Europaudvalget 1998
KOM (1998) 0449
Offentligt
1441067_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 17.07.1998
KOM(1998) 449 endelig udg.
98/ 0243 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OM ÆNDRING AF DIREKTIV 85/61 l / E Ø F OM SAMORDNING AF LOVE
OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM VISSE INSTITUTTER
FOR KOLLEKTIV INVESTERING I VÆRDIPAPIRER
(INVESTERINGSINSTITUTTER)
(forelagt af Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0002.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
Indledning
Med vedtagelsen af direktivet om investeringsinstitutter
1
i 1985 blev det første vigtige skridt
taget hen imod samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv
investering.
Direktivet
fastsatte
bestemmelser
om
godkendelse,
tilsyn,
investeringspolitik og gennemsigtighedskrav for investeringsinstitutter (institutter for kollektiv
investering i værdipapirer). Hovedformålet med samordningen var at skabe ensartede
konkurrencebetingelser for investeringsinstitutter på EU-plan og at sikre en effektiv og ensartet
beskyttelse af investorer. Direktivet indførte også - for første gang i den finansielle sektor -
princippet om gensidig anerkendelse. Dette princip betyder, at et investeringsinstitut, der er
godkendt i hjemlandet, kan markedsføre sine andele i andre medlemsstater uden at skulle
godkendes i værtsmedlemsstaten.
De institutter for kollektiv investering, der i øjeblikket omfattes af direktivet, er åbne
investeringsinstitutter, der udbyder deres andele til salg til offentligheden, og hvis eneste formål
er at investere i værdipapirer (f.eks. først og fremmest børsnoterede aktier og obligationer). Da
direktivet blev vedtaget, var der imidlertid enighed om, at andre typer af institutter for kollektiv
investering skulle harmoniseres på et senere tidspunkt
2
.
Kommissionen fremlagde i 1993 et forslag om ændring af direktivet om investeringsinstitutter,
der sigtede på at udvide direktivets anvendelsesområde til også at omfatte andre typer af
institutter for kollektiv investering. Medlemsstaterne kunne imidlertid ikke nå til enighed om en
fælles holdning. Det var derfor nødvendigt, at Kommissionen undersøgte mulighederne for
andre løsninger.
Som fremhævet i Kommissionens handlingsplan for det indre marked, som Det Europæiske Råd
godkendt i juni 1997, er investeringsinstitutsektoren et af de områder inden for finansielle
tjenesteydelser, hvor det indre marked fortsat er ufuldstændigt. De eksisterende barrierer for en
fri grænseoverskridende markedsføring af andele, der udstedes af sådanne institutter, bør
1
Rådets direktiv 85/61 l/EØF af 20.12.1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
Sjette betragtning i direktiv 85/611 /EØF.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0004.png
hurtigst muligt fjernes ved hjælp af yderligere lovgivningsforanstaltninger, således at andre
typer institutter for kollektiv investering også får fordele af det indre marked, samtidig med at
man bevarer et minimumsniveau for investorbeskyttelsen. For at gennemføre det indre marked
på dette område anføres det også i handlingsplanen, at det er nødvendigt at indføre
harmoniserede regler for markedsadgang og for vilkårene for administrationsselskaber - sådanne
regler eksisterer ikke i øjeblikket - således at der etableres ensartede betingelser for aktørerne
inden for finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen har derfor forberedt en pakke af foranstaltninger, der er delt på to separate
forslag: det ene ("forslag
nr. 1"), der først og fremmest
fokuserer på "produktet"
(investeringsfondtyper), det andet ("forslag nr. 2"), der først og fremmest fokuserer på
"tjenesteyderen" (administrationsselskabet) og på prospekter for investeringsinstitutter. Det
forhold, at der er sket en opdeling på to spørgsmål, der indebærer forskellige problemer, skulle
lette forhandlingsprocessen i Rådet. Det er ikke afgørende, hvis et af de to direktiver vedtages
hurtigere end det andet.
Resumé
Formålet med forslag nr. 1 er at fjerne barriererne for grænseoverskridende
markedsføring af andele i institutter for kollektiv investering ved hjælp af følgende:
(a)
øget frihed til markedsføring overalt i EU for institutter for kollektiv
investering, der investerer i andre finansielle aktiver end værdipapirer
såsom: andele i andre institutter for kollektiv investering;
pengemarkedsinstrumenter; bankindskud; standardiserede optioner og
futures. Nye krav om gennemsigtighed skal sikre, at investorerne far
tilstrækkelige oplysninger
revision af nogle andre bestemmelser i direktivet om investeringsinstitutter
for at ajourføre direktivet i lyset af de nye porteføljestyringsteknikker, der
er blevet udviklet siden 1985
fjernelse af nogle fortolkningsmæssige problemer vedrørende en række
bestemmelser i investeringsinstitutdirektivet, som hindrer en ensartet
anvendelse af direktivet.
(b)
(c)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0005.png
2.
2.1.
Generelle betragtninger
Medlemsstaterne og markedsaktørerne er enige med Kommissionen i, at man ikke kan
vente længere med at tilpasse direktivet til markedsudviklingen. En bredere samordning af
investeringsfonde på EU-plan - som forudset i investeringsinstitutdirektivet fra 1985 - vil fjerne
eksisterende barrierer for en fri omsætning af andele hen over grænserne og vil derfor
repræsentere et vigtigt skridt i retning af at skabe et fuldstændigt integreret europæisk marked på
dette område.
De seneste drøftelser med de interesserede parter har vist, at der er behov for, at
harmoniseringen af nye typer "produkter" er i overensstemmelse med de grundlæggende
principper i investeringsinstitutdirektivet, som lægger særlig vægt på investorbeskyttelse, og at
nye løsninger, der bevæger sig væk fra disse principper, bør undgås. Der er også generel enighed
om,
at
harmoniserede
regler
for
risikospredning
og
regler
vedrørende
investeringsinstitutdepositaren - selv om de er fundamentale - ikke er tilstrækkelige til at opnå
investorbeskyttelse; disse regler bør kombineres med regler, der sikrer, at den investerende
offentlighed far tilstrækkelige oplysninger. Revisionen af de eksisterende krav til
investeringsinstitutter om at give oplysninger betragtes således som et yderligere vigtigt skridt.
2.2.
En række bestemmelser i det nuværende investeringsinstitutdirektiv er affattet upræcist,
hvilket skaber problemer med at fortolke de grundlæggende regler i direktivet. For at lette en
ensartet forståelse og anvendelse og for at afklare direktivets grænser er det nødvendigt at fjerne
disse fortolkningsmæssige problemer. Medlemsstaterne og markedsaktørerne er enige med
Kommissionen i, at denne foranstaltning er en betingelse for at udvide direktivets
anvendelsesområde.
3.
3.1.
Hovedformål
Hovedformålet
med
dette
forslag
er at udvide
investeringsinstitutdirektivets
anvendelsesområde til andre typer institutter for kollektiv investering
3
.
Den foreslåede tilgang er i det væsentlige baseret på at udvide investeringsinstitutternes
investeringsmuligheder til at omfatte andre likvide finansielle aktiver end værdipapirer.
Det skal noteres, at udtrykket "investeringsinstitut" refererer til to typer institutter for kollektiv investering:
investeringsfond/unit trust, der ledes af et administrationsselskab, og investeringsselskaber.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0006.png
Ifølge
forslaget
skal
investeringsinstitutter
også
have
lov
til
at
investere
i:
pengemarkedsinstrumenter, bankindskud, andele i andre åbne institutter for kollektiv
investering, standardiserede finansielle futures og optioner, der handles på regulerede markeder.
Det er op til investeringsinstituttet at vælge sin egen investeringsprofil: vil det specialisere sig i
investering i en bestemt kategori af instrumenter
4
eller i en økonomisk sektor eller i et bestemt
geografisk område, eller vil det vælge en kombination af forskellige investeringstyper.
Forslaget tager desuden hensyn til en meget anvendt styringsteknik for institutter for kollektiv
investering, som er specialiseret i investering i aktier (equity funds); denne styringsteknik er
baseret på kopiering af aktieindekser
5
. For at lette kopieringen af kvalificerede aktieindekser
indfører forslaget mere fleksible regler for risikospredning for investeringer i aktier, der
repræsenterer de underliggende aktiver i sådanne indekser. Denne ændring indebærer en
tilskyndelse til at investere i aktier; den kan også tilskynde til at kopiere sektorale aktieindekser
for paneuropæiske aktier.
Et EU-pas, der udvides til at omfatte en bredere vifte af institutter for kollektiv investering, vil
generelt fremme udviklingen af grænseoverskridende aktivitet og få positive virkninger,
eftersom det vil give flere muligheder for europæiske institutter for kollektiv investering og
indebære
et
større
valg
af
investeringer
for
investorerne.
Udvidelsen
af
investeringsinstitutdirektivets anvendelsesområde repræsenterer derfor et nødvendigt skridt med
henblik på at skabe et fuldstændigt integreret indre marked for institutter for kollektiv
investering.
3.2.
Et andet vigtigt
formål
med ændringerne
i forslag
nr. 1 er at fjerne
den
fortolkningsmæssige usikkerhed omkring visse bestemmelser i investeringsinstitutdirektivet, der
forhindrer en ensartet forståelse og anvendelse af de grundlæggende regler i direktivet.
Det indebærer derfor:
4
F.eks. kan et investeringsinstitut være specialiseret i investering i bankindskud (en såkaldt cash fund) eller i
andele fra andre institutter for kollektiv investering (en såkaldt fund of funds) eller i finansielle futures og
optioner (en såkaldt futures and options fund) eller i aktier (en såkaldt equity fund) osv.
Aktiverne i sådanne fonde investeres på en sådan måde, at de reproducerer sammensætningen af de
underliggende aktiver i et bestemt aktieindeks. Vægtningen af den enkelte aktietype i fondens portefølje
afspejler således vægtningen af de enkelte aktier i den kurv, som indekset er baseret på.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0007.png
•
at forslaget indfører en definition af "værdipapirer" (der først og fremmest refererer til aktier
og garanterede fordringer). I betragtning af de eksisterende regler i medlemsstaterne gøres
det desuden klart, at "pengemarkedsinstrumenter" er af "værdipapir"-typen
•
at forslaget indfører minimumsforanstaltninger for risikokontrol for så vidt angår nogle af de
mest relevante transaktioner, som medlemsstaterne tillader investeringsinstitutter at gå ind i
med henblik på en "effektiv porteføljeforvaltning". Specielt sigter forslaget på at regulere
anvendelsen
af
finansielle
derivater,
herunder
over-the-counter-derivater,
og
værdipapirlångivningstransaktioner, hvor investeringsinstituttet optræder som långiver
•
at forslaget afklarer, at datterselskaber af investeringsselskaber - som betragtes som værende
en del af sådanne typer investeringsinstitutters organisationsstruktur - normalt skal være
beliggende i en medlemsstat.
3.3.
Endelig giver forslaget Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter, der er oprettet ved
investeringsinstitutdirektivet, komitologibeføjelser med hensyn til aj foretage tekniske
tilpasninger af direktivet. Med hensyn til procedurereglerne foreslås det at henvise til et
selvstændigt direktiv, der skal udarbejdes på et senere tidspunkt.
4.
Kommentarer til de enkelte ændringer
Ændring nr. 1 - Artikel 1, stk. 2 (definition af investeringsinstitut)
Denne ændring betyder, at harmoniserede investeringsfonde kan investere i visse andre typer
likvide finansielle aktiver ud over værdipapirer (jf. ændring 3).
Ændring nr. 2 - Artikel 1, nyt stk. 8 (definition af værdipapirer)
Begrebet "værdipapirer" kan omfatte forskellige typer instrumenter. For at sikre en klar
forståelse af dette begreb i medlemsstaterne afklarer denne ændring, hvilke typer værdipapirer
der kan anses for at være "værdipapirer". Den foreslåede definition er, selv om den er baseret på
definitionen
i
investeringsservicedirektivet,
blevet
tilpasset
behovene
i
investeringsinstitutdirektivet:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0008.png
•
udtrykkene "omsættelige på kapitalmarkedet" og "bortset fra betalingsinstrumenter" i
definitionen i investeringsservicedirektivet er ikke blevet gentaget, fordi de blev anset for at
være irrelevante (investeringsinstitutter skal i det væsentlige investere i børsnoterede
værdipapirer; ifølge ændringsforslaget vil investeringsinstitutter også få lov til at investere i
bankindskud);
•
"pengemarkedsinstrumenter" anses for at indgå i kategorien "værdipapirer", da de har
egenskaber, der svarer til obligationer og gældsinstrumenter. Denne løsning tager hensyn til
den gennemførelseslovgivning, der allerede er vedtaget i de fleste medlemsstater. I
betragtning af de forskellige klasser af instrumenter, der omsættes på de nationale
pengemarkeder, forekom det desuden ønskeligt at overlade det til medlemsstaterne at
identificere de instrumenter, som opfylder betingelserne for at blive betragtet som
pengemarkedsinstrumenter for investeringsinstitutter.
Ændring nr. 3 - Artikel 19, stk. 1, (andre typer investeringer for investeringsinstitutter)
Denne ændring er den mest betydningsfulde i forslaget, fordi den udvider investerings-
mulighederne for investeringsinstitutterne (hidtil har investeringsinstitutterne hovedsagelig haft
lov til at investere i børsnoterede aktier og obligationer).
Ud over børsnoterede værdipapirer identificerer ændringen nogle likvide finansielle aktiver, som
investeringsinstitutter også kan investere i. Listen omfatter: andele i andre investeringsinstitutter,
bankindskud, finansielle futures og optioner, der handles på regulerede markeder, og ikke-
børsnoterede pengemarkedsinstrumenter, der udstedes af kvalificerede emittenter.
Der vil blive anført flere bemærkninger til disse investeringstyper under bemærkningerne til
ændring nr. 7, 8 og 9, der fastsætter de betingelser, hvorpå investeringsinstitutterne kan investere
i disse andre instrumenter.
Ændring nr. 4 og 5 - Artikel 19, stk. 2, litra b), og stk. 3, og artikel 20
De omhandler de tekniske konsekvenser af at medtage pengemarkedsinstrumenter i definitionen
af "værdipapirer".
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0009.png
Ændring nr. 6 - Artikel 21 (anvendelse af finansielle derivater og værdipapirlån-
givningstransaktioner)
I henhold til artikel 21 i det nuværende investeringsinstitutdirektiv kan investeringsinstitutter
bruge "teknikker og hjælpemidler" med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen uden
yderligere specifikation af type teknik og hjælpemidler.
Under hensyntagen til de nye porteføljeforvaltningsteknikker og hedging-teknikker, som er
udviklet siden vedtagelsen af direktivet i 1985, og de løsninger, som en række medlemsstater
allerede har vedtaget, sigter denne ændring på at præcisere, at investeringsinstitutter med
henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen:
•
kan foretage transaktioner, der involverer alle slags finansielle derivater, herunder derivater,
der ikke handles på regulerede markeder (over-the-counter-derivater) og
•
kan optræde som långivere i værdipapirlångivningstransaktioner uanset artikel 41 i direktiv
85/61 l/EØF, der forhindrer investeringsinstitutter i at yde kredit.
Indgåelsen af sådanne transaktioner skal ske under iagttagelse af nogle specifikke
foranstaltninger, som eliminerer eller reducerer de risici, der er involveret i sådanne
transaktioner, til et acceptabelt niveau (dvs. modpartsrisici).
Ændring nr. 7 - Ny artikel 22a (kopiering af aktieindekser)
Ifølge den nuværende artikel 22 kan et investeringsinstitut ikke investere mere end 10% af sin
formue i værdipapirer, der er udstedt af samme emittent.
En meget udbredt styringsteknik for investeringsinstitutter, der først og fremmest investerer i
aktier (equity funds), er i dag i meget vid udstrækning baseret på kopiering af sammensætningen
af bestemte aktieindekser, der repræsenterer en nyttig benchmark for sådanne investeringer.
Formålet med denne ændring er derfor at indføre mere fleksible risikospredningskrav for
investeringer i aktier, der repræsenterer de underliggende aktiver i kvalificerede aktieindekser,
hvilket skal lette kopieringen af sådanne indekser. Kun indekser, der opfylder en række
betingelser, der er nævnt i ændringen, kan kopieres af investeringsinstitutterne. Overholdelse af
disse betingelser skal kontrolleres af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der
godkender investeringsinstitutter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0010.png
For
at
informere
tilsynsmyndighederne
og
aktørerne
om
de
aktieindekser,
som
investeringsinstitutterne kan kopiere, sikrer ændringen en periodisk offentliggørelse i De
Europæiske Fællesskabers Tidende af listen over kopierbare aktieindekser, og listen udarbejdes
af Kommissionen på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.
Ændring nr. 8
-
Artikel 24 (investering i andele i andre investeringsinstitutter)
I dag kan investeringsinstitutter kun investere op til 5% af deres formue i andele i andre åbne
investeringsinstitutter.
Medlemsstaterne og investeringsfondssektoren mener, at dette loft er unødvendig restriktivt i
betragtning af, at investeringer i andele i andre investeringsfonde af den åbne type er meget
likvide (sådanne investeringsinstitutter skal indløse eller genkøbe andelene efter anmodning fra
deltageren) og har generelt vist sig at være rentable.
På baggrund af markedsudviklingen er formålet med denne ændring derfor at give
investeringsinstitutterne lov til at investere - sågar hele deres formue - i andele i andre
investeringsinstitutter
af
den
åbne type
under
forudsætning
af,
at
reglerne om
minimumsrisikospredning og gennemsigtighed overholdes.
Ændring nr. 9
-
Artikel 24a (investering i bankindskud) og artikel 24b (investering i
standardiserede futures og optioner)
•
Artikel 24a
I dag må investeringsinstitutter ikke som led i deres generelle investeringspolitik investere i
bankindskud. Investeringsinstitutter kan kun "accessorisk besidde likvide midler", hvilket i det
væsentlige vil sige kontanter og bankindskud på anfordring af en størrelse, der er strengt
nødvendig for at kunne foretage betalinger til deltagerne, og som repræsenterer midler, som
investeringsinstitutterne ekstraordinært ligger inde med efter salg af værdipapirer og for
midlerne genplaceres.
Formålet med denne ændring er at fjerne den eksisterende begrænsning for investeringer i
bankindskud. Som følge heraf vil investeringsinstitutter kunne vælge at specialisere sig i
investeringer i bankindskud (såkaldte cash fund). Også for den type investeringer skal bestemte
regler om risikospredning og gennemsigtighed være opfyldt. Investeringsinstitutterne må kun
have bankindskud, som opfylder det almindelige likviditetskrav (jf. ændring nr. 1). I kraft af det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0011.png
eksisterende princip om uafhængighed mellem depositaren og-administrationsselskabet og for at
undgå interessekonflikter vil ændringen forhindre, at investeringsinstitutterne holder indskud
hos depositarerne.
•
Artikel 24b
I dag kan investeringsinstitutter kun investere i derivatinstrumenter med henblik på "en effektiv
forvaltning af porteføljen".
Denne ændring sigter på at give investeringsinstitutterne lov til som led i deres almindelige
investeringspolitik at investere i standardiserede finansielle futures og optioner, der handles på
regulerede
markeder,
som sikrer gennemsigtighed,
en høj grad
af
likviditet
og
nettingmekanismer, der praktisk taget eliminerer modpartsrisikoen.
Ændringen fastlægger generelle kriterier for, hvordan risikoen i forbindelse med transaktioner
med sådanne instrumenter skal dækkes, og fastsætter særlige krav om gennemsigtighed.
Ændring nr. 10 og 11 - Artikel 25, stk. 2
De vedrører tekniske konsekvenser af at medtage pengemarkedsinstrumenter i definitionen af
"værdipapirer"
Ændring nr. 12 - Artikel 25, stk. 3, litra e)
På baggrund af drøftelserne
med medlemsstaterne skal denne ændring afklare, at
investeringsselskabers datterselskaber
6
- der udøver administrations-, rådgivnings- eller
markedsføringsvirksomhed på investeringsselskabets vegne - normalt skal være beliggende i en
medlemsstat. Grunden er den, at sådanne datterselskaber betragtes som en del af sådanne
selskabers organisationsstruktur, der for at sikre et effektivt tilsyn skal være fuldstændig
beliggende i EU. Dette stemmer med princippet i artikel 25, stk. 3, litra d), der indkredser de
undtagelsestilfælde, hvor investeringsinstitutter kan have datterselskaber i tredjelande.
6
Investeringsselskaber er en speciel type investeringsinstitutter, der er oprettet som selskaber med en variabel
kapital, og som også har pligt til at indløse eller tilbagekøbe aktier efter anmodning fra investor. Investorerne
er aktionærerne i sådanne selskaber.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0012.png
Ændring nr. 13,14 og 15 - Artikel 26, stk. 1, andet afsnit, artikel 41, stk. 2, og artikel 42
Disse ændringer vedrører tekniske konsekvenser af at udvide investeringsinstitutternes
investeringsmuligheder.
Ændring nr. 16
-
Artikel 53a (komitologi)
Denne ændring omhandler de udvalgsbeføj eiser, som det kontaktudvalg, der er nedsat efter
artikel 53 i direktiv 85/611/EØF, senere kan udøve. Dette vil senere gøre det lettere at foretage
tekniske ændringer af direktivet. Hvis Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter rent faktisk
skal udøve komitologibeføjelser, vil det blive nødvendigt med et selvstændigt direktiv.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0013.png
5.
5.1
Begrundelse af forslaget ud fra nærhedsprincippet
HVILKE FORMÅL HAR DEN PÅTÆNKTE FORANSTALTNING SET I LYSET AF EF'S
FORPLIGTELSER?
Formålet er at gennemføre det indre marked for institutter for kollektiv investering.
5.2
HØRER DEN PÅTÆNKTE FORANSTALTNING UNDER EF'S ENEKOMPETENCE, ELLER ER
DER TALE OM EN KOMPETENCE, SOM
EF
DELER MED MEDLEMSSTATERNE?
I betragtning af, at hovedformålet med dette forslag er at sikre en fri grænseoverskridende
markedsføring af andele fra en bredere vifte af institutter for kollektiv investering, samtidig med
at der skal tilvejebringes et ensartet minimumsniveau for investorbeskyttelse, kan de ønskede
mål kun nås ved hjælp af et bindende EF-direktiv, der fastsætter minimumsstandarder.
5.3
HVILKE MULIGHEDER HAR EF?
Det ønskede mål kan kun nås ved hjælp af et EF-direktiv, der fastsætter aftalte
minimumsstandarder.
5.4
ER DET NØDVENDIGT MED ENSARTEDE FORSKRIFTER?
Bortset
fra
de
grundlæggende
minimumsstandarder
(f.eks.
investerings-
og
risikospredningsregler, investorinformation osv.) kan medlemsstaterne frit fastlægge den
nærmere regulering af institutter for kollektiv investering, der dækkes af dette forslag; de kan
således foreskrive strengere eller supplerende krav. Medlemsstaternes skønsmargen er derfor
stor.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0014.png
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
OM ÆNDRING AF DIREKTIV
85/61 l/EØF
OM SAMORDNING AF LOVE OG ADMINISTRATIVE
BESTEMMELSER OM VISSE INSTITUTTER FOR KOLLEKTIV INVESTERING
(INVESTERINGSINSTITUTTER)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 85/61 l/EØF
3
, senest ændret ved direktiv 88/220/EØF
4
, blev oprindeligt
begrænset til kun at omfatte institutter for kollektiv investering (bortset fra den lukkede
type), som udbyder deres andele til offentligheden i Fællesskabet, og hvis eneste mål er
at foretage investering i værdipapirer; det nævnes i betragtningerne til direktiv
85/61 l/EØF, at de institutter, der falder uden for direktivets anvendelsesområde, vil blive
gjort til genstand for en senere samordning;
under hensyntagen til markedsudviklingen er det ønskeligt, at investeringsinstitutternes
investeringsformål udvides for at give dem mulighed for at investere i andre finansielle
aktiver end værdipapirer, som er tilstrækkeligt likvide;
de definitioner af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der benyttes i dette
direktiv, gælder kun for dette direktiv og berører følgelig ikke på nogen måde de
definitioner af finansielle instrumenter, der benyttes i nationale lovgivninger til andre
formål som f.eks. beskatning; desuden dækker definitionen af værdipapirer kun
omsættelige instrumenter, der normalt handles på kapitalmarkedet;
aktier
og
andre
værdipapirer svarende til aktier, der udstedes af emittenter såsom building societies og
(2)
(3)
1
BH C...
EFT C...
EFT L 375 af 31.12.1985.
EFTL 100 af 19.4.1988.
2
3
4
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0015.png
industriselskaber og gensidige foreninger, og som i praksis ikke kan overdrages bortset
fra den situation, hvor emittenten køber dem tilbage, dækkes følgelig ikke af denne
definition;
(4)
pengemarkedsinstrumenter dækker de kategorier af omsættelige instrumenter, der
normalt handles på pengemarkedet, f.eks. skatkammerbeviser og lokale myndigheders
papirer, indlånsbeviser, commercial paper og bankgaranterede veksler; medlemsstaterne
bør have mulighed for selv at udarbejde lister over pengemarkedsinstrumenterne på
grundlag af objektive kriterier for at tage hensyn til de eksisterende strukturforskelle på
pengemarkederne i de forskellige lande;
det er ønskeligt, at et investeringsinstitut kan investere sin formue i andele i andre åbne
institutter for kollektiv investering, der også investerer i værdipapirer, og som opererer
efter princippet om risikospredning; kravet om risikospredning for investeringsinstitutter,
der investerer i andre institutter for kollektiv investering, overholdes indirekte, eftersom
sådanne investeringsinstitutter kun kan investere i andele udstedt af institutter for
kollektiv investering, der overholder risikospredningskriterierne i direktiv 85/611/EØF;
det er vigtigt, at sådanne investeringsinstitutter på fyldestgørende måde oplyser
investorerne om, at de investerer i andele i andre institutter for kollektiv investering;
for at tage hensyn til markedsudviklingen og i betragtning af gennemførelsen af ØMU'en
er det ønskeligt at give investeringsinstitutterne tilladelse til at investere i bankindskud;
ud over det tilfælde, hvor et investeringsinstitut investerer i bankindskud i henhold til
dets fondsbestemmelser eller vedtægter, kan det blive nødvendigt at give alle
investeringsinstitutter mulighed for at holde supplerende likvide aktiver såsom
bankindskud på anfordring og/eller kontante midler; at holde sådanne supplerende
likvide aktiver kan f.eks. være berettiget i følgende tilfælde: 1) for at dække løbende eller
uventede betalinger; 2) i tilfælde af salg for at få den nødvendige tid til at geninvestere i
værdipapirer og/eller i andre finansielle aktiver, der omfattes af dette direktiv; 3) i en
strengt nødvendig periode, når det er nødvendigt at suspendere investering i værdipapirer
og andre finansielle aktiver på grund af ugunstige markedsvilkår;
af forsigtighedshensyn bør investeringsinstitutter undgå en uforholdsmæssig stor
koncentration af indskud i et enkelt kreditinstitut;
investeringsinstitutter bør have mulighed for at investere deres formue i standardiserede
options- og futures-kontrakter, der handles på regulerede derivatmarkeder; for at sikre, at
risiciene er tilstrækkeligt inddækket, er det nødvendigt, at sådanne investeringsinstitutter
hele tiden holder aktiver af tilstrækkelig værdi og af rette slags (dvs. værdipapirer, hvis
risikoen er i værdipapirer; kontanter eller værdipapirer, som er eller er ved at blive omsat
til penge i den rette valuta, hvis risikoen er i penge); også disse investeringsinstitutter
skal operere efter risikospredningsprincippet; i betragtning af at værdien af sådanne
investeringsinstitutters portefølje kan svinge meget, bør sådanne investeringsinstitutter
kun
henvende
sig
til
erfarne
investorer
eller
investorer,
hvis
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
/V
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0016.png
finansielle situation giver dem mulighed for at bære de risici, der er involveret i
investering i andele i sådanne investeringsinstitutter; i investeringsinstitutternes
prospekter og reklameskrifter skal der på tilstrækkelig måde gives det investerende
publikum oplysninger om risiciene;
(10)
nye porteføljestyringsteknikker for institutter for kollektiv investering, der hovedsagelig
investerer i aktier, er baseret på børsindekser; det er ønskeligt at give inve-
steringsinstitutter mulighed for at anvende velkendte og anerkendte børsindekser; det er
derfor nødvendigt at indføre mere smidige risikospredningsregler for inve-
steringsinstitutter, der investerer i aktier; for at sikre gennemsigtighed vedrørende de
børsindekser, som medlemsstater mener, at de harmoniserede investeringsinstitutter kan
anvende, og bred accept af disse indekser, er det ønskeligt at fastsætte bestemmelser om
en hensigtsmæssig offentliggørelse af listen over de børsindekser, der kan anvendes;
med henblik på en effektiv forvaltning af porteføljen må der kun benyttes teknikker og
hjælpemidler, der er i overensstemmelse med principperne i direktivet, og som giver de
kompetente myndigheder mulighed for effektivt at udøve deres tilsynsfunktioner;
på baggrund af de nye porteføljestyringsteknikker, der er blevet udviklet i de seneste år,
er det ønskeligt at give investeringsinstitutter mulighed for at anvende alle slags afledte
instrumenter med henblik på en effektiv porteføljeforvaltning; for at sikre
investorbeskyttelse er det nødvendigt at træffe bestemmelser om en harmoniseret ramme
for anvendelsen af finansielle derivater og om en passende dækning af den risiko, der
følger af sådanne transaktioner; transaktioner i finansielle derivater, der ikke handles på
specialiserede derivatmarkeder (over-the-counter-derivater), indebærer modpartsrisici;
modparterne i sådanne transaktioner skal derfor kun vælges blandt kvalificerede
institutter, der godkendes af investeringsinstitutternes kompetente myndigheder;
uanset artikel 41 i direktiv 85/61 l/EØF er det ønskeligt at give investeringsinstitutter
mulighed for at gå ind i værdipapirlångivningstransaktioner med henblik på en effektiv
forvaltning af porteføljen; for at begrænse risiciene i forbindelse med sådanne
transaktioner er det nødvendigt at regulere de betingelser, på hvilke et investeringsinstitut
kan optræde som långiver i værdipapirlångivningstransaktioner;
institutter for kollektiv investering, der omfattes af dette direktiv, benyttes ikke til andre
formål end kollektiv investering af penge, der tilvejebringes ved henvendelse til
offentligheden i overensstemmelse med reglerne i dette direktiv; i de tilfælde, der er
omhandlet i dette direktiv, kan et investeringsinstitut kun have datterselskaber, når det er
nødvendigt for på investeringsinstituttets vegne effektivt at udføre visse aktiviteter, der
også er nævnt i dette direktiv; det er nødvendigt at sikre et effektivt tilsyn med
investeringsinstitutter; derfor kan et investeringsinstitut kun oprette datterselskaber i
(11)
(12)
(13)
(14)
P
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0017.png
tredjelande på de betingelser, der er nævnt i direktivet; den generelle forpligtelse til kun
at handle i deltagernes interesse og specielt målsætningen om at øge
omkostningseffektiviteten kan aldrig begrunde, at et investeringsinstitut træffer
foranstaltninger, der er til hinder for, at de kompetente myndigheder effektivt kan udøve
deres tilsynsfunktioner;
(15)
depositaren for et investeringsinstituts formue udfører væsentlige kontrolfunktioner, idet
depositaren sikrer sig, at dispositionerne i et investeringsinstitut foregår i
overensstemmelse med loven og investeringsinstituttets fondsbestemmelser eller
vedtægter; det er derfor vigtigt at sikre en effektiv uafhængighed mellem
administrationsselskabet og depositaren; når både administrationsselskabet og
depositaren tilhører samme økonomiske gruppe, eller når depositaren har en kvalificeret
deltagelse i administrationsselskabets kapital, eller vice versa, eller i alle andre tilfælde,
hvor depositaren kan udøve en betydelig indflydelse på administrationsselskabet, eller
vice versa, er det nødvendigt at træffe alle foranstaltninger for at sikre uafhængighed
mellem de to enheder; når et administrationsselskab, der handler på vegne al"
investeringsfonde eller investeringsselskaber, som det forvalter, kan indgå i transaktioner
med depositaren, skal der træffes arrangementer, der hindrer interessekonflikter, og som
sikrer, at transaktionen er i overensstemmelse med loven og investeringsinstituttets
fondsbestemmelser eller vedtægter;
i betragtning af depositarens ansvar over for administrationsselskabet og deltagerne og
kompleksiteten af depositarens kontrolfunktioner bør kun de foretagender, der råder over
tilstrækkelige midler og en tilstrækkelig organisationsstruktur, og som er underkastet
tilsyn, falde ind under de kategorier af foretagender, der kan vælges som depositor;
der er behov for at sikre grænseoverskridende markedsføring af andele fra en bredere
vifte af institutter for kollektiv investering, samtidig med at der tilvejebringes et ensartet
mindstemål af investorbeskyttelse; de ønskede mål kan kun nås ved hjælp af et bindende
direktiv, der fastsætter aftalte minimumsstandarder; dette direktiv indebærer kun det
strengt nødvendige minimum af harmonisering -
(16)
(17)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
IQ
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0018.png
Artikel
V
I direktiv 85/61 l/EØF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 2, første led, affattes således:.
"- der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre
i dette direktivs artikel 19 nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved
henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om
risikospredning".
2) I artikel 1 indsættes som stk. 8:
"8. Ved anvendelsen af dette direktiv forstås ved:
a)
værdipapirer:
- aktier og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier
- obligationer og andre gældsinstrumenter
- alle andre omsættelige værdipapirer, der giver ret til at erhverve sådanne værdipapirer
ved tegning eller ombygning
med undtagelse af de teknikker og hjælpemidler, der er nævnt i artikel 21
b)
pengemarkedsinstrumenter,
der ved anvendelsen af dette direktiv skal betragtes som
værdipapirer: de kategorier af instrumenter, der normalt omsættes på pengemarkedet, og
som medlemsstaterne anser for at:
- være likvide og
- for at kunne værdiansættes til enhver tid og i det mindste lige så hyppigt som anført i
artikel 34, med undtagelse af de teknikker og hjælpemidler, der er nævnt i artikel 21".
3) I artikel 19 indsættes følgende i stk. 1:
?
Ændringer i forhold til direktiv 85/61 l/EØF er understreget.
n
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0019.png
"e)
andele udstedt af andre institutter for kollektiv investering som defineret i artikel 1,
stk. 2, første og andet led;
f)
indskud i kreditinstitutter;
g)
standardiserede finansielle futures,
herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant, og som handles på et andet reguleret marked som nævnt i ovenstående litra b)
o&c);
h)
standardiserede optioner
på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind under
denne artikel, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på
et reguleret marked som nævnt i ovenstående litra b) og c). I denne kategori indgår
valuta- og renteoptioner;
i)
pengemarkedsinstrumenter,
der handles på et reguleret marked, medmindre emissionen
af sådanne instrumenter selv er reguleret med henblik på at beskytte investorer og
opsparing, og forudsat, at de er:
- udstedt af en central, regional eller lokal myndighed, en medlemsstats centralbank. Den
Europæiske Centralbank, Den Europæiske Union eller Den Europæiske
Investeringsbank, et tredjeland eller, hvis der er tale om en forbundsstat, af et af
' medlemmerne i forbundsstaten eller af en international organisation af offentlig karakter,
som en eller flere medlemsstater er med i
- udstedt af et foretagende, hvis værdipapirer er optaget til officiel notering på en
fondsbørs eller handles på andre regulerede markeder, der er regelmæssigt arbejdende,
anerkendt og offentlige
- udstedt eller garanteret af et foretagende, der er underkastet tilsyn efter de i EF-reglerne
fastlagte kriterier, eller af foretagender, der er underkastet og følger tilsynsregler, som de
kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så strenge som EF-reglerne".
4) Artikel 19, stk. 2, litra b), og stk. 3 udgår.
5) Artikel 20 udgår.
6) I artikel 21 indsættes som stk. 3 og 4:
"3. I denne sammenhæng kan et investeringsinstitut foretage transaktioner i finansielle
afledte instrumenter, også andre end dem, der er nævnt i artikel 24 b, forudsat at risikoen
i forbindelse med sådanne instrumenter inddækkes efter reglerne i artikel 24 b.
if
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0020.png
Hvis investeringsinstituttet foretager transaktioner i finansielle afledte instrumenter, der
ikke handles på et reguleret marked (over-the-counter-derivater), skal modparterne i
sådanne transaktioner være kvalificerede institutter, der indgår i de kategorier, som er
godkendt af investeringsinstituttets kompetente myndigheder.
4. I forbindelse med en effektiv porteføljeforvaltning kan et investeringsinstitut desuden
deltage i værdipapirlångivningstransaktioner, hvor det optræder som långiver, forudsat at
følgende betingelser er opfyldt:
a)
værdipapirlångivningstransaktioner kan kun afsluttes med et anerkendt
værdipapirclearinginstitut eller værdipapirbørs; eller med en modpart, der er en
autoriseret person, der er specialiseret i den type transaktioner og underkastet tilsyn
på EU-plan; eller er et kreditinstitut i zone A som defineret i direktiv 89/647/EØF
eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 93/22/EØF; eller er et anerkendt
tredjelandsinvesteringsselskab, der er underkastet og følger tilsynsregler, som
investeringsinstituttets kompetente myndigheder anser for at være mindst lige så
strenge som reglerne i direktiv 93/6/EØF;
der stilles i forbindelse med værdipapirlångivningstransaktioner passende sikkerhed
for at dække risikoen for låntagers misligholdelse. Værdien af sikkerheden skal i
hele kontraktperioden mindst være lig med den samlede værdi af de lånte finansielle
instrumenter.
b)
Når et investeringsinstitut kan indgå værdipapirlångivningstransaktioner med den
depositar, der for dette kreditinstitut varetager de pligter, der er nævnt i dette direktivs
artikel 7 og 14, sikrer de kompetente myndigheder sig, at sikkerheden i hele
kontraktperioden opbevares hos tredjemand, og at der træffes foranstaltninger for at
hindrer, at depositaren bruger den".
7) Følgende artikel indsættes:
"Artikel 22a
"1.Uanset de grænser, der er fastsat i artikel 25, kan medlemsstaterne hæve grænserne i
artikel 22 til højst 35% for investering i aktier, der er udstedt af samme emittent, når
målet for investeringsinstituttets investeringspolitik efter fondsbestemmelserne eller
vedtægterne er at kopiere sammensætningen af et bestemt aktieindeks.
2. De kopierbare aktieindekser skal være indekser, som medlemsstaterne anser for at:
-
have en sammensætning, der er tilstrækkeligt diversificeret
- være let at kopiere
-
-
repræsentere en passende benchmark for det aktiemarked, som de refererer til
blive offentliggjort på en passende måde.
/9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0021.png
3. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen en liste over de aktieindekser, som de mener,
at investeringsinstitutterne kan kopiere, sammen med detaljerede oplysninger om
karakteristikaene ved disse aktieindekser. Der gives en lignende meddelelse om enhver
ændring i ovennævnte liste. Kommissionen offentliggør en fuldstændig liste over de
kopierbare aktieindekser og ajourføringer heraf i De Europæiske Fællesskabers Officielle
Tidende mindst en gang om året. Denne liste kan drøftes i kontaktudvalget i
overensstemmelse med proceduren i artikel 53, stk. 4.
4. Investeringsinstitutternes
fondsbestemmelser
eller vedtægter, prospekter og
reklameskrifter skal indeholde en beskrivelse af karakteristikaene ved det kopierbare
aktieindeks.
Disse dokumenter skal ligeledes indeholde en iøjnefaldende erklæring om at målet for
investeringsinstituttets investeringspolitik er at kopiere et bestemt aktieindeks, og at det
derfor kan investere en hertil svarende del af sin formue i aktier, der er udstedt af samme
emittent."
8)
Artikel 24 affattes således:
"Artikel 24
1. Et investeringsinstitut kan erhverve andele i andre institutter for kollektiv investering
som defineret i artikel 1, stk. 2, første og andet led, på betingelse af, at det ikke investerer
mere end 10% af sin formue i andele i et og samme investeringsinstitut.
2. Medlemsstaterne kan hæve den grænse, der er fastsat i stk. 1, til højst 35%. I det tilfælde
skal investeringsinstituttet imidlertid mindst investere i fem forskellige institutter for
kollektiv investering, der alle omfattes af den i stk. 1 nævnte definition.
3. Et investeringsinstitut må ikke investere i andele i et institut for kollektiv investering, der
omfattes af definitionen i artikel 1, stk. 2, første og andet led, og som investerer mere end
10% af sin formue i andele i andre institutter for kollektiv investering.
4. Erhvervelse af andele i en investeringsfond, der administreres af samme admini-
strationsselskab eller af ethvert andet selskab, som er knyttet til administrationsselskabet
inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en væsentlig direkte eller
indirekte deltagelse, er kun tilladt, når det drejer sig om en investeringsfond, som i
overensstemmelse med sine bestemmelser har specialiseret sig i at investere sin formue i
værdier, der hidrører fra eri særlig geografisk eller økonomisk sektor, og såfremt de
kompetente myndigheder har givet tilladelse til erhvervelsen. Denne tilladelse gives kun.
hvis investeringsfonden har givet meddelelse om, at den har til hensigt at gøre brug af
denne mulighed, og såfremt denne mulighed udtrykkeligt er nævnt i dens bestemmelser.
Administrationsselskabet kan ikke for transaktioner vedrørende andele i investe-
ringsfonden på regnskabet optage afgifter eller udgifter, når dele af en investeringsfonds
formue er anbragt i andele i en anden investeringsfond, som ligeledes administreres af
samme administrationsselskab, eller af ethvert andet selskab, der er knyttet til
administrationsselskabet inden for et administrations- eller tilsynsfællesskab eller ved en
væsentlig direkte eller indirekte deltagelse.
Ja
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0022.png
5. Stk. 4 finder ligeledes anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i et
andet investeringsselskab, hvortil det er knyttet, jf. stk. 4.
Stk. 4 finder endvidere anvendelse, såfremt et investeringsselskab erhverver andele i en
investeringsfond, som det er knyttet til, eller såfremt en investeringsfond erhverver
andele i et investeringsselskab, som den er knyttet til.
6. Investeringsinstituttets fondsbestemmelser eller vedtægter, prospekter og reklameskrifter
skal indeholde en beskrivelse af karakteristikaene ved de institutter for kollektiv
investering, i hvis andele investeringsinstituttet kan investere.
Disse dokumenter skal ligeledes indeholde en iøjnefaldende erklæring om, at
investeringsinstituttet investerer en del af eller hele sin formue i andele i andre institutter
for kollektiv investering."
9)
Der indsættes følgende artikel 24a og 24b:
"Artikel 24a
1. Uanset bestemmelsen i artikel 19, stk. 4, kan et investeringsinstitut investere sin formue i
indskud i kreditinstitutter, der yder tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed, under
forudsætning af, at investeringsinstituttet ikke placerer mere end 10% af sin formue i
indskud i samme kreditinstitut eller i kreditinstitutter inden for samme gruppe.
2. Medlemsstaterne kan hæve den grænse, der er fastsat i stk. 1, til højst 35%. I det tilfælde
skal investeringsinstituttet imidlertid investere i indskud i mindst fem forskellige
kreditinstitutter. Efter denne regel anses kreditinstitutter, der tilhører den samme gruppe,
for at være et institut.
3. Investeringsinstituttets fondsbestemmelser eller vedtægter, prospekter og reklameskrifter
skal i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at investeringsinstituttet investerer
hele eller en del af sin formue i indskud i kreditinstitutter.
4. Medlemsstaterne tillader ikke et investeringsinstitut at investere i indskud i et
kreditinstitut, som for investeringsinstituttet udfører en depositars pligter som omhandlet
i artikel 7 og 14.
Artikel 24b
1. Uanset bestemmelserne i artikel 21 kan et investeringsinstitut som led i sin generelle
investeringspolitik investere i finansielle futures og optioner, jf. artikel 19, stk. 1, litra g)
og h), såfremt den maksimale potentielle risiko i forbindelse med indgåelse af hver
enkelt derivattransaktion i hele kontraktperioden dækkes af aktiver, der tilhører
investeringsinstituttet, og som er af den rette slags og har en tilstrækkelig værdi.
^
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0023.png
2. Investeringsinstituttets fondsbestemmelser eller vedtægter, prospekter og reklameskrifter
skal i en iøjnefaldende erklæring gøre opmærksom på, at kreditinstituttet som led i sin
generelle investeringspolitik investerer i finansielle futures og optioner.
Disse dokumenter skal endvidere indeholde en advarsel om, at investering i andele i et
sådant investeringsinstitut kun er hensigtsmæssig for erfarne investorer og for investorer,
hvis finansielle situation tillader dem at løbe de risici, som følger af investering i andele i
et sådant investeringsinstitut."
10) l artikel 25, stk. 2, indsættes følgende led:
"-10% af pengemarkedsinstrumenterne fra en og samme emittent."
11) I artikel 25, stk. 2, ændres andet afsnit således:
"De grænser, der er fastsat i andet og fjerde led, skal ikke overholdes ved erhvervelsen, hvis
det på dette tidspunkt ikke er muligt at beregne bruttobeløbet for obligationerne eller
pengemarkedsinstrumenterne eller nettobeløbet for de udstedte værdipapirer."
12) I artikel 25, stk. 3, litra e), foretages følgende ændring:
"e) et investeringsselskabs besiddelse af aktier i datterselskaber, der er beliggende i en
medlemsstat, og som udelukkende i investeringsselskabets interesse udøver
administrations-, rådgivnings- eller markedsføringsvirksomhed."
13) Artikel 26, stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne kan under overholdelse af princippet om risikospredning tillade nyligt
oprettede investeringsinstitutter at afvige fra artikel 22, 22a, 23, 24, 24a og 24b i seks
måneder fra godkendelsesdatoen."
14) Artikel 41, stk. 2, affattes således:
"2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at sådanne foretagender erhverver værdipapirer eller andre
i artikel 19, stk. 1, litra e), litra g), litra h) og litra i) nævnte finansielle instrumenter, som
ikke er fuldt indbetalt."
iiJb.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0024.png
15) Artikel 42 affattes således:
"Artikel 42
Hverken
- et investeringsselskab, eller
- et administrationsselskab eller en depositar, der handler på investeringsfondes vegne,
må foretage handel med værdipapirer eller med andre i artikel 19, stk. 1, litra e), litra g),
litra h) og litra i) nævnte finansielle instrumenter uden dækning."
16) Efter artikel 53 indsættes som artikel 53a:
"Artikel 53a
De tekniske ændringer, der skal foretages i dette direktiv på følgende områder, vedtages i
overensstemmelse med den procedure, der senere vil blive fastsat ved et direktiv om ændring af
dette direktiv:
afklaring af definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv overalt i
Fællesskabet
-
tilpasning af de lofter, der omhandles i afdeling V og i artikel 36, stk. 2. for at tage hensyn
til udviklingen på de finansielle markeder, for så vidt som disse tilpasninger ikke fører til
strengere krav for investeringsinstitutterne
justering af terminologi og formulering af definitioner i overensstemmelse med efter-
følgende retsakter om investeringsinstitutter og beslægtede spørgsmål."
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager inden den 30. juni 2002 de nødvendige love og administrative
bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.
Medlemsstaterne sætter disse love og bestemmelser i kraft inden den 31. december 2002.
De underretter straks Kommissionen herom.
-
J3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0025.png
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne
Udfærdiget i Bruxelles,
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets formand
Formand
Aif
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441067_0026.png
ISSN 0254-1459
KOM(98) 449 endelig udg.
DOKUMENTER
DA
06 09
10 17
Katalognummer : CB-CO-98-461-DA-C
ISBN 92-78-38196-9
Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer
L-2985 Luxembourg
Jf