Europaudvalget 1998
KOM (1998) 0461
Offentligt
1441071_0001.png
KOMMISSIONEN
FOR
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles,
den21.09.
1
998
KOM(1998)
461
endelig
udg.
98t
02'2(COD)
98/
0253(COD)
Forslag
til
EUROPA-PARLAMENTETS
OG
R^Å.DETS
DIREKTIV
om
adgang
til
at
etablere
og udøve
virksomhed
som
e-pengeinstitut
og
tilsyn
med
en
sådan
virksomhed
Forslag
til
EUROPA.PARLAMENTETS
OG
R,A.DETS
DIREKTIV
om
ændring
af
direktiv
77178018ØF
om
samordning af lovgivningen
om adgang
til
at
optage
og udøve
virksomhed
som
kreditinstitut
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0002.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0003.png
Begrundelse
Kommissionens forslag
til
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
om adgang
til
at
etablbre
og udøve
virksomhed
som
e-pengeinstitut
og
tilsyn
med
en sådan
virksomhed
Indledning
Informationsteknologien
bidrager
til
hurtige
ændringer
i
erhvervsklimaet
generelt
og
ikke
mindst
i
fonetningsmetoderne.
I
løbet
af
de
senere
år
har flere nye
og
innovative
produkter
ført
til
udvikling
i
den
elektroniske handel.
De
teknologiske fremskridt
har
bidraget
til
udvikling
af
en
ny
type betalingsinstrument,
nemlig
e-penge,
der kan
antage
form af
en
værdi
oplagret på et
elektronisk medium,
såsom et
chipkort
eller
en
computer.
Forudbetalte
kort,
der
anvendes
som
elektronisk
pengepung,
vil
på
lang
sigt
kunne
erstatte
en betydelig del
af
betalingerne
med
kontanter. De
såkaldte netværkspenge
eller
softwarepenge, der kan overføres
fra
en
pc,
er ved at
blive
det
rigtige
betalingsmiddel
i
forbindelse
med
den
voksende
elektroniske
handel på Internet.
Denne
udvikling får
konsekvenser
for
EU,
både
når det
gælder
gennemførelsen
af
det
indre marked, og
når det gælder
regler
og
tilsyn
i
forbindelse
med udstedelse
af
e-penge.
På
topmødet
i
Ca¡diff
opfordrede
Det
Europæiske
Råd Kommissionen
til
at
"forelægge
en handlingsramme inden
Det
Europæiske
Råd
i
Wien
med
henblik på at
forbed¡e det
indre marked
inden
for
finansielle
tjenesteydelser,
navnlig
ved at undersøge
effektiviteten
af
gennemførelsen
af
den
nuværende
lovgivning
og
påvise
svagheder,
der
eventuelt
kræver
en
korrigerende
lovgivning". Med
forslaget
til
direktiv
om
e-pengeinstitutters
virksomhed efterkommer Kommissionen
denne
opfordring.
Det
erkendes, at der er et
hul
i
lovgivningen
når det gælder udstedelse
af
e-penge,
og direktivforslaget
tager sigte
på
at
lukke
dette
hul.
Det
har
til
formål at
forbedre det indre marked
for
finansielle
tjenester
ved
at
sikre
en
mindsteharmonisering
af reglerne
og
især ved at
indføre
en EU-dækkende
tilladelse
for
e-pengeinstitutter. Det
vil
skabe
retssikkerhed,
anspore
nye
virksomheder
til
at
søge
ind
på markedet,
skærpe
konkurrencen og bidrage
generelt
til
udviklingen
i
den
elektroniske
handel.
Hvad
er
e-penge?
e-penge bedst
opfattes
som en
digital
form
for
kontanter, som de har
mange
træk
tilfælles
med. Den
største
lighed
bestfu
i,
at
anvendelsen
af
e-penge
ikke
kræver godkendelse
fra
en
bank eller
anden
tredjemand.
Kunderne
køber det
elektroniske
sidestykke
til
sedler
og
mønter,
dvs. at de
veksler kontanter
om
til
en
pengeværdi
i
forholdet
l:1.
Kunden har
i
virkeligheden omvekslet
kontanter
til
et
andet betalings-
middel.
I
stedet
þr
at bruge et
betalingskort
(der kræver
en
bankkonto) eller
et
kreditkort
(der først kræver
godkendelse
fra
et
kreditkortselskab eller
en
bank og
dernæst et
relevant
disponibelt
pengebeløb) har
kunden købt
et
betalingsmiddel,
der
ikke
bestfü
af kontanter,
men kan
anvendes
på stort
set
samme
måde som kontanter
eller
som
andre
former for
kortbetalinger,
men uden
at
der kræves godkendelse fra tredjemand.
I
dette forslag kan
Pengeværdien
er
oplagret enten
på et
chipkort, f.eks.
et
telefonkort,
eller
i
form
af
computersoftware,
der kan
oplagres
på
kundens
pc
og
bruges
til
at
købe
både
"immaterielle"
produkter over Internettet
(såsom
musik,
bøge4 edb-programmer osv.)
eller "materielle"
produkter,
der
vil
blive
leveret
til
kundens
hjem eller
arbejdsplads.
l^
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0004.png
Chipkort
erstatter
normalt
små
kontantbeløb og
bruges
fortrinsvis
til
små
indkøb,
såsom
avisero
småindkøb, benzin osv.
En af
de fordele, som
e-penge
har
i
forhold
til
kontanter
og
andre
betalingsmidler,
er
muligheden
for
at
foretage
meget
små
elektroniske
betalinger,
såsom
lo
eller
t/z
eurocent
for
at
downloade
en
informationsside
på
Internettet.
En
anden
større
lighed
med kontanter
er
anonymiteten.
Der
kræves
ingen
konto
i
et
kreditinstitut.
Kundeme
kan
fortsat
købe varer med e-penge på samme måde, som de
kan
bruge kontanter, uden
at
opgive
navn, bank
osv.
til
deøilhandleren.
(Direktivet
om
hvidvaskning af
penge
vil
naturligvis
gælde
for
e-pengeinstitutter).
Det
e-pengebeløb,
der
kan oplagres
på et chipkort, er normalt
begrænset.
I
forbindelse
med
de
19
ordninger, der
anvendes
i
EU,
er
den maksimale oplagrede
værdi på
under
250
ECU.
Multifunktionelle
forudbetalte
kort
Den
mest
almindelige
form for
forudbetalte
kort
er
et
telefonkort,
som er
bestemt
til
et
enkelt formåI.
Det
repræsenterer
en
forudbetaling
til
telefonselskabet
for
de
telefon-
opkald,
som kunden
agter
at
foretage.
Et
multifunktionelt
kort
modtages
derimod
af
andre virksomheder end
kortudstederen.
Dette
kort
(eller
computersoftware som nævnt
ovenfor)
kan
anvendes
på
nøjagtig
den
samme
måde
som
kontanter
eller
andre
betalingsmidler
som
f.eks.
kreditkort.
F.eks.
kan
et
multifunktionelt
forudbetalt
kort
anvendes
til
at
betale
parkeringsafgifter,
at
foretage
telefonopkald,
at
købe aviser
og
blade
osv.
og
er
kun
begrænset
af
den
pengeværdi,
der
er
oplagret
på kortet,
og
naturligvis
af, om
de handlende
vil
modtage
det.
Dette forslag vedrører
kun multifunktionelle
e-penge.
Direktivet
kommer
derfor
iklce
til
at
omfatte
kort,
der
kun
kan
benyttes
til
et
enkelt formåI, som f.eks. telefonkort.
Det
samme gælder
kreditkort,
da de
ikke
repræsenterer
nogen oplagret pengeværdi.
Internationale
spørgsmål
E-penge
og
udstedelsen
af
dem
er kun et
beskedent,
om
end
vigtigt,
element
i
den
samlede
elektroniske
handel.
Elektronisk
handel
er
i
sig
selv et globalt
spørgsmåI.
Ud
over elektroniske betalinger
drøftes en række andre spørgsmål på
intemationalt plan
og
i
forskellige
fora,
såsom
V/TO,
OECD
osv. Disse
spørgsmål
vedrører
bl.a.
kryptering
(datasikkerhed
og
-fortrolighed), elektronisk autentificering (elektroniske
underskrifter
for
at fremme
sikkerheden), beskyttelse
af
personlige
og private
data, beskatning,
told,
intellektuelle
ejendomsrettigheder osv. Bl.a.
stats-
og
regeringscheferne
inden
for
G7
og
Gl0
har
opfordret
til,
at man
fremmer udviklingen
i
den
elektroniske
handel.
e-penge
anvendes
der forskellige
fremgangsmåder.
I
f.eks.
USA
er
er
ingen umiddelbare planer
om at
regulere
udstedelsen
af
e-penge,
og
der findes
ikke for
øjeblikket
nogen
begrænsninger
i,
hvem
der
kan
udstede
dem. Dette skyldes
til
dels
den
fortsat udbredte
anvendelse
af
check
som
det foretrukne betalingsmiddel, nfu der
ikke
er
tale om kontanter.
Desuden gør den amerikanske
økonomis
størrelse
og kompleksitet det
vanskeligere at
etablere
et
landsdækkende system.
Det
bliver
dog mere og mere udbredt
at anvende sådanne
ordninger inden
for
begrænsede
områder, som
f.eks.
på
universiteter,
sportsstadioner,
militærbaser
osv.
Med
hensyn
til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0005.png
maj
1998 udtalte
en
TaskForce
om
Elektroniske Betalinger
under "Offrce
of
the
Comptroller
of
the
Currency",
at
statsregulering
på
nuværende
tidspunkt
vil
kunne
påvirke
konkunencen
og
innovationen negativt inden
for
denne branche,
der stadig
kun
er
i
sin
vorden, ogøge
omkostningerne ved e-pengeprodukter
unødigt. Den
anbefalede, at
udstedere
af
e-pengeprodukter
fortsat
søger
at
udvikle fornuftige
selvregulerende
metoder
i
forbindelse
med
vigtige
forbrugerspørgsmåI, som beskyttelse
af forbrugemes personlige
og
private
data.
Spørgsmålet
er
også under
drøftelse
i
Japan,
hvor
en række store
pilotordninger
allerede
er
i
gang
eller
vil
blive
iværksat
nærmeste
fremtid.
Et af
de vigtigste forslag,
der
behandles,
er
indførelsen
af
regler
for
andre institutters
udstedelse
af
e-penge
end
bankernes.
I
i
EU
har nu mulighed
for
at
fastlægge
regler, der kan
danne
forbillede
for
den
tilsyns-
og
reguleringsmæssige
udvikling
på dette område
internationalt
set.
Behovet
for
et
direktiv
Med
hensyn
til
e-penge er
det Kommissionens mål og
opgave
at opbygge og
udvide
det
indre
marked
for
finansielle
tjenester.
Den
lægger
vægt
på
at
fierne hindringerne
for
gennemførelse
af
finansielle
transaktioner
på tværs
af
grænseme
og
følge
udviklingen
af
nye
metoder
og produkter,
således
at der kan
skabes
fri
bevægelighed
uden urimelige
byrder. Samtidig
er
Kommissionen
opmærksom på de spørgsmål
om regler
og
tilsyn,
der
er
knyttet
til
udstedelse
af
e-penge.
Der skal
skabes
sikkerhed
omkring
e-pengeudstedernes
finansielle integritet
og
trans-
aktioner.
Vi
må sikre,
dels at e-pengeudstedere er
stabile og
sunde
virksomheder,
dels at
tilliden
til
dette
nye betalingsmiddel, der
er under
udvikling, ikke
forsvinder, selv
om
en
enkelt
udsteder måtte
gå
konkurs
E-pengesystemerne
i
Europa begyndte
at
opstå
sidst
i
1980'erne
og
begyndelsen
af
1990'erne
med pilotprojekter
i
nogle
få
medlemsstater. Projekterne
udviklede
sig
dog
hastigt
fra
midten
af
1990'erne.
For
eksempel
var
der
i
begyndelsen
kun
små
pilot-
projekter
i
tre medlemsstater og sidst
i
1996
fandtes
der
24
multifunktionsoidninger
i
EU,
idet der
kun
var
tre
medlemsstater,
der slet ikke
havde nogen
sådan
ordning.
Det
forventes,
at
der med
den
voksende anvendelse
vil
opstå
endnu
flere ordninger.
På
denne baggrund
er der
for
udstedelse
af
e-penge
i
EU
indført regler og
tilsyn
på
ad
hoc-basis
de
enkelte
medlemsstater.
Der
findes
ikke
noget
klart
retsgrundlag
for
udstedelse
af
e-penge,
og hvis
ikke
man
søger
at
løse
dette
problem,
vil
der
fortsat kunne
udstedes e-penge uden nogen
form for
regulering,
hvilket
hverken
er
i
forbrugernes
eller
markedemes
interesse.
i
Ud
over at
Kommissionen
i
tidligere
meddelelser
har
givet tilsagn om at indføre
regler
for
udstedelse
af
e-penge,
er
der
også andre
årsager
til,
at
dette
spørgsmål
bør
løses
hurtigt.
o
E-penge
giver
forbrugerne mulighed
for
at
gøre
sig
bekendt
med
begrebet
fælles
valuta -
da
der
ikke
udstedes
eurosedler og -mønter
îør 200Z
vil
forbrugerne og
detail-
handlerne
i
mellemtiden
kunne købe
og
sælge
i
euro
ved
at
benytte
e-pengeordninger.
Dette
vil
også
bidrage
til
væksten
og
udviklingen
i
e-penge
som
et
ukompliceret
grænseoverskridende
betalingsmiddel.
Selv
om
der
endnu
ikke
findes
et
fuldt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0006.png
fungerende
grænseoverskridende
system,
kan flere
af
de
eksisterende
systemer
ben-yttes
til
grænseoverskridende
transaktioner.
Så snart
forslaget
har
skabt
rets-
sikkerhed,
forventes
der
desuden
en stigning
i
de
kompatible
grænseoverskridende
systemer.
o
Medlemsstaterne er
begyndt
at
udarbejde nationale
regler
for
e-pengeudstedere.
Der
er
derfor
risiko
for, at
f-st"llig"
nationale
regelsæt
vil
gøre
det langf
vanskeligere
at
foretage
en
harmonisering om to
til
tre
år.
betragtning
af
muligheden
for
grænseqverskridende
e-pengeordninger,
ikke
blot
på
grund
ãf
u¿uittingen
ì
infot-ationsteknologien,
men
også
på-grund
af
indførelsen
af
ãuro"n,
er det nødvendigt at fastslå,
om institutter
uden
for
banksektoren,
der
i
forvejen
frit
kan
levere grænseoverskridende e-pengeydelser
i
henhold
til
EU+raktatens
artikel
59,
bør
have
tilladelse
til
-
under
forudsætning
af
et
vist minimumstilsyn
-
at
levere
grænse-
overskridende
e-pengeservice
efter
princippet,
gensidig
anerkendelse
af hjemlandstilsyn,
inden
for
rammerne
af
de
harmoniserede
tilsynsregler, som det
er tilfældet
med
kedit-
institutter.
For
kreditinstituttemes vedkommende
er
grænseoverskridende
e-penge-
ordninger
allerede
tilladt
i
henhold
til
andet
bankdirektiv.
I
Kommissionen har derfor
besluttet
at
indtage
en
positiv
holdning
til
dette
spørgsmåI.
Med
det
foreliggende
forslag
vil
der
blive
skabt
et
harmoniselet
indre
marked
for
levering af
e-penge
i
EU. Det
vil
forbedre stabiliteten
og
i
væsentligt omfang
fierne
de
tilsynsmæssige
risici.
Forslaget
skal
ikke blot
skabe retssikkerhed
for
potentielle
nye
virksomhedei
på
markedet, men er
også et
vigtigt
led
i
indførelsen
af
den
fælles
valuta.
De
reguleringsmæssige sPørgsmål
Der foregfu
en omfattende debat
om mulighederne
for
såvel kortbaserede som
computer-
baserede-
e-penge. Forventningerne
er
meget store,
når
det
gælder
den
elektroniske
handel. F.elis.
tyder et
firmasl
undersøgelser
på,
at
betalingerne
over
Internet
vil
vokse
fra
ca.5l8mio.
USD
i
1998
til
6,6mia.
USD
inden
år
2000. Disse
tal
er
ikke
usædvanlige
for
undersøgelser på dette område.
De
enkelte betalinger
kan
være
ret
små,
og det er netop
en
af
fordelene ved e-penge, at
de
kan benyttes
til
mikrobetalinger (f.eks. 0,5
eurocent
pr.
Internetside).
Med
hensyn
til
de
samlede
risici
er det
dog indlysende,
at der
kan
være et
betydeligt
e-pengebeløb
i
omløb,
hvilket
udsætter
forbrugerne, men
især de handlende,
for
en
konkursrisiko
og dermed
en
systemrisiko.
Det
foreliggende forslag omfatter
kun tilsyns- og
reguleringsmæssige
spørgsmål ved-
rørende e-pengeudstedere
og
indeholder de
krav,
der må stilles
til
udstedere
af
e-penge-
produkter
for
at sikre, at der er tale
om
sunde
og
stabile virksomheder.
Det
retlige
og
kontraktlige
forhold
mellem
forbrugeme
og
e-pengeinstitutterne behandles
særskilt
og
gennemgås mere
udførligt
nedenfor.
Ud over betragtningerne om
gennemførelse
af
det
indre
marked
og
afskaffelse
af
handels-
hindringer
er
Kommissionen
opmærksom på, at
der skal sikres
lige
vilkfu for
de
forskel-
lige typer
institutter.
Det er klart,
at
også
de traditionelle kreditinstitutter
vil
spille
en
I
Forrester
Research.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0007.png
betydelig
rolle
på dette
finansielle
områdeo
og
derforbør
de grundlæggende
regler
om
fri
bevægelighed
efter princippet, gensidig
anerkendelse,
og
de
tilsynsregler, der gælder
for
disse
institutter,
såsom
tilladelse,
kapitalkrav,
tilsyn
osv.,
også
anvendes
i
rimeligt
omfang
på
e-pengeinstitutter.
i
videst
muligt
omfang opnår
lige
konkurrence-
vilkår
mellem
de
forskellige
typer
institutter,
men
samtidig
må de
ikke
være
så
Reglerne skal udformes
således,
at man
komplicerede,
at
de
forhindrer eller vanskeliggør
udviklingen
af
denne
nye
industri. Dette
er
formålet
med det
foreliggende
forslag.
Det
Rådgivende Bankudvalg samt finansieringsinstitutter,
e-pengeinstitutter,
service-
leverandører
og
andre
interesserede
parter
blev
konsulteret
om
forslaget. Selv
om
der
ikke var
enstemmighed, var der bred enighed
om
hovedtrækkene.
Pengepolitikken
Ved
udarbejdelsen
af
dette
forslag
stod
det
klart,
at der
måtte
tages
hensyn
til,
hvilke
virkninger
udstedelse
af
e-penge
kunne
få
for
pengepolitikken.
Der blev
udtrykt
ønske
om, at
centralbankerne
fik
mulighed
for
at
pålægge
alle
udstedere
af
e-penge
krav
til
reserverne,
således
at man kunne
være
forberedt
på
en
betydelig
forøgelse
af
anvendelsen
af
e-penge
og
dermed
en
kraftig indvirkning
på
pengepolitikken.
Den
Europæiske Centralbanks Styrelsesråd
afgrænsede
for
nylig tre
hovedfunktioner,
som
et
minimumsreservesystem
burde have under
ØMU's
tredje
fase.
En
af
disse
hovedfunktioner
var,
at et
sådant system
kunne bidrage
til
at
udvide
efterspørgslen efter
centralbankpenge
og
dermed
skabe
eller
forøge en strukturbestemt mangel
på
likviditet
på
markedet;
dette
betragtes
som
nyttigt
for
at
forbedre
Det
Europæiske Centralbank-
systems
muligheder
for
at
operere
effektivt
som udbyder
af
likviditet
og på
længere
sigt
at reagere
over
for
nye
betalingsteknologier,
såsom
udvikling
af
e-penge2.
Kommissionens forslag om
ændring
af
første bankdirektivs
definition af
et
kreditinstitut,
således
at
institutter,
der
ikke
er interesserede
i
at
udføre
almindelig
bankvirksomhed, får
tilladelse
til
at
udstede e-penge
efter
de
samme
grundlæggende
regler som
alle
andre
kreditinstitutter,
vil
fremme
en
harmonisk
udvikling
af
kreditinstituttemes aktiviteter
overalt
i
EU,
især
med hensyn
til
udstedelse
af
e-penge, og
vil
forhindre,
at
konkturencen
mellem
e-pengeinstitutter fordrejes, selv når det
gælder
pengepolitiske krav.
ECB
har
de
nødvendige
beføjelser
til
at fastsætte
eller
undlade at
fastsætte sådanne
krav.
Hvorfor
en anden
ordning
for institutter
uden
for
banksektoren?
Det
indre marked
for
banktjenester
blev
etableret
ved
indførelse
af
en
fælles
tilladelse
baseret
på
en
minimumsharmonisering
af
tilsynsreglerne. Kommissionens
foreløbige
forslag
til
direktiv
om
udstedelse
af
e-penge går
i
samme
retning og
er
i
høj
grad
aþasset
efter
de
eksisterende
bankdirektiver.
Det er
vigtigt
at
sikre,
at
der
kun
anvendes
de
elementer
i
banklovgivningen,
der
er
relevante
for
levering
af e-penge
og
for
de
risici,
der
er
forbundet
dermed,
og
samtidig
sørge
for,
at der ud fra
et
pengepolitisk
synspunkt
skabes
både
stabilitet
og
lige
konkunencevilkår
mellem
udstederne.
2
Den
Europæiske Centralbanks
pressemeddelelse
af
8.7.1998
om Det
Europæiske Centralbanksystems
anvendelse af
et
minimumsreservesystem i tredje
fase.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0008.png
overensstemmelse
med
de
principper,
der
hidtil
har
været
fulgt.
Den
europæiske
banklovgivning
har
altid
erkendt, at der er
forskelle mellem institutterne. Det
er
náturligvis
vigtigt,
at
en
sådan
målrettet
lovgivning,
der afspejler
bestemte
institutters
,rrprrg,
ikke
underminerer de
lige konkunencevilkår.
Den
foreslåede
tilsynsordning
er
absolut-enklere end de regler,
der
gælder
for
bankeme;
men de
konkurrencemæssige
fordele
i
form af
lavere omkostninger ved
at
skulle overholde
kravene, opvejes
af
stærke
restriktioner
i
både
institutternes aktiviteter
og
deres
investeringer.
Dette
er
i
De
vigtigste forskelle
i
anvendelsen
af
første
og
andet
bankdirektiv
på
banker
og
e-pengiinstitutter
består
i
kravene
til
startkapital
og
egenkapital
samt
investerings-
begrænsningerne. Bankerne skal have en
startkapital
på
5
mio.
ECU,
men der foreslås
en
SOO
000
ECU
for
e-pengeinstitutter.
Banker skal
opfflde
et
krav om
en
startkapital
løbende
egenkapital
på
mindst
8olo,
men
for
e-pengeinstitutter foreslås 2%.
la
E-pengeinstitutternes erhvervsaktiviteter og investeringsmuligheder
adskiller
sig
væsent-
ligl
fra
bankernes.
På
den
ene
side er det
vigtigt
at fastlægge et
[<rav
til
startkapitalen,
der
ikke
vil
afskrække nye virksomheder
fra
at trænge
ind
på markedet,
og
som afspejler
de
relative
risici,
men
på den anden side er det
vigtigf
at
begrænse
det
løbende
egenkapital-
krav
til
et
sådant
niveau,
at
det
ikke'
skader
rentabiliteten. Disse lavere
grænser
for
e-pengeinstitutterne
opvejes
af
stærkere
begrænsninger
i
deres
investeringsportefølje.
Det
Rådgivende Bankudvalg
blev
konsulteret,
og
det
erkendte,
at
e-pengeinstitutternes
investeringer skal afspejle
det
forhold,
at
de investerede
midler
er den
nødvendige garanti
for,
at de
udstedte
e-penge
kan
accepteres
som
et
sikkert
betalingsmiddel
svarende
til
kontanter,
men
udvalget
advarede
mod en
alt for
kompliceret
fremgangsmåde. De
nationale eksperter
var
generelt enige om,
at
de a¡îørte
beløb var
rimelige.
Med
denne
metode agter Kommissionen
at
fremme
konkurrencen
på det
europæiske
e-pengemarked,
der
er
ved
at
opstå,
og
at
lade
markedet bestemme
udviklingens
og
innovationens
fart
og
tilbyde
et
kvalitetsprodukt,
der
opfflder
forbrugernes
forventninger
og er
konkurrencedygtigt
på det
bredere
internationale
plan,
og
heller
ikke
fordrejer
konkurrencen mellem kreditinstitutter,
der udsteder
e-penge.
Forslagene
tager
sigte på
at
skabe
konkurrence;
det
vil
naturligvis
være
vigtigt
at
føre
tilsyn
med
udviklingen
i
e-pengesektoren
for
at
fastslå,
om
der
er
behov
for
særlige
indgreb
for
at
fremme eller
opretholde
konkunencen.
Forbrugerspørgsmål
Den
9.
juli
1997
offentliggjorde
Europa-Kommissionen en
meddelelse
om
"Fremme
af
forbrugernes
tillid
til
elektroniske betalingsmidler
inden
for
det indre
marked"3.
Denne
rneddelelse
henviste
til
sammenhængen
mellem
elektronisk handel
og
nye
betalings-
instrumenter,
som
var
blevet
behandlet indgående
i
en
tidligere
meddelelse,
"Et
europæisk
initiativ
inden
for
elektronisk
handel"a.
I
meddelelsen fremhæves
fire
hovedområder,
hvor
"der
er
behov
for
et
betydeligt bidrag fra
de
offentlige
myndigheders
side
inden
for
de
elektroniske betalinger".
Disse
fire
hovedområder skal
også nævnes
her:
KOM(97)
353 endelig udg.
KOM(97)
157
endelig udg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0009.png
Tiltag
(i): De skal
fastlægge passende
overvågningsrammer
for
udstedelsen
af
elekho-
niske
penge,
således
at det sikres,
at
udstederne er solide og stabile.
Opfølgning:
Dette
er
indholdet
i
det
foreliggende
forslag.
Tiltag
(ii): De
skal opstille
retningslinjer
for
udstederne
og
brugerne
med
hensyn
til
gennemsigtighed,
ansvar og
klagemuligheder
for
át skabe
tillid
hos
brugerne.
Opfølgning:
Som
bilag
til
meddelelsen
var knyttet
en
henstilling om
transaktioner
med
elektroniske
betalingsmidler
(især
forholdet
mellem
udsteder
og
indehaver).
Hen-
stillingen
omfattede
bl.a.
transaktionsvilkårenes gennemsigtighed, herunder
minimums-
oplysninger
om
betingelserne,
de
kontraherende
parters
(herunder
udstederens
og
indehaverens)
forpligtelser
og ansvar og procedurerne
for
bilæggelse af
tvister.
Medlemsstaterne
blev
opfordret
til
at
efterkomme henstillingen inden den
31. december
1998.
Kommissionen
vil
undersøge medlemsstaternes gennemførelse
af henstillingen
og
vil
på
denne
baggrund
træffe
de
foranstaltninger,
der
måtte
være
nødvendige.
Tiltag
(iii): De
skal
klarlægge anvendelsen
af
EU's
konkurrenceregler
for
at
opnå
en
rimelig
balance
mellem
kompatibilitet
og sund og
stærk
konkuffence
på disse markeder.
Opfølgning:
På baggrund
af
en række anmeldelser
er
Kommissionen
ved at
undersøge
konkurrencereglerne vedrørende
kompatibilitet.
Tiltag
(iv):
De skal
sætte
ind
over
forbedre
sikkerheden.
for
risikoen
for
misbrug
og
forfalskning
ved
at
Opfblgning:
Den
l.
juli
1998 udsendte
Kommissionen en
meddelelse
om
en handlings-
plan
for
bekæmpelse
af
svig
og
forfalskning
af
andre
betalingsmidler end
kontanter.
Formålet
med denne
fælles handlingsplan
er at
sikre,
at
svig og
forfalskning
i
forbindelse
med
andre betalingsmidler
end
kontanter
betragtes
som
en kriminel
handling
i
alle
medlemsstater,
og
den
indeholder
en række
foranstaltninger,
der
skal træffes
på
nationalt
plan.
Rådet
skal inden udgangen
af2000
vurdere anvendelsen
afdenne
handlingsplan
på
grundlag af
en
rapport fra Kommissionen.
forbrugerspørgsmålene
må det
understreges,
at
de
elektroniske
betalingsmidler,
der
er
omfattet
af
det
foreliggende
forslag,
ikke kan
betragtes
som
indskud.
I
modsætning
til
en indskyder betaler
brugeren
af
elektroniske betalingsmidler
ikke
penge
til
udstederen,
som
denne
skal
opbevare
eller
administrere.
Hverken
udstederen
eller
kunden
forfølger dette
mål.
Den kontrakt,
der ligger
til
grund for
forholdet
mellem kunden og
udstederen, går
ud
på, at brugeren
vil
kunne
købe
noget
for
sine
e-penge
hos de
handlende,
der
modtager
dem,
og at
udstederen
vil
honorere sin
forpligtelse
til
at
sikre,
at dette
er
tilfældet.
Med
hensyn
til
.
Spørgsmålet
om
tilbagebetaling opstår
ikke
under normale
omstændigheder. Kunden
betaler på forhånd
for
endnu
ikke
nærmere bestemte
varer
og
tjenester på
samme måde
som
en
kunde,
der
køber
et
telefonkort,
endnu
ikke
har
bestemt,
hvornår
og
hvor
opkaldene
skal
foretages.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0010.png
Kontrakten
mellem
udstederen
og
indehaveren
vil
kla¡t
etablere
retsforholdet mellem
dem. Særlige betingelser og
andre
transaktionsvilkår,
herunder en
eventuel
mulighed
for
tilbagebetaling,
kan
fastlægges
kontraktligt
i
forbindelse
med
hver'
enkelt
e-penge-
ordning.
Hvis
der aftales
en
bestemmelse om
tilbagebetaling,
ændrer det
ikke
kontraktens
art,
fordi
dens
formål ikke
ændres; den
vedrører fortsat køb
og
salg
af
e-penge
og dertil
knyttet
betalingsservice.
Forslaget vedrører
regler
for
og
tilsyn
med
e-pengeudstedelse.
Forbrugerspørgsmålene
vil
dog
biive
behandlet
en
særskilt
meddelelse,
der
eventuelt
vil
blive fulgt op
af
lovgivning
på
området.
i
Koiklusion
E-penge
har
det
nødvendige
potentiel
til,
at
de kan udvikle
sig
til
et
effektivt
beialingsmiddel;
de kan spille
en
vigtig rolle
i
udviklingen
og
forbedringen
af
den
elektroniske
handel,
og
de
kan
blive
et
vigtigt
redskab
til
gennemførelsen
af
det
indre
marked
og
Den
Monetære
Union.
Kommissionen
er
af
den opfattelse,
at det
er
i
såvel
erhvervslivets
som
forbrugemes
interesse, at e-penge
udvikler
sig
på et
retsgrundlag,
der
medfører
tillid
til
dette
nye betalingsinstrument, Samtidig er det
af
væsentlig betydning,
at
udviklingen
kan finde
sted
uden
strenge
teknologiske regler,
der hæmmer
innovationen
og
begrænser
konkurrencen.
Kommissionens
forslag
om
adgang
til
at
etablere
og
udøve virksomhed
som
e-pengeinstitut
og
tilsyn
med
en
sådan
virksomhed, indfører
det
retsgrundlag,
der
er
nødvendigt
for
at
sikre den
flrnansielle
integritet hos
udstedere
uden
for
banksektoren
uden
at
standse
udviklingen
på
e-pengeområdet,
og
vil
bidrage
til
at
skabe
et
klima
for
fremme af
udviklingen
af
dette nye
betalingsmiddel
i
både
erhvervslivets og forbrugerens
interesse.
Direktivforslagenes hovedindhold
Anvendelsesområde
Ved
ændringen
af
første
bankdirektiv
defineres e-pengeinstitutter som
k¡editinstitutter,
hvorved de
bliver
omfattet
af
Den
Europæiske Centralbanks pengepolitiske foranstalt-
ninger. Ved
denne
ændring
underlægges
e-pengeinstitutterne
desuden bestemmelserne
i
første
og
andet
bankdirektiv, hvorved
de opnår en EU-dækkende
tilladelse, samtidig
med
at
der
skabes
lige
konkurrencevilkår
mellem forskellige typer kreditinstitutter.
På
grund
af
e-pengeinstitutternes begrænsede
virkefelt
anvendes
nogle
af
bestemmelserne
i
bankdirektiverne
ikke
eller
anvendes
i
mindre
omfang. Disse bestemmelser
er
anført i
direktivet
om
e-pengeinstitutter.
I
overensstemmelse
med
Kommissionens
holdning,
et begrænset anvendelsesområde,
der
kun
indebærer
harmoni-
serede
regler
for
e-pengeinstitutter,
dvs.
andre
leverandører
af
e-pengeservice
end
artikel
I i
direktivet
om
e-pengeinstitutter foreslås
der,
i
banker.
E-penge defineres
således,
at
de
omfatter
forudbetalte
kort
og
netværkspenge,
dog
kun
hvis de
udstedes
inden
for
et
trepartssystem,
dvs.
hvis
den elektroniske
pengeværdi
accepteres
som
betalingsmiddel
af andre
virksomheder
end
de udstedende
institutter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0011.png
E-pengeinstitutternes
virksomhed, bortset
fra
udstedelse
af
e-penge'
er
begrænset
til
levering
af
nært forbundne tjenester
af
finansiel
og
anden
art,
såsom
administration
af
e-penge, udførelse
af
driftsmæssige
eller
andre
accessoriske
funktioner,
udstedelse og
administration
af
andre betalingsmidler.
Det er
tilladt
at
levere tjenester,
der
ikke
er
af
finansiel
art, gennem det
elektroniske medium.
Anvendelse
af
bankdirektiverne
på grund
af
e-pengeinstitutternes
særlige
art og
dermed særlige
forskriftsmæssige behov
indebærer
artikel2
en
hel eller delvis
undtagelse
for
anvendelsen
af
nogle
af
første
og
andet bankdirektivs
40
artikler.
Med
hensyn
til
adgangen
til
at
etablere
og
udøve
virksomhed
skal
e-pengeinstitutterne
dog opfylde
de
samme
betingelser
som
kredit-
institutter. Ligesom
for kreðitinstitutter
er
der
fastsat
krav
med hensyn
til
bl.a.
o
forudgående
tilladelse
o
minimumskapitalkrav
(nedsat)
o
god og ansvarsbevidst ledelse
o
sund og
forsigtig
drift
.
indledende
og
løbende
kontrol
med ejerforholdene.
Det er
fastsat
i
artikel2,
at
EU's
banklovgivning,
bortset
fra direktivet om
hvidvaskning
af
penge
og
direktivet
om
konsolideret
tilsyn, ikke
anvendes
på
e-pengeinstitutter,
medmindre
det
er
udtrykkeligt
anîørt.
Hvis
e-pengeinstitutterne
således
opfflder
kravene
i
artikel3-6
om
bl.a. aktivitets-
og
investeringsbegrænsninger samt
tilstrækkelig
egenkapital,
hâr
de også
fri
etableringsret
og
ret
til
fri
udveksling
af tjenesteydelser som fastsat
i
2BD.
lfølge
artikel
2
skal
kontrakterne
også
angive
specielt,
om
den
oplagrede
værdi
kan
tilbagebetales,
og
i
så
fald
på
hvillte kontraktvilkår.
Krav
til
startkapital
og
egenkapital
e-pengeinstitutter
har en
egenkapital,
der
står
i
rimeligt forhold
til
deres transaktioner.
Den
foreslåede
målestok
er
2Yo
af
det
største
af
følgende
beløb: den aktuelle værdi
eller
de
foregående seks måneders gennemsnit
af
uindfriede
e-pengebeløb,
som det
pågæl'
dende
institut
har udstedt. Under
alle
omstændigheder
kan beløbet
ikke
være
lavere
end
startkapitalk¡avet
på 500 000
ECU.
Artikel3
indfører
løbende egenkapitalkrav.
Disse
krav
er
nødvendige
for
at
sikre,
at
Investeringsbegrænsninger
I
artiket
4
foreslås investeringsbegrænsninger, der
afspejler behovet
for,
at udstedeme
af
e-penge
fører
en
forsigtig investeringspolitik
især
for
at begrænse
mulighederne
for,
at
de
udbættes
for
likviditetsrisici. ffølge
forslaget
må midler, der
modtages
til
gengæld
for
udstedte e-penge,
derfor kun
investeres
i
stærkt
likvide
aktiver
med en
risikovægtning på
nul
i
henhold
til
direktivet om
solvensnøgletal.
Det er
også
tilladt
e-pengeinstitutterne
at
dække
sig
ind
mod markedsrisici
gennem stærkt
likvide
derivater,
der handles på børsen,
og
som har en
risikovægtning
på 0%.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0012.png
Desuden
kan
e-pengeinstitutter investere
i
andre stærkt
likvide
gældsinstrumenter,
ligesom de kan have
supplerende
likviditet
i
form af
indskud på
sigt
i
kreditinstitutter
i
zone
A.
Sådanne
investeringer
er
dog
undergivet
et
loft
på
tyve
gange
institutternes
egenkapital
og
uirderlagt
lige
så
strenge begrænsninger
med
hensyn
til
store
engage-
menter, som de, der gælder
for
bankerne.
Investeringsbegrænsningerne
skyldes, at det er nødvendigt,
at
der føres en investerings-
politik
med relativt
lav
risiko, der
tilnærmelsesvis
afspejler
e-pengeinstitutternes
likviditetsrisici. Dette
krav
bidrager
til
at
sik¡e
at
udstederne
er
sunde
og
stabile
virksomheder,
og derved
til
at
beskytte e-pengesystemet og
forbrugeme
generelt.
pålægger
de kompetente myndigheder
pligt
til
at
efterprøve
mindst
to
gange
årligt, om
e-pengeinstitutterne
opfylder
artikel
3
og
4,
medens
artikel6
understreger
pligten
til
en
sund
og
forsigtig drift.
Artikel5
Undtagelse
I
henhold
til
artiket
7
kan
medlemsstaterne undlade at anvende en række bestemmelser
i
forslagene aftrængigt
af
de
risici, de
små
e-pengeordninger indebærer.
Undtagelsen
gælder
kun
for
e-pengeinstitutter
med
relativt
små
ordninger.
Grundlaget
herfor er,
at
de
samlede
uindfriede
e-pengebeløb
ikke
overstiger
[0]
mio.
ECU,
og
at
oplagringskapaciteten
på
det
elektroniske
medium
ikke
overstiger
[150] ECU.
Undtagelsen gælder
kun
for:
erhvervsaktiviteter
(artikel
1,
stk.
4),
anvendelse
af
første og
andet
bankdirektiv
(artikel2,
stk.
l),
krav
til
startkapital og egenkapital
(artikel3,
stk.
1)
og artikel 8, der
indeholder
bestemmelser
om, at
de
eksisterende
e-pengeinstitutter
skal
indsende
oplysninger
til
de
kompetente myndigheder.
Sådanne
små ordninger
vil
ikke
være
omfattet
af
bestemmelserne
om
en
EU-dækkende
tilladelse.
De
vil
dog fortsat
være
omfattet
af
de
øvnge bestemmelser,
såsom investe-
ringsbegrænsninger,
begrænsede løbende
egenkapitalkrav,
pligt
til
en
sund
og forsigtig
drift,
halvårlig
indberetning,
anvendelse af
direktivet om hvidvaskning af
penge
osv.
Grandfathering
Artikel
S
indeholder
en
bestemmelse
om,
at
e-pengeinstitutter,
der
er
tidspunkt,
hvor
de
nationale
gennemførelsesbestemmelser
kraft,
fortsat
anses
for tilladte.
drift
på
det
til
EU-lovgivningen
træder
i
i
De
øvrige
artikler
er standardbestemmelser
om
gennemførelse og meddelelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0013.png
--
forslag
til
EUROPA-PARLAMENTETS
OG RÅDETS
DIREKTIV
98/
0252(CoD)
om
adgang
til
at etablere
og udøve
virksomhed
som
e-pengeinstitut
og
tilsyn
med
en
sådàn
virksomhed
EUROpA-pARLAMENTET
Oc
nÂoer
FOR
DEN
EUROPÆISKE
UNION
HAR
-
under
henvisning
til
traktaten
om
oprettelse
af
Det
Europæiske Fællesskab,
særlig
artikel
57, stk.
2,første
og
tredje punktum,
under
henvisning
under
henvisning
under
henvisning
til
forslag fra
Kommissionens,
til
udtalelse
fra Det Økonomiske og
Sociale Udvalg6,
til
fremgangsmåden
i
traktatens
artikel
189
87,
og
ud fra
følgende
betragtninger:
Kreditinstitutter
som
omhandlet
i
artikel
l,
første
led,
litra
b),
i
Rådets direktiv
771780/EØF8o
senest ændret
ved
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
98/.../EFe,
har
kun
et begrænset
virkefelt;
det
er
nødvendigt
at
tage hensyn
til
disse
institutters
særpræg
og træffe de
behørige
foranstaltninger
til
samordning
og
harmonisering
af
medlemsstaternes
love
og
administrative
bestemmelser
om
adgang
til
at
etablere
og
udøve virksomhed
som
e-pengeinstitut
og
tilsyn
med en
sådan
virksomhed;
med den vedtagne fremgangsmåde
vil
man kunne opnå
den
harmonisering,
der er absolut
nødvendig
for
at
sikre
gensidig
anerkendelse
af
tilladelser
til
og
gensidigt
tilsyn
med
e-pengeinstitutter,
hvilket
gør detmuligt
at udstede en fælles
tilladelse,
som er anerkendt
overalt
i
Fællesskabet,
og
anvende
det
princip,
at
det
er
hjemlandet,
der fører
tilsyn;
set
ud fra
et
videre perspektiv,
nemlig
den
hastige
udvikling
i
elektronisk
handel,
bør
der
indføres retsregler,
som
giver
mulighed
for
at
opnå
det
fulde
potentielle
udbytte
af
e-penge,
og
som især forhindrer,
at
den
teknologiske innovation
vanskeliggøres;
med
5
gptc
e
grtc
?
8
Europa-Parlamenrets
udtalelse
af
..............
(EFT
C......),
Rådets
fælles holdning
C
......) og Europa-Parlamentets beslutning
af
...'............
(EFT C
'...'.)'
af
......"'.'
(EFT
gFT L
322
af
t7
.t2.1977,
s.30.
e
ErtL
1',!
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0014.png
dette
direktiv
indføres
der derfor
et
teknologineutralt
retsgrundlag,
som
harmoniserer
tilsynet
med e-pengeinstitutter
i
det omfang, det
er
nødvendigt
for
at
sikre en
sund
og
forsigtig
drift
af disse
institutter
og
især deres
finansielle integritet;
i
henhold
til
punkt
5
i
bilaget
til
Rådets
direktiv
8916461F;ØFr0,
senest
ændret
ved
direktiv
gZl3}tBØFtt, har
kreditinstitutter
i
forvejen
tilladelse
til
at
udstede
og
administrere
betalingsmidler,
herunder e-penge,
og
at
udføre
sådarure
aktiviteter på
EU-plan,
forudsat
at
de er gensidigt
anerkendte,
og
at
de er
undergivet
den
omfattende
tilsynsordning,
der
gælder
i
henhold
til
Fællesskabets
bankdirektiver;
det er
berettiget,
at
der
for
e-pengeinstitutter
indføres
en
særlig tilsynsordning,
som
ganske
vist
er
afpasset
efter
den
tilsynsordning, der
gælder
for
kreditinstitutter
og
især
direktiv
77/780/EØF og89/646/EØF,
men
alligevel
adskiller sig fra
denne
ordning,
fordi
udstedelse
af
e-penge
på.grund
af
deres særlige egenskab
som en
elektronisk
erstatning
for
sedler og mønter
ikke
kan betragtes som
indlånsvirksomhed,
der
i
henhold
til
artikel
3
i direktiv
89/6461F;ØF er
forbudt for
andre
virksomheder
end
kreditinstitutter;
af
hensyn
til
de
særlige
risici,
der er
forbundet med
udstedelse
af
e-penge,
skal
denne
tilsynsordning
være
mere målrettet
og
vil
dermed være
enklere end den tilsynsordning,
der
gælder
for
kreditinstitutter,
især
fordi
kravene
til
startkapitalen mindskes, og
direktiv
I
a
ikke
fi
nder
anvendelse
;
89
I
647
tEØF
t2,
92
/
121
lEØF
t
3
o
g
93 /
6
lEØF
det
er
dog
nødvendigt
at
skabe
lige
konkunencevilkår mellem de kreditinstitutter,
der
udsteder e-penge,
og
e-pengeinstitutteme
og
dermed
sikre en
loyal
konkulrence
mellem
et
større
antal institutter
til
gavn
for
brugerne;
denne
målsætning
er opffldt,
fordi
ovennævnte
forenkling
af
tilsynsordningen
for
e-pengeinstitutter
opvejes
af
strengere
bestemmelser
end
de, der
gælder
for
keditinstitutter,
idet der
bl.a.
indføres
begrænsninger
i
den
virksomhed,
som
e-pengeinstitutter
må
udøve,
og
især
i
deres
investeringer,
således
at det
sikres,
at
deres
finansielle forpligtelser
i
forbindelse
med
udestående e-pengebeløb
til
enhver
tid
er
garanteret
af
stærkt
likvide
aktiver
med
lav
risiko;
for
at
virksomhecler,
der
ikke er
underlagt
tilsyn, kan
udfbre
driftsmæssige
og
andre
accessoriske
funktioner
i
forbindelse
med
udstedelse
af
e-penge,
bør de
kompetente
myndigheder
have en række beføjelser
over for
disse
virksomheder;
de
kompetente myndigheder
bør
have
mulighed
for
at
indføre undtagelser
for
nogle
áf
direktivets
krav, når
det
gælder
e-pengeinstitutter,
der
kun
opererer
inden
for
den
respektive medlemsstats område, og
hvis virksomhed
ikke
overstiger bestemte
grænser;
vedtagelse.af dette
direktiv
er
den
mest
hensigtsmæssige
måde,
hvorpå
de
ønskede
målsætninger
kan
gennemføres;
direktivet
er
begrænset
til
det
minimum,
der
er
t0
EFT
L
386
af30.12.1989, s.
l.
il
l2
t3
t4
EFT
L
I
l0
af
28.4.1992,
s.
52.
EFT L
38ó
af30.12.1989, s.
14.
EFT
L
29
af
5.2. 1993,
s.
E¡:T
l.
L
14¡
af
11.6.1993,
s.
l.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0015.png
nødvendigt
for
at
nå
disse
mål og går ikke
videre end det, der
er
behov
for
forbindelse;
i
denne
Det
Rådgivende
Bankudvalg
er
blevet
konsulteret
om
vedtagelsen af dette
direktiv
-
UDSTEDT FØLGENDE
DIREKTIV:
Artikel
l
Anvendelsesområde,
definitioner
og
aktivitetsbegrænsning
(l)
(2)
(3)
Dette
direktiv
finder
anvendelse på e-pengeinstitutter.
Det finder
ikke
anvendelse
på
de
institutter, der er
omhandlet
direktiv
77/780/EØF.
i
artikel
2,
stk.2,
i
I
dette
direktiv
forstås ved
a)
"e-pengeinstitut":
et foretagende, der udsteder
betalingsmidler
i
form
af
e-penge,
eller
som investerer provenuet
af
denne
virksomhed uden
at
være undergivet
Rådets
direktiv
93/22/EØFls, bortset
fra
et
kreditinstitut
som
defrneret
i
artikel
l,
første led,
litra
a),
i
Rådets
direktiv
771780tF;ØF
b)
"e-penge":
en
pengeværdi,
som
er
oplagret
elektronisk
på
et
elektronisk
medium,
såsom
et chipkort
eller
en
computer
i)
ii)
iii)
som
anerkendes
som
betalingsmiddel
af
andre
foretagender
end
det
udstedende
institut
som
skabes
med
det formål at
blive stillet
til
rådighed
for
brugerne
som
elektronisk erstatning
for
mønter og sedler, og
iv)
som
skabes
med
henblik
på
elektroniske betalingsoverførsler af
begrænset
værdi.
(4)
E-pengeinstitutters virksomhed,
bortset
fra
udstedelse
af e-penge, må
kun
omfatte:
levering
af
nært
fbrbundne
tjenester
af
finansiel
eller
anden
art,
såsom
administration
af
e-penge,
gennem
udførelse
af
driftsmæssige
og
andre
accessoriske
funktioner
i
forbindelse
med udstedelse
af
e-penge samt udstedelse og
administration
af
andre betalingsmidler,
som
omhandlet
i
punkt
5
i
bilaget
til
direktiv
89/
646/EØF,
og
a)
b)
levering
af
tjenester,
der ikke
er
af
finansiel
art, lennem det
elektroniske
medium.
r5
EFT
L
l4l
af
11.6.1993,s.27.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0016.png
E-pengeinstitutter
må
ikke
besidde kapitalandele
i
andre
virksomheder, medmindre
disse
sidstnævnte
udfører
driftsmæssige
eller
andre
accessoriske
funktioner
i
forbindelse
med
e-penge,
der
udstedes
eller
distribueres af det pågældende
institut.
Artikel2
.
(l)
(2)
Anvendelse
af
bankdirektiverne
Medmindre
andet
er
udtrykkeligt
anført, gælder
henvisninger
til
kreditinstitutter
i
EF's forordninger,
direktiver
-
bortset
fra direktiv
7717801F;ØF
og
8916461F;ØF
-
henstillinger
og udtalelser
ikke for
e-pengeinstitutter.
Følgende bestemmelser
finder ikke
anvendelse:
artikel2,
stk.
5
og 6,
artikel3,
stk.3, litrab)-d)
og
stk.
7,artikel4,
artikel6,
artikel
T,
stk.2
og3,
artikel
S,
stk.2-
4, artikel
l0
og artikel
14
i
direktiv
7717801E;ØF
og
artikel
4,6,
10,12,
artikel
18,
stk.
2,
og
artikel
23
og24
i
direktiv
8916461F;ØF.
Den
frie
etableringsret
og
den
frie
udveksling
af
tjenesteydelser,
der
er
omhandlet
i
artikel
18-21
i
direktiv
89/646/EØF,
finder
ikke
anvendelse
på e-pengeinstitutters virksomhed bortset fra
udstedelse
afe-penge.
(3)
(4)
Rådets
direktiv
9l/308/EØFt6
e-pengeinstitutter.
og
92/3018ØFt7
finder
anvendelse
pä
Ved
anvendelsen
af artikel
3
i
direktiv
S9/646/EØF betragtes
midler,
der
modtages
til
gengæld
for
e-penge,
ikke
som
indlån
i
denne
artikels
forstand,
hvis
de aftaler,
der
ligger
til
grund:
a)
b)
klart
fastslår
e-pengenes
særlige
egenskab
som en elektronisk
erstatning
for
møntef,
og
sedler, og
ikke
giver mulighed
for
udlån
med
henblik
på og
til
gengæld
for
modtagelse
af
e-penge på
et senere
tidspunkt.
At
e-pengebeløb
kan indfries
er ikke
i
sig selv en tilstrækkelig grund
til
at
anse
brugerens udbetalte
midler
for
indlån som
omhandlet
i
artikel3
i
direktiv
89/64618ØF.
I
kontrakten
mellem
udstederen
og
brugeren
skal det
fastsættes,
om
de
oplagrede e-penge
kan
tilbagebetales
eller
ej, og
i
bekræftende
fald
angives
betingelserne,
formaliteteme
o
g
tidsfristen for
tilbagebetal
ing.
Artikel3
Krav
til
start-
og
egenkapital
(l)
E-pengeinstitutter skal
have
en startkapital på
mindst
500 000
ECU.
Uanset
stk.2
og 3 nedenfor må
deres
egenkapital ikke
være
under dette beløb.
ró
EFT
L
166
ar28.6]991,s.77.
EFT
t't
L
I
to
af
28.4.1992,
s.
s2.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0017.png
(2)
E-pengeinstitutter skal
til
enhver
tid
være
i
besiddelse
af
en
egenkapital på mindst
2o/o
af
det
højeste
af
følgende
beløb: den aktuelle værdi
eller de
foregående
6
måneders gennemsnit
af
de
samlede
finansielle forpligtelser
i
forbindelse
med
uindfriede
e-pengebeløb.
Når
et
e-pengeinstitut
ikke
har været
i
drift
i
seks
måneder,
inklusive
den dag,
hvor
driften
påbegyndes,
skal
det
have en
egenkapiøl
på
mindst
2o/o
af
det
højeste
af
følgende beløb:
den
aktuelle værdi af
eller
det
beløb,
der
er
fastsat
som
mål
for
de
finansielle forpligtelser
i
forbindelse
med
uindfriede
e-pengebeløb
efter
seks
måneder.
Det
beløb, der er fastsat som
mål for
instituttets
finansielle forpligtelser
i
forbindelse
med uindfriede
e-pengebeløb
efter
seks måneder,
skal fremgå
af
dets
driftsplan med
forbehold
af
ændringer,
som
de
kompetente
myndigheder
måtte
have krævet.
(3)
Artikel4
Investerin gsbegrænsninger
(l)
E-pengeinstitutter investerer
et
beløb,
der
mindst
svarer
til
deres
finansielle
forpligtelser
i
forbindelse
med
uindfriede
e-pengebeløb,
men
kun
i
følgende
aktiver:
a)
b)
stærkt
likvide
aktiver,
som
i
henhold
til
artikel 6,
stk.
1
,
litra
a),
punkt
og
4
og
artikel
7,
stk.
l,
i
direktiv
891647/EØF
risikovægtes med
nul
indskud
på
sigt
i
kreditinstitutter
i
zone
A
og gældsinstrumenter, der
l,
2,
3,
i)
ii)
er stærkt
likvide
ikke
er
omfattet af
stk.
l,
litra
a)
iii) af
de
kompetente
myndigheder
anerkendes
som
fordringer
på
kvalificerede
emittenter
som
omhandlet
i
artikel2,
stk.
12,
i
direktiv
93/6/EØF
og
indirekte
kapitalinteresser
i
det pågældende
e-pengeinstitut, eller
som
skal
være
omfattet
af
sidstnævntes konsoliderede regnskaber,
eller hvori
det
pågældende
e-pengeinstitut
har
direkte eller indirekte
kapitalinteresser.
iv)
ikke
udstedes
af
virksomheder,
der har
direkte
eller
(2)
De
invesíeringer,
der er
omhandlet
i
stk.
l,
litrab),
må
ikke
overstige
tyve
gange
det
pågældende e-pengeinstituts
egenkapital
og
skal
være
undergivet
begrænsninger, der
er'mindst lige
så
strenge som de begrænsninger,
der
gælder
for
kreditinstitutter
i
henhold
til
direktiv
92/121/EØF.
For
at gardere
sig mod markedsrisici
i
forbindelse
med udstedelse
af
e-penge
og
de
i
stk.
I
omhandlede investeringer
kan
e-pengeinstitutter
benytte stærkt likvide
rente- og
valutakursrelaterede
poster under
stregen
i
form af
derivater, der
handles
på
anerkendte børser,
og
som
ikke
er
omfattet
af
bilagll
til
direktiv
89/647/EØF.
Anvendelse
af
derivater
i
henhold
til
første punktum
er kun
tilladt, hvis
det
er
15
(3)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0018.png
hensigten
helt at
fierne
markedsrisiciene,
og hvis
dette
rent faktisk
sker
muligt
omfang.
i
videst
(4)
(5)
(6)
Medlemsstateme
indfører
passende begrænsninger
i
e-pengeinstituttemes
markedsrisici
i
forbindelse
med
de
i
stk.
I
omhandlede investeringer.
Ved
anvendelsen
af
stk.
vurderes
aktiverne
købsprisen
eller
markedsværdien.
I
til
det
laveste
af
følgende
beløb:
Hvis
værdien
af
de
i
stk.
I
omhandlede
aktiver
bliver
lavere end
de
finansielle
forpligtelser
i
forbindelse
med
uindfriede
e-pengebeløb,
påser
de
kompetente
myndigheder,
at
det
pågældende e-pengeinstitut
træffer
de
nødvêndige
foranstaltninger
for
omgående
at rette op på
dette
forhold. Med henblik
herpå
kan
de kompetente
myndigheder,
men
kun
midlertidigt,
tillade,
at
instituttets
finansielle
forpligtelser
forbindelse
med
uindfriede
e-pengebeløb garanteres
med
andre
aktiver
end de
i
stk.
I
omhandlede
op
til
et
beløb på
højst 5%
af
disse
forpligtelser
eller af
instituttets
samlede
egenkapital, dog
således
at det er
det
laveste
af
disse
to
beløb, der gælder.
i
Artikel5
De
kompetente myndigheders
kontrol
De
kompetente myndigheder
kontrollcrer
mindst
to
gange
årligt
på
grundlag
af
oplysninger
f'ra
e-pengeinstitutterne,
at
artikel
3
og 4 overholdes.
Artikel6
Sund
og
forsiglig
drift
(l)
(2)
.E-pengeinstitutter
skal have en god
og
ansvæsbevidst ledelse, sunde
administrative
og
regnskabsmæssige procedurer og
f,ldestgørende interne
kontrolordninger.
Disse
skal
stå
i
forhold
til
de
risici
af
finansiel
og
anden
art, som
instituttet
udsættes
for.
Hvis
et
e-pengeinstitut
udøver
aktiviteter
af
den
i
artikel
l,
stk.3,
litraa),
omhandlede art
i
samarbejde med en anden
virksomhed,
der
udfører driftsmæssige
eller
andre accessoriske
funktioner
i
forbindelse
med disse
aktiviteter, og
som
med
hensyn
til
risiciene
i
denne
forbindelse ikke
er
undergivet
tilsyn,
skal
de
aftaler,
der
Iigger
til
grund
for
samarbejdet,
give
e-pengeinstituttet
ret
til
at
kontrollere
og
begrænse
disse
risici
og
give
det
mulighed'for
omgående og
ubetinget
at ophæve
de
aftaler, der ligger
til
grund
for
samarbejdet,
hvis
udøvelsen
af
denne
ret
hindres
i
praksis, eller
hvis
de kompetente
myndigheder
anmoder
derom
i
overensstemmelse
med
stk.
3, sidste led.
(3)
For
at sik¡e
en
effektiv kontrol
med
et
e-pengeinstitut,
der
samarbejder
med
en
anden
virksomhed
som
omhandlet
i
stk.
2
ovenfor,
skal medlemsstaterne sørge
for,
at
deres
kompetente
myndigheder:
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0019.png
a)
kan
kræve,
at
den anden
virksomhed afgiver
alle
de oplysninger, der
måtte
være relevante
for
tilsynet
med det
pågældende
e-pengeinstitut
gennemføre,
eller lade
eksterne
inspektører
gennemføre,
kontrolundersøgelser
hos
den
pågældende
virksomhed
for
at
efterprøve
disse
b) kan
c)
oplysninger,
og
kan
kæve, at
e-pengeinstituttet omgående
afhjælper
eventuelle
mangler
og
eventuelt
omgående ophæver
den aftale, der
ligger
til
grund
for
samarbejdet
med
den
anden
virksomhed.
Artikel
T
Undtagelse
(l)
Medlemsstateme kan undlade
at
anvende
dette
direktivs artikel
1,
stk.4,
artikel3,
stk.
l,
artikel
8 på et e-pengeinstitut og
direktiv
771780/EØF
og89/64618ØF,hvis
alle
de
aktiviteter af
den
i
artikel
l,
stk.3, litraa),
omhandlede
art, som det udøver
alene
eller
i
samarbejde
med
andre
e-pengeinstitutter,
opfylder
følgende
betingelser:
a)
de
samlede
frnansielle
forpligtelser
i
forbindelse med
uindfriede
e-pengebeløb
overstiger normalt
ikke
10
mio.
ECU
og overstiger
aldrig
12
mio.
ECU,
og
b)
aktiviteterne
vedrørende e-penge,
og det er
i
aftalerne
om
e-penge
fastsat,
at
der
maksimalt
kan
lagres
150
ECU
på det
elektroniske medium,
der
stilles
til
brugernes rådighed med
henblik
på
effektuering
af betalinger.
Et e-pengeinstitut,
der er undtaget
fra
en
af
ovennævnte
artikler,
er
ikke
omfattet
af
den
fri
etableringsret
og
den
frie
udveksling
af
tjenesteydelser
som omhandlet
i
direktiv
891647/EØF
(2)
Ved
anvendelse
af
dette
direktiv på
virksomheder,
der
søger
om
undtagelse
i
henhold
til
stk.
l,
eller
som allerede har fået
en sådan
undtagelse, forstås ved:
a)
b)
"kompetente
myndigheder": de
nationale myndigheder,
der
er
ansvarlige
for
tilsynet
med
e-pengeinstitutter,
og
"egenkapital": egenkapital
som
defineret
i
Rådets
direktiv
89/2991E;ØF18.
Artikel
S
Grandfathering
(1)
r8
E-pengeinstitutter,
der er
omfattet
af
dette
direktiv,
og som har påbegyndt
driften
i
henhold
til
de gældende bestemmelser
i
de medlemsstater,
hvor
de
har
hovedsæde,
EFT
L
r24
af
5.5.1989,
s.
16.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0020.png
1ør
dette
direktivs
gennemførelse
i
national lovgivning,
formodes
at
være
tilladte.
Medlemsstaterne
kræver,
at
disse
e-pengeinstitutter
inden
for
en
rimelig
frist
fremsender
alle
relevante oplysninger,
således
at
de kompetente myndigheder kan
vurdere,
om
institutterne
opfflder
kravene
i
dette
direktiv, hvilke
foranstaltninger
der
skal
træffes
for
at
sikre,
at
kravene
er
opfyldt,
eller om
tilladelsen
skal
inddrages.
(2)
Stk.
1,
første
punktum,
gælder
ikke
for
e-pengeinstitutter, der ha¡ fået
en
undtagelse
henhold
til
artikel
T. Hvis en
sådan undtagelse
først skal
godkendes
af
de
kompetente
myndigheder,
bliver
formodningen
ugyldig
fra
det tidspunkt,
hvor
i
undtagelsen godkendes.
Artikel9
(t)
Medlemsstaterne
sætter
de nødvendige
love og administrative
bestemmelser
i
kraft
for
at
efterkomme
dette
direktiv
inden den
31.
december
[999].
De
underretter
straks
Kommissionen
herom.
Disse love og
bestemmelser
skal ved
vedtagelsen
indeholde
en
henvisning
til
dette
direktiv
eller
skal ved
offentliggørelsen
ledsages
af
en
sådan
henvisning.
De
nærmere regler
for
henvisningen
fastsættes
af medlemsstateme,
(2)
Medlemsstaterne
giver
Kommissionen meddelelse
om
de
vigtigste
nationale
retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der
er
omfattet af
dette
direktiv.
Artikel
l0
Dette
direktiv
træder
i
kraft
på
den
tyvende
dag
efter offentliggørelsen
i
De
Europæiske
Fællesskabers Tidende
Artikel
Dette
direktiv
er
rettet
ll
til
medlemsstaterne.
Udfærdiget
i
Bruxelles,
På
Europa-Parlamentets vegne
På Rådets
vegne
Formand
Formand
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0021.png
forslag
til
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
e8l
0253(coD)
om ændring af direkt
iv
77t7801fJØF
om
samordning af lovgivningen
om
adgang
til
at
optage
og
udøve
virksomhed
som
kreditinstitut
EUROPA-PARLAMENTET
OG
N,Ä.OBT
FOR
DEN
EUROPÆISKE
UNION HAR
-
under
t
rnuirning
til
traktaten
om
oprettelse
artikel
57,
stk.
2,
første og tredje
punktum,
under
henvisning
under
henvisning
under
henvisning
af
Det
Europæiske Fællesskab,
særlig
til
forslag fra Kommissionenle,
til
udtalelse fra
Det Økonomiske og
Sociale
Udvalg2o,
til
fremgangsmåde
i
traktatens
artikel
189
B2l, og
ud
fra følgende
betragtninger:
overensstemmelse
med
traktatens
mål bør
der
tilstræbes
en
harmonisk
udvikling
i
kreditinstitutternes aktiviteter overalt
i
Fællesskabet,
især
når det
gælder udstedelse
af
e-penge;
nogle
institutter
begrænser hovedsagelig deres
virksomhed
til
udstedelse
af
e-penge;
for
at
undgå
fordrejning
af
konkurrencen
mellem
e-pengeudstedere,
selv
i
forbindelse
med
pengepolitiske foranstaltninger,
Dør
disse
institutter
være
omfattet
af
Rådets
direktiv
771780/EØF22,
senest ændret
ved
direktiv
96113/8F23
og
Rådets
direktiv
891646t8ØF24,
idet
der
dog
fastsættes
særlige regler af hensyn
til
deres særpræg;
i
definitionen
af
kreditinstitutter
også at
omfatte
disse
institutter;
i
artikel
1
i
direktiv
7717801F;ØF
bør derfor udvides
til
i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
98/.../EF2s,
der
samordner
og
harmoniserer
en
række
særlige
bestemmelser
om
disse institutters
adgang
til
at
etablere
og
udøve
virksomhed
og
tilsyn
med
deres
virksomhed;
defineres
de
som
e-pengeinstitutter -
19
EFTc
20
EFTc
2t
22
23
24
2s
Europa-Parlamentets
udtalelse
af
..............
(EFT C......),
Rådets
fælles
holdning
C
......) og Europa-Parlamentets beslutning
af
................
(EFT C
,.....).
EFT
L
322
ar
af
...........
(EFT
fi J2.r9ii,s.
30.
EFT
L
386
af30.r2.r989,
s.
L
EFT L
66
af
t6.3.t996,
s. t5.
EFT L
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0022.png
:
UDSTEDT FØLGENDE
DIREKTIV:
Artikel
I
'
Artikel
l,
første
led,
i
direktiv
7717801FiØF
affattes
således:
-
a)
b)
kreditinstitut:
et
foretagende,:hvis virksomhed
består
i
fra
offentligheden
at
modtage
indlån eller
andre
midler,
der skal tilbagebetales, samt
i
at
yde
lån
for
egen
regning,
eller
et
e-pengeinstitut
som omhandlet
i
Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv
98/.../EF.
Artikel2
Medlemsstaterne
træffer
de nødvendige
foranstaltninger
for
at
efterkomme
dette
direktiv
snarest
muligt
efter
offentliggørelsen
De
Europæiske
Fællesskabers
Tidende.
De
underretter straks
Kommissionen
derom.
i
Disse
Ìove
og
bestemmelser
skal ved
vedtagelsen
indeholde
en
henvisning
til
dette
direktiv eller
skal ved
offentliggørelsen
ledsages
af
en
sådan
henvisning.
De
nærmere
regler
for
henvisningen
fastsættes
af
medlemsstaterne.
Artitret
3.
Dette
direktiv
træder
Fællesskabers
Tidende
i
kraft
20
dage
efter
offentliggørelsen
i
De
Artikel4
Europæiske
Dette
direktiv
er
rettet
til
medlemsstaterne.
Udfærdiget
i
Bruxelles,
P
å
Eur
opa-
P
arl
ame
ntet
s
v e
gne
Formand
På
Rådets vegne
Formand
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0023.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
Forslaget har ingen omkostningsmæssige
implikationer for
EU's budget.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0024.png
ANALYSE
AF KONSEKVENSERNE
FOR
KONKURRENCEEVNEN OG
BESKÆFTIGELSEN
I.
F.ORANSTALTNINGENS HOVEDBEGRUNDELSE
Þ'ormålet med
direktivforslaget
er at
indføre regler
for
aktiviteterne
i
elektroniske
pengeinstitutter,
der skal sikre
udstedernes
stabilitet
og
soliditet
og
dermed
i
sidste
ende
beskytte forbrugernes
interesser.
II.
DE
BERøRTE
VIRKSOMHEDERS
KARAKTERISTIKA
Direktivforslaget
skaber
en ny
form
for
kreditinstitut,
elektroniske
pengeinstitutter, eller
e-pengeinstitutter, der udsteder
elektroniske betalingsmidler
eller
investerer
overskuddet
fra
denne
aktivitet
uden
at
være
underlagt
i
nvesteringsservicedirektivet.
III.
HVILKE DIREKTE
FORPLIGTELSER
PÅHVILER
VIRKSOMHEDERNE?
DER
,
Forslaget kræver,
at
virksomhederne
skal
have
tilladelser
fra
de
kompetente
myndigheder,
det stiller krav
til
startkapital
og
løbende egenkapital,
begrænser'
investeringer, kræver
kontrol
foretaget
af
de
kompetente myndigheder,
og at
der
er tale
om
sund
og
forsigtig drift.
IV.
HVILKE
FORPLIGTELSER
KAN
DER
EVENTUELT
Ingen.
PÅL.4GGES
VIRKSOMHEDERNE INDIREKTE
VIA
DE
LOKALE
MYNDIGHEDER?
V.
ER
DER TRUFFET
S,ItrRLIGE FORANSTALTNINGER
TIL
FORDEL
FOR
SMÅ OG
MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER
Nej.
VI.
HVILKEN VIRKNING
FORVENTES
DER
a)
b)
for
virksomhedernes konkurrenceevne?
for
beskæftigelsen?
a)
Det kan
forventes,
at
forslaget
ved
at
skabe
et
retsgrundlag
for
udstedelse
af
elektroniske penge
vil
tilskynde
til
yderligere
udvikling
og
fomyelse
på
dette om¡åde.
Det
skulle
få
positive
virkninger
ikke
blot for
de
udstedende
institutter selv, men
også
for
beslægtede
virksomheder,
der
beskæftiger
sig med
udvikling
af
hardware
og
software. Endvidere
fierner
forslaget enhver
retlig
usikkerhed
om
grænseoverskridende udstedelse.
Det skulle derfor
skærpe
konkurrencen
pä
markedet
for
betalingsinstrumenter
generelt og
for
elektroniske
penge
i
særdeleshed.
Elektroniske
penge kan
også
nedbringe
virksomhedernes generelle
omkostninger
til
handtering af kontanter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0025.png
b)
VII.
y#f:iätì"i"å
ff:iñi:i"l:î iåi::"lå:ïåiiiJ;
::'åï,?î";
det retsgrundlag,
direktivet
vil
indføre
både
i
de enkelte lande og
på
tværs af
grænserne,
må forventes at
skabe
beskæftigelse.
ER
ARBEJDSMARKEDETS PARTER
BLEVET
HØRT?
Nej.
De
påtænkte
foranstaltninger
vedrører
kun forsigtighedstilsyn
med udstedere
af
elekiioniske
penge.
V[I. HVILKE
OMKOSTNINGER
OG
FORDELE
INDEB,ÐRER
FORSLAGET?
Omkostninger:
Fordele:
Der
forventes
ikke
andre
omkostninger
end
de
lovgivningsmæssige
Indførelse
af
et
retsgrundlag
til
sikring
af
udstedernes
stabilitet
og
soliditet;
dette
skulle
øge
erhvervslivets
og
forbrugernes
tillid
til
dette
nye
betalingsmiddel
under
udvikling.
2)
Retlie
usikkerhed
som følge
af
manglende
harmonisering
på
området
fiernes.
3)
Afslutning
af
det
indre marked: forslaget
vil
give
elektroniske pengeinstitutter
fra
én
medlemsstat
lettere
adgang
til
en
anden
medlemsstat
(fra
hjemstedet
eller via
en
afdeling)
og dermed bidrage
til
kapitalens
frie
bevægelighed
og
frie
grænseoverskridende tjenester.
4)
Bredere
retsgrundlag
for
udvikling
af
Den Europæiske Centralbanks monetære
politik.
Balance: Fordelene
vejer
langt tungere
end
ulempeme.
l)
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441071_0026.png
rssN
0254_1459
KOM(9S)
461
endelig
udg.
DA
09
15 16
06
Katalognummer
:
CB-CO-98-541-DA-C
.lt
ISBN
92-78-39362-2
ì
:
.Kontoret
for
De
Europæiske Fællesskabers
Officielle
Publikationer
.
L-zgSsluxembourg