikationsområdet,

- adgangen til forhandlingsproceduren,

- adgangen til teknisk dialog mellem udbyder og en potentiel tilbudsgiver,

- reglerne for rammeaftaler, og

- direktivernes anvendelse på koncessionskontrakter. Parallelt med disse tiltag er det dog ifølge Kommissionen vigtigt,

at strukturen i udbudsreglerne i videst muligt omfang bevares.

· Kontrollen med overholdelsen af udbudsreglerne skal styrkes. Opgaven med at kontrollere påhviler såvel

medlemsstaterne som Kommissionen og de private virksomheder. Sidstnævnte bør i højere grad end i dag bruge de

retsmidler, der er anvist i udbudsdirektiverne. Kommissionen vil overveje, om der er behov for at styrke Kommissionens

beføjelser til at gennemføre undersøgelser og pålægge bøder, således som Europaparlamentet har foreslået det.

Medlemsstaterne bør oprette uafhængige nationale kontrolinstanser, der kan tjene som kontaktpunkter for hurtig og

uformel behandling af klager; sådanne instanser bør endvidere opbygge indbyrdes netværk; Kommissionen nævner i den

forbindelse det danske initiativ til et pilotprojekt for koordinering og samarbejde mellem medlemsstaternes

tilsynsmyndigheder.

· Udbudsreglerne skal tilpasses den elektroniske udvikling, der vil gøre det muligt at reducere frister og

omkostningerne ved køb af varer og tjenester.

· De statistiske indberetninger, som medlemsstaterne hvert år skal indsamle fra ordregivere og videresende til

Kommissionen, er fra mange sider opfattet som byrdefulde. Kommissionen vil sammen med Kommissionens rådgivende

udvalg for offentlige Aftaler undersøge, hvorledes det kan begrænses til det allermest nødvendige, uden at man herved

afskærer sig fra at foretage den fornødne overvågning af markedet.

· De små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i et udbud bør styrkes, bl. a. gennem

informationskampagner og oplæring af ordregivere og private virksomheder.

· For så vidt angår indkøb af forsvarsmateriel bør der ifølge Kommissionen udarbejdes et sæt fleksible regler, som

bygger på gennemsigtighed og ikke-diskriminering, og som er inspireret af de eksisterende udbudsdirektiver, men mere

fleksible. Et sådant sæt regler skal ifølge Kommissionen gælde også for produkter, der er til militært brug, dog ikke

"yderst sensitivt forsvarsmateriel".

· For så vidt angår inddragelsen af sociale og miljømæssige hensyn ved tildelingen af ordren henviser

Kommissionens nye meddelelse i udgangspunktet til gennemgangen i grønbogen af den eksisterende retstilstand. Der

kan f. eks. stilles miljøkrav, som har direkte forbindelse med produktet. Derimod kan man ikke om et produkt kræve, at

det skal være produceret så tæt på indkøberen som muligt (men et sådant forhold kan naturligvis give sig udslag i

prisen.) Kommissionen vil samtidig tage initiativ til, at der i samarbejde med det rådgivende udvalg sker en nærmere

undersøgelse af, hvornår der konkret kan inddrages miljømæssige hensyn, f. eks. i form af krav om miljømærker og

miljørevisionssystemer, og hvornår der kan tages hensyn til miljøbelastningen

i hele produktionsprocessen.

2. Gældende dansk ret

EUs udbudsdirektiver er indarbejdet i dansk ret ved bekendtgørelser udfærdiget i medfør af lov nr. 600 af 30. juni 1992

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. og ved lov om

Klagenævnet for Udbud, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995.

3. Høring

Grønbogen fra 1996 har været sendt i bred høring hos berørte myndigheder og organisationer. Meddelelsen vil ligeledes

blive sendt i bred høring. Europaudvalget vil blive orienteret om indholdet af høringssvarene, når de foreligger.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eventuelle ændringer af udbudsdirektiverne som opfølgning på grønbogen og Kommissionens meddelelse synes at

kunne gennemføres uden lovændring og ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.

juni 1992

Ændringer i udbudsreglerne vil ikke have statsfinansielle konsekvenser.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Effektive udbudsregler sikrer en hensigtsmæssig allokering af ressourcerne og bidrager til at styrke virksomhedernes

internationale konkurrenceevne, i første omgang gennem de udfordringer, de møder på deres hjemmemarkeder. En

forbedret kontrol med reglernes overholdelse vil give danske virksomheder bedre muligheder for at deltage i

udbudsforretninger i andre medlemslande.

6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Europaudvalget har modtaget faktuelt grundnotat oversendt den 5. februar 1997 om

grønbogen.

Sagen har været forelagt

Europaudvalget i forbindelse med rådsmøderne den 13. marts 1997 og den 21. maj 1997.

Regeringens høringssvar på grønbogen blev sendt til Europaudvalget til orientering den 10. april 1997.

Meddelelsen

har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

Kommerciel kommunikation i Det Indre Marked. Grønbog fra Kommissionen. KOM (96)

192 endelig udg.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har i grønbogen den 8. maj 1996 offentliggjort en fremtidig strategi inden for kommerciel

kommunikation.

Danmark har afgivet høringssvar den 8. november 1996, som blev vedlagt notat af 13. november 1996.

Høringssvaret er fremsendt til Folketingets Europaudvalg i forbindelse med Rådsmødet (Forbruger) den 25. november

1996.

Ved kommerciel kommunikation forstås i grønbogens forstand alle former for reklame, direkte markedsføring,

sponsorering, salgsfremmende foranstaltninger og public relations aktiviteter, der tjener til at markedsføre varer og

tjenesteydelser. Emballering af varer er dog ikke omfattet.

Det er typisk reklamebureauer, marketingfirmaer og lignende, som udformer kommerciel kommunikation for

virksomheder og butikker.

Grønbogen består af 4 dele.

Del 1 beskriver retspraksis ved EU-domstolen. Domstolen har foretaget en afvejning af hensynet til fri udveksling af

varer og tjenesteydelser overfor hensynet til nationale regler, som er udarbejdet for at beskytte forbrugerne mod visse

former for markedsføring.

Forskelle i medlemsstaternes regler øger imidlertid de omkostninger, som virksomhederne skal betale, når de ønsker at

udsende reklamer over grænserne eller lave reklamekampagner til virksomheder i andre lande. Disse omkostninger vil få

stigende betydning i takt med at ny teknologi gør det teknisk nemmere at udbyde grænseoverskridende markedsføring.

Reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser i traktaten, må efter Kommissionens opfattelse betyde, at særlige nationale

retsregler kun kan accepteres, såfremt de er begrundet i specielle almene hensyn. Almene hensyn kan f.eks være

beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere, kulturarv og sprogpolitik.

I del 2 redegøres for årsagerne til, at der er forskel mellem retsreglerne i de enkelte medlemsstater. Årsagerne er

forskellige retstraditioner og forskellig opfattelse af, hvad der er skadelig eller uønsket markedsføring.

Del 3 indeholder en analyse af de regler i de forskellige lande, der begrænser adgangen til kommerciel kommunikation.

Analysen omfatter bl.a. følgende emner: Vildledende reklame, prisreklame, rabatter, telefonisk markedsføring, tilgift,

konkurrencer, fødevarereklame, lægemiddelreklame, tobaksreklame, alkoholreklame samt reklamer til børn og unge.

Analysen konkluderer, at der er stor forskel mellem reglerne i de enkelte lande, samt at begrundelserne for at

indføre/opretholde reglerne varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del 4 indeholder konklusioner og konkrete forslag.

Hovedkonklusionerne i grønbogen er følgende:

1. Grænseoverskridende kommerciel kommunikation inden for Det Indre Marked bliver mere og mere udbredt.

2. Forskellige nationale regler vedrørende kommerciel kommunikation skaber hindringer og problemer for

virksomheder og forbrugere.

3. Stigningen i kommerciel kommunikation på tværs af grænserne vil øge problemerne.

4. Hindringernes betydning vil navnlig stige med fremkomsten af informationssamfundet.

5. Der bør informeres bedre om kommerciel kommunikation såvel nationalt som på EU-plan.

På baggrund af disse konklusioner foreslår Kommissionen at de gældende regler af betydning for kommerciel

kommunikation skal tages op til overvejelse, samt at man skal undgå at lave nye hindringer for kommerciel

kommunikation. Fremtidige foranstaltninger på nationalt plan og EU-plan skal være i overensstemmelse med

målsætningerne for Det Indre Marked og de øvrige EU-målsætninger.

Grønbogen indeholder følgende forslag:

1. Kommissionen foreslår, at man i fremtiden anvender en særlig

metode,

når man skal vurdere om de enkelte landes

regler om kommerciel kommunikation er i overensstemmelse med EU-reglerne. Metoden indebærer, at man skal besvare

følgende spørgsmål:

Hvad er formålet med reglen?

Hvilke virkninger - eventuelt utilsigtede

- vil reglen kunne fremkalde? Hvor effektiv er reglen? Er reglen mere indgribende end nødvendig?

2. Der nedsættes et

udvalg

bestående af repræsentanter for medlemslandene, evt. ledsaget af medlemmer fra

brancheforeningerne. Udvalget skal sikre dialog med og mellem medlemsstaterne samt bistå Kommissionen med at opnå

større gennemsigtighed på området. Udvalget skal have en repræsentant fra Kommissionen som formand.

3. Der skal oprettes et

centralt kontaktpunkt

i Kommissionen, der skal besvare forespørgsler vedrørende kommerciel kommunikation. Kontaktpunktet skal indsamle

og formidle information om kommerciel kommunikation.

Kommissionen har ved pressemeddelelse af 4. marts 1998 og meddelelse af samme dato, KOM 1998)121, end. udg.

tilkendegivet at ville præsentere det videre forløb, der påtænkes at indeholde følgende aktioner:

1. En gennemsigtig metode med henblik på at vurdere foreneligheden af national ret, og principperne for Det Indre

Marked om kommerciel kommunikation, herunder proportionalitet mellem mål og midler.

2. Nedsættelse af en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra medlemslandene i Kommissionsregi med henblik på

effektivt administrativt samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen og interesserede tredjeparter.

3. Etableringen af en kontaktenhed i Kommisssionsregi (DG XV) med henblik på information af interesserede

tredjeparter og etablering af hjemmeside.

4. Kommissionens oprettelse af en database, indeholdende information om nationale og fællesskabsretlige regler samt

branchekodeks.

5. Man vil fra Kommissionens side bestræbe sig på at øge hastigheden vedrørende behandling af klager.

6. Etablering af et akademisk ekspertnetværk med henblik på at assistere den under pkt. 2 anførte ekspertgruppe og

Kommissionen.

7. Kommissionen vil bestræbe sig på at fremme henstillingens principper ved internationale forhandlinger.

8. Kommissionen vil tage hensyn til de gældende regler på området vedrørende kommerciel kommunikation ved

undersøgelse af udvikling af grænseoverskridende tjenester i informationssamfundet. På områder forbundet med

usikkerhed vil Kommissionen foreslå præcisering i relation til elektronisk handel og beslægtede tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Kommissionen vil holde Parlamentet informeret vedrørende arbejdet.

2. Gældende dansk ret

Grønbogens emne er meget bredt, og der findes i Danmark mange forskellige regler, som regulerer kommerciel

kommunikation.

De mest centrale regler findes i markedsføringsloven. Derudover findes der regler i sundhedslovgivningen,

ernæringslovgivningen, dørsalgsloven samt forskellige former for kodeks og lignende.

3. Høring

Forslaget er sendt i høring til følgende organisationer:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør Societetet, Danmarks Rederiforening, Dansk Annoncørforening, Dansk

Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Markedsføringsforbund, Danske Dagblades Forening, Danske

Reklamebureauers Brancheforening, Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985, De Samvirkende

Købmandsforeninger i Danmark, Det Danske Advokatsamfund, Det Danske Handelskammer, FDB, Finansrådet,

Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet.

Grønbogen har endvidere været behandlet på møde i EF-Specialudvalget for forbrugerbeskyttelse, hvor organisationerne

er repræsenteret.

Assurandør-Societetet

mener, at finansielle område som følge af den omfattende EU-regulering ikke kan sammenlignes

med Det Indre Marked for varer og andre tjenesteydelser. Problemerne bør derfor behandles i særskilt regi. Det

anbefales, at man ser tiden an, bl.a. for så vidt angår reglerne om almene hensyn i forhold til kommerciel

kommunikation. Societetet understreger, at der i forsikringsaftaleloven findes regler, der beskytter forbrugerne også i

forbindelse med kommerciel kommunikation. Der bør derfor bygges videre på eksisterende regler.

Danske Reklamebureauers Brancheforening

ser positivt på, at Kommissionen nu tager skridt til at bekæmpe såvel

aktuelle som potentielle handelshindringer for at forbedre mulighederne for udbredelsen af kommerciel

kommunikationstjeneste på tværs af landegrænserne indenfor EU. Foreningen er enig med Kommissionen i, at de

handelshindrende virkninger ikke skal søges fjernet ved en yderligere regulering, fordi en sådan uundgåeligt vil indebære

andre uhensigtsmæssige virkninger.

Foreningen støtter alle forslag i grønbogen. Foreningen anbefaler, at det foreslåede udvalg også kommer til at omfatte

repræsentanter for medlemsstaternes reklamebureauer.

Sikring af frihed for Kommerciel Kommunikation bør ske ved prøvesager ved EU-domstolen og ikke ved

regeludstedelse. Foreningen bemærker, at dansk ret ikke er skildret helt korrekt i Grønbogen.

Forbrugerrådet

finder, at det kan være nødvendigt med EU-regler. Rådet tager dog kraftigt afstand fra indholdet af

grønbogen, som ikke tager højde for synspunkter fra modtagerne af kommerciel kommunikation. Grønbogen fokuserer

alene på hvilke barrierer, der findes i dag, og omtaler end ikke eventuelle problemer med at fastholde eller udvikle

forbrugerbeskyttelse ved grænseoverskridende handel.

Grønbogens undersøgelsesresultater betegnes som uvidenskabelige og selvmodsigende. Forbrugerrådet finder, at

forbrugerbeskyttelsen bør højnes ved benyttelse af Traktatens artikel 129a, bl.a. gennem fremsættelse af direktivforslag.

Afsenderlandets regler finder ikke anvendelse på kommerciel kommunikation i det omfang, som Kommissionen giver

udtryk for. Rådet advarer mod øget grænseoverskridende markedsføring uden tilsvarende regler til at fastholde

forbrugerbeskyttelsen på et højt niveau.

Forbrugerrådet tilslutter sig øget udveksling af information samt nedsættelse af et udvalg. Rådets synspunkt forudsætter

dog, at udvalget skal have en ligelig sammensætning, således at også repræsentanter fra forbrugerorganisationerne

deltager i udvalget.

Realkreditrådet

finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen vil igangsætte et mere systematisk arbejde for at opstille

retningslinier for kommerciel kommunikation i Det Indre Marked og følge udfærdigelsen af nye regler i

medlemslandene. Rådet finder det naturligt med en tæt koordination mellem Kommissionens nye initiativer på dette felt

og de foreslåede drøftelser vedrørende Grønbogen om finansielle tjenesteydelser samt Kommissionens fortsatte arbejde

med afgrænsning af begrebet almene hensyn på området for kreditinstitutter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansrådet

kan støtte det overordnede formål med grønbogen. Finansrådet er således enig i de 5 hovedkonklusioner,

som er resultatet af Kommissionens undersøgelser. Finansrådet kan endvidere støtte, at der fastlægges en metodologi

samt at der sker en bedre koordination af fremtidige initiativer. Finansrådet kan også støtte tanken om nedsættelse af et

udvalg.

Dansk Handel & Service

finder, at der behov for, at Kommissionen klart tilkendegiver, at den ikke lægger op til en

europæisk harmonisering af, hvilke former for kommercielle kommunikationer, der kan tillades i EU. Såfremt

Kommissionens udspil skal ses som en forløber for indførelse af en europæisk markedsføringslov, afviser Dansk Handel

& Service tanken.

I øvrigt støtter Dansk Handel & Service det generelle synspunkt om at være tilbageholdende med at regulere områder,

der er i hastig udvikling. Foreningen støtter forslaget om proportionalitetstest og ønsker indført en task force, der her til

formål at hjælpe virksomheder, der støder på konkrete hindringer. Foreningen ønsker samtidig indført en "fast track

procedure". Foreningen støtter en notifikationsprocedure. Et udvalg bør alene beskæftige sig med tekniske spørgsmål, og

udvalget skal ikke blot bestå af nationale embedsmænd. Udvalgets repræsentation bør også omfatte markedsdeltagerne.

Endelig bør det overvejes, om et eventuelt kontaktpunkt som det foreslåede bedre kan varetages af en privat organisation

end af Kommissionen.

Advokatrådet

afstår på nuværende tidspunkt fra at kommentere grønbogen i detaljer. Advokatrådet forudser imidlertid, at

konkret udformede retsregler på området i høj grad vil berøre Rådets interesseområder, hvorfor Rådet imødeser

fremtidige konkrete initiativer til fornyet høring.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Selve grønbogen vil ikke få konsekvenser for lovgivningen.

5. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grønbogen har tidligere været forelagt Europaudvalget den 22. november 1996.

Kommissionens meddelelse vedrørende År 2000 problemet KOM(1998)102

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 25.

februar 1998 vedtaget en meddelelse om År 2000 problemet. Meddelelsen gør status over

det hidtidige arbejde, Kommissionen har iværksat på området samt redegør for evt. fremtidige initiativer.

Meddelelsen blev præsenteret på Rådsmøde (Telekommunikation) den 26. februar 1998. På dette møde var der enighed

om at sagen er vigtig og påtrængende.

Indholdet af meddelelsen er i høj grad overensstemmende med de aktiviteter, der gennemføres i Danmark med

udgangspunkt i Regeringens År 2000 Plan.

Forskningsministeriet, der er ansvarlig for koordinering af År 2000 Planen, deltager i møder med Kommissionen om

problemstillingen, og vil fortsat bidrage med danske erfaringer samt gøre brug af de erfaringer, der udveksles indenfor

det europæiske samarbejde.

2. Dansk høring

Meddelelsen vil blive sendt i bred høring.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen som sådan forventes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

4. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet (Telekommunikation) den 26. februar 1998

ved notat oversendt den 13. februar 1998.

10.

Elektronisk handel - Udveksling af synspunkter til memorandum fra den franske delegation

1. Baggrund og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den franske delegation har fremlagt et memorandum om elektronisk handel, med det formål at fremme etableringen af

fælles Europæiske holdninger og initiativer til fremmelse af elektronisk handel i Europa. Udspillet ligger på linie med

kommissionens seneste udspil på området (KOM (98)50 Globalisering og informationssamfundets politiske

udfordringer)

I memorandummet fremføres tre aktiviteter:

- Definition af et set generelle principper til fremmelse af elektronisk handel. Disse er; at udviklingen af elektronisk

handel skal ske baseret på det private initiativ; at det er medlemsstaternes og EU's pligt at tilpasse lovgivningen til

mulighederne elektronisk handel byder; at adgangen til en veludviklet infrastruktur er afgørende for udviklingen af

elektronisk handel.

- Udpegning af en række generelle indsatsområder for informationssamfundet såvel som indsatsområder specifikt for

elektronisk handel. Herfra kan bl.a. nævnes: Elektronisk aftaleindgåelse, herunder digitale signaturer, betaling og

forbrugerrettigheder. Skatter og told. Privatliv, sikkerhed og personlige data, samt fremmelse af produktionen af digitalt

indhold.

- Som tredje, og nok væsentligste, aktivitet fremføres det, at der meget hurtigt skal arbejdes på etableringen af en klar

og harmoniseret europæisk holdning og udspil til de kommende internationale forhandlinger vedr. elektronisk handel.

Her tænkes på WTO ministerkonferencen i maj og specielt på OECD-konferencen "A Borderless World: Realising the

potential of electronic commerce" i Ottawa til oktober.

Memorandummet forpligtiger ikke direkte nogen i henhold til de fremførte aktiviteter og der opstilles ingen konkrete

tidsplaner. Udspillet må således ses som et forsøg på at understøtte, uddybe og påvirke kommissionens udspil KOM (98)

50, og fremskynde processen.

2. Dansk høring

Memorandummet giver ikke

anledning til at iværksætte høring på nuværende tidspunkt.

3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Memorandummet har hverken

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Løbenr. 232)