Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 446
Offentligt
1464734_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 446)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
PØU, Alm. del - bilag 48 (Løbenr. 7706)
ERU, Alm. del - bilag 214 (Løbenr. 7707)
SAU, Alm. del - bilag 198 (Løbenr. 7708)
FIU, Alm. del - bilag 75 (Løbenr. 7738)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
11. januar 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 18. januar 1999 - fremsendes vedlagt Økonomiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen for rådsmødet.
Dagsordenspunkt 3 findes ikke i elektronisk form.
Oversigt over aktuelle notater til Folketingets Europaudvalg til mødet den 15.
januar 1999 vedrørende ECOFIN den 18. januar 1999
1. Dagsordenspunkt
1:
Formandskabets
program
2. Dagsordenspunkt
1:
Kommissionens
program
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0002.png
3. Dagsordenspunkt
2: Gennemførelse af
ØMU'ens tredje fase
- statistikkrav
4. Dagsordenspunkt
3: Gennemførelse af
stabilitets-
og
vækstpagten
-
Irlands
stabilitetspr ogram
-
Østrigs
stabilitetspr ogram
5. Dagsordenspunkt
4: Dagsorden 2000
6. Dagsordenspunkt
5:
Forslag
til
Rådets
forordning
vedrørende løn- og
lønstatistikker
7. Dagsordenspunkt
6:
Forslag
til
Rådets
forordning
om
ændring
af
forordning
om
foranstaltninger
med henblik på at
forbyde
overgang
til fri omsætning,
udførsel,
genudførsel
og
henførsel under en
suspensionsprocedure
af
varemærkeforfalskede
og priratkopierede
varer.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets
vedrørende ECOFIN den 18. januar 1999
Europaudvalg
den
15.
januar
1999
Dagsordenspunkt 1: Det tyske formandskabsprogram
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0003.png
Prioriteterne i Tysklands formandskab vedrørende ECOFIN's arbejde er:
Vækst- og beskæftigelse
ØMU
Skatte- og afgiftspolitik
Dagsorden 2000
EU's budget
Indre Marked
Herudover ventes der initiativer på det finansielle område.
1. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
For det tyske formandskab har styrkelsen af dynamikken i beskæftigelsen
overordnet prioritet. Kampen mod arbejdsløsheden er først og fremmest en sag for
medlemslandene, men det er også et europæisk spørgsmål. Ved det uformelle ECOFIN-
møde i Dresden fra 16. til 18. april 1999 vil bekæmpelsen af arbejdsløsheden stå
i centrum.
Det tyske formandskab vil arbejde aktivt
beskæftigelsespagt med et dobbelt formål:
for
indførelsen
af
en
europæisk
øget beskæftigelse i et hensigtsmæssigt
makroøkonomisk politik, herunder løn-,
penge- og skattepolitik.
samordning
af
de
nationale
beskæftigelsespolitiske
foranstaltninger, der nu er blevet placeret på et solidt
grundlag med Amsterdam-traktaten og de beslutninger, som
blev truffet på beskæftigelsestopmødet i Luxembourg.
De
nationale
handlingsplaner
for
beskæftigelsen
ønskes
videreudviklet
i
overensstemmelse med de beskæftigelsespolitiske retningslinjer for 1999. I
betragtning af de nuværende arbejdsmarkedsproblemer skal der især fokuseres på at
nedbringe ungdoms- og langtidsledigheden og på at afskaffe forskelsbehandling af
kvinder på arbejdsmarkedet.
Det tyske formandskab vil arbejde for en økologisk moderniseringspolitik i EU, så
der kan skabes arbejdspladser, der er holdbare i fremtiden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0004.png
Det Europæiske Råd har tidligere understreget betydningen af investeringer i
infrastruktur og menneskelig kapital for et beskæftigelsesvenligt miljø. Det har
ligeledes betonet betydningen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser
for vækst- og beskæftigelse. ECOFIN vil rapportere til Det Europæiske Råd i Köln
vedrørende arbejdet på disse områder.
2. ØMU'EN
Fra 1. januar 1999 blev ØMU'ens tredje fase indledt. 11 medlemslande fastlåste
uigenkaldeligt kursen til euro. Der har udviklet sig en stabilitetskultur i EU.
Den Europæiske Centralbanks forfølger løbende dens primære målsætning om af
prisstabilitet. Ligesom medlemslandenes finans- og lønpolitik bidrager til
prisstabilitet,
kan
den
europæiske
pengepolitik
bidrage
til
vækst-
og
beskæftigelse.
EU's borgere vil på lang sigt kun acceptere ØMU'en, hvis det samtidigt lykkes
medlemslandene at øge beskæftigelsen. For en succesfuld ØMU er følgende derfor af
central betydning:
Prisstabilitet,
fungerende
sunde
offentlige
finanser
samt
effektivt
vare-, arbejds- og kapitalmarkeder i medlemslandene
Stigende ansvarsfølelse hos arbejdsmarkedets parter
lønudviklingen inden for det fælles valutaområde.
for
Bedre afstemning af makroøkonomiske og strukturpolitiske
initiativer for at øge effektiviteteten og realisere det
fulde potentiale for vækst.
Tyskland vil konsekvent anvende den multilaterale overvågning og tæt økonomisk-
politisk koordinering under sit formandskab.
Tyskland vil udnytte sit samtidige formandskab for G-7 til at arbejde for at
Europa taler med én stemme i forbindelse med internationale økonomiske- og
finansielle spørgsmål. Tyskland vil herudover generelt arbejde for et styrket
internationalt finansielt system. Den 15. og 16. januar 1999 mødes EU med de
asiatiske lande i ASEM-finansministerkredsen.
3. SKATTE- OG AFGIFTSSPØRGSMÅL
Det tyske formandskabs arbejdsprogram koncentrerer sig om følgende 2 forslag:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0005.png
Forslaget til beskatning af kapitalafkast omfatter tilfælde, hvor en fysisk
person i et EU-medlemsland modtager renter fra et andet EU-medlemsland. Efter
forslaget skal beskatningen af renterne sikres enten ved opkrævning af en
kildeskat på mindst 20 pct. af beløbet eller ved indberetning og udveksling af
oplysninger om betalingen.
Forslaget til rente/royalty-direktiv omfatter tilfælde, hvor et selskab i et EU-
medlemsland
(kildestaten)
betaler
renter
og/eller
royalties
til
et
koncernforbundet selskab i et andet EU-medlemsland (bopælsstaten). Efter
forslaget må kildestaten ikke opkræve kildeskat eller på anden måde beskatte
betalingen, hvis modtageren beskattes af betalingen i bopælsstaten.
Adfærdskodeks-gruppen vil i foråret 1999 fortsætte arbejdet med udmøntningen af
den adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, som medlemslandene vedtog på ECOFIN den
1. december 1997 med det formål at mindske skadelig skattekonkurrence mellem
medlemslandene.
Adfærdskodeks-gruppen har udarbejdet en liste over de skatteordninger, som
allerede findes i medlemslandene, og som kan være omfattet af kodeksens
anvendelsesområde. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af disse ordninger, vil
forelægge en foreløbig rapport til ECOFIN i maj 1999 og en endelig rapport i
november 1999.
Af det tyske formandsskabsprogram fremgår også, at formandskabet vil søge at opnå
fremskridt i forslaget om EUs minimumssatser af energiafgifterne, og at de
desuden vil arbejde for at den obligatoriske fritagelse for flybrændstof i det
gældende mineraloliedirektiv vil blive ophævet i det mindste indenfor EU.
Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolie. Forslaget
omfatter i princippet alle former for energiprodukter. Det vil ud over
mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, naturgas og elektricitet.
På det Europæiske Råds møde i Wien i december 1998, blev Kommissionen og ECOFIN-
Rådet
bl.a.
anmodet
om
inden
marts
1999
at
undersøge,
hvilke
beskæftigelsesmæssige problemer der kan opstå ved ophævelse af det afgiftsfrie
salg. ECOFIN vil derfor tage dette spørgsmål op under det tyske formandskab.
Tyskland vil arbejde videre med harmonisering og forenkling af momssystemerne.
4. DAGSORDEN 2000
Det tyske formandskab opfatter afslutningen af Dagsorden 2000-forhandlingerne på
det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24. og 25. marts
1999 som en hovedprioritet. Det anfører, at det kun vil være muligt at nå frem
til en løsning gennem en omfattende udligning af interesser og i form af et
samlet
kompromis
mellem
alle
medlemsstaterne
på
alle
politikområder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0006.png
Formandskabet lægger op til, at en sådan pakke skal indeholde en ændret finansiel
byrdefordeling.
5. EU'S BUDGET
ECOFIN vil i foråret behandle årsberetningen fra Den Europæiske Revisionsret for
budgetåret 1997 og afholde en orienterende drøftelse om budgettet for år 2000.
Tyskland vil konsekvent arbejde for bekæmpelse af svig i forbindelse med
budgettet. ECOFIN vil endeligt tage stilling til Kommissionens forslag om et ny
europæisk kontor for bedrageriundersøgelser. Kommissionen må fortsat forbedre den
finansielle forvaltning inden for rammerne af SEM-2000.
6. INDRE MARKED
For at styrke den økonomiske og finansielle forvaltning skal de toldretlige
forsendelsesprocedurer gøres mere effektive. Herudover skal toldkodekset fortsat
gennemarbejdes, og informationsudvekslingen i forbindelse med bekæmpelse af
hvidvaskning af penge skal fortsat øges.
7. DET FINANSIELLE OMRÅDE
A. Forslag, hvor der allerede er
eller vedtaget en fælles holdning.
opnået
politik
enighed
Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv
KOM(97)510
Forslaget giver ofre for trafikulykker, der sker uden for skadelidtes hjemland,
et direkte krav mod den erstatningspligtige parts forsikringsselskab.
Der er på Rådsmødet - Indre Marked - den 7. december 1998 opnået politisk enighed
om forslaget. Dette forslag er forberedt i Trafikministeriet.
B. Forslag til direktiver
Det tyske formandskab vil arbejde videre med forslagene om :
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0007.png
1. Overtagelsestilbud - 13. selskabsdirektiv
KOM(97)565
Formålet
med
forslaget
er
at
beskytte
selskabsdeltagerne,
herunder
minoritetsaktionærer i børsnoterede selskaber, når disse selskaber er genstand
for overtagelsestilbud, eller kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
2. Sammenskrivning af direktiver om kreditinstitutter
KOM(97)706
Forslaget er en sammenskrivning af en række direktiver om kreditinstittur og
disses adgang til at optage og udøve virksomhed. Indholdet af de direktiver, der
indgår i sammenskrivningen ændres ikke.
Der er en tale om en "EU-direktiv(lov)bekendtgørelse" med det formål at samle de
fleste regler om kreditinstitutter i et direktiv.
3. Direktiv om tvangslikvidation af forsikringsselskaber
KOM(89)394
Forslaget er fremsat den 29. januar 1987 og er ændret flere gange. Formålet er
ved en fælles procedure at sikre ligebehandling af forsikringskreditorerne ved
tvangslikvidation af forsikringsselskaber.
Forhandlingerne har især været koncentreret om begrænsning af direktivets
anvendelsesområde til tvangsmæssig særlig likvidation (insolvent likvidation)
samt
gensidig
anerkendelse
af
to
modeller
for
beskyttelse
af
forsikringskreditorernes fortrinsstilling ved en tvangsmæssig særlig likvidation.
4. Forslag til direktiv om ændring af direktivet om investeringsforeninger
(85/611) - tilpasning af direktivet til ændrede markedsvilkår
KOM(1998)449
Formålet med forslaget
anvendelsesområde
til
pengemarkedsinstrumenter,
i standardiserede futures
er at udvide direktivet om investeringsforeningers
også
at
omfatte
institutter,
der
investerer
i
bankindskud, andele i andre "investeringsforeninger" og
og optioner, der handles på regulerede markeder.
Forslaget giver endvidere mulighed for at sammensætte formuen som en kopi af et
aktieindeks.
Investeringsforeninger, der omfattes af forslaget, opnår således også ret til at
markedsføre deres investeringsprodukter i alle EU/EØS-lande (det europæiske pas).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0008.png
5.
Forslag
til
ændring
af
direktivet
om
investeringsforeninger - (85/611) - med henblik på en
regulering
af
administrationsselskaber
og
forenklede
prospekter.
KOM(1998)451
Formålet med forslaget er at styrke det indre marked for investeringsinstitutter
ved at indføre bestemmelser om administrationsselskaber, så de bringes på linie
med
de
bestemmelser,
der
gælder
for
fondsmæglerselskaber.
Administrationsselskabet opnår således ret til at drive virksomhed i andre
medlemslande ved etablering eller som fri udveksling af tjenesteydelser (det
europæiske
pas).
De nugældende begrænsninger i, hvilken virksomhed administrationsselskaber
foreslås
lempet,
så
de
får
mulighed
for
at
udføre
individuel
porteføljeforvaltning og anden accessorisk virksomhed.
Endelig indføres forenklede prospekter.
6. Forslaget om "elektroniske penge"
KOM(1998)661
Forslaget skal skabe et indre marked gennem en harmonisering af lovgivning for
virksomheder,
som
udsteder
"elektroniske
penge".
Udstederne
bliver
som
udgangspunkt omfattet af direktiverne om kreditinstitutter, dog med en undtagelse
således at der tages hensyn til deres relativt simple balancesammensætning.
Udstederne skal endvidere anbringe de penge, som kommer ind ved udstedelse eller
salg af elektroniske penge i særligt likvide midler.
7. Forslag til
tjenesteydelser
KOM(1998)468
direktiv
om
fjernsalg
af
finansielle
Forslaget skal supplere det "generelle" direktiv om fjernsalg (97/7).
Kommissionen
foreslår
bl.a.
harmoniserede
regler
om
betænkningstid,
fortrydelsesret, forbud mod købetvang, regler om uanmodede henvendelser, regler i
tilfælde af, at tjenesteydelsen ikke kan leveres, forbud mod levering uden
forudgående bestilling og om principper for bilæggelse af tvister.
Dette forslag vil blive forberedt i Justitsministeriet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0009.png
C. Forslag, hvor der ikke er sket ændringer
1. Direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter
EFT 1985 C365/55
Som følge af vedtagelsen af bl.a. 2. banksamordningsdirektiv og direktiv om
indskydergarantiordninger har Kommissionen flere gange ændret forslaget.
Formålet
med
direktivet
er
at
sikre,
at
saneringsforanstaltninger
og
saneringsprocedurer iværksat af myndighederne i et kreditinstituts hjemland kan
gennemføres over for kreditinstituttets filialer i andre EU-lande.
Det nuværende forslag bygger på princippet om gensidig anerkendelse, enhed og
universalitet, hvilket primært betyder, at medlemslandene har pligt til gensidigt
at anerkende saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer iværksat af
myndighederne i kreditinstituttets hjemland. Herved sker afviklingen efter ens
regler i hele den del af kreditinstituttet, der ligger i EU.
Forslaget har ikke været drøftet i længere tid som følge af uenighed mellem UK og
Spanien om Gibraltar´s status.
D. Forslag som forventes fremsat
Der
er
i
november
1998
nedsat
en
gruppe
bestående
af
økonomi-
og
finansministrenes personlige rådgivere, som skal udarbejde en prioriteret
handlingsplan for kommende lovgivningsinitiativer indenfor den finansielle
sektor . Der forventes ikke fremsat "væsentlige" forslag, før gruppen har
afsluttet sit arbejde.
Kodificering af børsdirektiver
Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til sammenskrivning af
en række direktiver på børsområdet. Det vil sige, at direktiverne samles i et
direktiv, uden at der sker indholdsmæssige ændringer.
Ændring af direktivet om foranstaltninger mod hvidvaskning af penge
Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til ændring af
hvidvaskningsdirektivet. En af de vigtigste nye bestemmelser forventes at være en
udvidelse af pligten til at indberette mistanke om hvidvaskning af penge til også
at gælde uden for den finansielle sektor.
E. Andre eventuelle forslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0010.png
Grønbogen om supplerende pensionsydelser
Kommissionen har fremlagt en grønbog om supplerende pensionsordninger i EU.
Initiativet skal ses på baggrund af, at alle initiativer på pensionsområdet er
strandet primært på grund af beskatningsspørgsmål.
I Kommissionens arbejdsprogram for 1999 oplyses, at der vil blive fremsat et
forslag til direktiv om den skattemæssige behandling af ansattes og selvstændiges
supplerende pensionsrettigheder ved flytning inden for EU.
Herudover er det fortsat uafklaret, hvilke andre initiativer Kommissionen vil
tage på grundlag af de modtagne høringssvar.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 14. januar 1999 vedrørende ECOFIN
den 18. januar 1999
Dagsordenspunkt
1:
Kommissionens
arbejdsprogram for 1999
-
de
politiske
prioriteter
Kommissionens arbejdsprogram for 1998 er en videreførelse af det arbejde, som
Kommissionen indledte ved mandatperiodens begyndelse i 1995.
Arbejdsprogrammet (KOM(1998) 604 endelige udgave, EF-Tidende C 366) har følgende
overskrifter:
Foranstaltningerne i Dagsorden 2000 skal
konkretiseres i 1999
Iværksættelse af Amsterdam-traktaten
Det skal sikres, at ØMU'en bliver en
succes, og at der skabes grundlag for
varig vækst og beskæftigelse
Et stærkt Europa, der er åbent over for
Verden
Kommissionen:
institution
En
moderne
og
effektiv
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0011.png
Særligt elementer i de tre første punkter berører ECOFIN.
1. Foranstaltningerne i Dagsorden 2000 skal konkretiseres i 1999
Kommissionen anfører, at strukturpolitikken og den fælles landbrugspolitik skal
reformeres. Der skal fastlægges en ny finansiel ramme for perioden 2000-2006.
Strukturforanstaltningerne
samhørighed i EU.
bidrager
til
fremme
den
økonomiske
og
sociale
For at samhørighedsindsatsen skal kunne videreføres gnidningsløst skal følgende
ting falde på plads i første halvår 1999: Forslagene til reform af
strukturfondene samt den ny interinstitutionelle aftale skal vedtages, og der
skal opstilles finansielle overslag for perioden 2000-2006.
1999 bliver et overgangsår mellem den nuværende fælles landbrugspolitik og
indførelsen
af
de
forventede
reformer.
I
budgetmæssig
henseende
vil
landbrugsudgifterne i 1999 blive holdt på 1998-niveauet.
Agenda 2000 reformerne på landbrugsområdet vil danne grundlag for Fællesskabets
deltagelse i den kommende WTO-runde.
I forbindelse med forberedelsen af udvidelsen skal forbindelserne til de
associerede lande udbygges yderligere, og tiltrædelsen skal forberedes. Dette er
en af Kommissionens vigtigste politiske prioriteter i 1999.
2. Iværksættelse af Amsterdam-traktaten
Traktaten ventes at træde i kraft i foråret 1999.
En ny integreret beskæftigelsesstrategi
Den nye integrerede beskæftigelsesstrategi, er en vigtig prioritet. Den fælles
rapport, der skal forelægges i 1999, vil komme til at indeholde de første
evalueringsresultater
og
dermed
underbygge
forslagene
til
beskæftigelsesretningslinjer
for
år
2000.
Kommissionen
vil
også,
i
overensstemmelse
med
den
nye
Traktat,
kunne
forelægge
medlemslandene
henstillinger på baggrund af analyserne i den fælles rapport.
Kommissionen vil fortsat fremme medlemslandenes samarbejde om beskæftigelse og
bekæmpelse af arbejdsløsheden. Formålet er dels at fremme udveksling af
fremgangsmåder, der kan anses for god praksis, og udveksling af diverse relevante
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0012.png
3. Det skal sikres, at ØMU'en bliver en succes, og at der skabes grundlag for
varig vækst og beskæftigelse
Overgangen til euroen og den makroøkonomiske situation
Den 1. januar 1999 indførtes euroen i 11 medlemslande. Kommissionen har i denne
forbindelse med overgangen til den fælles valuta lanceret en informationskampgne,
som den vil afslutte. Hvad angår koordinationen af den økonomiske politik og
indsatsen for fortsat at fremme den økonomiske konvergens, skal Traktatens
bestemmelser og den afledte ret, herunder stabilitets- og vækstpagten, fortsat
gennemføres i praksis, så virkningerne af de økonomiske reformer og indsatsen for
at tilvejebringe sunde offentlige finanser kan slå fuldt igennem.
Udadtil kommer ØMU'en til at udgøre en stabiliserende faktor. Det er i denne
sammenhæng vigtigt at sikre, at EU kan tale med én stemme i internationale fora.
Efter at have fremsat sit forslag herom vil Kommissionen aktivt deltage i
gennemførelsen af Rådets beslutninger om repræsentation af euroen udadtil.
Det indre markeds funktion
Det indre marked vil fortsat være drivkraften i den koordinerede indsats for at
øge væksten og konkurrenceevnen og fremme beskæftigelsen. Med hensyn til
finansielle tjenesteydelser vil det være nødvendigt at træffe foranstaltninger,
der skal sikre, at virksomhederne fortsat er konkurrencedygtige, og øge den
finansielle stabilitet i lyset af den stigende koncentration og globaliseringen
af markedet.
Koordineringen af de skatte- og afgiftsmæssige politik er et nøgleelement i det
indre marked. I 1999 vil prioriteterne vedrøre arbejdet med henblik på at
iværksætte den nye momsordning.
De Transeuropæiske Net
Kommissionen vil i 1999 udgive en hvidbog
retningslinjer for transeuropæiske transportnet.
om
revision
af
Fællesskabets
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til møde i Folketingets Europaudvalg 15. januar 1998 vedrørende
ECOFIN-rådsmøde den 18. januar 1998
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0013.png
Dagsordenspunkt
2:
Gennemførelse af tredje
fase af ØMU
-
Behov
for
statistisk
information
En arbejdsgruppe under Den Monetære Komité, som fra 1. januar er erstattet af Den
Økonomiske
og
Finansielle
Komité,
EFC,
har
udarbejdet
en
rapport
om
informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase. Der er opnået enighed om denne rapport
i Den Monetære Komité.
Effektiv overvågning og koordination af økonomiske politikker er af afgørende
betydning for et velfungerende indre marked og ØMU. Økonomiske statistikker udgør
et væsentligt beslutningsgrundlag.
På denne baggrund fik arbejdsgruppen til opgave at undersøge:
- informationskravene i lyset af behovet for
koordination af den økonomiske politik i 3. fase,
samt
- hvilke handlinger, som er
fremskaffe denne information.
nødvendige
for
at
Rapporten anbefaler især følgende:
- Det anbefales, at der arbejdes hurtigt med at
etablere
kvartalvise
nationalregnskaber
og
kvartalsvise statistikker, som dækker offentlige
finanser og arbejdsmarkedet. Danmark har etableret
disse statistikker.
- Der bør gives høj prioritet til statistikker for
offentlige
finanser.
Målet
er
produktion
af
kvartalsvise
nationalregnskabsopgørelser
og
finansielle konti for hele den offentlig sektor.
Disse statistikker ventes tidligst færdige i 2001.
-
Medlemslandene
bør
fremskynde
iværksættelsen
af
kontinuerte
arbejdskraftundersøgelser på kvartalsbasis og være klar med disse senest
i år 2000.
- Rådsfordningen af 19. maj 1998 vedrørende kortsigtede statistikker
inden for fremstillingserhverv, bygge- og anlæg og detailomsætning bør
iværksættes hurtigt og fuldt ud i år 2001. Derfor bør landenes
undtagelser fra rådsforordningen revurderes.
- Data for betalingsbalance og handel inden for euro-området skal
vurderes i lyset af 3. fases start. Det eksisterende intrastat-system bør
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0014.png
forenkles og andre besparende metoder overvejes til at producere passende
statistik.
- Offentliggørelsen af statistikkerne bør ske hurtigt på forud fastsatte
tidspunkter både nationalt og EU-niveau, og hovedleverandørerne bør
garantere for elektronisk adgang og fordeling af data til alle brugere.
- Der skal sikres tilstrækkelige ressourcer til arbejdet med forbedringen
af statistikkerne og lovgrundlag for arbejdet
- Gruppen foreslår opfølgning af rapporten i efteråret 1999.
I en foreløbig vurdering af de administrative konsekvenser for Danmarks
Statistiks respondenter vurderer Danmarks Statistik en begrænset lettelse i
respondentbyrden.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.A.19
Nordgruppen Den 11. januar 1999 OEM0120
Bidrag til aktuelt notat for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 18. januar
1999.
Dagsordenspunkt: Dagsorden 2000.
På rådsmødet ventes en drøftelse af den finansielle ramme, Kommissionens rapport
om EU's finansiering og den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin.
Formandskabet har endnu ikke tilkendegivet, hvilke konkrete elementer, der
forudses behandlet på rådsmødet. Det er dog forventningen, at der, for så vidt
angår den fremtidige finansielle ramme, vil være en drøftelse af budgetdisciplin,
herunder stabilisering af det reale udgiftsniv eau for EU-15, udgifterne til den
fælles landbrugspolitik samt udgifterne til strukturfondene. For så vidt angår
Kommissionens rapport om EU's finansiering forventes en drøftelse af de tre
optioner i rapporten; overgang til BNI-baseret finansiering kombineret med en
udfasning af Storbritanniens kompensationsordning, en generel
korrektionsmekanisme samt delvis national medfinansiering af landbrugspolitikken.
Herudover forventes formandskabet at redegøre for det videre arbejde frem til det
ekstraordinære Europæiske Råd den 24.-25. marts 1999.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0015.png
Dette sker med udgangspunkt i de hidtidige drøftelser om Dagsorden 2000 senest på
Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998. Som bekendt har Kommissionen
i foråret 1998 fremlagt forslag til årlige finansielle overslag (udgiftslofter)
for perioden år 2000-2006 for det samlede EU-budget og fordelt på
udgiftskategorier (landbrug, strukturforanstalt-ninger, interne politikker,
aktioner udadtil, administration samt reserver). Kommissionen har endvider e
fremlagt forslag til en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin, der skal
træde i stedet for den nugældende aftale fra 1993. En ny aftale vil i givet fald
skulle indeholde de til sin tid besluttede finansielle overslag for perioden år
2000-2006. Kommissionen lægger med sin rapport op til en række ændringer og
justeringer i den nugældende aftale.
Kommissionen fremlagde sin rapport om EU's finansiering den 7. oktober 1998.
Rapporten indeholder dels en beskrivelse af det nuværende finansieringssystem
dels en beskrivelse af de tre nævnte optioner vedrørende nettobidragsspørgsmålet.
Kommissionen finder ikke anledning til at stille forslag om at ændre det
nuværende system og forholder sig ikke til de tre optioner, idet den forudsætter
konsensus blandt medlemsstaterne før der måtte fremsættes forslag.
Kommissionen understreger, at en ændring af det nuværende finansieringssystem vil
være tidskrævende og formentlig først kunne implementeres samtidig med den første
udvidelsesrunde.
På det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 lykkedes det ikke at skabe
fremdrift i forhandlingerne om Dagsorden 2000, heller ikke hvad angik budgetdelen
og finansieringsområdet. Det Europæiske Råd
gentog, at det er fast besluttet på, at der skal opnås samlet enighed
om Dagsorden 2000 forslagene på Det Europæiske Råds møde i Bruxelles
den 24.-25. marts 1999,
betragtede Dagsorden 2000 som en pakke, som der kun kan opnås enighed
om under ét,
opfordrede til en nøje gennemgang af alle de elementer og holdninger,
som er kommet frem under drøftelserne, med henblik på at nå til
samlet enighed og
opfordrede alle medlemsstaterne til at yde deres fulde bidrag til
opnåelsen af et fair, afbalanceret og acceptabelt resultat på
grundlag af solidaritet og stramme budgetter .
Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om Dagsorden 2000
forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 7.-8. december 1998 og rådsmødet
(økonomi- og finansministre) den 1. december 1998. Herudover har Folketingets
Europaudvalg modtaget notat af 3. april 1998 om oversigt over Kommissionens
konkrete forslag og dokumenter vedr. Dagsorden 2000. Folketingets Europaudvalg
har endvidere modtaget notat af 19. oktober 1998 om Kommissionens rapport om EU's
finansiering. Endelig blev der oversendt grundnotater den 6. april 1998 om
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0016.png
Kommissionens
meddelelse
vedr.
forslag
til
årlige
finansielle
overslag
(udgiftslofter) for EU's budget for perioden år 2000-2006 samt om Kommissionens
rapport vedr. en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin og forbedring af
budgetproceduren.
N.1, den 7. januar 1999
Økonomiministeriet
11. januar 1999
Danmarks Statistik OEM0120
Akt.nr. 1619
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. januar 1999 vedr. ECOFIN den 18.
januar 1999
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Rådets Forordning
(EF)
om
statistikker
over
løn-
og
lønomkostningsstrukturer (KOM(1998) 491 endelig
udgave
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt forslaget, fordi den finder, at lønstrukturen og de
samlede
arbejdsomkostninger
er
to
betydningsfulde
områder,
hvor
sammenlignelige statistiske oplysninger er nødvendige, for at den kan udføre
sine opgaver på det økonomiske og sociale område. Kommissionen peger på, at
dette behov er blevet endnu større i forbindelse med den Økonomiske og
Monetære Union blandt andet i forbindelse med udarb ejdelsen af de
overordnede retningslinjer for den økonomiske politik.
Retsgrundlaget
Kommissionen fremsendte den 4. september 1998 ovennævnte forslag til
rådsforordning med hjemmel i traktatens artikel 213 og Rådets forordning (EF)
nr. 322/97 om EF-statistikker, og det kan vedtages af Rådet med simpelt
flertal. Efter forslagets artikel 11 skal Udvalget for det Statistiske
Program nedsat ved Rådets beslutning 89/382/EØF, Euratom fungere som
forvaltningskomite.
Udvalget
for
det
Statistiske
Program
består
af
medlemslandenes chef statistikere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0017.png
Baggrunden
Formålet med forordningen er at danne det legale grundlag for EU's indsamling
af data via medlemslandene til sammenlignelige statistikker om løn- og
lønomkostningsstrukturer, nemlig
4- årlige lønstrukturstatistikker til detaljeret belysning af lønnen
fordelt efter køn, stilling osv. og
4-årlige
arbejdsomkostningsstatistikker
til
belysning
af
virksomhedernes arbejdsomkostninger fordelt efter omkostningens art,
branche og virksomhedsstørrelse.
Næste lønomkostningsundersøgelse skal
lønstrukturundersøgelse for år 2002.
gennemføres
for
år
2000
og
næste
Tilsvarende undersøgelser har fundet sted med regelmæssige intervaller siden
1960'erne. De tidligere undersøgelsers retsgrundlag har været ad hoc
forordninger.
Den
seneste
lønstrukturundersøgelse
er
gennemført
for
referenceåret 1995 med forordningen (EF) nr. 2745/95 om statistik over
lønstruktur
og
lønspredning
som
retsgrundlag,
og
den
seneste
lønomkostningsundersøgelse
gennemføres
med
referenceå
ret
1996
med
forordningen (EF) nr. 23/97 om statistik over lønomkostningsniveauet og
-strukturen som retsgrundlag.
Indholdet
Forslaget beskriver formål, variable, dækningsområde, metoder og kilder til
tilvejebringelse af oplysningerne. Variable dækker over de egenskaber, der
knytter sig til tællingsenheder fx. personer (alder, køn, virksomhedsbranche
mv.). Dækningsområdet kan fx. være virksomhedsstørrelser og branchegrupper.
Derudover indeholder teksten en beskrivelse af minimumskravene til den
statistiske kvalitet og til gennemførelsespro cedurerne.
Ændringer i forhold til tidligere forordninger
Efter det oprindelige forslag skulle de fremtidige undersøgelser med få
undtagelser svare til de hidtidige, dog skulle statistikkerne fremover dække
hele økonomien, dvs. i modsætning til hidtil også små virksomheder med mindre
end
10
ansatte
og
branchegrupperne
Undervisning,
Sundheds-
og
Velfærdsinstitutioner mv. og Organisationer, Forlystelser, Kultur mv. Det
blev tidligt i forløbet opgivet at indrage branchegrupperne Landbrug mv.,
Fiskeri og Offentlig administration, forsvar og socialforsikring.
Kompromisforslag fra formandskabet
I forbindelse med de forberedende drøftelser i rådsregi har formandsskabet
fremsat et kompromisforslag (dok. 13009/98 ECOFIN 234 SOC 422 REV 1).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0018.png
Dette indeholder ikke nogen bestemmelse om at medtage små virksomheder. I
stedet indeholder forslaget en bestemmelse om, at rådet på baggrund af en
rapport
udarbejdet
af
Kommissionen
inden
4
år
efter
forordningens
ikrafttræden bør træffe en afgørelse om virksomheder med en beskæftigelse på
under 10 skal med på sigt.
Efter kompromisforslaget skal det være frivilligt at medtage de nye
branchegrupper for referenceårene 2000 og 2002. Om de skal med efterfølgende
år vil afhænge af resultaterne af en række pilotundersøgelser. Forordningen
åbner mulighed for, at de også skal være frivillige de efterfølgende år.
Beslutningen træffes af Udvalget for det Statistiske Program.
2. Gældende dansk ret
De undersøgelser, der leverer datagrundlaget for
statistikkerne, gennemføres i henhold til lov om
lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. december 1992.
det danske bidrag
Danmarks Statistik
til
jf.
3. Høring
Forslaget har været sendt til skriftlig høring i Specialudvalget for
økonomisk politik. Der er fra et medlem givet udtryk for en vis bekymring
over respondentbyrden ved gennemførelsen af undersøgelserne.
Forslaget har derudover været drøftet i den af Danmarks Statistik nedsatte
arbejdsgruppe vedrørende lønstatistik. I denne arbejdsgruppe er følgende
organisationer og ministerier repræsenteret: Dansk Arbejdsgiverforening, HK-
forbundet i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Landsorganisationen i
Danmark,
Økonomiministeriet,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Finansministeriet, FTF, Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger og Det fæl
leskommunale Løndatakontor, som repræsentant for de kommunale organisationer.
Dansk Arbejdsgiverforening har fremsendt et skriftligt høringssvar. Dansk
Arbejdsgiverforening
kan
støtte
forslaget
under
forudsætning
af,
at
statistikken udarbejdes ved anvendelse af eksisterende data. Som følge heraf
er Dansk Arbejdsgiverforening afvisende over for en bestemmelse i forslaget
om, at strukturundersøgelserne skal indeholde en oplysning om arten af
overenskomsttype. Denne variabel findes ikke i lønsystemerne og samles ikke
ind til de n nationale statistik. Det bekymrer Dansk Arbejdsgiverforening, at
forordningen ikke fastlægger en præcis definition og opdeling på variablen.
Dansk Arbejdsgiverforening mener derudover, at forslaget om at medtage
virksomheder med færre end 10 ansatte, bør afvises for at begrænse
respondentbyrden for små og mellemstore virksomheder.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0019.png
Kompromisforslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og skønnes ikke
at ville have statsfinansielle konsekvenser, men vil medføre merudgifter for
Danmarks Statistik i størrelsesordenen 1/4 til 1/2 million kr.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det
danske
generelle
system
til
dataindsamling
vedr.
løn-
og
arbejdsomkostninger er designet, så det kan levere de ønskede data, på nær
oplysninger om arten af overenskomsttype. Oplysningen om overenskomsttype
blev særskilt indsamlet til strukturundersøgelsen for 1995. Hvis oplysningen
fremover indsamles på samme måde, vil det ikke have nævneværdig betydning for
virksomhedernes respondentbyrde.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4.kontorJ. nr. 4.97-450-3
G:\ECOFIN\180199\ANSKMVM
OEM0120
Aktuelt notat til mødet den 15. januar 1999 i Folketingets Europaudvalg vedrørende ECOFIN den 18. januar 1999
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Rådets forordning (EF)
om ændring af forordning (EF) nr. 3295/94 om
foranstaltninger med henblik på at forbyde overgang til
fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under
en suspensionsprocedure af varemærkeforfalskede og
piratkopierede varer. KOM (1998) 25 endelig udg.
I. Baggrund
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0020.png
Rådets forordning nr. 3295/94 fastsætter på hvilke betingelser toldmyndighederne skal gribe ind over for varer, der
mistænkes for at være varemærkeforfalskede eller piratkopierede. Det kan ske enten når varerne angives til fri
omsætning, udførsel eller genudførsel eller når varerne opdages i forbindelse med toldmyndighedernes kontrol af
varer, der er under en såkaldt suspensionsordning, dvs. varer, der f. eks. er op lagt på toldoplag eller er under
ordningen for aktiv forædling.
Varemærkeforfalskning og piratkopiering betyder, at virksomheder, der investerer store beløb i forskning,
markedsføring og reklame, mister omsætning og markedsandele. Såfremt virksomhederne ikke kan sikre, at deres
investeringer og forsknings- og udviklingsaktiviteter er rentable, vil kreativiteten og innovationen ikke kunne
udvikle sig fuldt ud. Det er derfor behov for fælles regler, der kan medvirke til, at varemærkeforfalskede og
piratkopier ede varer ikke kommer ind i Fællesskabet.
Efter artikel 15 i forordning nr. 3295/94 skal Kommissionen aflægge en beretning til Parlamentet og Rådet om,
hvordan ordningen om varemærkeforfalskede og piratkopierede varer fungerer, herunder om de økonomiske og
sociale konsekvenser og foreslå eventuelle nødvendige ændringer og tilføjelser. Kommissionens beretning er
indeholdt i KOM (1998) 25. Kommissionen anfører i beretningen, at ordningen i praksis har givet gode resultater,
idet medlemslandenes toldmyndigheder fra juli 1995 - juni 1997 har foretaget 4.133 indgreb, heraf er der i Danmark
foretaget 139 indgreb.
Kommissionen ønsker på baggrund af de indhøstede erfaringer at forbedre den måde, hvorpå den gældende
ordning fungerer. Kommissionen foreslår dels en udvidelse af forordningens anvendelsesområde og dels en
tilpasning til udviklingen i EF-forskrifterne vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.
I. Indhold
Kommissionen foreslår:
- at ordningen udvides således, at toldmyndighederne også får mulighed for at gribe ind over for varer, der
anbringes i en frizone (frihavn), på et frilager, eller er undergivet toldtilsyn, dvs. ved ankomsten til Fællesskabet.
- at ordningens anvendelsesområde udvides til også at omfatte beskyttelse af varepatenter og supplerende
certifikater for beskyttelse af lægemidler og plantebeskyttelsesmidler.
- at der indføres en forenklet procedure for indgivelse af en anmodning om indgreb for indehavere af EF-
varemærker, der er registreret ved Kontoret for harmonisering på enhedsmarkedet (varemærker, mønstre og
modeller ) i Alicante, herunder at der kan opkræves et beløb hos ansøgeren eller dennes repræsentant til dækning af
udgifterne ved gennemførelsen af afgørelsen. Det er også foreslået, at en afg&o slash;relse om indgreb vedrørende
EF-varemærker, der gælder i flere medlemslande, har virkning i den samme periode i hvert af de berørte
medlemslande.
Europa-Parlamentet har afgivet sin udtalelse den 17. juni 1998.
Herefter har Kommissionen ændret sit oprindelige forslag, jf. KOM (1998) 639. Det er heri bl.a. foreslået:
- at medlemslandene er forpligtede til at underrette nationale toldmyndigheder vedrørende andre medlemslandes
beslutninger om indgriben over for EF-varemærker og
- at begrænse mulighederne for at suspendere afgørelsen om frigivelse eller tilbageholdelse af medikamenter m.m.,
der kræver særlige opbevaringsfaciliteter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0021.png
På baggrund af drøftelserne i Rådets gruppe for økonomiske spørgsmål, har formandskabet udarbejdet et revideret
forslag til ændring af forordning 3295/94. Det er heri foreslået:
- at alle patenter (både varepatenter og procespatenter) omfattes af ordningen.
- at det er indehaveren af et EF-varemærke, der har ansøgt om toldmyndighedernes indgriben, der skal videresende
en beslutning om indgriben til andre medlemslandes toldmyndigheder, idet videresendelsen dog kan foretages af
toldmyndighederne efter aftale, samt
- at medlemslandene omgående skal meddele de nationale toldmyndigheder, som vil kunne blive berørt af andre
medlemslandes beslutninger om indgriben over for EF-varemærker, om en sådan beslutning om indgriben.
Forslaget er baseret på traktatens artikel 113.
I. Gældende dansk ret
Visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 3295/94 er gennemført i dansk lovgivning ved lov. Nr. 1091 af 20.
december 1995 om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om foranstaltninger med henblik på at
forbyde overgang til fri omsætning, udførsel, genudførsel og henførsel under en suspensionsprocedure af
varemærkeforfalskede og piratkopierede varer. Det drejer sig bl.a. om bestemmelsen om fastsættelse af bel&oslas
h;b til dækning af toldmyndighedernes faktiske omkostninger ved behandling af en anmodning samt
straffebestemmelser.
I. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder:
Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
De Danske Patentagenters Forening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for
Industriens Patentingeniører, IFPJ (International Federation of the Phonographic Industry), Landbrugsrådet,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet og Dansk Handel &
Servic e.
Der er modtaget høringssvar fra Det Danske Handelskammer, Dansk Industri, Håndværksrådet,
Arbejderbevægelses Erhvervsråd, De Danske Patentagenters Forening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Advokatrådet og Dansk Handel & Service. Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet og Dansk Handel & Service har meddelt, at man ingen bem&aeli
g;rkninger har til forslaget. Der er en generel positiv holdning til forslaget om at udvide anvendelsesområdet for
forordning nr. 3295/94, herunder til at udvide ordningen til også at omfatte varepatenter.
Det Danske Handelskammer ser positivt på forslaget, men understreger samtidig, at det ville være ønskeligt, hvis
forordningen også omfattede ulovlig parallelimport fra tredjelande. Handelskammeret finder, at det kan være
vanskeligt for toldmyndighederne at finde ud af, om en given vare er varemærkeforfalsket eller der er tale om en
vare, der er produceret i fjernøsten med rettighedshaverens tilladelse, men hvor rettighedshaveren samtidi g kan
påberåbe sig en intellektuel ejendomsret til at forhindre indførsel af varerne i EU.
Dansk Industri støtter forslaget fuldt ud. Det beklages dog, at Kommissionen ikke har medtaget en bestemmelse
om, at en rettighedshaver kan få tilsendt en prøve af de varer, der tilbageholdes af toldmyndighederne, med henblik
på en udtalelse om, hvorvidt varen er ægte, er varemærkeforfalsket eller piratkopieret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464734_0022.png
Danske Patentagenters Forening er også positivt stemt over for forslaget. Foreningen finder dog, at forslaget også
bør omfatte procespatenter og brugsmodelbeskyttelse. Under forhandlingerne er ønsket om at medtage
procespatenter blevet imødekommet. Foreningen gør i øvrigt opmærksom på, at det formentlig vil ligge uden for de
praktiske muligheder at forvente, at toldmyndighederne på eget initiativ - dvs. uden anmodni ng fra
rettighedshaveren om indgriben - skal kunne konstatere en krænkelse af patentrettigheder. Kommissionen har
under drøftelserne understreget, at det er faktultativt, hvorvidt medlemslandene vil anvende denne fremgangsmåde.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget vil medføre visse justeringer af lov nr. 1091 af 20. december 1995, herunder eventul fastsættelse
af et beløb til dækning af de administrative omkostninger ved gennemførelse af afgørelser om indgreb vedrørende
EF-varemærker, der er truffet af andre medlemslande.
Forordningsforslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes kun at få begrænset samfundsøkonomisk betydning for rettighedshavere og importører af
varemærkevarer m.m.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er orienteret om forslaget ved
grundnotat, der blev oversendt den 7. april 1998.