Europaudvalget 1998-99
EUU Alm.del Bilag 554
Offentligt
1464729_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 554)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 192 (Løbenr. 10325)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
N.1
9. februar 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt
Arbejdsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om anden ændring af direktiv 89/655/EØF om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.
ARBEJDSMINISTERIET 5. februar 1999
8. kontor AM0066
Grundnotat
Forslag til Rådets direktiv om anden ændring af direktiv
89/655/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet
1. Indledning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464729_0002.png
Den 1. december 1998 blev Kommissionens forslag oversendt til Rådet KOM (1998) 678
endelig udgave.
Der er tale om anden ændring af direktiv 89/655/EØF, som er andet særdirektiv i henhold
til artikel 16 i direktiv 89/391/EØF.
2. Retsgrundlaget
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 118A, og kan derfor vedtages med kvalificeret
flertal efter samarbejdsproceduren i artikel 189C. Der er tale om et minimumsdirektiv, der
tillader de enkelte medlemslande at fastlægge et højere beskyttelsesniveau, end det direktivet
foreskriver.
3. Forslagets baggrund og indhold
Forslaget har til formål at reducere antallet af arbejdsulykker i forbindelse med arbejde i alle
sektorer, som sker ved fald fra højder. Forslaget omhandler således brug af arbejdsudstyr
beregnet på udførelse af midlertidigt arbejde i højden.
Forslaget er udarbejdet som et generelt direktiv, således at det omfatter alle sektorer. Det
fastlægger specifikke minimumsforskrifter for arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr i form af
adgangsveje og opholdssteder til udførelse af arbejde i højden. Forslaget indeholder nogle
grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, som skal overholdes. Der fastlægges en række
principper for udvælgelsen af passende "arbejdsudstyr".
Desuden indeholder forslaget egentlige regler for anvendelsen af stiger og stilladser.
Mere konkret kan følgende nævnes:
Af artikel 1 fremgår det, at bilaget til direktivforslaget skal tilføjes til bilag II i direktiv
89/655/EØF.
Artikel 2 omhandler gennemførelsesfristen, krav om henvisning til det vedtagne direktiv i
gennemførelsesteksten samt underretning af Kommissionen om gennemførelsen. Artikel 3
fastslår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
Forslagets materielle regler fremgår således alene af det før omtalte bilag, som i pkt. 4.1 indeholder generelle bestemmelser
om brug af arbejdsudstyr ved midlertidigt arbejde i højden samt adgangsveje til de midlertidige arbejdssteder. Pkt. 4.2
indeholder særlige bestemmelser for brug af stige, og pkt. 4.3 særlige bestemmelser for brug af stilladser, herunder krav om,
at stilladser kun må
opstilles, nedtages og ændres i større omfang under ledelse af en sagkyndig person, og at arbejdet kun må udføres af
arbejdstagere, der er oplært til at udføre denne type arbejde, jf. pkt. 4.3.6.
4. Danske regler på området
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464729_0003.png
Danmark har følgende regler på de områder, som er beskrevet i direktivforslaget:
- Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998.
- Bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter
lov om arbejdsmiljø.
- Bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
- Bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske
hjælpemidler (stilladser).
5. Høringssvar
Forslaget har været sendt til høring i EF- Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold
LO finder det altafgørende, at direktivets bestemmelser om midlertidigt arbejde i højden dækker alle personer, der er
beskæftiget hermed. Selvstændigt er- hvervsdrivende og arbejdsgivere kan, når de selv anvender arbejdsudstyr beregnet for
midlettidigt arbejde i højden, udføre handlinger, der medfører ulykkes- risiko for de ansatte, og disse persongrupper var taget
i betragtning på kon-
struktiv vis i et tidligere udkast til forslag.
LO konstaterer med tilfredshed, at opstilling, nedtagning og ændring af stilladser kun må udføres af personer, der er oplært til
arbejdet, men finder, at det bør præciseres, at oplæringen skal være både praktisk og teoretisk. Grundig teoretisk og praktisk
oplæring vil givetvis reducere risikoen for ulykker i forbindelse med stilladsarbejde.
LO erkender, at det i visse situationer er nødvendigt at gøre brug af stige ved udførelse af midlertidigt arbejde i højden. Men
arbejdet er særligt risikofyldt, og LO finder derfor, at der er behov for at indføre restriktioner for anvendelsen mht højden
over underlagt og arbejdets varighed.
På den baggrund har LO udarbejdet 16 specifikke ændringsforslag med henblik på at ovennævnte synspunkter indarbejdes i
forslaget samt at implementeringsfristen ændres til 1 år efter vedtagelsen.
DA finder, at der er behov for en nærmere afklaring af visse elementer i forslaget inden endelig stillingtagen.
DA finder endvidere, at der er behov for en tilkendegivelse af, hvorledes artikel 4a, som i 1995 blev tilføjet direktiv 89/655
om brug af arbejdsudstyr i forbindelse med 1. ændring, tænkes anvendt på det område, som det nye ændringsforslag sætter
focus på.
I forbindelse hermed finder DA, at der også bør tages stilling til, hvordan man skal forholde sig, hvis medlemsstaterne har
vedtaget forskellige bestemmelser for kontrol (art. 4a, stk 4) fx for stilladser, der medtages over landegrænser.
6. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464729_0004.png
Forslaget skønnes ikke at indebære lovændringer, men det vil formentlig indebære en ændring af bekendtgørelse nr. 1109 af
15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Det er ikke umiddelbart muligt at foretage en økonomisk vurdering af forslaget på det foreliggende grundlag, idet
rækkevidden af forslaget er uklar, navnlig for så vidt angår kravet om at stilladser kun må opstilles, nedtages og ændres i
større omfang under ledelse af en sagkyndig person, og arbejdet skal udføres af arbejdstagere, der er oplært til at udføre
denne type opgave.