Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1312
Offentligt
1464670_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1312)
forskningsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
FKU, Alm. del - bilag 350 (Løbenr. 23354)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
17. august 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Forskningsministeriets notat om status over resultaterne
på hhv. informationsteknologiområdet og telekommunikationsområdet under det tyske EU-formandskab i 1. halvår af 1999
samt oversigt over kommende initiativer under det finske EU-formandskab i 2. halvår af 1999.
Status over resultaterne på hhv.
informationsteknologiområdet og
telekommunikationsområdet under det tyske EU-
formand-skab i 1. halvår af 1999 samt oversigt
over kommende initiativer under det finske EU-
formandskab i 2. halvår af 1999
Forskningsministeriet13.
august 1999Kontoret for
IT og
TelereguleringJ.nr.
1251FSKT 0064
A. Resultater under det tyske EU-formandskab i 1. halvår af 1999
1. Forslag til direktiv om elektroniske signaturer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0002.png
Forslag til direktiv om en fælles europæisk ramme for elektroniske signaturer -
KOM (98) 297
Forslaget er baseret på Traktatens artikel 47, artikel 55 og artikel 95, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal
efter samarbejdsproceduren med Europa-Parlamentet.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 blev der opnået politisk enighed om forslaget. Den 28. juni 1999
fastlagde Rådet formelt fælles holdning. Forslaget er nu oversendt til Europa-Parlamentet med henblik på, at Parlamentet kan
afgive sin udtalelse nr. 2. Endelig vedtagelse af direktivet forventes først i begyndelsen af år 2000.
Direktivforslaget sigter mod at etablere en fælles europæisk ramme for, at man kan foretage juridisk bindende dispositioner
via åbne net (som for eksempel Internet), uden at afsender og modtager først skal aftale, hvordan man gør. Brug af
elektronisk kommunikation til bindende juridiske dispositioner forudsætter, at der kan kommunikeres med sikkerhed for
afsenders identitet, og for at indholdet ikke er blevet ændret.
En fælles europæisk regulering af elektroniske signaturer vil betyde et væsentligt fremskridt for elektronisk handel og
kommunikation.
Direktivforslagets anvendelsesområde er elektroniske signaturer. Der lægges således vægt på, at direktivet ikke alene skal
omfatte digitale signaturer.
Hovedformålet med direktivforslaget om elektroniske signaturer er at lette anvendelsen af elektroniske signaturer samt at
medvirke til deres juridiske anerkendelse. Forslaget skal tilvejebringe en ramme for elektroniske signaturer og de tilknyttede
certificeringstjenester m.v., så man sikrer, at Det Indre Marked også kan fungere, f.s.v.a. dispositioner på f.eks. Internettet.
Dette opnås ved, at forslaget sikrer, at der på markedet er certifikater og cer tificeringstjenesteudbydere, der lever op til visse
minimumskrav med et forbrugerbeskyttende sigte.
2. IDA II
Forslag til beslutning om en række retningslinier, herunder fastlæggelse af
projekter af fælles interesse, for transeuropæiske net til elektronisk
dataudveksling mellem administrationerne (IDA) og Forslag til beslutning om en
række aktioner og foranstaltninger med henblik på at sikre interoperabilitet
mellem og adgang til transeuropæiske net til elektronisk dataudveksling mellem
administrationerne (IDA) - KOM (97) 6 61
På Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og Rådet
fastlagde formelt fælles holdning den 21. december 1998. Europa-Parlamentet vedtog den 12. april 1999 sin 2. udtalelse om
forslaget indeholdende to ændringer. Efter at det kunne konstateres, at Rådet kunne tilslutte sig begge Parlamentets
ændringer, vedtog Rådet den 21. juni 1999 endeligt de to beslutninger om IDA II.
IDA programmet er et teknologiprogram, der har til formål at fremme udbygningen af edb-systemer til udveksling af
elektroniske data mellem de europæiske administrationer, de europæiske institutioner og Kommissionen. IDA II er en
opfølgning på det første IDA-program.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0003.png
Programmets sigte er at fremme anvendelsen af effektive, billige og ikke mindst løsninger, der kan fungere sammen. Det er
også et væsentligt mål at undgå, at medlemslandene og de europæiske institutioner uafhængigt af hinanden installerer en
mangfoldighed af forskellige edb-værktøjer og -produkter, som ikke kan kommunikere med hinanden.
Under det første IDA program (1995-1998) er der bl.a. etableret sektor-projekter indenfor områderne: told og afgifter,
fiskeri, landbrug, social sikring, offentlige aftaler, statistik, handelspolitik, konkurrencepolitik og kultur.
3. Konvergensgrønbogen
Kommissionens Grønbog om konvergens i forbindelse med telekommunikation, medier
og informationsteknologi og følgerne for lovgivningen: Mod en strategi for
informationssamfundet - KOM(97) 623
De tre sektorer - tele, IT og radio/TV - reguleres i dag meget forskelligt,
selvom tjenesterne indholdsmæssigt kan være identiske, og selv om de teknologisk
kan fremføres på samme måde. I fremtiden vil det derfor blive mere og mere
vanskeligt at opretholde en differentieret regulering. Med henblik på at
igangsætte en debat om en fremtidig regulering, som tager højde for
konvergensen, udsendte Kommissionen i december 1997 en grønbog om konvergens.
Grønbogen blev første gang drøftet på Rådsmødet (telekommunikation) den 26. februar 1998 og er siden sideløbende blevet
drøftet af EU's teleministre og EU's AV-ministre. Kommissionen godkendte den 9. marts 1999 en meddelelse om den sidste
runde af høringer om konvergensen. Meddelelsen var afslutningen på en længere offentlig konsultation om Grønbogen om
konvergens.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 vedtog Rådet et sæt konklusioner, hvori Rådet noterer sig resultaterne
af Kommissionens høringer. Rådet fastslår i konklusionerne, at regulering er et nødvendigt middel til at sikre almen adgang til
tjenester (forsyningspligt), pluralisme, kulturel mangfoldighed og beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed.
Rådet erkender, at selvom sektorspec ifik regulering er nødvendig, bør denne regulering tilpasses, og - hvor det er muligt -
begrænses i takt med markedsudviklingen og den øgede konkurrence. Rådet vurderer endvidere, at der synes at være behov
for at adskille indholdsregulering fra infrastrukturregulering. Den fremtidige regulering af infrastruktur bør baseres på en
ensartet og horisontal regulering. Indholdsregulering bør derimod være knyttet til indholdets specifikke karakteris tika og de
politiske målsætninger, som er forbundet med disse tjenester - indholdsreguleringen bør således være vertikal og bør, hvor
det er nødvendigt, baseres på de eksisterende regulatoriske rammer.
Konvergensdiskussionen er formentlig reelt afsluttet som en selvstændig diskussion i EU-regi. Konklusioner fra
høringsprocessen, herunder ønsket om en generel horisontal regulering i forhold til adgang til infrastruktur (dvs. ens regler
for tele, IT og AV mv.) og begrænsning af den sektorspecifikke regulering til et minimum, vil indgå i en planlagt meddelelse
om revision af EU's telekommunikationsregulering (se nedenfor i pkt. B 1) samt ved gennemgangen af den relevante EU-
regulering af radio-tv området.
4. Situationen på telekommunikationsmarkedet i Den europæiske Union
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0004.png
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 havde Rådet en bred debat om situationen på
telekommunikationsmarkedet i EU. Debatten fokuserede på de enkelte medlemsstaters vurdering af udviklingen på markedet
samt på, om der er særlige hindringer for udviklingen af det indre marked, og i bekræftende fald, hvordan disse kan fjernes.
Fra dansk side blev der stillet spørgsmålstegn ved, om det europæiske telemarked reelt er åbent, og om EU-regelsættet er
godt nok. Danmark pegede især på, at der er behov for en effektiv benchmarking, når Kommissionen foretager undersøgelse
af, om konkurrencen er slået igennem i de enkelte medlemsstater. Det blev fra dansk side fremhævet, at vi i den danske
teleregulering på flere omr&ar ing;der er gået længere, end EU-regelsættet foreskriver. Adgangen til det "rå kobber" i
abonnentledningsnettet og reglerne for service-provision blev fremhævet som eksempler. Desuden opfordrede Danmark
Kommissionen til at være kritisk ved godkendelsen af fusioner på EU's telemarked, så konkurrencesituationen ikke trues og
svækkes af, at selskaberne indgår i store, internationale alliancer.
5. År 2000 (computer)-problemet
Sagen vedrører de computerproblemer, som frygtes at kunne opstå ved årtusindskiftet. Megen elektronisk databehandling
bruger kun to cifre til at angive årstallet, og derfor vil mange computere læse år 2000 som år 1900. Det kan føre til mange fejl
i beregninger og behandlinger af data.
Punktet har været et fast punkt på Rådsmøderne (telekommunikation) siden foråret 1997. Sagen har endvidere været drøftet
på Rådsmøderne for indre marked, transport og energi.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 vedtog Rådet en resolution, hvori det konstateres, at alle involverede
parter tager ansvar for deres del af løsningen af problemet. Det konstateres, at regeringerne skal informere om problemerne
og i øvrigt sikre, at den offentlige sektors systemer kommer på plads. Desuden noteres det, at der er behov for en høj grad af
åbenhed om situationen med vital infrastruktur. Det erkendes også, at der på trods af alle anstrengelser vil opstå problemer,
og at disse vil kræve en ekstra indsats. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne informerer åbent om problemerne både til
offentligheden generelt, til forbrugerne og til andre lande. Det er nødvendigt, at medlemsstaterne opbygger et beredskab, som
kan forebygge og håndtere eventuelle kritiske situationer. Endvidere opfordres virksomheder og koncerner til at have en
åben informationspo litik om produkter og tjenester.
Sagen blev endvidere drøftet på Det Europæiske Råds møde i Køln den 3. og 4. juni 1999. På baggrund af beslutninger på
dette møde har Kommissionen inviteret medlemslandene til at deltage i en År 2000 Koordineringsgruppe, hvor de nationale
År 2000 koordinatorer mødes.
Forskningsministeriet deltager i møderne og bidrager aktivt i arbejdet. Samtidig må det erkendes, at EU's initiativer er
kommet meget sent i gang.
6. Informationssamfundet
Globaliseringen og Informationssamfundet: Behovet for styrkelse af international
koordination
Globaliseringsdiskussionen er et initiativ, som Kommissionen (kommissær Bangemann) startede med henblik på at skabe en
global konsensus for, hvorledes elektronisk kommunikation og elektronisk handel skal reguleres. I dagene 7.-9. oktober 1998
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0005.png
blev der i et samarbejde mellem OECD og det internationale erhvervsliv afholdt en konference i Ottawa under titlen "A
Borderless World: Realising the Potential of Global Electronic Commerce".
Kommissionens initiativ vedrørende globalisering er imidlertid tildels blevet overhalet af udviklingen på området, og
Kommissionen har derfor ændret strategi og har etableret en dialog med internetindustrien på globalt plan i form af Global
Business Dialogue (GBD). Målet er at få industriens bud på, hvorledes de globale udfordringer i forbindelse med
informationssamfundet bør håndteres.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 orienterede Kommissionen om den seneste udvikling i arbejdet i
GBD. (GBD er et forum bestående af større virksomheder. GBD har en global sammensætning og drøfter udvalgte emner
vedrørende elektronisk handel, herunder databeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, ansvarsregler, skatte- og afgiftsspørgsmål,
jurisdiktion, forvaltning af domænenavne på Internet, indholdsre gulering, copyright og sikkerhed i kommunikation. Centralt
i disse diskussioner er spørgsmålet om, hvad erhvervslivet selv kan gøre for at afhjælpe problemer inden for f.eks. sikring af
privatliv på nettet, samt hvordan man fra erhvervslivets side mener, at regeringerne bør forholde sig til udviklingen omkring
Internet.) Kommissionen vil på Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 på ny orientere om sagen.
7. Internet forvaltning og domæne navne
Som følge af den globale udvikling af Internet har det vist sig nødvendigt at ændre forvaltningen af Internetnavne og
-adresser. Indtil efteråret 1998 har forvaltningen været administreret af IANA, en organisation under den amerikanske
regering. Der er nu dannet en ny privat non-profit organisation med en international og regeringsuafhængig udformning.
Denne organisation, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), er etableret i USA og ledes af en
internationalt sammensat bestyrelse, som afspejler de forskellige interesser på området. Regeringsrepræsentanter kan ifølge
statutten for ICANN ikke være medlemmer af bestyrelsen.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 informerede Kommissionen om den nye forvaltningsstruktur.
Kommissionen har desuden løbende orienteret Rådet om udviklingen i sagen, og en arbejdsgruppe under Kommissionen har
fulgt processen med etableringen af ICANN. EU har endvidere støttet bestræbelserne på at sikre en global struktur i
forvaltningen af domænenavnene.
Med henblik på at sikre, at regeringerne på globalt plan tages med på råd i forhold til ICANN's arbejde og for at
sikre, at regeringerne på globalt plan kan koordinere deres administration, har Kommissionen taget initiativ til
oprettelse af en rådgivende regeringskomité Government Advisory Committee (GAC) under ICANN.
8. Frekvensgrønbogen
Kommissionens Grønbog om radiospektrumpolitik set i sammenhæng med Fællesskabets
politik indenfor områderne telekommunikation, radio-/tv-spredning, tranport og
FTU (Forsknings og teknologisk udvikling) - KOM (98) 596
Frekvensgrønbogens formål er at belyse, om der er et behov for at gennemføre en generel EU-politik på
radiofrekvensområdet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0006.png
Grønbogen blev præsenteret på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998, og der var en kort drøftelse af
grønbogen på Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999.
Kommissionen antyder i grønbogen, at Fællesskabet (dvs. Kommissionen) bør have en mere central rolle i fastlæggelsen af
frekvenspolitikken - ikke mindst i forhold til den internationale koordinering i ITU (Den Internationale Teleunion) og CEPT
(en sammenslutning af europæiske post- og teleadministrationer).
Grønbogen fokuserer på den nuværende administration af frekvensressourcerne,
idet særligt følgende hensyn inddrages:
•
Påvirkning af den teknologiske udvikling.
•
Medvirken til økonomisk vækst og beskæftigelse.
•
Sikring af konkurrence.
•
Mulighed for udvikling af nye tjenester.
Grønbogen stiller en række spørgsmål vedrørende åbenhed og gennemsigtighed i frekvenspolitik, fastsættelse af
kriterier til brug for frekvensharmonisering og behov for indførelse af retsmidler til sikring af harmoniseringen,
krav til frekvensplanlægning, handel med frekvenser og relationen til de internationale
radiokommunikationsorganisationer.
Den danske regering afgav den 9. april 1999 et høringssvar til Kommissionen. I høringssvaret angives det bl.a., at Danmark
støtter, at Kommissionen på en case by case basis og med udgangspunkt i EU's politik og målsætninger tager initiativ til evt.
regulering eller andre tiltag på frekvensområdet.
Folketingets Europaudvalg afholdt sammen med Forskningsudvalget og Kulturudvalget en offentlig høring om grønbogen
den 24. marts 1999. På basis af denne høring afgav Folketinget et høringssvar til Kommissionen.
Kommissionen forventes i september 1999 at vedtage en meddelelse, der sammenfatter resultatet af Kommissionens høring.
Kommissionen vil muligvis i meddelelsen fremsætte konkrete forslag til EU-initiativer. Sagen forventes drøftet på næste
Rådsmøde (telekommunikation) den 30. november 1999. Rådet vil formentlig vedtage en resolution, der udstikker
retningslinier for det videre arbejde.
9. Grønbog om offentlig information
Kommissionens meddelelse om information i den offentlige sektor: En vigtig
ressource for Europa - grønbog om information i den offentlige sektor i
informationssamfundet.- KOM (98) 585
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0007.png
Formålet med grønbogen er at starte en debat om, hvorvidt der er behov for at iværksætte fælles europæiske initiativer på
området.
Grønbogens hovedbudskab er, at den offentlige sektor i EU producerer og opbevarer en mængde information, som i teorien
er tilgængelig for borgerne, dvs. ikke fortrolig. Men den reelle tilgængelighed er meget forskellig fra land til land. Det skyldes,
at både retstilstand og praksis i medlemslandene mht. adgang til offentlig information varierer. Den manglende tilgængelighed
har bl.a. betydning for europæiske virksomheders konkurrenceevne og borge rnes udnyttelse af deres rettigheder.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 præsenterede Kommissionen grønbogen. Fristen for at sende svar til
Kommissionen var den 1. juni 1999. Regeringen har afgivet høringssvar, hvor hovedindholdet var følgende:
•
Positiv indstilling over for debat om emnet.
•
Som udgangspunkt er regeringen imod EU-regulering på området.
•
Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være behov for EU-regulering, men som udgangspunkt må
subsidaritetsprincippet gælde for dette område.
•
Øvrige initiativer, som kan forbedre adgang til og udnyttelse af offentlig information, hilses velkommen og støttes af
Danmark.
Den 17. maj 1999 afholdt Folketingets Europaudvalg sammen med Forskningsudvalget og Retsudvalget en offentlig høring
om grønbogen. Til høringen var bl.a. forskningsministeren og justitsministeren inviteret til at tale. På basis af høringen har
Folketingets Europaudvalg afgivet høringssvar til Kommissionen.
Sagen vil blive drøftet ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november på basis af en meddelelse fra Kommissionen.
Meddelelsen vil sammenfatte resultatet af høringen og vil muligvis indeholde forslag til EU-initiativer.
10. UMTS (det Universelle Mobile Telekommunikations System)
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om
koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af
tredje generation i Det Europæiske Fællesskab
Beslutningen blev endeligt vedtaget på Rådsmøde (transport) den 30. november 1998.
UMTS er den næste generation af mobilkommunikation. UMTS er endnu under udvikling. UMTS forventes at blive en
overbygning eller eventuelt afløseren til GSM-mobiltelefoni.
Medlemslandene skal sikre, at de UMTS-tjenester, der gives tilladelser til, opererer inden for de frekvensbånd, som
internationalt er afsat til dette formål. Ligeledes skal medlemslandene sikre, at de forskellige UMTS-tjenester så vidt muligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0008.png
bliver kompatible (sammenkoblelige) over hele EU samt endelig, at de følger den europæiske standard for UMTS, der nu er
opnået enighed om i Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI), og kommende ETSI -standarder for UMTS.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 drøftede man UMTS under punktet "eventuelt".
B. Nye og kommende initiativer under det finske formandskab i 2. halvår af 1999
Prioriteterne for det finske formandskab i 2. halvdel af 1999 er nedennævnte, idet punkterne 1 og 2 har det finske
formandskabs hovedprioritet.
1. Den fremtidige regulatoriske ramme på telekommunikationsområdet (1999
review'et)
Under hovedoverskriften "1999-review'et" vil der over de næste 2-3 år blive foretaget en vurdering af, hvordan den gældende
EU-teleregu-lering kan ændres, så den dels bliver simplere og mere overskuelig, dels tager højde for den teknologiske
udvikling og for sammensmeltningen (konvergensen) af førhen adskilte tjenester indenfor telekommunikation, radio-tv og
IT. Der er altså tale om at undersøge, om den eksisterende EU-regulering og så fremover er hensigtsmæssig og tilstrækkelig.
Kommissionen forventes i løbet af efteråret 1999 at udsende en meddelelse, der bl.a. vil indeholde forslag til, hvilke
regulatoriske principper der bør danne basis for den fremtidige regulering.
Meddelelsen vil blive drøftet ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999. Rådet forventes at vedtage
rådskonklusioner eller en resolution om emnet.
2. Femte implementeringsrapport
Kommissionen forventes i oktober 1999 at udsende 5. implementeringsrapport om medlemsstaternes gennemførelse af EUs
teleregulering.
Rapporten forventes at fokusere på markedsudvikling, konkurrenceudvikling og regulatoriske principper. Rapporten vil ikke
kun gennemgå den formelle gennemførelse af EU-regelsættet i de enkelte medlemsstater, men vil også gennemgå den faktiske
konkurrencesituation i de enkelte medlemsstater ud fra forskellige parametre. Kommissionens implementeringsrapporter har
efterhånden fået status af en karakterbog over medlemsstaternes fremskridt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0009.png
3. Frekvensgrønbogen
Kommissionens Grønbog om en fællesskabspolitik for frekvenser. KOM (98) 596
Se beskrivelsen ovenfor i pkt. A 8, hvoraf fremgår, at Kommissionen i september 1999 forventes at vedtage en meddelelse,
der sammenfatter resultatet af den af Kommissionen iværksatte høring over frekvensgrønbogen.
Det finske formandskab forventes at satse på vedtagelse af en resolution om radiofrekvenser, som fremover vil være af
afgørende betydning for produktion og distribution af de fleste tjenesteydelser i informationssamfundet.
4. Meddelelse fra Kommissionen om forvaltning af Internet
Kommissionen forventes inden Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 at vedtage en meddelelse om
forvaltning af Internet. Meddelelsen forventes at indeholde en status for udviklingen af Internet samt evt. også forslag til,
hvorledes forvaltningen af Internet bør varetages. Der bliver næppe tale om bindende regler.
5. År 2000 problematikken
Der henvises til omtalen ovenfor i pkt. A 5.
Der er planlagt månedlige møder mellem landenes År 2000 koordinatorer. Deruden organiserer Kommissionen seminarer,
hvor tværnationale emner drøftes. Formålet er at skabe åben information om År 2000 status i de enkelte lande. Specielt
støtter Kommissionen arbejdet med at forebygge År 2000 problemer på atomkraftværker i Rusland og Østeuropa.
6. Vejen til et ægte informationssamfund
Formandskabet har bebudet en åben debat om nævnte emne ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999.
Der foreligger endnu ikke oplysninger om det konkrete indhold af den bebudede debat. Formandskabet har dog oplyst, at det
agter at afholde forskellige Round Tables om informationssamfundet.
7. Globalisering af informationssamfundet
Der henvises til pkt. A 6 ovenfor.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464670_0010.png
Det forventes, at der i regi af "Global Business Dialogue" (GBD) den 13. september 1999 i Paris vil blive afholdt et high level
møde, hvortil Kommissionen og formandskabet er inviteret. Mødet vil formentlig primært dreje sig om elektronisk handel.
Ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 vil formandskabet orientere om arbejdet i GBD.
8. Grønbog om offentlig information
Der henvises til pkt. A 9 ovenfor.
Kommissionen forventes i løbet af efteråret 1999 at udsende en meddelelse, der sammenfatter resultatet af den foretagne
høring. Meddelelsen vil evt. også indeholde forslag til EU-initiativer.
Sagen forventes drøftet ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999.