Europaudvalget 1998
KOM (1998) 0586
Offentligt
1441084_0001.png
**
*
Ê'* f
KOMMISSIONEN FOR DE
EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER
*.
Bruxelles,
den
18.1
1.1998
KOM(I998)
586
endelig udg.
98/032s (COD)
Forslag
til
EUROPA-PARLAMENTETS
OG
R,4,DETS
DIREKTIV
om
visse
retlige
aspekfer
af
elekhonisk
handel
i
det
indre
marked
(forelagt af
Kommissionen)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0002.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0003.png
RNSUMÉ
MÅLS.ItrTNING
BEHOV
FOREN RETLIG RAMME FORDET
INDRE
MARKED
1.
2.
3.
.
4,
Ingen kìarherl
i
de
gæIdcnde
rammer
Store økonomiske
omkostningcr
Indvirkning på
de
europæiske
virksomhcders
investeringcr
og
konkurrenceevne
Manglende
tillid
hos
forbrugernc
DE
BEHANDLEDE
SPØRGSMÁ.L
1.
2.
3,
4.
5.
6.
1.
7
J.
4:.
Etablering
som
tjenesteyder
Kommercielkommunikation
Elektroniske kontralrte¡
Formidlcransvar
Bilæggelse
af
tvistcr
De
nationale myndigheders rolle
og
oprindclseslandprincippct
DEN
VAI,GTE
FREMGANGSMÅDD
Der bør
kun
reguleres på
områder,
hvor
det cr strengt nødvendigt
for
det
indre
marked
Dircktivet
bør omfatte
alle
informationssamfundets tjenestcr
Alle
spørgsmåI
bør
behandlcs
i
ón og
sammc
retsakt
Aspekterne af elcktronisl¡
handel med
trcdjclandc bør'ildre
behandles
Dc
grundÞeggende
rettigheder
og
frihcdsrettigheder
som
udgangspunkt
Udarbejdelse af
enldc
og
fJcksible
rammcr
under
stadig
udvilding
Sikring
af
ct
højt
forbrugerbesþttclscsnivcau
5.
6.
7.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0004.png
RESUME
Elektronisk
Lrandel
qiver
Fællesskabet
en
enestående
mulighed
for
at
fremme
den
økonorniske
vækst,
iorbedre
den europæióke
industris konkurrenceevne og tilskynde
til
investeringer
i
innovatiòn
og
skabelse
af
nye arbèjdspladser.
For
at kunne
udnltte
denne
mulighed
fuldt ud er
det dog
nødvendigt
at
afhjælpe
de
mange
retlige
hindringer,
ãer stadig hæmmer onlinelevering
af
tjenester
-
som
er
særlig
vigtig
for
den grãnseoverskidende handei
og
de
små
og
mellemstore
virksomheder.
Dette
direktivforslag
har
til
formål
at
{erne
disse
hindringer
og dermgd
sike,
at
borgerne og
virksomhedeme
i
Den
Europæiske
union
far
fuldt
udbl'tte
af
udviklingen
inden
for
elektronisk
handel
i
Europa.
I
sin
meddelelse
fra
ß97
om elektronisk
handelr havde
Kommissionen
fastsat
et
klart
nråI,
nemlig inden
år
2000
aI
fastlægge
en
samrnenhængende
retlig
ramme
på
europæisk
plan.
Det er
hensigten
med
dette
forslag.
Det
bygger
på
-
og er
et
suppìeme't
til -
en
række andre initiativerz,
der
ligeledes
tilsigter
at {eme
de
eküsterende
retlige hindringer;
samtidig skal
direktivet
sike
ovel'holdelse
af
almene
hensyn,
navnlig
et
højt
forbrugerbeslçyttelsesniveau. Forsiaget
vil
styrke
Fællesskabets
stilling
u'der
ãe
drøftelser,
der
føres
i
internationale organisationer
(WTO,
WIPO,
iINCITRAL,
OECD)
om visse
retlige
aspekter
af elektronisk
handel. Fællesskabet
vil
således
kornme
til
at
spille
en
vigtig
rolle
under
de
internationale forhandlinger
òg
yde
et
væsentligt
bidrug
rród
ud-b"¡delse afen
global
politik
for elektrorisk
handel'
Forslaget bygger på de
retningslinjer, Kommissionen har fastlagt
i
sin
meddelelse
fra
1997.
iren
ha¡
valgt
en
enkel og
fleksibel
fre4gangsmåde under stadig
udvikling
og
lagt
særlig
vægt
på
Intemets
særligc beskaffenhed,
de
berørte
partels
medbestemmelse
og
selwegulering. Nærheds-
og
proportionalitetsprincippet
ef
blevet
fulgt,
idet
for
handiing
fi-a
Fællesskabets
side. Disse
spørgsmål
blev
allerede
frenrhævet
i
rneddelelsen
fra
1997
og
siden hen
godkendt
af
Eu¡opa-Parlamentet3.
De er
génstand
for
dtøftelser
på
nationalt
og
internationalt
plan
og
for
øjeblikket
til
behandling
hos
erhver.¿slivet
og
de
øvrige
fo=islaget
aìene
ornhandler
spørgsmå1,
¡.vor der
er
behov
berørte
parter.
på
forskellige
områder hersker
der
for
øjeblikket
usikke¡hed
om,
hvorledes
de
gældende
retsforskrifter
skal
anvendes
på
onlinelevering
af
tjenesteydelser,
Der
er
modstridende
nationale
forskifter
i
kIaft
êller
til
behandling
i
de
enkelte
medlemsstater,
og dòr
viser
sig nu
tilmed
forskelle
i
retspraksis.
Forslaget
har
derfor'
til
formål
at
fierne
de dermed forbundne
hindringer
for
tjenesteydere, der er etableret
i
'Fællesskabet.
Det
omhandler
fem
centrale
områder,
som
tilsammen udgør
en
sammenhængendé
ramme
for
den
frie
bevægelighed
for
o[linetjenester.
Disse
I
2
"Et
europæisk
initiativ
i¡den
fo¡ elektronisk
handel'],
KOM(q'I)
157
endelig udg
,
L6'4'1997.'
.
Blandt
di
seneste
kan
najvnes
dilektivet
om en infomationsprocedure
med hensyn
til
tekniske
standarder
og
forskrifter, om
beslJ4telse
af
persouoplysninger
og
on
fot'brugerbesk¡telse
i
af
forbindelse med
aftale¡
vedrørende
iernsalg
samt forslagene
til
dircktiv
om
retlig
besþttelse
adgangsstyrede
og
adgangsstyrende
tjenester,
om
elektroniske
signaturct'
oln
oPhavsret og
beslægtcde
rettigheder
99
om
e-penge.
Europã-par
lamelntets
ueitutnlng
(A4-0173195)
om
Kommissiolens
mcddelelse
iìitiativ
irden fo¡
elektrolìisk handel",
14.5.1998.
"Ei
eufopæisk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0005.png
områder
er
indblTdes
forbundne,
idet
der
kan
opstå
hindringer
for
tjenester
i
forbindelse
med
elektronisk handel
på alle
niveauer
(fra
salgsfremme
og
salg
af
en
vare eller
tjeneste
til
bilæggelse
af tvister),
og
de deraf fiølgende
problemer kan
ikke
løses
uafhængigt
af
hinanden (en tjenesteyders
ansvar
kan f.eks.
ikke
fastslås uden
at
klarlægge vedkommendes etableringssted).
Derfor
har Europa-Parlamentet
i
sin
nyligt
vedtagne beslutning
opfordlet
Kommissionen
til
at
fremskynde forelæggelsen
af
et
forsiag
til
direktiv,
hvor
disse
spørgsmål behandles
i
sammenhæng'
I
Der
er
tale om følgende fern områder:
1)
Etableríng
som
tjenesteyder
tjenester
i
forbindelse
med
informalionssamfundets
Forslaget
afhjælpei
den
aktuelle
retsusikkerhed herom,
idet
etableringsstedet
defineres
i
overensstemmelse
med principperne
i
taktaten og
Domstolens
retspraksis.
Det
er
en
væsentlig forudsætning
lor
et
velfungerende
indre
mprked.
Der
er
desuden
forbud
mod
særlige
godkendelsesordninger
for
informationssamfundets
tjenester
og
fastsat,
at
tjenesteydeme
skal
opfrlde
bestemte
informationskrav
for
at
sikre
geruremsigtighed
i
forbindelse
med
dercs
virksomhed
4
Kommerciel kommunikation (feks. reklamer
og
direkte
markedsforinþ
'
'
3)
.
.
.
4)
Kommerciel kommunikation
er
en
væsentlig
del
af
de
fleste
tjenester i
forbindelse med elektronisk handel. Det
er
de¡for
vigtigt
at
klarlægge og
lette
anvendelsen heraf.
I
det fremsatte
forslag
erdet
således
fastlagt, hvad
der
skal
forstås
ved
"kommerciel kommunikation", ligesom der
fastsættes
en
række
krav
om gennemsigtighed, som
skal
skabe
tillid
hos
forbrugerne
og
fremme
en
loyal
handelspraksis,
For at
forbrugerne
kan
reagere
hurtigere
på
uønskede
former
for
kommerciel
kommunikation,
er
det
i
forslaget
fastsat,
at
kommerciel kommunikation
pr.
elektronisk post
skal
være
klart
genkendelig
som
sådan.
Derudover
skal
medlemsstatemes
nationale
retsforskrifter
for
kommerciel kommunikation
tillade,
at
de
lovregulerede
erhverv
(f.eks.
advokater) ieverer
onlinetjenester,
for
så
vidt
det sker
i
overensstemmelse med
de
etiske
regler.
Til
det
formål skal de
faglige
organisationer
udarbejde
passende
adfærdskodekser.
Indgåetsg af
onlinekontrahe
Elektronisk handel
kan
ikke
nå
sin
firlde udvikling,
så
længe indgåelse
af
oûlinekontrakter
vanskeliggøres
af
bestemte, især
formelle, krav,
som
ikke
er
tilpasset
til
de
givne betingelser.
Det skal medlemsstateme
delfor
råde bod
på
i
deres nationale
lovgivning,
Forslaget afhjælper endvidere
retsusikkerheden,
idet
det
klarlægges,
på hvilket
tidspunkt
en
kontrakt
i
bestemte
tilfælde
er
indgået, uden
at det på
nogen
måde
berører
kontraktfiiheden.
Formidlercnsvar
I
Det
el
almindelig
anerkendt, at man
for
at
kunne lette elektronisk handel må
klallægge,
i
hvilket
om
lang
tjcnesteydere
af
onlinetjenester
er
ansvarlige
for
t
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0006.png
transmission
og
lagring
af
oplysninger,
der
stammer
fra
tredemand
(dvs'
virksomhed som
"formidler").
For at
aflrjælpe den aktuelle'retsusikkerhed
og
samordne
de
forskellige
fremgangsmåder,
.
der
anvendes
i
de
enkelte
.noget
ansvar
medlemsstater,
er
det
fastsat,
at
tjenesteydere
ikke
har
overhovedet.
nar der er tale
om
"ren
formidling",
og
at
deres
ansvar
er
begrænset,
nar der er
tale om
andre
former
for
virksomhed som "formidler"'
Dei
tilstræbes afbalanceret
hensyntagen
til
de
forskellige
interesser
med
det
forlnål
at
tilskynde
til
samarbejde
mellem
de
berør1e
parler
og
dermed
modvirke
faren
for ulovlig
onlinevirksomhed.
G
e
nn
e
l
I
'l
mfø r
c
I
s
e
af
fo
r
s
lv
ift
c
r
nc
Kommissionens forslag
tilsigter ikke
at indføre nye
forskifter,
men
at
sike
gennemførelse
af
de
gældende
EF-forsk¡ifter
og
nationale
forskifter'
Mere
ãff"ktiu.
mekanismer
iil
gen_nemførelse
àf
forskifterne
fremmer etablering
af
et
virkeligt
indre marked
baseret
på gensidig
tillid
fredlemsstaterne imellem.
Til
det
formål er det
fastsat,
at
der skal
udarbejdes adfærdskodekser
på EU-
plan,
at det
administrative
samarbejde medlemsstaterne
imellem
skal fremmes,
ãg at det skal
gøres
lettere
at
etablere
altemative
systemer
for
bilæggelse
af
gi-nt"ou".rkiiàende
tvister.
Af
tilsvarende
årsager
er det fastsat, at medlems-
itut"-.
har
pligt
lil
at indføre et systen
for hurtig
og
effektiv
klageaclgang,
som er
tilpasset
til
de
givle
betingelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0007.png
BEGRUNDELSE
I.
MÄLSÆTNING
Elektronisk
handel
giver
Fællesskabet.
en
enestående
mulighed
for
at
fremme
den
økonomiske vækst, den
europæiske
industris konkurenceevne og
skabelsen
af
nye
arbejdspladser.
De
retlige
rammer
for
det indre
marked
og
eluoen
er
to
centuale
faktorer
ved udnyttelsen af
denne
chî:e.
'
Elektronisk
handel e¡ en
global virksomhed
og
kæver
øget
international samordning'
Den
Europæiske
Union ha¡
som
led
i
Global
Business Dialogue.
rejst
en.debat om
virkningerne af
det
globale
marked
for
elsktronisk
handel. Denne debat
skal
sike,
at
der
på
verdensplan
anvendes
én
sammelhængende
fremgangsmåde
i
offentlige
og
private
sektorer.
Indtil
der
er
indføf
internationale bestemmelser
på de
forskellige
områder,
rnå
EU
dog
drage omsorg
for,
at
der
i
Europa
gennemføres
et
virkeligt
ind¡e
ma¡ked
for
elektronisk
handel.
Dette
irdre
marked skal sik¡e,
at borgeme,
virksomhedeme og
de
øvrige
økonomiske
aktører
i
Europa
kan
hhv.
benytte
sig
af
og
levere
informationlsamfundets
ljenester
i
hele
Fællesskabet
uden
hensvn
til
gr¿enser' De
retlige
rammer
for
det
indre marked udgør
en stor'styrke
for
elektronisk
handel,
ligesom elektronisk
handel udgør
en
stor
styrke for
det
indre rnarked:.
-
.
-
'
-
-
elektronisk handel
på et
område
uden indre
grænser
ftemrner
den europæiske
opbygning,
da den
beford¡er
tilnærmelsen
afde
europæiske
folkeslag,
samhandelen
og kendskabet
til
den
kulturelle mangfoldighed
elektronisk
handel
vil
give borgerne
og
forbrugerne
i
Europa
adgang
til
flere
tjenester
og
varer
af
en bedre
kvalitet
og
til
lavere
priser
og
føte
fil,
af der ikke
alene
i
medlemsstateme,
rnen også
på
EU-plan
i
stølre udstrækning
tages
hensy¡
tiL
borgernes interesser
elektronisk
handel
vil
give
virksonthederne i
Europa,
særlig
de små
og
mellemstore
virksomheder
(SMV'er),
et stort vækstpotentiale
og
tilskynde
dern
til
¿t investere
i
irurovation
elektronisk
handel
vil
medfure øget
beskæfligelse
i
Fællesskqbet
Selv om
det er
umuligt
at
anslå,
hvor
mange
beskæftigede
der
for
øjeblikket
er
inden
for
elektronisk
handel,
åbner
der
sig
gode
muligheder
for
beskæftigelsel' Efter
nogle
skøn er der
i
perioden
1995-1997
f.eks. blevet
skabt
over 400 000
arbejdspladser
i
tilknytning
til
informationssamfindet
i
Fællesskabet.
Efter
samrne
skøn
ligger hver
{erde
nye
arbejdsplads
i
Fællesskabet.i
denne sektor.
Disse
skøn
viser, at
der
fo¡
øjeblikket
er 500
000 ledige
stillinger
inden
for
informationssarnfundet, og
at 60%
af
disse beskæftigelsesmuligheder
ligger
i
SMV'er,
som ønsker
at udvikle
deres
aktiviteter
inden
for
elektronisk
handel.
Kommissionen
har
allerede
fotelagt
den
fremgangsmåde;
dcr
er
valgt
for
at
sike,
at
'inden
disse rnuligheder
kan
udnyttes.
I
meddelelsen "El
.
europatisk
ì,xitiativ
for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0008.png
elektronisk
handel"a
har
den
bebudet,:
at
de retlige
rammer
foi
det indre
marked
udarbejdes
efter princippet om
kontrol
i
oprindelseslandet. Denne fremgangsmåde er
bl.a.
kendetegnet
ved
bestræbelser
på at
undgå ovenegulering, tage udgangspunkt
i
frihedsrettighederne
i
det indre marked, tage
hensyn
til
erhvervsforholdene
og
sikre
faktisk og effektiv
besky.ttelse
af
almene
hensyn.
Kommissionen
understreger,
at
denne
politik bør
gernemføres
hurtigt,
fordi
de
foranstaltninger,
der
bebudes
i
meddelelsen, skal
være
afsluttet
senest
i
år
2000.
De
undersøgelser
og
det øvrige
arbejde,
som
Kommissionen
har udført
cfter
disse
principper,
og
høringen
af
de
berørte
pafer
har
afdækket en række
retlige problemer,
der
hurligst
muligt
skal
aftrjælpes
på
EU-plan.
Kommissionen har
i
den forbindelse
navnlig
taget
hensyn
til
den udtalelse,
som Europa-Parlcnxentet
har afgivet
i
sin
beslutning
af
15.
april
19985
om
Kommissionens meddelelse; Parlamentet
kæver
bl.a.,
at der forelægges et
forslag
til
direktiv
med henblik
på
at
skabe
klarhed over
de
,
nødvendige retlige
rammer
og
sike
rettighederne
for
brugìrne
af
elektronisk
haùdel6.
Kommissionen har
endvidere taget hensyn
til
Regionsudvalgels
og
Det
Økonomiske
og
Sociale Udvalgs udtalelser/
samt de
drøftelser,
den
har
ført
med
de
berbrte
parter
om meddelelse¡
og
de
qvrige
initiativer
vedrørende
informationssamfundet.
'
U.
'
ts!"HOVFOREN RETLIG RAMME
FOR DET
INDRE
MARKED
forbindelse
med
informations-
samfundets tjenesters.
Der
er
taleìrn
onlinedenester,
som
f'eks.
bestar
i
salg
af
varer
eller
tjenesteydelser
eller
i
vederlagsfri
levering
af
oplysninger,
der
finansieres
via
komrnerciel kommunikation.
Disse tjenester
udvikler
sig
ikke
i
et
retligt
vakuum, men
er
allerede
underlagt
forskellige nationale
folskifter,
EF-forskrifter
eller
.intemationale
forskrifter.
I
folhold
til
de fastsatte målsætninger
for
det indre marked
(EF-traktatens
artikel
7
A)
og
principperne om etableringsfrihed
(EF-traktatens
artikel
52)
og
fri
udveksling
af
tjenesteydelser
(EF:traktatens
artikei
59 og 60)
e-r det
imidlertid
nødvendigt
at
klarlægge visse aspekter
afde
gældende
retlige rammer
for
at
kunne
garantere
større
retssikkerhed.
En
r'ække
retlige banierer hæmner
udøvelsen
af
disse traktatfæltede rettigheder
eller gøt
udøvelsen
heraf mindre tillokkende for
tjenesteydere
i
forbindelsé med informationssamlundets tjenester og
for
borgere'
der
benytter
disse
tjenester.
Elektronisk handel
er
baseret
på
virksomhed
i
1.
tngen
kìarhed
i
de g¿eldendc
rarnmer
Forskellene mellent
nogle
medlemsstalers
lovgivning
vedrørende
informations-
samfundèts
tjenester
indebærer,
at
en
medlcmsstat
uanset
princippet
om
fti
bevægeliglied og
i
overensstemmelse
med
Dot¡stolens
retspraksis
kan
underkaste en
4
5
KOM(97)
157
endelig
udg.
af
16.
april
1997,
kapitel
3.
.
Besluhring om
meddelelse
f¡a Komnrissionen
til
Rådet,
EuroPa-Parlameutet,
Dct
Økonomiske og
Sociale
Udvalg
og
Regionsudvalget
om
et
euopæisk
idtia[iv
inden
for
elektronisk.
handel,
6
7
a
A4-0173/98.
Punkt
14
i
beslutningen
af
14.
april
1998.
Det
Økonomisko
og
Sociale
Udvalgs udtalclse
om
"Mcddclclse
fra
Kollnissioueu
til
Rådet,
Europa-Parlamentet,
Det
Økononìiske
og
Sociale
Udvalg
og
Rcgiolsudvalget:
Et
europæisk
ilitiativ
inden
for elektrolisk
handel".
EFT C
19
af21.1.1998,
s.
72.
Jf.
punkt
IV.
andet
afsnit.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0009.png
tjenesteydelse
,
fra
en
anden medlemsstát kontrolforanstaltninger
eller sin
egen
nationale
lovgivning.
I
praksis betyder det,
at
en
tjenesteyder,
der
ønsker
at
udbyde
.,
sinetjenesteriheledetindremarked,ogsomoverholderlovgivningenidetland,hvor
han er etableret,
tillige
skal
sørge
for,
at hans
virksomhed
er
i
overenssternmelse med
lovgivningerne
i
de
øwige
f
ofien
medlemsstater.
De
gældende
retlige rammer
er
præget
af
sror
rctsusikkerhed.
Der hersker usikkerhed
med
hensyn
til
lovligheden af
de
foranstaltninger,
en medlemsstat kan
træffe over
for
tjenester
udbudt
af
en tjsnesteyder,
der
er etableret'i
en
anden medlemsstat
(er
de
berettiget
i
forhold
til
princippet
om
fri
bevægelighed
for
tjenesteydelser
eller
den
afledte
EF-ret,
som konk¡etiserer
dette
princip?).
Usikkerheden
ligger
endvidere
i
at
afgøre,
hvilke
krav
info¡mationssamfundets
tjenester
skal
opfllde
(i
hvilken
udstrækning
finder
en given
lovgivning
a¡vendelse
på
disse tjenesteydelser?).
Den
hvis
negative
virkninger
forstærkes markant
på
tvæ¡nationalt
plan.
nogle
medlemsstater
arbejdes
der
påt
fonlag
til
rrye
bestemmelser;
det
vidner
allerede
om forskellige
fremgangsrnåder,
som på
kort
sigt kan true med
at
opsplitte
det
indre
ma¡ked.
I
visse
medlemsstater
har man
allerede reguleret
informaiions-
samfirndets
tjenester
som
sådanne
(D),
mens and¡e
har
taget
fat
på
omfallelde
tilpasninger
af
de
gældende bestemmelse¡
(8,
F,
FIN,
I, NL).
Endelig
er
bestemte
emner
i
nogle
medlemsstater genstand
for
drøftelser,
nye
forslag eller
endog allerede
nye
retsforskifter
(f.eks.
A,
F,
D
og
I
om lowegulerede erhvqrv,
F,
NL,
S
og
UK
om
ansvar
og
A,
B, D,
NL,
DK
og
S
om
kontrakter).
I
2.
.
.
'
Storc
økonomiske
omkostningcr
De
gældende
retlige
rammer påfører
tjenesteydere,
som
ønsker
at
udøve
deres
virksomhed
på
tværs
af
grænseme,
store udgifter.
Deres omfang
og
særlige
beskaffenhed
fremgar
af
den
undersøgelse, der
er gennemført
som
led
i
nyhedsbrevet
"kommerciel
kommunikation"'.
'
'
spørgeskemaet,
har
foretagðt
en vurdgring
af
de
retlige
risici,
návnlig
i
forbindelse
med
grænseoverskidende virksomhed.
Af,de
36%o,
det
ikke
har
foretaget en
sådan
vurdering, angav
43Vo,
aT.
det
skyldes,
at
deres
virksomhed stadig befinder
sig
i
folsøgsfasen, mens
30oZ
har
anføf,
at de
ikke
havde
råd
til
at
fä
foretaget en
sådan
vurocnns.
Ontkosfttinger
lil
juridisk
bisÍaud:
64%:o
af
de
tjenesteydere,
der har
besvaret
e
Det drejer
sig om
et spørgeskema,
der
er udsendt
til
de
berørte
kedse
samm€n
med "Cgmtnercial
nyhedsbrev
om
komrnerciel
kommunikation,
som
udgives
af
Kommissionens GD
XV.
Der
er
indtil
videre modtaset
E0
svar.
Coürmunications",
det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0010.png
Ilgc
Begrundeße
!o4
al
det
ikke
et
forctøgel
en
rcllìg
tÌur.lei
g af
v¡tknirryenß
øÍ
kotnnærcíel
komnanikaf¡on
på
et
websled:
Fors øosfa
s
s
- analys e
s6n€r€
tessource¡
'Âg.nlild^l.gkÙnd.ì(rb
For dYt
lrorhold lll
,.
lrk.
ñor
0d
ng6n
lngên Ì¡sici
Ùr¡trot.lloà !ñ
.n¡lv¡ô
1to/o
For dyr
¡
lorho¡d
lll
.
tul.l
29%
0%
juridisk
bistand ved lancering
af
Der
er stor
forskel
på,
hvor
meget omkostningerne
til
at der
ofte
er
ny
t¡e.teste
i
informationssamfrurdet
anslås
til'
Flere
eksempler
viser'
fire
dages
"n
tate om
betragtelige
beløb: En
tjenesteyder
anførte,
at
han
bruger
tre
til
50
timers
intem
ekstern
juridisk
biitan¿
om
manedèn,
e'
anden angav, at
ha'
b'ugér'
om
aret)'
en
og
ekstern
¡udaisk
bistand om
måLnedeir
(til
et beløb
af
ca'.70 000
DM
og
ekstern
juridisk
bistand
for
*
1å,aie
antøi",
at han bruger 50
dages
intem
IyT"
og en
SMV
angav,
at det har
været
rødvendigt
at
ansætte en
l^ð"r"
ny
ijeneste,
jurist
på
"n
ti¿. Bn af
de store
virksomheder
indel
for
elektronisk handel
algav,
at
r,rtã
ui.kro'*h"d.tt
har'
8
inteme
jurister,
der
bruger
45 timer
om
ugen'
og
18
ekstemq
jurister,
som
i
gennemsnit
yder
157
timers bistand
om
ugen'
Med
hT:y^"^1i19:l
'britiskemarkedalenea¡slogsidstnævnte,atdetharkostetvirksomheden60000EcU
at
få foretaget
en undersøgelse
af
de
letlige
rammer'
med-
Den
særlige beskøffenhed
aJ
ontkostnìngertre ti!
jurittisk
ltistønd
ifotbindeße
af
elektronisl
handeli.
Af
de tjeneóteydeie, der
har fået foretaget en
tetlig
vurdering
er
større
ved
àeres
virksomhed, mener
ikk"
f-rr"
end
40o/o,
at
retsusikkerheden
elektronisk hiindel
end
ved andre
fo¡mer fo¡ vírksomhed'
unde(søgt
Den
grænseoverskridende
dimension
er
også ganske
særlig,
idet
64o/o
har
land,
ag
57%
af
disse
andre"
uspekter
end
dem,
der gør
sig
gældende
i
deres eget
behandles
i
mente, ai
det
var
vigtigt
at undersøge,
hvordan
dqme
fonn fo¡
virksomhed
vurdering,
andre
medlernsstatãr.
Kun
26%
af
dem,
der
iki<e
har
foretaget en
retlig
*"n".,
ut
det
ikke
er forbundet med
nogen
som helst
risiko,
og
30%o
ville
have
fået
forètaget
en
vurdering, hvis
de
havde
haft
råd
til
det'
Ald¡e
aú,ßl¡o,ßlrc
ige
øs?ehlet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0011.png
De vigtigste
omnåder, der
medforer omkostninger
til
jurùlipk
bßrand:
Undersøgelsen
har
vist,
på
hviike
områder der
forekommer
de største
problemer:
De
t)¡gtigsle
ontàd¿t,
de¡
k¡ær¿¡
rc
ig vurde¡hry.
Indvirknine
på
de
euronæiske virksomheders
investcri4scr
og
-kon-
l<urrenceevnc
Tjenesteydere,
der
i
dag'ønsker
at drive
elektronisk handel
i
hele
det
indre
marked,
kan sjældent være
sikre
på, at
deres
virksomhed
ikke
underkastes
kontrol
eller direkté
eller indi¡ekte ¡estriktioner
i
and¡e
medlemsstater
end deu,
hvor
de e¡
etableret. På
grund
af
denne
risiko
må
de
pågældende tjenesteydere gøre
brug
af
juridisk
bistand
(f.eks. advokater
eller
konsulenter)
i
hver
enkelt tnedlemsstat og
henvende
sig
til
de
pågældende
landes kompetente myndigheder
for
at
få grønt
lys
til'at
udøve
deres
virksomhed.
Indvirkning
på
investeringerne: ljenesteydere, især
SMV'er og mikrovirksomhede¡
sorn
ikke
har
råd
til
en
effektiv
juridisk
bistand,
afholder
sig
fra
at
udnytte
de
muligheder,
det indre
marked
frembyder,
og
at
investere
i
udbygning
af
deres
virksomhed
på europæisk plan.
Indvirkning
ptt
de
europæiske virksomheders konkurrenceevne:
lienesteydeme
skal
udforme
deres tjenester
på
en
sådan
rnåde,
at
de
er
i
overensstemmelse
med
lovgivningen
i
samtlige
medlemsstater.
Det afholder
dem
fra
at
investere
i
innovation
og
kan føre
til,
at
tjenesteme udformes
på en
sådan
måde,
at
de er
tilpasset
medlemsstaten
med
de
strengeste
restriktioner.
For
visse SMV'er
og
mikro-
virksomheder medfører
det, at
de
bliver mindre konkunencedygtige
end
tjer,resteydere,
som
har
¡åd
til
at
få
vurderet de
rellige
risici
og
derved
få
bedre
adgang
tii
det
nye
marked lor elektronisk handel
under overholdelse af
de
retlige
begrænsninger.
Manqlendc
tillid
hos
forbruserne
Forbrugere
og
tjenesternes
målgrupper
i
almindelighed
føler
sig på
usikker
grund
og
kan
ikke
være
sikre på,
at
deres
interesser beskyttes; det
kan afholde
dem
fra
at
indgå
onlinekontrakter
og drage
foldel
af
de
nye
muligheder,
der byder sig.
DE
BEIIANDLEDE
SPøRGSMÄL
Der eksisterer stadig
retlige hindringer
på
følgende ornråder:
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0012.png
Etablerins
som
tienesteYder
Hvilke
kav
skal
tjenesteydere
opf,lde for
at få
adgang
til
virksomhed
i
forbindelse.
med informationssamfundets tjeneiter?
For
at
kunne
besvare
dette
spørgsmål
inå
det
for
fastslâs,
i
hvilken
medlemssta-t
vedkommeíde
er
etableret,
fordi
bestemmelserne
etableringsret
aflrænger
heraf.
Det
sker
ud
fta
vidt
forskellige
fremgangsmåder,
hvilket
giver
anledning
til
stor
retsusikke¡hed;
-
er
særlig vanskeligt:
faststå
eirableringssîedet
i
forbindelse med onlinetjenester
,
Eidet
den server,
der'er vært
for
et websted, er det den omstændighed, at der
i
en
bestemt medlemsstat
er
adgang
til
et
websted,
eller
er
det nok
med
.en
simpel
.
brevkasse?
Herom hersker der stor usikkerhed
i
de
enkelte
medlemsstater,
således
de
at
hverken
de
nationale
myndigheder,
tjenesteyderne
eller forbrugeme
ved, hvad
at
skal holde sig
til
-
der
hersker også
uklarhed
om
godkendclses-
ellcr
indberehtingsordninger:
f
de
fleste
medlemsstatef
kræver
tjenester,
som
kan
henføres
tii
kategorien
ilformationssanrfundets tjenester, generelt
ingen særlig
godkendelse.
I
en
række
medlemsstater
er de¡ en
generel anmeldelsespligt, mens
der
i
andre
ikke
stilles
nogen som helst
formelle krav. Nye former for
tjenester skaber
ny
usikkerhed, bl.a.
forãi
den
pågældende
virksomhed
ikke klart
ka'
henføies
til
eksistere'de
kategorier
(ìeks.
den tryktê
presse,
telekornnunikation
og
den
audiovisuelle
sektor).
på
Fordi
enhver, der ønsker at optage og udøve
virksomhed
i
forbindelse
med tjenester
Intemet, kan
påberåbe
sig
princippet om
etabletingsfrihed
(EFtraktatens artikel
52)'
er
denne
situation lidet tilf¡edsstillende
og
kæver
passende
klatlægning'
2,
Kommercielkommunikation
ved
kommerciel kommunikation
(f.eks. reklamer
og
dilekte
markedsføring), som
i
er
sagens
natur er
blandt
flertallet
af
tjenester
i
forbindelse
med elektronisk
handel,
hindringerne
for
det
indrq marked
særlig udtalte:
-
de
eksisterende
definitioner
af
kommerciel kommunikation (f.eks. "reklamer"
og
"sponsorering")
skaber usikker'hed,
når'de
anvendcs
på onlinetjenester;
i
de
fleste
nãdlemsstater
er
det f.eks.
ikke
nuligt
at
få
noget
klart
svar
på
spørgs'rålet
om,
hvorvidt
alene
det forhold,
at
man
har en
iliternetadresse,
at
rnall
opretter
en
hypertekstforbirdelsê,
'eller ai
man
anve'del et
domænenavn,
udgør
kommerciel
kãmmunikation. Det er
særlig
uhcldigt,
fordi
det
alt efter, hvorda:r
de eksisterende
definitioner fortolkes,
indebærer
anvendelse
4f
urcre
eller
mindre
tilpassede
bestemmelser
_
-
. de
vidt
forskellige
bestemmelser
vedrøre
nde
reklanter
en
klar
hindring
for
udvikling
af virksor¡hed
i
forbindelse
med
internettjenester,
der vedrører disse
erhierv.
Anvender erhvervsdrivende
et
websted,
betragtes det
således
ofte
som kommerciel kommunikation,
og
del eI
på
dctte
område
stor
forskel
i
de
[atioàale retsforskifter
for
lovregulefede
erhverv:
I
mange
for
lowegulerede erhverv
er
l1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0013.png
medlemsstater er
reklamer strengt
forbudt
(for
f.eks. advokater og læger).
I
andte
medlernsstater
er
bestemmelseme væsentligt
mere
fleksible,
især
for
jurister
-
de natiónale
retsforskifter foi
illoyat
konkurrence
kan
blive
særdeles
restriktive,
fordi
de
kan
fortolkes
på en
sådan
måde,
at
det
kan føre
tii
forbud mod
eller
begrænsning
af
bestemte
former
for
handelspraksis
såsom
reklametilbud
(f.eks.
rabatter
eller
præmier).
Det påvirker
i
særlig grad nye
former
for
mar*edsføring
og
anvendelse
heraf
på
Internet
'
-
.
kavene
om gennemsigtighed
(Ceks. angivelse
af,
at
der er tale
om
reklamer eller
sponsorering) er
yderst modstridende eller uklare.
I
de
fleste
medlemsstater er
der
ingen
udtrykkelig
generel
pligt
til
på en intemetadresse at
angive, at
del
er tale
om
kommerciel kommunikation,
eller
for
hvis
regning
den
er
oprettet.
I
visse
medlemsstater
kan forpligtelser
af
denne art følge
af
generelle
bestemmelser
om
forbrugerbeskyttelse og
loyal
handelspraksis
eller
af
specifikke retsregler
-
uopþrdret
kommerc\el kommunikation, f.eks. "spamming" eller
reklamer
i
debatgrupper,
rejser en
række
spørgsmåI,
hvoúil
en række
nationale
domstole allerede har rnåttet
tage
stilling,
eller
som
har fået nogle medlemsstater
til
de
nye forrner
for.
at
indføre retsforskrift
er.
3.
.
.
Elelftroniske'kontrakter
Ved
siden
af
kommerciel kommunikation
udgør onlinetransaktioner
(aftalemæssig
forpligtelse,
onlinebetalinger
og
aborurementer)
en
anden
indtægtskilde
på
Internet.
Der
ei
i
den
forbindelse
.konstateret
specifrkke
hindringer,
sonr
kan
begrænse
mulighederne
for
at indgå
onlinekontrakter
på
tværs
afgræuserne:
-
.
.
bestemte
forntelle
krav
er
til
hinder
for,
at der kan indgås
kontrakter
ad
elektronisk
vej,
eller
skaber
stor
retsusikkerhed rned hensyn
til
kontraktens
lovlighed
eller
gyldighed.
Der kan
være
tale
om.
krav,
som udelukker elektroniske
kontrakter
(f.eks.
kavet
or4, at
en
kontraki
skal foreligge
på
papir);
som oftest drejer det
sig
om,
at bestemte
krav
ikke
kan
fortolkes
entydigt
som
f.eks.
"skriftligt"
(på papir?),
et "varigt medium"
og en
"origiral".
En
sådan
¡etsusikkerhed
afholder
naturligvis
mange
fta
onlinetransaktioner.
I
visse
medlemsstater
er
der derfor planer om
at
tiþasse
forskifteme,
pg
der eksisterer allerede
en retspraksis
på
området.
For
så
viãt.
angar
EIJ-plan, omhandler
det
uylige
direktivforslag
om
êlektroniske
signaturer
ikke
andre
formelle k¡av
end
uudersk¡ifter
-
de specifikke
måder,
hvorpä parterne indgar elektroniske
kontraktcr,
skabcr
stor
retsusikkerhed med hensyn
til
en
kontrakts
indgåelse.
Navnlig
kan
et
klik
på
"OK"
have
vidt
forskellig retsvirkning
i.de
enkelte
medlemsstater
(indebærer det,
at
en
tjenesteyders
tilbud
antages,
eller at
en
kunde ønsker
at
modtage
ef tilbud?)
og
skabe
usikkerhed
om
tidspunktet.
for
kontraktens indgåelse
(ved
tnodtagelse eller
ved
afsendelse
af
accepten?).
De
vidt
forskellige uatìonale
retsforskifter
skabe¡
-
tillige
med
den teknologiske konteksts særlige
beskaffenhed
-
usikkerhed om.de
græirseoverskridende
kontraktforhold, især
ior
folbrugeren,
hvilket
ikke
vifker
lremmende på
opbygning
afden
fornødnc
tillid
til
clektronisk lrandel
(den
cne
part
kan
i
overensstemmelse
med den
pågældende tnedlernsstats
aftalelovgivning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0014.png
betragte
kontrakten
som indgået, mens
den anden
part på
grund
af
bestemmelserne
i
dennes
medlemsstat mener,
at
den endnu
ikke
er
indgået).
Formidleransvar
Der
hersker
medlemsstateme
stor
retsusikkerhed
med hensyn
til,
hvorledes
de
gældende bestemmelser
for
ansvar
skal
anvendes
þå
tjenesteydere
i
forbindelse
med
informationssamfundets
tjenester, nar
disse
fungergr som
"formidler",
dvs' videregiver
eller
lagrer oplysninger,
der
stammer
fra
tredjemaad (opiysninger,
der
leveres
af
tjenestens brugere).
De
initiativer
vedrørende ansvaf,
som en
række medlemsstater har
truffet
elle¡ har
til
behandling, vedrører
netop
.virksomhed
som
formidler.
i
Da
tjenesteyderne
kun
i
begrænset
omfang ved,
hvilke
oplysninger
de overfiører
eller
lagrèr på interak:tive
kommunikationsnet,
bestar det
væsentligste spørgsmål
i
at
afgøre,
hvordan
ansvaret
skal
fordeles mellem
tjenesteydere,
der
videregiver
og
lagrer
ulovlige
oplysninger,
og
de
personer,
der
oprindeligf stillede
oplysningerne
til
rådighed på
nettet.
Der
rejser
sig
endvidere
spørgsmål vedrørende tjenesteydernes
mulighed
for
kontrollere
de
oplysninger,
de
videregiver eller
lagrer.
at
De
medlemsstater,
der
har indført nye forskrifter
for
at
løse
dette
problem, er
i
den
forbindelse gået
ud
fra
forskellige
indfaldsvinkler.
Det
samme
er
tilfældet
i
de
medlemsstater,
hvor
man
for
øjeblikket drøfter
behovet
for
at iovgive på
området'
Selv
om der
i
Eu¡opa
ikke
eksisterer nogen omfattônde retspraksis på området, kan der
dog allerede
konstateres
forskelle
i
domstolenes afgørelser og
algumentation'
Disse forskelle
kan
hæmme
den
grænseoverskidende
levering
af
informations-
samfundets
tjenester
i
det indre
marked
(hvis
e¡
medlemsstat
f.eks.
beslutter
at
forbyde
adgang
til
oplysninger
på
en
server,
der
tilhører'.
en
tjenesteyder,
som
er
etableret
i
en
anden
medlemsstat,
fo¡di de
i
denne
medlemsstat
gældende
bestemmelser
for
ansva¡
ikke
findes tilfredsstillende).
I
nogie tnedlernsstater kan
dette
forhold
også
hæmme
levering
af
lagerkapacitet og lignende
virksomhed. Den
aktuelle
situation foranlediger
således
tjenesteydere
til
at
etablerè
sig
i
medlemsstaterne med
de
gunstigstè
vilkar
("forumshoppingll).
Desuden
skabe¡
denne situation
stor
retsusikkerhed
for
de berørte
parler
(tjenesteydere, leverandører
af indhold,
pefsoner,
hvis
rettigheder
er
blevet krænket, og forbrugere
i
almindelighed)'
5.
Bilægqelse
af
tvister
De
retslige
og
udenretslige foranstaltninger,
der
kan
træffes
over
for
ulovlige
handlinger eller
tvistei
på Intemet,
nar
disse
er
'grænseoverskridende,
er ikke
altid
tilstrækkeligt effektive eller
egnede
til,.at
de kan
tilsþnde
tjenesteydere
til
at
levere
tilsva¡ende
tjenester
og modtageme,
især
forbrugeme,
til
at benylte dem. Domstolen
har dog
klart
fastslåetro, at adgangen
til
at
anlægge retssager
er
en
logisk
konsekvens
i
r0
Dornstolens
dom
af26.
september
1996
(sag C-43195,
Dala Delecta
Aktiebolâg og
Forsberg,
Sml. I-4661), præmis
13.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0015.png
af
de
grundlæggende
frihedsrettigheder
på
om¡ådet uden
indre
grænser.
I
øvrigl
har
Europa-Parlamentet understreget,
at del e¡
behov
for
en
mæglingsordning
ved
tvister¡I.
Den
manglende
tilpasning
til
lntemets
særlige beskaffenhed
og
til
den
omstændighed,
at
der er
tale om
grænseoverskridende
virksomhed,
kan
ses
på
flere
forskellige
niveauer:
-
.
-
langsommelige
procedurer:
Skade¡
som følge
af
ulo¡'lige
handlinger
på
Intemet
indtræffer
hurtigt
og
på
et
stort
geografisk
område. Ønsker
man at
aftjælpe
dette,
er
hasteforanstaltningerne
undertiden
så
lidet
effektive,
at
mange aftrolder
sig
herfra,
og de
må
derfor
forbedres
forholdet
mellem omkÐstningei
og
virksomhedens
beskaffenhed:
Ud
over
tvister
mellem
virksomheder
kan det
dreje
sig om
småtvister
om
mindre
beløb
(mikobetalinger)
elle¡
tvister
mellem
enkeltpersoner,
det
.
ben¡ter
en
af
informationssamfundets tjenester
(f.eks.
rubrikannoncer),
således
at
der
ikke
er
tilstrækkelig
grund
til
at
gå
lettens
tunge
vej,
men
snarere anvende udenretslige
proceilurer
til
konfliktløsning.
De
betingelser,
hvorpå
udenretslige
procedurer
finder
anvendelse, er
undertiden
imidlertid
ikke
egnede
til
onlineforhoidene
(f.eks.
deponering ved domstolen
af
en
original
af
voldgiftskendelsen,
tilstedeværelse
af
parterne og anmeldelse)
-
de
midler,
som
de nationale
myndighcder
har
til
rådighed, samarbejdet mellem
myndigheder
i
forskellige
medlemsstate¡
og mulighederne
for
at
forelægge en
sag
for
myndighederne er
ikke
altid
gemernsigtige
og
vi'kningsfulde. Det forhoid
bør
behandles
systematisk
som.
led i et
koncept,
der
orrfatter
alle
info¡mationssamfundets
tj
enester.
Dc
nationale
r4v4<tr-¡ghglþrs
rolle
og
oDrindelseslandDrincinpet
6.
Ved
elektronisk
handel hersker
der stor
usikke¡hed,
når
det.gælder
om
at
afgøte,
hvilken
medlemsstat
der
har
kompetence
til
at
føte tilsyn
med
den
pågældende
virksomhed.
I
visse
tilfælde
kan
èn
og
samme
virkso¡nhed
være
underlagt
flere
forskellige
medlemsstaters
tilóyn
og
nationale
retsregler:
Da
de
forskellige
aspekter
af
en given
form
for
virksornhed
(f.eks.
det
leverede
indhold;
de
websteder,
hvor
indholdet er
beliggende,
adgang
til
Intemet
og
kommerciel kommunikation)
i
visse
tilfælde kan
henhø¡e
under
flere forskellige
medlemsstaters
område,
kan det
øge
antallet af tilsynsmyndigheder og
dermed også
de
retlige ba$ierer.
I
andre
tilfælde
er
det derimod
ikke
den
medlemsstat,
på
hvis
onråde
el
tjenesteyder
er
etableret'
der
fører tilsyn
med
den pågældende
virksornhed.
r
At
det
ofte
er
uklarl,
"hvem de¡
kontrollerer.
hvad",
hæmmer
på én
gang
den
frie
bevægelighed
for
informationssarnfundets tjenester
og
tilsyriet
med
disse
tjenester.
Det
er
dêrfor nødvendigf
at
øge den
gensidíge
tillid
mellom
de
nationale
rnyndigheder
ved
at
klarlægge
gennernførelsen
.
af
princippet
om
fi'i
bevægelighed for
tjenesteydelser.
Dette
princip
(EF{raktatens artikel 59 og
60)
peger
på
kontrol
i
det
land,
hvor
den
pågældende
tjenesteyder
er
etableret
(efterso.m
tuedlemsstaterne -
rr
Parlamentets
beslutning
af
14.5.1998, punkt 32.
t4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0016.png
bortset
fra
undtagelsestilfælde
-
ikke
må
begrænse
tjenesteydelser,
de¡
leveres
af
tjenesteydere, som
er
etableret
i
en anden
nledlemsstat).
I
.
praksis
er
rollefordelingen
medlemsstaterne
imellem, hvad
angar
kontrol
med
tjenesteydere,
fortsat usikker,
fordi det ikke
klarlagt, hvad
der skal
forstås
ved
"informationssamfundets tjenester", "tjenesteyder"
og
"etablering".
Fordi
der
herske¡
usikkerhed om, hvad der skal forstas ved "etablering",
er
det
ikke muligt
kl4rt
at
fastlægge
de
nationale myndigheders beføjelser.
Desuden
mangler
der
oplysninger
vedrørende
tjenesteyderes
oprindelse
og
virksomhed.
De
fleste
medlemsstaters
.
lovgivning
fastsætte¡
ingen
forpligtelse
til
systematisk
at
meddele websteder
(dvs.
uaflrængigt
af
et kommercielt
tilbud
om
at
indgå
en
kontrakt).
Endelig er
der behov
for
at
klarlægge den
omstændighed,
at
tjenesteyd
erc ikke
kan
være
silve
på,
st
deres
tjenester ikke underkastes
restriktioner
i
andre
medlerrsstater.
ry.
1,
DEN
VALGTE
FR.EMGANCSMÅDE
Dcr
bør
kun
reguleres nå
områder,
hvor
dct er'strenet
nød
indre
markèd
'
Den valgte
fremgangsmåde
består
i
at
gribe
så
lidt
som
muligt
ind
i
de
gældende
nationale
retsforskifter og
kun at
indføre
bestemmelser
på
områder,
hvor
det
er
strengt
nødvendigt
for et
velfungerende område
uden
indre
grænser.
I
øvtigt
begrænser
princippet
om gensidig anerkendelse og
den gældende
EF-ret behovet
for
at
indføre
nye bestemmelser.
Deberørte parter kan
desuden.
selv
løse
mange spørgsmåI.
Der
er derfor nu
kun få
sþørgsmåI,
som
kæver,
at der
indføres
nye
bestemmelser'
,
Direktivet
behøver således
ikke
dække
hele
retlige
områder, men
kan
nøjes
med
at
regulere
visse
helt
præcise aspekter.
2.
'
Dircktivet
úq{
omfattc
alle
inforrqationssamfundets tienester
enhver
tjeneste, der
normalt
ydes
mod
betaling,
og
som
feleformidles
ad
elektlonisk
vej
på
individuel
anmodning
fta
en
tjeneitemodtager.
Denné
definition
el
allerede fastlagt
i
Europa-Parlamentets
og Rådets
direktiv
98/34[EF
om
en
inlounationsprocedure med
hensyn
til
tekniske
standarder
og
forskrifter"
og
forsþB
til
direktiv om
retlig
beskyttelse
af
adgangsstyrede og
ãdgarigsstyrende
tjqnester".
Den
dækker mange
vidt
forsknllige fonner
for
erhvervsvirþsomhed, som kan udøves
onliue,
f.eks.:
DirektiGt
finder
anvendelse
på
"informationssamfundets
tjenester",
dvs.
i
-
"
'3
tjenestel,
der ydes
virksomhed/virksonthed
eller
úrkso mhcd/forl)irugere
EFT
L2O4 a|21.7.1998, s.37,
som ændret
ved Eulopa-Parlaruelrlets
og Rådcts
direktiv
98/48/EF
af
20.
juli
1998
om
ændring
af direktiy
98/34lEF om
en informationsprocedu¡e nted
hemyn
til
tckniske
standarder
og
forskrifter,
EFT L
2
I
7
af
5.8. 1998,
s.
18.
Fælles
holdning
(EF)
ff.
43198
fastlagt
af
Rådet
den
29.6.1998
med
henblik
på
vedtagelse
af
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv 98/../EF om
rrctlig
besk¡tclse
af
adgangsstyrêde og
adgangsstyrende
tjenester, EFT
C
262
af
19.8.1998,
s.
34.
tr,,....
l)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0017.png
-
.-
tjenester
i
form
af satg af varer og tjenesteydelser samt
ved¿
rlagsfti
tjenesterta
,
det
er
gratis
for
tjenestemodtageren
(og .som generelt
finansieres
via
kommerciel
kommunikation)
tjenester, der gør det
muligl
at
foretage
elektroniske onlinetransaktiorler
i
form
af
køb
af
varer, f.eks. interaktiv
teleshopping
og
elektroniske supermarkeder
(den
omstændighed,
at
varen
ikke
levêres
online,
er
ikke
tii
hinde¡
for,
at
interaktiv
teleshopping
udgør
en
af informationssamfundets tjenester)
-
en
bred
vifte
aJ
områder
og
erhvervsvirksomhed,
i'eks
elektroniske
aviser'
undervisningstjenester,
onlineleksika,
salg
af
bestemte varer
'som
f.eks.
biler,
tjenester
inden for turisme,
tjenester inden
for
de
liberale erhverv (f.eks.
advokater,
læger
og
revisorer),
ejendornsmæglervirksomhed,
virluelle
supermarkeder,
rubrikannoncer,
"BBS"
(elektroniske
opslagstavlel),
tjenester
inden
jobsøgningstjenester,
søgemaskiner,
underholdningstjenester,
videospil,
tjenester,
der leverer
adgang
til
World Wide
Web og debatgrupper.
for
Det er
vigtigt,
at alle
disse
former for
vi¡ksomled
er
omfattet,
idct
alle
denester skal
kunne
drage
nytte
af
det indre
marked;
det
skal
sikes
retligt, at
alle
tjenester
kan
udvikle
sig
uden
hensyn
til
grænser.
Endvidere
viser
udviklingen
af
erhvervsvirksomhed
på
Internet,
at
eD
og
samme
tjenesteydei
i
visse
tilfælde tilbyder
mangè
forskellige
tjenester
på tværs
af
grænserne.
3.
AlIc
srrøresmål
bør
behandlcs
i
én oq sa¡nme
rctsakt
De
hindringer,
der stadig
ekisterer,
skal
a{Ijælpes
i
én
og
samme
rctsakt,
så
direktivet
omlrandler
deþrskellige
føser
(rf tienesterne:
For
at kunne
udøve
sådan
virksomhed
må
man
først
etablere
en
virksoqhed,
drive
kornmerciel kommunikption,
indgå
kontrakter med
tjenestemodtagerc, ved
tvister
behandle spørgsmål vedrørende ansvar
at
løse
konflikter,
osv.
overensstemmelse
med
sin
og
søge
mekanismcr
-]"¿¿.Lrc"
af
16.
april
1997ts
lør
Kommissionen fastlagt,
hvilke
ceirtrale
led
i
denne
kommercielle
kæde
der
kæver
regulering
fi'a
Fællesskabets s'ide,
så
det
sikres,
at
denne
form for
virksomhed ikke
støder på
forhindringei
på
tværs af
grænseme.
til
I
Det
er
vigtigt,
at
disse
forskellige fasei'af
tjeriesteme behandles
i
en
og
samme
retsakt,
så
tjenesteydele
i
praksis
kan udnytte den
sikker'hed,
direktivet giver
for
at
kunne
udøve
deres
virksomhed
"uden grænser".
S.ker
det
ikke,
kan
e.n
tnedlernsstat
til
enhver
tid
træffe foranstaltninger over
for
et
af
leddene
i
den
komme¡cielle
kæde
og
derved
Definitionén af
denne
tjeneste
kæver
ikke, at
tjelìcsten udføres
rnocl
betaling.
Efter
Domstolens
retspraksis fastslår
definitionen "ydclscr, der normalt
udføres
rnod betaling"
(sorn fastsat
i
EF-
traktatens
artikel 60,
der
fastlægger,
hvilke
ydelser der skal
betragtes
som tjeresteydelser), ikke,
hvorledes
sådanne
ydelser
konkret
finansieres ("EØF-truktatens
artikel
60
kæver
rlenlig
ikke,
at
tjenesteydelsen betales
afden,
der modtûger
ydelsen",
sag
C-352l85, præù
s
16), men
at
der er
tale
om
virkomhed af
"økonomisk
karakter"
slle¡
om
et
"økoromisk
nodstykkc"
(sag 109/92'
ñrrñi< l5ì
Kapitcl
3, punkt 40
f.
to
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0018.png
gøre
det
umuligt
at
nå
Fællesskabets
mål
dm.
at
sikre et velfungerende
område uden
indre
grænser.
Behandles
behandle índbyrdes
forbundne
spørgsmål
under
ët'
overensstemmelse
Direktivets
bestemmelser
giver
svar
på
spørgsmåI,
som skal
behandles
under
ét,
eftersom
flertallet af
de
foreslåede løóningèr
vèdrører
tilfælde,
sbm
er
fælles
for
en
lang række af
infórmationssamfundets
tjênester, og er
indbgdes
fo¡bundne'
'
alle
hindringer
ved
at
i
én
og
samme
retsakt,
kan dêr
desuden
sik¿s
'.
4.
Indtil
der intemationalt
ef
ivæfksat
forskiftsmæssige raûlmer,
omhandler
direktivet
alene den
omstændighed,
at en
tjenesteyder
er
etableret
i
en
medlemsstat.
Det omfatter
i
sin
nuværende
iorm
ikke
informationssamfundets
tjenester,
som
leveres
af
tjenesteydere, der
er
etableret
i
et
tredjelandl6.
Det
indebærer
konkret:
-
.
-
tjenesteydere,
der ikke
er
etableret
i
Fællesskabet,
katt
ikke
drage
þrdel
af
de.
muligheder,
som området
uden
indre
grænser
frentbyder,
således
som
de
sikes
ved
direktivet. Det kæves,
at de
etablerer
deres
virksomhed
i
en
medlemsstat
nærværende
direktiv
berører
ikke:
-
-
Fællesskabets internationale
rcttigilcdcr
og
pligter
resultatet
af
de
forskellige
drøftelser,
del
føres
om
de
retlige
aspekter
afelektronisk
handel'
i
internationale
organisationer
Denne
fremgangsmåde..
blev
valgt,
.
fordi
direktivet
har
til
formål
at
sike
et
velfungerendã
indre
marked,
og
Fællesskabet
alìerede
aktivt
tager
del
i
forskellige
drøftelser, som
tilsigter
at
udarbejde globale
rarunqr for
infonnationssamfundet.
Det er klart,
at
de
i
direktivet
anvendte
principper
for
det
indre
marked, navnlig
anvendelse
af
oprindelseslandprincippet,
ikke
på
nuværende
tidspunkt
kan,
benlttes
som
model
ved
fremtidige
intemationale
forhandlinger,
idet
denne fremlangsmåde
først kan anvendes, når der
er opnået et
tilstrækkeligt
retligt inte$ationsniveau'
forbindelsc med iuformationssamfti[dets
tjcnester udgør
på
én
gang
tjenester som
omhandlet i
EF-traktatens
altikel
59
0g
60 og
info
nationshj ælpernidler,
s-om
er
omfattet
af
princippet
om
ytringsftihed
som
fastsat
i
artikel
10
i
den
europæiske menneskerettighedsko.nventioû.
Denne
folrn
for
virksornhed
kan
således
Virksomhed
i
16
.Det
bør
l¡emærkes, at
det ikke er
den
gcografiske placering
af
d,e
allvendte
tekliske midler,
der
er
afgørende (defluritioneri
af
etablering
er ikke
bascret
På
teknisl(c
kitcliel,
men
kitelicr
fo¡
den
udøvede
erhvervsvirksomhcd).
således
hcrúrø¡c¡ infonnätionssamfundets tjellester,
som
anvendel
tckniske
miclter
i
tredjelande, f.eks.
den
server,
hvor
et weþsted hører lrjemme, under
difektivet,
,
.
hvisi denesteydeien
ei
etableret
i
Fællcsskabet.
Modsât gældcl
dircLlivct ikkc for
tjenesteydere,
der
er etableret
i
et
tredjeland,
og
sorn
anvender en
i llællesskabet beliggcndc servct'
t7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0019.png
både
påberåbe
tjenesteydelser,
etableringsfriheden og
ltringsfriheden.
Dette centrale kendetegn begrunder
anvendelse
af principperne
for
det indre marked,
særlig
artikel
3,
hvorefter
medlemsstaterne
ikɿ
må
begrænse
tjenester, som
leveres
af
tjenesteydere,
der
er
etableret
en
anden
medlemsstat, og som allerede
er
underlâgt dette
lands
tilsyn
og nationale retsregler.
sig
prilcippet
om
fri
bevægelighed
for
i
Udarbeidelse af
enkle os
fleksible rammer under stadie
udvildins
til,
at udviklingen
af
elektronisk
handel endnu
kun e¡
i
sin
vorden
og
ikke må
begtænses
af
for
tidligt
fastlagte
og
uhensigtsmæssige
bestemmelser,
oþ at
de
forskellige
berørte
pafer
er
i
stand
til
selv at
regulere inange
Direktivet
tager hensyn
omr'åder.
Direktivet
er
desuden baseret
på alle de direktiver, der
er
vedtaget
med
henblik på virkeliggørelsp
af
det
indre
marked'
Det dréjer
sig
sålqdes
ikke
først
og
f¡emmest
om
at
udarbejde
et
n1't
regelsæt,
men
dels
om
at
samordne
tilpasningen
og
modemiseringen
af
medlemsstaternes
nationale retsregler,
som
ikke
tager højde
for
elelfronisk
handet,
dels
om
at
sike
faktisk
og
effektiv
anvendelse
af
de
gældende
bestemmelser.
Det afspejler
sig f.eks.
i
følgende:.
'
-
-
.
-
direktivet
koncentrerer
sig
udelukkende
om
dc
hovedkav,
medlemsstaterne
skal
omsætte, uaJhængigt
af,hvilkç
kategorier
eller
systemer de
vedrører
visse
bestemmelser
lader det
være
op
til
de
berørte
parter
eller
de
kompetente
nationale rnyndigheder
at
fastlægge gennentførelsesprocedurerne
for
visse
af
direktivets
bestemmelser.
Der
slås
i
direktivet
til
lyd
for,
at
der'
udarbejdes
adfærdskodekser på europæisk plan, eftersom
de
berøtfe
patfü
selv kan
løse
mange
spørgsmål vedrørende
elektronisk
handel, uden
at
der
behøves
lovgives
for ai
tagc
hensyn
til
bestemte
om¡åders
eller aktivitetcrs
særlige
beskaffenhed
fastsætter
direktivet
visse undtagelser
fra
princiþperne
þr
det
indre
marked, som
begrundes
med
Domstolens
retspraksis.
-
7.
Sikrineafcthøitforbruqerbcslryttelscsnivcau
Elektronisk handel frembyder
m¿urge
muligheder
for
servicesektoren
i
Europa,
og
udviklingen
er endnu
kun
i
sin vorden. Det
er
derfo¡
afgørende
ikke
at
hærime, men
fremme
sektorens vækst
samtidig
med,
at
der
sikes
fuld
op$ldelse
af
almene
hensyn,
f.eks.
for.brugerbesk¡ttelse. således
foreskiver
direlctivet
en
række
foranstaltninger,'
som
skal
sik¡e bedre
forbrugerbeskltelse
og
øge
forbrugernes
tillid
til'de
uye
tjenester
i
Europa.
Det drejer
sig
navnlig
om følgende:
-
direktivét
vil
mindske
faren
for
ulovlíg
virksonthed
på Intemet
i
Europa,
idet
det
foreskrive¡
effektiv kontrol
afdèl
udøvede
virksomhed ved
kilden fra
de
nationale
myrdigheders
side (dvs.
i
den medlenmstat,
hvor
virksomheden er etablcret). Det
vil
få
de
nationale myndigheder
til
at efterkornme
deres
forpligtelse
til
at
beskytte
.
almene hensyn
ikke
alene
indqn
for
landets
grænser,
men dve¡alt
i
Fællesskabet
og
af hensyn
til
borgeme
i
de
øvrige medlemsstatet
-
tjenesteyderne
skal opfylde
en
ræklic
í,tfon
ations- og
gennensiglìghedsla'av,
forbrugeme
kan
træffe
de
bedstc
beslutninger
såt
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0020.png
-
'
-
,
der er
indføjet
bestemte nye garantier
i
kontraktforholdene, navnlig
tjenesteyderens
forpligtelse
til
at
stille midler
til
rådighed
for
brugeme,
så
de
kan
konigere
indtastningsfejl, klarlægning
af
tidspunktet
for
en
onlinekontrakts
indgåelse
og
krav om,
at
tjenesteyderen
skal
sende
tjenestempdtageren
en
modtagelses-
bekræftelse
bedre
klageadgang,
idet
der
slås
til
lyd for
udarbejdelse:af
adfærdskodekser,
der
åbrles
mulighed
for
onlineanvendelse
af
r¡denretsiige
procedurer
til
bilæggelse
af tvister
(forlig, voldgift), effektiv
og
hurtig
klageadgang
gøres
lettere,
og
der
i
medlemsstaterne etabieres
kontaktsteder,
som skal
bistå
det
garantere
r
forbrugerne.
'
Derudover
giver direktivet
på
bestemte betingelser medlemsstaterne
mulighed
for af
forbrugerbeskyttelseshensyn
at
fræffe
foranstaltninger,
som
bcgrænser
den
frie
bevægelighed
for
informationssarnfundets
tjenester,
navnlig
i
forbindelse
med
forbrugeraflaler.
Det
bør bemærkes, at
kavene
i
Rom-kor.rventionen
om,
hvilken lov
der
skal
anvendês
på
kontraktlige forpligtelser, som
åbner
mulighed
for at
anvende
en
undtagelses-
ordning
til
fordel
for
forbrugere,
ei
opSldt,
hvis f.cks. der
i
lorbrugerens hjemland
forud for
kontraktens
indgåelse er fremsat særligt
tilbud
over
for
ham
fremsendt med
elektronisk
post,
og
han dér
har
foretaget
de
handlinger,
der
f¡a
hanS
side
er
nødvendige
for kontraktens
indgåelse.
.
Fordi
ulovlige
handlinger
på
Intemet
kan
forvolde
skade
hurtigt
og
på
et
stort
domstole ad
passende
elektronisk'vcj og på
et
andet
af
Fællesskabets
sprog
end
sploget
i
den
kompetente medlemsstat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0021.png
l
BILAG:
KOMMENTAR
TIL
DE
ENKELTE
ÄRTIKLER
Artikcl
1
denne
artikel
beskrives hovedformålet, som
er at sikre, at
informationssamfundets
tjenester efter
direktivets ikafttræden
til
fulde
kan
få fo¡del
af
den
f¡i
udveksling
af
tjenesteydelser
mellem
medlemsstateme,
medmindre
andet
fastsættes
en
urd-
tagelsesbestemmelse.
Desuden
define¡es anvendelsesområdet,
idet der navnlig
gøres
r
opmærksom
på,
at
den gældende
fællesskabsret
I
i
opretholdes.
Artikel
2
-
Definitioner
g8/34/EFt7
Denne
definition
er
overtraget
fra definitionen
i
artikel
1,
stk. 2,
i direktiv
'
I
overensstemmelse
med
begrebet tjenesteydelser sorn
omhandlet
i
tlaktatens artikel
59
og 60
defineres tjenester
i
informationssamfundet
i
dette dl:.ekliv som
"enhvet
tjeneste
i
informatíonssamfundet,
dvs. enhver tieneste, der
nornult
ydes ntod betalíng,
og
som
teleformidles
ad
elektronisk
vej
på
individuel
annrodning
|enestemodÍager.
"
Endvide¡e define¡es
i
samme
artikel
begreberne
"teleformidling',
"ad
elektronisk
vej"
og
"på
individuel
anmodning fra
en
tjenestemodtager".
fra
en
Det skal
bemærkes,
at
definitionen
på
tjenester
i
informatioussamfundet
ikke
dækker
tv-radiospredniàg
på
Internet,
nar
der
udelukkende
er
tale
om
et
middel
til
supplerende,
integral og
uændret
fornidling af
tv-radiospredningsudsendelser,
som
allerede
er
videresendt
via
radiokæde,
kabel elle¡ satellit;
denne
type
fomridling
er
omhandlet
i
artikel
1,
litra
a),
i dirrcktiv
89/552lEF.
Litra
b)
"Tjenestcvder"
Denne
definition hviier på
traktatens
artikel
59
og 60 og på
forlolkningen heraf
i
henhold
til
Domstolens
rétspraksis.
Enhver, sorn
yder en
tjeneste
i
informations-
samfundet,
er en
tjenesteyder; der kan
være
tale om:
-
-
en
fusisk
ellerjuridisk
person;
hvis
det
drejer sig
om.
en.juridisk
person,
kan
der være
tale
om
en
hvilken
som
helst
form
I'or
selskab.
Lilra
c)
"Etableret tienestevder"
Denne
definition
gør
det
muligt
at
udpege den
rnedlemsstat, rurder
hvis
kompetence en
tjenesteyder
i
informationssamfundet befinder sig.
DeÁ vedtagne
definition hvilcr
på
Domstolens retspraksis,
idet
demre
har
haft
lejlighed
til
át
fastslå,
'ht
begrebet
t1
EF
f
L2O4 af 21.7.1998,
s.
37,
som ændrct
vcd dirck:tiv 98/48/EF,
EFT L
217 af 5.8.1998' s.
18.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0022.png
etablering
som
omhandlet
i
trahatens artikel
52
ff
omfatter
den
faktiske
udøvelse
af
en
økonomisk
aktivitet
ved hjætp
af
en
fast
indretning
i
en anden
medlemsstat
i
et
t.
nærmele
angivet
tidsrum'."
D"no"
definition hviler
på de
kvalitative kriterie¡ for
den
økonomiske aktiviteis
.effektivitet og stabilitet og
ikke
på formelle
kriterier
(simpel
postkasse)
eller
teknologiske
kriterier þlacering af
de
tekniske hjælpemidler
osv'),
som
gør det
nemt
for
operatøreme
at
undgå enhver
form for kontrol.
Ved
at
fokusere
på
de
faktiske
forhold
omkring
den
pågældende
aktivitet
er
denne
definition
på
den ene side
tilstrækkelig fleksibel ti1,
at
den
kan
anvendes
af
de
nationale myndigheder
i hver enkelt
særtilfælde;
og på den anden
side gør
definitionen
det
riuligt
for
den medlemsstat,
hvor
en tjenesteyder
er etableret,
effektivt
at
udøve
sin
autoritet
over
for
den
pågældende,
påkommende
tilfælde
ved
at
træffe
foranstaltninger eller
sanktioner, som
vil
få reel
virkning.
i
Det skal
i
øvrigt
bernærkes,
at
Domstolen
har
anerkendt,
at det er
muiigt
for
en
og
samme operatør
át
være
etableret
i
flere
medlemsstater.
I
den
forbindelse llar
Domstolen
inden
for
området
tv-radiospredningsvirksomhed
haft
lejlighed
til
at
præcisere,
at
i
tilfælde,
hvor
samme tv-radiospredningsorgan
har
flerc
driftssteder,
hører
organet
under
den medlemsstats
mlT
rdighcd,
i
hvilken
det
har
"midtprmkfet
for
.
..,14
--.
sln
vrrKson)lled
Følgende eksempler er
så'ledes
ikke
ensbelvdende rned
etablering på
en medlemsstats
orruåde:
'
-
-
-
placeringen
af
de
anvendte
teknologier, f.eks.
hvor
websiderne
eller
et
netsted
befinder
sig;
det
forlrold
a¡ et internetsted er
tilgængeligt
enmedlemsstat (dette
ville
svare
antage, at en
operatør
er
etableret
i
flere
landè eller
endda
i
15
medlemsstater);
i
til
at
det forhold
at
en
tjenesteyder,
som
er
etableret
i
en
rnedlemsstat, tilbyder
màlrettede tjenester på en
anden medlemsstats
ouuåde (det
indre rnalked
gør
det
netop
muligt, navnlig
for
SMV'er,
at tilpasse udbuddet
til
særlige
ma¡kedsnicher
i
andre
medlemsstater).
Litra
d)
"I
enesternodtager"
Dcr
er tale om en defirrition, som
ligeledes
hvilcl
på
bcgr:cbct
tjenesteydelser
som
omhandlet
i
afiikel
59 og 60.
Tjenestemodtagereu
er
deü,
sonl
benfter
en
tjeneste,
f.eks.
en
person,
som
benytter
en
tjeneste,
der går
ud
på
at
organisere
et
diskussionsforurn, og sgm lægger
en
rneddelelse
der.
r8
re
Domstolens dom
af25.juli
1991, þræuris
20;
sag C-2211.89:
Srtl.1991,
s.
I-3905.
VT4,5.¡uni
1997,
c-56l96,
præm¡s
19.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0023.png
Litra
e)
"Kommerciel kommunikation"
Den
foreslåede
definition
omfatter
de
forskellige
former,
som
.
kommerciel
kommunikation
kan have,
og
er
i
overensstemmelse
med Kommissionens
nye
politik
på
dette område, som er
omhandlet
i
dens meddelelse
"Opfølgning af
grønbogen
om
kommerciel kommunikation
i
det
indre
marked"2o.
Henvlsningen
til
direkte eller
indirekte
salgsfremstød sigter
mod
at
forhindre
tilfælde
af
omgåèlse
af
forbuddet
mod kommerciel kommunikation
i
forbindelse med
visse
produkter eller
tjenesteydelser.
.
.
I
lyset
af
denne brede
defi¡ition og
for
at
undgå enhver
form
for
retsusikkerhed
præciseres
det,
at
fremstød
for
en virksomheds
produkt,
$enesteydelse
eller
image,
foretaget
af
tredjemand,
som er
uafhængig
i
forhold
til
den pågældende
virksomhed,
herunder f.eks. omtale
i
forbindelse
med
forbrugerundersøgelser, sammenlignende
undersøgelser,
konkurrencer om
bedste
produkt
eller
bedste
tjeneste
osv.,
ikke
udgør
kommerciel kommunikation.
Ligeledes
i
henhold
til
denne
defìnition udeør
folsende
ikke
kommerciel
kommunikation:
.
-
-
-
-
det
lorhold
at være
indehaver aî
.det
et
netsted,
forhold
at
gii,e information,
som
ikke
er salgsfrernstød,
hypertekstforbindelse
til
et
netsted
for
kommerciel komraunikation,
når
det
er
op¡et1et
uden
finansiel
forbindelse
eller
anden
modydelse
frã
den
person, som
er
indehaver
afdet
pågældende
netsted (det
dfejer
sig om uaflrængige salgsfrernstød),
orntale
af
et
områdenavn
eller
en
e-post-adresse,
et
logo eller
et mærke, nar
dette
sker uden
fina¡sielle
forbindelser
ellel
anden
modydelse
fra
deu persou, som
er
indehaver
af
områdenavnet, adressen,
logoet
eller
mælket
(der
er
tale
om
uaftrængige salgsfremstød).
Deme
definjtion
gør det muligt
at
fastlægge
de
nationale
forskifter,
som
medlemsstatcne skal
sørge
for
ovcrholdes
i
medlor
af
alikel
3.
Dcnne
defidtion
omfatter
således
alle
de
kav,
som
kan
gør'es
gældende
over
for
en
operatør,
der
handler
son
tjenesteyder
i
informationssamfundet,
ellcr
over
for
tjenester
i
inlormationssamfundet.
Artikcl
3
- Det
indrc markcd
Derure
a¡tikel
har
LiI
formåt
at
gememføre princippet
orn
fri
udvcksling
af
tjenesteydelser, sorn
er
omhandlet
i
Íaktatens artikel
59.
Gennemførelsen
af
dette
'o
roultols¡
t2l
endelig
udg.
af4.3.1998.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0024.png
princip hviler
dels
på
den
ansvarlige medlemsstats
vilje
til
at
føre
tilsyn
med,
at
aktiviteterne
i
forbindelse
med
en
tjeneste
inden
for
informationssamfundet
er'iovlige,
og
dels
på forbuddet mod,
at
de
andre medlemsstater
begrænser
den
fri
udveksling
af
disse tjenester.
I
stk.
I
bestemmes
det,
at
den medlemsstat,
hvor
tjenestcyderen
er
etableret
(som
define¡et
i
artikel
2),
er
forpligtet
til
at
føre
tilsln
med, at
den pågældendes
aktiviteter
er
i
overensstemmelse med
den
nationale
lovgivning
i
dette.land (herunder
naturligvis
også
de dér
gældende
fællesskabsforskrifter).
Det er ikke
formålet med
denne'bestemmelse,
at
den
skal
træde
i
stedet
for
Rom-
konventionen
af
1980
om,
hvilken
lov
der skal
anvendes
på
kontraktlige
forpligtelser,
og
Bruxelles-konventionen
af
i968 om
rettemes kompetence,
som fortsat
finder
.
anvendelse,
og
direktivet
berører
ikke
de
igangværende
arbejder
i
forbindelse
med
revisionen
af
Bruxelles-konventionen om
rettemes kompetence.
Stk.
2
forbyder
i
princippet. enhver
form for
begrænsning
af
den
f¡i
udveksling
af
tjenester
i
infomrationssamfundet,
dvs.
enhver
form
for
adfærd,
hvorved
en
medlemsstat kan hindre
udøvelsen
af
den
fri
udveksling
af
tjenesteydeiser
eller
gøre
'
den¡e
mindre
attraktiv.
Der er
dog
mulighed
for
undtagelse
herfra
i
henhold
til
afükel22,
stk.
2
og
3.
KAPITEL
II
- PRÍNCIPPER
Artikcl
4
-
Princippet
om, at
der
ikkc
krævcs
forhåndsgodkendclse
Formålet
med
derine
artikel
er at gennemføre
princippet om
fri
etablering ved
at lette
adgangen
til
tjenesteydelsesaktiviteter
på
Intemet.
Artiklen
sigter
mod at
etablere
en
slags
"netværksret",
som enhvet
operatør,
ethvert
selskab
eller
enhver
uafhængig
arbejdstager, som
beslutter
at anvende
Intemet
sig.
til
at
levere
en
deneste,
kan
påberåbe
Srk.
1
Den valgte
løsning
gar
ud
på
at
skabe
klarhed
omk'ing
den
aktuelle situation
ved
at
arulode
medlemsstateme
om
under
ingen
omstændigheder at
indføre
en
oldning
med
forhåndsgodkendelse,
dog under
folbehold
af
stk. 2.
Der cr
tale
orn en
kvalitativ
forpligtelsè,
som
ikke blot
sigter
nod
de
formelle
godkendclscsordninger
mel
også
rnod
enhver
form
for
procedure, som
ville
kunne
få
den
sarnmc
virklirig, leks'
den
omstændighed
at
man
i
folbindelse tned
fiemsættelse
af
cu
erklæring skal
afvente
eller
modtagc
en
rnodtagelsesbckæflelsc.
Srk. 2
Stk.
2,
fø¡ste led, har
til
følge,
at
de
klav,
der gælder
for
adgangen
til
aktivitetcr,
som
ikke
er
specifikke
for
tjeuester
inden
for
infornationssatnfuirdet,
fofisat
finder
anvendelse.
I\is
en
lovgivning
indehokler
l.restemmelsel
om
kav
til
faglig
I
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0025.png
.kvalifikatiori
eller
om
godkendelse
udstedt
af
en
brancheforening
eller
om
godkendelse
til
at
udøve virksomhed som
rejsebureau,
vil
den
også
finde
fuldt
ud
anvendelse
på en
operatør,
som
vil
udøve sine
aktiviteter
på
Internet.
A.ndet
led
omhandler ordningeme
for
generelle
tilladelser og
il9ividuelle
tilladelser,
som
er
etableret
i
henhold
til
direktiv
97l13/EF
af
10.
april 1997''.
Artikel
stk.
I
5
-
Almindclig
oplysningspligt
Stk.
l.tager
specielt
sigte
på oplysninger
vedrørende tjenesteyderen.
Forpligtelsen
til
allerede
eksisterende
forpligtelser
visse
nationale
information
skal føjes
lovgivninger og
i
direktiv
97l7lEF om
forbrugerbesklttelse
i
forbindelse med aftaler
vedrørende
fiernsalg",
som specielt vedrører
kontraktforløldenc.
Dvs
at selv om
der
ikke
foreligger nogen'kontrakt, skal
tjenesteydercn
gøte
de
stk. 1
omhandlede
oplysninger
tilgængelige.
til
i
i
løbet
af
tjeneste-
omhandlede
oplysninger
skal
være
let
tilgængelige
ydelsesperioden.
En
ikon
elle¡
et logo med en hypertekstforbindelse
til el
side,
som
indeholder disse
oplysninger,
og
som
er
synlig
på
samtlige
ne.tværkSSider,
er
tilstrækkeligt
til
at
opftlde
denne
betingelse
De
i
srk.
2
De
oplysninger, der
sigtes
tit
i
stk.
2,
er nødvendige
til
besk¡,ttelse
af
forbrugeren
og
andre tjenestemodtagere
og
for
at
sike
transaklionernes
loyaliget.
En
prisangivelse
i
euro er
tilstrækkelig
tilopffldelse
af dcnne betingelse.
.
Artikcl
6
-
Oplysningspligt
korunercielle
kommunikation
som
sådan. F.eks.
vil
identificeringen
være
tydelig, hvis
der
er
tale
om
et
banner,
der
ikke
lader nogen
tvivi
bestå
med
hensyn
til
indholdet. Derimod
vil
identifrceringen
ikke
være
tydelig,
hvis
den
kommercielle kornmunikation f.eks.
er
skjult,
eller
hvis
det
drejer
sig
om
en
artikel,
soru frcmhæver
fordclene
ved
et
produkt,
og
som
er bestilt og
fiuansieret
af
en
kommercigl
operatøt,
uden
at
dette
er
anført,
elle¡
lrvis
der èr
tale om
et netsted, sonr er sponsorgret
l00o/o
afen
privat
instans
med
henblik
på et salgsfremstød, uden
at dette nævnes.
Litra
a)
fastslår princippet
om
tydclig
idcntificcring
af
den
I
litra
b) fastslås
det,
at
den
person,
for hvis regning
den
kommercielle
kommunikation
cr
effcktueret, skal
være
klart
identificerbat; detle
kan
være
tilfældet, hvis
banneret
f.eks.
bærer
den pågældénde
persons
navn;
i
tilfælde,
hvor
der er tale
om kommerciel
2r
"
Europa-Parlamentets og Rådcts
dùektiv
97l13/EF
af
10.
april
1997
om
eusartcdo
principper
for
generelle tilladelser og
individuclte tilladclser
fot
tcletjcuester
.
EFT
L
l11
af7.5.1997,
s.
15.
EFT
L
t44 af4.6.199'1,
s.
19.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0026.png
finansiering,
er
f.eks.
en
ikon
eller et logo med
en hypertekstforbindelse
til
en
side,
som
indeholder
denne
oplysning, og
som
er
synlig
på samtlige
netsider,
tilstrækkelig
til
at
opfulde
denne
forpligtelse. Hvad
angår bannerne,
skal
det bemærkes, at det
ikke
kæves, at
den person,
for
hvis
regning
den
kommercielle kommunikation
foretages,
selv er identificeret
direkte på
banneret.
Det er f'eks. tilstrækkeligt, at
banneret ved
hjælp af
hypertekstforbindelser
gør en sådan
identifikation mulig.
Litra
c)
fastslar
kavet
om
gennemsigtighed
forbindelse
med
reklametilbud.
Reklametilbud
er
ikke
forbudt, men
de
skal indeholde
en række
opþninger
for
ikke
at lade nogen
tvivl
bestå
om
deres
art og betingelseme
for
deres
anvendelse, som
Skal
være
ekspiicit
anført.
I
betragtning
af
de
muligheder, der er på Intemetfet
for
på
en
nem måde
at give
en
række oplysninger,
er
en
sådan
forpligtelse medvirkende
til
at
lettÞ
forbrugerbeskyttelsen
og
de
kommercielle
transaktioners
loyalitet, uden
at
operatfferne
derved
påiægges
betydelige su¡iplerende omkostninger.
i
I
gennemsigtighed,
hvad
angår konÌ<unencer
og
spil i
reklameøjemed,
og
det
kræves,
at
betingelseme
'for
deltagelse
stilles
til
rådighed,
f.eks.
i
form afen ikon
eller
et logo med
en
hypertekstforbindelse.
De her omhandlede
konkùrrencer
eller
spil
i
reklameøjemed
er
dem, der tager
sigte
på
komtnerciel
kommunikation,
og
ikke
spil
om
penge,
som
ikke
falder
ind
under
dette
direktivs
anvendelsesomr'åde
(a¡tikel 22,
stk.
1).
litra
d)
fastslås
kavet
til
Artikcl
7
-
Uopfordrct
kommcrciel
kommunikation
Denne
artikel
omhandler
den
såkaldte "sparruning",
dvs. uoplordret
forsendelse
af
e-post
til
forbrugere eller
nyhedsgrupper.
Med henblik
på forbrugerbeskyttelse er
det
nødvendigt
at
foreslå
løsninger
ud over detn, der allerede findes
i
artikel
10,
stk' 2,
i
direktiv
97
/7
/8F23
og
i
artikel
12,
stk.2,
i
Europa-Par{arnentets
og
Rådets
direktiv
97l66lEF
om
behandling
af personoplysninger og
besk¡telse
af
privatlivets
fred inden
for
telesektoren.
I
derìne
artikel
kæves
det,
at
uopfordrede
e-post-meddelelser påføres
et særligt mærke
på
kuverten,
således
at den, der tnodtager
dcnne
post,
øjeblikkeligt
lan
fastslå,
at
det drejer
sig om
en
kommerciel kommunikation,
uden først
at
skulle
åbne den.
Artikel
stk.
I
8
-
Lovrcgulcrcde
erhverv
I
stk.
I
fastsættes
det
generelle
princip
orn, at kontmerciel
kommunikation
er
tilladt
for lovregulerede
erhverv
i
det
omfang,
det er
nødvendigt,
for
at
disse erhverv kan yde
tjenester
inden
for
informationssamfundet,
og på
betingelse
af,
at de ovelholder
dê.
gældende
faglige
regler.
Sådarure.regler
findes
alle
medleursstaterne
og
for
alle
erhvew,
og
de
svarer
til
legitirne
almene
i
hensyn.
.
For en
denesteyder,
som
vil
anvendc
Intcrnet
til
at
udbyde ljenester,
son
hører
ind
under reglerne
for
lovregulerede
erhvcn, eller'som
vil
fremsætte
en
komrnerciel
"
EFT
L
144 af
4.6.1997,
s.19.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0027.png
kommunikation
angående
disse tjenester, opstår
der
i
praksis det
spørgsmåI,
hvilken
type
information
der kan
kommunikeres under
hensyntagen
til
de
etiske
regler
om
reklame.
Stk.
2
som er
nødvendige
i
de lovrqgulerede
erhvervs
egen intetesse samt
i
forbrugemes og
de
pågældende nationale myndigheders
interesse.
Der
er
navnlig to typer
infomation,
'
rsom
bør
undersøges
af
de
berørte organer:
angivel sen
af
faglig
specialisering
og
og
.tarffir.
Dísse
angivelser er
af
væsentlig betydning
for
den
økononiske aktivitet
og
'for
forbrugerbeskyttelsen.
Andre
angivelser
kan
have
lige
så stor
betydning
fortjener
ai
blive
undersøgt, herunder
illustrationer,
fotografier, logoer;
sager,
som er
løsL
med
kundernes accept; anførelse
af
kundernes navne; kundemes bedømmelse
af
Ieverede
tjenesteydelser.
Srk.
3
I
betragtning
af
de store
forskelle
på
situationen
i
de
forskellige
larde
og på gnrnd af,
at
der
i
denne sektor
er
tradition
for
selvregulering,
foreslås det
ttt
opfordre
de
organer,
som repræsenterer
de
lovregulerede
erhverv
på
europæisk niveau,
til,
under
overholdelse
affællesskøbsreuen, at
nà
frent
til
den
tilpasning
og
de
fælles
løsninger,
Og
endelig kan
Kommissiqnen,
om
nødvendigt,
træffe
foranstaltninger
i
fællesskab
mèd mediemsstaterne inden
for
ramrneme
af
det
i
artikel
23
omhandlede
udvalg
med
henblik
på at fastlægge,
hvilke
angivelser der
er
forenelige
rned de
etiske
reglgr'
AFDELING
3
-
ELEKTRONISKE KOÑTRAKTER
Artikcl
srk.
I
9
-
Bchandling af clektroniske
kontraktcr
I
denne bestemmelse
anmodes
medlemsstaterne
om
at gøre anvendelsen
af kontrakter
ad
elektronisk
vej
praktisk rhulig. Den
supplerer forslaget
til
direktiv
om
en
fælles
ramme
for
elektróniske
signaturer2a,
som
kun
behandler
spørgsmålet
orn den retlige
gyldighed
af
elektroniske signaturer uden
at
berøre andre
aspekter
vcdrø¡ende
den
juridiske
værdi
afkontrakter
indgået
ad
elektronisk
vej'
Det drejer
sig
for
medlemsstaterne
om
en
resultatforpligtelse,
om at
foretage
en
systematisk gennemgdng
af
de
af
deres
forslvifter'
som
eventuelt
kan
hindre,
begrænse
eller
afholde
fra
anvendelsen
af
kontrakter ad elektrqnisk
vej, og om
at
foretage denne
gennemgang
pâ
en
lwalitaliv
måde,
dvs.
at
de
ikke
rnå nøjes
med
udelukkende
at
ændre
nøgleord
(f.eks.
"papir")
i
deres
forskifter,
men
at'de
skal
anvendelse
af
kontrakter
verificere alt,
hvad
der
i
praksis
kan
forhindte
ad
elektronisk vej.
2a
.
Europa-Parlamente.ts
og
Rådets
di¡cktiv
om
cn
fælles
ramme
for
elektroniske
signaturer;
meddelelse
fri
KonÌnissioneu
til
Europa-Parlamcntct, Rådet,
Det
Økonomiske
og
Sóciale
Udvalg
eg Regionsudvalget;
KOM(1998)
297 cndelig udg.
af
13.5.1998'
Forslag
til
'26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0028.png
Den
undersøgelse, medlemsstateme
skal
foretage,
vedrører
samtlige etaper
i
proceduren vedrørende kontraktens indgåelse
og ikke
blot
selve
indgåelsen
af
.
kontrakten
og spørgsmålet om
dens
datámedir¡m. Etaperng
i
denne
procedure vedrører
bl.a.: opfordringen
til
at fremsætte
et
bud'om eller
splve
buddet.om
kontraktindgåelse,
forhandlingen,
buddet
(nar der
foreligger
en
cipfordring
til
kontraktindgåelse),
indgåelsen
af
kontrakten, registreringen, opsigelse
eller
ændring
af
kontrakten,
faktureringen
og
arkiveringen
af kontrakten.
For at
gennemføre denne
artikel
i
national
lov
og
opfilde
denne
forpligtelse
i
praksis
skal
de
nationale myndigheder
sørge
for:
-
-
-
-
at
ophæve
de
bestemmelser,
som
klart
forbyder
eller
begrænser. an'¿endelsen
af
elektroniske
midler,
ikke
at
hindre
brugen
af
visse
elektroniske systemcr
som f.eks'
intelligente
eleklroniske moduler.
ikke
at
give kontrakter
indgået
ad
elektronisk vej
en begrænset
retsvirkning,
hvilket
i
praksis
ville
være
det
samme
som
at
begulstige
anvendelsen
af
kontrakter
udlærdiget
på
papir,
at tilpasse de
formkrav,
som
ikke
kær
opflldes
ad
elektronisk
vej,
eller
sorn oftest
giver
anledning
til
retsusikkerhed,
fordi
det er
uklart,
hvordan de
skal,
fortolkes
eller
anvendes på
kontrakter
indgået ad
elektronisk
vej.
Dette
vedrører
ìkke
kavet
om
signatur, som
er
omfattet
af
forslaget
til
direkliv om
en
fælles
ram¡re
for
fortolklingcn
af
elektroniske
signaturels.
Retsusikkerheden
med
hensyn
formkravene
er
den
hyppigste
hindring
for
eflektiv
anvcltd.else
af
kontrakter
ad
elektronisk
vej.
I
det
følgende
gives der
en række eksempler
på formklav,.som
medlemsstateme skal urdersøge
og
eventuelt tilpasse:
til
Krav
vedrørende
datamgdiunt
for
.
være
på
"papir",
den skal
være
"skiftlig",
der
skal'
scndes
et
"brev"
(bekræftelsesskivelse,
hensigtselklæring),
der skal forelægges et
"dokument",
der
skal
anvenáes
en særlig^
"formular",
der
ikal
foreligge
en "original"
af
kontrakten,
dei
skal foreligge
et
besternJ
"antal originaler"
(f.eks. en
for
hver del),
og
den
skal
væte
"trykt"
eller
kontrakten:
kontrakten skal
"offcntliggjort".
Krav
vedrørende
tilstedeværelse:
kontrakteri skal
være
forhandlet
eller
indgået
af
fusiske personer
eller
under tilstedeværelse af begge
parter, og
den
skal
eller
indgås
på
et
nærmere
angivct
sted.
fo
iandles
.
Krav
vedrørende
inddragelse af
trcdjenand:
kontraktctr skal
væle udfærdiget
eller
behæftet af
en
notar,
den
skal
være indgået
i
vidners
tilstedeværelse,
og
den skal
være
registreret eller
deponeret
hos'tredjemand eller hos
en
myndighed.
25
Forslag
til
Europa-Parlamentets
og
Rådcts direktiy. o.m
en
fællcs rauìmc
for
clekkoniske
signaturer; meddclelse'fra
Komrnissiouen
til
Eutopa-Parlanentct, Rådet,
Dct
økonomiske
og
Sociale
Udvalg.og Regionsudvalget;
KOM(1998)
297
e¡rdelig
udg.
af
t
3.5.1998
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0029.png
Det
skal
bemærkes,
at
hvad
angår
de
skatte-
og
afgiftsmæssige aspekter
af
faktureringen,
.vil
det
være rødvendigt
at
træffe
særlige
foranstaltninger
på
fajllesskabìplân
for
at
fieme
de hindringer, der
eksisterer
på
grund
af
forskellene
mellem
de
krav,
der pålægges på
nationalt
plan.
Stk. 2.
3
og
4
Formålet
med
disse undtagelser
er at
opnå
en
vis
smidighed
og
at
tage højde
for
særlige
forhold eller
begrænsninger
for
anvendelsen
af
elektroniske kontrakter,
som
kan
være
legitime.
De kan
dog tilpasses ved
hjælp
af
gennemførelsesforanstaltninger.
For
at
si¡,ã
en
vis
gennemsigtighed
opfordres
medlemsstateme desuden
til
at
hvilke
kontrakter
der
er
omfattet af
disse
undtagelsesbestemmelser'
,
meddele,
Artikcl
10
-
OplysningsPligt
For
at
sike
et højt
beskyttelsesniveau
for
loyal
fonetningspraksis
og
forbruger-
beskyttelse
indeholáer
denne
artikel
en
forpligtelse
til
ge*emsigtighed
med
hensyn
til
bêstemmelserne.for kontraktproceduren,
navnlig
kavet
om
på forhand at beskive,
hvilke
forskellige indtastninger, der
er
nødvendige,
før
end.
kontrakten
formelt
er
indgået. Dette
iærlige
aspekt
af
udformningen
af
kontrakter
ad elektro'isk
vej
behandles
ikke
i
direklív
97/7/EF.
Stk.
2
understreger betydningen
afkvaliteten
af
bekæftelsen'
stk.
3
sigter
mod
at
give
tjenestemodtageren
mulighed
fo¡
at
få
adgang
til
eventuelle
adfærdskodekser vedrørende
de
konttaktmæssige aspekter,
som
tjenesteyderen
er
underkastet.
Artikcl
11
-
Tidspunktet
for
kont¡aktcns
indgåclse
Deme
artikel
vedrører
en nærmere
bestelnt
situatio[:
-
-
en kontraktprocedurr,
hvor
tjenestemodtageren
kun
har valget mellem at
klikke
,'ja,,
eller
"neju
(eller
anvende
en anden
teknologi)
for
at acceptele
et
tilbud
eller
ej,
et
konk¡et
tilbud
fremsat
af
en
tjenesteyder (den
situation,
hvor
tjenesteyderen
kun
ftemsætter
en
opfordrûrg
til
at afgive bud,
er
ikke omfattet heraf)'
.
I
betragtning
af
den sto¡e retsusikkerhqd, der hersker
ornkring
denne
type
situation,
foreslåi
iiet
i
denne
artikçl klart
at
fastslå,
fta
hvornår
kontrakten
er
indgået
(stk.
1).
I
stk.
2
anmodes tjenesteyderen
om at
stille
midler
til
rådighed, som
giver
bru.B9ren
mulighed
for
at
blive klar
over
og
rotte sin
fejii'dtastning,
f.eks.
i
form af
en
dialog-
boks
med
bekæftelsesmulighed,
sorn
gør
det muligt
at
sikle,
at
tjenestemodtageren
faktisk
har accepteret
et
tilbud'
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0030.png
I
dette
afsnit
fastsættes
der
grænser
for
det ansva(,
der
påhviler
tjenesteydere inden
for
informationssamfundet,
nåi
de
optræder
som "formidlere", med
hensyn
til
andìe
personers
ulovlige
adfærd.
Kun
formidlenres onlineaktiviteter
er
omhandlet.
De
Larakteriseres
af
følgende
forhold:
1)
at
informafionerne leveres
af
tjeneste.
modtage
me,
og
2)
át
informationeme
sendes
eller
oplagres
på
anmodning-
af
tjenesiemodtageme'
Ved
"tjenestemodtage¡"
forstås
den
person,
som
giver
.
informationeme online, samt den, som har
adgang
til
disse
informationer
og/eller
importerer
dèm. Begrebet
"information",
som
anvendes
i
dette
afsnit, skal
forstås
i
bred forstand.
A¡dr.e
typef
aktiviteter,
som
ligeledes
udgør
tjenester
..inden
for
informations-
samfundet, behandles
ikke
i
dette afsnit,
da
man
ikke irar
opdaget
nye
Intemet-
specifikke problemer inden
for
dette
ornråde.
F.eks.
kan'et
online-rejsebureaus salg
af
flybilletter
(selv
om bureauet
sælger
billetteme
på et flyselskabs
vegne) ikke
bet¡agt€s
.ó-
,"n
formidling
èller
oplagring
af
oplysninger
fra
tredjemand og
falder
derfor
"n
ikke
inden
for
de grænser,
der
er fastsat
i
direktivet.
.
for
ansvarlighed
fastlægges
horisontalt, dvs.
at
den omfatter
alle
typer
ulovlige
onlineaktiviteter foretaget
af
tredjemand
(f.eks.
tyveri
inden
for
området
Grænserne
.ophavsret,
illoyal
konì<uffence,
vildledende
reklame
osv.).
Det
skal
dog præciseres,
at
bèstemrnelserne
i
dette
afsnit
ikke
anfægter
den
mâterielle
ret,
som-
gælder
for
de
forskellige
overlrædelser,
der kan
være
tale om. Formålet med dette
afsnit
er
kun
at
begrænse
ansvarligheden.
Hvis
e¡r
tjenesteyder
ikke opfflder
betingelserne
for
at
kunne
drage
fordel
af
denne
begrænsning,
skal
aÉen
og
omfanget
af
hans
ansvar
etableres
på
basis af
.den
nationale
lovgivning.
Denne sondring
med
hensyn
til
ansvarligheden tager
ikke
sigte
på
kategolieti
af operatører tnen på
de
forskellige typer
aktiviteter. Det
forhold,
at en tjenesteyder
opfulder forpligtelserne
for
at
blive
fritaget
for
ansvar
for
en
þiven
aktivitet,
fritager
ham
ikke
for
ansvaret
for
alle
hans
andre
aktiviteter.
'
.
Artikel
12
- Ren
formidling
(r'mcrc
conduit'f )
ar.tikel
12
indføres fritagelse
for
ansvar
for
informationstransmissionsaktiviteter
på
kommunikations[elttele,
nar
tjenesteydèren
spillcr
en passiv
rolle,
som
bestar
i
at
transporter'e
infonDationer
for
tredjemand (tjenestemodtagcren).
I
-
'
Denne
ansvarsfritagelse
omfatter
både
tilfælde,
hvor
eu
denesteyder
kan
holdes
direkte
ansvarlig
for
en
overtrædelse,
og
tilfælde, hvor
han
kan dømmes
ansvarlig
som
en
følgevirkning
af
en
overlrædelsc begået
af
en
anden persou
(f'cks'
sotn
medsþldig).
Hvad
aûgar den
type aktivitetei,
som.
er omfattet
af
denne ar1ikel,
kan
der
ikke
indledes nogen
erstatnings_sag
mod
tjenesteyderèn
for
nogen
som
helst
fomr
for
ansvar.
Der
kan
heller
ikke
indleÇes straffesag
mod
ljenesteyderen.
Artikel
12
udelukker
dog
ikke muligheden
afet
søgsmål med
nedlæggelse af påstand qm
forbud.
\
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0031.png
SIK.
I
For
at
opnå fritagelse
forudsættes
det,
at
de
sendte
informationer
"leveres
af
tjenestemãdtagereni,.
Når
tjenesteyderen
sender sine egne
informationer,
kan
rnan
ikke
længere
antage,
at han
udøver
en
formidleraktivitet.
Det
samme er
tilfældet,
hvis
han
undãr transmissiorien
ændrer
selve informationeme.
For at komme
i
betragtning
for
ansvarsfritagelse,
er der
tre betingelser,
som
alle skal
være
opfrldt'
transmissionen,
betyder, at han
ikke
må
være den person, som
træffef beslutning
om
at
udføre
denne
t¡ansmission.
Det forhold,
at
err
tjenesteyder automatisk
foretager en
transmission
efter
anmodning
fta
en
tjenestemodtager,
må
ikke
medføre,
at han
betragtes
som
værende ophavsmand
til
den¡e
transmission.
Kravet om, at
tjenesteyderen
ikko
må
udvælge modtageme
af
denûe transmission, vedrører
dog
ikke
den
automatisk
foretagne udvælgelse
af
tjenestemodtagete som
sYar.
på
amnodninge¡r
fra
den
person,
fta
hvem
transmissionen
udgar
(f'eks.
en
almodning fra
en
bruger
om, at
en e-post-
meddelelse
sendes
til
en
agent, som
forvalter
en adresseliste).
Det
tredje
krav
går
u!
på,
at tjenesteyde¡en
hverken må udvælge
eller
ændre
de
informationer,
der indgar
i
transmissionen.
Kfav€t om,
at
tjenesteyderen
ikke
selv
må
være ophavsmand
til
stk.
2
Den
mellemliggende
og
transiente
oplagring, som
finder
sted
i
folbindelse
med-
informationstransmissionen
for
at
muliggøre
deme
transmission,
er
omfattet
af
fritagelsen,
da
der
blot
er
tale om en "ren
formidling".
Det
er
krur den
oplagring,
der
finder
sted
i
forbindelse
med
informationi-
transmissionen,
og
som
udelukkende har
til
fofmål
at muliggøre
deru1e
transmission,
som er
omfattet af fritagelsen.
Denne
form for
oplagring omfatter
ikke
de
kopier,
som
tjenesteyderen
tager med
henbiik på
at stiiie
infoflnatio[erne
til
rådighed
for
andre.
brugere. Denne
form
for
oplagring falder
ind under
artikel
I
3
'
Begrebet
"autgmatisk"
henviser
til,
at
oplagringen
foregår som
led
i
den
normale
*t"¡arg*g
for
den pågældende
teknologi.
Begrebet
"mellemliggende"
henviser
til,
at
'af
optagriãgen
informaiionen
foregår under
selve
transmissionen. Begretret
"tra¡sient"
neÑseitit,
at
oplagringen
sker
'i
et
begrænset
tidsrurn'
Det
skal dog
anfurcs,
at
varigheden
af
i[formationsoplagringen
ikke må
overskride
den'tid,
der'
med
rimelighed
kan foryentes
at være
nødvendig
for
transmissionen'
Artikel
13
-
"Caching"
Derute
artikei
ornhandler
de
former
for
midlertidig
oplagring,
som
oftest
kaldes,
"system
caching". Denne
form
for
oplagring
foretages
af
ljenesteydere[ med
det
formål
at
øge ãigitalnettenes
ydèvne
og
hurtighed.
Den
udgør
ikke
i
sig
selv
en
særskilt anvèndelie
af
den
formidlede
inforrnation. Den
består
i
at lave kopier
af
den
information,
som
sendes
online
af tredjemand, og
disse
kopiêì
opbevares
midlertidigt
i
operatørens system
eller
netværk
for'i
en
senere
fase
at
lette
informationsbrugemes
adgang.
Disse
kopier er
resultatet
a{
en
teknisk og
automatisk procedure,
og de
el
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0032.png
"mellernliggende"
mellem
det
tidspunkt,
hvor
informationen
oprindelig
gøres
tilgængelig
på
netværket, og slutbrugerens anvendelse'
For
at blive
fritaget
for
et
ansvar, som eventuelt kunne
pålægges tjenesteyderen
for
derure
type
oplagring,
skal
han
overholde
visse
betingelser.
Artikel l4
-
Oplagring
'
srk.
1
I
artikel
14
fastsættes
der
en
grænse
for
ansvarligheden,
hvad angar
oplalring af
informationer,
som leveres
af
tjenestemodtagerne,
og
som foretages
efter
anmodning
fra
dem (f.eks.
tildeling
af
sewerpiads
til
en
virksomheds
elle¡ en
privat
persons
websted,
BBS,
nyhedsgruppe osv.).
Fritagelsen
for
ansvar (såvel hvad angår
civilretligt
som
strafferetligt
ansvar) kan
ikke
indrømmes,
hvis
tjenesteyderen
har
kendskab
tii,
at
en
af
brugeme
af
hans
tjeneste
udøver
ulovlige aktiviteter
ftonkret
kendskab).
Hvad
angar erstatningssager,
kan
der
ilrdrørnrnes
fritagelse
for
ansvar,
hvis
tjenesteyderen
har
kendskab
til
kendsgeminger og
omstændigheder,
hvoraf
det fremgar, at der er
tale
orn en
ulovlig
aktivìtet.
ikke
ljenesteyderne
vil
ikke
blive
frataget retten
til
at
nyde
fordel
af
ansvarsfritagelse,
hvis
de,
efter
at have fået kendskab
til
en bestemt
aktivitets
ulovlige
karakter
eller
efter
at
have faet kendskab
til
kendigerninger eiler
omstændigheder,
hvoraf
det
fremgar,
at
en
bestemt
aktivitet
er
ulovlig,
hurtigt
træffer
foranstaltninger
for at
trække
informationèrne tilbage eller blokere
adgangen
til
dern.
Dette princip, som
er
omhandlet
i
stk.
l,
andet
led,
udgør
en
basis, hvorpå
de
forskellige
berør'te
parter
kan
iværksætte
konk¡ete
procedxrer,
hvorigennem
tjenesteyderen underrettes
om
informationer, som
ligger
til
grund
for
en
ulovlig
aktivitet, og det
opnås,
at
disse
infounationer
trækkes
tilþage, eller at
adgang
hertil
forbydes
(disse procedurer kaldes også "procedurer
for undeueb.ing og inddragelse"
:
"notice
and take
down
procedures").
Det
skal
dog
understreges,
at
disse procedurer
ikke
træder
i
stedet
for
og
ikke
kan
erstatte de eksisterende
retsmidler.
Konmissioncn
fremmer
aktivt
systemer
adfærdskodekser og
direkte
lin¡er26.
til
sclvreguleting, herunder
etableling
-c
Srk.2
I
fastsläs
det,
at
nar
tjenesternodtagercn
halidle¡ under
tjcnesteyderens
myndighed
eller kontrol, finder
a¡tikel
14
ikke
anvendelse.
Det
skal
understreges,
a1
begrebet
kontrol
her henviser
til
kontrol af
aktiviteter:ne
og
ikke
til
kontrol af
selve
in[ormationeme.
stk.
2
26
Meddelelse
fra
Kommissionen
til
Rådet,
Europa-Parlamentet,
Det
Økononriske
og
Sociale
'.
Udvalg og
Regionsudvalget
orn cn
handlirtgsplan
til
frc¡
ne
af
sikker
anvcndclsc
ûf
Intcmet.
vedtagetafKoÍunissioncndenl2.novembcr1997(KoM(97)582cndeligudg.);
3l
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0033.png
Ártiket
15
-
Ingen tilsynsforpligtelsc
I
denne
artikel
bestemmes
det,
at
tjenesteydeme
ikke
må
pålægges
nogen
generel
forpligtelse
iit
aktivt
at
skulle
verificere eller kontrollere indholdet
af
informationer
fra
tredjemand.
Derure generelie regel
udelukker
ikke, at
en domstol
eller politiet kan
anmode
en
tjenesteyder
om
f.eks.
at
kontrollere
et
bestemt netsted
i
en
given.periode
for
at
forhindre
eller
bekæmpe
en
bestemt,
ulovlig
aktivitet.
KAPITEL
iII
-
GENNEMFøRELSD
Formålet
med
dette
kapitel
er
at
sikfe en effektiv
iværksættelse
af
direktive!
i
borgernes
og
tjenesteydernes intefesse,
og
det
er
begnrndet
i
bþhovet
for
at
sikre,
at
det indre
marked
kan
fungere
korrekt, navnlig
hvad
angår
en
effektiv
a¡vendelse
af
princippet
om det
i
artikel
3
omhandlede oqrindelsesland.
Artikcl
l6
-
Adfærrlskodckser
Formålet med
denne
artikel
er
at
fremme
gennemførelsen
af
adfærdskodekser
på
fæIlésskabsplan.
Dette skal
ses
i
sammenhæng
med
den
politik,
der er
vedtaget
på
fællesskabsplan,
samt med
Rådets
henstilling
98/56Q
af
24.
september
1998"'
og
Rådets
beslutring
....
om
vedtagelse
af
en flerarig
EF-handlingsplan
til
fremme
af
sikker
anvendclse af Internet.
.
Fòr at
sike,
at
adfærdskodekserne
er
'
i
overenssteÍl.melse
med
fællesskabsretten,
opfordres
de
berørte
parler
i
litra b)
til
at
meddele
udkastene
til
kodekser
til
I{ornmissionen.
Endvidere
skal
frivillíge
aftaler
i
medfør
af
direktiv
g8/34ßF28,
i
hvilke
en offentlig
myndighed
er
kontraherende
part, obligatorisk Íreddeles
på
de
betingelser, som
er
fastsat
i
dette
di¡ektiv.
Denne
bestemmelse
er
navniig
vigtig
i
forbindelse rned
geruremførblsen
af
visÉe
..
bestemmelser,
som
omhandlet
i
artikel
8.
Artikol
stk.
I
17
-
Udcnrctslig
bilæggclsc
af
tvistcr
henhold
til
derure
artikel
skal
der
i
praksis
være
nuliglìed
for
at
benfte
sig
af
de
udenretslige mekanisrner
til
bilæggelse.af tvister,
[aÌnlig
ad
elektlonisk vej,
l1år
blot
disse rneka¡ismer
overholder.
de
i
stk.
2
or¡handlede
principper. Denne
type
mekanisme
synes
at
være
specielt
rryttig for
visse
tvister
på
Iùternettet
i
betragtning
af
de
ringe
beløb, det
drejer
iig
om,
og
tnængde¡r
afde
berørte parter, som
kan
overtales
I
27
'
"
Rådets
henstilling
981560
af 24.
scptember 1998
om udvikling
af
den
europæiske industris
konkur¡cnceevne
indel
for
audiovisuclle tjencster
og
info¡mationsljcnester þennem
frenúne
af
nationale rammet,
der
tager
sigte
på
at
opnå
en
samnenlignelig
og
effektiv
bcslryttelse
af
rnindreårige
og den menncskelìge
værdighcd. EFT
L
270
af1.10.199E'
s.
48.
EFT L
204
af
21.7.1998,
s.
37,
som ændrct
vcd
dircktiv
9
8/48/EF, EFT
L2l7
af
5.8.1998,
s'
18.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0034.png
til
ikke
ai
benytte
de
retslige
procedurer
på
grund
af
de
hermed
forbundne
omkostninger.
i4edlemsstatemes
juridiske
rammer
for
disse
mekanismer
til
bilæggelse af tvister
må
ikke
føre
lil,
at de
kun
a¡vendes
i
begrænset
omfang, eller,at
de
gã-r.es
kompiicerede,
navnlig nar det
drejer
sig om
specifikke
mekanismer
for
tvister
på
Intemet,
som
kan fiqde.sted
ad
elektronisk
vej.,
s1k.2
Disse
princippe
tedrører
udelukkende
tvister på
forbrugerområdet
og er
allerede
omhanãlet
i
Kommissionens
henstilling
98125718F,
vedtaget
den 30'
marts
1998,
om
de
prinôipper,
der
finder
anvendelse
på organer med ansvar
for
udemetslig
bilæggelse
af
ìvister på
forbrugerområde(e,
og
de
er
nætmere
forklaret
i
Kommissionens
meddelelse
af
30.
marts
1998
om
"udenretslig
bilæggelse
af
tvister på
forbruger-
områdelú0.
Artikcl
l8
-
Søgsmålsadgang
Denne
retslige
bestemmelse vedrører udelukkende spørgsmåI, som skal behandles
for
at
sike.
at
det indre
marked fungerer
korrekt,
og
den
er
direkte
forbundet
med
fællesskabsmålsætningen
om at
sike
fri
bevæþelighed
for
tjenesteydelser,
som
er
omhandlet
i
direktivets
arlikel
3;
det bør
navnlig
undgås, at der
stilÌes
spørgsmålstegn
ved den gensidige
tillid
mellem
medlemsstateme.
vedrører
adgang
til
domstolsprovelsc
i
hastetilfælde
(f.eks'
spørgsrnål om
anvendelse
af
foreløbige forholdsregler).
Der
er
tale om
en resultatforpligtelse,
som
påhviler
medlemsstaterne, der skal undersøge,
hvorvidt
deres
procedurer er
egnede
til
at
kunne
hamle op med
ulovlig
adfærd eller
tvist
på
Internettet.
Stk.
I
,A.rtikel
19
-
Samarbejde mellem
myntligheder
Formålet
med
denne
artikel
er
at
give
de
nationale myndigheder
de
nødvendige
midler
til
at
kunne
opfllde
deres
forpliglelse
til
overvâgning
af
infonnationssamfrurdets
tjenester
og
sikre
et
effektivt
samarbejde
mellem
medlemsstateme
'samt
mellem
medlemsstaterne
og
Kommissionen.
I
stk.
4
anmodes medlemsstaterne
om
at
udpege
kontaktpulúter
i
deres nationale
administrationer,
som
vil
kunne orientere
og
bistå
tjeuestemodtageme,
navnlig
lorbrugeme.
Artikel
20
-
Elektroniske
kommunikationsvcjc
Formålet
med
denne
artikel
.stk.
vedtage
gennemførelsesforanstaltninger,
der
anses
for
egnede
til
at
opfflde
de
forpligtelser,
iom
vedrører besterrmelseme
for
den elektroniske
formidling (artikel
17,
stk'
i,
og
4).
Disse
geruìemførelsesforanstaltninger
kan kun
træffes
med
det
artikel
19,
er at
åbne
mulighed
for at
2e
to
EFT
L
I
t5
af
t7.4.1998,
s. 3l
KoM(1998)
198
endelig udg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0035.png
formål at
lette
kommunikationen
på
tværs
af
g(ænserne
under
tilst¡ækkelig
sike
forhold.
Artikel
21
-
Sanktioner
Der
er
tale om
en standardbestemmelse
i
direktiver
vedrørende det indre marked..
KAPITEL IV
-
UNDTAGELSER
Artikel
22
-
Undtagelser
betragtning
af
direktivets brede
anvendelsesområde
og behovet
for
at sik¡e
en vis
grad
af
fleksibilitet og
handlingsfrihed med
hensyn
til
anvendelsen,
er
der
fastsat
tr"
typ"r
urdtagelser'i áirektivet:
I
Stk.
1:
de
generelle undtagelser
fra
anvendelsesområdet
vedrører
det
fiskale
omräde
I.
og det omrádê, de¡
er
omfattet
af
direktiv g5/46/EF
Der
vil
kurure
forekomme
en
vis
overlapning
mellem
sidstnævnte
direktiv
og
dette
direktiv
om elektronisk handel'
I
betragining
af at
direktiv
g5/46/EF allerede
sikrer
fri
bevægelighed for
personoplysningêr
mellem
medlemsstaterne,
er
dette
område
blevet udelukket fra
anvendelsesområdet
for
nærværende
direktiv. De
frskale
aspekter
af
den
elektroniske
handel
er.ligeledes
udelukket
herfra;
de
behandles som,
Ied
i
Kommissionens.
meddelelse.
oÃ
"Elektronisk
handel og
indirekte
beskatning"32.
Endvidere
er
visse
aktiviteter,
som
anvendelsesområdet.
Disse
bevægelighed
for
disse
tjenesteydelser
mellem
medlemssiateme
i betragtning
af, at der
også udelukket
fra
aktiviteter
er
udelukket,
fordi
det
ikke
er
muligt
at
sike
fri
tilstrækkelig
er
anløf
i
bilag
I,
ikke
frndes nogen
gensidig
anerkendelse
eile¡
ikke
foreligger
Stk. 2: undtagelse
fra.klausulen
om
det
iirdre marked
harmonisering
til
at
sike
et
tilsvarende
besþttelsesniveau for
almene hensyn.
Princippet
vedrørende oprindelseslandet,
som
er
omhandlet
i
dette
direktiv,
nødvendiggør
visse
undtagelser
i
specifiktr<e
tilfælde,
som
er
omhandlet
i
bilag
II'
.
Visse specifrkke
anliggender kan
ikke
drage
fordel
af
princippet om
oprindelseslandet
af følgende grunde:
-
-
3r
.
"
det
er
umulígt
at
anvende
princippet
ont
gensidig
anerkendelse,
således
som det
fremgar
af
Domstolens retspraksis
vedrørende
princþeme
om
fti
bevægelighed,
som er
fastlagt
i traktaten,
i
tilfælde af,
at princippet
om
gensidig
anerkendelse
ikke
kan
anvendes,
ville kunle
sikre et
tilsvarende
beskyttelsesniveau
i
alle medlemsstateme,
der
foretigger
ikke titslrækkelig harryonisering,
sor-n
Europa-Parlamentets
og Rädets
dir
ektiv af24. oktober
1995
om beskyttelse
af
rysiske
Personer
i
udveksling af
sådanne
oplysninger;
forbindelse
med behandling
af
personoplysninger
og om
EFT L
281
af23.11.1995, s.31.
KoM(1998)
374 endelig
udg.
ti
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0036.png
í
elcsistercnde
direktiver,
som
er
klart
uforenelige med
artikel
3,
fordi
de
eksplicit omhandler
konkol
i
bestemmelseslandet'
der
findes
bestemmelser
Stk. 3: undtagelser
fia
den
fri
bevægelighed
for
tjenesteydelser
i
særlige
tilfælde.
'
Stk.
3
åbner
mulighed
for, at
der
i
visse
meget specielle
tilfælde kan
træffes
foranstaltninger
rned
henblik
på at
begrànse
den
fri
bevægelighed for
informationssamfundets tjenester,
som
normalt
ville
blive
betragtet
som
værende
uforenelige
med
alikel
3, stk.
2.
disse undtagelser
er
der
knyttet en
række betingelser vedrørende
de foiskellige
typer
foranstaltninger
(litra
a) og den
fremgangsmåde, den medlemsstat, som
træffer
dem, skal anvende
(litra
b).
Til
Endvidere ei
der udarbejdet
en
hasteprocedure
for
at
tage
høj
de
for,
at
visse
former
for
skade
og tab kan
ópstå
meget
hurligt.
Undtagelseme
er
underkastet
en
tilsynsprocedure
fra
Kómmissionens
side.
'
Kommissionens
fremgangsmåde
vil
i
denne
s-ammenhæng
naturligvis være fleksibel,
og
den
vil
navnlig
sigte
mod
at undgå
tilfælde af skjult
eller
urimelig
begrænsning
af
den
fri
bevægelighed
fór
de
pågældende tjenesteydelser. Kon.rmissionen
vil
i
så høj
grad
som
muligt
tage
hensyn
til,
at
medlemsstateme
er nødt
til
at
sørge
for,
at.de
regler, som sigter
mod
at
besk¡te
væseutlige
samfundsinteresser,
ovelholdes.
Det
er
for
eksempel udelukket, at
Komnissionen
vil
forhindre
en medlemsstat
i
at
anvende
en
regel, som
forbyder
modtagelse af
racistiske
meddelelser
KAPITEL
V
Ved artikel
23
oprettes
et
rådgivende
udvalg, som
skal
bistå
Kom¡lissionen
med
anvendelsen
af
dens
gennemførelsesbeføjelsêr.
De
følgende
artikler
indeholder
.
standardbestemmelser
for
dilektiver.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0037.png
.
Forslag
til
EUROPA-PARLAMENTETS
OG
RÅDETS
DIREKTIV
om
visse
retlige
aspekter
af
elektronisk
handel
i
det ind¡e
marked
.
Kanitel
I
-
Allnindelise
bestcmmelser
Artikel
1
-
Formãl
og anvendelsesomlåde
Artikel
2
-
DeJinítioner
Artikel
3
- Det
indre marked
Kapitel
Il
-
Priniipner
Afdeline
I
-
Bestemmelser om etablerine ge
oplysninþe¡
Artikel
Article
Pritrcippet
ont,
at
tlcr
ikke
kræves
forhåndsgotlkendelse
5
-
Alminrlelþ
oplysrtirtgsplígt
4
-
Afdelins
2
- Kommerciel komûrunikation
'
Arlike!
6
-
Oplysningspligt
Artikel
7
-
Uopfordret komnterciel
komntunikatiott
Artikel
I
-
Lovrcgulerede erhvcrv
AFdelin!,
3
-
Elckfroniske kontrakter
Ariikel
9
-
Behandling af
elektroniske
kontrakler
Artikel
I0
-
Oplysningspligt
Artikel
I 1
-
Tiilspunktet
for'kontraktens
indgåelsc
Afdelinq
4
- Formidleransvar
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
I2
-
13
-
"Cachittg"
14
-
Oplagring
I5
-
Ingctt tißynsfotpligtclse
'
Ren
forntidling
("ntue
coritluit")
Kanitcl'Ill
-
Gennemforclsc
Artikcl
Artikel
Artikcl
Artikel
Artikel
Artikel
'
I6
-
Adfærdskotlcks
17
-
Adenretslig
bílæggelse
af tvister
t8
-
Sogsmålsattgang
I9
-
Sannrbcjtle
nrcllem ntyntlìghetlerne
20 -
Elektronßke
konunutúlmtiansveie
2I
-
Sanktioncr
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0038.png
Karritel
lV
-
Udelukke
Artikel
22
-
Udelukkelse
frø
anvendelsesområdet og
undtagelsqr
Kanitel Y
-
Rådsivende udvals
os
afsluttendq
ligstem.melser
Aúikel
23
-.
Utlvalg
Artikel
24
-
RaPPort
Artikel
25
-
Gennemførelse
Artikel
26 -
Ikiafttræden
Artikel
27
-
Adressater
BILAG
I
RILac
IT
(Virksomhed, der
ikkc
er omfattet)
lllndtasclser
fra
artikel3)
'37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0039.png
.
Forslag
til
.EUROPA-PARLAMENTETS
OG
RÅDETS
DIREKTIV
om
visse
retlige
aspekter
af
elektronisk
handel
i
det indre
marked
EUROPA-PARLAMENTET
OG R,ADET
FOR DEN,F,UROPÆISKE TINION
HAR
-
under
henvisning
til
traktaten
om
oprettelse
af
Det
Europæiske
Fællesskab, særlig'
'arlikel
57, stk. 2,
artikel
66 samt
artikel
100
A,
undcr
henvisning
til
forslag lra
Konrntissionen3s,
under
henvisning
til
udtalelse fra Det
Økonomiske
og Sociale
Udvalg'",
i
henhold
til
fremgangsmåden
i
traktatens
artikel
189
8",
og
ud
fra
følgende
betragtninger:
1)
Den
Europæiske
Union
har
som
mål
at
skabe
stadig
snævrere
bånd
mellem
stateme
og de
europæiske
folk
og at
sikre økonomiske
og
sociale
fremskidt;
i
henhold
til
traktatens
a¡tikel
7A
indebærer
det
indre
marked
et
om¡åde
uden
indre
grænser
med
fri
bevægelighed
for
varer
og
tjenesteydelser
samt
fri
etableringsret;
udviklingen af
informationssamfundets tjenester
i
et
område uden
indre
grænser
er
et
væseútligt
middel
til
at
{eme
de
barriere¡,
der
deler
de
europæiske
folk;
udviklingen
af
den eleklroniske handel
i
informationssamfundet
indebærer
store
muligheder
for
beskæftigelsen
i
Fællesskabet,
isæ¡
i
de
små
og
mellemstore
virksomheder,
og
den
vil
frernme
væksten
i
de
europæiske
virksomheder
samt
iívesteringerne
i
innovation;
.
2)
3)
'
informationssamfundets
tjenester
omfatter
en
lang
række
økonomiske aktiviteter;
som
bl.a. kan
bestå
i
onlinesalg af varer; de¡
er
ikke
alene
tale
om
tjenester, der
giver mulighed
for
onlineindgåelse af
kontrakter, men
også, nar der
er
tale om
en
økonomisk
aktivitet,
om
tjenester,.
som modtageren
ikke
yder vederlag
for,
f.eks'
tjenester,
som
bestå¡
i
at
tilbyde info¡mation online;
informationssamfundets
tjenester
omfatter
også
onlinevirksomhed via telefoni
og
telefax;
4)
udviklingen
af
infotmationssamfundets tjenester
i
Fællesskabet
begrænses
af
en
række
retlige
hindringer
for
et
velfungerende
indre
marked; hindringeme
kari
hæmme udøvelsen
af
etablelingsfriheden
og
den,
frie
bevægelighed
for
tjenesteydelser
eller
gøre
disse
rnindre attraktive; hindringerne
sþldes, at
de
t'
34
ts
c
c
EFT
c
EFT
EFT
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0040.png
nationale
lovgivninger
er
forskellige,
og at
der
hersker
fetsusikkerhed
med hensyn
til,
hvilke
.tutionuÈ
ordninger
der
finder
anvendelse
på
disse tjenester;
da
lovgivningerne
på
de
pågældende
områder
ikke
er
koordineret
eller
tilpasset
hinãnden,
kan
hindringeme
efter
De
Europæiske
Fællesskabers Domstols
retspraksis
være
berettiget,
og
det kan
være usikkert,
i
hvilket
omfang
meálemsstate¡ne kan
føre
kontrol
med tjenester
fra
en
anden medlemsstat;
5)
med
hensyn
til
Fællesskabets
måI,
traktatens
artikel
52 og
59 og
den
afledte
fællesskabsret
bør
disse
hindringer
afskaffes gennern
en
samordning
af
visse
nationale
lovgivninger,
herunder gennem
en
præcisering på fællesskabsplan
afde
juridiske
begreber,
i
det
omfang
det
er
nødvendigt
for
et
velfungerende
indre
marked: dette
direktiv,
som
kun
vedtører
visse
specifikke
spørgsmåI, som
giver
anledning
til
problemer
for
det
indre
marked, er
fuldt
ud
i
overensstemmelse med
hensynef
til
at
overholde
subsidiaritetsprincippet,
som
omhandlet
i
traktatens
artikel
3
Bl
overensstemmelse
med
proportionalitetsprincippet,
begrænses
nærværende
direktiv
til
de
foianstaltninger,
som
er
stuengt
nødvendige
for at
opnå
et
'velfungêrende
indre marked; på de
områder,
hvor det er
nødvendigt
at
træffe
,foranstaltr:ringer
på
fællesskabsplan,
og hvor det er
nødvendigt
for
at
sikre,
at
området
reeli
eriden
indre
grænser
for
den elektroniske handel,
skal
direktivet
'og
især en
beskyttelse
af
sikre
en
høj
gtad
af
beskyttelse
af
altnene
hensyn,
forbrugeren-
og
folkesundheden;
i
henhold
til
tfaktatens
artikel
i29
indgar
sundhedsbesk¡telsen som
et
væsentligt
led
i
Fællesskaþets
politik
på.
andre
områder;
dette
direktiv har
ingen
indvirkning
på de
retsregler,
der
finder
6) i
.
anvendelse
på
egentlig
levering
af
goder
og
heller
ikke på
levering af
har.
tjenesteydelser, som
ikke
udgør tjenester
i
informationssamfundeü
7)
g)
1
dette
direktiv
om
ikke
til
formåt
at
opstille særlige iriternationalprivatretlige
regler
lovkonflikter
og
værneting
og
-
berører
således
ikke
intemationale
konventioner herom;
informationssamfìrndets tjenester
skal kontrolleres
på_det sted,
hvor
tj
enesteme
udføres,
for
at sik¡e
en
effektiv'beskyttelse
af
ah¡ene
hensyn,
og der skal derfor
være sikkerhed
for,
at
den kompetcnte
nyndighed yder den¡e
beskyttelse
ikke
alene
for
borgerne
i
det
pågældende
land, men
også
for
alle
Fællesskabets
borgere;
for
effektivt
at
sike
den
frie
bevægelighed
fol
tjcnesteydelser
og
for
at
skabe
retssikkerhed
for
tjenesteyderne
og
modtagemc
bør
disse tjeûester
alene
være
underlâgt retssystenet
i
cle¡
mèdlernsstat,
hvor
tjenesteyderen
et
etableret;
for
at
frêmme
den
gensidige
tillid
mellem
Ínedlemsstaterne
er
det
absolut
nødvendigt
klart
at
præcisere,
at
4nsvalet
på{rviler
oprindelseslandet;
tjenesteyderens'
etableririgsstqd
skal
fastlægges
i
overenssternmelse
med
óo-rtoietr.
retspraksis;
nar
der
er
tale
orn
et
selskab,
der leverer
tjenester
via
et
Intemetsted, befinder
etableringsstedet sig
ikke
der,
hvor
den be'1'ttede
teknologi
befinder sig,
eller
der,
hvor
stedet
er tilgængeligt; når
samme
tjè[esteyder
har
flere
driftsiteder,
hører
tjenesteydc.en
under deu
medlemsstats
myndighed,
i
hvilkell'den
pågældende
har midqrunktet
for
sin viÍksomhed;
opstår
der
særlige
vanskeligheder med at
fastslå,
i
hvilken
medlemsstat tjenesteyderen
er
etableret,
.
9)
'
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0041.png
bør
dq
fastsættes samarbejdsordninger
meLlem
medlemsstaterne,
og
et
rådgivende udvalg bør kunne hasteindkaldes;
10)
den
kommercielle kommunikation
er af
afgørende
betydning
for
finansieringen
af
informationssamfundets
tjenester
og for
udviklingen
af et
stort
udbud
af
nye
gratis
tjenester;
af
hensyn
til
forbrugerne
og loyal
forretningspraksis
skal
den
kommercielle kommunikation,
he¡under rabatter,
tilbud
og
reklamespil
ove¡holde
en
række
fòrpligtelser
vedrørende gennemsigtighed,
o-g
disse
forpligtelser
berører
ikke
Europa-Parlamentets og
Rådets.direkti:¡
97
/7
|F,FJÞ
om.forbrugerbeskyttelse
i
forbindelse
med aftaler vedrørende
fiernsalg;
dette
direktiv
berører
ikke
gældende
direktiver
om
kommerciel
kommunikation,
navnlig
Europa-Parlamentets
og
,Rådets
direktiv 98/43lEF"'
om reklarne
for
tobaksvarer;
11) artikel
10,
stk.2,
i direktiv
97l7lEF
og
artikel
12,
stk.
2,
i
Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv
97
/66/EF
af
15.
december 1997
our
behandling
af
person-
oplysninger
og
beskltelse af
privatlivets fred inden
for
telesektoren3s vedrører
spørgsmålet
om
modtagerens
samty,
kke
i
visse
tilfælde
af uopfordret kommerciel
kommunikation
og
finder
.
fuldt
ud
anvendelse
på
informationssamfurdets
.
tjenester;
12)
for
at {erne
de
hindringer
fol
udviklingen
af
grænseoverskridende tjenester
i
Fællesskabet,
som de lovregulerede
erhVerv
vil
kunne
tilbyde
på Intemet, er
det
nødvendigt, at det på fællesskabsplan sikres, at
de
faglige regler,
der er'fastsat
for
at
besk¡te
bl.a. forbrugeren eller
folkesr¡ndheden,
overholdes;
adfærdskodeks på
fællesskabsplan
er
et
egnet redskab
til
opstilliug af
etiske
regler
for
kommerciel
kommunikatión, og
det
vil
være mest hensigtsmæssigt
at
f¡emme
udarbejdelsen
eller en
eventuel
tilpasning
af
sådanne
kodekser
fremfor
at
optage
dem
i
nærvæiende
direktiv;
den faglige
lovregulerede
virksomhed, der
er
omfattet
af
næwærende
direktiv,
skal
forståS
som defiueret
i
artikel
1,
litra
d),
i
Rådets
direktiv
89/48/EØF
af
21.
december 1988
om en
generel
ordning
for
gensidig
anerkendelse
af
eksamensbeviser
for
erhvervskompetencegivende
videregående
uddannelser af
mindst
tre
ars
valiglied3e;
13) hver
medlemsstat
skal
tilpasse
sin lovgivning otn
klav,
især
formkrav,
som
vil
enhver
rned
.
kunne hindre
indgåelse
af
elektroniske kontrakter
på dct
forbehold
af
med
fiskale
område
.
fællesskabsforanstaitning,
som måtte
blive truffet
hensyn
til
elektronisk
fakturering;
der
skal
foretages
ett systematisk
gennemgang
af
de
lovgivninger, hvor
en
sådan
tilpasning
er
påkævet,
og gcmerngangeu
skal
omfatte alle
etaper
og led
i
kontraktforholdet,
herunder
opbevaring af
koutrakten;
tilpasningen
skal resultere
i,
at det
reelt og
faktisk
blive¡ rnuligt tetligt
og i
praksis
at indgå
kontrakter
ad
elektronisk vej; retsvirkningen af elekh'oniske
signaturer
er
reguleret
i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
991.../EF
af
...
[om
en fælles
ramme
for
elektroniske
signaturer]40;
det er nødvendigt
at
præcisere,
på
hvilket
tu
3t
t"
t'
oo
EFT
L
t44
af
4.6.199i
,
s.
t9.
EFT
L
213
af 30.7.1998,s.9.
EF
ï
L24
af30,1.1998,
s.
l.
EFT
L
19
af24.1.1989,
s.
16.
KOM(1998)
endelig udg.
af
13.5.1998.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0042.png
tidspunkt
en
elektrônisk
kontfakt
skal befiagtes som
indgået;
tjenestemodtagerens
accept
af
kontrakten
kan
bestå
i,
at
denne foretager
en
onlinebetaling;
en
tjenesteyders modtagelsesbekræftelse kan
bestå
i
onlinelevering. âf
en
tjeneste, der
leveres
mod vederlag;
t4)
Rådets
direktiv
93/13/EØF-'om
urimelige
kontraktvilkfu
og direktiv
97l7ÆF
indeholder væsentlige regler om
forbrugerbesky.ttelse
i
kontraktforhold,
og
disse
.
direktiver
skal stadig
fuldt ud
finde
anvendelse
på
informationssamfundets
tjenester; Rådets
direktiv
84/45O|EØF42
om
vildledende reklame,
ændret
ved
Europa-Pa¡lamentets
og
Rådets
direktiv
97155/EFo',
og
Rådets
direktiv
87
/102/EØF44
om
forbrugerkedit,
senest
ændret
ved
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
98/7 /8F45
,
.
Rådets
direktiv
9Ol3l4/EØF4u
om
pakkerejser,
'
herunder
pakkeferier og pakketure
samt Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
98161ÊF47
om
angivelse
af
priser
på
forbrugsvarer,
udgør også
en del
af
den
gældende
fællesskabsret;
nærværende
direktiv
bør
ikke
berøre
direktiv
98/43ÆF,
iom
er
blevet
vedtaget som
led
i
det
indre marked
og
heller
ikke
andre
direktiver
om beskyttelse af
folkesundhedeu
'
15)
fortrolig
behandling
af
elektroniske
meddelelser
sikes ved
artikel
5 i'
.
direktiv
97
/66/EF;
medlemsstaterne
skal
i
nedfør
af
nævnte
direktiv
forbyde^
enhver
form
for opfangning
eller overuågning af
disse
elektroniske
meddelelser
af
andre end
afsenderen og modtageren;
16) forskeliene
gældende
elle¡,kommende
nationale
bestemmelser
eller
i
den
nuværende
eller
kommende nationale
retspraksis
med
heûsyn
til
tjenesteydemes
civit-
og strafferetlige
ansvar, når de optræder som
fonnidlere,
er
til
hinder
for
et
i
af
de
velfungèrende
indre
marked,
især
fordi det
hindrer
grænseoversk¡idende
tjenester
og
medfører konkurrencefordrejning;
tjeneste-
ydeflre har
i
visse
tilfælde
en
ptigt
til
at handle
for
at undgå
eller
bringe
ulovlig
virksomhed
ti1
ophør;
bestemmelserne
i
nærværeude
direktiv bør
udgøre
et
passende
grundlag
for
at
udarbejde
hurtige og
pålidelige
ordninger, som gør
det
muligt
at
trække
ulovlig
information
tilbage
og
forhindre
adgangcn
hertil;
sådaue
ordninger bør
udarbejdes ved
frivillige
aftaler
mellem
alle
berørte parter;
'udviklingen
det
er i
alle
de
partêrs
interesse,
som
deltager
i
'levering
af
informationssamfundets
tjenester,
at
vedtage
og
anvende
sådanne ordninger;
ansvarsbestemmelserne
i
dette
direktiv
bør ikke
være
til
hinder for',
at
de
f,orskellige
berørte
parter
udvikler
og
faktisk
geruremfører
tekniske
beskyttelses-
og
identifikationssystemer;
1?)
hver
medlemsstat
bør
i
givet fald
tilpasse
lovgivning,
der
vil
kunne
hindre
anvendelsen
af
regler
om
udenretslig bilæggelse
af
tvister ad
helsigtsmæssig
4l
42
43
,45
EFT
L95
af 21.4.1993,
s.29.
EFT L
250
af
19.9.1984,
s.1'7.
EFT
L290
af23.10.1997,
s.
18.
EFT
L
42
af
12.2.198'1 ,
s.
48.
EFT
L lOl
af
1.4.1998,
s.7.7.
46
EFT
158
4f23.6.1990, s.59.
EFT
L
80
af
18.3.1998,
s.
27.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0043.png
elektronisk
vej;
resultatet
af
denne
tilpasning
skal
være
reelt og
faktisk
gøre
deL
muligt retligt
og
i
praksis at
få
sådarure
regler
til
at
fungere, he¡under
i
situationer
på
tværs
af
landegrænser;
de
udenretslige organer
til
bilæggelse
af forbrugstvister
skal
overho'lde
visse
væsentlige
principper
som
næÍnere angivet
i
Kommis-
.
sionens
henstilling
98l257lEF
af
30. marts
1998
om
de principper,
der
finder
anvendelse
på
organer
med
ansvar
for
udenretslig bilæþgelse
af
tvister
på
forbrugsområdeta8;
18)
det
er
nødvendigt
at
holde visse
former
for
virksomhed uden
for
direktivets
anvendelsesområde,
da
den
frie
bevægelighed
for
tjenesteydelser
ikke
på
nuværende
tidspunkt
kan
sik¡es
i
henhold
til
traktaten
eller
gældende afledt
.
fællesskabsretl
dette
berører
ikke
eventuelle retsakter, som
vil
væ¡e
nødvendige
for
et
velfungerende indre marked;
skatter og
afgifter,
især
moms,
som
pålægges
en
stor del
af
de
tjenesteydelser, der omhandles
i
dette
direktiv,
skal
holdes uden
for
direktivets
anvendelsesområde,
og
Komrnissionen
har
i
denne forbindelse
ligeledes
til
hensigt
at
udvide
anvendelsen
af
princippet
om
beskatning
på
oprindelsesstedet
hvad
angår
levering
af
tjenesteydelser
inden
for
det
i¡dre
ma¡ked,
således at der
kan
sikes
en
overordnet
sammenhæng;
19)
hvad
angår
undtagelsen
i
nærværende
direktiv,
bør
kontraktforpligtèlser
i
.
forbrugerkontrakter
fortolkes sorn
omfattende oplysninger
om de
væsentlige
faktorer
i
kontraktindholdet, herunder forbrugeuettighederne,
sorn
har
afgørende
betydning for
beslutningen
om
at
indgå
en
kontrakt;
20)
direktivet
bør ikke finde
anvendelse
på
ydelser
fra
tjenestcydere,
etaLleret i
'
tredjelande;
da den
elekkoniske handel
er
af
global dimension, bør
det
sikres, at
Fællesskabets bestemmelser
er
i.
overensstemmelse
med de internationale
regler;
direktivet
bør ikke
berøre resultaterne
af
de
igangværende
drøftelser
i
de
internationale
organisationer
(V/TO,
OECD,
LINCITRAL)
om
de
retlige
aspeþer;
det
samme
gælder drøftelserne
i
Global
Business
Dialogue, der
er
iværksat
på
grundlag
af
Kommissionens meddelelse
af
4.
februar
1998
"Globalis^eringen og
infornaiionss¿imfundet. Derìmå
stærkere
intemational
samordning til"ae;
.
21)
medlemsstaterne
bør
sørge
for, at
der
ved
gennemførelsen
af
Fællesskabets
retsakter
i
nationàl
ret
træffes fòrholdsregler, som
bevirker, at
fællesskabsretten
gennemføres
lige
så
effektir,t
og strengt
sonr
deres
nationale
ret;
22)
vedtagelsen
afdene
direktiv
bør
ikÌe
hindrc, at
medlernsstal.erne
tager
hensyrr
til
.
de
forskeliige
sociale, sarnfundsmæssige og
kulturelle virkninger
af informations-
samfundets opståen,
og
bør heller
ikke.
gribe
ind
i
de
kulturpolitiske
foranstalt-
ninger, især
på det
audiovisuelle
område,
som
m.edlemsstaterne
i
henhold
til
fællesskabsretten
måtte
vedtage
under
hensyn
til
deres
sproglige mangfoldighed,
de
natìonaie
og
regionale. sælptæg
samt
deres
kulturarv; udviklingen af
inforrnationssamfundet
bør
under
alle
omstændigheder
sike
de
europæiske
borgere behørig
adgang
til
den
êuropæiske
kulturarv
i
et
digitalt
miljø;
ot
o'
EFT
L
I
t5
af
t?.4.1998,
s.
31.
KoM(1998)
5o
endelig udg.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0044.png
23)
Ministenådet
understregede
i
sin
resolution
af
3. november 1998
om
fòrbruger-
dimensionen
i
informationssamfundet,
at
forbrugerbeskl.ttelsen
fortjener
en
særlig
opmærksomhed
i
denne forbindelse; Kommissionen
vil
undersøge,
hvorvidt
gældende
lovgivning'
om
folbrugerbesklttelse
ikke.
allerede
indeholder
den skal
i
fuldestgørende beskyltelse
med
henblik på
informationssamfirndet;
givet
fald
påvise
eventuelle
mangler
i
denne
lovgivning
og
de
aspekter,
hvor
iupplerende
foranstaltninger
måtte
vise
sig
nødvendige;
Kommissionen
skal
i
specifikke
supplerende forslag med
henblik
þå
afhjælpning
âf
git
åt
øa
de
mangler,
den
måtte
Påvise;
"aarUe;de
24)
detfe
.direktiv
bør ikke
berøre Rådets
folordning
(EØF)
nt'^ 2299/$9
af
24. juli'
1989
om en
adfærdskodeks
for
edb-reservationssysìemerso,
ændret
ved
forordning (EØF) nr.
3089/9351;
25)
iføìge Rådets
forordning
(EF)
w.
202./19752
og
Warszawa-konventionen
af
-
12.
ãktober
1929
ha¡ luftfartselskaberne
forskellige forpligtelser med
hensyn
til
de
oplysninger,
de
skal
give
til
deres
passagerer,
bl.a
om
luftfartselskabernes
ansvar;.nærr'ærende
direktiv
bør ikke
berøre
kavene
i
disse
to
retsakter.
-
UDSTEDT
FØLGEN DE
DIREKTIV:
Kanitel
I
-
Almindeliqe
bestemmelser
Artihel
1
-
Formål
og anveqtlelsesontråde
1.
,
2.
Dette
direktiv
liaf
ti1
formål
at sikre
et
velfrurgerende
indre marked,
særlig
den
frie
bevægelighed
for informationssanìfrxldets
tjenester
mellem
medlemsstateme.
Ved
dette
direktiv
foretages der,
for
så
vidt
det
er
nødvendigt
for
at nå det
i
stk.
1
omhandlede
mål, en
tilnærmelse
af
de
nationale
bestemmelser,
der
finder
anvendeise
på de
tjenester
i
informationssamfúndet,
som
vedrører
bestem-
melserne
om
det
indre
marked,
tjenesteydernes
etablering,
kommerciel
kommunikation, elektroniske
kontrakter,
formidleransvar,
adfærdskodekser,
.og
samarbejde
mellem
.
uderuetslig
bilbggelse
af
tviste¡,
klageadgang
medlemQstateme
3.
Dette
direktiv
supplerer
den
fællesskabsret,
der
finder
anvendelse
på
informationssamfundets tjenester, uden
at
det
berører
det
nuværende
niveau
for
beskyttelSe
af folkesundheden og
forbrugeren
som
indføIt
ved Fællesskabets rets-
akter,
herunder de reisakter,
der
er.
udstedt
med
he'blik
på det indre
markeds
funktion.
to
t'
52
EFT
L
2zo
of29.7. t989,
s.
l.
EFT
L
278
ot
I
l.l1.1993,
s.
l.
Epl r285
at17.10.1997,s.
1.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0045.png
Arlikel
2
-
DeJinitioner
I
defte
drreKl.lv
lorstas
veo:
a)
ydes
mod
"informalionssamfundeß tienester't:
enhver
tjeneste, dcr
.
normalt
betaling, og
som
teleformidles
ad
elektronisk vej
på
individuel
anmodning'
fra
en
.
tjenestemodf.ager
med
henblik
på denne
definition
forstås ved:
-
-
.
"teleformidling":
at
en
tjeneste
ydes,
uden
a!
Parterne er
til
stede
samtidig
uad elektronisk
vej": at
en
tjeneste
fra
afsendelsesstedet
sendes
og
på
bestemmelsesstedet
modtages ved
hjælp
af
elektronisk
databehandlingsudstyr
(herunder
digital
komprimering). og
datalagringsudstyr,
og
som udelukkende
sendes,
rutes
og
modtages
via
tråd, radio,
optiske
midler eller
andre
elektroma
gneti
ske r,nidler
-
b)
c)
"på
individuel
anmodning
fra
en
tj
enestemodtager":
at
en
tjenestè
ydes
ved
transmission af
data på
individuel
anmodning
tjeneste
"tjenesleyder"'. enhver
fusisk
eller
juridisk
person,
som leverer
en
informationssamfundet
i
en
økonomisk
"etøbleret tjenesteyder":
en
tjenesteyder,
som
faktisk
udøver
aktivitet
i
et
ubegrænset
tidsrum
ved
hjæ1p
af
en
fast indretning.
Det forhold, at
dei
findes
og
anvendes
tekniske og teknologiske hjælpemidler, der
benyttes
til
at
levere tjenesten, medfører
ikke,
at
tjenesteyderen
er
etableret
person,
som'
uaûset
om
det
er
til
"tjenestemodtøger".'
enhver
f,sisk ellerjuridisk
brug eller ej,
anvender
en
tj
eneste
i
informationssamfundet,
bl'a'
"rhu"rur-trsig
gøre
infomationen
tilgængelig;
for
at
søge
i
eller
.
d)
-
e)
til
"kontmarciel
komntunikationt';
alle
fotmer
for
kommunikation
bestemt
direkte.eller
indirèkte
at
fremme
afsætning
af
goder
el1er
tjenester
eller
til
etablering
af
et
image
for
en virksomhed, en organisation
eller
en person,
som
udøver
handels-,
industri-
eller
håndværksvirksomhed
eller et liberalt
erhverv.
Som
kommerciel kommunikation
som
sådan
anses
ikke:
-
de
navne
og
adresser,
som
gør
det
muligt
at få
direktc
adgang
til
denne
virksomheds, organisations
eller
persons
virk'somhed, herunder
et
domæne-
navn
eller
en
e-Post-adresse,
kommunikation vedrørende
en
virksomheds, organisations
eller
persons
goder, tjenester
eller
image
udarbejdet uaflrængigt
af
denne,
især
uden
finansiel
modYdelse
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0046.png
J)
,.
nkoordinerel område,t:
de
kav,
der
gælder
tjenesteydere og informationssamfundets tjenester.
3
- Der
indre marked
for
informationssamfturdets
Artikel
1.
.
2.
'
3.
'
Hver
medlemsstat påser,
at
de
tjenester
i
informationssamfundet, som
leveres
af
på meålemsstatens område,
er
i
overensstemrnelse
med
en tjenesteyder,
"tu-bl"r"t
de
nationale
bestemmelser,
der
finder
anvendelse
i
denne medlemsstat
på
det
område,.der
er
koordineret
ved dette
direkliv.
Medlemsstateme
kan
ikke
af
grunde,
der
henhører
under
det
område,
der
er
koordineret
ved
dette
direktiv,
begrænse
den
frie
bevægelighed
for
fjenester
i
informationssamfundet fta
en anden
medlemsstat.
,
:
'
Stk. 1
anvendes
kun på
bestemmelserne
i
artikel
9,
10
og
11,
i
det
omfang
lovgivningen
i
den
pågældende medlemsstat
finder
anvendelse
i
henhold
til
dens
internationalprivatretlige
regler.
Kaoitel
II
-
Princinper
Afdeline
I
-
Bestemmelser om
etablerins
og
oplvsninper
'
Artikel
4
-
Princippet
om, at der
ikke
kræves
forhåndsgoilkcnilelse
l.
Medlemsstaterne
fastsætter
i
deres
lovgivning, at
adgangell
til
akliviteten
sorn
tjenesteyder
i
informâtionssamfundet
ikke
kan underlægges
krav om
fomdgående
godkendelse
eller
ethvert
andet
krav,
der indebærer, at denne adgang
aftrænger
af
en
beslutning,
foranstaltning eller
en
særlig
handling fra
en
myndigheds side'
2.
Stk. 1
berører
ikke
godkendelsesordninger,
som,ikke
særligt
og
udelukkende
vedrørel
infotîationssamfundets tjenester,
eller
som
er
omfattet
af
'
Europa-
Parlamentets og
Rådets
direktiv
97113/EF"'.
Afiikel
5
-
Generet
oplysningspligt
a)
.
b)
c)
tjenesteyderens
navn
'
den
adresser
hvor
tjenesteyderen
er
etablelet
de navne
og
adresser,
som gør det
rnuligt hurtigt
at kontalde
tjenesteyderen
og
at
kommunike¡e direkte og
konk¡et
med
denne; herunder tjenesteyderens
e-post-adresse
"
EFT
L
|'7
a1'1.5.199'1,
s.15.
.45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0047.png
d)
.
det
register,
hvor
tjenesteyderen
er
registreret,
og
dennes registrerings-
nummer i
registeret,
hvis
tjenesteyderen
er
optaget
i
et
handelsregister
e)
den aktivitet
der
er
omfattet
af
den
godkendelse,
der
er
modtaget
af
tjenesteyderen,
og
navn
og
adresse
på
den
rnyndighed,
der
har
udstedt
godkendelsen,
hvis
den
pågældende
aktivitet
e¡
omfattet
af
en
godkendelsesordning
med hensyn
til
lovregulerede
erhverv
-
-
den
erhvervssamrnenslutning
eller
tilsva¡ende institution,
hvor
tjeneste-
yderen
er registreret,
hvis
denne er
registreret
i
en
sådan
sammenslutning
eller
institution
den
erhvervsbetegnelse,
der
er tildelt
i
etableringsmedlemsstaten,
den
erhvervSregulering,
der
gælder
i
etableringsmedlemsstaten,
samt
de
medlemsstater,
hvori
informationssamfundets
tjenester
regelmæssigt
leveres
g)
2.
det
momsnummer,
hvorunder
tjenesteyderen
er
registreret
hos
skatte-
og
afgiftsmyndighederne,
hvis
tjenesteydereu
udøver
en
momspligtig
virk-
somhed.
Medlemsstatefne
fastsætter
deres
lovgivning,
at
.
priseme
på
informations,-
samfundets tjenester skal angives
præcist
og entydigt.
i
Afdeling
2 -
Kommerciel kommunikation
Artikel
6
-
Optysningspligt
.
Medlemsstateme
fastsætter
i
deres
lovgivning, at
den kommercielle
kommunikation
skal
overholde
følgende betingelser:
a)
b)
c)
.
.d)
den
komrnercielle kommunikation
skal
klart kurne
identificeres
som
sådan
den fusiske
elter
julidiske
person,
for
hvis.regning den
kommercielle kom-
munikation
foretages, skal
klart
kunne
identificeres
rekiametilbud
som rabatter,
præmiel og
tilgift
skal, nar
de
er
tiltadt,
kla[t
kunne
identificeres.
som
sådanne,
og
betingelserne
for
at
opna
dem skal
være
let
til-
!ængelige
og fremlægges præcist
og
utvetydigt
konkunencer
eller
spil
i
reklameøjemed
skal,
irvor
de
er tilladt, klart
kunne
identihceres sorn
sådanne,
og
betingelserne
for'deltagelse skal
være
let
til-
gængelige og fremlægges præcist og
entydigt.
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0048.png
I
Arrikel
7
-
(Jopfordret kommetciel
komntunikation
Medlemsstateme
fastsåtter
i
deres
lovgivning,
at
uopfordret kommerciel
kom-
munikation
via
elekt¡onisk post
klar.t
og utvetydigt
skal
være
angivet som
sådan,
nar
modtageren modtager
den.
Artikel
8
-
Lovreguleretle
erluerv
1.
Medlemsstaterne
fastsætter
i
deres
lovgivning om
kommerciel
kommunikation
inden
for
lovtegulerede
erhverv,
at'
erlæggelse
af
informatlonssamfundets
tjenester
er
tilladt
under
overholdelse
af
faglige regler
om
uaflrængighed,
værdighed,
faglig
etik
samt
tavshedspligt
og
loyalitet over
for
klienter
og
fagfæller.
Me
dlerirsstaterne
2.
organisationer
til
og
at
udarbejde adfærdskodekser
på
fæilesskabsplarl
for
næ¡mere
at
og
Kommissionen
opfordrer
faglige
sammenslutninger
angive,
hvilke
oplysninger
der kan
gives
med henblik
på
erlæggelse
af
informationssamfundets
tjenesier
i
overensstemmelse med
stk.
1.
3.
Når
det
er nødvendigt
for
at silae,
at
det indre marked fungerer, og
i
bekâgíring
af
de
adfærdskodekser,
der
gælder
på
fællesskabsplan,
kan
Kommissionen efter
:
proceduren
í
an1íkel23 prægisere de
i
stk. 2 omhandlede
oplysninger'
3
- Elektroniske kontraklcr
Afdelins
Arfikel
9
-
Behøittllittg
øfelektroniske
konlrakter
1.
,
Medlemsstaterne
drager
omsorg
for, at
deres
lovgirining
gør det
muligt
at indgår
kontrakter ad elektronisk
vej.
Medlemsstaterne
sikr-er
sig bl.a., at det retssystem,-
.
der fiDder
anvendelse på
kontraktforholdet, hverken er
til
hinder
for
den
faktiske
anvendelse
af
elektroniske
kontrakter,
eller
føre¡
til,
at
sådame
kontrakter
på'
gn-urd
afden
omstærldighed,
at de
er indgået elektr:onislt,
mister
deres
virknitlg
og
.-rl
ì^^
6J ¡s¡b¡lvs,
vrr¡6v
-ná
i.l.aÁ
À
2.
Medlemsstaterne
kan
bestelnme,
at
stk.
kontrakler:
I
ikke
finder
anvendelse
på
følgende
a)
kontrakter,
som
kæver
medvirken
afen
notar
b)
.
kontrakter, som
for
at
være
gyldige
kævcr
registlering
hos en
offentlig
m¡Trdighed
c)
d)
familierêtlige
kontrakter
arveretligekontraktcr.
3.
stk.
2
over
konfraklkategolier
kan
ændres
af
Komlissionen
efler
proceduren
i
afikel
23.
Lister
i
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0049.png
' 4.
Medlemsstaterne
meddeler
Kommissionen
den
fuldstændige
.
kontraktkategorier,
der
er
omfattet
af
r:ndtagelsen
i
stk.
2.
liste
over
Artikel
I0
- Oplysningspligt
1.
'
Medlemsstateme
fastsætter
i
deres
lovgivning,
at
betingelserne
for
indgåelse af
en
elektrpnisk
kontrakt
skal
forkla¡es
klart
og
utvetydigt
forud
for
kontraktens
indgåelse af tjenesteyderen, medmindre parteme er
erhvervsdrivende
og har
aftalt
.
andet.
Oplysningerne
skal bi.a. omfatte:
a)
:
b)
c)
2.
.3.
.
.
de
forskellige
led
i
forbindelse med kontraktens indgåelse
oplysninger,
om
den
indgåede
kontrakt
opbevares.
eller ej,
og
adgangen
til
koDtrakten
mulighederne
for
at
rette
indtastningsfejl'
Medlemssøte¡ne
fastsætter
i
deres
lovgivning,
at de
forskellige
led
i
forbindelse
' med
indgåelse
af
en
elektronisk kontrakt skal
fastlægges
således,
at;det
sikres,
at
der
foreligger
et
fuldstændigt
og
klart
samtykke fra parferne.
Medlemsstaterne
fastsætter
i
deres
lovgivning,
at
tjenesteydere,
medmindre
parterne
er
eihvervsdrivende
og
har aftalt
andet,
skai
angive
de
eventuelle
adfæ¡dskodekser,
de er
underlagt,
samt de
navne og
adrésser,
der
gør det
muligt
at
få
adgang
til
disse
kodekser
ad
elektronisk vej.
Arlikel
11
-
Tìrlspunktetfor
kontrøktens
indgåelse
i.
'
Medlemsstateme
fastsætter
'
i
deres lovgivning
,
at
deti:,
rnedmindre
parteme
er
erhvervsdrivende og har
aftalt
andret,
gælder
følgende
pdncipper,
nar
det
k¡æves
af
en
tjenestemòdtager,
at
denne
giver udtryk
for sit
samtykke
ved hjælp
af
teknologiske hjælpemidler,
så
som at
ktikke
på
en
ikon
for
at
acceptere et
tilbud
fra en tjenesteyder:
a)
'
kontrakten
er indgået,
når
ljenestemodtagcren:
-
-
ad elektronisk
vej fra
tjenesteyderen
har
modtaget en bekæftelse
for
modtagelsen af tjenesternodtagcrens
accept,
og
har bekræftet modtagelsen af modtagelsesbekræftelsen
b)
-. c)
nrodtagelsesbekræftelsen
anses
for
at
være
urodtaget, og
bekræftelsen
anses
for
at være
afgivet,
når
de
parteì,
til
hvilke
de er
rettet,
kan få
adgang
hertil
tjenesteyderens modtagelsesbekræftelsg
og
tjeuestemodtagerens bekræftelse
skal
sendes
hurtigst
muligt.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0050.png
2.
.
Medlemsstaterne fastsætter
i
deres
lovgivning,
at
tjenesteyderen,
medmindre
parteme
èr
erhvervsdrivende
og har aftalt
andet,
skal stille
hensigtsmæssige
midler
til
rådighed
for
tjenestemodtageren,
så derure
kan få
kendskab
til
og
rette
sine indtastningsfej l.
Afdelinq
4
- Formidleransvar
Artikel
12 -
Ren
formidling
(ttmere
conduil")
1.
Ved levering af
en tjeneste
i
informationssamfundet
i
form
af
transmission
på
et
kommunikationsnet
af
info¡mation,
der
leveres
af
tjenestemodtageren, eller
levering
af
adgang
til
kommunikationsnettet
fastsætter medlemsstaterne
i
deres
lovgivning,
at
yderei
af
en sådan
tjeneste
ikke
er
ansvarlig
for
den
transmitterede
,
information,
dog
bortset
fra
det
forhold,
at der k¡æves
nedlagt forbud,
forudsat at
tjenestcyderen:
a)
b)
c)
2.
ikke
selv foretager transmissiotten,
ikke
udvælger modtageren
aftransmissionen,
og
ikke
udvælger og
ikke
ændrer den
hansmittelede
infonnation.
omhandlede
transmission
og
levering
af
adgang
ollÌfatter
automatisk,
rnellemliggende
og
transient
oplagring
af
transmitteret
information,
forudsat
at
transmission
på
udførelse
denne oplagring
udelukkende
tjener
kommunikationsnettet,
og
dens varighed
ikke
overskrider den
tid,
der
med
Deni
stk.
I
til
af
rirnelighed
kan
antages
at
være
nødvendig
til
tralsmissionen.
Artiket
13
-
Oplagringsform,
Cachittg'l
Medlemsstateme
fastsætter
i
deres
lovgivning,
at
tjeltesteyderen
i
tilfælde af
leveling
af
en tjeneste
i
informationssamfundet, der
bestâr
i
transmission
på et
kommunika-
tionsnet
af
information,
der leveres af
en
tjenestemodtager, dog bortset
fra
det
forhold,
at
der
kæves nedlagt forbud, ikke
pådrager sig
ansvar
for
automatisk, mellemliggende
og
midlerlidig
oplagririg
af
denne
information
foretaget
alene
med
det
formål
at
gøre
senere
transrnission
af
informationen på
anÍrodning af
andre tjenestemodtagere
mere
eflektiv,
forudsat at
a)
b)
c)
d)
tjenesteyderen
ikke
ændrer
informationen
tjenesteydelen.overholder betingelserne
for
adgang
til
infonrlationen
tjenesteyderen
overholder
reglerne om
ajourførirg
af informatiouen,
angivet
på
en
sådan
måde, at dét
er
i
overensstemmelse med
industriens
standarder
tjenesteyderen
ikke
gør indgreb
i
den
teknologi, som
er
industriens
standarder,
og
som
.
a¡rvendes
med
det
anvendelsen af
informationen,
og
i
overensstemmelse med
formål
at
få
data
otn
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0051.png
e)
,
tjenesteyderen
straks
tager
skidt
til
at
trække
informationen tilbage
eller
gøre
adgang
hertil umulig,
nar
han
far
konkret
kendskab
til,
at
-
-
-
inlormationen er blevet trukket
tilbage derfra,
hvor
den
oprindeligt
befandt
sig
på
nettet
adgang
til
informationen
er
blevet giort
umulig
en
kompetent myndighed
ha¡
krævet informationen
trukket
tilbage ellei
adlangen
hertil
forbudt.
Artikel
14
- Oplagring
1.
'
Medlemsstateme fastsætter
i
deres
lovgivning,
at
tjenesteyderen
i
tilfælde
af
levering
af
en
tjeneste
i
info¡mationssamfundet,
der
besta¡
i
oplagring
af
information
leveret
af
en tjenestemodtager,
ikke
pådrager
sig
ansvar,
bortset
fra
tilfælde, .hvor der
kæves
nedlagt forbud
fo¡
information
oplagret på
anrnodning
af,en tjenestemodtager, forudsat at
a)
'
b)
2.
.
tjenesteyderen
ikke
har
konkret
kendskab
til,
at
aktiviteten
er
ulovlig,
og,
for
så
,vidt
angår
erstatningskav,
ikke har
kendskab
til
forhold
eller
omstændigheder,
hvorafdet
fremgår,
at
aktiviteten
er
ulovlig,
tjenesteyderen
fra
det
øjeblik,
han har
et
sådant
kendskab, straks tager
til
at
trækké
informationen
tilbag e
eLlet
gøte
adgang
herlil
umulig.
skidt
Stk.
1 finder
ikke
anvendelse,
nar
tjenesiemodtageren
handler under
tjeneste-
yderens
myndighed eller
kontrol.
Artiket
I5
-
Ingen tißynsforpligtelse
1.
levering af
de
i
artikel
12
og
14
omhandlede tjenester
pålægger
medlemsstaterne
ikke
tjenesteydeme en generel
forpligtelse
til
at føre
tilsyn
med
den
infonnation, de
fremsender
eller
oplagrer,
eller en
generel
forpligtelse
til
aktivt
at
efterforske
forhold
eller
'
omstændighedcr,
der
tyder
på
ulovlig
virksomhed.
Med
hensyn
til
2.
'
kæves af
de nationale
judicielle
myndigheder
i
henhold
til
national lovgivning,
når det e¡ nødvendigl
af
hensyn
til
statens
sikkerhed,
forsvaret,
den offentlige
sikkerhed
og
til
foreþggelse,
efterforskning, afslør'ing
og
forfølgning
i
straffe-
sager.
Stk. 1
berører
ikke
enhver målrettet
og
midlertidig
tilsynsvirksotnìrcd,
sorn
K¡rnitcl
IfI
-
Iværksecttclsc
Artikel t6
-
Adfatrdskodekscr
L
Medlensstaterne
og
Kommissionen opfordrcr
til,
at
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0052.png
. a)
b)
c)
d)
,
2.
erhvervssammenslutninger
ell€r
-o¡ganisationer
på
fællesskabsplan
ud-
arbejder adfærdskodekser, som skal bidrage
til,
at
artikel
5-15
anvendes
efter
hensigten
udkast
adfærdskodekser
på nationalt
eller
fællesskabsplan fremsendes
til
'Kommissionen,
for
at
denne
kan
undersøge,
om de
er
forenelige
med
fællesskabsretten
til
der
er
elektronisk
adgang
til
adfætdskodekseme på fællesskabssprogene
erhvervssammenslutningeme
eller
-organisationeme
forelægge¡
medlems-
stateme
og
Kommissionen
evalueringer
af
anvendelsen
af
deres
adfærds-
kodekser
og
dergs
indvirkning på
praksis,
brug
og.
sædvaner
i
forbindelse
med
elektronisk
handel.
Forbrugersammenslutninger skal
i
spørgsmål,
der
kan
vedrøre dem,
inddrages
i
.udarbejdelsen
og
iværksættelsen
af
adfærdskodekser,
der
udarbejdes som
led
i
stk.
i,
litra
a).
Artikel
I7
-
IJtlenretslig
bitreggelse
úf
tvktcr
1.
Medlemsstateme drager omsorg
for,
at
deres
iovgivning
i
tilfælde af
uenighed
mellem
en
tjenesteyder og
en
modtàger'af
en
tjeneste
i
informationssamfundet
gør
det
muligt faktisk at
anvende
ordninger
for
udenretslig
bilæggelse
af
tvisten,
herunder
ad
hensigtsrnæssig
elettronisk
vej.
.
2.
Medlemsstateme .drager
omsorg
for, at
organer
til
udenretslig
bilæggelse
af
forbrugsWister
under
overholdelse af fællesskabs¡etten anvender
principperne om
uafhængighed
og
åbenhed,
kontradiktion
og effektiv
frerngangsmåde,
samt om
afgørelsens
lovlighed,
om
partsfrihed
og
om retten
til
repræsentation.
Medlemsstateme
tilskynder
organerne
for
udenretslig bilæggelse
af tyisfer
ti1 at
holde
Kommissionen
underrettet
om
de
afgørelser;
de
træffer
vedrffende
.
informationssamfundets
tjenester,
og om alle
andre
oplysninger
orn
praksis,
brug
og
sædvaner
i
forbindelse
med
elektronisk
handel.
3.
Artikcl I8
-
Sogsnuilsadgang
.1.
Medlemsstateme
diager
omsorg
for,
at
klager over virksonrÌred
i
forbindelse
med
informationssamfundets tjenester
effektil't kan
indbringes
for
domstolene
med
henblik på
hurtigst muligt
ved
en
sag
om foreløbige forholdsregler
at
bringe
den
påståede
overtrædelse
til
ophør og
forhindre,
at,der opstar
yderligere
skade
for
de
berørte interesser.
2.
Forhold,
der
strider mod nationale
bestemr¡elser
til
gcrmemførelse
af artikel
5-15
i
dette
direktiv,
og
som
er
til
skade
for
forbrugernes
interesser,
udgør
en
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0053.png
.
overtrædelse som
onhardlet
dir:ektiv
98/27lEFsa
.
i
a¡tikel
1,
stk.
2,
i
Europa-Parlamentets
og
Rådets
Artikel
19 - Samørbejde
mellem myndighedenrc
1.
Medlemsstateme drager omsorg
for,
at
deres kÖmpetente
myndigheder
råder
over
de
kontrol-
og
undersøgelsesbeføjelser,
der er
nødvendige
for,
at
dette
direktiv
iværksættes
effektivt.
Medlemsstateme drager omsorg
for,
at tjenesteydeme
giver
de
nationale
myndigheder
de
nødvendige oplysninger.
2.
Medlemsstaterne
drager omsorg
for,
at
deres
kompetente
rnyndigheder
samarbbjder
med de
nationale myndigheder
i
andre
medlemsstater
og
med
henblik
herpå udpeger en kontaktperson,
hvis navn og
adresse
meddeles
til
de
øvrige medlemsstater og
til
Kommissionen.
Medlemsstaterqe
yder hurtigst
muligt
den bistand
og giver de
oplysninger,
der
kræves af
en
myndighed
í
en anden
medlômsstat
eller
af
Kommissionen,
herunder
ad
hensigtsmæssig
elektronisk vej
3..
4.
.
Medlemsstateme
opretter
i
deres administraticin
kontaktpunkter,
hvortil
der
er
adgang
ad elektronisk
vej, og
hos
hvilke
tjenestemodtagerne
og
tjenesteyderne
kan henvende sig
for,
at
a)
få
oplysninger
om
deres
rettigheder
og
pligfe¡
i
kontraktforhold,
b)
få
navne
og
adresser
på
de
myndigheder, orgattisationer
eller
sammen-
slutninger,
hos
hvilke
tjenestemodtageme
kan
rettigheder
eller indgive klage,
og
.
fä
oplysninger
om
deres
c)
5.
fä bistand
i tilfælde
aftvist.
Medlemsstaterne drager omsorg
fot',
at
de
ko¡:rpetente
myndigheder
undertetter
Kommissionen om
de afgørelser, som træffes
i
sager
eller
tvist
om
informations-
samfundets
tjenester, samt
om
praksis,
brug
og
sædvaner
i
forbindelse
med
elektronisk
handel.
6.
De
nærmere
regler
om
samarbejde
mellem
de
nationale myndigheder
som
omhandlet
i
stk. 2-5
fastsættès
af
Kommissionen
efter procedirren
i
aft1kel23.
7.
Medlemsstate¡ne kan anmode
l(ommissionen om
at
lusteindkalde
det
i
a¡tikel
23
forbindclse
med
behandiing
af
vanskeligheder
or¡handlede
udvalg
anvendelsen af
artikel
3,
stk.
1.
til
i
I
EFT
L
166
af
I1.6.1998,
s.
51.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0054.png
Artikel
20 -
Elekttoniske kommunìkationsveie
Kommissionen
kan efter
proceduren
i
artikel 23
træffe
fora¡søltninger
for
at
sikre
velfungerende
elektroniske
kommunikationsveje
mellem
medlemsstate¡ne
som
omh*ãlet
i
artikel
17;
stk.
1
og
artikel
19,
stk.
3 og
4.
Aúikel
21 -
Sanktione,r
Medlemsstaterne fastsætter
den
sanktionsordning,
der skal finde
anvendelse
på
overlrædelse
afde
nationale bestemmelser,
de¡ udstedes
i
henhold
til
dette
direktiv,
og
træffer alle
de
foranstaltninger,
der
er
nødvendige
for
at
sikre
gennemførelsen
af
dem'
De
således
fastsatte sanktionér
skal
være effektive,
stå
i
rirneligt forhold til
overtrædelsen
og
.have
en
afskækkende.
virkning.
Medlemsstateme
meddeler
Kommissionen
disse bestemmelser
senest
på
det
i
artikel 25
nævnte
tidspunkt
og
enhver
senere
ændring
snarest
muligt.
Artikel
22
-
(klelukkelse
fra
ønvendelsesonttådet og
untllagelser
1.
Dette
direktiv
finder
ikke
anvendelse
på:
l
a)
det
fiskale
område
b)
det
område,
der
er
direktiv
95/46ÆFss
omfattet
af
Europa-Parlamentets
og
Rådets
' c)
2.
.3..
aktiviteter
inden
for
informationssamfundets
tjenester
som
onrÏandlet
i
bilag
I.
Listen over
disse
former
fo¡
aktivitet kan
ændres
af
Kotunissionen
eftei proceduen
i
artikel
24.
3
Artikel
finder
ikke
anyendelse på
de
i
bilag
II
omhandlede omr'åder'
slk'
2,
og
tned
forl¡ehold
af
søgsrnål,
kan
ûredlcrnsstaterne
under overholdelse
af
fællesskabsrctten
Îræffe
foranstaltninger
1iI
begrænsninþ
af
den
frie
bevægelighed
for
en
tjencste
i
itlfor:[rationssarnfundet,
Som
undtagelse
fi'a
arlikel
forudsat
at
følgende bestemmelser overholdes:
3,
a)
foranstaltningerneskal:
(Ð
være
nødvendige
afen
af følgende grunde:
ufravigelige
retsgrundsætninger, især
beskl'ttelsen
af
mindreårige'
eller
bçkæmpelse
af
tilskl.
Ldelse
til
racehad
eller
til
forfølgelsc
på
grund af
køn,
religion
eller
nationalitct
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0055.png
-
-
(iÐ
(iiÐ
sundhedsbesk¡telse
den
offentlise
sikkerhed
I
.
forbrugerbesk¡telse
úæffes over
for
en
tjeneste
i
informationssamfundet,
sorn
krænker
de
under
(i)
omhandlede
måI, eller
som udgør en
alvorlig
og tungtvejende
risiko
for
en
kænkelse
af
disse
mål
stå
i
et
rimeligt
forhold
til
disse
mål;
b)
medlemsstaterne skal
forud
have:
opfordret
den
i
artikel 3,
stk.
l,
omhandlede medlernsstat
til
at træffe
foranstaltninger,
og
sådanne
foranstaltninger
er
ikke
blevet
truffet,
eller
de
har
ikke
været
tilstrækkelige
meddelt Kommissionen
og
den
medlemsstat,
hvor
tjenesteyde¡en
er
etabléret,
at den har
til
hensigt
at
træffe
sådanne
folanstaltninger;
'c)
.
.
.
d)
'
medlemsstateme
kan
i
deres
lovgivning
fastsætte,
at
de
i
lika
b)
nævnte
betingelser
ikke finder
anvendelse
i
hastende
tilfælde.
Foranstaltningerne
skal
i
så
fald
hurtigst
muligt
med
angiveise
af
grundene
til,
at
medlemsstaten
finder,
at der
e¡
tale
om
et hãstende
tilfælde,
meddeles
Kommissionen
og den
medlemsstat,
hvor
tjenesteyderen er etableret;
Kommissionen
kan træffe
afgørelse
om, hvorvidt
foranstaltningerne
er i
overensstemmelse
med
fællesskabsretten.
Er
afgørelsen
negativ,
skal
medlemsstaten undlade
at
træffe
de
påtænkte foranstaltninger
eller
straks
bringe
allerede
tmfne foranstaltninger
til
ophør.
Kapitel
V
- RådgiVende
udv?ls
og
afsluttcnde
bcstemmelser
Artiket
23
-
(Idvalg
rådgivende
udvalg,
der
består
af
repræsentanter
for
medlemsstate¡ire, og
som
har
Kommissionens
repræsentant
som formand.
Kommissionen bistås
af
et
Kommissionens
¡epræsentant forelægger
udvalget
et
udkast
til
de
foranstaltninger,
der
skal
træffes.
Udvalget afgiver
en udtalelse
om.
dette udkast
inden
for
en
fi'ist,
som
formanden
kan
fastsætte
under
hensyn
til,
hvor
megèt det
pågældende spørgsmål
haster,
i
givet fald.véd
afstemnïng.
i
Udtalelsen
optages
i
mødeprotokollen,
derudover
har hver
medlelnsstat
ret
.
anmode
om,
at
dens
holdning
indføres
i
mødeprotokollen.
til
at
I
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0056.png
.
Kommissionen tager størst
mulig
hensyn
til
udvalgets udtalelse.
Den
underretter
udvalgét
om, hvorledes
den har
taget hensyn
til
dets
udtalelse.
ArÍikel
24
-
Rapport
Senest
tre ar
efter
dette
direktivs
ikrafttræden
og
derpå
hvert a¡det
år
forelægger
Kommissionen
Europa-Parlamentet, Rådet og
Det Økonomiske og
Sociale
Udvalg
en
rapport om
anvendelsen af dette
direktiv
tillige
med eventuelle
forslag
til
tilpasning
af
det
til
udviklingen
i
informationssamfundets
tjenester.
Artiket
25
-
Gennemforelse
Medlemsstateme
sætter de
nødvendige
love
og
administrative
bestemmelser
i
kr|!
lo,
at
eftetkomme
dette
direktiv
inden
for
et år
fra
dets
ikrafüræden
De giver
meddelelse
hcrom
til
Kommissionen.
.
'
Når
medlemsstaterne vedtager
disse
bestemmelser, skal
de
indeholde
en
henvisning
til
dette
direktiv,
eller
de
skal
ved
offentliggørelsen
ledsages
af
en
sådan
henvisning.
De
nærmere
regler for
denne
henvisning
vedtages af
medlemsstatem:
Artikel
26 -
Ikrtfttrætlen
Dette
direktiv
træder
i
kfaft
på tyvendedagen
efter offentliggørelsen
i
De
Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Artikcl
26
-
Adressater
Dette
direktiv
er
rettef
til
medlemsstateme.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0057.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0058.png
BILAG
II
Undtagelser
fra
artikel
3
Områder som omhandlet
oå:
i
a:Ilkel22,
stk.
2,
men
som
a¡tikel
3
ikke finder
anvendelse
-
ophavsret,
ophavsretsbeslægtede
rettigheder, rettigheder som omhandlet
i
direktiv
8l
lsq/eØf56
og
i
direktiv
96/9lEØFs1, samt
industrielle
ejendomsrettigheder
udstedelse
af
elektroniske
penge
af
institutter,
for
hvilke
medlemsstateme har
anvendt en af undtagelseme
i
*tiX"l
I ,
stk.
1,
i
direktiv
../../8F58
atikel44,
stk. 2,
i
direktiv
85l61,llEØF5e
.
-
artikel 30 og
afsnit
V
artikel
7
og
li
direktiv
i
direktiv
92./4g/EØF60,
afsnit
IV
i
direlitiv
g2lg6lEØF6t,
8813571F;ØF62
oga¡tikel
4
i
direktiv
9O/6l9lEØF63
kontraktforpligtôlser i forbindelse
med
forbrugerfontrakter
uopfordret kommerciel kommunikation
via
elekhonisk post
ellel via
tilsvarende
individuel
kommunikation.
Rådets
dtektiv
af
16.
december 1986
om
retlig
besþttelse
af
halvlederprodukters topografi;
marts
1ee6 orn
retlig
bcsk,4tetse
ar
databaser
.
Biårl,,i-i"î-,ií;l;"iti*-'f;ets,dtekriv
ar
lr.
(databasédirektiv
et),
EFT
L17
a127.3.1996,
s.20'
'
Euopa-Parlamentets
overvågning
Rådets
afdeml
og
Rådets
direktiv
lom
adgang
til
elektroniske
pengeinstitutter
og
direltiv
af2o.;december
1985
om
sa[rordning
aftove
og admini,stt?tive
bestemmelser
om-
visse
instituttú for
kollektiv
investering
i
værdipapirer (investeringsinstitutter);
EFT
L
375
af
,3l.i2.1985,s.3,senestændretvedEuropa-ParlamertetsogRådetsdkektiv95l26/EF'EFTL168
af
18.7.1995,
s.
7.
60
Rådets
direktiv
18.
jùni
1992
om
samordning.
af
love og
adminjstrativo
bestemrnelsèr
vedrørende
direkte forsikringsvi¡ksomhed bortset
fIa
livsfolsikring og om
ændring
af
direktiv
73/23glEØF
og
8813571F,ØF
(tredje skadesforsikingsdirektiv)
EFT
L
228
af
11.8.1992,
s.
l,
ændret
ved
direktiv
95/26lEF.
Rådeta
direktiv
af
10.
novembef
1992
orn
samordning
af
love og
administrative
bestemmelser
vedrørende
direkte
livsforsikingsvirksomhed
og
orn
ændring
af
direktiv
191267/EØF
og
gO/îlglEØF (tredje
livsforsikringsdirektiv),
EFT
L
360
af
9.12.1992,
s.
1,
ændret
ved
af
ot
direktiv
95/26lEF.
Rådets andet
direktiv
BE135'1/EØF
af
22.
i!îi
1988
om
samordning
af
love og
adninistrative
bestemmelser
vedrørende
direkte fo¡sikringsvirksgmhed bortset fra
livsforsiking,
om
fastsættelse
af
bestetuíelser,
der
kan
lette den
faktiske
gennemførelsc
af
den
frie
udveksling
af
tjenesteydelser,
og om
ændring
af
direktiv
73/239/EØF,
EF
f
L
1'¡2
îf
4'7.1988,
s.
1,
senest
ændret
ved
direktiv 92/49/EØF.
u,
.
Rådets
dûsktiv
af
8. november
1990,
om
sarnordnin!
af
love og
administrative
bestemmelser
vedrøreqde
direkte livsforsikingsvüksornhed, onl
fastsætlelse
afbestemmelser, der kan lette
den
faktiske
gennemførelse
af
den
fri
udveksling
af
tjenesteydelser,
og
om
ændring
af
dùektiv
791267
tEØF,EFT
L
330
af29.1L1990;
s.
50,
ændret ùed
direktiv 92l96lEØF
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0059.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORANSTALTNINGENSBETEGNELSE
Forslag
lil
Europa-Parlamentets
og
Rådets
direktiv
om
visse
retlige
aspekter
af
elektronisk
handel
i
det indre marked.
J
BUDGETPOST
Ingen, udelukkende
drift
sùdgift
er.
3.
R-ETSGRUNDLAG
Artikel
57-66
og
100
A
i
t¡aktaten om
oprettelse
af
Det
Europæiske Fællesskab
elle¡
efter ik¡afttrædelse af
Amstetdam-traktaten:
attikel:47-55
og
95.
4.
4.1
BESKRIVELSEAF'FORANSTALTNINGDN
Foranstaltningensgenerelleformål
.
Elektronisk
handel
giver
Fællesskabet
er
enestående
mulighed
for
at,
fremme
den
økonomiske
vækst,
fofbedre den
europæiske
iidustris
konkurrenceevne og tilskynde
til
investeringei
i
innovation og
skabelse
af
nye .arbejdspladser.
For
at
kuDne udnytte
denne
mulighed
fuldt
rÌd
er
det
dog
nødvendigt
at
afþiælpe
de
mánge
retlige
hindringer,
cÉr
stadig hæmmer
onlinelevering
af
tj
enesteydelser
-
sorn er særlig
vigtig
for
den
grænseoverskridende handel og
sMV'er.
Forslaget har
til
formål
at
fierne
disse
hindringer og
dermed
sikre, at
borgerne
og virksomhedeme
i
EU får
fu1dt
udbltte
af
udviklingen
inden
for elektronisk
handel
i
Europa.
I
sin
meddelelse
fra
!997
om elektronisk
handel6a
havde
Kommissionen
fastsat
et
klar
mål, nemlig
inden
a¡
2000
at
fastlægþe
en
sammenhængende
retlig
ramme. på
europæisk
ptur.
O"t
er
hensigten
med
dette
forslag.
Det
bygger
på
-
og er
et
supiement
til
-
en
række andre
initiativer65,
der
ligeledes
tilsigter
at
fieme
de
ekiisterende
retlige hindringer;
samtidig skal
direktivet
sike
overholdelse
af
almene
hensyn,
navnlig
ei
højt
forbrugerbesþrttelsesniveau.
Der
er desuden
taget
hensyn
til
de
drøftelser,
der
føres
på
internationalt
plan,
så forslaget
vil
sike,
at
Fællesskabet
-en
vigtig
rolle
unde¡
internationale
forhandlinger
og
yde
et
kommer
til
at
spille
væsentligt bidrag ved udarbejdelse af
en
global
politik
for elektronisk
handel'
Forslaget bygger på de
retningslinjer, Kommissionen
har
fastlagt
i
sin
meddelelse
fta
-
1997.
Den
har
valgt
en enkel og
fleksibel
fremgangs4åde under stadig
udvikling
og
lagt særlig vægt
på
Internets særlige beskaffenhed,
de
berørte pafters medbestemmelse
óa
65
.
"Et
euiop*isk initiativ
inden
fo¡
elekt¡onisk
handel''
KOM(97)
157
cndelig udg
,
16'4'1997
'
Blandt
de
seneste
kan
nævnes
direktivct
om
€r
inforuationsprocedure
med hensyn
til
tekniske
standarder
og
forskifter,
om
beskyttelse
af
personoplysninger
og
on
forbrugerbeskyttelse
i
fo¡bindclse
med aftale¡ vedrø¡ende
fiemsalg
samt
forslageûe
til
direktiY om fetlig
beskyttelse
af
adgangsstyrede
og
adgangsstyrende
tjeûester, om elektroùiske signaturer,
om
ophavsret
og
u.rto!t"ã"
t"nigt.aii
og otn
e-penge.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0060.png
og
selvregulering. Nærheds-
og
propòfiionalitetsprincippet
er
blevet
fulg1,
idet
forslaget
alene
omhandler
spørgsmåI,
hvor
de¡ er
behov
for handling
fra
Fællesskabets
side.
Disse
spørgsmål
blev
allerede fremhævet
i
meddelelsen
fta
1997
og
siden
hen
godkendt aflEuropa-Parlamentet66.
De
er
genstand
for
drøftelser
på
nationalt
og
internationalt
plan og
for
øjeblikket
til
behandling
hos erhvervslivet
og
de
øvrige
berørte
parler.
På forskellige
områder hersker
der
for
øjeblikket
usikkerhed
om,
hvorledes
de
'gældende
retsforskifter skal
anvendes
på
onlinelevering
af
tjenesteydelser.
Der
er
modstridende
nationale
forskifter
i
kaft
eller
til
behandling
i
de
enkelte
medlemsstater,
og
der.
viser
sig nu
tilmed
forskelle
i
retspraksis.
Forslaget
har derfor
til
formål
at
Ûeme
de
dermed forbundne hindringer
og
omhandler
fem
centrale
områder,
som
tilsammen
udgør
en
sammenhængende
ramme
for
den
frie
bevægelighed
for
onlinetjenester.
Disse områder er
indbyrdes forbundne, idet
der kan
opstå
hindringer for
tjenester
i
forbindelse
rned
elektronisk
handel på alle niveauer
(fra
salgsfremme
og
salg
af
eà
vare eller
tjenesteydelse
til
bilæggelse
af
tvister), og
de
deraf følgende
problemer
kan
ikke
løses
uaflrængigt
af
hinanden
(en
tjenesteyders
ansvar
kan
f.eks.
ikke
fastslas
uden
at
klarlægge vedkommendes
etableringssted)'
Derfor
har
Europa-Parlamentet
i
sin
nyligt
vedtagne
beslutning
opfordret
Kommissionen
til
at
fremskynde
forelæggelsen
af
et
forslag
til
direktiv,
hvor
disse
spørgsmål
behandles
i
sammenhæng.
Der
er
tale om følgende
fem
områder:
1)
2)
3)
4)
5)
4,2
etablering
tjenester
sorr
tjenesteyder
i
forbindelse
med
informationssamfundets
kommerciel kommunikation (f.eks..leklamer
og
direktemarkedsfqring)
indgåelse af
onlinekontrakter
fonnidleransvar
gennemførelse af
forskrifterne
..
Foranstaltningens
va4ighed
og
nærtnerc
bestçmmelser
for
dens
fornyelsc
lkke anslvcl.
5.
KLASSIFIKATIONAFUDGIFTDRNE
UDGIFTERNES
ART
Europa-Parlamentets beslutuing
(44-0173/98)
om
KommissionenS meddelelse "Et cpropæisk
initiativ
inden
for
elektronisk handel",
14.5.1998.
.
.59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0061.png
7.
lngen.
FINANSIELLE VIRKNINGER
(for
dcl
B)
&
g.
.
FORHOLDSREGLERMODSVIG
OPLYSNINGEROMCOSTÆFFECTIVENESS
SpccifÏkke
og
kvantificerbare
mål, måIgruppe
g.l
Det
foreslåede
direktiv
om
visse
retlige
aspekter
af elektronisk
handel har
til
formål
at
fremme
og
sike
et
velfungerende
indre
marked,
navnlig
gennem
fremme
af
grænseoverskidende levering
af onlinetjenester
i
Fæilesskabet'
Hvilket
vækstpotentiale der
ligger
i
markedet, fremgår
tildels
alierede
af
de aktuelle
tendense¡.
I
1997
blev
der
i
Europa omsat
for
I
mia.
usD
inden
for
elektronisk
handel
(7
mia.
usD
på
verdensplan),
og
de
aktrèlle
te.udenser
tyder
på
en
forøgelse
til
på
àO
*iu.
USO
ùden
2001.
Det
bør
dog bemærkes,
at
sådanne
prognose¡ er
baseret
de
aktuelle ¡nodstridende
retlige
rammer,
og at de
derfor
undervurdere¡
det
reelle
vækstpotentiale,
der
kan.
opnås,
hvis
det
foresiåede
direktiv
omsættes
til
national
Iovgivning. Der
vil
blive
foretaget
større
investeringer
i
den nye
tjenestesektor,
hvis
der sikres
udviklingsmuligheder
på
EU-plan.
g.2
Begrundelseforforanstaltningcn
Der
er
i
direktivet
taget hensyn
tii,.at
elektronisk handel stadig
er
i
silr vorden, at
det
må
sikres.
at
den
ikke
hæmmes
af
forhastede uhensigtsmæssige bestemmelser,
og at
dq
ber.ørte
parter
er
i
stand
til
selv at
løse
mange
spørgsmål.
Drcr
er derfor,valgf
en
enkel og nèksibet
fremgangsmåde
under stadig
udviklin'.
Således
er
det
i
direktivet
:alle.
.enkeltheder,
men
at
Kommissionen
i
visse
fastsat,
at
alt ikke
skal
reguleres i
tilfælde kan
vedtage
gennemførelsesbestemmelser
efter
kolnitologiproceduren'
Det
foreslåede
direktiv
foieskiver
endvidere,
at
der
nedsættes
et
udvalg..Høring
af
udvalget
er
obligatorisk (artikel
23).
9.3
;
I
Overvågning
og
evalugring
af
foranstaltningen
Artiket
24
di¡ektiv
om
visse
retlige
aspekter
af
elektronisk
handel
fastsætter,
at Kommissienen
senest
tre
ar efter
vedtagelsen
af
det
fo,reslåede
direktiv
og
derpå
hvert
andet
ar
forelægger Europa-Parlamentet
og Det
Økonomiske
og
Sãciale
Udvalg
en
rapport om
anvendelsen
af
dette
direktiv.
Kommissionen
aflægger
beretning
for
Europa-Parlamentet
og
Det
Økonomiske
og
sociale
udvalg
gennem
'forvaltning
af
dokumenter
udarbejdet
af
det
personale,
der
skal stå
for
foranstaltningen. Evåntuelle forslag
til
tilpasning af
ordningen kan
fremsættes
på
det
deI
foreslåede
i
tidspunkt.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0062.png
10.
UDGIFTER
DEL
A)
TIL
ADMINISTRÀTION
(BUDGETTIIITS
SEKTION
III,
Den
egentlige tilvejebringelse
af
de
nødvendige administrative
ressourcer
sker
i
forbindelse
med
Kommissionens
arlige
beslutning
om
ressourcetildelingen
under
hensyntagen
bevilger.
til
det
antal
stiilinger
og
de supplerende
be1øb,
sbm budgetmyndigheden
10.1
Virknineer for
antallet af
stillinqer
Stillingstype
Personale
Faste.
til
forvaltning
Midler-
tidige
stil-
linger
Heraf
Ved
anvend-
else
af eksi-
ste¡ende res-
Varighed
af
foranstaltningen
stillinger
sourcer
i
be-
rørte
GD eller
tieneste
1j enestemænd
Ved
an-
vendelse
af
yderligeie
(essoulcer
I
0,5
1
Ubesternt
B
eller
midler-
tidigt
ansat
per-
sonale
Andre
ressourcer
I alt
0,s
0,5
0,5
2
2
Ved
at anvende
eksisterende
ressourcer
til
forvaltning
af
foranstaltllingen:
2,0 mand/ar
x
108
000
ECU:216
000
ECU
(beregnet
på
basis
afkapitel
A-1,
A-2,
A-4,
A-5
og
^-7ì
Stillingstype
Personale
til
forvaltning
af
foranstaltningen
Midlerlidige
stillinger
108
<À
<A
000
Beløb
Faste
stillinger
Tjenestemænd
eller
midler-
1
B
U
0,5
0,5
fidigt
ansat
þersonale
Andre
bevillinger
x
x
x
108
108
108
I
alt
2,0
x
108
z
lo
ot
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0063.png
(i
1
000
Budgetpost
(konto
og
tekst)
7031, møder
i
udvalg,
hvis høring er
Beløb
Beregningsmetode
A
-
lq
5
.Højst
to møder
om
aret
15
medlemsstater
x
650
ECU
x
2
:
19 500
oblisatorisk
A-70i
ljenesterej
ser
o?<
Et
endagsbesøg
i
hver
hovedstad
i
EU
=
650
ECU
x
15
hovedstæder:
9 750
ECU
om
året.
Det
foreslåede
direktiv
omhandler
spørgsmåI,
der
i
de
enkelte medlemsstater henhører under
forskellige
nationale
ministerier.
Der
regnes
rned mindst
et
bilateralt
møde
om
aret
med
disse
ministerier
i
den
pågældende
hovedstad.
I
alt
.
)q )\
Bevillingeme
vil
blive
fundet
inden
for
GD
XV's
eksisterende
bevillinger'
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0064.png
Forslagets
titel:
Forslag
det indre marked.
til
direktiv
orn visse
retlige
aspekter
af
elektronisk handel
i
Ðokumentets referencenummcr:
Forslaset
'
t.
Hvorfor
er
der
i
betragtning af nærhcdsprincippet
behov
for
cn
EfJovgivning
på
området,
og hvød er hovedformàlet?
Kommissionens
analyse
viser,
at:
(Ð
(iÐ
størstedelen
af
den.potentielle
vækst
i
investeringerne og
beskæftigelsen, som
elekhonisk
handel
kan
resultere
i,
er
forbundet
med
grænseoyerskidende
handel
eftersom websteder
er
tilgængelige overalt
i
Fællesskabet, udgør
de
betydelige
udgifter
til
juridiske
undersøgelser,
fordi
medlemsstaterne
har
modst¡idende
lovgivninger, den
største
økonomiske
hhdrinþ,
som
svækker
tilliden
til
at
investere
i
onlinevirksomhed
(iii)
denne
lovgivningsmæssige
opsplitning
kun
lcan
afhjælpes gennern
et
europæisk
initiativ,
som dækker alle led, der deltager i en handels udførelse
Desuden
ligger de retlige
hindringer,
def
beskrives
i
dokumentet,
i
den
gældende
lovgivning,
således
at
de ikke
kan
fiemes
ved
f'eks.
udelukkende
at
satse
på
selvregulering
i
Europa.
'
For at kunne
gennemføre
det indre marked
for
elektronisk handel,
så
der
kan
drages
.
fordel af
det
økonomiske
vækstpotentiale og de
valgmuligheder,
som denne nye
form
for'handel giver
forbrugerne,
er
der
derfor
behov
for
et
harmoniseringsdirektiv,
der
omfatter
alle
infonnationssamfundêts
tjenester
og
hele
den
økonomiske
kæde.
Konsekvensèr
for virksomhedeme
2.
Hvem
berorcs
afforslaget2
-
Erfaringen
Hvilken
crhvcrvsscklor
bcrores?
.
,
at
alle
erhvervssektorer
og
alle
led
i
disqes
analyser
værditilvækstk¿ede
kan
drage
fordel
af
elektronisk handel. Forslaget
fierner
den
retsusikkerhed,
der er
til
hinder
for
at
udnytte
disse
fordele, og skulle
deryed være
en'
hjæ|p
for
enhver
virksor¡lhed
i
en
hvilken
som
helst seklor,
som ønsker 4t
udvikle
en
tj
eneste
i
informationssamfu
ndet.
og
'viser,
63,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0065.png
-
Berøres
SMV'er
Ì
højere
grad
end
store
virksomhcder?
.
Forslaget
vil
væ¡e
til
gavn
for
alle
virksomheder, uanset deres
størelse, fo¡di
det
omhandler
et
problem, de alle
støder
på. Det
vil
dog
især
komme
små
virksomheder
til
gode.
Det
skyldes,
at
de
betydelige udgifter
til
juridiske
undersøgelser
(som
i
absolutte
tal
er
lige
høje
for
alle
viksomheder
i
samme
sektor),
der er nødvendige
for
at kunne evalue¡e de
for øjeblikket
modstridende
retlige rammer
i
Europa,
relativt
set
er
langt mere byrdefulde
for
små
vi¡ksomheder end
for
store
virksãmhede¡. Det
fremgar
af
en
undersøgelse
offentliggjcirt
af'GD
XV
i
et
nyhedsbrev
(den rsåkaldte
newsletter survey),
at
visse
små vi¡ksomheder påføres
så store udgifter,
at
de
har
beslpttet
ikke
at
iværksætte
innovative projekter på
området.
Fjemes
disse
urimeligt
store
udgifter
til
juridiske
undersøgelser, som er nødvendige
på grund
af
den aktuelle
retsusikkerhed,
vil
det tilskynde.mange
små virksomheder
til
at
drive
elektronisk
handel og
dermed
for
første
gang gøre
dem
i
stand
til
at vdøve
grænseoverskridende
handel
i
det
indre
.
ma¡ked.
Endelig
bør det
bemærkès,
at
de
klare
og
investeringsvenlige
retlige
rammer, der
ved
dette
forslag indføres
i
Europa,
vil
fâ
mange
mikovirksomheder
(selvstændigt erhvervsdrivende)
til
at
drive
eiektrônisk
handel.
-
Er
de
berørte virlcsomheder koncentrercr
i
besremrc
regioner
i
EFI
Nej,
det
vil
være en
hjælp
for
virksomheder
overalt
i
EF.
Økonomiske
konsekvenser
4.
Hvilkc
økonontiske
virkninger
forventes
þtrslaget
For
beskæftígelsen?
at
få?
Det
er
umuligt
at
forudsige,
hvor
høj
vækst i
ieskæftigelsen
f-orslaget
kan
resulte¡e
i.
Det
er dog
tydeligt,
at den aktuelle lovgivningsmæssige
opsplitning,
der
er
genstand
for
dette
forslag,
hæmmer
irurovation og
er
til
gavn
for
nogie
få
store
virksornheder
i
.bestemte
tjer'testesektorer,
som
udelukkende
bruger clektronisk handel
til
at
indskrænke
salgspersorialet
i
de
eksisterende
.ordrekanaler.
Desuden
er
det
klart,
at
investeringer
i
elektronisk
handet - på
grund af
den
anvendte
teknologis
beskaffe¡rhed
-
på ingen
måde
er
bundet.til
ét
bestemt etableringssted.
Vedtages forslaget
ikke,
er
der
således
fare
for,
at
arbejdspladserne
inden
for
eleL-tronisk
handel
bliver
skabt
i
mere investeringsvenlige tredjelande
for
at
betjene
det
europæiske
marked
fra
disse,
og
at
de
få
eksempler
på
elektronisk
handel
i
Eur.opa
ikke
vil
medfør
e
øget, men
lavere beskæftigelse.
Nærværende
forslag sikrer
det lnodsatte.
Det
letter
adgangen
til
at optage
virksomhed,
fremmer
innovation
og
bidrager dermed
til
at
skabe arbejdspladser
(se
bilagets
afdeling
III).
-
For
Ìnvesteringerue og oprettelsen af
nye
vírksomheder?.
Forslaget
vil
tilskynde
til
lancering
af
nye
tjenester
i
informationssamfundet
og
investeringer
i
Europa.
Ved
at
mindske
de
direkte
gennemfølelsesomkostr:i'ger
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441084_0066.png
(virksomhedeme
skal
ikke
overholde
alle
femten
medlemsstaters
nationale
lovgivning,
men
bestemmelseme
i
opiindelseslandet)
sikres
det, at
små
imovative
virksonheder
vil
vælge
at
etablere
deres onlinetjenester
i
Europa.
Det
fremmer
desuden
innovation,
fordi
det
ikke
vil
medføre,
at
virksomhederqe udformer
deres
nye
tjenester
i
informationssamfundet
på en
sådan
måde, at de er
i
overensstemmelse med
den
strehgeste
(men
ikke
nødvendigvis mest
effektive)
af
de femten
medlemsstaters
lovgivning.
-
Forvirksomhedernes
konkurrur"""un)?
Forslaget har
en
yderst
positiv virkning.
Det stimulerer konkur¡encen
ved
at
give
små
innovative virksomheder lettere
adgang
til
markedet
og gør
dermed leverandøreme
af
elektronisk
handel Europa
intemationalt
konkurrenqedygtige
på
et
marked,
der
er
vlrKellg
glooarL
i
Høring
afde
berørte kredse
De
berørte kredse
har,
endnu
ikke
fået forslaget forelagt,
fordi
Komnrissionen
endnu
ikke
har vedtaget det.
I
deres
udtaielse
om Kommissionens
rneddelelse
"Et
europæisk
initiativ
inden
for
elektronisk handel"
(KOM(97)
157 endelig
udg.)
støttede
både
Europa-Parlamentet
og Det
Økonomiske
og
Sociale
Udvalg
dog,
at
dêr
for
at
løse
ovennævnte
problemer foretages
en
sådan
horisontal
europæisk harmonisering
som
den
i
meddelelsen foreslåede under
hensyntagen
til
erfaringeme
fra
gennemførelsen
af
det
indre
marked.
Det
fremgår endvidere
af
ovennævnte
"newsletter
suwey",
hvor
store
problemer
der
endnu
ikke
har
fundet
deres
løsning
i
forbindelse .med
det indre
marked.
ufo¡melle
tosidede drøftelser
med
de
berør1e
kredse, herunder
de
lovregulerede
erhverv,
har
ligeledes
vist,
at
disse støtter
den
fremgangsmåde, der
er
valgt
i
forslaget.
65