Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 1341
Offentligt
1464667_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1341)
transportministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
2. september 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og
trehjulede motordrevne køretøjer, KOM (99) 276.
Dato:
26.
august 1999
J. nr.:
1999-724/1-4
Løbenr. TM0130
Grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
92/61/EØF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer, KOM (1999) 276.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464667_0002.png
1. Baggrund og indhold.
Direktivforslaget er modtaget i Rådet den 28. juni 1999 under henvisning til Traktaten om EF artikel 95 (tidligere artikel
100 A), og vedtages efter artikel 251 (tidligere artikel 189 B), kvalificeret flertal/fælles beslutningsprocedure med
Europa-Parlamentet.
Hensigten med det oprindelige rammedirektiv 92/61/EØF var gennem typegodkendelsessystemet, at sikre det indre
markeds funktion via totalharmonisering. Den foreslåede ændring af rammedirektivet har til formål at optimere den
igangværende ordning med typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer. Erfaringer siden
rammedirektivets iværksættelse, har vist, at der er behov for ændringer af dette for så vidt angår nogle spe cifikke
områder.
De foreslåede ændringer af rammedirektivet omfatter også artiklerne og er derfor ikke omfattet af reglerne om tilpasning
til den tekniske udvikling, hvorfor ændringerne forelægges Rådet og Europa-Parlamentet som et egentligt
direktivforslag.
Forslagets indhold består af forslag til ændring eller præcisering af definitioner, forslag til ændrede administrative
procedurer samt forslag til en nærmere afgrænsning af rammedirektivets anvendelsesområde, herunder at holde elcykler
uden for anvendelsesområdet for typegodkendelsesproceduren, hvilket sker på foranledning af Danmark.
2. Gældende dansk ret.
Reglerne om i hvilket omfang to- og trehjulede køretøjer skal være EF-typegodkendte fremgår af Trafikministeriets
bekendtgørelse nr. 916 af 8. december 1997 om registrering og syn af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen). Reglerne
om hvilke komponenter til to- og trehjulede køretøjer, der skal være EF-typegodkendte findes i bekendtgørelse om
detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
3. Høring
Færdselsstyrelsen har foretaget en høring af de berørte organisationer:
Cykelhandlernes Centralforening, Danmarks Knallertudvalg, Dansk Cyklistforbund, Danske Motorcyklisters Råd,
Københavns Cykelhandler Forening, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelbranchens Landsforbund og Motorcykel
Importør Foreningen.
Følgende organisationer har ikke svaret:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464667_0003.png
Danmarks Knallertudvalg, Danske Motorcyklisters Råd, MC-Touring Club Danmark, og Motorcykel Importør
Foreningen.
Følgende organisationer har ingen bemærkninger til forslaget:
Dansk Cyklistforbund og Københavns Cykelhandlerforening.
Følgende organisationer har bemærkninger til forslaget:
Motorcykelbranchens Landsforbund og Motorcykel Importør Foreningen har i et fælles høringsbrev anført, at kravet til
det papir, der skal benyttes til typeattesterne forudsætter, at de danske importører fra fabrikanterne kan få leveret det
beskyttede papir.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Direktivforslaget kræver ingen lovændring, men vil medføre ændringer i bekendtgørelsesform.
Direktivforslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser for Danmark.
6. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at på baggrund af det forslåede tiltags omfang og indvirkning på den pågældende sektor er
fællseskabsforanstaltningerne i forslaget nødvendige eller rettere uundværlige for at nå det tilsigtede mål - EF-
standardtypegodkendelse af hver køretøjstype. Endvidere anføres det, at dette mål ikke kan nås på tilfredsstillende måde
ved, at medlemsstaterne handler hver for sig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464667_0004.png