Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 518
Offentligt
1464731_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 518)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 288 (Løbenr. 9373)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
1. februar 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt
Justitsministeriets notat om iværksættelse af forligsprocedure vedrørende Europa-Kommissionens forslag til direktiv om køb
af forbrugsvarer og forbrugsgarantier (KOM (95) 520 endelig udgave).
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Om iværksættelse af forligsprocedure vedrørende Europa-Kommissionens forslag til direktiv om køb af
forbrugsvarer og forbrugsgarantier (KOM(95) 520 endelig udgave).
1. Baggrund og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464731_0002.png
Europa-Kommissionen fremlagde den 18. juni 1996 forslag til direktiv om køb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier.
Forslagets hjemmel er artikel 100 a, jf. artikel 189 b, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal i fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Direktivforslaget vedrører navnlig de lovbestemte mangelsregler i forbrugerkøb, herunder en definition af hvornår en vare er
mangelfuld og regler om, hvilke krav en forbruger kan gøre gældende mod sælgeren af en mangelfuld vare. Forslaget
indeholder endvidere visse regler om erhvervsdrivendes garantier til forbrugere.
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 24. september 1996 og aktuelt notat er senest fremsendt til
udvalget 8. og 16. april 1998. Europaudvalget tiltrådte regeringens forhandlingsoplæg den 17. april 1998.
Den 23. april 1998 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og fælles holdning blev formelt vedtaget af Rådet den 24.
september 1998.
Danmark stemte imod den fælles holdning, navnlig fordi forslagets forbrugerbeskyttelsesniveau på en række punkter er
meget lavt. Bl.a. er forslagets mangelsdefinition ikke ufravigelig og forbrugeren kan derfor i visse tilfælde miste sin
beskyttelse, hvis der indgås en konkret aftale mellem parterne. Hertil kommer, at forslaget på andre punkter stiller den
erhvervsdrivende urimeligt ringe, bl.a. fordi det ikke altid giver sælgeren ret til at repare re varen, selv om dette både er den
økonomisk mest hensigtsmæssige løsning og kan ske uden udgift eller væsentlig ulempe for forbrugeren.
Europa-Parlamentet fremkom den 17. december 1998 med sin 2. udtalelse om forslaget. Parlamentet foreslår bl.a. en ny regel
om, at det skal betragtes som en køberetlig mangel, hvis der er fejl i en installationsvejledning fra sælgeren, og forbrugeren
som følge deraf installerer varen forkert. Herudover foreslår Europa-Parlamentet bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at der
findes effektive klagesystemer m.v. til afgørelse af uoverensstemmelser mellem forbrugere og erhvervsdrivende.
Kommissionens oprindelige forslag og den fælles holdning indeholder ikke regler om forbrugernes klagemuligheder m.v. Det
forventes, at der på førstkommende Rådsmøde træffes beslutning om iværksættelse af forligsprocedure.
I forhold til den fælles holdning indeholder Europa-Parlamentets 2. udtalelse ikke ændringer på de punkter, som er af
væsentlig betydning for den danske stillingtagen til forslaget. Fra dansk side vil man derfor deltage i forligsdrøftelserne på
grundlag af det allerede tiltrådte forhandlingsoplæg af 17. april 1998.