Europaudvalget 1998
KOM (1998) 0131
Offentligt
1441043_0001.png
ft
*
ft
ft ft
ft ft
ft ft
ft ft-ft
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.03.1998
KOM(1998) 131 endelig udg.
98/0090 (AVC)
98/0114 (SYN)
98/0115 (SYN)
98/0116 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om generelle bestemmelser om strukturfondene
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Socialfond
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om strukturforanstaltninger inden for fiskeri
(forelagt af Kommissionen)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0003.png
REFORM AF STRUKTURFONDENE
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning: Nødvendigheden af en revision af forordningerne
Første del: Politisk tilgang til reformen af strukturfondene
A. Politisk prioritering af økonomisk og social samhørighed
B. Fællesskabets prioriteter for strukturpolitikkerne
C. En klar ansvarsfordeling
1. Et uddybet og udvidet partnerskab
2. Et mere koncentreret ansvar for Kommissionen
3. Et mere fuldstændigt ansvar for medlemsstaterne
D. Afbalancerede forslag
1. En mere koncentreret strukturfondsindsats
2. En integreret strategisk programmering
3. En decentraliseret og forenklet indsats
4. En mere effektiv og bedre kontrolleret indsats
E. Strukturfondsforordningernes opbygning
1. Retsgrundlag
2. Ny forordningsstruktur
Anden del: Pen generelle forordning om strukturfondene
A.
Generelle koncentrationsbestræbelser
1. Et begrænset antal prioriterede mål
a) De tre mål
b) Fællesskabsinitiativerne
2. En øget koncentration
a) Tematisk koncentration
b) En tiltagende geografisk koncentration
c) Finansiel koncentration
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0004.png
B. En forenklet og decentraliseret arbejdsmåde
1. En bedre fordeling af opgaverne og ansvaret inden for et udvidet og uddybet
partnerskab
2. En integreret strategisk programmering
3. En decentraliseret programmering
4. En ansvarlig og gennemsigtig overvågning
5. En enklere og mere krævende finansiel forvaltning for Kommissionens vedkom-
mende
6. En særlig måde for fællesskabsinitiativerne
C. En styrket effektivitet
1.
2.
3.
4.
5.
6.
En forhandlet additionalitet
En bedre definition af støtteberettigede udgifter
Udvikling af finansieringsteknik
Fuldstændig integration af evalueringen
Et nyt effektivitetsredskab: resultatreserven
De rådgivende udvalgs og forvaltningskomitéernes rolle
D Forbedret kontrol
1. Pålidelige kontrolsystemer
2. Operationelle finansielle korrektioner
Tredje del: Forordningerne om de enkelte fonde
A.
B.
C.
D.
EFRU
ESF
EUGFL-støtte til udvikling af landdistrikter
Den særlige forordning om strukturaktioner i fiskerisektoren
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0005.png
BEGRUNDELSE
INDLEDNING:
NØDVENDIGHEDEN AF EN REVISION AF FORORDNINGERNE
Der er gået næsten ti år siden reformen af strukturfondene i 1988. Den tilpasning af den
juridiske ramme, der blev truffet beslutning om i 1993, havde mere til formål at
konsolidere og forbedre strukturerne fra 1988 end at udarbejde en ny grundlæggende
reform uden en indgående status.
En sådan status kunne Kommissionen fremlægge med den første rapport om den
økonomiske og sociale samhørighed i november 1996. Der kunne således drages konklu-
sioner om situationen og udviklingen for den økonomiske og sociale samhørighed og om
strukturpolitikkernes bidrag til den. Der blev også skitseret nogle første forslag til
effektivisering af Unionens strukturpolitikker.
Hvad angår den økonomiske og sociale konvergens, er forskellen i indkomsten pr.
indbygger mellem medlemsstaterne blevet reduceret meget i de sidste ti år. Det skyldes i
vid udstrækning fremgangen i de fire såkaldte samhørighedslande, hvor indkomsten er
steget fra 66% til 74% af fællesskabsgennemsnittet. Indkomstforskellene mellem regio-
nerne har i samme periode stort set holdt sig uændrede. De mindst velstillede regioner,
der er omfattet afmål 1, udgør ikke desto mindre en gruppe, hvor gennemsnitsindkom-
sten pr. indbygger er steget med 2,5 procentpoint, dvs. fra 64,6% til 67,2% af EU-gen-
nemsnittet.
På den anden side er stillingen mindre gunstig, når det gælder indkomstforskellene inden
for de enkelte medlemsstater og beskæftigelsen. Disse indkomstforskelle er vokset i
næsten samtlige medlemsstater. Selv om der netto er skabt ca. 7 mio. arbejdspladser
siden 1983, er antallet af arbejdsløse knap nok faldet i EU, og de regionale forskelle i
arbejdsløshedsprocenten er vokset meget. Desuden synes arbejdsløsheden at ramme de
svageste sociale grupper hårdest: de unge, hvoraf en ud af fem er arbejdsløs, kvinderne,
for hvilke den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent er betydeligt højere end for
mændene, og personer uden uddannelse, hvoraf halvdelen af de arbejdsløse har været
ledige i mere end et år. Det er derfor ikke overraskende, at flere og flere lever på et
niveau under fattigdomsgrænsen. Denne voksende fattigdom, som skaber bekymring om
det europæiske samfunds fremtid, er mere markant i flere mere velstående og urbanise-
rede lande.
I den henseende er der gjort el fremskridt med Amsterdam-traktaten og indføjelsen af et
afsnit om beskæftigelsen. Indsatsen for beskæftigelscsskabelse i EU, bæredygtig udvik-
ling og mænds og kvinders ligestilling har her fået en fremtrædende plads. Hensigten om
at føre en stærk ligestillingspolitik kommer til udtryk i viljen til generelt at udbrede dette
princip i strukturpolitikkerne og -foranstaltningerne.
Unionen står også over for store udfordringer i form af globaliseringen, det hurtige tek-
nologiske fremskridt, indførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union og udvidel-
sen. Den må ligeledes fremme borgernes Europa.
Set i denne generelle sammenhæng må samhørigheden styrkes yderligere. Markedskræf-
terne og iværksætterånden er nødvendige for at gribe nye muligheder. Men solidaritet og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0006.png
gensidig støtte er tilsvarende nødvendig, ikke alene af sociale grunde, men også for at
opnå en udvikling af konkurrenceevnen og en bæredygtig vækst, der kan skabe flere
arbejdspladser og indkomster. Det giver, med den deraf følgende handel, en effekt i både
de støttede regioner og Unionen som helhed.
I meddelelsen « Agenda 2000 - Et udvidet og styrket EU » har Kommissionen derfor
foreslået, at den økonomiske og sociale samhørighed fortsat skal være en politisk
prioritet. Udsigten til en udvidelse med lande med et lavere udviklingsniveau gør dette
endnu mere nødvendigt af hensyn til det overordnede mål om formindskelse af
udviklingsforskellene, der er omhandlet i traktatens artikel 130 A. Flere instrumenter
bidrager til indsatsen for målet om styrkelse af samhørigheden, også i forbindelse med
udvidelsen. Det drejer sig om strukturfondene (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssek-
tionen, og FIUF), Samhørighedsfonden og det strukturelle førtiltrædelsesinstrument.
For strukturfondenes vedkommende er Kommissionens forslag på en generel baggrund af
budgetdisciplin koncentreret om tre hovedpunkter for at videreføre støtten til vanskeligt
stillede regioner og sociale grupper i de nuværende medlemsstater og integrere ansøger-
landene i Unionen.
Det drejer sig for det første om opretholdelse af den finansielle solidaritet på samme
niveau som i 1999, dvs. et beløb på 286,4 mia. euro (i 1999-priser) for perioden
2000-2006 (svarende til 275 mia. ECU i 1997-priser), deraf 218,7 mia. (svarende til
210 mia. i 1997-priser) for strukturfondene til de nuværende 15 medlemsstater. Først-
nævnte beløb svarer til, at 0,46% af Unionens BNP anvendes til målet om økonomisk og
social samhørighed.
For det andet viser fortsættelsen af den indsats, Det Europæiske Råd traf beslutning om i
Edinburgh (200 mia. ECU - i 1997-priser - for 1993-1999, eller 208 mia. i 1999-priser),
viljen til, at Unionen deltager i udviklings- og omstillingsindsatsen i medlemsstaternes
regioner under hensyntagen til nødvendigheden af at bidrage til deres budgetsanerings-
politik. Dette vil kunne gennemføres, for så vidt som koncentrationen af fondenes indsats
også øges. Koncentration er så meget mere nødvendig, som nogle regioner har gjort store
fremskridt med en reel konvergens, og af hensyn til strukturstøttens effektivitet.
For det tredje må den måde, strukturfondene fungerer på efter reformen, sikre en bedre
omkostningseffektivitet udfraen klargørelse af de forskellige udviklingsaktOTers rolle og
i kraft af forenkling, evaluering og kontrol.
Disse retningslinjer for Kommissionen, der er skitseret i Agenda 2000, udformes nu
detaljeret i et forslag til en ny generel forordning om strukturfondene suppleret med en
forordning vedrørende de særlige forhold for hver af fondene.
FØRSTE DEL:
POLITISK TILGANG TIL REFORMEN AF STRUKTURFONDENE
A.
Politisk prioritering af økonomisk og social samhørighed
Begrebet økonomisk og social samhørighed indførtes ved den europæiske fælles akt, der
lå til grund for reformen af strukturfondene i 1988. Traktaten om Den Europæiske Union
gjorde samhørighed til en af de tre grundpiller i opbygningen af Europa sammen med
Den Økonomiske og Monetære Union og enhedsmarkedet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0007.png
Amsterdam-traktaten har bekræftet samhørighedens fremtrædende plads, der styrkes
yderligere af prioriteringen af bekæmpelsen af arbejdsløsheden ved indførelse af et nyt
afsnit om beskæftigelsen.
Den politiske prioritering af den økonomiske og sociale samhørighed må opretholdes
klart, hvilket kræver en videreførelse af indsatsen for den. Udsigten til en udvidelse med
nye lande med meget forskellige udviklingsniveauer gør dette endnu mere nødvendigt.
Den europæiske solidaritet bliver mere end nogensinde tidligere en forudsætning for at
forfølge det hovedmål om formindskelse af udviklingsforskellene, der er fastsat i
artikel 130 A.
Den udgør et væsentligt bidrag til Unionens stabilitet og fremme af en høj beskæftigelse
og kvinders og mænds ligestilling. Strukturfondenes indsats skal derfor stimulere en mil-
jømæssigt holdbar udvikling af konkurrenceevnen, en bæredygtig og beskæftigelses-
skabende vækst, økonomisk og teknologisk fornyelse og fremme af en kvalificeret og
tilpasningsdygtig arbejdsstyrke, samtidig med at det sikres, at ulighederne fjernes.
B.
Fællesskabets prioriteter for strukturpolitikkerne
Skabe betingelser for en bæredygtig økonomisk udvikling: vækst, konkurrenceevne
og
beskæftigelse
Strukturfondene er et særligt velegnet instrument til mindskelse af forskellene og derfor
til fremme af væksten og beskæftigelsen. Virkningerne, især for beskæftigelsen, bør ved-
røre deres tre vigtigste indsatsområder - infrastrukturer, udvikling af menneskelige res-
sourcer og støtte til produktionssektoren - på kort og lang sigt. På kort sigt ved sti-
mulering af efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser og på lang sigt ved forbedring af
sammenhængen mellem de menneskelige og fysiske ressourcer og produktionssektoren
og arbejdsmarkedets funktionsmåde.
Ansvaret for hovedparten af de politiske områder, der berører beskæftigelsessituationen i
EU, ligger imidlertid først og fremmest hos medlemsstaterne, hvis makroøkonomiske
politik har afgørende indflydelse på, om der skabes et klima, der fremmer den økono-
miske vækst og beskæftigelsen.
Denne politik har faktisk ført til mærkbare forbedringer på grundlæggende økonomiske
områder i medlemsstaterne trods vanskelige forhold. Det gælder f.eks. navnlig med
hensyn til renteniveauet og prisstabiliteten, eftersom rentesatserne som helhed har
udviklet sig hen imod det laveste niveau i de sidste tredive år. De fleste af med-
lemsstaterne har truffet foranstaltninger til at fremme innovation og oprettelse af nye
virksomheder og til at forbedre arbejdsmarkedets effektivitet ved mange nye initiativer,
der skal tjene til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
Men trods disse resultater har politikken på nationalt plan sine egne begrænsninger.
Medlemsstaterne er generelt enige om, at der eksisterer et yderligere potentiale for
beskæftigelsesskabelse, som skal udnyttes på regionalt og lokalt plan. I den forbindelse er
hovedmålet for strukturfondenes indsats at bidrage til at skabe betingelser for en bære-
dygtig økonomisk udvikling gennem vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Kun hvis
der skabes sådanne betingelser, vil det grundlæggende mål om bevarelse og skabelse af
beskæftigelse kunne realiseres fuldt ud.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0008.png
Forøgelse af konkurrenceevnen, innovation og støtte til udvikling af
SMV
Det betyder, at fondenes hovedopgaver skal dreje sig om de større strukturtilpasninger og
formindskelse af de forskelle, der først og fremmest skyldes manglende basisinfra-
strukturer (navnlig i mål 1-regionerne), en utilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft og en
lav innovationsevne bl.a. som følge af en begrænset udvikling af den teknologiske
forskning. Disse mangler skaber problemer for konkurrenceevnen og forhindrer virk-
somhederne, særlig de små og mellemstore, i at blive den nødvendige drivkraft til for-
bedring af situationen. Formindskelse af den økonomiske afhængighed af nogle få
sektorer, diversificering af erhvervslivet ved oprettelse og udvikling af innovative SMV,
forøgelse af evnen til tilpasning til nye teknologier og ændringer i produktionssystemerne
og styrkelse af administrationskapaciteten bliver af afgørende betydning for opnåelse af
den fornødne konkurrenceevne til at øge den økonomiske udvikling og beskæftigelsen.
Beskæftigelse: Udvikling af de menneskelige ressourcer
Konklusionerne fra flere af Det Europæiske Råds møder har givet en europæisk ramme
for de prioriterede områder for investeringer til fremme af beskæftigelsen og initiativer til
udvikling af de menneskelige ressourcer. Det Europæiske Råds møde i Amsterdam blev
af afgørende betydning for beskæftigelsespolitikken i Fællesskabet. Med vedtagelsen af
et ny afsnit om beskæftigelsen erkendte Rådet, at den burde betragtes som et spørgsmål
af fælles interesse.
Den nye traktat har således igangsat en proces, der giver medlemsstaterne mulighed for
årligt at undersøge beskæftigelsessituationen og at vedtage retningslinjer for deres
nationale beskæftigelsespolitik. Denne vil indgå i en integreret tilgang, der baseres på
videreførelsen af en sund makroøkonomisk politik, et velfungerende enhedsmarked og en
gennemgribende reform af arbejdsmarkedet ud fra en række prioriteter, der fastlægges i
retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Den baseres også på syste-
matisk hensyntagen til beskæftigelsen i alle fællesskabspolitikker, herunder struktur-
politikken, der udgør stærk ramme til realisering af disse mål.
Strukturfondene skal bidrage til at støtte de fire hovedpunkter i den europæiske beskæf-
tigelsesstrategi (iværksætterånd, beskæftigelsesegnethed, tilpasningsevne og lige mulig-
heder). Disse fire punkter vil blive lagt til grund for udviklingen af de menneskelige res-
sourcer.
Miljø og bæredygtig udvikling
Princippet om en bæredygtig udvikling, der respekterer miljøet, og integration af
miljøbeskyttelsesbetingelser i de øvrige politikker blev indført ved traktaten om- Den
Europæiske Union (artikel 2) og yderligere styrket ved Amsterdam-traktaten
1
. Artikel 1
og 2 i udkastet til den generelle forordning, som vedrører strukturfondenes mål, midler
og opgaver, omtaler iværksættelsen af disse traktatprincipper i de aktioner, fondene
gennemfører. Flere andre artikler i forordningerne indeholder forslag med henblik på at
t
Ny artikel 2: "Fællesskabet har til opgave i Fællesskabet som helhed at fremme en harmonisk,
afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed".
Ny artikel 6: Miljøbeskyttelseskrav skal integreres i udformningen og gennemførelsen af Fælles-
skabets politikker og aktioner ..., især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling."
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0009.png
øge strukturfondenes bidrag til målene om bæredygtig udvikling og beskyttelse og
forbedring af miljøet.
Miljøsituationen i byområderne bliver derfor et af kriterierne for støtteberettigelse under
mål 2. Med den finansielle støtte, der direkte tildeles miljøområdet, bl.a. til
basismiljøinfrastrukturer, vil fondene desuden lægge større vægt på de økonomiske og
sociale foranstaltninger, der i kraft af deres specifikt forebyggende art har en virkelig
værdi for en bæredygtig udvikling. Det vil omfatte miljøinvesteringer i industrien såsom
vedvarende energikilder og teknologier til besparelse, behandling og genanvendelse af
vand og energi. Dette vil også hjælpe virksomhederne til at overholde de lovbestemte
normer. De reviderede forordninger afspejler den stigende betydning, der skal tillægges
sådanne aspekter ved en differentiering af støttesatserne.
Andre ændringer vedrører øgede krav med hensyn til forudgående evaluering, påkrævede
oplysninger om store projekter og en styrket rolle for miljømyndighederne ved
forberedelsen og gennemførelsen af programmerne.
Lige
muligheder
I forlængelse af Madrid-forpligtelserne vedrørende lige muligheder opfordrer den nye
Amsterdam-traktat og Rådets resolution
2
Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre
en fortsat, intensiveret og beslutsom indsats for, at princippet om lige muligheder for
mænd og kvinder udmøntes i de aktioner, der støttes af strukturfondene.
Fastlæggelse
af fællesskabsretningslinjer
For at gøre ovennævnte prioriteter effektive vil de foreslåede forordninger indeholde
særlige bestemmelser om, at Kommissionen skal fastlægge fællesskabsretningslinjer for
hvert af strukturfondenes mål. De vil blive fastlagt både inden medlemsstaternes frem-
læggelse af planer og inden midtvejsrevisionen af programmerne. De vil udgøre den
generelle politiske ramme for opstillingen og de senere tilpasninger af strukturfonds-
programmerne.
C.
En
klar ansvarsfordeling
De ti års gennemførelse af strukturpolitikkerne ud fra en nyskabende politisk tilgang
omkring fire principper (koncentration, partnerskab, programmering og additionalitet)
har været baseret på en stærk finansiel solidaritet, der har resulteret i to beslutninger fra
Det Europæiske Råd om de flerårige finansielle overslag. Det viser sig nødvendigt dels
fortsat at lade strukturpolitikken hvile på disse fire hovedprincipper, der har bevist deres
relevans, dels at tage ved lære af erfaringerne og indføre fornyelser ved gennemførelsen
af disse principper. Det vil styrke deres troværdighed, effektivitet og gennemskuelighed.
Reformen bygger også på nødvendigheden af en reform af partnerskabsprincippet baseret
på en klarere ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen og i medlems-
staterne. Det er nødvendigt at fastlægge ansvaret for hver af partnerne (stat, region,
Kommissionen) i denne kontrakt for bedre at realisere subsidiaritetsprincippet og fremme
EFT C 386 af 20.12.1996, s. 1. Resolution af 2. december 1996 om integrering af princippet om lige
muligheder for mænd og kvinder i de europæiske strukturfonde.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0010.png
en bedre anvendelse af traktatens artikel 205, der giver Kommissionen ansvaret for
gennemførelsen af Fællesskabets budget.
Med en stærk decentralisering og en forenkling af procedurerne vil der således følge et
krav om større effektivitet og øget gennemsigtighed og strenghed baseret på en eva-
luering af resultaterne og en styrket kontrol.
Indførelsen af et femte princip om en effektivisering af de foranstaltninger,
strukturfondene støtter, skal sikre borgerne, at de offentlige midler, der afsættes til de
europæiske strukturforanstaltninger, anvendes godt.
1.
Et uddybet og udvidet partnerskab
Partnerskabsprincippet blev indført i 1988 som et af midlerne til at sikre fondenes
effektivitet. Denne særlige funktionsmåde åbner mulighed for at inddrage alle berørte
aktører i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af fællesskabs-
finansieringerne. Deres deltagelse skal gøre det muligt at efterprøve udviklingsstrate-
giens, -prioriteternes og -foranstaltningernes relevans og at styrke troværdigheden i kraft
af den enighed, der kan opnås under beslutningstagningen eller gennemførelsen.
Dette partnerskab skal naturligvis fuldt ud respektere de enkelte partneres beføjelser. I
praksis er der fortsat mange skridt, der skal tages både for at uddybe og for at udvide
partnerskabet.
Uddybning af partnerskabet betyder, at det skal være en regel, at partnerne inddrages i
hele fondsfinansieringsprocessen: fra udformningen af strategier til den efterfølgende
evaluering af foranstaltningerne. I øjeblikket er partnerskabet koncentreret om nogle
særlige faser, der generelt er begrænsede og strengt kontrollerede tidsmæssigt. I den
henseende foreslår Kommissionen flere vigtige ændringer: f.eks. at der med de af med-
lemsstaterne forelagte planer skal følge en udtalelse fra partnerne, eller at overvåg-
ningsudvalgene skal inddrages mere i programmeringsbeslutningerne og det evaluerings-
arbejde, der udføres af forvaltningsmyndigheden med ansvar for fællesskabsindsatsen.
Udvidelse af partnerskabet er også en nødvendighed. Mens der er set betydelige frem-
skridt med inddragelsen af de regionale myndigheder, særlig i de medlemsstater, hvor re-
gionaliseringen er svagest, er der fortsat vigtige mangler i inddragelsen af de mest direkte
berørte lokale myndigheder og miljømyndighederne eller i høringen af de organer, der er
mest involverede i felten, eller som iværksætter foranstaltninger støttet af struktur-
fondene (f.eks. arbejdsmarkedets parter, lokale foreninger eller ikke-statslige organer).
Nogle af disse organer er i øvrigt i berøring med de store spørgsmål for Fællesskabet, det
være sig med hensyn til beskæftigelsen, bæredygtig udvikling eller mænds og kvinders
ligestilling. Derfor foreslår Kommissionen, at det udtrykkeligt forudses, at disse partnere
deltager i det samråd, der skal finde sted på nationalt, regionalt eller lokalt plan med
henblik på iværksættelse af strukturfondsindsatsen. For at lade dette princip forblive et
fuldt ud operationelt princip, foreslås det dog, at partnerskabet, hvis der er behov for det,
i sin funktionsmåde kan afstemmes efter partnernes deltagelse i finansieringen af for-
anstaltningerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0011.png
2.
Et mere koncentreret ansvar for Kommissionen
Kommissionens rolle i gennemførelsen af strukturpolitikkerne må nytænkes og omlæg-
ges. Gennemførelsessystemet er blevet for kompliceret, langsomt og tungt. Merværdien
af procedurer, der anses for at være bureaukratiske, bestrides ofte med rette.
Som det gælder for medlemsstaterne, må også Kommissionens politiske ansvar defineres
bedre. I den nuværende situation medfører en utilstrækkelig fastlæggelse af ansvaret og
en vis uklarhed i udøvelsen af partnerskabet, at Kommissionen får opgaver, som den ikke
kan påtage sig. Denne uklarhed, der har skabt en jungle af administrative procedurer, må
ikke ende med at tilsløre det positive bidrag, strukturpolitikkerne i realiteten yder.
Det institutionelle og politiske ansvar, der påhviler Kommissionen som garant for den
europæiske interesse, må således fastlægges klarere. Kommissionens første opgave er at
sikre, at resultaterne af strukturfondsindsatsen bidrager til virkeliggørelse af målet i
artikel 130 A, nemlig formindskelse af udviklingsforskellene. Denne opgave følger også
direkte af artikel 205, der giver Kommissionen generel kompetence og enekompetence til
at gennemføre Fællesskabets budget. Den skal endvidere sikre, at de af fondene finan-
sierede foranstaltninger er i overensstemmelse med traktatens øvrige bestemmelser og
fællesskabspolitikkerne.
Det er i den ånd, at Kommissionens politiske ansvar skal fastslås klarere og koncentreres
om den strategiske programmering, overholdelsen af fællesskabsprioriteterne og
efterprøvningen af resultaterne ved overvågningen, evalueringen og kontrolten. Det skal
således ikke dreje sig om en samforvaltning med medlemsstaterne på disse punkter. Dette
skal tillige gøre det muligt at fjerne visse uklarheder, der tidligere er opstået i forbindelse
med udøvelsen af partnerskabet, og som har medført, at Kommissionen er blevet pålagt
opgaver, som den ikke kan påtage sig.
Tilsvarende skal konstateringen af de opnåede resultater føre til, at der drages konse-
kvenser med hensyn til endelige tildelinger af bevillinger. Disse skal dermed ikke læn-
gere være automatiske. En reserve, der anvendes midtvejs, skulle således give Kom-
missionen mulighed for ud fra programmernes forløb at træffe beslutning om de sidste
finansielle tildelinger på grundlag af de resultater, der konstateres midtvejs.
3.
Et mere fuldstændigt ansvar for medlemsstaterne
Nødvendigheden af en styrket effektivitet bør give sig udslag i en bedre målretning mod
prioriteterne for strukturudviklingen og fællesskabsmerværdien. Den nuværende henvis-
ning til nationale eller regionale udviklingsprioritetcr er ikke tilstrækkelig til at sikre, at
fællesskabsmedfinansieringen automatisk giver klart identificerbare resultater.
Det er derfor nødvendigt at sikre, at der sker en styrkelse af foranstaltningernes effek-
tivitet målt i konkrete resultater.
De partnere, der drager fordel af strukturfondene, bør derfor have et tydeligere ansvar.
Staternes og regionernes rolle ved gennemførelsen af programmeringen skal være mere
præget af en reel decentralisering. Til gengæld skal de over for Fællesskabet have et
større ansvar med hensyn til kontrol, efterprøvning og evaluering af resultaterne.
Evalueringen og kontrollen bliver således grundlæggende instrumenter til forvaltning af
strukturfondene.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0012.png
D.
Afbalancerede forslag
På grundlag af en klar ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne og Kommissionen vil
den fornyede politiske kontrakt bygge på to hovedpunkter: koncentration af struktur-
fondenes indsats og en forenklet og mere decentraliseret gennemførelse efter regler, der
sikrer øget effektivitet og kontrol.
1.
En mere koncentreret strukturfondsindsats
Strukturfondenes effektivitet afhænger af en øget koncentration i fire henseender:
en koncentration på tre prioriterede mål og tre fællesskabsinitiativer
en koncentration på prioriterede indsatsområder, der fremmer en integreret udvik-
lingstilgang, og ikke en for stor spredning af aktionerne, både med hensyn til de
regionale og nationale behov og fællesskabsprioriteterne
en geografisk koncentration, således at der i 2006 efter overgangsperioder bliver
tale om en dækning af Fællesskabets støtteberettigede befolkning på mellem 35%
og 40% i stedet for som nu 51 %
en finansiel koncentration med en fortsat prioritering af strukturfondsindsatscn til
fordel for de udviklingsforsinkede regioner på et niveau svarende til det nuværende.
2.
En integreret strategisk programmering
For at opnå den nødvendige økonomiske effektivitet for alle de foranstaltninger, fondene
medfinansierer, må udviklingsstrategierne og -prioriteterne omfatte alle udviklings- eller
omstillingsaktionerne. Uden en sådan integration er der for stor fare for, at de fondsstøt-
tede foranstaltninger iværksættes adskilt og usammenhængende. Det kan skade resul-
taterne og udviklingseffekten alvorligt. Det foreslås derfor, at fællesskabsindsatsen for
regionerne efter formindskelsen af antallet afmål og fællesskabsinitiativer integreres i et
enkelt program for hver region på et passende territorialt niveau, nemlig det regionale
niveau (NUTS II). På dette niveau bør samtlige fonde (EFRU, ESF, EUGFL og FIUF),
der har forbindelse med et mål, bidrage sammenhængende og synergistisk til de mål, der
skal nås. Den integrerede tilgang, som har været under gradvis indførelse siden 1988-re-
formen, må derfor i dag anvendes i langt større udstrækning og langt mere systematisk.
3.
En decentraliseret og forenklet indsats
Fondenes indsats må forenkles ved en klargørelse af Kommissionens og medlemssta-
ternes ansvar.
Kommissionen træffer på forslag af medlemsstaterne og efter udøvelsen af partnerskabet
i og med medlemsstaterne afgørelse om udviklingsstrategierne og -prioriteterne i pro-
grammeringsdokumenter og tildeler i den sammenhæng bevillinger fra strukturfondene.
På grundlag heraf træffer medlemsstaterne og regionerne afgørelse om iværksættelsen af
programmeringen, som de forvalter, kontrollerer og evaluerer. De aflægger rapport her-
om til Kommissionen.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0013.png
4.
En mere effektiv og bedre kontrolleret overvågning
For Kommissionen består den nødvendige modydelse for forenklingen og decentrali-
seringen i sikkerhed for, at Unionens solidaritetsindsats anvendes med den størst mulige
effektivitet og kontrolleres på alle planer.
I den forbindelse bliver der tale om forskellige typer møder mellem Kommissionen,
medlemsstaterne og regionerne med henblik på bl.a. sikring af en gennemførelse i
overensstemmelse med programmets strategiske hovedpunkter og den finansielle kontrol.
E.
1.
Strukturfondsforordningernes opbygning
Retsgrundlag
De forordninger, der blev vedtaget i 1988 og revideret i 1993, havde fællesakten som
grundlag. Artikel 130 D fastsatte, at Kommissionen skulle fremlægge et samlet forslag
("rammeforordningen"), og artikel 130 E, at der skulle vedtages tre gennemførelses-
forordninger for de enkelte fonde, idet hver af artiklerne fastsatte forskellige vedta-
gelsesprocedurer. På grundlag af artikel 130 E og i medfør af "rammeforordningen" blev
der vedtaget en supplerende gennemførelsesforordning, "samordningsforordningen". Det
har imidlertid resulteret i mange overlapninger og gentagelser mellem disse to "gene-
relle" forordninger.
De her foreliggende forordningsforslag er baseret på artikel 130 D og 130 E som ændret
ved traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 130 D fastsætter nu, at der skal ved-
tages almindelige bestemmelser til fastlæggelse af dels fondenes "opgaver, hovedmål og
indretning", dels "de almindelige regler, der skal gælde for fondene, samt de nødvendige
bestemmelser for at sikre disses effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes
og med andre eksisterende finansielle instrumenter". Artikel 130 E fastsætter fortsat, at
der skal vedtages bestemmelser for hver fond efter andre procedurer end den, der er
omhandlet i artikel 130 D.
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden vil Kommissionen foretage de nødvendige til-
pasninger ud fra de nye bestemmelser. Forslaget medtager og fremmer imidlertid allerede
nu de ved Amsterdam-traktaten styrkede principper, især prioriteringen af beskæftigel-
sen, lige muligheder for mænd og kvinder og bæredygtig udvikling.
2.
Ny
forordningsstruktur
Af hensyn til lovgivningens forenkling og gennemsigtighed foreslår Kommissionen i
overensstemmelse med traktaten at slå de to generelle forordninger sammen, at bevare de
specifikke forordninger for de enkelte fonde og at skabe en klar sondring mellem en
generel forordning og forordningerne for hver af fondene, der strengt begrænses til de
specifikke bestemmelser. FIUF bliver fuldt ud en strukturfond.
Den generelle forordning fastlægger således de almindelige principper for strukturfon-
dene, nemlig de prioriterede mål og fondenes opgaver, de almindelige organisationsprin-
cipper, samordningen mellem fondene og med de forskellige finansielle instrumenter,
metoden for programmering og finansiel forvaltning, redskaberne til effektivitet, her-
under kontrol.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0014.png
De enkelte fondsforordninger omhandler de særlige regler for hver fond, først og
fremmest vedrørende deres respektive indsatsområder.
ANDENDEL:
DEN GENERELLE FORORDNING OM STRUKTURFONDENE
A.
Generelle koneentrationsbestræbelser
1.
Et begrænset antal prioriterede mål
a.
De tre mål
For at øge strukturfondenes synlighed og effektivitet foreslås det at
begrænse de nuværende syv mål til tre, hvoraf de to er regionale, mens
det tredje er horisontalt og vedrører de menneskelige ressourcer.
Udviklingsforsinkede regioner (mål 1)
Det første mål drejer sig fortsat om indhentning af udviklingsefter-
slæbet i regioner, hvis BNP pr. indbygger (målt i købekraftstandarder
på NUTS-II-niveau) er lavere end 75% af fællesskabsgennemsnittet.
Beregningen vil blive baseret på de seneste tre år, som der foreligger tal
for hos De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor
(EUROSTAT).
Disse regioner bør have samme prioritet som nu. De har faktisk de
alvorligste problemer med hensyn til økonomisk potentiale, indkomst,
beskæftigelse, infrastrukturer og arbejdskraftens uddannelsesniveau.
Den første samhørighedsrapport bekræftede, at der fortsat er væsentlige
forskelle hvad angår infrastrukturer og menneskelige ressourcer. Og
selv om forskellene er blevet formindsket på områder som telekom-
munikation, bliver fjernelsen af dem en langsigtet proces som følge af
de påkrævede investeringer.
De ultraperifere regioner (de franske oversøiske departementer,
Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer), der har mange strukturpro-
blemer, befinder sig i en særlig situation, som erkendes i en ny artikel
og en protokol i traktaten, og som begrunder deres støtteberettigelse
under mål 1. Det foreslås, at de regioner, der nu er omfattet afmål 6, og
hvis BNP pr. indbygger ligger under tærsklen på 75%, bliver fuldt ud
støtteberettigede under mål 1. Desuden vil de områder, der i øjeblikket
er støtteberettigede under mål 6, blive optaget under mål 1 og få en
ligelig finansiel behandling.
En strikt anvendelse af disse støtteberettigelsesregler medfører, at listen
over de af mål 1 omfattede regioner, som vil gælde for den syvårige
periode 2000-2006, opstilles af Kommissionen, så snart Rådet har ved-
taget de nye forordninger. Som Kommissionen har anført, medfører det
også fuldstændig overensstemmelse mellem de udviklingsforsinkede
regioner, hvis BNP pr. indbygger udgør under 75% af fællesskabs-
gennemsnittet, og de regioner, der modtager statsstøtte i medfør af
traktatens artikel 92, stk. 3, litra a).
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0015.png
De fire strukturfonde (EFRU, ESF, EUGFL, Udviklingssektionen, og
FIUF) vil støtte udviklingen i de afmål 1 omfattede regioner.
For så vidt angår de regioner, der nu er støtteberettigede under mål 1,
og som ikke mere kommer med på denne liste, vil der efterhånden ske
en begrænsning af den støtte, de kan modtage. Støtten til dem vil
ophøre den 31. december 2005 for EFRU's vedkommende, men blive
videreført indtil den 31. december 2006 for de områder, der opfylder
støtteberettigelseskriterierne under mål 2.1 2006 vil de øvrige områder,
der berøres af udfasningen, modtage støtte fra ESF, EUGFL, Udvik-
lingssektionen, og FIUF under det oprindeligt besluttede program.
Regioner under økonomisk
og social
omstilling (nyt mål
2)
Unionen må fortsat støtte den økonomiske og sociale omstilling i
områderne med strukturelle vanskeligheder, også i de mere velstående
medlemsstater. Behovet for omstilling, der hænger sammen med en
manglende diversificering af det økonomiske grundlag, gør sig gæl-
dende i flere kategorier af områder i Unionen. Det drejer sig om indu-
striområder, landdistriktsområder, byområder eller fiskeriafhængige
områder, der står over for strukturproblemer i forbindelse med øko-
nomisk og social omstilling, herunder i servicesektoren.
Som for mål 1 må der sættes ind på en koncentration på de hårdest
ramte områder. Det kræver, at Kommissionen - i partnerskab med med-
lemsstaterne - bevarer sin nuværende rolle med hensyn til beslutnin-
gerne om områdeinddeling, og at der i vid udstrækning anvendes enkle,
gennemsigtige og specifikke fællesskabsstøtteberettigelseskriterier for
de forskellige typer områder omfattet afmål 2.
Så snart Rådet har vedtaget de nye forordninger, foreslår medlemssta-
terne Kommissionen, hvilke områder de betragter som de hårdest ramte
af den økonomiske og sociale omstilling. Medlemsstaterne bør i ho-
vedsagen til støtteberettigelse under mål 2 udelukkende foreslå områ-
der, som de også foreslår omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 92,
stk. 3, litra c, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse til
medlemsstaterne om regionalpolitikken og konkurrencepolitikken.
Den af mål 2 omfattede befolkning bør for hele perioden 2000-2006
ikke udgøre over 18% af den samlede befolkning i Unionen. Kommis-
sionen vil fastsætte et loft for den støtteberettigede befolkning for hver
medlemsstat på grundlag af objektive kriterier. For at sikre, at hver
medlemsstat bidrager til den samlede koncentrationsindsats, vil den
mulige maksimale nedsættelse af dækningen under det nye mål 2 i
2006 i forhold til dækningen under de nuværende mål 2 og 5b, her-
under de områder, der modtager overgangsstøtte under mål 1, og som
opfylder støtteberettigelseskriterierne for mål 2, blive begrænset til en
tredjedel målt efter befolkning.
Listen over områderne vil blive opstillet i partnerskab mellem Kom-
missionen og de nationale myndigheder. For at bevare fællesskabs-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0016.png
karakteren af mål 2 lægges der særlig vægt på de industri- og land-
distriktsområder, der på NUTS III-niveau identificeres som fælles-
skabsprioriteter ud fra de senest foreliggende harmoniserede statistiske
oplysninger, Kommissionen har adgang til. Befolkningen i de industri-
og landdistriktsområder, der er støtteberettigede ud fra rene fælles-
skabskriterier, skal udgøre mindst halvdelen af den samlede befolkning,
der er støtteberettiget under mål 2 i hver medlemsstat, hvor mål 2 finder
anvendelse.
Inden for det nationale befolkningslofts grænser kan medlemsstaterne
desuden fremsætte andre forslag baseret på de øvrige kriterier, der er
anført i forordningen, herunder vedrørende byområder og fiskeriafhæn-
gige områder. Disse kriterier skal anvendes på et passende geografisk
niveau.
Der bør sikres en ligelig fordeling mellem de forskellige typer områder.
I forhold til Unionens samlede befolkning bør industri- og servicesek-
torområderne vejledningsvis udgøre 10%, landdistriktsområderne 5%,
byområderne 2% og de fiskeriafhængige områder 1%.
Listen over de alvorligst ramte områder på fællesskabsplan, som fast-
lægges af Kommissionen, vil være gyldig i syv år ligesom for mål 1.
Erfaringerne fra de to første programmeringsperioder har vist, at med-
lemsstaterne ikke har ønsket at ændre de støtteberettigede områder i
periodens løb. For at tage højde for en eventuel alvorlig krise i en
region foreslås det imidlertid at bevare muligheden for ændring af listen
i år 2003 efter forslag fra medlemsstaten og inden for rammerne af den
oprindeligt besluttede dækning.
Tre strukturfonde (EFRU, ESF, FIUF) og EUGFL, Garantisektionen,
støtter omstillingen i disse områder inden for et enkelt program pr. re-
gion på NUTS II-niveau.
For ikke at skabe alvorlige forstyrrelser i den af strukturfondene
støttede omstillingsproces vil de områder, der nu er støtteberettigede
under mål 2 og 5b, og som ikke længere opfylder kriterierne under det
nye mål 2, få adgang til en degressiv EFRU-støtte indtil den
31. december 2003. De vil fra 2000 kunne modtage støtte fra ESF
under mål 3 og støtte fra EUGFL, Garantisektionen, for dens inter-
ventioner, herunder dens strukturaktioner til fordel for fiskeriet i hele
Fællesskabet.
Udvikling af de menneskelige ressourcer (nyt mål 3)
Et nyt mål 3 (samfinansieret af ESF) tager sigte på at støtte tilpasningen
og moderniseringen af politikken og systemerne for uddannelse,
erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Det vil omfatte finansiel støtte
uden for regionerne og områderne under mål 1 og mål 2 og give en
politisk referenceramme for alle aktioner til fordel for de menneskelige
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0017.png
ressourcer på et nationalt område uden tilsidesættelse af de særlige
regionale forhold.
I den henseende vil det være vigtigt at sikre en integreret tilgang inden
for de tre strukturfondsmål ved hjælp af en styrket samordning af de
forskellige fondes interventioner. Udviklingen af de menneskelige
ressourcer vil spille en central rolle i de europæiske og nationale stra-
tegier navnlig på basis af de referencerammer, der opstilles som led i
partnerskabet inden for rammerne af mål 3, og som følgelig anvendes
for interventionerne inden for rammerne af mål 1 og mål 2.
Udgangspunktet for den bliver det nye afsnit om beskæftigelse i
Amsterdam-traktaten, den europæiske beskæftigelsesstrategi, der er
udviklet efter Det Europæiske Råds møde i Essen, og den nye proces -
ifølge bestemmelserne i det nye afsnit om beskæftigelsen - for udar-
bejdelse af nationale handlingsplaner for beskæftigelsen.
Gennemførelsen af mål 3 skal være tilstrækkelig smidig til, at der kan
tages hensyn til de mange forskelle medlemsstaterne imellem med
hensyn til politik, praksis og behov på beskæftigelsesområdet. Derfor -
og også i betragtning af de nye forordningers syvårige gyldigheds-
periode - er definitionen af støtteberettigede foranstaltninger ret bred, så
det bliver muligt at fremme en effektiv sammenhæng mellem inter-
ventionerne og de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen og at
sikrefinansieringstyper,der er afstemt efter hver medlemsstats natio-
nale og regionale prioriteter og politikker.
b.
Fællesskabsinitiativerne
Det nuværende antal fællesskabsinitiativer - 13 initiativer, der har re-
sulteret i over 400 programmer, dvs. lige så mange som alle de andre
strukturaktioner tilsammen - er klart for stort. Kommissionen foreslår
tre fællesskabsinitiativer: grænseoverskridende, transnationalt og inter-
regionalt samarbejde, der tager sigte på at stimulere regionernes øko-
nomiske udvikling og at fremme en harmonisk og afbalanceret euro-
pæisk fysisk planlægning; udvikling af landdistrikter; transnationalt
samarbejde om nye metoder til bekæmpelse af forskelsbehandling og
uligheder af enhver art i adgangen til arbejdsmarkedet.
Kommissionen ønsker at give dem et specifikt formål: gennemførelse
af aktioner af fælles interesse på områder, der er prioriterede for
Unionen, i kraft af samarbejde mellem regionerne, medlemsstaterne og
de økonomiske og sociale partnere. I forenklingsøjemed vil hvert ini-
tiativ blivefinansieretaf kun én strukturfond, hvis interventionsområde
vil kunne udvides til de andre fondes områder i det omfang, det er
nødvendigt for gennemførelsen af aktionerne.
Tildeling af 5% af strukturfondenes midler til disse tre fællesskabs-
initiativer vil gøre det muligt at iværksætte betydelige aktioner af fæl-
lesskabsinteresse, også uden for de områder, der for de første to initia-
tiver er støtteberettigede under mål 1 og 2.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0018.png
For fortsat at forbedre kvaliteten af interventionerne under mål 1-3 vil
disse nyskabende aktioner blive iværksat på Kommissionens initiativ.
Iværksættelsen, i form af undersøgelser, pilotprojekter eller udveksling
af erfaringer, skal i højere grad tilgodese nødvendigheden af, at den er
enkel, gennemsigtig og i overensstemmelse med god finansiel forvalt-
ning. Hvad angår regionaludvikling, bør der gøres en særlig indsats for
at fremme finansieringsteknik i de regioner, der er mindst velforsynede
på dette område. Som helhed vil i alt 1% af midlerne blive anvendt til
nyskabende aktioner (0,7%) og teknisk bistand (0,3%).
2.
En øget koncentration
a.
Tematisk koncentration
Erfaringerne med strukturfondene viser, at Fællesskabets indsats fortsat
må svare til modtagernes reelle behov. Dette er en forudsætning for, at
foranstaltningerne med henblik på udvikling eller strukturel omstilling
bliver effektive. De nationale, regionale og lokale aktører må således
være de egentlige igangsættere af de foranstaltninger, der skal gennem-
føres. For at koncentrere fællesskabsbistanden og dermed øge dens
effektivitet har Fællesskabet imidlertid, også i traktaten, fastsat en
række handlingsprioriteter, som samtlige partnere og aktører, der har
berøring med fondene, må tage hensyn til.
Nogle af de principper, der er nævnt i traktatens artikel 2, må derfor
anvendes direkte og konkret i forbindelse med strukturfondene. F.eks.:
høj konkurrenceevne og en høj innovationsgrad, et højt beskæftigel-
sesniveau, en afbalanceret og bæredygtig udvikling af aktiviteterne og
ligestilling mellem mænd og kvinder.
For Kommissionens partnere er det ikke altid så ligetil at indføre disse
prioriteter i deres indsats på det praktiske plan. Derfor har Kommis-
sionen til hensigt at opstille retningslinjer, der viser fællesskabsprio-
riteterne for hvert af målene, inden programmeringen indledes på
lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Disse retningslinjer vil have den
dobbelte fordel, at de fremtidige modtagere opfordres til at koncentrere
deres indsats om de for Fællesskabet som helhed prioriterede temaer,
og at partnerskabet mellem medlemsstaterne og Kommissionen lettes
ved fastlæggelsen af de fælles prioriteter for den endelige fondspro-
grammering.
b.
En tiltagende geografisk koncentration
Den procentdel af befolkningen i de 15 medlemsstater, der er berettiget
under mål 1 og 2, skal sænkes fra 51% til et tal på mellem 35%
og 40%, dvs. et lavere niveau end niveauet for de områder, der er
støtteberettigede efter traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c). Dette
skal også nedsættes fra den 1. januar 2000, og det er fastsat til 42,7%
for perioden 2000-2006.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0019.png
Med indførelsen af en overgangsstøtte af længere varighed, 6 år for
mål 1 og 4 år for mål 2, vil denne nedsættelses negative virkninger
imidlertid blive undgået i de regioner, hvor den udvikling eller om-
stilling, der er sat i gang siden 1988, begrunder, at de ikke længere
bliver støtteberettigede i 2000.
Den geografiske koncentration bør vedrøre mål 1 og mål 2 ligeligt. De
regioner, der er omfattet af mål 1, bør dække en befolkning svarende til
højst 20% af Unionens befolkning, mod nu 25%. Det samme gælder
regionerne under mål 2, hvis støtteberettigede befolkning i 1999 ikke
bør overstige 20% inklusive (med en størrelsesorden på 2%) de områ-
der, der modtager overgangsstøtte under mål 1 i perioden 2000-2005,
og som opfylder støtteberettigelseskriterierne under mål 2.
c.
Finansiel koncentration
Det Europæiske Råd i Edinburgh besluttede at tildele de udviklings-
forsinkede regioner omkring to tredjedele af strukturfondsmidlerne.
Selv om der har kunnet gøres mærkbare fremskridt med indhentningen
af udviklingsefterslæbet takket være strukturfondsstøtten, er der fortsat
brug for en betydelig indsats især med hensyn til infrastrukturer og
formindskelse af arbejdsløsheden, der stadig ligger 60% over fælles-
skabsgennemsnittet. Derfor bør ca. to tredjedele af strukturfondenes
finansielle midler, dvs. en andel svarende til gennemsnittet for inde-
værende programmeringsperiode, fortsat koncentreres på disse regio-
ner, herunder dem, der modtager overgangsstøtte.
Inden for den finansielle ramme, som Kommissionen træffer beslutning
om for hvert af målene 1, 2 og 3, vil en vejledende fordeling pr. med-
lemsstat, som udelukkende baseres på objektive kriterier, gøre det mu-
ligt at koncentrere de finansielle midler på de vanskeligst stillede re-
gioner, herunder de ultraperifere regioner og de af overgangsstøtten
omfattede regioner. Disse objektive kriterier kommer til at ligne dem,
der anvendes i indeværende periode, nemlig: støtteberettiget befolk-
ning, national velstand, regional velstand, strukturproblemernes relative
sværhedsgrad, især arbejdsløshedsprocenten.
B.
En forenklet og decentraliseret arbejdsmåde
1.
En bedre fordeling af opgaverne og ansvaret inden for et udvidet og
uddybet partnerskab
Partnerskabet er et af nøgleprincipperne i strukturfondenes funktionsmåde,
for det første mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det gør det også
muligt at inddrage de partnere, der er mest berørt af Fællesskabets og
medlemsstaternes fælles indsats. Det sikrer engagement og den nødvendige
konsensus mellem aktørerne, hvilket er en forudsætning for enhver udvik-
lingsaktions succes. Kommissionen mener imidlertid, at der er brug for
supplerende fremskridt i to retninger ved en udvidelse og en uddybning af
partnerskabet.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0020.png
Udvidelse af partnerskabet
Det sker endnu for ofte, at de nationale eller regionale myndigheder kun
inddrager de andre partnere i den økonomiske og sociale udvikling på
sporadisk vis eller i hvert fald ikke tilstrækkeligt til at opnå den
ønskede effektivitet. Medlemsstaten skal sikre, at de regionale og lokale
myndigheder, miljømyndighederne og de økonomiske og sociale par-
tnere, herunder ikke-statslige organisationer, deltager. Den skal samti-
dig bevare sin centrale rolle og sikre fuld overholdelse af de nationale
institutionelle regler. Faktisk er alle partnerne enten partnere, der er
med til at få projekter igangsat, eller partnere, hvis råd er værdifulde for
udviklingen af de økonomiske og sociale aktiviteter, der er nødvendige
for en bæredygtig vækst og beskæftigelsen. De seneste territoriale
beskæftigelsespagter vidner om denne nødvendige deltagelse af andre
kredse end blot de institutionelle. Kommissionen mener, at det til gen-
gæld for decentraliseringen af gennemførelsesmåden er medlemssta-
ternes ansvar at sikre denne udvidelse af partnerskabet.
En klar ansvarsfordeling
En klar ansvarsfordeling er en forudsætning for en forenklet arbejds-
måde. Den vil også gøre det muligt at sikre en reel uddybning af
partnerskabet. Som fondene fungerer nu, er der for mange bestem-
melser, der skal anvendes "inden for rammerne af partnerskabet", uden
at det er gjort klart, hvilken myndighed - Kommissionen, medlems-
staten osv. - der er ansvarlig for den eller hin del af udformningen eller
gennemførelsen af fondenes indsats. Denne udvanding af ansvaret fører
til, at hver af partnerne inddrages i alle beslutninger, uanset på hvilket
stadium de træffes eller hvilken betydning de har, og det gør hele
konstruktionen væsentligt tungere. Kommissionen ønsker derfor, at de
forskellige partneres ansvar præciseres på samtlige funktionsstadier for
fondene.
På sammenfattende vis vil Kommissionen som tidligere nævnt offent-
liggøre retningslinjer, der skal anvendes ved forberedelsen af planerne.
Disse planer udarbejdes af de kompetente myndigheder i medlems-
staterne efter en effektiv udøvelse af partnerskabet i medlemsstaten.
Indholdet af de interventioner, Kommissionen vedtager, vil blive mere
strategisk og koncentreret om hvert enkelt programmeringsdokuments
mål og prioriteter. Til gengæld skal medlemsstaterne give garantier
med hensyn til overvågning, forvaltning, evaluering og kontrol. Disse
regler for gennemførelsen skal godkendes af Kommissionen. Program-
meringens nærmere indhold og forvaltningen af interventionerne bliver
derimod fuldt ud medlemsstaternes ansvar. Deres forpligtelser med
hensyn til aflæggelse af rapport om denne forvaltning bliver derfor
bedre defineret. Det er betingelsen for, at en forenkling og decentrali-
sering af programmeringen vil være mulig og effektiv.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0021.png
2.
En integreret strategisk programmering
Færre og integrerede interventioner
Formindskelsen af antallet afmål og fællesskabsinitiativer er et første bidrag
til en betydelig forenkling af fondenes arbejdsmåde. Iværksættelsen af et
enkelt integreret strukturfondsprogram pr. region er ligeledes et vigtigt
bidrag. Principielt er det berørte regionale niveau NUTS-nomenklaturens
niveau II. Det pågældende program skal omfatte de integrerede interven-
tioner, der fremmes med samtlige strukturfonde, det være sig under mål 1
eller mål 2.
Denne rationalisering har flere fordele: effektivitet og synergi takket være in-
tegrationen af fondene, færre indledende beslutninger og ændringsbeslut-
ninger, fleksibilitet til fordel for de forvaltningsansvarlige i felten og faktisk
harmonisering af fondenes praksis.
Mere præcist foreslår Kommissionen, at mål 2 og 3 altid iværksættes i form
af samlede programmeringsdokumenter, der integrerer alle fondene, herunder
EUGFL og FIUF for mål 2, mens anvendelse af EF-støtterammer forbliver
det normale for mål 1 som følge af de pågældende bevillingers størrelse og
den mulighed, de giver for at iværksætte multiregionale programmer ved-
rørende et bestemt tema eller en bestemt sektor, herunder udvikling af de
menneskelige ressourcer.
Et mere strategisk indhold, der tilgodeser fællesskabsprioriteterne
Fondsprogrammeringen er ofte blevet kritiseret i relation til subsidiaritets-
princippet. Mange partnere mener, at Fællesskabet burde koncentrere sig
mere om de strategiske valg og decentralisere forvaltningen. Kommissionen
foreslår i den henseende, at programmeringen inddeles i to dele: den del,
hvorom der fortsat skal træffes beslutning på fællesskabsplan, og som Kom-
missionen er ansvarlig for, og den del, som medlemsstaterne for fremtiden
bliver eneansvarlige for.
De programmeringsbeslutninger, der skal vedtages på fællesskabsplan, vil
blive koncentreret om de kvantitative strategiske mål, de prioriterede ind-
satsområder og de finansielle midler til dem, beskrivelsen af foranstalt-
ningerne og de nødvendige garantier vedrørende reglerne for gennemførelse
inden for et styrket partnerskab. Disse strategiske beslutninger kan ændres af
Kommissionen.
3.
En decentraliseret programmering
Inden for den programmering, der foregår på fællesskabsplan, vil detailpro-
grammeringen fuldt ud blive medlemsstaternes ansvar. De skal fordele be-
villingerne til de operationelle foranstaltninger, kvantificere de specifikke
mål og fastlægge, hvem de endelige modtagere skal være, samt udvælgel-
seskriterierne.
Hver medlemsstat skal i det øjemed udpege en forvaltningsmyndighed til at
varetage denne opgave og sørge for, at gennemførelsen foregår på rigtig vis.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0022.png
Denne myndighed får en høj grad af autonomi: den udarbejder, vedtager og
ændrer denne del af programmeringen, som den fremsender til Kommis-
sionen. Den bliver ansvarlig for hele gennemførelsen af fondene, herunder
sikring af, at fællesskabspolitikkerne overholdes, og at gennemførelsen bliver
kvalitativt tilfredsstillende. Den skal således forvalte finansieringsplanerne
for foranstaltningerne og fastlægge systemer for forvaltning, overvågning og
evaluering, som den bærer ansvaret for.
I de tilfælde, hvor fuld inddragelse af de lokale aktører er afgørende for
fondenes effektivitet (lokal udvikling, omstilling af kriseramte bykvarterer,
beskæftigelsespagter osv.), kan det vise sig meget hensigtsmæssigt at an-
vende "globaltilskud", der administreres af særlige formidlere (lokale myn-
digheder, udviklingsselskaber, specialiserede ikke-statslige organisationer
osv.).
4.
En ansvarlig og gennemsigtig overvågning
Overvågningsudvalget
Overvågningen af programmeringen vil som nu blive varetaget af et over-
vågningsudvalg. Formandskabet i dette udvalg varetages af forvaltnings-
myndigheden. For at kunne sikre et så bredt partnerskab som muligt skal
endvidere alle typer partnere - lokale miljømyndigheder, økonomiske og
sociale partnere - være repræsenteret i overvågningsudvalget. Der sondres
imidlertid mellem partnere, der deltager direkte i finansieringen af inter-
ventionerne, og partnere, der er repræsenteret med rådgivende funktion.
Repræsentanten for Kommissionens tjenestegrene vil få en ny rolle. For ikke
at modvirke decentraliseringen af forvaltningen foreslås det, at dette medlem
kun deltager i disse udvalg med rådgivende funktion. For at fastholde Kom-
missionens institutionelle ansvar sikrer Kommissionen sig imidlertid, at den
strategiske programmering respekteres, og at fællesskabsbidragene anvendes
på tilfredsstillende vis.
Det foreslås også, at overvågningsudvalget bidrager mere til kvaliteten af
gennemførelsen af interventionen. For det første skal det for fremtiden give
sin tilslutning til den programmeringsdel, der foreslås af den for programmet
ansvarlige myndighed, inden denne fremsender den til Kommissionen. Følge-
lig godkender det også enhver ændring deraf. Desuden bør det i højere grad
end i dag, hvor det for ofte inddrages i forvaltningen, jævnligt overveje, hvor-
ledes de strategiske retningslinjer og prioriteterne for interventionen gen-
nemføres. Det skal således gennemgå evalueringerne af programmet for med
fuldt kendskab til sagen at kunne foreslå de tilpasninger, der nødvendiggøres
af, at forholdene på det praktiske plan ændrer sig, og det skal godkende den
årlige gennemførelsesrapport, der udarbejdes af forvaltningsmyndigheden,
inden den fremsendes til Kommissionen.
En gennemsigtig gennemførelse
Decentraliseringen af finansieringerne må ikke modvirke traktatprincippet
om, at Kommissionen er ansvarlig for budgettets gennemførelse. Som led i
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0023.png
dette ansvar skal Kommissionen sikre gennemsigtighed i de bevilgede finan-
sieringer og stå til regnskab herfor over for budgetmyndigheden og de euro-
pæiske borgere. Den skal derfor underrettes om anvendelsen af budget-
bevillingerne af dem, der er ansvarlige for deres forvaltning. Der fastsættes
flere foranstaltninger i det øjemed:
den årlige gennemførelsesrapport; den skal indeholde tilstrækkelige
oplysninger om interventionernes forløb og om resultaterne og effekten
i medlemsstaterne
indsamlingen af data og indikatorer; denne bliver af afgørende betyd-
ning for Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for at sikre en
effektiv overvågning, og den vil især gøre det muligt at følge om-
råderne af fællesskabsinteresse, såsom ligestilling mellem mænd og
kvinder, virksomhedsstøtte eller transeuropæiske net
et årligt overvågningsmøde mellem Kommissionen og forvaltnings-
myndigheden; formålet med dette møde vil være at undersøge de
resultater, der er opnået det foregående år; dette kan følges op med
anbefalinger om forbedring af forvaltningens kvalitet
et årligt møde mellem Kommissionen og dem, der er ansvarlige for
kontrollen i medlemsstaterne; formålet hermed vil være at vurdere
resultaterne af den udførte kontrol, bemærkningerne fra andre kontrol-
organer og de foranstaltninger, der er eller forudses truffet til af-
hjælpning af de påviste mangler
en indgående midtvejsundersøgelse af samtlige fondsinterventioner,
hvilket er nødvendigt som følge af den kommende programmerings-
periodes længde (7 år) og af hensyn til fordelingen af resultatreserven
en særlig indsats med hensyn til information både over for de poten-
tielle modtagere og over for offentligheden generelt, for at oplyse om
de tilbudte muligheder og den rolle, Fællesskabet spiller for samhø-
righeden.
5.
En enklere og mere krævende finansiel forvaltning for Kommissionens
vedkommende
Den nuværende metode til forvaltning af forpligtelserne og betalingerne for
programmer, der samfinansieres af strukturfondene, er kompliceret. Den har
desuden den ulempe, at overførslerne blokeres og forsinkes, når der opstår et
problem selv for en begrænset del af et program. En afgørende forbedring af
de nuværende ordninger forekommer Kommissionen at være mulig og
ønskelig.
Kommissionen foreslår for det første et enklere og mere automatisk system
for budgetforpligtelserne. Den første årlige forpligtelse skal indgås ved god-
kendelsen af interventionen. De følgende årlige forpligtelser indgås automa-
tisk ved begyndelsen af hvert nyt programår. For at begrænse ulemperne ved
eventuelle forsinkelser i afviklingen af forpligtelserne foreslås det dog, at der
sker automatiske frigørelser for de dele af forpligtelserne, der ikke er udnyttet
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0024.png
efter udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret. Inden for rammerne af
den nye interinstitutionelle aftale foreslås der imidlertid mulighed for om-
budgettering af de forpligtelsesbevillinger, der ikke er anvendt i 2000. Denne
ordning vil også være et incitament til en effektiv gennemførelse af inter-
ventionerne.
For så vidt angår betalingerne, mener Kommissionen, at det generelle princip
bør hvile på godtgørelse af faktiske og attesterede udgifter. For at gennem-
førelsen af programmerne kan begynde i kraft af Fællesskabets samfinan-
siering, er det imidlertid nødvendigt at forudse et fast forskud i størrelses-
ordenen 10% af det samlede planlagte bidrag, som udbetales af Kommis-
sionen ved vedtagelsen af programmet. Dette system med et enkelt forskud
og derefter godtgørelser regelmæssigt fordelt over året er både enklere og
mere krævende. Godtgørelserne vil faktisk skulle opfylde et antal specifikke
betingelser, og Kommissionen vil skulle have den supplerende programme-
ring og årsrapporterne, og der må ikke konstateres uregelmæssigheder i for-
valtningen eller gennemførelsen af foranstaltningerne.
Denne forenkling af den finansielle forvaltning vil blive lettet ved en ny
indekseringsordning. Indekseringen bliver fast og vil ske forud for program-
meringen. Den vil om nødvendigt blive revideret midtvejs ud fra den faktiske
inflationsrate.
6.
En særlig måde for fællesskabsinitiativerne
Som følge af deres særlige formål, der er koncentreret om samarbejde og
innovation, vil programmerne på grundlag af fællesskabsinitiativer få et
specielt anvendelsesområde i forhold til interventionerne baseret på de
prioriterede mål. Af hensyn til en forenkling forudses der kun én finan-
sieringskilde (én fond) for hvert initiativ.
Fællesskabsinteressen berettiger, at Kommissionen spiller en større rolle ved
udformningen og gennemførelsen af disse programmer. For at udnytte alle
det transnationale eller interregionale samarbejdes fordele kunne lette struk-
turer for samordning og udveksling mellem de forskellige berørte områder
vise sig værdifulde. Sådanne strukturer sorterende under Kommissionens
ansvar bør omfatte de berørte repræsentanter for medlemsstaterne. Eftersom
det grænseoverskridende og transnationale samarbejde vedrører de eksterne
regioner, der er omfattet af PHARE-, TACIS- og MED A-programmerne, må
disse også nødvendigvis tilpasses.
De ansvarlige for udformningen og forvaltningen af de operationelle foran-
staltninger, som fastlægges i medfør af de af Kommissionen opstillede ret-
ningslinjer, bør derimod være de i praksis mest direkte berørte myndigheder
eller partnere.
C.
En styrket effektivitet
Præcisering af ansvaret og decentralisering skal tjene strukturfondenes effektivitet.
Dette krav skal udmøntes konkret på alle stadier af programmeringen.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0025.png
1.
En forhandlet additionalitet
Additionaliteten, der har til formål at undgå, at strukturfondsmidlerne kom-
mer til at erstatte de offentlige eller dermed sidestillede strukturudgifter i
medlemsstaten, er en nødvendig betingelse for at sikre en reel økonomisk
effekt i de støtteberettigede regioner.
Erfaringerne viser, at efterprøvningen af additionaliteten er kompliceret,
navnlig fordi den udføres for hvert mål, og fordi det ofte er vanskeligt at
identificere de støtteberettigede finansieringer, særlig i områder af begrænset
geografisk størrelse. Denne efterprøvning ville i øvrigt blive mere effektiv,
hvis den havde konsekvenser. Det synes derfor nødvendigt at tage hensyn til
overholdelsen af additionaliteten ved fordelingen af resultatreserven og at
forenkle gennemførelsen af den ved begrænsning af både hyppigheden og de
niveauer, den vurderes på.
Det strukturudgiftsniveau, som hver medlemsstat forpligter sig til, vil blive
aftalt mellem medlemsstaten og Kommissionen. For at opretholde medlems-
statens indsats vil det som generel regel mindst svare til niveauet i den
foregående programmeringsperiode.
Efterprøvningshyppigheden nedsættes til tre: en forudgående efterprøvning,
en efterprøvning midtvejs og én inden programmeringsperiodens udløb.
Under mål 1 vil de udgifter, der tages i betragtning, være de offentlige eller
dermed sidestillede strukturudgifter, og under mål 2 og 3 vil det være
udgifterne til den aktive arbejdsmarkedspolitik. De geografiske efterprøv-
ningsniveauer reduceres til to: dels niveauet for de regioner, der er støtte-
berettigede under mål 1, og som generelt dækker en betydelig del af det
nationale område, og dels en fælles national efterprøvning for mål 2 og 3.
2.
En bedre definition af støtteberettigede udgifter
Decentraliseringen af forvaltningen forudsætter for det første, at de ansvarlige
myndigheder kender de spilleregler, der skal anvendes. Disse fastlægges ge-
nerelt i forordningerne om fondene. Arbejdet i forbindelse med SEM 2000 til
fremme af en sundere finansiel forvaltning har imidlertid vist, at aktørerne i
nogle tilfælde har brug for mere detaljerede regler om udgifternes støtteberet-
tigelse, som ikke kan fastlægges præcist i fondsforordningerne. Det foreslås
derfor:
at fondsforordningerne som nu fastsætter anvendelsesområdet, der
tjener til for hver intervention at fastlægge de foranstaltninger, der skal
finansieres af fondene
at der ud over denne definition af anvendelsesområdet anvendes de
relevante nationale regler for de støtteberettigede udgifter, medmindre
Kommissionen opstiller fælles regler for udgifternes støtteberettigelse, i
lighed med de nuværende støtteberettigelsesoversigter, der i 1997 blev
knyttet til programmeringsdokumenterne.
På den måde er de principper, der skal anvendes, mere gennemsigtige for
aktørerne: foranstaltningernes støtteberettigelse defineres i forordningerne;
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0026.png
støtteberettigelsen for udgifterne til gennemførelse af foranstaltningerne sor-
terer under den nationale ret undtagen på et begrænset antal områder, hvor
fælles regler er ønskelige i lyset af forvaltnings- og kontrolinstansernes erfa-
ringer.
Ud fra de foreliggende erfaringer vil Kommissionen inden midten af 1999
foretage en evaluering af medlemsstaternes anvendelse af de 22 eksisterende
oversigter for at se, hvilke det kunne være nyttigt at opretholde med juridisk
status i den nye programmeringsperiode.
I øvrigt har to særlige aspekter frembudt forvaltningsproblemer i de senere år:
det drejer sig på den ene side om flytning af produktive investeringer, der
tidligere har modtaget offentlig støtte ved etableringen, og på den anden side
om privatiseringer af infrastrukturer, hvortil der er ydet støtte ved anlæg-
gelsen. Uden at der stilles spørgsmålstegn ved markedsreglerne, må med-
lemsstaterne og Kommissionen i begge tilfælde på grundlag af mere præcise
og enklere retsforskrifter sikre sig, at fondsstøtten ikke inden for en bestemt
frist (5 år) omdirigeres bort fra det oprindelige mål og giver uberettigede
fordele. En sådan uberettiget fordel kunne komme virksomheder til gode,
hvis de for tidligt flytter en produktion, for hvilken de har modtaget støtte til
oprettelse af varige arbejdspladser, eller ved indkøb af produktionsudstyr på
betingelser, der kan tyde på en implicit støtte. Et tilsvarende problem kunne
også gælde for offentlige myndigheder, der som følge af salg af en
infrastruktur skaffede sig en finansiel fordel, der anvendes til andre formål
end de af strukturfondene oprindeligt fastsatte.
3.
Udvikling af finansieringsteknik
Kommissionen har i Agenda 2000 anført, at efter en vis kritik, herunder fra
Revisionsrettens side, skal strukturmidlernes løftestangseffekt styrkes med
andre former for interventioner end tilskud alene. Der er to grunde til dette
øgede ønske om finansiel effektivitet: bedre opfyldelse af de økonomiske be-
hov og bedre hensyntagen til projekternes rentabilitet ud fra de normalt for-
ventede nettoindtægter, hvilket i øvrigt vil gøre det muligt at styrke samar-
bejdet med EIB og EIF. I den henseende foreslås der tre forordningsændrin-
ger:
den generelle forordning præciserer, at fondenes deltagelse ved iværk-
sættelsen af foranstaltningerne kan tage andre former end direkte støtte:
støtte, der skal tilbagebetales, rentegodtgørelser, garantipræmier, er-
hvervelse af kapitalandele osv.
forordningen fastsætter også en større graduering af satserne ved præ-
cisering af, specielt hvorledes infrastrukturer, der skaber betydelige
indtægter, og investeringer i virksomheder skal behandles. For så vidt
muligt at fremme anvendelsen af private finansieringskilder ved finan-
sieringen af projekter, der modtager fondsstøtte (offentligt-privat part-
nerskab), og af hensyn til gennemsigtighed over for forvaltningsmyn-
digheden i forbindelse med en decentral programmering, foreslås der
nedsatte satser for disse to kategorier af investeringer. For infrastruk-
turernes vedkommende kunne begrebet betydelige indtægter vejled-
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0027.png
ningsvis defineres som nettoindtægter, der udgør mindst 25% af de
samlede omkostninger ved den pågældende investering. Desuden gives
der et incitament til anvendelse af en del af fællesskabsstøtten i anden
form end direkte støtte
som undtagelse fra den generelle regel vil store projekter, der herefter
altid indgår i programmerne, blive genstand for en særlig godkendelse,
der gør det muligt forud at efterprøve både deres overensstemmelse
med programmets mål og fællesskabspolitikkerne og deres finansiering,
herunder den mest hensigtsmæssige interventionssats under behørig
hensyntagen til eventuelle forventede indtægter, om nødvendigt i sam-
råd med EIB.
4.
Fuldstændig integration af evalueringen
Med baggrund i den almindelige udbredelse af en evalueringspraksis i med-
lemsstaterne i de foregående programmeringsperioder skal evalueringen
spille en fortsat og styrket rolle som hjælp til beslutningstagning og god
forvaltning af interventionerne med nationale midler og fællesskabsmidler.
For at evalueringen fuldt ud kan spille sin operationelle rolle må den bygge
på en klar ansvarsfordeling mellem dem, der har interesse i den. Fremgangs-
måden skal omfatte en avanceret integration af den forudgående evaluering i
udformningen af planerne og kvantificeringen af de tilstræbte mål, syste-
matisk indførelse af midtvejsevalueringer til hjælp ved omprogrammeringer
og udførelse af efterfølgende evalueringer for at drage fordel af de indhøstede
erfaringer.
Ved forberedelsen af planerne vil hensyntagen til erfaringerne fra evalue-
ringerne vedrørende de foregående programmeringsperioder bidrage til ud-
bredelse af en bedre praksis og således til en øget økonomisk og social ren-
tabilitet for de offentlige udgifter.
5.
Et nyt effektivitetsredskab: resultatreserven
Formålet med resultatreserven midtvejs er at styrke den effektivitet, hvormed
hvert operationelt program eller SPD udnytter de finansielle midler, der
stilles til rådighed for det, til at nå de fastsatte mål og skabe en yderligere reel
økonomisk effekt. Reserven skal fremme den bedst mulige udnyttelse af de
offentlige midler, både de nationale og dem fra Fællesskabet. På grundlag af
et forslag fra Kommissionen vil resultatreserven derfor blive tildelt de
operationelle programmer eller SPD, der skønnes at give gode eller meget
gode resultater ud fra den værdi, som en begrænset gruppe målelige og
verificerbare indikatorer midtvejs viser i forhold til de i begyndelsen fastlagte
resultatnormer. Indikatorerne fastlægges for at sikre, at interventionerne fører
til realisering af de forventede mål (kvalitetsprogrammering), at der indføres
passende administrative systemer til sikring af en god forvaltning af
aktionerne (overvågning, kontrol, projektudvælgelse og evaluering), at de
disponible finansielle midler anvendes i den i programmerne fastsatte takt
(finansiel opsugning), og at der tilstræbes en løftestangseffekt for privat
kapital.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0028.png
Resultaterne af efterprøvningen af additionaliteten midtvejs bliver afgørende
for, hvilken endelig procentdel af reserven der tildeles programmerne med
gode og meget gode resultater. Programmer i medlemsstater, der ikke har
overholdt deres forpligtelser med hensyn til additionalitet, vil få deres andel
formindsket til fordel for de andre udvalgte programmer.
6.
De rådgivende udvalgs og forvaltningskomitéernes rolle
Kommissionen foreslår videreførelse af de fem eksisterende udvalg (Det
Rådgivende Udvalg for Udvikling og Omstilling i Regionerne, ESF-udvalget,
Forvaltningskomitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Land-
distrikterne, Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur og Forvalt-
ningskomitéen for EF-initiativer), selv om en formindskelse af antallet ville
have været ønskelig. En sådan formindskelse støder imidlertid på juridiske
problemer, som den generelle forordning om fondene ikke kan løse alene.
D.
Forbedret kontrol
En bedre kontrol af strukturfondenes interventioner i medlemsstaterne er også en af
modydelserne for decentraliseringen af gennemførelsen.
1.
Pålidelige kontrolsystemer
Forudsætningen for en bedre kontrol er en klarere fastlæggelse af medlems-
staternes og Kommissionens ansvar med hensyn til kontrol. I forlængelse af
det arbejde, der har ført til Kommissionens vedtagelse af en forordning på
området, og med forbehold af Kommissionens institutionelle beføjelser, er
den kendsgerning, at der ikke må herske nogen uklarhed om princippet om
medlemsstaternes primære ansvar, en nødvendig forudsætning for at sikre
den finansielle forvaltnings effektivitet og rigtighed og for, at forebyggelsen,
påvisningen og afhjælpningen af uregelmæssigheder faktisk får en effekt. På
alle stadier af programmeringen forudser Kommissionen særlige bestemmel-
ser, der giver den mulighed for at efterprøve, om disse krav er opfyldt. I
tilfælde af, at der konstateres mangler eller uregelmæssigheder, vil Kommis-
sionen have mulighed for at anvende finansielle korrektioner.
Kommissionen har også til hensigt at styrke forbindelsen mellem overvåg-
ningen af programmerne, den finansielle forvaltning og kontrollen. Som det
gælder for overvågnings- og evalueringssystemerne, vil den kræve garantier
fra medlemsstaterne for deres forvaltnings- og kontrolsystemers effektivitet.
Den vil for sit vedkommende kunne suspendere udgiftsgodtgørelserne, hvis
der er tvivl om udgifternes eller programmernes effektivitet eller rigtighed.
Regelmæssige møder mellem forvaltningsinstanserne og Kommissionens og
medlemsstaternes eller regionernes kontrolinstanser skulle sikre en gennem-
førelseseffektivitet i overensstemmelse med programmålene, fællesskabspoli-
tikkerne og principperne for god finansiel forvaltning.
Alle disse principper har allerede længe været drøftet med medlemsstaterne i
forbindelse med SEM 2000 og særlig ved forberedelsen af Kommissionens
gennemførelsesforordning (EF) nr. 2064/97 om gennemførelse af den nuvæ-
rende artikel 23 i samordningsforordningen (EØF) nr. 4253/88.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0029.png
2.
Operationelle finansielle korrektioner
I forbindelse med den nuværende ordning har det vist sig, at der er behov for
at præcisere og udvikle nogle af bestemmelserne omfinansiellekorrektioner
for at gøre dem mere operationelle.
I lighed med, hvad der gælder for kontrollen, er det hensigtsmæssigt klart at
styrke princippet om medlemsstaternes primære ansvar for, at der foretages
de nødvendige finansielle korrektioner, hvis der konstateres fejl eller ure*
gelmæssigheder. Når en medlemsstat foretager sådanne korrektioner, skal den
pågældende fællesskabsstøtte kunne genanvendes til andre formål inden for
samme program.
I de tilfælde, hvor en medlemsstat ikke foretager korrektioner af overtræ-
delser af fællesskabsretten, uregelmæssigheder og fejl, eller såfremt fælles-
skabsstøtten helt eller delvis ikke mere er berettiget, eller såfremt svagheder i
forvaltnings- eller kontrolsystemerne medfører systematiske uregelmæssig-
heder, tilkommer det som nu Kommissionen selv at foretage de behørigt
begrundede korrektioner. Den pågældende medlemsstat vil få mulighed for at
fremsætte sine bemærkninger inden for en bestemt frist. Disse korrektioner
foretages i princippet ved atfratrækkeden disponible støtte til den på-
gældende medlemsstat. Korrektionen kan begrænses til den konstaterede
uregelmæssighed eller udvides, hvis overtrædelsen eller uregelmæssigheden
skyldes en mere generel svaghed i forvaltnings- eller kontrolsystemet.
Finansielle korrektioner vil også fortsat vise sig nødvendige for uregelmæs-
sigheder, der ikke har nogen nøjagtig finansiel værdi (f.eks. i tilfælde af
manglende overholdelse af et særligt element i fællesskabsretten).
TREDJE DEL:
DE SÆRLIGE FORORDNINGER OM DE ENKELTE FONDE
A.
EFRU
I overensstemmelse med forslagets helhedslogik foreslår Kommissionen, at forordningen
om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling kun vedrører de særlige regler for denne
fond, dvs. dens anvendelsesområde. Da dette har stået sin prøve i de sidste ti år, foreslår
Kommissionen endvidere ingen radikale ændringer af det, men nok præcisering af nogle
aspekter.
Inden for rammerne af den bedre definerede opgave - fremme af den økonomiske og
sociale samhørighed - skal EFRU fortsat deltage i fire typerfinansieringer:finansiering
af erhvervsinvesteringer; finansiering af infrastrukturinvesteringer differentieret efter
regionstyper; støtte til udvikling af regionernes interne potentiale; nyskabende aktioner
og foranstaltninger med henblik på teknisk bistand.
Der lægges øget vægt på adgang til nyefinansieringsteknikkerog lokale service-
faciliteter, så der bliver mere velegnede instrumenter til rådighed til innovation inden for
investeringer i virksomheder og lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer. Dette kan
være specielt nyttigt for udviklingen af regionernes interne potentiale.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0030.png
EFRU-finansieringeme skal anvendes til opfyldelse af regionernes udviklingsbehov,
samtidig med at Fællesskabets interventionsprioriteter tilgodeses. Derfor præciseres der i
forordningsforslaget en række EFRU-støttede områder, nemlig erhvervsklima, forskning
og teknologisk udvikling, beskyttelse og forbedring af miljøet, lokal økonomisk
udvikling, ligestilling mellem mænd og kvinder og europæisk samarbejde inden for
regionaludvikling.
EFRU-forordningen bør endvidere præcisere det specifikke interventionsområde for de
nyskabende aktioner, denne fond støtter for at fremme de programmer, der finansieres
under de prioriterede mål for fondene.
B.
ESF
Forholdet til den
generelle
forordning
Forordningen om Den Europæiske Socialfond (ESF) stemmer overens med logikken i
den samlede pakke af strukturfondsforordninger som omhandlet i indledningen. Set i
sammenhæng med den generelle forordning indeholder ESF-forordningen en række
bestemmelser, der vil gælde specielt og alene for ESF.
Politisk baggrund
ESF's rolle inden for de reviderede strukturfonde tager udgangspunkt i et nyt afsnit om
beskæftigelsen i Amsterdam-traktaten, den beskæftigelsesstrategi, der er udviklet efter
Det Europæiske Råds møde i Essen, og den nye proces - indledt af Rådet ved foregribelse
af Amsterdam-traktaten - med udvikling af årlige nationale handlingsplaner for beskæf-
tigelsen. ESF-implementeringen skal også være tilstrækkeligt fleksibel til at tilgodese de
mange forskelle i politik, praksis og behov med hensyn til beskæftigelse og udvikling af
de menneskelige ressourcer, der gør sig gældende medlemsstaterne imellem. Derfor, og
eftersom forordningen gælder i en syvårig periode, er definitionen af de foranstaltninger,
der kan finansieres, på dette stadium forholdsvis bred, så det bliver muligt at fremme en
effektiv sammenkobling med de årlige beskæftigelsesretningslinier og at sikre, at alle
medlemsstaterne får passende kategorier, der kan finansieres.
Som helhed bygger tilgangen på, at der ses mere på politik end på program- eller
projektadditionalitet, og at det tilstræbes at identificere, på hvilken måde medlems-
staterne foreslår at anvende ESF-midler til yderligere udvikling, forbedring eller total
ændring af deres politik for beskæftigelse og menneskelige ressourcer i tråd med de
retningslinjer for beskæftigelsen, der forudses i Amsterdam-traktaten.
Det er meget vigtigt at sikre en hensigtsmæssig sammenkædning af på den ene side
denne samlede ESF-ramme og dens forbindelse med strategien og retningslinjerne for
beskæftigelsen og på den anden side den regionaliserede ESF-finansiering. Kommis-
sionen skal tilstræbe en integreret tilgang for alle tre strukturfondsmål og en betydeligt
styrket samordning mellem de forskellige fondes interventioner, særlig med hensyn til
udvikling af de menneskelige ressourcer.
Udviklingen af de menneskelige ressourcer er så vigtig, at den ikke kan ses isoleret fra en
samlet national og europæisk strategi, og aftalerne mellem medlemsstaterne og Kom-
missionen om mål 3 vil blive et vigtigt referencepunkt for drøftelser om specifikke
aktiviteter vedrørende de menneskelige ressourcer inden for mål 1 og 2.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0031.png
ESF-aktiviteternes indhold
ESF-aktiviteterne er baseret på fem politikområder:
Aktiv arbejdsmarkedspolitik til bekæmpelse af arbejdsløshed
Fremme af social integrering
Systemer for livslang uddannelse og erhvervsuddannelse til fremme af beskæftigelses-
mulighederne
Forudse og lette økonomiske og sociale forandringer
Lige muligheder for mænd og kvinder.
Målet er at sikre en minimumsdeltagelse for Socialfonden på alle fem områder, samtidig
med at hver medlemsstat får mulighed for at fastlægge sine egne prioriteter for ESF-in-
vesteringerne. Den nøjagtige fordeling på de fem områder skal tage hensyn til den
forudgående evaluering og også denfinansiering,der som helhed er til rådighed i forhold
til programmålene. I forordningsudkastet foreslås der et minimumsinvesteringsniveau for
hver intervention inden for de under punkt 4 og 5 ovenfor nævnte aktiviteter.
Der vil blive lagt særlig vægt på de politiske områder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1.
litra d) og e), dvs. forbedring af systemerne til at forudse og lette økonomiske og sociale
forandringer og forbedring af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. I praksis burde
der her være en vejledende målsætning om mindst 15% af de disponible fondsmidler til
hvert af disse to politiske områder.
Medlemsstaterne har pligt til at sikre, at ESF-midlerne investeres på målrettet vis med en
klart verificerbar effekt og synlighed. Sidstnævnte punkter kan ikke dikteres i form af
foranstaltninger, men vil blive defineret i form af resultaterne af forhandlingerne. Det gør
det muligt for medlemsstaterne omhyggeligt at udvælge de foranstaltninger, der er mest
velegnede til deres egen særlige situation, og som stemmer overens med beskæfti-
gelsesstrategien og de beskæftigelsesprioriteter, der aftales i fællesskab mellem med-
lemsstaterne og Kommissionen på europæisk plan.
Slutresultatet for hver medlemsstat er en "referenceramme", som der træffes beslutning
om enten som led i den nationale mål 3-programmering eller inden for den relevante
EF-støtteramme (om nødvendigt med regional programmering). Denne ramme vil fast-
lægge: i) tildelingen af midler for de fem politiske mål; ii) et bestemt antal prioriteter for
udgifter inden for disse fem kategorier; iii) mekanismerne til identificering af de nøj-
agtige resultater og virkninger af programudgifterne til overvågnings- og evaluerings-
formål; og iv) definerede mål, der gør det muligt at måle resultaterne (og hvordan de vil
indgå i midtvej sfordelingen af reserven).
C
EUGFL-støtte til udvikling af landdistrikter
Den nye forordning om EUGFL-støtte til udvikling af landdistrikter lægger grunden til
en sammenhængende politik for udvikling af landdistrikter, der også skal tjene til at
supplere markedspolitikken ved at sikre, at landbrugsudgifterne bedre end tidligere bi-
drager til fysisk planlægning og beskyttelse af naturen. En betydelig del af finansieringen
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0032.png
af udgifterne til den vil blive overført fra EUGFL's Udviklingssektion til dens Garanti-
sektion.
Teksten, der inden for en enkelt ramme omfatter alle de foranstaltninger til udvikling af
landdistrikter, som EUGFL støtter, giver medlemsstaterne mulighed for selv at fastlægge
deres prioriteter og vælge mellem forordningens foranstaltninger. Valget foretages som
led i en samlet programmering.
De administrative og finansielle bestemmelser i forordningen om EUGFL-støtte til ud-
vikling af landdistrikter svarer til forslagene i Agenda 2000 om foranstaltninger til udvik-
ling af landdistrikter:
programmering inden for strukturfondenes rammer i de regioner, der modtager
støtte under mål 1 og 2
finansiering over EUGFL's garanti- eller udviklingssektion afhængigt af foran-
staltningen og regionen.
Foranstaltningerne vedrørende modernisering og diversificering følger forskellige til-
gange efter den regionale sammenhæng. I mål 1- og mål 2-regionerne vil de indgå i de
regionale programmer og således bidrage til de særlige mål, der er fastlagt med
politikken for økonomisk og social samhørighed. For disse bestemmelsers vedkommende
udgør forordningen om EUGFL-støtte til udvikling af landdistrikter en del af den
generelle retlige ramme for strukturfondene, idet der navnlig henvises til den generelle
forordning om strukturfondene.
D.
Den særlige forordning om strukturaktioner i fiskerisektoren
Den særlige forordning om strukturaktioner i fiskerisektoren, der indgår i dette lovgiv-
ningsforslag, begrænser sig til at fastslå disse aktioners forbindelse med på den ene side den
fælles fiskeripolitik og på den anden side politikken for økonomisk og social samhørighed.
I sidstnævnte henseende bidrager disse aktioner til realisering af mål 1 og 2 for struktur-
fondene.
De nærmere regler og betingelser for Fællesskabets finansielle deltagelse i strukturaktio-
nerne i fiskerisektoren vil blive fastlagt senere af Rådet ved en forordning på grundlag af
traktatens artikel 43. Proceduren svarer helt til 1993-proceduren, hvor Rådet med nogle
måneders mellemrum vedtog forordning (EØF) nr. 2080/93
3
, som den "særlige fiskeri-
forordning", der indgår i dette forslag, skal træde i stedet for, og derefter forordning (EF)
nr.3699/93
4
.
Programmeringen af ledsageforanstaltningerne til omstruktureringen af fiskerflåderne er
uforenelig med den udelukkende "regionale" karakter af programmeringen for mål 2. De
pågældende foranstaltninger
5
tager faktisk sigte på at iværksætte de flerårige udviklings-
programmer for tilpasning af fiskeriindsatsen, der ved bindende lovgivning fastsætter præ-
3
4
5
EFT L 193 af 31.7.1993, s. 1.
EFT L 346 af 31.12.1993, s. 1.
Uden at foregribe, hvad Rådet beslutter efter proceduren i traktatens artikel 43, dækker dette udtryk i
øjeblikket alle præmier og støttebetalinger til ejerne af fiskefartøjer og den sociale støtte til fiskere
ramt af omstruktureringen.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0033.png
cise mål for nedskæring affiskerikapaciteten,men for hver medlemsstats vedkommende og
uden mulighed for regional fordeling. I de af mål 1 omfattede regioner opretholdes den
nuværende fremgangsmåde.
Det foreslås derfor ikke at integrere ledsageforanstaltningerne til omstruktureringen af
fiskerflåderne i programmeringen for mål 2. For disse foranstaltninger vil en separat spe-
cifik programmering dække alle regioner uden for mål 1, herunder mål 2-regionerne.
Midlerne vil komme fra EUGFL, Garantisektionen. Alle andre foranstaltninger i sektoren
(modernisering af akvakulturen, forarbejdning af produkter, havnefaciliteter osv.) program-
meres fortsat under mål 2.
Hvad angår mål 1-regionerne, vil alle foranstaltninger i sektoren, herunder ledsageforan-
staltningerne til omstruktureringen affiskerflåderne,blive programmeret under dette mål.
I overensstemmelse med Agenda 2000 vil Fællesskabet også kunne intervenere finansielt
uden for mål 1- og mål 2-regionerne og for alle områder i sektoren ved hjælp af midler fra
EUGFL, Garantisektionen.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0034.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om generelle bestemmelser om strukturfondene
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0035.png
98/0090 (AVC)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om generelle bestemmelser om strukturfondene
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 130 D,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ',
under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ifølge traktatens artikel 130 A skal Fællesskabet udvikle og fortsætte sin indsats for
at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed, og det skal navnlig stræbe efter
at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og
forbedre situationen i de mindst begunstigede områder, herunder landdistrikterne,
og i artikel 130 B er det fastsat, at Fællesskabet støtter denne virkeliggørelse med
den virksomhed, som det udøver gennem strukturfondene. Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) og andre eksisterende finansielle instrumenter;
i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 2052/88
5
af 24. juni 1988 om
strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres inter-
ventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Inve-
steringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter, senest ændret ved
forordning (EF) nr. 3193/94
6
, skal Rådet på forslag af Kommissionen senest den
31. december 1999 på ny gennemgå den pågældende forordning; for at gøre EF-be-
stemmelserne mere gennemsigtige bør bestemmelserne om strukturfondene samles
i en enkelt forordning, og forordning (EØF) nr. 2052/88 og Rådets forordning
(EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til
forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige
strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den
(2)
1
2
3
4
5
6
EFT C
EFT C
EFT C
EFT C
EFT L 185 af 15.7.1988, s. 9.
EFT L 337 af 24.12.1994, s. 11.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0036.png
Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter
7
,
senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94, bør derfor ophæves;
(3)
i medfør af artikel 5 i protokol nr. 6 til akten vedrørende Østrigs, Finlands og
Sveriges tiltrædelse om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af
strukturfondene i Finland og Sverige bør protokollen tages op til fornyet behand-
ling samtidig med forordning (EØF) nr. 2052/88 inden udløbet af 1999;
med henblik på at styrke koncentrationen og forenkle strukturfondenes indsats bør
antallet af prioriterede mål begrænses i forhold til forordning (EØF) nr. 2052/88;
disse mål bør defineres som udvikling og strukturtilpasning i regioner med udvik-
lingsefterslæb, økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer og
tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigel-
sespolitikker og -systemer;
med bestræbelserne på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed gennem
strukturfondene søger Fællesskabet også at fremme en harmonisk, afbalanceret og
bæredygtig erhvervsudvikling, en høj grad af konkurrenceevne navnlig for små og
mellemstore virksomheder, en høj grad af beskæftigelse, lige muligheder for mænd
og kvinder og en høj grad af beskyttelse og forbedring af miljøet; indsatsen bør
bidrage til at fjerne uligheder mellem og fremme lige muligheder for mænd og
kvinder, og den bør indføje kravene til miljøbeskyttelse i defineringen og gennem-
førelsen af strukturfondenes aktioner;
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrager især til at gennem-
føre målet vedrørende udvikling og strukturtilpasning i regioner med udviklings-
efterslæb og økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer;
Den Europæiske Socialfonds (ESF) opgaver bør tilpasses for at tage hensyn til og
iværksætte EF's beskæftigelsesstrategi;
strukturafsnittet af den fælles fiskeripolitik, der udgør en selvstændig struktur-
politik, har været en del af strukturfondenes regelsæt siden 1993; strukturfondenes
indsats bør videreføres gennem det finansielle instrument for udvikling af fiskeriet
(FIUF);
Fællesskabet har iværksat en reform af den fælles landbrugspolitik, som indebærer
strukturforanstaltninger og ledsageforanstaltninger med henblik på at udvikle land-
distrikterne; Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget
(EUGFL), Udviklingssektionen, skal i den forbindelse fortsat bidrage til virkelig-
gørelsen af det prioriterede mål vedrørende udvikling og strukturtilpasning i regio-
ner med udviklingsefterslæb gennem en forbedring af effektiviteten af strukturerne
for produktion, forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter,
og til at udvikle landdistrikternes eget potentiel; EUGFL, Garantisektionen, bør bi-
drage til at gennemføre det prioriterede mål vedrørende økonomisk og social om-
stilling i områder med strukturproblemer
8
;
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
7
8
EFT L 374 af 31.12.1988, s. 1.
EFT
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0037.png
(10) de nærmere bestemmelser for hver fond fastlægges i gennemførelsesbeslutninger,
der vedtages i henhold til traktatens artikel 43,125 og 130 E;
(11) der bør fastlægges kriterier for, hvordan de støtteberettigede områder og regioner
defineres; de prioriterede områder og regioner i Fællesskabet bør derfor udpeges på
grundlag af det fælles system for klassifikation af regioner, der benævnes
"nomenklatur for statistiske territoriale enheder (NUTS)", og som er udarbejdet af
De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor i samarbejde med medlemssta-
ternes statistiske institutter;
(12) regioner med udviklingsefterslæb bør defineres som regioner med et BNP pr. ind-
bygger på under 75% af gennemsnittet for EF; for at sikre en effektiv koncentration
af interventionerne er det nødvendigt, at Kommissionen nøje overholder disse
kriterier på grundlag af objektive statistiske oplysninger; fjernområderne og de
områder, der er omfattet af mål 6 som omhandlet i forordning (EØF) nr. 2052/88 i
perioden 1995-1999, bør også være omfattet afmål 1 i nærværende forordning;
(13) områder under økonomisk og social omstilling bør defineres som områder, hvis
industri- og servicesektorer undergår socioøkonomiske ændringer, landdistrikter i
tilbagegang, vanskeligt stillede byområder og kriseramte fiskeriområder; det bør
sikres, at indsatsen effektivt koncentreres om de områder i EF, der er hårdest ramt;
områderne bør fastlægges af Kommissionen på forslag af og i snævert samråd med
medlemsstaterne;
(14) for at sikre, at fondenes indsats får fællesskabskarakter, bør områder, hvis industri-
og servicesektorer undergår socioøkonomiske ændringer, og landdistrikter i
tilbagegang så vidt muligt fastlægges ud fra objektive indikatorer, der anvendes på
EF-plan; det bør endvidere fastsættes, at den befolkningsandel, der omfattes af
dette prioriterede mål, vejledende udgør omkring 10% af den samlede befolkning i
EF, for så vidt angår industriområder, og 5% for landdistrikter, 2% for byområder
og 1% for fiskeriområder; for at sikre, at hver medlemsstat yder et rimeligt bidrag
til den samlede koncentrationsindsats, overstiger den mulige maksimale nedsæt-
telse af mål 2's dækning i 2006 som omhandlet i nærværende forordning, inkl. de
områder, for hvilke der ydes overgangsstøtte i henhold til mål 1, og som opfylder
kriterierne for ret til støtte under mål 2, i forhold til retten til støtte under mål
2
og 5b i 1999 som omhandlet i forordning (EØF) nr. 2052/88 ikke en tredjedel,
udtrykt i befolkningstal;
(15) for at opnå en effektiv programmering bør de regioner med udviklingsefterslæb,
hvis BNP pr. indbygger er på under 75% af gennemsnittet i EF, svare til de om-
råder, som medlemsstaterne yder støtte til i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3,
litra a); i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse
9
til medlemsstaterne
om regionalpolitikken og konkurrencepolitikken bør der også være den størst mu-
lige sammenhæng mellem de områder, der undergår økonomiske og sociale æn-
dringer, og de områder, som medlemsstaterne yder støtte til i henhold til traktatens
artikel 92, stk. 3, litra c), og medlemsstaterne bør derfor i det væsentlige foreslå, at
kun de områder, som de meddeler Kommissionen, at de yder støtte til i henhold til
9
EFT c
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0038.png
traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), er støtteberettigede i forbindelse med den øko-
nomiske og sociale omstilling;
(16) målet vedrørende tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddan-
nelses- og beskæftigelsespolitikker og -systemer indgår finansielt i de regioner og
områder, som ikke er dækket af de to andre prioriterede mål; dette mål omfatter
også en referenceramme, der skal sikre sammenhæng med alle aktioner vedrørende
menneskelige ressourcer i en og samme medlemsstat;
(17) de regioner, der i 1999 er omfattet af et prioriteret mål, men som ikke opfylder
kriterierne for ret til støtte, bør modtage en gradvis aftagende overgangsstøtte;
(18) der bør fastsættes bestemmelser om fordeling af disponible midler; de fordeles
en gang om året, og omkring 2/3 af midlerne tildeles regioner med udviklings-
efterslæb, herunder områder, der modtager overgangsstøtte;
(19) Kommissionen bør fastlægge en vejledende fordeling af 90% af de disponible
forpligtelsesbevillinger til prioriterede mål, idet den fuldt ud lægger godkendte
objektive kriterier til grund; de 10% af bevillingerne, der ikke tildeles under den
vejledende fordeling, bør Kommissionen fordele midtvejs;
(20) 5% af alle disponible forpligtelsesbevillinger afsættes til EF-initiativer og 1% til
nyskabende aktioner og teknisk bistand;
(21) strukturfondenes bevillinger bør indekseres skønsmæssigt med henblik på pro-
grammeringen, og indekseringen bør om nødvendigt kunne tilpasses teknisk inden
den 31. december 2003 ;
(22) grundprincipperne for reformen af strukturfondene i 1998 skal fortsat styre fon-
denes aktiviteter indtil 2006; erfaringerne viser, at det er nødvendigt at gennemføre
forbedringer for at gøre bestemmelserne enklere og mere gennemsigtige, og navn-
lig bør effektivitet betragtes som et grundprincip;
(23) hvis strukturfondenes aktiviteter skal være effektive og gennemsigtige, er det
nødvendigt nøje at fastlægge medlemsstaternes og Fællesskabets ansvarsområder,
og ansvarsområderne skal være fastlagt på hvert trin af programmeringen, opfølg-
ningen, evalueringen og kontrollen; ifølge nærhedsprincippet er det i første række
medlemsstaternes ansvar at iværksætte og kontrollere foranstaltningerne, uden at
dette berører Kommissionens beføjelser i øvrigt;
(24) Fællesskabets indsats supplerer eller skal bidrage til medlemsstaternes indsats, og
for at opnå en betydelig værditilvækst bør partnerskabet styrkes; det omfatter
regionale og lokale myndigheder, andre kompetente myndigheder, herunder dem,
som er ansvarlige for miljøet og for at fremme lige muligheder for mænd og
kvinder, økonomiske og sociale partnere og andre kompetente organer; alle part-
nere bør inddrages i forberedelsen, opfølgningen og evalueringen af foranstaltnin-
gerne;
(25) programmeringsprocessen bør defineres fra planlægningen til den endelige mod-
tager, og denne proces bør i medlemsstaterne fremmes efter de af Kommissionen
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0039.png
opstillede retningslinjer, så at Fællesskabets prioriteter for strukturfondenes indsats
fremlægges;
(26) programmeringen skal sikre, at strukturfondenes aktioner samordnes både ind-
byrdes og med den indsats, der ydes af andre eksisterende finansielle instrumenter
og EIB; samordningen skal også bidrage til, at tilskud og lån kombineres;
(27) fondenes aktiviteter og de foranstaltninger, de medfinansierer, skal være forenelige
med de øvrige EF-politikker og overholde EF-bestemmelserne; der skal vedtages
særlige bestemmelser med henblik herpå;
(28) kriterier og regler for en enklere kontrol og iværksættelse af additionalitetsprincip-
pet bør defineres;
(29) programmeringssystemet bør forenkles ved, at der anvendes en enkelt program-
meringsperiode på syv år; med henblik herpå bør interventionernes former og antal
begrænses, idet de generelt gennemføres i form af en integreret intervention pr.
region, og ved generelt at anvende samlede programmeringsdokumenter i for-
bindelse med visse prioriterede mål og integrere store projekter og globaltilskud i
de øvrige interventionsformer;
(30) for at styrke integrerede udviklingsmetoder bør der, idet der tages hensyn til
regionernes særlige kendetegn, skabes sammenhæng mellem fondenes aktioner og
Fællesskabets prioriteter, beskæftigelsesstrategien, medlemsstaternes økonomiske
og sociale politik og regionalpolitik;
(31) med henblik på at fremskynde og forenkle programmeringsprocedurerne bør der
skelnes mellem Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder; det bør
fastsættes, at Kommissionen på forslag af medlemsstaterne vedtager strategier og
prioriteter for programmeringens udvikling, den dermed forbundne EF-medfinan-
siering og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser, og at medlemsstaterne
træffer beslutning om anvendelsen; indholdet af de forskellige interventionsformer
bør også fastlægges nærmere;
(32) medlemsstaternes decentrale iværksættelse af strukturfondenes aktioner bør give
garantier med hensyn til nærmere bestemmelser for og kvaliteten af iværksættelsen,
resultaterne og evalueringen heraf og den korrekte finansielle forvaltning og kon-
trollen heraf;
(33) Kommissionen bør, om nødvendigt i samarbejde med EIB, kunne godkende større
investeringsprojekter, som overstiger en vis finansiel volumen, for at kunne eva-
luere deres virkninger og den planlagte anvendelse af EF-midler;
(34) de aktioner af interesse for Fællesskabet, der gennemføres på Kommissionens
initiativ, bør supplere de aktioner, som gennemføres under de prioriterede mål;
(35) EF-initiativerne bør bidrage til at fremme det grænseoverskridende, tværnationale
og tværregionale samarbejde, der skal finansieres af EFRU, den udvikling af
landdistrikterne, der skal finansieres af EUGFL, Udviklingssektionen, og den
udvikling af menneskelige ressourcer med lige muligheder for begge køn, der skal
finansieres ESF; sammenhængen mellem det grænseoverskridende, tværnationale
og tværregionale samarbejde og aktioner, der gennemføres i henhold til Rådets
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0040.png
forordning (EØF) nr. 3906/89
10
, senest ændret ved forordning (EF) nr. 753/96
11
,
bør sikres;
(36) strukturfondene bør støtte undersøgelser, pilotprojekter og udveksling af erfaringer
for at fremme nyskabende metoder og praksis for en enkel og gennemsigtig
iværksættelse;
(37) med henblik på at styrke multiplikatorvirkningen af Fællesskabets midler, idet man
så vidt muligt fremmer anvendelsen af private finansieringskilder og tager større
hensyn til projekternes rentabilitet, bør støtten fra strukturfondene diversificeres og
støttesatserne gradueres, for at fremme Fællesskabets interesser, tilskynde til an-
vendelse af diverse finansielle ressourcer, og for at begrænse fondenes deltagelse,
idet man tilskynder til anvendelse afpassende støtteformer; med henblik herpå bør
der fastlægges nedsatte procentsatser for medfinansiering af investeringer i virk-
somheder og investeringer i infrastrukturer, der skaber betydelige indtægter; i for-
bindelse med nærværende forordning bør betydelige nettoindtægter vejledende
defineres som indtægter, der udgør mindst 25% af de samlede investeringsudgifter;
(38) ud fra nærhedsprincippet bør det fastsættes, at de relevante nationale bestemmelser
gælder for støtteberettigede udgifter, indtil der vedtages EF-bestemmelser, der kan
fastlægges af Kommissionen, når de skønnes nødvendige for at garantere en ens-
artet og rimelig anvendelse af strukturfondene i Fællesskabet; det er dog nødven-
digt at bestemme, hvilke udgifter der er støtteberettigede, for så vidt angår datoerne
for begyndelse og udløb af perioder for støtteberettigelse og investeringernes
vedvarende karakter; for at strukturfondenes indsats kan være effektiv og have
varige virkninger bør fondsstøtten kun helt eller delvis opretholdes, hvis støttens art
eller betingelserne for dens gennemførelse ikke ændres i betydelig grad, hvorved
støtteforanstaltningens oprindelige mål fordrejes;
(39) bestemmelserne og procedurerne for forpligtelser og betalinger bør forenkles;
budgetforpligtelserne skal med henblik herpå gennemføres en gang om året efter de
flerårige finansielle prognoser og planen for finansiering af interventioner, og
betalingerne foretages som forskud og refusion af faktiske udgifter; efter gældende
retspraksis udgør de renter, som forskuddet eventuelt afkaster, indtægter for den
pågældende medlemsstat, og for at styrke fondenes indsats bør de anvendes til
samme formål som forskuddet;
(40) der bør stilles garantier for en korrekt finansiel forvaltning, idet det sikres, at
udgifterne er berettigede og attesterede, og idet der fastlægges betalingsbetingelser,
som forudsætter, at vigtige ansvarsområder vedrørende opfølgning af
programmeringen, finanskontrol og anvendelse af EF^retten overholdes;
(41) for at sikre en korrekt forvaltning af Fællesskabets midler bør overslagene over og
gennemførelsen af udgifterne forbedres; medlemsstaterne bør derfor med regel-
mæssige mellemrum sende Kommissionen deres overslag over anvendelsen af
Fællesskabets midler, og forsinkelser i den finansielle gennemførelse bør medføre,
10
11
EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.
EFTL103af26.4.1996,s.5.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0041.png
at forskuddet skal tilbagebetales, og at parterne uden viderefrigøresfraderes for-
pligtelser;
(42) i overgangsperioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2001 skal enhver henvis-
ning til euroen generelt betragtes som en henvisning til euroen som valutaenhed, jf.
artikel 2, andet punktum, i forordning (EF) nr
/98
12
;
(43) en effektiv opfølgning udgør en af garantierne for, at strukturfondenes indsats er
effektiv; opfølgningen bør forbedres, og ansvarsområderne bør fastlægges nær-
mere; der bør navnlig skelnes mellem forvaltningsfunktioner og opfølgningsfunk-
tioner;
(44) der bør udpeges en enkelt forvaltningsmyndighed for hver intervention, og dens
ansvarsområder bør fastlægges nærmere; de omfatter især indsamling af oplys-
ninger om resultater og deres fremsendelse til Kommissionen, den korrekte fi-
nansielle gennemførelse, tilrettelæggelse af evalueringen og overholdelse af for-
pligtelserne i forbindelse med reklame og EF-ret; med henblik herpå bør der med
regelmæssige mellemrum holdes møder om opfølgning af interventionen mellem
Kommissionen og forvaltningsmyndigheden;
(45) det bør bestemmes, at opfølgningskomitéen er en national instans, der følger in-
terventionen, kontrollerer forvaltningsmyndighedens forvaltning af interventionen,
og som sikrer, at komitéen følger sine retningslinjer og gennemførelsesregler,
ligesom den undersøger komitéens evalueringer;
(46) indikatorer og årlige gennemførelsesberetninger er vigtige bestanddele af opfølg-
ningen, og de bør fastlægges nærmere, så de troværdigt kan afspejle forløbet af
gennemførelsen af interventionerne og kvaliteten af programmeringen;
(47) med henblik på en effektiv og regelmæssig gennemførelse bør man nærmere fast-
lægge medlemsstaternes forpligtelser vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemer,
attestering af udgifter, forebyggelse, påvisning og korrektion af uregelmæssigheder
og overtrædelser af EF-retten;
(48) samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om finanskontrol bør
udbygges, uden at dette berører Kommissionens beføjelser på området, og det bør
fastsættes, at medlemsstaterne og Kommissionen med regelmæssige mellemrum
holder samråd for at undersøge de af medlemsstaterne trufne foranstaltninger og i
givet fald give Kommissionen mulighed for at anmode om justeringer;
(49) medlemsstaternes forpligtelser til at forfølge og korrigere uregelmæssigheder og
overtrædelser og Kommissionens forpligtelser i tilfælde af, at medlemsstaterne ikke
opfylder deres forpligtelser, bør fastlægges;
(50) effektiviteten og virkningerne af strukturfondenes aktiviteter forudsætter, at eva-
lueringen forbedres og uddybes, og medlemsstaternes og Kommissionens ansvars-
områder og de bestemmelser, der skal sikre, at evalueringen er troværdig, bør der-
for fastlægges nærmere;
12
EFTL...
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0042.png
(51) interventionerne bør evalueres med henblik på deres forberedelse og vedtagelse,
deres midtvejsrevision og vurderingen af deres virkninger, og evalueringsprocessen
bør indgå i opfølgningen af interventionerne; målene for og indholdet af hver
evalueringsetape bør derfor fastlægges, og evalueringen af miljøsituationen og med
hensyn til lige muligheder for mænd og kvinder bør udbygges;
(52) midtvejsevalueringen og henlæggelsen af en del af bevillingerne gør det muligt at
yde supplerende bevillinger i forhold til interventionernes slagkraft, og tildelingen
bør baseres på objektive, enkle og gennemsigtige kriterier for effektiviteten, for-
valtningen og den finansielle gennemførelse;
(53) hvert tredje år bør der fremlægges en beretning om de fremskridt, der er gjort under
virkeliggørelsen af den økonomiske og sociale samhørighed, og beretningen bør
indeholde en analyse af situationen for og den økonomiske og sociale udvikling i
Fællesskabets regioner;
(54) for at sikre, at partnerskabet fungerer effektivt, og at Fællesskabets interventioner
fremmes på passende vis, bør den bredest mulige informations- og reklameindsats
iværksættes; de myndigheder, der er ansvarlig for forvaltningen af interventionerne,
er også ansvarlig på dette område, og de skal holde Kommissionen underrettet om
de trufne foranstaltninger;
(55) der bør fastsættes nærmere bestemmelser om arbejdet i de komitéer, der skal bistå
Kommissionen med at iværksætte nærværende forordning;
(56) der bør fastsættes særlige overgangsbestemmelser, der skal forberede den nye
programmering straks efter ikrafttrædelsen af nærværende forordning, og som
sikrer, at støtten til medlemsstaterne ikke afbrydes, indtil der kan opstilles planer og
gennemføres interventioner efter det nye system -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I. GENERELLE PRINCIPPER
KAPITEL I. MÅL OG OPGAVER
Artikel
1 -
Mål
EF's indsats gennem strukturfondene, Samhørighedsfonden, EUGFL, Garantisektionen,
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og de øvrige eksisterende finansielle instrumen-
ter tager sigte på virkeliggørelsen af de generelle målsætninger i traktatens artikel 130 A
og 130 C. Strukturfondene, EIB og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter bidra-
ger hver for sig på relevant måde til virkeliggørelsen af følgende tre højt prioriterede mål:
1)
fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med udviklingsefterslæb,
i det følgende benævnt "mål 1"
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0043.png
2)
3)
støtte til økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer, i det
følgende benævnt "mål 2"
støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og be-
skæftigelsespolitikker og -systemer, i det følgende benævnt "mål 3". Under mål 3
kan der ydes støtte uden for mål 1- og mål 2-regioner eller -områder, og målet
udgør politisk referenceramme for alle aktioner til udvikling af de menneskelige
ressourcer på et nationalt område, idet der dog kan tages hensyn til specifikke
regionale forhold.
Ved at forfølge disse mål bidrager EF gennem fondene til at fremme en harmonisk, af-
balanceret og bæredygtig økonomisk udvikling, specielt med hensyn til konkurrenceevne
og innovation navnlig i små og mellemstore virksomheder, til øget beskæftigelse og
udvikling af de menneskelige ressourcer, beskyttelse og forbedring af miljøet, fjernelse af
uligheder og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Artikel 2 - Midler og opgaver
1.
I denne forordning forstås ved strukturfondene Den Europæiske fond for Regio-
naludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Udviklingssektionen i
Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Det
Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF), i det følgende benævnt
"fondene".
I overensstemmelse med traktatens artikel 39, 123 og 130 C bidrager fondene efter
de særlige bestemmelser, der gælder for hver af dem, til virkeliggørelsen afmål 1,
2 og 3 med følgende fordeling:
a)
b)
c)
3.
mål 1 : EFRU, ESF, EUGFL's Udviklingssektion og FIUF
mål 2: EFRU, ESF og FIUF
mål 3: ESF.
2.
EUGFL's Garantisektion bidrager til virkeliggørelsen af mål 2 efter bestem-
melserne i forordning (EF) nr. ... [om støtte fra EUGFL til udvikling af land-
distrikterne].
Fondene bidrager til finansiering af EF-initiativer og til at støtte nyskabende ak-
tioner og teknisk bistand.
Teknisk bistand ydes inden for den i artikel 12-26 fastlagte programmering eller på
Kommissionens initiativ i henhold til artikel 22.
4.
5.
De andre EF-budgetmidler, der kan anvendes til virkeliggørelse af målene i
artikel 1, er navnlig dem, der er afsat til andre strukturaktioner og til Samhørig-
hedsfonden.
Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at der er sammenhæng mellem
fondenes indsats og andre EF-politikker og -aktioner, navnlig i forbindelse med
beskæftigelse, ligestilling mellem mænd og kvinder, socialpolitik, uddannelses- og
erhvervsuddannelsespolitik, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik,
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0044.png
transport, energi og de transeuropæiske net, og sikrer desuden, at miljøbeskyttelses-
krav integreres i udformningen og gennemførelsen af fondenes indsats.
6.
EIB medvirker til virkeliggørelsen af målene i artikel 1 efter de bestemmelser, der
er fastsat i dens vedtægter.
De øvrige eksisterende finansielle instrumenter, som efter de særlige bestemmelser,
der gælder for hver af dem, kan bidrage til at virkeliggøre målene i artikel 1, er
navnlig Den Europæiske Investeringsfond, Det Europæiske Atomenergifællesskab
(Euratom) (lån og garantier). De benævnes i det følgende "de øvrige finansielle
instrumenter".
KAPITEL II. GEOGRAFISKE OMRÅDER, DER ER
STØTTEBERETTIGEDE UNDER DE PRIORITEREDE MÅL
Artikel 3 - mål 1
1.
Mål 1-regioner er regioner, der svarer til niveau II i nomenklaturen for statistiske
territoriale enheder (NUTS II), og hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger
målt i købekraftstandarder og beregnet på grundlag af de disponible EF-data for de
seneste tre år er lavere end 75% af EF-gennemsnittet.
Dette mål omfatter også fjernområderne (de franske oversøiske departementer,
Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer) og de områder, der er omfattet afmål 6 i
perioden 1995-1999 som omhandlet i protokol nr. 6 til akten vedrørende Østrigs,
Finlands og Sveriges tiltrædelse.
2.
Kommissionen fastlægger listen over mål 1-regioner under nøje overholdelse af
stk. 1, første afsnit, uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 6, stk. 1.
Listen gælder i syv år regnet fra den 1. januar 2000.
Artikel 4 - mål 2
1.
Mål 2-regioner er områder, der har strukturproblemer i forbindelse med økonomisk
og social omstilling, og som har et betydeligt befolkningstal eller dækker et
betydeligt areal. De omfatter områder, hvis industri- og servicesektorer undergår
socioøkonomiske ændringer, samt landdistrikter i tilbagegang, vanskeligt stillede
byområder og kriseramte fiskeriafhængige områder.
Kommissionen og medlemsstaterne sørger for, at interventionen reelt koncentreres
om de EF-områder, der er hårdest ramt, og på det mest hensigtsmæssige geogra-
fiske niveau. Befolkningen i de i stk. 1 nævnte områder må højst udgøre 18% af
EF's samlede befolkning. På grundlag heraf fastsætter Kommissionen et befolk-
ningsloft for hver medlemsstat afhængigt af:
a)
det samlede befolkningstal i de NUTS III-regioner i den enkelte medlemsstat,
som opfylder kriterierne i stk. 5 og 6
hvor alvorlige den enkelte medlemsstats strukturproblemer er på nationalt
plan sammenlignet med de øvrige berørte medlemsstater. Dette vurderes ud
43
2.
b)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0045.png
fra det samlede arbejdsløshedstal og tallet for langtidsledige uden for
mål 1-regionerne
c)
behovet for at sikre, at hver medlemsstat yder et rimeligt bidrag til den fælles
satsning på koncentration som fastlagt i nærværende afsnit; den maksimale
reduktion af befolkningen under mål 2, herunder de områder, der er nævnt i
artikel 6, stk.l, andet afsnit, må ikke overstige en tredjedel i forhold til den
befolkning, der er omfattet afmål 2 og 5b i 1999, som omhandlet i forord-
ning (EØF) nr. 2052/88.
Kommissionen giver medlemsstaterne alle de oplysninger, den disponerer over,
vedrørende kriterierne i stk. 5 og 6.
3.
Under overholdelse af de i stk. 2 omhandlede lofter stiller medlemsstaterne forslag
til en liste over signifikante områder, som er:
a)
de områder inden for hver NUTS Ill-region, der er hårdest ramt, og som op-
fylder kriterierne i enten stk. 5 eller stk. 6
de andre områder, som er hårdest ramt ifølge kriterierne i stk. 7, 8 og 9; ved
anvendelsen af disse kriterier kan medlemsstaterne også som referencegrund-
lag benytte særlige forhold, der påvirker befolkningens erhvervsfrekvens eller
faktiske beskæftigelse.
b)
Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med de statistikker og andre oplysninger
relateret til det mest hensigtsmæssige geografiske niveau, som den skal bruge for at
vurdere disse forslag.
4.
På basis af de i stk. 3 omhandlede oplysninger opstiller Kommissionen i snævert
samråd med den berørte medlemsstat og under hensyntagen til nationale prioriteter
listen over mål 2-områder, uden at dette indskrænker anvendelsen af artikel 6,
stk. 2.
Industriområder og landdistrikter, der opfylder kriterierne i stk. 5 og 6, skal om-
fatte mindst 50% afmål 2-befolkningen i hver medlemsstat, med mindre der gøres
en undtagelse som følge af behørigt begrundede objektive omstændigheder.
5.
De i stk. 1 nævnte industriområder skal udgøre eller indgå i en territorial enhed på
NUTS III-niveau, der opfylder følgende kriterier:
a)
den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent skal ligge over EF-gennemsnittet i
de seneste tre år
industribeskæftigelsens procentvise andel af den samlede beskæftigelse skal i
ethvert referenceår fra 1985 være lig med eller over EF-gennemsnittet
der skal kunne konstateres et fald i industribeskæftigelsen i forhold til det i
litra b) anførte referenceår.
b)
c)
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0046.png
6.
De i stk. 1 nævnte landdistrikter skal udgøre eller indgå i en territorial enhed på
NUTS Ill-niveau, der opfylderfølgendekriterier i litra a) og b):
a)
enten skal befolkningstætheden være på under 100 indbyggere pr. km
2
, eller
også skal landbrugsbeskæftigelsens procentvise andel af den samlede beskæf-
tigelse i ethvert referenceår fra 1985 være lig med eller over det dobbelte af
EF-gennemsnittet
enten skal den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent ligge over EF-gen-
nemsnittet i de seneste tre år, eller også skal befolkningstallet være faldet
siden 1985.
b)
7.
De i stk. 1 nævnte byområder er tætbefolkede områder, som opfylder mindst et af
følgende kriterier:
a)
b)
c)
d)
e)
en langtidsledighedsprocent, der ligger over EF-gennemsnittet
stor fattigdom, herunder dårlige boligforhold
stærkt nedslidte miljøforhold
høj kriminalitet
beboere med et lavt uddannelsesniveau.
8.
De i stk. 1 nævntefiskeriafhængigeområder er kystområder, hvor fiskeribeskæf-
tigelsen udgør en betydelig del af den samlede beskæftigelse, og som har socio-
økonomiske problemer i forbindelse med strukturomlægningen inden for fiskeri-
sektoren, hvilket medfører en markant nedgang i beskæftigelsen inden for denne
sektor.
EF-interventionen kan også omfatte områder med et betydeligt befolkningstal eller
et betydeligt areal, som svarer til en af følgende kategorier:
a)
områder, der opfylder kriterierne i stk. 5 og støder op til et industriområde,
områder, der opfylder kriterierne i stk. 6 og støder op til et landdistrikt, samt
områder, der opfylder kriterierne i enten stk. 5 eller stk. 6 og støder op til en
mål-1 region
landdistrikter med alvorlige socioøkonomiske problemer som følge af, at den
erhvervsaktive landbrugsbefolkning bliver stadigt ældre
områder, som er ramt af eller truet af høj arbejdsløshed på grund af igang-
værende eller planlagt omlægning af aktiviteter af afgørende betydning inden
for landbrugs-, industri- eller servicesektoren.
9.
b)
c)
10.
11.
Et givet område kan kun være støtteberettiget under et af målene 1 og 2.
Listen over områder gælder i syv år regnetfraden 1. januar 2000.
Opstår der alvorlig krise i en region, kan Kommissionen i løbet af 2003 på forslag
af en medlemsstat ændre denne liste efter bestemmelserne i stk. 1-10, men uden at
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0047.png
forhøje den befolkningsandel, der er dækket inden for hver af de i artikel 12, stk. 2,
omhandlede regioner.
Artikel 5
-
mål 3
Områder, der kan modtage støtte under mål 3, er områder, som med forbehold af
artikel 6, stk. 2, ikke er omfattet afmål 1 og 2.
Artikel 6 - overgangsstøtte
1.
Uanset artikel 3 vil regioner, som i 1999 er omfattet afmål 1 ifølge forordning
(EØF) nr. 2052/88, og som ikke er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og
stk. 2, i nærværende forordning, som overgangsforanstaltning modtage støtte fra
fondene under mål 1 fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2005.
I forbindelse med vedtagelsen af den i artikel 3, stk. 2, nævnte liste opstiller
Kommissionen efter artikel 4, stk. 5 og 6, en liste over de NUTS III-områder i disse
regioner, der i 2006 som en overgangsforanstaltning modtager støtte fra fondene
undermål 1.
Områder i regioner, som ikke er anført på den i andet afsnit nævnte liste, vil i 2006
fortsat modtage støtte inden for rammerne af samme intervention, men kun fra
ESF, FIUF og EUGFL's Udviklingssektion.
2.
Uanset artikel 4 vil områder, som i 1999 er omfattet af mål 2 og 5b ifølge
forordning (EØF) nr. 2052/88, og som ikke er anført på den i artikel 4, stk. 4, i
nærværende forordning nævnte liste, som en overgangsforanstaltning modtage
støtte fra EFRU under mål 2 fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003.
Disse områder modtager fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006 støtte fra
ESF under mål 3 og fra EUGFL's Garantisektion som led i støtten til udvikling af
landdistrikterne og til strukturaktionerne i fiskerisektoren i hele EF.
KAPITEL III. FINANSIELLE BESTEMMELSER
Artikel 7 - midler og koncentration
1.
De midler, som fondene kan indgå forpligtelse for, beløber sig til 218,4 mia. euro i
1999-priser for perioden 2000-2006.
Den årlige fordeling af midlerne fremgår af bilaget.
2.
Budgetmidlerne søges i videst mulig udstrækning koncentreret om mål 1-re-
gionerne. De midler, der kan indgås forpligtelse for til disse regioner, udgør
ca. to tredjedele af fondenes samlede midler.
Kommissionen foretager efter gennemsigtige procedurer en vejledende fordeling på
de enkelte medlemsstater af 90% af de forpligtelsesbevillinger, der er til rådighed
for den i artikel 12-18 omhandlede programmering, idet der for mål 1 og 2 fuldt ud
tages hensyn til et eller flere objektive kriterier svarende til dem, der blev anvendt i
den foregående periode omfattet af forordning (EØF) nr. 2052/88, dvs. støtteberet-
46
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0048.png
tiget befolkning, de enkelte landes og regioners velstand, strukturproblemernes re-
lative alvor, herunder især arbejdsløshedens omfang.
For mål 3 baseres fordelingen på de enkelte medlemsstater primært på den støtte-
berettigede befolkning, beskæftigelsessituationen og på, hvor alvorlige proble-
merne er, herunder social udstødelse, uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauet
samt andelen af erhvervsaktive kvinder.
Ved disse fordelinger opføres bevillingerne til regioner og områder, der modtager
overgangsstøtte, separat. De pågældende bevillinger fastsættes i overensstemmelse
med kriterierne i første afsnit. Bevillingerne er årligt aftagende.
4.
De 10% af forpligtelsesbevillingerne, som ikke tildeles ved den i stk. 3 nævnte
vejledende fordeling, tildeles midtvejs i forløbet af Kommissionen i henhold til
artikel 43.
I den i stk. 1 nævnte periode anvendes 5% af fondenes forpligtelsesbevillinger, jf.
stk. 1, til finansiering af EF-initiativer. 1% af de i stk. 1 nævnte midler anvendes til
finansiering af nyskabende aktioner og teknisk bistand, som fastlagt i artikel 21
og 22.
De i stk. 1 og 2 omhandlede beløb indekseres fra den 1. januar 2000 med 2% om
året efter den i bilag 1 fastsatte profil med henblik på deres programmering og
senere opførelse på EF-budgettet.
Om nødvendigt foretager Kommissionen senest den 31. december 2003 en teknisk
justering af indekseringen af bevillingerne for 2004 på basis af de senest fore-
liggende økonomiske oplysninger. Afvigelsen fra den oprindelige programmering
overføres til det i stk. 4 omhandlede beløb.
KAPITEL IV. TILRETTELÆGGELSE
Artikel 8 - komplementaritet og partnerskab
1.
EF indsatsen udformes som et supplement til de tilsvarende nationale aktioner eller
som et bidrag hertil. Den fastlægges ved et snævert samråd, i det følgende benævnt
"partnerskab", mellem Kommissionen og medlemsstaten sammen med:
a)
b)
c)
de regionale og lokale myndigheder og de øvrige kompetente myndigheder
arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer
de øvrige kompetente organer.
5.
6.
Hver medlemsstat skal inden for rammerne af sit institutionelle, juridiske og
finansielle system vælge og udpege de mest repræsentative partnere på nationalt,
regionalt, lokalt eller andet niveau, jf. første afsnit, under inddragelse af så mange
kategorier som muligt, herunder eventuelt organer, der er aktive med hensyn til
miljø og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder.
Alle de udpegede parter er partnere med et fælles mål og benævnes i det følgende
"partnerne".
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0049.png
2.
Medlemsstaterne sikrer, at partnerne inddrages i alle programmeringens faser på
det mest hensigtsmæssige geografiske niveau og inden for rammerne af den enkelte
medlemsstats institutionelle system. Partnerskabet omfatter forberedelse, finansie-
ring, overvågning og evaluering af interventionerne.
I henhold til nærhedsprincippet og med forbehold af Kommissionens beføjelser er
det medlemsstaternes ansvar at iværksætte interventionerne på det mest hensigts-
mæssige geografiske niveau.
Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at sikre, at EF-midlerne an-
vendes efter princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Kommissionen hører hvert år arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om EF's
strukturpolitik.
Artikel 9 - programmering og samordning
3.
4.
5.
1.
I denne forordning forstås ved:
a)
"programmering": den tilrettelæggelse, de beslutninger og den finansiering,
der foregår i flere faser og tager sigte på over en flerårig periode at gennem-
føre EF's og medlemsstaternes fælles indsats for at virkeliggøre målene i
artikel 1
"plan": den berørte medlemsstats analyse af situationen i forhold til målene i
artikel 1 og de prioriterede behov i relation til disse mål samt strategien og
prioriteterne for den planlagte indsats, de særlige mål herfor og de vejledende
finansielle midler, som er knyttet hertil
"EF-støtteramme": det dokument, Kommissionen har godkendt efter vurde-
ringen af den af medlemsstaten forelagte plan, og som indeholder strategien
og prioriteterne for fondenes og medlemsstatens indsats, de særlige mål
herfor samt fondenes bidrag og de øvrige finansielle midler. Dokumentet er
opdelt i prioriterede felter, og gennemførelsen finder sted ved hjælp af et eller
flere operationelle programmer
"interventioner": fondenes interventionsformer, dvs.:
i)
ii)
iii)
e)
operationelt program eller samlet programmeringsdokument
EF-initiativprogram
støtte til teknisk bistand og nyskabende aktioner
b)
c)
d)
"operationelt program": det af Kommissionen godkendte dokument til gen-
nemførelse af en EF-støtteramme, der omfatter et sæt sammenhængende pri-
oriterede felter, der består -af flerårige foranstaltninger, og som kan med-
finansieres af en eller flere fonde og af et eller flere af de øvrige eksisterende
finansielle instrumenter samt af EIB. Et integreret operationelt program er et
operationelt program, der medfinansieres af flere fonde
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0050.png
f)
"samlet programmeringsdokument": ét dokument, der er godkendt af Kom-
missionen, og som indeholder de samme oplysninger som en EF-støtteramme
og et operationelt program
"prioriteret felt": en af prioriteterne i den strategi, der er fastlagt i en
EF-støtteramme eller i en intervention. Hertil er knyttet et bidrag fra fondene
og de øvrige finansielle instrumenter og de relevante finansielle midler fra
medlemsstaten samt særlige mål
"foranstaltning": midlet til over en flerårig periode at realisere et prioriteret
felt og til at finansiere operationer. Enhver støtteordning efter traktatens
artikel 92 og enhver ydelse af støtte fra organer udpeget af medlemsstaterne
anses som en foranstaltning
"operation": ethvert projekt eller enhver aktion, som gennemføres af de ende-
lige støttemodtagere
"endelige støttemodtagere": de organer, eller offentlige eller private virksom-
heder, som har givet operationerne i opdrag. I forbindelse med støtteord-
ninger efter traktatens artikel 92 og med støtte ydet af organer udpeget af
medlemsstaterne er de endelige støttemodtagere de organer, som yder støtte.
g)
h)
i)
j)
2.
Samordningen mellem de forskellige fonde foregår navnlig gennem:
a)
b)
de i stk. 4 nævnte retningslinjer
EF-støtterammerne
c) finansiel programmering og gennemførelse af interventioner
d)
3.
overvågning og evaluering af de interventioner, der gennemføres under et
mål.
Kommissionen sikrer under overholdelse af partnerskabet samordningen af de
forskellige fondes interventioner dels indbyrdes, dels med interventionerne fra EIB
og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter.
EF-interventionerne i form af tilskud kombineres på passende måde med lån,
således at de anvendte budgetmidler ved hjælp af de bedst egnede finansielle
instrumenter kan få størst mulig virkning. Denne kombination bestemmes i
samarbejde med EIB ved fastlæggelsen af EF-støtterammen eller det samlede
programmeringsdokument. I den forbindelse tages der hensyn til balancen i den
foreslåede finansieringsplan, fondenes deltagelse og de udviklingsmål, som søges
nået.
4.
Inden planernes forelæggelse og den i artikel 41 nævnte midtvejsrevision, fast-
lægger Kommissionen retningslinjer, der indeholder EF's prioriteter for hvert af
målene i artikel 1. Retningslinjerne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0051.png
Medlemsstaterne og Kommissionen tager hensyn til disse retningslinjer i program-
meringens forskellige faser.
Artikel 10 - Additionalitet
1.
For at sikre en reel økonomisk virkning må bevillingerne fra fondene ikke erstatte
offentlige eller dermed ligestillede udgifter til strukturformål i medlemsstaten.
Kommissionen og den berørte medlemsstat fastlægger i EF-støtterammerne eller de
samlede programmeringsdokumenter for mål 1 det niveau for de offentlige eller
dermed ligestillede strukturudgifter, som medlemsstaten skal fastholde i alle mål 1 -
regioner i løbet af programmeringsperioden.
I de samlede programmeringsdokumenter for mål 2 og 3 fastlægger Kommissionen
og den berørte medlemsstat det niveau for udgifterne til en aktiv arbejdsmarkeds-
politik, som medlemsstaten skal fastholde på nationalt plan i perioden 2000-2006.
Som generel regel skal det i første og andet afsnit nævnte gennemsnitlige årlige ud-
giftsniveau være mindst lige så højt som i den foregående programmeringsperiode
omfattet af forordning (EØF) nr. 2052/88.
3.
Additionaliteten kontrolleres tre gange i løbet af programmeringsperioden:
a)
en forhåndskontrol inden EF-støtterammerne eller de samlede
programmeringsdokumenter vedtages, der tjener som reference for hele
programmeringsperioden
en midtvejskontrol senest den 31. december 2003, hvorefter Kommissionen
og medlemsstaten kan aftale at revidere det fastsatte strukturudgiftsniveau,
hvis den økonomiske situation har bevirket, at de offentlige indtægter og
beskæftigelsen i medlemsstaten har udviklet sig væsentligt anderledes end
forventet ved forhåndskontrollen
en kontrol senest den 31. december 2005.
2.
b)
c)
Medlemsstaten giver Kommissionen alle relevante oplysninger, når planerne
forelægges og i forbindelse med midtvej skontrollen og kontrollen senest den
.31. december 2005.
Uafhængigt af disse kontroller underretter medlemsstaten når som helst i løbet af
programmeringsperioden Kommissionen om enhver udvikling, som vil kunne gøre
det umuligt for den at fastholde det i stk. 2 nævnte udgiftsniveau.
Artikel 11 - Forenelighed
Operationer, der medfinansieres af fondene eller af EIB eller et andet finansielt
instrument, skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i henhold til
denne, samt med EF's politikker, navnlig dem der vedrører konkurrencereglerne og
specielt statsstøtte, offentlige udbud, beskyttelse og forbedring af miljøet, fjernelse af
uligheder og fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0052.png
AFSNIT II. PROGRAMMERING
KAPITEL I. GENERELLE BESTEMMELSER OM MÅL 1,2 og 3
Artikel 12 - Geografisk område
1.
Regionaludviklingsplaner, der forelægges under mål 1, skal normalt dække en
NUTS II-region. Medlemsstaterne kan dog forelægge en samlet udviklingsplan for
alle de regioner, der er anført på den liste, som er nævnt i artikel 3, stk. 2, og
artikel 6, stk. 1, forudsat at planen indeholder de i artikel 15 nævnte oplysninger.
Regionale omstillingsplaner, der forelægges under mål 2, skal principielt dække
alle de områder i samme NUTS II-region, der er anført på den liste, som er nævnt i
artikel 4, stk. 4, og i artikel 6, stk. 2. Planerne skal sondre mellem de aktioner, der
gennemføres i mål 2-områder, og dem, der gennemføres andetsteds i den samme
region, og skal vise, at aktionerne er konsistente med den politik, der føres på
regionalt plan.
Planer, der forelægges under mål 3, dækker hele medlemsstatens område, hvad
angår støtte uden for mål 1- og mål 2-regioner eller -områder, og udgør på nationalt
plan en politisk referenceramme for udviklingen af de menneskelige ressourcer,
idet der dog kan tages hensyn til særlige regionale forhold.
Artikel 13 - Varighed og revision
1.
De enkelte planer, EF-støtterammer, operationelle programmer og samlede pro-
grammeringsdokumenter dækker en periode på syv år, med forbehold af artikel 6.
Programmeringsperioden begynder den 1. januar 2000.
2.
Planerne, EF-støtterammerne, de operationelle programmer og de samlede pro-
grammeringsdokumenter revideres efter bestemmelserne i dette afsnit i tilslutning
til den i artikel 41 fastsatte midtvejsevaluering og den i artikel 43 fastsatte tildeling
af resultatreserven.
De kan ligeledes revideres efter samme bestemmelser, hvis der sker vigtige æn-
dringer i den socioøkonomiske situation, herunder ændringer på arbejdsmarkedet.
Artikel 14 - Forberedelse og godkendelse
1.
Planerne vedrørende mål 1, 2 og 3 udarbejdes af de kompetente myndigheder,
medlemsstaten udpeger hertil på nationalt, regionalt eller andet niveau, og fore-
lægges Kommissionen af medlemsstaten, efter at partnerne har afgivet udtalelse.
Hver partner afgiver sin udtalelse inden for en frist, der gør det muligt at overholde
fristen i tredje afsnit.
Medmindre der er truffet anden aftale med den berørte medlemsstat, forelægges
planerne senest tre måneder efter udarbejdelsen af listerne over områder omhandlet
i artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 4.
2.
Kommissionen bedømmer planerne ud fra deres sammenhæng med målene i
nærværende forordning, herunder den referenceramme, der omhandles i artikel 1,
51
2.
3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0053.png
nr. 3, og de retningslinjer, der omhandles i artikel 9, stk. 4, samt med Fællesskabets
politikker og bestemmelserne i artikel 40. Den tager hensyn til de regler, der gælder
for partnernes medvirken og deres udtalelser afgivet i henhold til stk. 1.
Endvidere bedømmer Kommissionen hver enkelt plan, der foreslås under mål 3, ud
fra sammenhængen mellem de påtænkte aktioner og den nationale plan for
gennemførelsen af den europæiske strategi på beskæftigelsesområdet, jf. artikel 15,
stk. 2, litra b), andet afsnit.
3.
På grundlag af planerne udarbejder Kommissionen efter procedurerne i
artikel 47-50 EF-støtterammerne for mål 1 i samarbejde med den berørte med-
lemsstat. EIB medvirker ved udarbejdelsen af EF-støtterammerne. Kommissionen
træffer beslutning om fondenes finansielle deltagelse senest seks måneder efter at
have modtaget den eller de tilsvarende planer, når de omfatter alle de elementer, der
er fastsat i artikel 15.
Kommissionen bedømmer de forslag til operationelle programmer under mål 1,
som medlemsstaten har forelagt, ud fra deres sammenhæng med den tilsvarende
EF-støtterammes mål og deres forenelighed med Fællesskabets politikker. Den
træffer beslutning om fondenes finansielle deltagelse i overensstemmelse med
artikel 27, stk. 1, i forståelse med den berørte medlemsstat, for så vidt forslagene
indeholder alle de oplysninger, der omhandles i artikel 17.
Medlemsstaterne kan sammen med deres planer fremsende anmodninger om
finansiel deltagelse i de operationelle programmer for at fremskynde gennem-
gangen af anmodningerne og programmernes gennemførelse. Med sin beslutning
om EF-støtterammen godkender Kommissionen ligeledes i medfør af artikel 27,
stk. 1, de operationelle programmer, der er forelagt samtidig med planerne, hvis
disse programmer indeholder alle de oplysninger, der omhandles i artikel 17.
Finder artikel 15, stk. 1, anvendelse, vedtager Kommissionen én enkelt beslutning
om et samlet programmeringsdokument omfattende både de elementer, der om-
handles i artikel 16 og 17, og den fondsstøtte, der omhandles i artikel 27, stk. 1.
4.
På basis af planerne udarbejder Kommissionen de samlede programmerings-
dokumenter for mål 2 og 3 i forståelse med den pågældende medlemsstat efter
procedurerne i artikel 47-50. EIB medvirker ved udarbejdelsen af de samlede
programmeringsdokumenter. Kommissionen træffer én enkelt beslutning om
fondenes deltagelse i medfør af artikel 27, stk. 1, senest seks måneder efter at have
modtaget den tilsvarende plan, når denne omfatter alle de elementer, der omhandles
i artikel 16 og 17.
Senest tre måneder efter Kommissionens beslutning om godkendelse af et opera-
tionelt program eller et samlet programmeringsdokument fastsætter forvaltnings-
myndigheden efter aftale med det overvågningsudvalg, der omhandles i artikel 34,
de supplerende programmeringselementer, som den fremsender til Kommissionen i
et enkelt dokument senest en måned efter dennes beslutning, i det følgende be-
nævnt "prograrnmeringstillægget".
Kommissionens beslutninger vedrørende EF-støtterammerne og de samlede pro-
grammeringsdokumenter offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
52
5.
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0054.png
Kommissionen tilsender efter anmodning fra Europa-Parlamentet til orientering
dette disse beslutninger samt de EF-støtterammer, den har godkendt.
KAPITEL II. INDHOLDET AF PROGRAMMERINGEN
VEDRØRENDE MÅL 1, 2 OG 3
Artikel 15-Planer
1.
Hvis Fællesskabets bidrag vedrørende mål 1 er under eller ikke væsentligt over
1 mia. euro, forelægger medlemsstaterne en plan, som i et enkelt dokument inde-
holder de elementer, der omhandles i stk. 2, 3 og 4 og i artikel 17.
For så vidt angår mål 2 og 3, forelægger medlemsstaterne ligeledes i et enkelt
dokument en plan, der indeholder disse elementer.
Under alle omstændigheder sondres der i planerne mellem de rammebeløb, der er
afsat til områder, som modtager overgangsstøtte, og de rammebeløb, der er afsat til
de øvrige områder, som berøres afmål 1 eller 2.
2.
Planer under mål 1, 2 og 3 tager hensyn til de retningslinjer, der omhandles i
artikel 9, stk. 4, samt til prioriteter, der er udstukket for de enkelte berørte regioner;
planerne omfatter:
a)
en talmæssig beskrivelse af den aktuelle situation med hensyn til dels
udviklingsforskelle og -efterslæb samt udviklingspotentiellet i regioner, der
berøres afmål 1, dels omstilling i områder, der berøres af mål 2, dels til
udviklingen af de menneskelige ressourcer og beskæftigelsespolitikken i
medlemsstaten og i de områder, der berøres afmål 3; de anvendte finansielle
midler og hovedresultaterne fra den foregående programmeringsperiode, idet
der tages hensyn til de foreliggende evalueringsresultater
en beskrivelse af en strategi, der er velegnet til at nå de i artikel 1 omhandlede
mål, og af de hovedfelter, der er valgt med henblik på at opnå en udvikling og
en bæredygtig omstilling i regionerne og områderne, herunder i landdistrik-
terne, samt en udvikling af de pågældende menneskelige ressourcer eller en
tilpasning og modernisering af uddannelses- og beskæftigelsessystememe og
-politikkerne; resultatet af forhåndsvurderingen som omhandlet i artikel 40.
Ud over disse elementer sikrer de planer, der er forelagt under mål 3, sam-
menhængen mellem strategien til fremme af beskæftigelsen og udviklingen af
de menneskelige ressourcer på hele den berørte medlemsstats område, idet
der tages hensyn til bl.a. den nationale plan for iværksættelsen af den
europæiske beskæftigelsesstrategi; planerne indeholder en beskrivelse af
hovedmålsætningerne for denne strategi og de vigtigste midler til at realisere
disse målsætninger
c)
oplysninger om den påtænkte anvendelse af medfinansieringen fra fondene,
EIB og andre finansielle instrumenter; for mål 1 suppleres disse oplysninger
med en samlet vejledende finansiel opstilling, der for hvert enkelt af planens
hovedfelter sammenfatter de forventede, både private og offentlige, finan-
b)
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0055.png
sielle midler fra medlemsstaten og fra EF; de forventede behov for teknisk
bistand
d)
resultaterne af den konsultation, der er foretaget i henhold til artikel 14,
stk. 1, samt de gældende regler for og de påtænkte dispositioner med henblik
på partnernes inddragelse.
3.
I de regioner, der berøres af mål 1, omfatter regionaludviklingsplanerne enhver
indsats med henblik på økonomisk og social omstilling, udvikling af menneskelige
ressourcer under hensyn til referencerammen i artikel 1, nr. 3, samt udvikling af
landdistrikterne.
I det tilfælde, hvor hele medlemsstater berøres afmål 1, indeholder planerne de
elementer, der omhandles i stk. 2, litra b), andet afsnit.
4.
Medlemsstaterne angiver, hvilke elementer der er karakteristiske for den enkelte
fond, herunder størrelsen af den finansielle deltagelse, der anmodes om, samt en
oversigt over de fastsatte operationelle programmer, bl.a. deres særlige målsæt-
ninger og hovedtyperne af de påtænkte foranstaltninger.
Artikel 16
-
EF-støtterammer for mål 1
1.
EF-støtterammerne for mål 1 sikrer samordningen af hele EF-strukturstøtten i de
berørte regioner, herunder vedrørende udviklingen af de menneskelige ressourcer,
jf. artikel 1, nr. 3, navnlig når hele medlemsstatens område er berørt afmål 1.
EF-støtterammen omfatter:
a)
den strategi og de prioriterede felter, der er udvalgt med henblik på Fæl-
lesskabets og den pågældende medlemsstats fælles initiativer, deres særlige
mål, så vidt muligt udtrykt i tal, evalueringen af den forventede virkning
ifølge artikel 40, samt af de elementer, der vedrører deres sammenhæng med
de retningslinjer, som omhandles i artikel 9, stk. 4, medlemsstatens økono-
miske politikker, strategi for fremme af beskæftigelsen og for udvikling af de
menneskelige ressourcer og eventuelt regionale politikker
en oversigt over samt varigheden af de operationelle programmer, der ikke
vedtages samtidig med EF-støtterammen, herunder deres særlige mål og de
udvalgte prioriteter
en vejledende finansieringsplan, der i overensstemmelse med artikel 27 og 28
for hvert prioriteret felt for hvert år angiver det påtænkte rammebeløb for
medfinansieringen fra den enkelte fond, EIB og de øvrige finansielle instru-
menter, når de bidrager direkte til finansieringsplanen, samt medlemssta-
ternes egne støtteberettigede, offentlige og private rammebeløb svarende til
den enkelte fonds finansielle deltagelse.
Denne finansieringsplan præciserer, hvilke bevillinger der er afsat til regi-
oner, der modtager overgangsstøtte.
2.
b)
c)
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0056.png
Fondenes samlede årlige finansielle deltagelse for hver enkelt EF-støtte-
ramme er forenelig med de gældende finansielle overslag, jf. dog den de-
gression, der omhandles i artikel 7, stk. 3, tredje afsnit
d)
forudgående kontrol med additionalitetsprincippets overholdelse, jf. artikel
10, og de relevante oplysninger vedrørende gennemsigtigheden af penge-
strømmene, navnlig fra den pågældende medlemsstat til de støtteberettigede
regioner
bestemmelserne vedrørende EF-støtterammens gennemførelse omfatter føl-
gende:
i)
ii)
medlemsstatens udpegning af en myndighed eller et organ, der skal
have ansvaret for administrationen af EF-støtterammen, jf. artikel 33
en fastsættelse og anvendelse i samarbejde med Kommissionen af
kompatible edb-systemer til forvaltning, overvågning og evaluering.
Disse systemer skal give sikkerhed for, at forvaltningen er effektiv, at
der er pålidelige oplysninger om gennemførelsen og resultaterne, og at
bestemmelserne i artikel 35,41 og 42 er opfyldt
de bestemmelser, der påtænkes for at involvere partnerne
e)
iii)
f)
i givet fald oplysninger om de bevillinger, der er nødvendige for gennem-
førelsen af foranstaltninger med henblik på forberedelse, overvågning og eva-
luering af interventionerne.
Artikel 17 - Operationelle programmer vedrørende mål 1
1.
De interventioner, der omfattes af en EF-støtteramme vedrørende mål 1, gennem-
føres som regel i form af et integreret operationelt program for hver region.
Det operationelle program omfatter:
a)
programmets prioriterede felter, deres sammenhæng med den tilsvarende
EF-støtteramme, deres særlige mål udtrykt i tal og en evaluering af den
forventede virkning, jf. artikel 40, samt deres sammenhæng med de ret-
ningslinjer, der omhandles i artikel 9, stk. 4
en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på gennemførelse
af de prioriterede felter, herunder de elementer, der er nødvendige for at
vurdere støtteordningerne ud fra traktatens artikel 92; i givet fald de foran-
staltninger, der er nødvendige for forberedelsen, overvågningen og evalue-
ringen af det operationelle program
en finansieringsplan, der i overensstemmelse med artikel 27 for hvert prio-
riteret felt for hvert år angiver det påtænkte rammebeløb for medfinan-
sieringen fra den enkelte fond, EIB og de øvrige finansielle instrumenter
samt medlemsstaternes egne støtteberettigede, offentlige og private ramme-
beløb svarende til den enkelte fonds finansielle deltagelse.
2.
b)
c)
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0057.png
Denne finansieringsplan præciserer de bevillinger, der er afsat til regioner,
der modtager overgangsstøtte.
Fondenes samlede årlige finansielle deltagelse er forenelig med de gældende
finansielle overslag, jf. dog den degression, der omhandles i artikel 7, stk. 3,
tredje afsnit
d)
bestemmelserne vedrørende det operationelle programs iværksættelse, som
omfatter følgende:
i)
medlemsstatens udpegning af en myndighed eller et organ, der skal
have ansvaret for administrationen af det operationelle program, jf.
artikel 33
en beskrivelse af forvaltningsreglerne for det operationelle program
en beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemerne
en fastsættelse og anvendelse i samarbejde med Kommissionen af
kompatible edb-systemer til forvaltning, overvågning og evaluering.
Disse systemer skal give sikkerhed for, at forvaltningen er effektiv, at
der er pålidelige oplysninger om gennemførelsen og resultaterne, og at
bestemmelserne i artikel 35,41 og 42 er opfyldt
en fastsættelse af bestemmelser for de finansielle midlers tilvejebrin-
gelse og cirkulation, der sikrer gennemsigtigheden af pengestrømmene
en beskrivelse af de særlige kontrolforanstaltninger vedrørende det
operationelle program, herunder præcisering af de respektive roller og
kontrollen med statsstøttereglernes overholdelse
en fastsættelse af partnernes respektive roller og ansvar i forbindelse
med overvågningen og evalueringen af det operationelle program.
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
vii)
3.
Programmeringstillægget omfatter følgende:
a)
iværksættelsesforanstaltninger for de tilsvarende prioriterede felter i det ope-
rationelle program, deres forudgående evaluering i overensstemmelse med
artikel 40, de tilsvarende overvågningsindikatorer i overensstemmelse med
artikel 35
en definition af de endelige modtagerkategorier, der får gavn af foranstalt-
ningerne
udvælgelseskriterierne for de operationer, der finansieres under hver enkelt
foranstaltning, herunder metoden til på forhånd at bedømme deres leve-
dygtighed
en finansieringsplan, der i overensstemmelse med artikel 27 og 28 for hver
foranstaltning angiver det påtænkte rammebeløb for medfinansieringen fra
fondene, EIB og de øvrige finansielle instrumenter samt medlemsstaternes
egne støtteberettigede, offentlige og private rammebeløb svarende til fon-
56
b)
c)
d)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0058.png
denes finansielle deltagelse; satsen for en fonds medfinansiering af en for-
anstaltning fastsættes i overensstemmelse med artikel 28 og med de samlede
EF-bevillinger, der er afsat til det pågældende prioriterede felt.
Denne finansieringsplan præciserer de bevillinger, der er afsat til regioner,
der modtager overgangsstøtte
e)
de foranstaltninger, der er fastsat for at sikre passende PR for det operatio-
nelle program i overensstemmelse med artikel 45.
Når flere partnere deltager ifinansieringenaf interventionen på nationalt, regionalt,
lokalt eller andet niveau, giver deres respektive engagementer anledning til en ind-
byrdes aftale, der sikrer, at midlerne stilles effektivt til rådighed i overens-
stemmelse med interventionens finansieringsplan. Denne aftale vedlægges til pro-
grammeringstillægget.
Artikel 18 - Samlede programmeringsdokumenter vedrørende mål 2 og 3
I henhold til artikel 15, stk. 1, andet afsnit, er interventioner, der gennemføres under
mål 2 og 3, samlede programmeringsdokumenter.
Det samlede programmeringsdokument vedrørende mål 2 skal sikre samordningen af
EF's samlede strukturstøtte, herunder vedrørende udvikling af de menneskelige res-
sourcer og udvikling af landdistrikterne, i alle områder, der berøres af mål 2 inden for
hver enkelt region, der omhandles i artikel 12, stk. 2, herunder områder, der modtager
overgangsstøtte fra EFRU.
Det samlede programmeringsdokument vedrørende mål 3 skal sikre samordningen af
EF's samlede strukturstøtte med henblik på udviklingen af de menneskelige ressourcer i
områder omhandlet i artikel 5, herunder områder, der modtager støtte fra ESF i henhold
til artikel 6, stk. 2, andet afsnit.
KAPITEL III. EF-INITIATIVER
Artikel 19 - Indhold
1.
EF-initiativerne vedrører følgende emneområder:
a)
det grænseoverskridende, tværnationale og tværregionale samarbejde til
fremme af en harmonisk, afbalanceret udvikling og fysik planlægning i
Europa
udvikling af landdistrikterne
det tværnationale samarbejde om en ny praksis i bekæmpelsen af forskels-
behandling og uligheder af enhver art i forbindelse med adgangen til ar-
bejdsmarkedet.
b)
c)
2.
De programmer, der er godkendt inden for rammerne af EF-initiativerne, kan ved-
røre andre områder end dem, der omhandles i artikel 3 og 4.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0059.png
Artikel 20 - Udarbejdelse, godkendelse og iværksættelse
1.
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 51, efter at have underrettet
Europa-Parlamentet herom, retningslinjer, som for hvert initiativ beskriver målene,
anvendelsesområdet og passende gennemførelsesbestemmelser. Retningslinjerne
offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Hvert af de områder, der omhandles i artikel 19, stk. 1, finansieres af en enkelt
fond, henholdsvis EFRU, EUGFL, Udviklingssektionen, og ESF. For også at kunne
omfatte de foranstaltninger, der er nødvendige for det pågældende EF-initiativ-
programs iværksættelse, kan beslutningen om fondenes deltagelse udvide det
anvendelsesområde, der er fastsat i de særlige forordninger for de enkelte fonde,
uden at gå ud over disse særlige bestemmelser.
Ud fra forslag udarbejdet efter retningslinjerne og deres forhåndsvurdering efter
artikel 40 vedtager Kommissionen EF-initiativprogrammerne i overensstemmelse
med artikel 27.
EF-initiativprogrammerne revideres af Kommissionen efter den midtvejsevalue-
ring, der omhandles i artikel 41.
KAPITEL IV. NYSKABENDE AKTIONER OG TEKNISK BISTAND
Artikel 21 - Nyskabende aktioner
1.
Fondene kan på Kommissionens initiativ og indtil 0,7% af deres respektive årlige
tildeling finansiere nyskabende aktioner på EF-niveau. Disse aktioner omfatter
undersøgelser, pilotprojekter og udveksling af erfaringer.
De nyskabende aktioner skal bidrage til indførelsen af nyskabende metoder og
praksis, der tager sigte på at forbedre kvaliteten af interventioner under mål 1, 2
og 3. Deres iværksættelse skal være enkel, gennemsigtig og i overensstemmelse
med forsvarlig økonomisk forvaltning.
2.
Hvert område for et pilotprojekt finansieres af en enkelt fond. For også at kunne
omfatte de foranstaltninger, der er nødvendige for det pågældende pilotprojekts
iværksættelse, kan beslutningen om fondenes deltagelse udvide det anvendelses-
område, der er fastsat i de specifikke forordninger for de enkelte fonde, uden at gå
ud over disse særlige bestemmelser.
Artikel 22 - Teknisk bistand
Fondene kan på Kommissionens initiativ eller vegne for indtil 0,3% af deres respektive
årlige tildeling finansiere de forberedelses-, overvågnings-, evaluerings- og kontrolforan-
staltninger, der er nødvendige for nærværende forordning gennemførelse. De omfatter
bl.a.:
a)
undersøgelser af bl.a. generel karakter vedrørende fondenes virksomhed
2.
3.
4.
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0060.png
b)
aktioner vedrørende teknisk bistand, udveksling af erfaringer og oplysninger til
partnerne, til de endelige modtagere, der får gavn af fondenes interventionerne, og
til offentligheden
indførelse, drift og sammenkobling af edb-systemer med henblik på forvaltning,
overvågning og evaluering.
Artikel 23 - Godkendelse af nyskabende aktioner og teknisk bistand
c)
Kommissionen vurderer de anmodninger om fondenes deltagelse, der forelægges i hen-
hold til artikel 21 og 22, på basis af følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
en beskrivelse af den foreslåede intervention, dens anvendelsesområde, herunder
den geografiske dækning, og dens særlige mål
en forhåndsvurdering
de organer, der har ansvaret for interventionens iværksættelse, og modtagerne
tids- ogfinansieringsplanen,herunder alle andre kilder til EF-medfinansiering
bestemmelser, der sikrer en effektiv, regelmæssig iværksættelse
alle oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve foreneligheden med EF-poli-
tikkerne og med de retningslinjer, der omhandles i artikel 9, stk. 4.
Kommissionen godkender fondenes finansielle deltagelse, når disse oplysninger gør det
muligt at foretage en vurdering af anmodningen.
KAPITEL V. STORE PROJEKTER
Artikel 24 - Definition af store projekter
Fondene kan inden for rammerne af en intervention finansiere udgifter i tilknytning til
store projekter, dvs.:
a)
en række økonomisk uopdelelige arbejder, der opfylder en præcis teknisk funktion,
og som tager sigte på klart identificerede målsætninger, og
hvis samlede udgifter, som tages i betragtning ved fastsættelsen af størrelsen af
fondenes deltagelse, overstiger 50 mio. euro.
Artikel 25 - Godkendelse og iværksættelse
1.
Hvis medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden under interventionernes iværk-
sættelse påtænker fondsstøtte til et stort projekt, underretter den på forhånd Kom-
missionen herom ved fremsendelse af følgende oplysninger:
a)
b)
c)
det for iværksættelsen ansvarlige organ
investeringens art samt dens beskrivelse, udgifter og lokalisering
tidsplanen for projektets gennemførelse
59
b)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0061.png
d)
en analyse af bl.a finansielle omkostninger og fordele og en risikoanalyse; for
infrastrukturinvesteringer en analyse af projektets samfundsøkonomiske om-
kostninger og fordele (costbenefitanalyse), herunder angivelse af den forven-
tede udnyttelsesgrad
oplysninger om projektets økonomiske bæredygtighed; for erhvervsinveste-
ringerne omfatter analysen oplysninger om markedsudsigterne for den berørte
sektor og en analyse af projektets forventede rentabilitet
direkte og indirekte virkninger for beskæftigelsen
de oplysninger, der kan gøre det muligt at vurdere miljøvirkningerne og an-
vendelsen af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats,
princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden samt prin-
cippet om, at forureneren betaler, samt anvendelsen af Fællesskabets regler
på miljøområdet
de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om konkurrencereglerne er
overholdt, navnlig på statsstøtteområdet
for infrastrukturinvesteringerne den forventede virkning på udviklingen eller
omstillingen i den pågældende region samt anvendelsen af EF-reglerne ved-
rørende offentlige kontrakter
oplysning om virkningen af fondenes finansielle deltagelse for projektgen-
nemførelsen
finansieringsplanen og størrelsen af de samlede finansielle midler, der på-
tænkes for støtten fra fondene og alle andre EF-finansieringskilder.
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
2.
Kommissionen foretager en vurdering af projektet - eventuelt i samråd med EIB -
på basis af følgende elementer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
den påtænkte investeringstype og i givet fald de forventede indtægter
resultaterne af costbenefitanalysen
evalueringen af virkningerne på miljøet
projektets sammenhæng med den tilsvarende interventions prioriterede felter
projektets overensstemmelse med EF-politikkeme
de forventede økonomiske og sociale fordele, bl.a. på beskæftigelsesområdet,
under hensyn til de anvendte finansielle midler
samordningen af de finansielle instrumenter og den kombination af tilskud og
lån, der omhandles i artikel 9, stk. 3, andet afsnit.
g)
3.
Senest tre måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger be-
kræfter eller ændrer Kommissionen EF-deltagelsessatsen. Hvis Kommissionen fin-
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0062.png
der, at projektet ikke synes at berettige til hverken en del af eller hele fondsstøtten,
kan den afslå en del af eller hele denne finansielle deltagelse.
KAPITEL VI. GLOBALTILSKUD
Artikel 26 - Globaltilskud
1.
Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan efter aftale med Kommissionen
beslutte at lade passende formidlere, herunder lokale myndigheder, regionaludvik-
lingsorganer eller ikke-statslige organisationer, varetage iværksættelsen og forvalt-
ningen af en del af en intervention, i det følgende benævnt "globaltilskud", for-
trinsvis en intervention til fordel for lokaludviklingsinitiativer.
For så vidt angår EF-initiativprogrammerne og de nyskabende aktioner, kan Kom-
missionen beslutte at benytte sig af et globaltilskud for hele eller en del af pro-
grammet.
2.
Formidlerne, der har den nødvendige solvens og administrative kapacitet, skal være
til stede eller repræsenteret i den pågældende region og være betroet en offentlig
mission samt på passende vis kunne involvere de direkte berørte erhvervskredse i
iværksættelsen af de fastsatte foranstaltninger.
Anvendelsen af et globaltilskud er angivet i den tilsvarende beslutning om fondenes
finansielle deltagelse som en særlig bestemmelse om iværksættelse af interventio-
nen som defineret i artikel 17, stk. 2, litra d). Bestemmelserne om globaltilskudde-
nes anvendelse gøres til genstand for en aftale mellem den forvaltningsmyndighed
og det formidlende organ, der berøres.
For så vidt angår EF-initiativprogrammerne og de nyskabende aktioner, gøres be-
stemmelserne om globaltilskuddenes anvendelse til genstand for en aftale mellem
Kommissionen og det pågældende formidlende organ. Programmeringstillægget
omfatter ikke den del af interventionen, der henhører under globaltilskuddet.
4.
Bestemmelserne om globaltilskuddets anvendelse præciserer bl.a.:
a)
b)
c)
d)
e)
de foranstaltninger, der skal iværksættes
kriterierne for udvælgelsen af modtagerne
betingelserne og satserne for ydelsen af fondsstøtte, herunder anvendelsen af
eventuelle renter
bestemmelserne om overvågning og evaluering af globaltilskuddet
eventuel anvendelse af en bankgaranti i forståelse med Kommissionen.
3.
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0063.png
AFSNIT III. FONDENES FINANSIELLE DELTAGELSE
OG FINANSIELLE FORVALTNING
KAPITEL I. FONDENES FINANSIELLE DELTAGELSE
Artikel 27 - Beslutningen om fondenes finansielle deltagelse
1.
Kommissionen vedtager én enkelt beslutning om alle fondenes finansielle delta-
gelse, når alle betingelserne i denne forordning er opfyldt, inden for en frist på i
almindelighed seks måneder efter modtagelsen af interventionsanmodningen. Be-
slutningen præciserer de bevillinger, der afsættes til regioner eller områder, som
modtager overgangsstøtte.
Fondenes maksimale deltagelse fastsættes for hver enkelt af interventionens prio-
riterede felter.
En foranstaltning kan for en given periode kun modtage finansiel støtte fra én fond
ad gangen.
En foranstaltning kan ikke på samme tid modtage støtte fra en fond under ét af
mål 1,2 og 3 og under et EF-initiativ.
2.
3.
Fondenes finansielle deltagelse i operationelle programmer skal være forenelig
med den finansieringsplan, der er opstillet i den tilsvarende EF-støtteramme.
Fondenes deltagelse i foranstaltningernes iværksættelse kan tage en af følgende
former: direkte støtte, der ikke skal tilbagebetales (i det følgende benævnt "direkte
støtte"), støtte, der skal tilbagebetales, rentegodtgørelse, garanti, kapitalandele,
deltagelse i risikokapital eller andre finansieringstyper.
Den støtte, der tilbagebetales til forvaltningsmyndigheden eller til en anden offent-
lig myndighed, genanvendes af denne til samme formål.
Artikel 28 - Graduering af deltagelsessatserne
1.
Fondenes finansielle deltagelse gradueres ud fra følgende elementer:
a)
b)
størrelsen af de særlige, især regionale eller sociale problemer, der omhandles
af interventionerne
den pågældende medlemsstats finansielle kapacitet under hensyn til bl.a. den
relative velfærd i denne medlemsstat og nødvendigheden af at undgå alt for
store stigninger i budgetudgifterne
den interesse, som interventionerne og de prioriterede felter har ud fra EF's
synspunkt, jf. artikel 1, andet afsnit, specielt for afskaffelse af uligheder og
fremme af lige muligheder for mænd og kvinder samt for miljøbeskyttelse og
-forbedring, herunder anvendelsen af forsigtighedsprincippet, princippet om
forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler
den interesse, som interventionerne og de prioriterede felter har ud fra et
regionalt og nationalt synspunkt
62
c)
d)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0064.png
e)
de særlige egenskaber ved den pågældende type intervention og prioriteret
felt
den optimale udnyttelse af de finansielle midler i finansieringsplanerne, her-
under kombinationen af offentlige og private midler, og anvendelsen af pas-
sende finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3.
f)
2.
Fondenes finansielle deltagelse beregnes i forhold til de samlede støtteberettigede
omkostninger eller i forhold til de samlede støtteberettigede offentlige eller dermed
sidestillede udgifter (på nationalt, regionalt eller lokalt niveau eller EF-niveau) i
forbindelse med hver intervention.
Fondenes deltagelse sker inden for følgende rammer:
a)
højst 75% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel
mindst 50% af de støtteberettigede offentlige udgifter for foranstaltninger, der
gennemføres i regioner berørt af mål 1. Når disse regioner ligger i en med-
lemsstat, der berøres af Samhørighedsfonden, kan EF-støtten ekstraordinært i
behørigt begrundede tilfælde højst andrage 80% af de samlede støtteberet-
tigede udgifter og højst 85% af de samlede støtteberettigede udgifter i
fjernområderne samt for de perifere græske øer, der er ugunstigt stillet på
grund af afstandene
højst 50% af de samlede støtteberettigede udgifter og som hovedregel
mindst 25% af de støtteberettigede offentlige udgifter for foranstaltninger, der
gennemføres i områder berørt afmål 2 eller 3.
3.
b)
Fondenes finansielle deltagelse sker under overholdelse af støtteintensitets- og
kumulationslofterne på statsstøtteområdet.
4.
Når den pågældende intervention indebærer finansiering af indtægtsskabende
investeringer, fastlægges fondenes deltagelse i disse investeringer under hensyn til
især størrelsen af den pengestrøm, der normalt vil kunne forventes af den på-
gældende type investeringer i betragtning af de makroøkonomiske forhold, under
hvilke investeringerne skal iværksættes, og uden at fondenes deltagelse medfører
en forøgelse af indsatsen over de nationale budgetter.
Fondenes deltagelse underlægges følgende begrænsninger:
a)
når infrastrukturinvesteringerne skaber betydelige indtægter, kan deltagelsen
ikke overstige:
i)
40% af de samlede støtteberettigede udgifter i regioner, der berøres af
mål 1, hvortil kommer en forhøjelse på maksimalt 10% i de medlems-
stater, der berøres af Samhørighedsfonden
25% af de samlede støtteberettigede udgifter i områder, der berøres af
mål 2
ii)
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0065.png
iii)
disse satser kan forhøjes med anvendelsen af andre former for finan-
siering end direkte støtte, dog kan denne forhøjelse højst være på 10%
af de samlede støtteberettigede udgifter
b)
for så vidt angår investeringer i virksomheder, kan deltagelsen ikke over-
stige:
i)
ii)
35% af de samlede støtteberettigede udgifter i regioner, der berøres af
måll
15% af de samlede støtteberettigede udgifter i områder, der berøres af
mål 2
for investeringer i små og mellemstore virksomheder kan disse satser
forhøjes med anvendelsen af andre former for finansiering end direkte
støtte, dog kan denne forhøjelse højst være på 10% af de samlede
støtteberettigede udgifter.
iii)
5.
Henvisningerne i stk. 3 og 4 til regioner og områder, der berøres afmål 1 og 2, skal
ligeledes forstås som henvisninger til regioner og områder, der modtager over-
gangsstøtte i henhold til artikel 6, henholdsvis stk. 1 og 2.
Foranstaltninger gennemført på Kommissionens initiativ og omhandlet i artikel 21
og 22, kan finansieres med 100% af de samlede udgifter. Foranstaltninger gen-
nemført på Kommissionens vegne og omhandlet i artikel 22 finansieres med 100%
af de samlede udgifter. For foranstaltninger vedrørende teknisk bistand inden for
rammerne af programmeringen og EF-initiativerne gælder de i nærværende artikel
omhandlede satser.
Artikel 29
-
Støtteberettigelse
6.
1.
2.
Udgifter i tilknytning til operationer er kun berettiget til fondenes finansielle
deltagelse, hvis disse operationer er integreret i den pågældende intervention.
En udgift kan ikke være berettiget til fondenes finansielle deltagelse, hvis den er
betalt af den endelige modtager inden den dato, hvor Kommissionen har modtaget
interventionsanmodningen. På denne dato begynder fristen for udgifternes støtte-
berettigelse.
Den sidste dato for udgifternes støtteberettigelse fastsættes i beslutningen om
fondenes finansielle deltagelse. Den refererer til de betalinger, som de endelige
modtagere foretager. Den kan forlænges af Kommissionen efter behørigt begrundet
anmodning fra medlemsstaten i medfør af bestemmelserne i artikel 13 og 14.
3.
De relevante nationale regler gælder for de støtteberettigede udgifter, undtagen
hvis Kommissionen, når det er nødvendigt, udarbejder fælles regler for udgifternes
støtteberettigelse efter procedurerne i artikel 47-51.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0066.png
4.
Medlemsstaterne sikrer, at fondenes finansielle deltagelse kun er endeligt erhvervet
for en operation, hvis denne ikke gøres til genstand for en væsentligt ændring:
a)
b)
der påvirker arten af operationen eller betingelserne for dens iværksættelse
eller giver en virksomhed eller et offentligt selskab en uretmæssig fordel
og i givet fald inden udløbet af en periode på fem år medfører en ændring i
den ejendomsretlige ordning for en infrastruktur eller ophør eller ændring af
lokaliseringen for en produktionsvirksomhed.
Findes der en sådan ændring, anvendes bestemmelserne i artikel 38.
KAPITEL II. FINANSIEL FORVALTNING
Artikel 30 - Budgetforpligtelser
1.
Fællesskabets budgetforpligtelser indgås på grundlag af beslutningen om fondenes
finansielle deltagelse.
Forpligtelser vedrørende interventioner med en varighed på mindst to år indgås
som regel for et år ad gangen. Den første forpligtelse indgås, når Kommissionen
vedtager beslutningen om interventionens godkendelse. De efterfølgende forplig-
telser indgås som regel senest den 30. april.
Den del af en forpligtelse, for hvilken Kommissionen ikke har fået forelagt nogen
gyldig betalingsanmodning ved udgangen af det andet år efter forpligtelsesåret
eller ved udløbet af den frist, som omhandles i artikel 36, stk. 1, for aflevering af
den endelige rapport, frigøres ex officio af Kommissionen; fondenes deltagelse i
denne intervention reduceres tilsvarende.
3.
For interventioner med en varighed på under to år indgås forpligtelserne for fonde-
nes samlede deltagelse, når Kommissionen vedtager beslutningen om fondenes del-
tagelse.
Artikel 31 - Betalinger
1.
Kommissionens betaling af fondenes deltagelse sker i overensstemmelse med
budgetforpligtelserne og foretages til det nationale, regionale eller lokale organ
(benævnt "betalingsmyndigheden" med henblik på anvendelsen af denne artikel),
der er udpeget med henblik herpå i den af den pågældende medlemsstat forelagte
anmodning.
Betalingerne vedrører den ældste forpligtelse, der er indgået i henhold til artikel 30.
Betalingen kan tage form af acontobeløb, mellemliggende betalinger og betaling af
restbeløb. De mellemliggende betalinger og betalingerne af restbeløb, der vedrører
allerede betalte udgifter, skal svare til betalinger, der er afholdt af de endelige
modtagere, og som er dokumenteret af kvitterede fakturaer eller regnskabsdoku-
menter med tilsvarende bevisværdi.
2.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0067.png
Kommissionen foretager de mellemliggende betalinger inden for en frist, der i
almindelighed ikke må overstige to måneder regnet fra modtagelsen af en gyldig
anmodning.
Betalingsmyndigheden sørger for, at de endelige modtagere så hurtigt som muligt
modtager de fulde beløb fra fondenes deltagelse, som de er berettiget til. Der
foretages ikke nogen form for fradrag eller tilbageholdelse, og der pålægges ikke
senere nogen specifik belastning, der kan nedsætte disse beløb.
2.
Ved den første forpligtelse får betalingsmyndigheden udbetalt et acontobeløb af
Kommissionen. Det kan højst være på 10% af fondenes deltagelse i den pågæl-
dende intervention. Det kan om nødvendigt opdeles i et eller flere regnskabsår
afhængigt af de disponible budgetmidler.
Under hele interventionens varighed benytter budgetmyndigheden acontobeløbet
til at udbetale Fællesskabets deltagelse i de udgifter, der reelt er afholdt og anmeldt
til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3.
Betalingsmyndigheden tilbagebetaler hele acontobeløbet eller en del deraf, når der
ikke er rettet nogen betalingsanmodning til Kommissionen senest 18 måneder efter
beslutningen om fondenes deltagelse.
Eventuelle renter af acontobeløbet afsættes til den pågældende intervention.
3.
De mellemliggende betalinger benyttes til tilbagebetaling af de under fondene reelt
afholdte udgifter, som betalingsmyndigheden har attesteret. De vedrører de foran-
staltninger, der er fastsat i programmeringstillægget, og interventionens finansie-
ringsplan, og følgende betingelser skal overholdes:
a)
programmeringstillægget forelægges Kommissionen med alle de elementer,
der er fastsat i artikel 17, stk. 3
b) fremsendelse til Kommissionen ved udløbet af den fastsatte frist af den årlige
rapport om gennemførelsen det foregående år med alle de oplysninger, der er
fastsat i artikel 36
c)
fremsendelse af de oplysninger, der er nødvendige for den midtvejsevaluering
af interventionen, der omhandles i artikel 41
overensstemmelse mellem forvaltningsmyndighedens og overvågningsudval-
gets beslutninger og fondenes samlede medfinansiering af de pågældende
prioriterede felter
imødekommelse inden for den fastsatte frist af anmodningerne om tilpas-
ninger, jf. artikel 33, stk. 3, eller anmodningerne om korrigerende foranstalt-
ninger, jf. artikel 37, stk. 4
ingen annullering i henhold til artikel 38, stk. 2, første afsnit, og ingen
kommissionsbeslutning om at indlede en overtrædelsesprocedure efter trak-
tatens artikel 169 over for den berørte intervention og foranstaltning.
d)
e)
f)
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0068.png
Medlemsstaten og den udpegede myndighed underrettes straks, hvis en af betin-
gelserne ikke er opfyldt, og tager de forholdsregler, der er nødvendige for at rette
sig herefter.
Medlemsstaterne sørger for, at anmodningerne om mellemliggende betalinger så
vidt muligt indgives til Kommissionen samlet tre gange om året, idet den sidste
betalingsanmodning skal være indgivet senest den 31. oktober.
Anmodningerne om mellemliggende betalinger præciserer for hvert prioriteret felt
de udgifter, der er betalt i regioner eller områder, der modtager overgangsstøtte.
De samlede kumulerede betalinger, der omhandles i stk. 2 og i dette stykke, og som
udbetales til en intervention, udgør højst 95% af fondenes finansielle deltagelse i
interventionen.
4.
Betalingen af restbeløbet for interventionen foretages, hvis:
a)
betalingsmyndigheden har forelagt Kommissionen en erklæring, der atteste-
rer, at udgifterne reelt er afholdt, senest seks måneder efter den betalingsfrist,
der er fastsat i beslutningen om fondenes finansielle deltagelse
den endelige rapport om gennemførelsen er forelagt Kommissionen og god-
kendt af denne
medlemsstaten har tilsendt Kommissionen den erklæring, der omhandles i
artikel 37, stk. 1, litra f).
b)
c)
Restbeløbets endelige betaling kan ikke længere berigtiges på medlemsstatens
anmodning, hvis den udpegede myndighed ikke har anmodet Kommissionen
herom senest ni måneder efter den dato, hvor det er blevet udbetalt.
5.
6.
Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har beføjelse til at udstede de
attester og erklæringer, der omhandles i stk. 3 og 4.
Medlemsstaterne tilsender senest den 30. april hvert år Kommissionen ajourførte
overslag over betalingsanmodningerne for det indeværende regnskabsår og over
dem for det efterfølgende regnskabsår.
For de nyskabende aktioner, der omhandles i artikel 21, og de foranstaltninger, der
omhandles i artikel 22, fastsætter Kommissionen passende betalingsprocedurer.
Artikel 32 - Anvendelse af euroen
Beløb i Kommissionens beslutninger, forpligtelser og betalinger udtrykkes og udbetales i
euroer efter nærmere regler, som Kommissionen skal vedtage efter procedurerne i
artikel 47-51.
7.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0069.png
AFSNIT IV. STRUKTURFONDSINTERVENTIONERNES EFFEKTIVITET
KAPITEL I. OVERVÅGNING
Artikel 33 - Forvaltningen, der varetages af den udpegede myndighed
1.
Den myndighed eller det organ, der af medlemsstaten udpeges til at forvalte en
intervention, i denne forordning benævnt "forvaltningsmyndigheden", er ansvarlig
for en effektiv og korrekt forvaltning og gennemførelse af interventionen, herunder:
a)
etablering af et system til indsamling af finansielle og statistiske oplysninger
om gennemførelsen og de overvågningsindikatorer, der er omhandlet i
artikel 35, og for at stille disse oplysninger til rådighed efter regler, der afta-
les med Kommissionen
gennemførelse af finansieringsplanen for interventionen, bl.a. tilvejebringel-
sen af midler fra de partnere, der deltager i finansieringen inden for rammerne
af den aftale, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3
etablering og anvendelse af kompatible edb-systemer til forvaltning, over-
vågning og evaluering, der kan sikre en effektiv forvaltning og pålidelige og
tilgængelige oplysninger som omhandlet i litra a), og som er i overensstem-
melse med artikel 35,41 og 42
udfærdigelse og forelæggelse for Kommissionen af den årlige rapport om
gennemførelsen og i givet fald af betalingsanmodninger, uden at dette dog
indskrænker anvendelsen af artikel 31
tilrettelæggelse i samarbejde med Kommissionen af den midtvejsevaluering,
der er omhandlet i artikel 41
anvendelse ved de organer, der deltager i forvaltningen og gennemførelsen af
interventionen, enten af et separat regnskab eller af hensigtsmæssige regn-
skabskoder for alle transaktioner vedrørende interventionen
korrekt gennemførelse af de operationer, der finansieres under interventionen,
herunder iværksættelse af interne kontrolforanstaltninger, der er i overens-
stemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, og efter-
kommeise af konklusioner, henstillinger eller anmodninger fremsat i henhold
til stk. 3 i nærværende artikel eller artikel 37, stk. 4
overensstemmelse med Fællesskabets politikker; ifølge EF-reglerne om of-
fentlige udbud skal de bekendtgørelser, der indsendes til offentliggørelse i De
Europæiske Fællesskabers Tidende, indeholde bestemte oplysninger om de
projekter, hvortil der er blevet ansøgt om eller truffet beslutning om at yde
støtte fra strukturfondene
overholdelse af de forpligtelser med hensyn til information og PR-aktiviteter,
der er omhandlet i artikel 45.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0070.png
2.
Efter godkendelse fra overvågningsudvalget kan forvaltningsmyndigheden om
nødvendigt tilpasse programmeringstillægget uden at ændre hverken det samlede
strukturfondsbidrag, der er ydet til det pågældende prioriterede felt, eller de
specifikke mål herunder. Den underretter Kommissionen om sin beslutning herom
inden for en frist på en måned.
Ændringer af indholdet af beslutningen om at yde støtte fra fondene vedtages af
Kommissionen efter aftale med den pågældende medlemsstat, og efter at over-
vågningsudvalget har afgivet udtalelse.
3.
Kommissionen og forvaltningsmyndigheden gennemgår mindst en gang om året,
bl.a. i forbindelse med forelæggelsen af den årlige rapport om gennemførelsen, der
er nævnt i artikel 36, det foregående års væsentligste resultater, og dette sker efter
nærmere bestemmelser, der aftales med medlemsstaten og den pågældende forvalt-
ningsmyndighed.
På grundlag af denne gennemgang fremsætter Kommissionen bemærkninger eller
henstillinger til medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden. De kan i givet fald
indeholde anmodninger om tilpasninger med henblik på at opnå en bedre eller
mere effektiv overvågning eller forvaltning af interventionen, eventuelt som en
opfølgning af konklusioner, der er fremsat i henhold til artikel 37, stk. 4. På
grundlag heraf tilpasser Forvaltningsmyndigheden foretager inden for en frist, der
fastsættes af Kommissionen, en tilsvarende tilpasning af programmeringstillægget i
overensstemmelse med stk. 2. Om nødvendigt revideres interventionen i overens-
stemmelse med artikel 12,13 og 14.
Artikel 34
-
Overvågningsudvalg
1.
Overvågningsudvalgene nedsættes efter aftale mellem forvaltningsmyndigheden og
partnerne. Partnerne påser, at der er en ligelig deltagelse af mænd og kvinder.
Hver EF-støtteramme, hvert samlet programmcringsdokument og hvert operatio-
nelt program følges af et overvågningsudvalg.
Overvågningsudvalgene nedsættes senest tre måneder efter, at der er truffet be-
slutning om at yde støtte fra fondene.
Medlemsstaten har det retlige ansvar for overvågningsudvalgets dispositioner.
2.
En repræsentant for Kommissionen og efter omstændighederne for EIB deltager i
arbejdet i udvalgene, hvor de har taleret.
Repræsentanterne for alle de partnere, der deltager i finansieringen af inter-
ventionen, og i forbindelse med menneskelige ressourcer repræsentanterne for de
øvrige partnere, har stemmeret, når udvalget vedtager beslutninger. Repræsentan-
terne for andre partnere har taleret.
Overvågningsudvalgets formand skal være en repræsentant for forvaltningsmyn-
digheden.
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0071.png
3.
Overvågningsudvalget påser, at gennemførelsen af interventionen er af en sådan
effektivitet og kvalitet, at de særlige mål og de mål, der er opstillet i artikel 1, kan
virkeliggøres. Det skal i den forbindelse:
a)
fastlægge de strategiske retningslinjer og de prioriterede felter for inter-
ventionen og sikre sig, at de er i overensstemmelse med de retningslinjer, der
er omhandlet i artikel 9, stk. 4, med medlemsstatens økonomiske, sociale og
eventuelt regionale politik, med den referenceramme, der er omhandlet i
artikel 1, nr. 3, og med Fællesskabets politikker
gennemgå resultaterne af gennemførelsen, herunder virkeliggørelsen af de
kvantificerede mål for foranstaltningerne, og den midtvejsevaluering, der er
omhandlet i artikel 41.
b)
4.
Overvågningsudvalget kan foreslå forvaltningsmyndigheden enhver form for til-
pasning eller revision af interventionen, der gør det muligt at nå de mål, der er op-
stillet i artikel 1. En sådan tilpasning foretages i overensstemmelse med artikel 33,
stk. 2.
Artikel 35 - Overvågningsindikatorer
1.
Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget foretager overvågningen ved
hjælp af fysiske og finansielle indikatorer, der navnlig fastlægges i programme-
ringstillægget på grundlag af metodevejtedninger og standardlister, der udarbejdes
af Kommissionen. Disse indikatorer vedrører interventionens særlige karakter,
dens mål samt medlemsstatens samfundsøkonomiske, strukturelle og miljømæssige
situation og tager i givet fald hensyn til regioner eller områder, der modtager
overgangsstøtte. Disse indikatorer omfatter bl.a. dem, der tages hensyn til ved den i
artikel 43 omhandlede tildeling af reserven.
Overvågningsindikatorerne opstilles og kvantificeres således, at de for de enkelte
interventioner viser:
a)
b)
c)
de specifikke kvantificerede mål for foranstaltningerne og for de prioriterede
felter, og deres indbyrdes sammenhæng
hvor langt man er nået med de prioriterede felter og foranstaltningerne, hvad
angår den fysiske gennemførelse, resultaterne og virkningerne
hvor langt man er nået med gennemførelsen af finansieringsplanen.
2.
Hvis interventionerne giver mulighed herfor, opdeles statistikkerne efter køn og
efter de støttemodtagende virksomheders størrelse. De finansielle og fysiske indi-
katorer opdeles på grundlag af en regional og sektoriel nomenklatur, der foreslås af
Kommissionen.
3.
For store projekter anvendes der særskilte indikatorer for den finansielle situation
og gennemførelsens forløb, som er tilpasset projekternes særlige karakter.
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0072.png
Artikel 36 - Årlig rapport om gennemførelsen
For hver flerårig intervention sender den udpegede forvaltningsmyndighed senest
seks måneder efter udløbet af hvert hele kalenderår for gennemførelsen Kom-
missionen en rapport om de opnåede fremskridt. En endelig rapport sendes til
Kommissionen senest seks måneder efter slutfristen for støtteberettigelse.
For hver intervention med en varighed på under to år forelægger den myndighed,
medlemsstaten har udpeget dertil, Kommissionen en rapport senest seks måneder
efter, at betalingsmyndigheden har foretaget den sidste betaling.
Rapporten gennemgås og godkendes af overvågningsudvalget, inden den sendes til
Kommissionen.
Alle årlige og endelige rapporter om gennemførelsen skal mindst indeholde oplys-
ninger om:
a)
baggrunden for interventionens iværksættelse, herunder de vigtigste sam-
fundsøkonomiske tendenser, sammenhængen med andre nationale, regionale
eller sektorielle politikker og med den referenceramme, der er omhandlet i
artikel 1, nr. 3, samt den indbyrdes sammenhæng mellem interventionerne
under de forskellige fonde eller med andre finansielle instrumenter
forløbet med hensyn til de prioriterede felter, foranstaltningerne og ope-
rationerne, når interventionernes art gør dette hensigtsmæssigt, for hver en-
kelt fond, for hvert enkelt prioriteret felt og for hver enkelt foranstaltning,
sammenholdt med de specifikke mål ved hjælp af en kvantificering af de
fysiske indikatorer og de indikatorer for resultater og virkninger, der er om-
handlet i artikel 35
den finansielle gennemførelse af interventionen med en opgørelse for de
enkelte foranstaltninger over de udgifter, der faktisk er afholdt af betalings-
myndigheden, og over de betalinger, der er modtaget fra Kommissionen, og
en kvantificering af de finansielle indikatorer, der er nævnt i artikel 35; den
finansielle gennemførelse i de områder, der modtager overgangsstøtte, beskri-
ves særskilt for hvert prioriteret felt
de forholdsregler, som forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget
har truffet for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse, navnlig:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
overvågningen af og kontrollen med operationerne
anvendelsen af teknisk bistand
den etablerede ovalueringsordning, navnlig resultaterne og indsamlin-
gen af de oplysninger, der er nødvendige for overvågningen
forvaltningssystemets pålidelighed
de foranstaltninger, der er truffet efter henstilling eller anmodning om
tilpasning som omhandlet i artikel 33, stk. 3, eller efter anmodning om
korrigerende foranstaltninger som omhandlet i artikel 37, stk. 4
de foranstaltninger, der er truffet for at sikre omtale af interventionen i
overensstemmelse med artikel 45
b)
c)
d)
vi)
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0073.png
e)
f)
de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overensstemmelse med Fælles-
skabets politikker
i givet fald et særskilt kapitel om forløbet og finansieringen af store projekter.
KAPITEL II. FINANSIEL KONTROL
Artikel 37 - Generelle bestemmelser
1.
Medlemsstaterne er i første række ansvarlige for den finansielle kontrol med
interventionerne. I den forbindelse skal de blandt andet:
a)
kontrollere, at der er etableret forvaltnings- og kontrolsystemer, og at disse
gennemføres på en sådan måde, at der sikres en korrekt og effektiv anven-
delse af EF-fondenes midler
sende Kommissionen en beskrivelse af disse systemer
sikre sig, at interventionerne forvaltes i overensstemmelse med alle Fælles-
skabets relevante retsforskrifter, også hvis de modtager en åbningsskrivelse
eller en begrundet udtalelse i henhold til traktatens artikel 169, og at de
midler, der stilles til deres rådighed, anvendes i overensstemmelse med prin-
cipperne for forsvarlig økonomisk forvaltning
garantere, at de udgiftsanmeldelser, der forelægges Kommissionen, er nøjag-
tige og er udarbejdet på grundlag af regnskabssystemer, der er baseret på
udgiftsbilag, som kan kontrolleres
forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder; de giver i overensstem-
melse med gældende retsforskrifter Kommissionen meddelelse herom samt
om udviklingen i sager, hvor der er indledt administrativ eller retslig for-
følgning
ved afslutningen af hver intervention forelægge Kommissionen en erklæring,
der er udfærdiget af en ekspert eller myndighed, der fungerer uafhængigt af
forvaltningsmyndigheden. Erklæringen skal indeholde et sammendrag af
konklusionerne af den kontrol, der er gennemført de foregående år, og en
udtalelse om, hvorvidt betalingsanmodningen vedrørende restbelobet er
holdbar, og hvorvidt de operationer, der ligger til grund for den endelige
udgiftserklæring, har været lovlige og korrekte. Medlemsstaterne kan, hvis
de finder det nødvendigt, vedlægge en redegørelse for deres synspunkter
samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre, at EF-midlerne an-
vendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvalt-
ning
geninddrive midler, der er gået tabt som følge af en konstateret uregelmæs-
sighed, idet de i givet fald opkræver morarenter.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0074.png
2.
Kommissionen forvisser sig om, at der i medlemsstaterne findes velfungerende
forvaltnings- og kontrolsystemer, der kan sikre en effektiv og korrekt anvendelse af
EF-midleme.
I den forbindelse kan Kommissionen uden at gribe ind i den kontrol, med-
lemsstaterne foretager i henhold til nationale love og administrative bestemmelser,
lade sine tjenestemænd eller andre ansatte foretage kontrol på stedet, f.eks.
stikprøvekontrol, af de transaktioner, der finansieres af fonden, samt af forvalt-
nings- og kontrolsystemerne. Uden at dette indskrænker anvendelsen af stk. 4,
underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat herom, så den kan få den
fornødne bistand. Medlemsstatens tjenestemænd og andre ansatte kan deltage i en
sådan kontrol.
Kommissionen kan anmode den pågældende medlemsstat om at foretage kontrol
på stedet til konstatering af, om en eller flere operationer er forskriftsmæssige.
Tjenestemænd eller andre ansatte i Kommissionen kan deltage i en sådan kontrol.
Kommissionen kan uden varsel foretage kontrol på stedet. Medlemsstatens tje-
nestemænd og andre ansatte kan deltage i en sådan kontrol.
3.
Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om en samordning af kontrol-
programmer og -metoder med henblik på at opnå den størst mulige nyttevirkning.
Medlemsstaten og Kommissionen sender straks hinanden resultaterne af den kon-
trol, der er foretaget.
Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder med henblik på mindst en gang
om året og under alle omstændigheder inden den årlige gennemgang, der er
omhandlet i artikel 33, stk. 3, at gennemgå og evaluere:
a)
resultaterne af den kontrol, som medlemsstaten og Kommissionen har fore-
taget
eventuelle bemærkninger fremsat af andre kontrolorganer eller -institutioner
på nationalt plan eller på EF-plan
de finansielle virkninger af konstaterede uregelmæssigheder og de foranstalt-
ninger, der allerede er truffet eller skal træffes for at korrigere sådanne ure-
gelmæssigheder, og i givet fald ændringer af forvaltnings- og kontrolsyste-
merne.
4.
b)
c)
Efter denne gennemgang, og uden at dette berører de foranstaltninger, som
medlemsstaten straks skal træffe, navnlig i henhold til nærværende artikel eller
artikel 38, udarbejder Kommissionen konklusioner heraf, blandt andet vedrørende
den finansielle virkning af eventuelle konstaterede uregelmæssigheder. Konklusio-
nerne sendes til medlemsstaten og til forvaltningsmyndighederne for de pågæl-
dende interventioner. I forbindelse hemied kan der fremsættes henstilling eller
anmodning om inden for en af Kommissionen fastsat frist at gennemføre korri-
gerende foranstaltninger, der kan råde bod på de konstaterede mangler ved for-
valtningen og korrigere de afslørede uregelmæssigheder, der ikke allerede er blevet
korrigeret.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0075.png
Medlemsstaten og de berørte forvaltningsmyndigheder træffer inden for de fast-
satte frister de påkrævede foranstaltninger for at efterkomme Kommissionens hen-
stillinger eller anmodninger.
5.
Uden at anvendelsen af denne artikel derved indskrænkes, kan Kommissionen
suspendere en foreløbig betaling eller en del heraf, hvis den konstaterer, at de
pågældende udgifter er behæftet med en væsentlig uregelmæssighed, som ikke er
blevet korrigeret, og at øjeblikkelig indskriden er nødvendig. Den underretter med-
lemsstaten herom.
I en periode på tre år efter den sidste betaling vedrørende en intervention holder de
ansvarlige myndigheder alle udgifts- og kontrolbilag vedrørende interventionen til
rådighed for Kommissionen. Denne frist afbrydes, hvis der indledes retslig forfølg-
ning, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.
Artikel 38 - Finansielle korrektioner
1.
Medlemsstaterne er i første række ansvarlige for at forfølge uregelmæssigheder, for
at drage konsekvenserne af enhver væsentlig ændring, der påvirker arten af,
gennemførelsesbetingelserne for eller kontrollen med en intervention, samt for at
foretage de nødvendige finansielle korrektioner.
De korrektioner, der foretages af medlemsstaterne, består i hel eller delvis annul-
lering af Fællesskabets medfinansiering. Medlemsstaten kan omfordele de således
frigjorte EF-midler inden for den pågældende intervention efter regler, der skal
fastlægges i henhold til artikel 53.
2.
Hvis Kommissionen finder:
a)
b)
c)
d)
at en medlemsstat ikke har efterkommet de forpligtelser, der påhviler den i
henhold til stk> 1
at en intervention eller en del heraf ikke berettiger til bidraget fra fondene
eller en del heraf
at forvaltnings- eller kontrolsystemerne er behæftede med mangler, som vil
kunne føre til uregelmæssigheder af systematisk karakter
at der efter fornøden kontrol hersker begrundet mistanke om, at der er begået
overtrædelser af fællesskabsretten
6.
suspenderer den de pågældende foreløbige betalinger, ligesom den anmoder med-
lemsstaten om inden for en bestemt frist at fremsætte sine bemærkninger.
Efter udløbet af denne frist kan Kommissionen, hvis medlemsstaten endnu ikke har
foretaget korrektioner:
a)
b)
nedsætte det acontobeløb, der er nævnt i artikel 31, stk. 2, eller
helt eller delvis annullere fondenes bidrag til den pågældende intervention.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0076.png
Kommissionen fastsætter korrektionsbeløbet under hensyntagen til uregelmæssig-
hedens eller ændringens art og omfanget og de potentielle virkninger af forvalt-
nings- eller kontrolsystemets eventuelle mangler.
3.
4.
Ethvert beløb, der giver anledning til inddrivelse som uretmæssigt udbetalt, skal
tilbagebetales til Kommissionen. Sådanne beløb tillægges morarenter.
Nærværende artikel indskrænker ikke anvendelsen af artikel 31.
KAPITEL III. EVALUERING
Artikel 39 - Generelle bestemmelser
1.
For at vurdere effektiviteten af strukturinterventionerne gøres EF-indsatsen til gen-
stand for en forhåndsvurdering, en midtvejsevaluering og en efterfølgende evalue-
ring med henblik på at bedømme dens virkning sammenholdt med de mål, der er
omhandlet i artikel 1, og at analysere dens indvirkning på særlige strukturproble-
mer.
Effektiviteten af strukturfondenes foranstaltninger måles på tre niveauer:
a)
b)
deres samlede virkning for de mål, der er anført i traktatens artikel 130 A,
navnlig styrkelsen af den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet
virkningen af de prioriterede felter, der foreslås i planerne, og som iværk-
sættes inden for hver enkelt EF-støtteramme
virkningen af de særlige prioriterede felter, der ,er opstillet for interven-
tionerne.
2.
c)
3.
Afhængigt af, om artikel 40, 41 og 42 anvendes, er medlemsstaten eller Kommis-
sionen i første række ansvarlige for vurderingen eller evalueringen, og den fore-
tages inden for rammerne af partnerskabet. Medlemsstaternes myndigheder og
Kommissionen afsætter de midler og indsamler de oplysninger, der er nødvendige
for, at vurderingen eller evalueringen kan blive så effektiv som muligt. Ved eva-
lueringen benyttes således de forskellige oplysninger, som overvågningssystemet
kan tilvejebringe, og disse suppleres om nødvendigt gennem en indsamling af
andre relevante oplysninger.
På medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ kan der foretages supplerende
evalueringer, f.eks. tematiske, for at fastholde erfaringer, der kan komme andre til
gode.
4.
5.
Evalueringsrapporterne gøres offentligt tilgængelige.
Princippet og reglerne for vurderinger og evalueringer præciseres i EF-støtteram-
meme og interventionerne.
Artikel 40 - Forhåndsvurdering
1.
En forhåndsvurdering tager sigte på udarbejdelsen og vedtagelsen af de planer,
som den selv indgår i. Den indeholder en analyse af den pågældende medlemsstats,
regions eller sektors fortrin, svagheder og potentiale. Det vurderes i den forbin-
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0077.png
delse, om den valgte strategi og de opstillede mål udviser sammenhæng med de
pågældende regioners eller områders særlige kendetegn, herunder befolknings-
udviklingen, samt hvilke virkninger der kan forventes for de påtænkte prioriterede
felter, idet der, hvis det er hensigtsmæssigt, foretages en kvantificering af de
specifikke mål i forhold til udgangssituationen.
Den vedrører f.eks. situationen med hensyn til konkurrenceevne og innovation,
især for små og mellemstore virksomheder, beskæftigelse og menneskelige res-
sourcer, miljø og ligestilling mellem mænd og kvinder, og indeholder navnlig:
a)
en forhåndsvurdering af miljøforholdene i den pågældende region og af de
bestemmelser, der tager sigte på at tilgodese miljøhensyn i forbindelse med
interventionen og at sikre overholdelse af EF-bestemmelseme på miljø-
området. Forhåndsvurderingen indeholder: en kvantificeret beskrivelse af
den aktuelle miljøsituation; en angivelse af målene på kort og mellemlang
sigt, hvor der tages hensyn til de planer for miljøforvaltning, der er vedtaget
på nationalt, regionalt eller lokalt plan, de tilvejebragte finansielle midler og
de væsentligste resultater i den foregående programmeringsperiode; en
vurdering af de virkninger, som strategien og interventionen forventes at lå
for miljøsituationen
en forhåndsvurdering af situationen med hensyn til ligestilling mellem mænd
og kvinder, herunder de særlige begrænsninger for hver gruppe og resulta-
terne af de aktioner, der er gennemført i den foregående programmen ngs-
periode; en vurdering af de virkninger, som strategien og interventionerne
forventes at få, navnlig for kvinders og mænds integrering på arbejds-
markedet, for uddannelse og erhvervsuddannelse, for kvinders iværksætter-
indsats og for erhvervsarbejdets forligelighed med privatlivet.
b)
-
Ved forhåndsvurderingen kontrolleres det, at gennemførelses- og overvågnings-
bestemmelserne er hensigtsmæssige, og at der er overensstemmelse med Fælles-
skabets politikker og med de retningslinjer, der er nævnt i artikel 9. stk. 4.
Der tages hensyn til de evalueringer, der er foretaget vedrørende de foregående
programmeringsperioder.
Ansvaret for forhåndsvurderingen ligger hos de myndigheder, der er ansvarlige for
udarbejdelsen af planerne. Kommissionen foretager på grundlag af kriterier, som
den forinden har fastlagt, en vurdering af planerne i overensstemmelse med de i
artikel 14 og 15 nævnte bestemmelser, idet den navnlig kontrollerer forhånds-
vurderingens relevans og kvalitet. Den indhenter om nødvendigt yderligere oplys-
ninger.
Forhåndsvurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i programmerings-
tillægget, har til formål at påvise sammenhængen med målene for de tilsvarende
prioriterede felter, at kvantificere de specifikke mål for foranstaltningerne og at
kontrollere, at udvælgelseskriterierne er relevante.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0078.png
Artikel 41 - Midtvejsevaluering
1.
Ved en midtvejsevaluering undersøges de første resultater af interventionerne,
deres overensstemmelse med forhåndsvurderingen, målenes relevans og den op-
nåede virkeliggørelse af målene. Der foretages også en vurdering af, om der har
været en forsvarlig økonomisk forvaltning, samt af overvågningens og gennem-
førelsens kvalitet.
Ansvaret for midtvejsevalueringen ligger hos forvaltningsmyndigheden i samar-
bejde med Kommissionen. Midtvejsevalueringen skal omfatte hver EF-støtteramme
og hver intervention. Den udarbejdes af en af forvaltningsmyndigheden uafhængig
ekspert, og den forelægges i overensstemmelse med artikel 34, stk. 3, overvåg-
ningsudvalget for EF-støtterammen eller interventionen og sendes derefter senest
den 31. december 2003 til Kommissionen med henblik på den årlige gennemgang,
der er omhandlet i artikel 33, stk. 3.
Kommissionen undersøger på grundlag af kriterier, som den forinden har fastlagt,
evalueringens relevans og kvalitet med henblik på en revision af interventionen og
en tildeling af reserven som omhandlet i artikel 43.
Artikel 42 - Efterfølgende evaluering
1.
En efterfølgende evaluering skal omhandle anvendelsen af ressourcerne, effek-
tiviteten og omkostningseffektiviteten i forbindelse med interventionerne samt
deres virkninger, deres overensstemmelse med forhåndsvurderingen, og de konklu-
sioner, der kan drages med hensyn til den økonomiske og sociale samhørighed.
Den skal vedrøre de faktorer, der har været afgørende for, om gennemførelsen er
blevet vellykket, samt det udførte arbejde og resultaterne, herunder en vurdering af,
om de vil være varige.
I tilslutning til midtvejsevalueringen udarbejdes der for hver EF-støtteramme og
hver intervention en første status, som færdiggøres senest den 31. december 2005
med henblik på forberedelsen af de senere interventioner.
2.
Ansvaret for den efterfølgende evaluering ligger hos Kommissionen i samarbejde
med medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden. Den skal omhandle interventio-
nerne og udarbejdes af uafhængige eksperter. Den færdiggøres senest tre år efter
programmeringsperiodens udløb.
KAPITEL IV. RESULTATRESERVE
Artikel 43 - Tildeling af resultatreserven
1.
Kommissionen tildeler midtvejs de forpligtelsesbevillinger, der er omhandlet i
artikel 7, stk. 4, under hensyntagen til iagttagelsen af additionaliteten og resul-
taterne af gennemførelsen af de operationelle programmer og de samlede pro-
grammeringsdokumenter i de enkelte medlemsstater.
Kommissionen foretager i henhold til artikel 10, stk. 3, en midtvejskontrol af addi-
tionaliteten, dels for mål 1, dels samlet for mål 2 og 3, hvor den vurderer resul-
taterne for hvert operationelt program og hvert samlet programmeringsdokument på
grundlag af et begrænset antal overvågningsindikatorer, som vedrører effektivite-
77
2.
3.
2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0079.png
ten, forvaltningen og den finansielle gennemførelse, og som anvendes til at måle
midtvej sresultateme i forhold til de oprindelige særlige mål, der er fastlagt i de
operationelle programmer og de samlede programmeringsdokumenter.
Disse indikatorer fastlægges på grundlag af metoder, der foreslås af Kommis-
sionen, og de kvantificeres i de årlige rapporter om gennemførelsen, navnlig i
rapporten om det tredje gennemførelsesår og i rapporten om midtvejsevalueringen.
3.
Bevillingerne fra reserven tildeles for hvert mål de operationelle programmer og de
samlede programmeringsdokumenter, for hvilke der er opnået tilfredsstillende
resultater, idet der foretages en nedsættelse, hvis den pågældende medlemsstat ikke
har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til additionaliteten. Kommissionen ved-
tager en beslutning senest den 31. marts 2004. De operationelle programmer og de
samlede enhedsdokumenter tilpasses i overensstemmelse med artikel 12, 13 og 14.
AFSNIT V. RAPPORTER OG PR-AKTIVITETER
Artikel 44 - Rapporter
1.
I henhold til traktatens artikel 130 B aflægger Kommissionen hvert tredje år rapport
til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-
udvalget om de hidtidige resultater af bestræbelserne for at skabe økonomisk og
social samhørighed og om fondenes, Samhørigsfondens, EIB's og de øvrige finan-
sielle instrumenters andel heri. Denne rapport omfatter bl.a.:
a)
en oversigt over de hidtidige resultater af bestræbelserne for at skabe økono-
misk og social samhørighed, herunder oplysninger om regionernes socio-
økonomiske situation og udvikling
en redegørelse for, hvordan fondene, Samhørighedsfonden, EIB, de øvrige
finansielle instrumenter samt de øvrige EU-politikker eller nationale poli-
tikker har bidraget til gennemførelsen af denne proces
eventuelle forslag om EU-aktioner og -politikker, der bør vedtages med hen-
blik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed.
b)
c)
2.
Inden den 1. november hvert år aflægger Kommissionen rapport til Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
anvendelsen af nærværende forordning i det foregående år. Denne rapport omfatter
bl.a.:
a)
en oversigt over de enkelte fondes aktiviteter, anvendelsen af deres budget-
midler og koncentrationen af interventionerne, samt en oversigt over anven-
delsen af de øvrige finansielle instrumenter, der henhører under Kommis-
sionens kompetence, og koncentrationen af de midler, der hidrører fra disse
instrumenter; denne oversigt viser bl.a. de bevillinger, der er disponeret over,
og de bevillinger, der er blevet udbetalt, herunder i forbindelse med EU-
initiativer og teknisk bistand, pr. år, pr. medlemsstat og pr. fond
en oversigt over samordningen af fondenes interventioner indbyrdes og med
EIB's og de øvrige finansielle instrumenters interventioner
78
b)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0080.png
c)
resultaterne af den i artikel 39-42 omhandlede vurdering og evaluering, her-
under oplysninger om revision af interventionerne, samt en evaluering af
sammenhængen mellem fondenes interventioner og de i artikel 11 omhand-
lede EU-politikker
en liste over de store projekter, hvortil der er ydet støtte via fondene
resultaterne af den gennemførte kontrol samt de konklusioner, der kan drages
af denne kontrol
oplysninger om de udtalelser, udvalgene og komitéerne har afgivet i medfør
af artikel 47-51.
Artikel 45 -Information og PR-aktiviteter
d)
e)
f)
1.
2.
Med henblik på den i artikel 14, stk. 1, omhandlede konsultation drager medlems-
staterne omsorg for, at planerne gøres bekendt på passende måde.
Med forbehold af artikel 22, stk. 1, sikrer den myndighed, der er udpeget til at
forvalte den, at interventionen gøres bekendt på passende måde, navnlig at:
a)
de potentielle endelige støttemodtagere, erhvervsorganisationerne, arbejds-
markedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, organisationerne
til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder samt de ikke-statslige
organisationer gøres opmærksom på de muligheder, interventionen frembyder
offentligheden underrettes om Fællesskabets rolle i forbindelse med den
berørte intervention og resultaterne af den.
b)
3.
I henhold til artikel 36 konsulterer medlemsstaterne Kommissionen og underretter
den en gang om året om de initiativer, der er taget med henblik på de i stk. 1 og 2
omhandlede foranstaltninger.
AFSNIT VI. UDVALG OG KOMITEER
Artikel 46 - Almindelige bestemmelser
1.
2.
Ved gennemførelsen af denne forordning bistås Kommissionen af fem udvalg eller
komiteer.
Kommissionen forelægger udvalgene og komiteerne de i artikel 44 omhandlede
rapporter. Den kan anmode udvalgene og komiteerne om at udtale sig om alle andre
spørgsmål vedrørende fondenes interventioner end dem, der er omhandlet i nær-
værende afsnit.
De i nærværende afsnit omhandlede udvalg og komitéer underrettes om de udta-
lelser, der er afgivet af de enkelte udvalg og komitéer.
Europa-Parlamentet underrettes regelmæssigt om udvalgenes og komiteernes ar-
bejde.
3.
4.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0081.png
Artikel 47 - Rådgivende Udvalg for Udvikling og Omstilling i Regionerne
Inden for Kommissionen nedsættes et rådgivende udvalg for udvikling og omstilling i
regionerne, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens
repræsentant som formand. EIB udpeger en repræsentant uden stemmeret.
Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de beslutninger, der skal
træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan
fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved
afstemning.
Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Desuden har hver medlemsstat ret til at anmode
om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt
hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hen-
syn til dets udtalelse.
Udvalget afgiver udtalelse om udkastene til Kommissionens beslutninger om EU-stotte-
rammeme for mål 1 og de samlede programmeringsdokumenter for mål 2 samt om
udarbejdelsen og revisionen af listen over områder, der er støtteberettigede i henhold til
mål 2. Kommissionen kan desuden forelægge udvalget de spørgsmål, der er omhandlet i
artikel 21.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 48 - Udvalg i medfør af traktatens artikel 124
Udvalget i medfør af traktatens artikel 124 består af to regeringsrepræsentanter, to re-
præsentanter for arbejdstagerorganisationerne og to repræsentanter for arbejdsgiverorga-
nisationerne for hver medlemsstat. Det medlem af Kommissionen, der varetager for-
mandskabet, kan delegere denne funktion til en højtstående tjenestemand i Kommis-
sionen.
For hver medlemsstat udnævnes en suppleant inden for hver af de i første afsnit om-
handlede kategorier. Er et eller begge medlemmer fraværende, deltager suppleanten auto-
matisk i drøftelserne.
Medlemmerne og suppleanterne udnævnes af Kommissionen for en treårig periode på
forslag af medlemsstaten. Deres mandat kan fornyes. Kommissionen bestræber sig på at
sammensætte udvalget på en sådan måde, at de forskellige berørte grupper er ligeligt
repræsenteret. EIB udpeger en repræsentant uden stemmeret for de punkter på dags-
ordenen, som vedrører den.
Udvalget afgiver udtalelse om udkastene til Kommissionens beslutninger om de samlede
programmeringsdokumenter for mål 3 samt om EU-støtterammerne og de samlede
programmeringsdokumenter for mål 1 og 2, når det drejer sig om spørgsmål vedrørende
støtte fra ESF.
Udvalgets udtalelser vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer. Kom-
missionen underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0082.png
Artikel 49 - Forvaltningskomité for Landbrugsstrukturerne
og Udvikling af Landdistrikterne
Inden for Kommissionen nedsættes en forvaltningskomité for landbrugsstruktureme og
udvikling af landdistrikterne, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har
Kommissionens repræsentant som formand. EDB udpeger en repræsentant uden stemme-
ret.
Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de beslutninger, der skal
træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden
kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Komitéen
udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af
de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen; ved afstemninger i
komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den
i nævnte artikel fastsatte vægt. Formanden deltager ikke i afstemningen.
Kommissionen vedtager beslutninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i
overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underretter Kommissionen
straks Rådet om disse beslutninger. I så fald kan Kommissionen udsætte gennemforeisen
af de foranstaltninger, den har vedtaget, i op til en måned regnet fra den dato, hvor den
har underrettet Rådet.
Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for det tidsrum, der er
fastsat i tredje afsnit.
Komitéen afgiver udtalelse om udkastene til Kommissionens beslutninger om udarbej-
delsen af listen over de områder, der er støtteberettigede i henhold til mål 2, samt om de
samlede programmeringsdokumenter for dette mål.
Komitéen høres endvidere om de aktioner vedrørende landbrugsstrukturer og udvikling
af landdistrikterne, der indgår i Kommissionens udkast til beslutning om EU-stotteram-
meme eller de samlede programmeringsdokumenter for mål 1 -områderne.
Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 50 - Forvaltningskomité for Fiskeri- og Akvakultur
Inden for Kommissionen nedsættes en forvaltningskomité for fiskeri og akvakultur, som
består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som
formand. EIB udpeger en repræsentant uden stemmeret.
Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de beslutninger, der skal
træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden
kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Komitéen
udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af
de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen; ved afstemninger i
komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den
i nævnte artikel fastsatte vægt. Formanden deltager ikke i afstemningen.
Kommissionen vedtager beslutninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i
overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underretter Kommissionen
straks Rådet om disse beslutninger. I så fald kan Kommissionen udsætte gennemførelsen
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0083.png
af de foranstaltninger, den har vedtaget, i op til en måned regnet fra den dato, hvor den
har underrettet Rådet.
Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for det tidsrum, der er
fastsat i tredje afsnit.
Komitéen afgiver udtalelse om udkastene til Kommissionens beslutninger om udarbej-
delsen af listen over de områder, der er støtteberettigede i henhold til mål 2, samt om de
samlede programmeringsdokumenter for dette mål.
Komitéen høres endvidere om de aktioner vedrørende fiskeristrukturerne, der indgår i
Kommissionens udkast til beslutning om EU-støtterarnmerne eller de samlede program-
meringsdokumenter formål 1-områderne.
Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 51 - Forvaltningskomité for EU-initiativerne
Inden for Kommissionen nedsættes en forvaltningskomité for EU-initiativerne, som
består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som
formand. EIB udpeger en repræsentant uden stemmeret.
Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de beslutninger, der skal
træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden
kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Komitéen
udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af
de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen; ved afstemninger i
komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den
i nævnte artikel fastsatte vægt. Formanden deltager ikke i afstemningen.
Kommissionen vedtager beslutninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i
overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underretter Kommissionen
straks Rådet om disse beslutninger. I så fald kan Kommissionen udsætte gennemforeisen
af de foranstaltninger, den har vedtaget, i op til en måned regnet fra den dato, hvor den
har underrettet Rådet.
Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for det tidsrum, der er
nævnt i tredje afsnit.
Komitéen afgiver udtalelse om de forslag, Kommissionen forelægger for medlemssta-
terne i medfør af artikel 21.
Komitéen fastsætter selv sin forretningsorden.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0084.png
AFSNIT VII. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 52 - Overgangsbestemmelser
1.
Denne forordning er ikke til hinder for, at en intervention, som Rådet eller
Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EØF) nr. 2052/88 og
(EØF) nr. 4253/88 og på grundlag af enhver anden retsforskrift, der gælder for
denne intervention den 31. december 1999, videreføres eller ændres, herunder op-
hæves helt eller delvis.
Ansøgninger om støtte fra fondene til interventioner, indgivet i henhold til
forordning (EØF) nr. 2052/88 og (EØF) nr. 4253/88, behandles og godkendes af
Kommissionen senest den 31. december 1999 på grundlag af samme forordninger.
Ved fastlæggelsen af EU-støtterammerne og interventionerne tager Kommissionen
hensyn til aktioner, som allerede er godkendt af Rådet eller af Kommissionen inden
denne forordnings ikrafttræden, og som har finansielle virkninger i den periode, der
er dækket af EU-støtterammerne og interventionerne. Disse aktioner er ikke om-
fattet af bestemmelserne i artikel 29, stk. 2.
Uanset artikel 29, stk. 2, kan en udgift, for hvilken Kommissionen i perioden
1. januar 2000 - 30. april 2000 har modtaget en ansøgning, der opfylder alle be-
tingelserne i denne forordning, betragtes som berettiget til støtte fra fondene fra den
1. januar 2000.
Delbeløb, hvorover der er disponeret med henblik på operationer eller programmer
vedtaget af Kommissionen inden den 1. januar 1994, og for hvilke Kommissionen
ikke har modtaget nogen anmodning om endelig udbetaling senest den
31. marts 2001,
frigøres
automatisk
af Kommissionen
senest den
30. september 2001 og giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte
beløb, uden at dette berører de operationer eller programmer, som er suspenderet af
retslige grunde.
Delbeløb, hvorover der er disponeret med henblik på programmer vedtaget af
Kommissionen i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1999, og for hvilke Kom-
missionen ikke har modtaget nogen anmodning om endelig udbetaling senest den
31. marts 2003, frigøres automatisk af Kommissionen senest den
30. september 2003 og giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte
beløb, uden at dette berører de operationer eller programmer, som er suspenderet af
retslige grunde.
Artikel 53 - Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages af Kommissionen efter
procedurerne i artikel 47-51.
Artikel 54 - Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 2052/88 og (EØF) nr. 4253/88 ophæves med virkning fra den
1. januar 2000.
2.
3.
4.
5.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0085.png
Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til nærværende
forordning.
Artikel 55 - Revisionsklausul
På forslag af Kommissionen tager Rådet denne forordning op til revision senest den
31. december 2006.
Rådet træffer afgørelse om nævnte forslag efter proceduren i traktatens artikel 130 D.
Artikel 56 - Ikrafttræden
Med henblik på den nye programmering træder denne forordning i kraft på tredjedagen
efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 27, 30 og 31 finder anvendelse fra 1. januar 2000.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-
stat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0086.png
BILAG
Forpligtelsesbevillinger for perioden 2000-2006
mio. euro -
1999-priser
Strukturfondene
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
I alt
32
600
33
430
32
600 31560
30
410
29
370
28
430 218 400
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0087.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0088.png
98/0114 (SYN)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 130 E,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
i samarbejde med Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I traktatens artikel 130 C er det fastsat, at Den Europæiske Fond for Regional-
udvikling (EFRU) skal bidrage til at udligne de største regionale skævheder i
Fællesskabet;
i artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. [... af... om generelle bestemmelser
om strukturfondene]
5
er det fastsat, at EFRU's vigtigste opgave er at bidrage til
virkeliggørelsen af de i artikel 1 i den nævnte forordning omhandlede mål 1 og 2; i
artikel 18 og 19 i samme forordning er det fastsat, at EFRU bidrager til finan-
sieringen af det tværnationale, grænseoverskridende og tværregionale samarbejde
på basis af EF-initiativerne; i artikel 20 og 21 er det fastsat, at EFRU støtter
nyskabende aktioner på EU-niveau og foranstaltninger vedrørende teknisk bistand;
de bestemmelser, der er fælles for strukturfondene, er fastsat i forordning (EF)
nr. [...]; det bør præciseres, hvilken type foranstaltninger der kan finansieres af
EFRU i henhold til mål 1 og 2, EF-initiativerne og de nyskabende aktioner;
det bør endvidere præciseres, hvordan EFRU i sin egenskab af regionaludviklings-
instrument kan være med til at skabe en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig
økonomisk udvikling, en stærk konkurrencemæssig stilling, et højt beskæftigelses-
niveau, lige muligheder for mænd og kvinder, et højt miljøbeskyttelsesniveau og en
væsentlig forbedring af miljøet;
(2)
(3)
(4)
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0089.png
(5)
inden for de rammer, der er afstukket for dens virke, bør EFRU støtte navnlig små
og mellemstore virksomheders produktionsvilkår og konkurrenceevne, økonomisk
udvikling i lokalsamfundet, forskning og teknologisk udvikling, udvikling af og
adgang til de transeuropæiske net inden for transportmfrastruktur-, telekommuni-
kations- og energisektoren, beskyttelse og forbedring af miljøet på basis af for-
sigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb
over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler,
og gennem en renere og mere effektiv udnyttelse af energi og udvikling af ved-
varende energikilder, og bidrage til at skabe lige beskæftigelsesmuligheder for
mænd og kvinder;
EFRU skal spille en særlig rolle i forbindelse med udviklingen af det lokale er-
hvervsliv med henblik på en forbedring af lokalbefolkningens levevilkår og udvik-
ling af lokalområdet, navnlig gennem foranstaltninger tilfremmeaf de regionale og
lokale beskæftigelsespagter;
de foranstaltninger af interesse for EU, som iværksættes på Kommissionens ini-
tiativ, har en vigtig rolle at spille i forbindelse med virkeliggørelsen af de generelle
mål for EF's strukturindsats, jf. artikel 1 i [den generelle] forordning (EF) nr.... ;
EFRU yder støtte til nyskabende aktioner og teknisk bistand, jf. artikel 21 og 22 i
[den generelle] forordning (EF) nr....;
kompetencen for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne og overgangsbe-
stemmelserne bør fastsættes;
(6)
(7)
(8)
(9)
(10) Rådets forordning (EØF) nr. 4254/88 af 19. december 1988 om gennemførelses-
bestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling
6
, ændret ved forordning (EØF) nr. 2083/93
7
, bør op-
hæves -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1 - Opgaver
I henhold til traktatens artikel 130 C og [den generelle] forordning ... deltager Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) ifinansieringenaf interventioner af den
art, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i samme forordning, med henblik på atfremmeden
økonomiske og sociale samhørighed ved udligning af de regionale skævheder og ved
deltagelse i udviklingen og omstillingen af regionerne. Endvidere bidrager EFRU til at
skabe en bæredygtig udvikling og nye arbejdspladser.
6
7
EFT L 374 af 31.12.1988, s. 15.
EFTL193af31.7.1993,s.34.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0090.png
Artikel 2 - Gyldighedsområde
1.
I overensstemmelse med de opgaver, der er tildelt den, jf. artikel 1, deltager EFRU i
finansieringen af:
a)
b)
erhvervsinvesteringer, der gør det muligt at oprette eller opretholde varige
arbejdspladser
infrastrukturinvesteringer:
i)
i de regioner, der er omfattet af mål 1, kan EFRU deltage i finan-
sieringen af infrastrukturinvesteringer, som øger det økonomiske po-
tentiale, fremmer udviklingen og strukturtilpasningen og skaber varig
beskæftigelse i regionerne, herunder investeringer, som bidrager til op-
rettelsen og udviklingen af transeuropæiske net i transport-, telekom-
munikations- og energisektoren
i de regioner eller områder, som er omfattet af mål l og 2 eller af det i
artikel 19, stk. 1, i [den generelle] forordning omhandlede EF-initiativ
vedrørende samarbejde, kan EFRU deltage i finansieringen af infra-
strukturinvesteringer, der tager sigte på at udvikle industriområder i til-
bagegang, forny nedslidte byområder og skabe nyt liv i landdistrikterne
og de fiskeriafhængige områder og bringe dem ud af deres isolation,
eller investeringer i infrastrukturer, hvis modernisering eller tilpasning
er en forudsætning for igangsætning eller udvikling af jobskabende
økonomiske aktiviteter, herunder kommunikationsinfrastrukturer og
andre forbindelser, som danner grundlag for udviklingen af disse aktivi-
teter
ii)
c)
udviklingen af regionernes eget potentiale gennem foranstaltninger til
fremme af lokale udviklings- og beskæftigelsesinitiativer samt aktiviteter i
små og mellemstore virksomheder, bl.a. :
i)
støtte til virksomhedsservice, herunder forvaltning og markedsunder-
søgelser, samt tjenesteydelser, der er fælles for flere virksomheder
ii) finansiering af teknologioverførsel, herunder indsamling og udbredelse
af information, samt finansiering af innovation i virksomhederne
iii)
forbedring af virksomhedernes adgang til kapital ved oprettelse og ud-
vikling af egnede finansieringsinstrumenter
direkte investeringsstøtte af den i artikel 27, stk. 3 i [den generelle]
forordning nævnte forstand, når der ikke findes nogen støtteordning
etablering af infrastrukturer af mindre omfang
støtte til servicestrukturer i lokalsamfundet med henblik på oprettelse af
nye arbejdspladser, med undtagelse af de foranstaltninger, der finansie-
res af ESF.
iv)
v)
vi)
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0091.png
d)
foranstaltninger vedrørende teknisk bistand som omhandlet i artikel 22 i [den
generelle] forordning.
I de regioner, der er omfattet afmål 1, kan EFRU deltage i finansieringen af inve-
steringer inden for uddannelse og sundhed, som bidrager til strukturtilpasningen.
2.
I henhold til stk. 1 yder EFRU bl.a. støtte til:
a)
foranstaltninger til forbedring af produktionsvilkårene, bl. a. med henblik på
at styrke navnlig små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og
stimulere deres investeringslyst, samt foranstaltninger, der kan gøre regio-
nerne mere attraktive, bl.a. ved forbedring af infrastrukturerne
forskning og teknologisk udvikling med henblik på at fremme anvendelsen af
nye teknologier og innovation og øge kapaciteten inden for forskning og
teknologisk udvikling, hvis dette er nødvendigt for regionaludviklingen
udvikling af informationssamfundet
beskyttelse og forbedring af miljøet gennem en økonomisk udvikling, der
bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, og
gennem en renere og mere effektiv udnyttelse af energi og udvikling af ved-
varende energikilder
b)
c)
d)
e) fremme af lige beskæftigelsesmuligheder for mænd og kvinder, bl.a. ved op-
rettelse af virksomheder og ved gennemførelse af foranstaltninger, som gor
det lettere at forene familieliv og erhvervsliv
f)
tværnationalt, grænseoverskridende og tværregionalt samarbejde inden for re-
gionaludvikling.
Artikel 3
-
EU-initiativ
1.
I henhold til artikel 19 i [den generelle] forordning bidrager EFRU i overens-
stemmelse med artikel 20, stk. 1, i samme forordning til gennemførelsen af
EU-initiativet vedrørende grænseoverskridende, tværnationalt og tværregionalt
samarbejde, som tager sigte på at fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling
og fysisk planlægning i Europa.
I henhold til artikel 20, stk. 2, i [den generelle] forordning kan det i stk.l i nær-
værende artikel omhandlede gyldighedsområde ved beslutningen om fondenes del-
tagelse udvides til også at omfatte foranstaltninger, som kan finansieres i henhold
til Rådets forordning [ESF«, EUGFL
9
og FIUF
10
], således at der åbnes mulighed for
at iværksætte alle de foranstaltninger, der er fastsat i det berørte EU-initiativpro-
gram.
2.
8
9
10
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0092.png
Artikel 4 - Nyskabende aktioner
1.
I henhold til artikel 21, stk. 1, i [den generelle] forordning kan EFRU deltage i fi-
nansieringen af:
a)
undersøgelser foretaget på Kommissionens initiativ med henblik på at ana-
lysere og identificere problemer og løsninger vedrørende regionaludvikling,
navnlig med hensyn til fysisk planlægning og det europæiske fysiske og
funktionelle udviklingsperspektiv
pilotprojekter, som munder ud i et forslag til nye regionaludviklingsmodeller,
som efter demonstrationsfasen kan anvendes i forbindelse med interventio-
nerne
udveksling af erfaringer inden for innovation med henblik på at udnytte disse
erfaringer i forbindelse med regionaludviklingen.
b)
c)
2.
I henhold til artikel 21, stk. 2, i [den generelle] forordning kan det i stk. 1 i nær-
værende artikel omhandlede gyldighedsområde ved beslutningen om fondenes del-
tagelse udvides til også at omfatte foranstaltninger, som kan finansieres i henhold
til forordning [ESF, EUGFL og FIUF], således at der åbnes mulighed for at iværk-
sætte alle de foranstaltninger, der er fastsat i det berørte pilotprojekt.
Artikel 5 - Gennemførelsesbestemmelser
Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages af Kommissionen efter
proceduren i artikel 47 i [den generelle] forordning.
Artikel 6 - Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 4254/88 ophæves med virkning fra 1. januar 2000.
Henvisninger til forordning (EØF) nr. 425/88 anses som henvisninger til nærværende for-
ordning.
Artikel 7 - Revisionsklausul
På forslag af Kommissionen tager Rådet nærværende forordning op til revision inden den
31. december 2006.
Rådet træffer afgørelse om dette forslag efter proceduren i traktatens artikel 130 D.
Artikel 8 - Overgangsbestemmelser
De i artikel 52 i [den generelle] forordning fastsatte overgangsbestemmelser finder tilsva-
rende anvendelse.
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0093.png
Artikel 9 - Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-
stat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0094.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Socialfond
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0095.png
98/0115 (SYN)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om Den Europæiske Socialfond
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 125,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg\
i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 189 C i samarbejde med
Europa-Parlamentet
3
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets forordning (EF) nr
af ... om generelle bestemmelser om struktur-
4
fondene (den generelle forordning) har afløst Rådets forordning (EØF)
nr. 2052/88
5
, senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94°, og Rådets forord-
ning (EØF) nr. 4253/88
7
, senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3193/94;
Rådets forordning (EØF) nr. 4255/88 af 19. december 1988 om gennemførelses-
bestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår Den Euro-
pæiske Socialfond
8
(i det følgende benævnt "fonden"), ændret ved forordning
(EØF) nr. 2084/93
9
, må ligeledes afløses;
de almindelige regler for strukturfondene som helhed er fastsat i forordning (EF)
nr
(den generelle forordning), og det bør fastlægges, hvilke tvper foran-
staltninger Den Europæiske Socialfond (fonden) kan finansiere inden for mål l.
2 og 3 under EF-initiativet til bekæmpelse af forskelsbehandling og ulige mulig-
heder for adgang til arbejdsmarkedet og som led i nyskabende foranstaltninger
og teknisk bistand;
(2)
'
2
3
4
EFTL
EFTL
EFTL
EFTL 185 af 15.7.1988, s. 9.
EFT L 337 af 24.12.1994, s. 11.
EFT L 374 af 31.12.1988, s. 1.
EFTL374af31.12.1988, s. 21.
EFT L 193 af 31.7.1993, s. 39.
5
6
7
K
9
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0096.png
(3)
det bør fastlægges, hvilke opgaver fonden har på baggrund af bestemmelserne i
traktaten og i forbindelse med Fællesskabets prioriteringer med hensyn til ud-
vikling af menneskelige ressourcer og beskæftigelse;
med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Amsterdam i juni 1997 og
resolutionen om vækst og beskæftigelse
10
blev der sat gang i den europæiske
beskæftigelsesstrategi, de årlige retningslinjer for beskæftigelsen og arbejdet
med at udforme nationale handlingsplaner for beskæftigelsen;
fondens anvendelsesområde bør defineres, navnlig på baggrund af omlægningen
og forenklingen af strukturfondenes mål og i lyset af den europæiske beskæf-
tigelsesstrategi og de dertil knyttede nationale handlingsplaner for beskæfti-
gelsen;
der bør udstikkes fælles rammer for fondens interventioner i alle tre struktur-
fondsmål, således at der på tværs af målene sikres en konsekvent og kom-
plementær indsats, der tager sigte på at forbedre arbejdsmarkedets funktion og
udvikle de menneskelige ressourcer;
medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at programmering og gennem-
førelse af foranstaltninger, der finansieres af fonden under alle målene, medvir-
ker til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;
medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at der ved gennemførelsen af for-
anstaltninger, der finansieres af fonden, tages hensyn til de sociale og arbejds-
markedsmæssige aspekter af informationssamfundet;
det bør sikres, at foranstaltninger vedrørende industriel tilpasning imødekommer
arbejdstagernes (m/k) generelle behov som følge af konstaterede eller forven-
tede industrielle ændringer og udviklingen i produktionssystemerne, og at de
ikke er tilrettelagt med henblik på støtte til en enkelt virksomhed eller et bestemt
erhverv; der bør tages særligt hensyn til små og mellemstore virksomheder og
lægges særlig vægt på bedre adgang til uddannelse og bedre tilrettelæggelse af
arbejdet;
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10) det bør sikres, at fonden til stadighed styrker beskæftigelse og erhvervskvali-
fikationer via støtte til foregribelse, rådgivning, anvendelse af netværk og ud-
dannelsesforanstaltninger i hele Fællesskabet, og de støttede foranstaltninger
bør derfor være horisontale og omfatte samfundsøkonomien som helhed uden
prioritering af bestemte erhverv eller sektorer;
(11) det bør omdefineres, hvilke foranstaltninger der er støtteberettigede, for at de
politiske målsætninger for alle de mål, fonden bidrager til, kan gennemføres
mere effektivt; det bør inden for rammerne af partnerskabet fastlægges, hvilke
udgifter der er berettiget til støtte fra fonden;
10
EFTL236af2.8.1987,s.3.
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0097.png
(12) indholdet af planer og interventionsformer bør suppleres og præciseres, navnlig
som følge af, at mål 3 er omdefineret;
(13) det bør sikres, at fondens interventioner koncentreres om de største behov og de
mest effektive foranstaltninger under hvert mål;
(14) der må indføres ordninger, som giver lokale grupper mulighed for enkel og
hurtig adgang til støtte fra fonden til aktiviteter vedrørende social udstødelse,
hvorved de får opbygget deres evne til at gøre en indsats på området;
(15) foranstaltninger af stor betydning for Fællesskabet, som iværksættes på Kom-
missionens initiativ, spiller en vigtig rolle i arbejdet for at nå de overordnede
mål for EF-strukturindsatsen, jf. artikel I i forordning (EF) nr
(den generelle
forordning); sådanne initiativer bør først og fremmest fremme tværnationalt
samarbejde og fornyelse af politikken;
(16) fonden yder endvidere støtte til teknisk bistand, nyskabende foranstaltninger og
forberedende foranstaltninger, overvågning, evaluering og kontrol, jf. artikel 21
og 22 i forordning (EF) nr
(den generelle forordning);
(17) kompetencen med hensyn til vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser bør
fastlægges, og der bør fastsættes overgangsbestemmelser;
(18) forordning (EØF) nr. 4255/88 bør ophæves-
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Opgaver
Inden for rammerne af de opgaver, som er pålagt Den Europæiske Socialfond (i det
følgende benævnt "fonden") i medfør af traktatens artikel 123, og de opgaver, som er
pålagt strukturfondene i medfør af traktatens artikel 130 B, og fastsat i forordning
(EF) nr
(den generelle forordning) yder fonden støtte til foranstaltninger til styr-
kelse af de menneskelige ressourcer for at sikre et højt niveau for beskæftigelsen og
den sociale sikring, ligestilling mellem mænd og kvinder, en bæredygtig udvikling
samt økonomisk og social samhørighed. Fonden bidrager især til de aktioner, der gen-
nemføres i henhold til den europæiske beskæftigelsesstrategi og de årlige retningslin-
jer for beskæftigelsen.
Artikel
2
Anvendelsesområde
1.
Fonden støtter og supplerer medlemsstaternes aktiviteter på følgende områder,
især i forbindelse med medlemsstaternes flerårige nationale handlingsplaner for
beskæftigelsen:
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0098.png
a)
udarbejdelse af en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at bekæmpe arbejds-
løsheden, for at forebygge langtidsarbejdsløshed blandt mænd og kvinder,
for at gøre det lettere for de langtidsarbejdsløse at komme ind på ar-
bejdsmarkedet igen og for at støtte en erhvervsmæssig integrering af unge
og af personer, der ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet
b) fremme af social integration og lige muligheder for alle til at komme ind
på arbejdsmarkedet
c)
styrkelse af de almene og faglige uddannelsessystemer som led i en politik
for livslang uddannelse for at øge og fastholde beskæftigelsesevne, mobi-
litet og integration på arbejdsmarkedet
forbedring af systemer, der skal fremme en kvalificeret, uddannet og
fleksibel arbejdsstyrke, skabe innovation og fleksibilitet i tilrettelæggelsen
af arbejdet, fremme iværksætterkultur og jobskabelse og styrke det men-
neskelige potentiale inden for forskning, videnskab og teknologi
øget inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet, herunder bedre mulighe-
der for at gøre karriere, kvinders adgang til nye jobmuligheder og selv-
stændig virksomhed samt en mindskelse af den vertikale og horisontale
kønsopdeling på arbejdsmarkedet.
d)
e)
2.
Fonden bidrager til at fremme lokale beskæftigelsesinitiativer, herunder lokale
og regionale beskæftigelsespagter.
Der skal tages hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsmæssige dimension i
informationssamfundet, blandt andet ved at udarbejde en politik og program-
mer, der er udformet, så at man kan udnytte beskæftigelsesmulighederne i
informationssamfundet og sikre lige adgang for alle til informationssamfundets
faciliteter og fordele.
Artikel 3
Støtteberettigede aktiviteter
3.
1.
Fondens finansielle støtte anvendes især til følgende aktiviteter:
a)
støtte til personer:
i)
almen uddannelse og erhvervsuddannelse (herunder erhvervsuddan-
nelse, der træder i stedet for den lovpligtige undervisning),
forberedende undervisning, herunder formidling og forbedring af
grundviden (inkl. læsning og skrivning), vejledning og rådgivning
beskæftigelseshjælp og støtte til selvstændig virksomhed
ii)
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0099.png
iii)
iv)
b)
inden for området forskning, videnskab og teknologiudvikling, post-
graduate uddannelser og uddannelse afledere og teknikere på forsk-
ningsinstitutioner og i virksomheder
udvikling af nye muligheder for beskæftigelse
støtte til forbedring af strukturer og systemer:
i)
styrkelse og forbedring af kvaliteten og indholdet i de almene og
faglige uddannelsessystemer, herunder uddannelse af undervisere,
instruktører og personale, samt en forbedret adgang for arbejds-
tagere til uddannelse og erhvervskvalifikationer
modernisering og effektivisering af arbejdsformidlingskontorerne
etablering af forbindelser mellem arbejdsmarkedet og uddannelses-
og forskningsinstitutioner
udvikling af systemer til fremtidsplanlægning og foregribelse af
ændringer i beskæftigelsesudviklingen og den erhvervsfaglige ud-
dannelse, især i forbindelse med nye arbejdsmønstre og nye former
for tilrettelæggelse af arbejdet
ii)
iii)
iv)
c)
ledsageforanstaltninger:
i)
støtte til ydelse af tjenester til støttemodtagere, herunder etablering
af omsorgsservice og faciliteter for familiemedlemmer, sundheds-
pleje og retshjælp
styrkelse af kapaciteten, især for at fremme brobygningsmodellen til
integrering på arbejdsmarkedet
kampagner, information og reklame.
ii)
iii)
2.
Aktiviteterne i stk. 1 kan kombineres eller suppleres som en del af en bro-
bygningsmodel til integrering på arbejdsmarkedet.
Fonden kan finansiere aktiviteter i medfør af artikel 21 og 22 i forordning (EF)
nr
(den generelle forordning).
Artikel 4
Koncentration af interventionen
3.
1.
For at fondens støtte kan virke så effektivt som muligt, koncentreres dens
interventioner inden for hvert af de prioriterede områder, der er anført i artikel 2,
stk. 1, om et begrænset antal områder og emner, hvor behovet er størst, og hvor
foranstaltningerne er mest effektive under behørigt hensyn til de relevante for-
udgående vurderinger. For at der kan ydes støtte til disse behov og foranstalt-
ninger, bør der anvendes variable medfinansieringssatser inden for de grænser,
der er fastlagt i artikel 28 i forordning (EF) nr
(den generelle forordning).
Ved programmeringen af fondens interventioner skal det under hensyntagen til
resultaterne fra de forudgående vurderinger sikres, at der gennemføres foran-
2.
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0100.png
staltninger, der har tilknytning til hvert af de fem politikområder, som er omtalt
i artikel 2, stk. 1, litra a) - e). Ved fondens bevillinger til en given intervention
skal der lægges særlig vægt på de politikområder, der er fastlagt i artikel 2,
stk. 1, litra d) og e).
Hvis programmets finansielle midler ikke er tilstrækkelige til at støtte effektive
politiske interventioner inden for hvert af de fem politikområder, der er fastlagt i
artikel 2, stk. 1, skal der i den strategi, der er fastlagt ved programmeringen af
de aktiviteter, som finansieres af fonden, alligevel klart tages hensyn til alle
disse politikområder.
3.
Ved programmeringen af fondens interventioner skal det også fastlægges, at
mindst 1% af fondens midler til en given intervention i overensstemmelse med
artikel 26 i forordning (EF) nr
(den generelle forordning) skal anvendes til
mindre tilskud, fordelt ved hjælp af formidlende organisationer og med særlige
adgangsordninger for ikkc-statslige organisationer.
Artikel 5
EF-initiativ
1.
I medfør af artikel 19 forordning (EF) nr
(den generelle forordning) bidrager
fonden efter procedurerne i artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr
(den
generelle forordning) til gennemførelse af EF-initiativet til bekæmpelse af for-
skelsbehandling og ulige muligheder for adgang til arbejdsmarkedet.
I overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr
(den
generelle forordning) kan det besluttes, at fondens bidrag til EF-initiativet ud
over den anvendelse, der er omhandlet i artikel 3, kan omfatte foranstaltninger,
som kan modtage støtte fra forordning EFRU-forordningen", EUGFL-forord-
ningen
12
og FIUFforordningen
13
, således at alle initiativets planlagte foranstalt-
ninger kan gennemføres.
Artikel 6
Nyskabende foranstaltninger
1.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EF) nr
(den generelle
forordning) kan Kommissionen finansiere de foranstaltninger til forberedelse,
overvågning og evaluering i medlemsstaterne eller på EF-plan, som er nød-
vendige for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne for-
ordning. De kan omfatte:
2.
11
12
13
E F T
E F T
L
L
E F T L
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0101.png
a)
foranstaltninger af fornyende karakter og pilotprojekter vedrørende ar-
bejdsmarkedet, beskæftigelse og erhvervsuddannelse
undersøgelser, teknisk bistand og udveksling af erfaringer, der har multi-
plikatorvirkning, samt forberedelse
teknisk bistand i forbindelse med overvågning og grundig evaluering af
samt kontrol med foranstaltninger, der finansieres af fonden
foranstaltninger, der som led i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter
henvender sig til virksomhedernes ansatte i to eller flere medlemsstater,
og som vedrører overførsel af specialviden af betydning for fondens
interventionsområde
information til de berørte parter, de endelige modtagere af støtte fra fon-
den samt offentligheden.
b)
c)
d)
e)
2.
I overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. ... (den ge-
nerelle forordning) udvides det i stk. 1, litra a), i nærværende artikel omhand-
lede anvendelsesområde ved beslutningen om fondens deltagelse i foranstalt-
ninger, der kan finansieres i medfør af forordning (EF) nr. ... (EFRU, EUGFL,
FIUF), for at iværksætte alle foranstaltninger af fornyende karakter.
Artikel 7
Støtteanmodninger
Anmodninger om støtte fra fonden ledsages af et skema i elektronisk fonnat, der er
udarbejdet af Kommissionen efter samråd med medlemsstaterne, og som giver en
oversigt over foranstaltningerne fordelt på interventionsformer, således at processen
kan følges fra indgåelsen af budgetforpligtelsen til den endelige betaling.
Artikel 8
Gennemførelsesbestemmelser
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til nærværende forordning i
henhold til proceduren i artikel 53 i forordning (EF) nr
(den generelle forordning).
Artikel 9
Overgangsbestemmelser
De overgangsbestemmelser, der er fastlagt i artikel 52 i forordning (EF) nr
generelle forordning), finder tilsvarende anvendelse i nærværende forordning.
(den
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0102.png
Artikel 10
Revisionsklausul
På forslag af Kommissionen tager Rådet nærværende forordning op til revision inden
den 31. december 2006.
Rådet træffer afgørelse om dette forslag efter proceduren i traktatens artikel 130 D.
Artikel 11
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 4255/88, som ændret ved forordning (EF) nr. 2084/93, ophæves
med virkning fra den 1. januar 2000.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæ-
iske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0103.png
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om strukturforanstaltninger inden for fiskeri
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0104.png
98/0116 (CNS)
Forslag til
RÅDETS FORORDNING (EF)
om strukturforanstaltninger inden for fiskeri
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig
artikel 43,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den fælles fiskeripolitik medvirker til gennemførelsen af de generelle målsætninger
i traktatens artikel 39; specielt Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af
20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur
4
, ændret ved
akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, fremmer etableringen af
en ligevægt mellem bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne på den ene side
og fiskeriindsatsen og en rationel og ansvarlig udnyttelse af de pågældende
ressourcer på den anden side;
strukturforanstaltningerne inden for fiskeri- og akvakultursektoren ("sektoren") skal
medvirke til gennemførelsen af målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og
målsætningerne i traktatens artikel 130 A;
integreringen af strukturforanstaltningerne for sektoren i gennemførelsesplanen for
strukturfondene i 1993 har forbedret fællesskabsforanstaltningernes synergi og
gjort det muligt at medvirke på en mere konsekvent måde til styrkelse af den
økonomiske og sociale samhørighed;
Rådets forordning (EF) nr.
[generel forordning om fonden]
om generelle bestem-
melser om strukturfondene
5
indebærer en fuldstændig revision af strukturpoli-
tikkens funktionsmekanismer, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2000; struktur-
foranstaltningerne for denne sektor indgår i strukturfondenes højt prioriterede mål
nr. 1 og 2, som træder i kraft fra samme dato; forordning (EØF) nr. 2080/93 af
20. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for
så vidt angår det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet
0
bør som følge
(2)
(3)
(4)
1
2
3
4
5
6
EFTC...af...,s. ..
EFTC...af...,s...
EFTC...af...,s...
EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1.
EFTL...af...,s...
EFT L 193 af 31.7.1993, s.l.
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0105.png
heraf ophæves og erstattes af en ny forordning, som navnlig fastsætter de bestem-
melser, der er nødvendige for en overgang uden afbrydelse af strukturforanstalt-
ningerne;
(5)
den udelukkende regionale karakter af den for strukturfondenes mål nr. 2 planlagte
programmering er uforenelig med programmeringen af ledsageforanstaltningerne i
forbindelse med omstruktureringen af fiskeriflåderne; dette problem opstår ikke,
hvad angår mål 1 ;
det er derfor hensigtsmæssigt ikke at integrere ledsageforanstaltningerne i for-
bindelse med omstruktureringen af fiskeriflåderne i programmeringen afmål 2; det
er formålstjenligt at tildele disse foranstaltninger midler fra Den Europæiske Ud-
viklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, med henblik
på gennemførelse af foranstaltningerne i alle regioner bortset fra dem, der hører ind
under mål 1, herunder også i de områder, der hører ind under mål 2; denne sær-
skilte behandling berører ikke iværksættelsen af de andre strukturforanstaltninger
for sektoren, som fortsat programmeres som led i mål 2;
Det Europæiske Fællesskab bør endvidere kunne yde finansiel stotte også uden for
de regioner og områder, der er omfattet af mål 1 og 2, hvad angår alle struk-
turforanstaltninger for sektoren; det er ligeledes hensigtsmæssigt at tildele denne
foranstaltning midler fra EUGFL, Garantisektionen -
(6)
(7)
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1.
De strukturforanstaltninger, der iværksættes med finansielt bidrag fra Fællesskabet
i medfør af nærværende forordning inden for fiskeri, akvakultur og forarbejdning
og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter (i det følgende benævnt
"sektoren") medvirker til gennemførelsen af de generelle målsætninger, der er
omhandlet i traktatens artikel 39 og 130 A samt de mål, der er fastlagt i forordning
(EØF) nr. 3760/92 og (EF) nr.
[generel forordning om fondene].
De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger har til opgave:
a)
at medvirke til at opnå en varig ligevægt mellem fiskebestandene og udnyt-
telsen heraf
at styrke udnyttelsesstrukturernes konkurrenceevne og udviklingen af økono-
misk levedygtige virksomheder i sektoren
at forbedre forsyningen med og forædlingen af fiskerivarer og akvakultur-
produkter
at medvirke til revitalisering af de områder, som er afhængige af fiskeri.
2.
b)
c)
d)
3.
Fællesskabets finansielle bidrag kan bevilges til iværksættelse af foranstaltninger,
som medvirker til en eller flere af de i stk. 2 omhandlede opgaver i henhold til de i
artikel 2 og 3 fastsatte bestemmelser.
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0106.png
4.
Rådet fastsætter som led i den i artikel 5 omhandlede procedure interventions-
områderne for de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede strukturforanstaltninger.
Artikel 2
1.
Der oprettes et finansielt instrument til udvikling af fiskeriet, i det følgende be-
nævnt "FIUF".
De foranstaltninger, der iværksættes med finansielt bidrag fra FIUF, falder ind
under strukturfondenes mål 1 og 2. De omfatter alle strukturforanstaltningerne i
sektoren, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 3.
Endvidere bidrager FIUF i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i forordning
(EF) nr.
[generel forordning om fondene]
til finansiering af:
a)
nyskabende foranstaltninger, herunder navnlig tværnationale aktioner og
oprettelse af netværk for erhvervsdrivende i sektoren og for kystområder,
som er afhængige af fiskeriet;
foranstaltninger vedrørende teknisk bistand.
2.
3.
b)
I overensstemmelse med artikel 21, stk. 2 i forordning (EF) nr.
[generel forordning
om fondene]
udvides det i første afsnit, litra a), omhandlede anvendelsesområde
ved beslutningen om bidrag fra fondene til at omfatte foranstaltninger, som kan
finansieres i medfør af Rådets forordning (EF) nr.
[EFRU
7
, ESF
8
, EUGFL
9
]
med
henblik på at iværksætte alle de foranstaltninger, som er omhandlet i de pågæl-
dende nyskabende foranstaltninger.
Artikel 3
EUGFL, Garantisektionen, bidrager til finansieringen af:
a)
ledsageforanstaltninger i forbindelse med omstrukturering af fiskeriflåderne i de
områder, som ikke hører ind under strukturfondenes mål 1
samtlige strukturforanstaltninger i sektoren i de områder, som ikke hører ind under
strukturfondenes mål 1 og 2.
Artikel 4
Det finansielle bidrag, der bevilges til hver særskilt aktion i medfør af de i artikel 1,
stk. 3, omhandlede foranstaltninger, må ikke overstige det maksimumsbeløb, der skal
fastsættes i henhold til den i artikel 5 omhandlede procedure.
b)
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0107.png
Artikel 5
Med forbehold af artikel 6 vedtager Rådet, som træffer afgørelse efter forslag fra
Kommissionen i henhold til den i traktatens artikel 43 omhandlede procedure, senest den
[31. december 1998] de bestemmelser og betingelser, der gælder for fællesskabsbidraget
til de i artikel 2 og 3 omhandlede strukturforanstaltninger.
Artikel 6
1.
Bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 4028/86
10
og (EØF) nr. 4042/89"
finder anvendelse for støtteansøgninger, der er indgivet inden den 1. januar 1994.
Delbeløb, der er disponeret over som støtte til projekter, som Kommissionen har
truffet beslutning om mellem den 1. januar 1989 og den 31. december 1993 i hen-
hold til forordning (EØF) nr. 4028/86, og som Kommissionen ikke har modtaget
nogen anmodning om endelig betaling af senest seks år og tre måneder efter datoen
for ydelse af støtte, frigøres automatisk af Kommissionen senest seks år og ni må-
neder efter datoen for ydelse af støtte og giver anledning til tilbagebetaling af uret-
mæssigt udbetalte beløb, med forbehold af projekter, der er suspenderet af retslige
grunde.
Artikel 7
Forordning (EØF) nr. 2080/93 ophæves med virkning fra den 1. januar 2000.
Henvisninger til den ophævede forordning forstås som henvisninger til denne forordning.
Artikel 8
De overgangsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 52 i forordning (EF) nr.
[generel
forordning om fondene]
finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 9
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat.
2.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
10
11
EFTL376af31.12.1986,s.7.
EFT L 388 af 30.12.1989, s. 1.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0108.png
SMV-OVERSIGT
1.
Hvorfor er lovgivningen nødvendig? Hvad er formålet med den?
Lovgivningen er baseret på traktatens artikler om økonomisk og social samhørighed, særlig
artikel 130 A, B og C, ifølge hvilke Fællesskabet via strukturfondene og andre finansielle in-
strumenter skal yde en indsats for at mindske de regionale forskelle og bidrage til udvikling af
de mindst begunstigede områder, herunder landdistrikterne. Dette nye forslag er nødvendigt,
da de nugældende forordninger om strukturfondene skal tages op til revision af Rådet inden
den 31. december 1999 (artikel 19 i forordning (EØF) nr. 2052/88 som revideret ved forord-
ning (EØF) nr. 2081/93).
Artikel 1 i dette forslag fastsætter de generelle mål for Fællesskabets strukturpolitik:
fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med udviklingsefterslæb
(mål 1)
(ii) støtte til økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer (mål 2)
(iii) støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæf-
tigelsespolitikker og -systemer. Under dette mål 3 kan der ydes finansiel støtte uden for
de regioner og områder, der er omfattet afmål 1 og mål 2.
«
(i)
2.
Hvem bliver berørt af denne lovgivning?
Den finansielle støtte, der ydes via strukturfondene, supplerer nationale aktioner iværksat i
medlemsstaterne. Et nøgleprincip for strukturfondenes indsats er partnerskab mellem Kom-
missionen, medlemsstaten, regionale og lokale myndigheder, miljømyndigheder, økonomiske
og sociale partnere og andre kompetente myndigheder, herunder dem, der er ansvarlige for at
fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Partnerne skal udpeges af medlemsstaterne og
skal alle inddrages i de forskellige faser af forberedelsen og gennemførelsen af strukturfonds-
indsatsen.
3.
Hvad skal virksomhederne gøre for at efterleve denne lovgivning?
Det kræves ikke, at virksomhederne tager nogen direkte skridt for at efterleve forordningen,
når den er vedtaget af Fællesskabet. For at få støtte fra strukturfondene skal virksomhederne
opfylde en række betingelser, der fastsættes af de myndigheder i medlemsstaterne, der er an-
svarlige for implementeringen af strukturfondene.
4.
Hvilke økonomiske virkninger kan forslaget få?
De budgetmidler, Kommissionen foreslår til strukturfondene, beløber sig til ca. 210 mia. ECU
for perioden 2000-06. Dette vil få betydelige økonomiske virkninger særlig i de regioner, der
er støtteberettigede under mål 1, og til hvilke Kommissionen foreslår, at der afsættes omkring
to tredjedele af de samlede midler. Generelt vil strukturfondsstøtten få en effekt for hele er-
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0109.png
hvervsklimaet i kraft af forbedringer inden for infrastruktur, tjenesteydelser til virksom-
hederne, investeringer i de menneskelige ressourcer og støtte til at forudse og lette økono-
miske og sociale forandringer i virksomhederne. Den vil også få en direkte effekt for er-
hvervslivet i kraft af støtte til produktive investeringer.
5.
Omfatter forslaget foranstaltninger, der tilgodeser den særlige situation for SMV?
I de vejledninger, Kommissionen har udsendt til hjælp ved programmeringen for perio-
den 1994-99, er der lagt vægt på den rolle, strukturfondene kan spille for at støtte udviklingen
af SMV. Kommissionens tjenestegrene anslår, at ca. 15-20% af strukturfondsmidlerne for
denne programmeringsperiode (ca. 150 rnia. ECU) anvendes til støtte til SMV. Niveauet for
støtten kan forventes at blive mindst lige så højt og måske højere i den næste periode, og
denne prioritet vil blive understreget i de retningslinjer for strukturfondene, som Kom-
missionen foreslår i artikel 8, stk. 4, i udkastet til den generelle forordning. Kommissionen er
i gang med en evaluering af den nuværende strukturfondsstøttes effekt for SMV, og re-
sultaterne heraf kan blive til hjælp ved udvikling af fremgangsmåder for SMV-støtte i den nye
programmeringsperiode.
6.
Høring
Der har på nuværende stadium ikke fundet nogen formel høring sted uden for Kommissionen
om de foreliggende forslag, selv om Agenda 2000-forslaget fra juli 1997, der skitserede
grundprincipperne for reformen af strukturfondene, er blevet drøftet i vide kredse i hele EU.
Når Kommissionen har vedtaget udkastene til forslagene til de nye forordninger, vil der finde
en vidtrækkende høring sted, og forslaget indeholder særlige bestemmelser om, at de økono-
miske og sociale partnere skal inddrages i gennemførelsen af aktionerne. Derudover påtænker
Kommissionen hvert år at høre de sociale partnere organiseret på europæisk plan om Fælles-
skabets strukturpolitik.
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441043_0110.png
ISSN 0254-1459
KOM(98) 131 endelig udg.
DOKUMENTER
DA
10 01 13 03
Katalognummer : CB-CO-98-184-DA-C
ISBN 92-78-32408-6
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer
L-2985 Luxembourg
109