Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1296
Offentligt
1464672_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1296)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
10. august 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Fødevareministeriets grundnotat vedrørende
Kommissionens forslag til Rådets direktiv om handelen med forstligt formeringsmateriale, KOM (1999) 188.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0002.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afdeling, 1 kontor
J.nr.: 1997-4115-21
Den 10. august 1999
LFM 0278
Folketingets
Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0003.png
GRUNDNOTAT
om
Kommissionens forslag til Rådets direktiv om
handelen med
forstligt formeringsmateriale
KOM(1999) 188
Resumé
Baggrunden for forslaget er en ajourføring af den gældende lovgivning og en sikring af størst mulig overensstemmelse med
OECD-ordningen for det forstlige formeringsmateriale, som bringes i international handel.
Forslaget omfatter regulering af produktion med henblik på markedsføring samt markedsføringen af forstligt
formeringsmateriale i Fællesskabet. Forslaget muliggør en hensyntagen til andre anvendelser af formeringsmaterialet end
egentligt vedproducerende skovbrug.
Endvidere stilles der forslag om, at der foretages en miljørisikovurdering af forstligt formeringsmateriale, som består af
genetisk modificerede organismer. Der skal ved en fremtidig forordning baseret på det relevante retsgrundlag indføres
procedurer, som sikrer, at miljørisikovurderingen og andre relevante elementer svarer til dem, der er fastsat i Rådets direktiv
90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning af genetiske modificerede orga nismer. Indtil en sådan forordning træder i
kraft, vil bestemmelserne i direktiv 90/220/EØF finde anvendelse.
Forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 188 af 27. maj 1999 fremsendt forslag til Rådets direktiv om handelen med
forstligt formeringsmateriale, til afløsning af direktiverne 66/404/EØF om handel med forstligt
formeringsmateriale samt 71/161/EØF om normerne for den ydre beskaffenhed af forstligt formeringsmateriale,
som forhandles indenfor Fællesskabet. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. maj 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Komissionen anfører, at forslaget ikke har konsekvenser for nærhedsprincippet, da det bygger på TEF artikel 37 og
således hører under Fællesskabets enekompetence, og at der endvidere er tale om ændring af to direktiver, som
indeholder harmoniserende foranstaltninger.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fjerne eksisterende eller potentielle hindringer for den frie varebevægelse for forstligt
formeringsmateriale i overensstemmelse med intentionerne for det indre marked samt sikre størst mulig overensstemmelse
med OECD-ordningen for forstligt formeringsmateriale, som bringes i international handel.
Desuden tydeliggøres og ajourføres forskellige bestemmelser under hensyn til den skovbrugsmæssige, videnskabelige og
tekniske udvikling. Der fastlægges også et retsgrundlag for at tage hensyn til udviklingen inden for gensplejset forstligt
formeringsmateriale.
Endvidere tages der hensyn til, at Sveriges og Finlands overgangsperiode på fem år udløber ved årsskiftet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0004.png
Forslaget omfatter regulering af produktion med henblik på markedsføring samt markedsføring af forstligt
formeringsmateriale i Fællesskabet. Medlemsstaterne kan nationalt anvende tilsvarende regler som beskrevet i direktivet for
andre plantearter end de væsentligste for skovbruget i EU.
Mængden af træarter, der foreslås omfattet af lovgivningen, udvides som følge af ajourføringen. Medlemsstater kan undtage
planter og plantedele fra kontrolbestemmelserne, hvis det er godtgjort, at de ikke er til anvendelse i skovbruget. Dette gælder
dog kun, hvis de er omfattet af en anden EU- eller national lovgivning, som foreskriver mærkning eller
leverandørdokumentation med oplysninger, som er passende for den påtænkte anv endelse, eller hvis plantematerialet er
mærket med teksten "Ikke til skovbrugsformål".
Formeringsmateriale, som opfylder direktivets bestemmelser, må ikke underlægges andre omsætningsrestriktioner, hvad angår
materialets egenskaber, den gennemførte kontrol samt mærkningen og forseglingen af materialet. Medlemsstaterne har
mulighed for at forbyde brug af formeringsmateriale, der er godkendt ifølge direktivet, under forudsætning af, at det kan
godtgøres, at anvendelsen af materialet vil have en skadelig effekt på skovbruget eller de genetiske ressourcer det pågældende
sted/land.
Der stilles krav til at sikre, at alt forstligt formeringsmateriale af de omfattede arter, som bringes i omsætning, skal have
oprindelse i grundmateriale, som er godkendt og tilhører en godkendelseskategori. Forslaget indeholder beskrivelse af fire
godkendelseskategorier mod tidligere to: Lokalitetsbestemt formeringsmateriale, udvalgt formeringsmateriale, kvalificeret
formeringsmateriale og afprøvet formeringsmateriale. Forslaget fastlægger de udvælgelseskr iterier, der skal lægges til grund
for godkendelse af grundmateriale, og muliggør en hensyntagen til andre anvendelser af formeringsmaterialet end egentligt
vedproducerende skovbrug.
Medlemsstater kan opnå tilladelse til at begrænse godkendelsen af grundmateriale i sit eget land til andre kategorier end
"lokalitetsbestemt".
Forslaget indeholder krav om artsrenhed til frøpartier. Partier af plantedele skal være af en antagelig handelskvalitet. For
poppelarters vedkommende stilles der mere specifikke krav til plantematerialets kvalitet og klassifikation. Partier af planter til
udplantning skal også være af en antagelig handelskvalitet.
Medlemsstaterne skal føre et register med oplysninger om de godkendte enheder. På grundlag af medlemsstaternes
sammenskrevne lister kan Kommissionen offentliggøre et fælles katalog. Medlemsstaterne skal ligeledes udstede EU-
standardiserede oprindelsesbeviser med en entydig reference til kåringsregisteret for de partier af formeringsmateriale, der
indsamles.
Det skal, i det mindste ved stikprøvemæssig officiel kontrol og prøvetagning, sikres, at partier holdes adskilt, er entydigt
identificeret og opfylder kvalitetskravene gennem alle produktionsstadier og under al omsætning. Det pålægges
medlemsstaternes myndigheder at bistå hinanden med oplysninger til sikring af, at direktivet fungerer korrekt, især ved
handel mellem medlemsstater. Partier under omsætning skal være fulgt af en e tiket eller et leverandørdokument, som oplyser
om partiets identitet og kvalitet.
Forslaget indeholder mulighed for medlemsstaterne for at pålægge yderligere eller strengere krav for godkendelse af
grundmateriale og produktion af formeringsmateriale på deres eget område.
Gennemførelsesbestemmelser til direktivet foreslås vedtaget efter forvaltningskomitéprocedure.
Gensplejsede organismer
I direktivet foreslås etableret et retsgrundlag til at fastsætte betingelser for optagelse af genetisk modificeret forstligt
formeringsmateriale. For genetisk modificeret forstligt formeringsmateriale er der en sammenhæng til direktiv 90/220/EØF
om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Kommissionens hensigt med forslaget er i overensstemmelse med dens generelle politik at etablere en enkelt integreret
sikkerhedsvurdering af nye bioteknologiske produkter ("one door, one key-princippet"), hvorefter en anmelder kun skal
henvende sig til en myndighed. Direktiv 90/220/EØF indeholder en bestemmelse om, at der i vertikal produktlovgivning
kan fastsættes de nødvendige bestemmelser om miljørisikovurdering, som svarer til reglerne for miljørisiko vurdering i
udsætningsdirektivet.
Forslaget omfatter derfor et procedureforslag, hvorefter alle de nødvendige markedsføringstilladelser til genetisk modificeret
forstligt formeringsmateriale kan opnås med hjemmel i direktivet. Dette omfatter markedsføringstilladelsen, der efter
gældende bestemmelser skal udføres efter artikel 11-18 i direktiv 90/220/EØF, og som indeholder en miljørisikovurdering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0005.png
Der skal ved en fremtidig forordning indføres procedurer, der sikrer, at miljørisikovurderingen og andre relevante elementer
svarer til dem, der er fastsat i udsætningsdirektivet. Ved udarbejdelsen af det kommende forslag har Kommissionen
tilkendegivet, at den vil tage fuldt hensyn til eventuelle ændringer i udsætningsdirektivet og basere forslaget på det relevante
grundlag i Traktaten.
Indtil denne forordning vedtages, foretages markedsføringsgodkendelsen efter proceduren og kriterierne i
udsætningsdirektivet. I tilfælde, hvor beslutning vedrørende miljøgodkendelsen skal behandles i Kommissionen, sker
behandlingen i Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale.
Ændringsforslaget fastsætter krav om fuld mærkning af gensplejset forstligt formeringsmateriale på etiketter eller dokumenter
af enhver art, såvel officielle som ikke-officielle, der er fastgjort til eller ledsager det forstlige formeringsmateriale. Endvidere
skal der mærkes i de nationale officielle lister over godkendt materiale.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 985 af 22. november 1996 om skovfrø og -planter, der er udstedt i medfør af
lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter med senere ændringer.
Konsekvenser
Forslaget har ingen direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil blive
ekstra udgifter til ændring af Plantedirektoratets administrative systemer, herunder edb-systemet, hvis den foreslåede
kontrolordning og certifikat- standardisering gennemføres.
For nærværende godkendes genetisk modificerede forstligt formeringsmateriale efter udsætningsdirektivet 90/220/EØF, der
er baseret på TEF artikel 95 (tidligere artikel 100A). Ved forslaget flyttes godkendelsen over i det kommende direktiv om
forstligt formeringsmateriale, der er baseret på TEF artikel 37 (tidligere artikel 43). Ifølge forslaget vil reglerne for
miljørisikovurdering blive fastlagt i en særlig forordning baseret p&ari ng; det relevante retsgrundlag i Traktaten.
Forslaget vil i første omgang betyde, at der foretages en miljørisikovurdering og andre relevante elementer svarende til den,
der foretages efter udsætningsdirektivet 90/220/EØF. Forslaget forpligter endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag
til en rådsforordning, der sikrer, at miljørisikovurderingen og andre relevante elementer svarer til den, der er fastsat i
udsætningsdirektivet 90/220/EØF. I begrundelsen for forslaget h ar Kommissionen tilkendegivet, at den ved udarbejdelsen
af det kommende forslag vil tage fuldt hensyn til eventuelle ændringer i direktiv 90/220/EØF og basere forslaget på det
relevante grundlag i Traktaten. Kommissionen har tidligere i forbindelse med vedtagelse af den såkaldte "Frøpakke"
tilkendegivet, at det relevante retsgrundlag ville være TEF artikel 95.
Hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form, kan det ikke udelukkes, at mulighederne begrænses for
kontrolmyndigheden for at opretholde en central registrering og overvågning af omsætningen i landet af alle kontrolpligtige
partier af forstligt formeringsmateriale.
Med den foreslåede udvidelse af listen over omfattede træarter ændres betingelserne for kontrollen og certificeringen af en
række træarter af betydning for dansk skovbrug og landskab. Fra at man frivilligt kan tilslutte sig listen, gøres bestemmelserne
nu obligatoriske. Hermed indskrænkes råderummet for omsætningen af forskellige anvendte frøkilder i Danmark, og det vil
kun være tilladt at indsamle formeringsmateriale, de r er godkendt som grundmateriale til omsætning.
Forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er hørt om forslaget.
Der er indkommet høringssvar fra
Forbrugerrådet,
der har bemærkninger til mærkningsreglerne. Forbrugerrådet anbefaler
således, at det sikres, at produkter, der nedstammer fra genmodificeret forstligt formeringsmateriale mærkes. Forbrugerrådet
finder videre, at direktivet ikke forholder sig til den gældende OECD-ordning på området. Endelig finder Forbrugerrådet, at
reglerne om genetisk modificeret forstligt for meringsmateriale også bør omfatte udførsel eller genudførsel til tredjelande.
Landbrugsraadet
og
Den danske Dyrlægeforening
har meddelt, at man ikke har bemærkninger til forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0006.png
Endvidere har
Dansk Skovforening
kommenteret forslaget. Foreningen er fremkommet med bemærkninger vedrørende
kontrolmulighederne i forbindelse med handel med forstligt formeringsmateriale og adgangen for landene til på egne
områder at fastsætte strengere regler, som man finder uheldig. Foreningen finder, at direktivforslaget tillige burde indeholde
retningslinier for kontrolprocedurer for håndhævelsen af kvalitetskriterierne. Videre finder foreningen, at der er manglende
overensstemmelse i mærkningskravet mellem mærkningen "ikke til skovbrugsformål" af partier, der henholdsvis importeres
fra og eksporteres til tredjelande. Endelig har foreningen en del bemærkninger til forståelsen af konkrete bestemmelser i
direktivforslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464672_0007.png