Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1046
Offentligt
1464545_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1046)
indre marked
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
12. maj 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (Indre Marked) den 25.
maj 2000 - vedlægges Erhvervsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
11. maj 2000Sag 95-810-72EM0292
Rådsmøde (Indre Marked) den 25. maj 2000
1. Formandskabets præsentation af opfølgningen fra DER-topmødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 2
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede
rettigheder i informationssamfundet, KOM(97)628 7
3. Forslag af 14. juli 1999 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger i Fællesskabets institutioner og organer og om fri udveksling af sådanne oplysninger 13
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanering og likvidation af forsikringsselskaber, KOM(89)384 endelig udgave 16
5. Evaluering af Strategien for EU's Indre Marked - 2000, KOM (2000) 257 20
6. Fælles arbejdsprogram for de tre formandskaber Portugal, Frankrig
og Sverige 22
7. Resultattavlen for Det Indre Marked, nr. 6 24
8. Evaluering af SLIM 26
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstationering af tredjelandsstatsborgere som led i udveksling af tjenesteydelser
over grænserne, KOM(99)3 30
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har
flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af Rådets direktiv 70/156 EØF, KOM(97)276 37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0002.png
11. Kommissionens og Europa-Parlamentets ændrede forslag til rådsdirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
og administrative bestemmelser om gennemførelse af God Klinisk Praksis (GCP) ved gennemførelse af kliniske afprøvninger af
lægemidler til human brug KOM(97) 369 endelig udg. 97/0197 (COD).) 43
12. Forslag til direktiv vedrørende phalater, KOM(99)577 50
13. Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed, 55
KOM(99)719 endelig udg. 55
14. Forslag til Rådets direktiv om honning, KOM(95)722 68
15. Ændret forslag til forordning (EF) om EF-mønstre, KOM(99)310 72
16. Orientering fra Kommissionen om parallelimport af mærkevarerettigheder 78
17. Forslag til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud 81
18. Revision af udbudsdirektiverne 87
1. Formandskabets præsentation af opfølgningen fra DER-topmødet i Lissabon den 23. og
24. marts 2000
Nyt notat
Resumé
Resultaterne fra Lissabon-topmødet er helt i tråd med regeringens nye erhvervsstrategi - "dk21". Fællesskabet vil sætte mere
fokus på at fremme beskæftigelsen, øge konkurrencen, forbedre virksomhedernes innovationsevne, øge konkurrenceevnen
og produktiviteten samt lette virksomhedernes adgang til venturekapital.
Udover de generelle hensigtserklæringer indeholder topmøde-konklusionerne en række mere specifikke initiativer, hvoraf
flere af initiativerne har tæt sammenhæng med de Regeringens ervervsstrategi - ".dk21".
Generelt fastsatte topmødet i Lissabon nogle strukturøkonomiske pejlemærker der skal opfattes som mål for fælleskabet.
Hvordan målene nås fastlægges enten fællesskabet eller medlemsstaterne selv. Dette kaldes den åbne koordinationsmetode,
hvor der ikke lægges op til ensartet politik, men decentral gennemførelse af fælles mål og en fælles evaluering på EU´s forårs-
topmøder i Det Europæiske Råd.
På rådsmødet forventes formandskabet at præsentere tankerne for opfølgningen af Lissabon-konklusionerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0003.png
Konklusionerne omfatter følgende emner af relevans for rådet (indre marked):
Videreudvikling af det indre marked, herunder fremme konkurrence og reducere den konkurrenceforvridende
statsstøtte
Elektronisk handel og adgang til nettet
Sampil mellem erhvervsliv og forskningsverdenen
Risikovillig kapital
Kvalitet i lovgivning og administrative lettelser
Det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes social ansvar
Formandskabets præsentation har ikke i sig lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
Resultaterne fra Lissabon-topmødet er helt i tråd med regeringens nye erhvervsstrategi - "dk21". Fællesskabet vil sætte mere
fokus på at fremme beskæftigelsen i den globale vidensøkonomi, øge konkurrencen, forbedre virksomhedernes
innovationsevne, øge konkurrenceevnen og produktiviteten samt udbrede kompetencerne til at håndtere den nye digitale
økonomi og lette virksomhedernes adgang til venturekapital.
Udover de generelle hensigtserklæringer indeholder topmøde-konklusionerne en række mere specifikke initiativer, hvoraf
flere af initiativerne har tæt sammenhæng med de Regeringens erhvervsstrategi - ".dk21".
Generelt fastsatte topmødet i Lissabon nogle strukturøkonomiske pejlemærker der skal opfattes som mål for fælleskabet.
Hvordan målene nås fastlægges enten i fællesskabet eller af medlemsstaterne selv. Dette kaldes den åbne
koordinationsmetode, hvor der ikke lægges op til ensartet politik, men decentral gennemførelse af fælles mål og valg af
policy-mix. Dette følges op af en fælles evaluerin g på EU´s forårs-topmøder i Det Europæiske Råd.
På rådsmødet forventes formandskabet at præsentere tankerne for opfølgningen af Lissabon-konklusionerne.
Hovedtrækkene i de dele af Lissabon-konklusionerne, der vedrører rådet (indre marked), er:
Videreudvikling af det indre marked, herunder fremme konkurrence og reducere den konkurrenceforvridende statsstøtte
DER opfordrer Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en hurtig indsats for at gennemføre det indre marked
fuldt, især inden for de de sektorer, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende. DER opfordrer især til, at indsatsen for at
fremme konkurrence og mindske det generelle statsstøtteniveau øges. Vægten i statsstøtten skal flyttes væk fra støtte til
individuelle virksomheder eller sektorer over mod hori sontale mål af fællesskabsinteresse fx miljø eller forskningsformål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0004.png
Der skal sættes mere skub i liberaliseringen på områder som gas, elektricitet, posttjenester og transport. Målet er, at det indre
marked kommer til at fungere fuldt ud på disse områder.
Arbejdet med de kommende forslag om ajourføring af reglerne for offentlige indkøb skal afsluttes, så de kan træde i kraft
senest i 2002. Reglerne skal navnlig gøre det nemmere for SMV'er at deltage i offentlige indkøb.
Inden udgangen af 2000 skal der udarbejdes en strategi for fjernelse af hindringer af grænseoverskridende serviceydelser.
DER opfordrer ligeledes til, at der gennemføres omfattende strukturelle forbedringer for at nå de ambitiøse mål for vækst,
beskæftigelse og social inddragelse. DER opfordrer derfor til, at Rådet fremmer arbejdet med at udvikle resultatindikatorerne
for strukturreformen og aflægge rapport for dette arbejde inden udgangen af 2000.
Elektronisk handel og adgang til nettet
Rådet skal hurtigst muligt i løbet af 2000 vedtage lovgivningen om de retlige rammer for elektronisk handel, ophavsret,
elektroniske penge, fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt
ordningen for kontrol med eksporten af varer med dobbelt anvendelse.
Desuden skal Kommissionen og Rådet overveje, hvordan man kan øge forbrugernes tillid til elektronisk handel, navnlig ved
alternative ordninger for bilæggelse af tvister".
"Medlemsstaterne opfordres til inden 2000 at afskaffe bundtning af abonnentlinjerne for at medvirke til at nedbringe
udgifterne ved brug af Internettet betydeligt.
Kommissionen og medlemsstaterne skal med støtte fra EIB stille billige, sammenkoblede Internethøjhastighedsnetværk til
rådighed i alle europæiske lande. Desuden bør der fastsættes specifikke mål i eEurope-handlingsplanen, der skal vedtages ved
DER-mødet i Feira i juni 2000.
Øget innovation, herunder sampil mellem erhvervsliv og forskningsverdenen:
Der skal udvikles "passende mekanismer", der på frivillig basis kan sammmen koble nationale og fælles
forskningsprogrammer. Den forsknings-ekspertise, der findes i alle medlemsstater skal senest i 2001 kortlægges for at få
denne ekspertise udbredt.
Medlemsstaternes forsknings- og udviklingspolitik skal senest i juni 2000 benchmarkes, og der skal fastlægges indikatorer for
en vurdering af forskningsresultaterne på forskellige områder, specielt indenfor udviklingen af menneskelige ressourcer.
Der skal senest i juni 2001 indføres en europæisk resultattavle over innovation".
Der skal senest i 2002 tages skridt til at fjerne hindringerne for forskermobiliteten i Europa og til at tiltrække og holde på
store forskertalenter i Europa.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0005.png
EF-patentet skal være indført inden udgangen af 2001. EF-patent-beskyttelsen skal være lige så enkel og billig at opnå i EU
som hos de vigtigste konkurrenter.
Risikovillig kapital:
Miljøet for private forskningsinvesteringer skal forbedres. Det skal ske ved at oprette forsknings-partnerskaber og skabe flere
nye højteknologiske virksomheder. Sidstnævnte skal hjælpes via skattepolitikken og større adgang til risikovillig kapital ,
blandt andet i form af øget støtte fra Den Europæiske Investeringsbank.
Inden udgangen af 2000 skal der aflægges rapport om den igangværende revision af EIB's og EIF's finansielle instrumenter
med henblik på at omdirigere midlerne, så der ydes støtte til iværksættere, højteknologivirksomheder og mikrovirksomheder.
Implementeringen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser skal være gennemført senest i 2005. Desuden skal der
gøres en indsats for, at handlingsplanen for risikovillig kapital er gennemført fuldt ud senest i 2003.
Kvalitet i lovgivning og administrative lettelser:
Rådet og Kommissionen skal senest i juni 2000 benchmarke den tid, det tager at etablere en virksomhed, og de omkostninger
som er forbundet hermed.
Der skal senest i 2001 udarbejdes en strategi for, hvordan de lovgivningsmæssige rammer både nationalt og på
fællesskabsplan kan forenkles. Dette bør omfatte en indkredsning af de områder, hvor medlemsstaterne må gøre en
yderligere indsats for at rationalisere gennemførelsen af fællesskabslovgivningen i national ret.
Det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes social ansvar:
Der skal arbejdes for en bedre forståelse af social udstødelse. Det skal ske ved fortsat dialog og udveksling af oplysninger om
god praksis. Dialogen skal tage udgangspunkt i alment accepterede indikatorer.
Social omsorg skal integreres i medlemsstaternes politikker for beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed og
boliger. På fællesskabsplan skal det suppleres med foranstaltninger finansieret via strukturfondene.
Livslang uddannelse skal prioriteres højere som en grundlæggende komponent i den europæiske sociale model.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet opfølgningen af Lissabon-topmødet i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk ret
Opfølgningen på Lissabon-topmødet berører ikke umiddelbart gældende dansk ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0006.png
4. Høring
Der foreligger ikke noget konkret udspil fra hverken Kommission eller formandskab og der har derfor ikke været afholdt
høring.
5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Opfølgningen på Lissabon-topmødet berører ikke umiddelbart gældende dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Opfyldelse af målene i Lissabon-konklusionerne vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det vil bidrage til
forbedret konkurrenceevne for virksomhederne samt en højere beskæftigelse i EU.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
For så vidt angår rådet (Indre Marked) har sagen ikke været forelagt tidligere.
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering
af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, KOM
(97)628
Nyt notat
Resumé
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0007.png
Direktivforslaget vedrører den ophavsretlige beskyttelse på det digitale område i forbindelse med udviklingen af
informationssamfundet. Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og
ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med den stadig større udbredelse af grænseoverskridende tjenester i
informationssamfundet. Forslaget vil kræve en ændring af ophavsretslovens § 19, således at det ikke længere vil være tilladt
frit at foretage viderespredning af værkseksemplarer, f.eks. bøger, som er parallelimporteret fra lande uden for EU.
Herudover vil der skulle foretages en række andre ændringer og tilføjelser i ophavsretsloven.
1. Baggrund og indhold
Direktivforslaget blev fremlagt af Kommissionen den 23. januar 1998. Forslaget er udstedt med hjemmel i EF-traktatens art.
47, stk. 2, (tidligere art. 57, stk. 2), art. 55 (tidligere art. 66) og art. 95 (tidligere art. 100A), og vedtagelse skal ske i
overensstemmelse med proceduren i Traktatens art. 251 (tidligere art. 189B) om fælles beslutningstagen med Parlamentet.
Forslaget bygger på Kommissionens grønbog af 19. juli 1995 om ophavsret og ophavsretsbeslægtede rettigheder i
informationssamfundet (KOM(95)382) samt Kommissionens opfølgningsmeddelelse af 20. november 1996 (KOM(96)568).
Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav udtalelse den 9. september 1998. Europa-Parlamentet afgav udtalelse om
direktivforslaget den 10. februar 1999.
Kommissionen har den 21. maj 1999 fremlagt et ændret forslag (KOM(99)250).
Direktivforslaget er sat på dagsordenen på rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 med henblik på vedtagelse af fælles
holdning.
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere EU-landenes lovgivninger om ophavsret og ophavsretsbeslægtede
rettigheder med særlig sigte på de nye digitale udnyttelsesmuligheder i informationssamfundet. Forslaget har desuden til
hensigt at foretage en ensartet gennemførelse af to traktater Wipo Copyright Treaty (WCT) og Wipo Performances and
Phonograms Treaty (WPPT), som i december 1996 blev vedtaget inden for den internationale organisation WIPO (World
International Property Organization).
Hovedelementerne i det kompromisforslag, som forventes fremlagt på rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000, er
følgende:
For det første foreslås der en generel harmonisering af de ophavsretlige grundbeføjelser for ophavsmænd samt udøvende
kunstnere, plade- og filmproducenter og radio- og fjernsynsforetagender. Det drejer sig om:
art. 2 vedrørende reproduktionsretten. Bestemmelsen gælder for ophavsmænd og beslægtede rettighedshavere såsom
udøvende kunstnere, plade- og filmproducenter samt radio- og fjernsynsforetagender.
art. 3 vedrørende offentlig fremførelse af værker, præstationer m.v. Bestemmelsen indebærer navnlig, at der skal
gælde en eneret, når et værk stilles til rådighed for almenheden på en sådan måde, at enkeltpersoner kan få adgang til
værket på et sted og et tidspunkt, som de selv vælger. Dette har bl.a. betydning for brug af vær ker on-demand via
f.eks. Internettet. Eneretten tilkommer i lighed med art. 2 både ophavsmænd og beslægtede rettighedshavere.
art. 4 vedrørende spredningsretten. Efter denne bestemmelse skal der på værksområdet gælde en eneret til spredning
af eksemplarer af værker ved salg eller på anden måde. Indholdet af spredningsretten er imidlertid begrænset i
bestemmelsens stk. 2, hvorefter eksemplarer, der er solgt eller på anden måde overdraget med ophavsmandens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0008.png
samtykke inden for EU, frit kan viderespredes (EU-konsumption). Den frie viderespredningsret gælder ikke for
eksemplarer, der første gang er bragt på markedet uden for EU.
For det andet indeholder art. 5 en udtømmende liste over de undtagelser fra art. 2, art. 3 og art. 4, som medlemslandene må
have i deres ophavsretslovgivninger. Det vil sige, at medlemslandene kun må have undtagelser i deres ophavsretslovgivning,
der svarer til de undtagelser, som er opregnet i art. 5. Det drejer sig bl.a. om undtagelser for kopiering til privat brug,
undtagelser til fordel for biblioteker, handicappede og undervisningsinstitutioner samt andre almindeli gt anerkendte
undtagelser. Endvidere er der indsat en generel klausul, der giver de enkelte medlemslande mulighed for at bevare undtagelser
af mindre betydning, der allerede eksisterer i deres lovgivning.
I visse af undtagelserne, f.eks. undtagelsen om digital kopiering til privat brug, er der indsat en betingelse om, at
rettighedshaverne skal have en "rimelig kompensation" i forbindelse med anvendelsen af undtagelsen. Det er overladt til
medlemslandene at foretage den nærmere udmøntning af dette kompensationskrav.
Alle undtagelserne er fakultative, bortset fra den i art. 5, stk. 1, nævnte, hvorefter midlertidige reproduktioner, der sker som
led i en teknisk proces, hvis eneste formål er at skabe mulighed for at bruge et værk, skal være undtaget fra
reproduktionsretten i art. 2. Denne undtagelse vedrører de såkaldte flygtige og tilfældige fikseringer, der automatisk opstår
ved konsulteringen af et digitalt værk. Bestemmelsen har navnlig til form ål at friholde de såkaldte "service providers" for
ansvar for de midlertidige reproduktioner, der finder sted, når værker m.v. transmitteres over Internettet. Det forudsættes, at
den brug, der gøres af værket, er lovlig, dvs. autoriseret af ophavsmanden eller ikke begrænset ved lov.
Det anerkendes i direktivets præambelbetragtning nr. 12 ter, at det nordiske aftalelicenssystem ikke berøres af direktivet.
For det tredje stilles der i art. 6 forslag om en retlig beskyttelse mod ulovlig omgåelse af tekniske foranstaltninger, hvis formål
er at hindre uautoriseret brug af værker m.v. Det gælder f.eks. tekniske anordninger, der i form af kodning af et digitalt værk
kan forhindre uautoriseret kopiering af det pågældende værk. Bestemmelsen indeholder et forbud mod uautoriseret omgåelse
af sådanne tekniske anordninger samt et forbud mod fremstilling, import, distribution og kommerciel besiddelse af udstyr,
der er beregnet til ulovlig omgåelse. Det skal imidlertid være tilladt for en bruger at omgå en tekniske anordning, hvis
omgåelsen sker for at brugeren kan gøre brug af en undtagelse i ophavsretslovgivningen, og hvis brugeren har lovlig adgang
til værket. Det gælder f.eks. i det tilfælde, hvor en synshandicappet person konverterer et værk til blindeskrift. Det skal dog
ikke vær e lovligt at foretage omgåelse med hjemmel i en undtagelse om digital kopiering til privat brug.
I Art. 7 ydes der beskyttelse mod fjernelse m.v. af elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning.
De af Europa-Parlamentet vedtagne ændringsforslag ligger generelt på linie med Kommissionens forslag, hvorefter
rettighedshavernes beskyttelse styrkes og undtagelserne begrænses mest muligt.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I bemærkningerne til direktivforslaget anfører Kommissionen, at forslaget ikke har til formål at gennemføre en generel
harmonisering af reglerne om ophavsret og beslægtede rettigheder. I overensstemmelse med nærhedsprincippet foreslås det
udelukkende at harmonisere de områder, der er mest hastende for at sikre det indre markeds funktion og ensartede
grænseoverskridende regler. Dette princip gælder for hele direktivforslaget, b& aring;de hvad angår valg af
harmoniseringsområder og harmoniseringsgrad. Kommissionen finder af proportionalitetshensyn, at et direktiv er det rette
retlige instrument, eftersom det giver medlemslandene en vis flexibilitet med hensyn til, hvorledes direktivets bestemmelser
skal gennemføres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0009.png
3. Gældende dansk ret
Den gældende ophavsretlige lovgivning findes i lovbekendtgørelse nr. 706 af 29. september 1998.
4. Høring
Forslaget har været udsendt til høring hos en bred kreds af organisationer, institutioner, foreninger m.fl.
Hovedsynspunkterne har været følgende:
Rettighedsorganisationerne (Samrådet for Ophavsret m.fl.), Dansk Industri, Danske Dagblades Forening og Den danske
Forlæggerforening m.fl. støtter forslagene om harmonisering af reproduktionsretten (art. 2), retten til offentlig fremførelse
(art. 3) og distributionsretten (art. 4). Der synes også blandt disse organisationer at være tilslutning til den udtømmende
opregning af undtagelser i art. 5.
Bibliotekssektoren (Danmarks Biblioteksforening, Statsbiblioteket m.fl.), Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune m.fl. tager afstand fra den udtømmende angivelse af undtagelser i art. 5. Organisationerne finder ikke, at der er
taget tilstrækkeligt hensyn til almenhedens behov for fri og lige adgang til information. Det anføres blandt andet, at det ikke
vil være muligt at opretholde undtagelser om, at enkeltpersoner på bibl ioteker kan foretage personligt gennemsyn i form af
f.eks. skærmgengivelse eller afspilning af filmværker, musikværker og andre værker i digital form.
Bibliotekerne og Kommunernes Landsforening finder det endvidere uacceptabelt, at det efter forslaget til art. 4, stk. 2, vil
kræve samtykke fra rettighedshaverne at parallelimportere og videresælge bøger m.v., der lovligt er bragt på markedet uden
for EU (EU-konsumption).
Bibliotekssektoren, Dansk Dataforening, Tele Danmark m.fl. giver deres tilslutning til den særlige undtagelse i art. 5, stk. 1,
om teknisk betingede midlertidige reproduktionshandlinger. Rettighedsorganisationerne, herunder Danske Dagblades
Forening, Den danske Forlæggerforening, IT-Brancheforeningen og Samrådet for Ophavsret, tager afstand fra bestemmelsen
i dens nuværende udformning. Det er disse organisationers opfattels e, at selve brugen af værket skal være autoriseret af
rettighedshaveren eller på anden måde være lovlig.
Danmarks Radio og TV2 har særligt fremhævet behovet for, at der i direktivet tages højde for de problemer, som
radiofonierne har med hensyn til anvendelse af fonogrammer i egne produktioner, midlertidig reproduktion i forbindelse
med deres udsendelsesvirksomhed samt anvendelse af ældre produktioner til nye formål, f.eks. tilgængeliggørelse on-demand.
En mere detaljeret oversigt over indholdet af de indkomne høringssvar findes i en høringsoversigt af 29. april 1998
udarbejdet af Kulturministeriet og oversendt til Europaudvalget den 30. april 1998.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0010.png
5.1. Vedtages direktivforslaget i den form, det er fremlagt af Kommissionen, og eventuelt med visse af de af Parlamentet
vedtagne ændringsforslag, vil ophavsretsloven skulle ændres på en række punkter.
Forslaget til art. 4, stk. 2, om konsumption af spredningsretten indebærer, at parallelimport af værkseksemplarer alene vil
kunne finde sted for så vidt angår eksemplarer, der første gang er bragt på markedet inden for EU med rettighedshaverens
samtykke. Spredning til almenheden af f.eks. et parti bøger, der første gang er bragt på markedet uden for EU, vil således ikke
være tilladt.
Efter ophavsretslovens § 19 gælder der et almindeligt princip om, at værkseksemplarer frit kan viderespredes, uanset hvor de
første gang måtte være bragt på markedet, hvilket betyder, at parallelimport i almindelighed er tilladt. Kun for så vidt angår
udøvende kunstnere og lyd- og billedproducenter gælder der efter lovens §§ 65-67 - som følge af EF-direktivet om udlejning
og udlån - et forbud mod parallelimport for så vidt angår optagelser, der er foretaget i et EU-land men første gang bragt på
markedet uden for EU.
Den udtømmende opregning af undtagelser i art. 5 indebærer, at der vil skulle ske en vis justering af de gældende undtagelser
i ophavsretsloven. De vigtigste undtagelser vil dog kunne opretholdes.
Herudover vil der skulle indføres nye bestemmelser om retsbeskyttelse mod ulovlig omgåelse m.v. af tekniske
beskyttelsesforanstaltninger samt bestemmelser om retsbeskyttelse mod ulovlig fjernelse eller ændring af elektroniske
oplysninger om rettighedsforvaltning.
5.2. Forslaget skønnes ikke at ville medføre statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den foreslåede harmonisering må antages at fremme den grænseoverskridende udveksling af varer og tjenesteydelser, hvori
der indgår ophavsretligt beskyttet materiale. Dette vil antagelig skabe vækst i erhvervssektorerne i informationssamfundet
samt have en gavnlig virkning på beskæftigelsen. En harmoniseret beskyttelse vil formentlig være en ansporing til nye
investeringer i en række aktiviteter, der er beskyttet af ophavsrettigheder el ler beslægtede rettigheder.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Forslaget blev forelagt for Europaudvalget den 27. marts 1998 til orientering, jf. Kulturministeriets notat af 19. marts 1998.
Kulturministeriet har i et grundnotat af 9. marts 1998 redegjort for Kommissionens forslag. Der henvises endvidere til den af
Kulturministeriet udarbejdede høringsoversigt af 29. april 1998, som er oversendt til Europaudvalget den 30. april 1998.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0011.png
Forslaget har efterfølgende været forelagt Europaudvalget den 18. juni 1999, 3. december 1999 og 10. marts 2000 til
orientering.
3. Forslag af 14. juli 1999 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Fællesskabets
institutioner og organer og om fri udveksling af sådanne oplysninger
Revideret notat
Resumé
Efter forslaget skal forordningens databeskyttelsesregler m.v. finde anvendelse på samtlige fællesskabsinstitutioners og
-organers edb-behandling af personoplysninger samt på disse institutioners og organers ikke-elektroniske behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Forslaget indebærer bl.a., at der - som fastsat i TEF artikel 286, stk. 2 - skal oprettes en uafhængig kontrolinstans, som
benævnes EU's tilsynsførende for databeskyttelse.
På rådsmødet (indre marked) den 25. maj 2000 forventes formandsskabet at aflægge fremskridtsrapport om de hidtidige forhandlinger. Der
lægges ikke op til nogen substansdrøftelse af sagen.
1. Baggrund
Fællesskabets institutioner og organer behandler løbende personoplysninger som led i deres virksomhed. Eksempelvis
udveksler Kommissionen personoplysninger med medlemslandene som led i den fælles landbrugspolitik og forvaltningen af
toldunionen.
Ved vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger forpligtede
Kommissionen og Rådet sig i en offentlig erklæring til at overholde direktivet og opfordrede de øvrige
fællesskabsinstitutioner til det samme.
Efterfølgende er der vedtaget andre fællesskabsretsakter med henblik på at uddybe og supplere det nævnte direktiv fra 1995,
herunder direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred
inden for telesektoren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0012.png
Med Amsterdam-traktatens gennemførelse blev der indsat følgende bestemmelse i TEF artikel 286:
"1. Fra den 1. januar 1999 gælder fællesskabsretsakter om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling og fri
udveksling af personoplysninger for institutioner og organer, der er oprettet ved eller på grundlag af denne traktat.
2. Før den i stk. 1 nævnte dato opretter Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 en uafhængig kontrolinstans, der skal have
ansvaret for at overvåge gennemførelsen af sådanne fællesskabsretsakter i Fællesskabets institutioner og organer, og det
vedtager om fornødent andre relevante bestemmelser."
Det nævnte forslag til forordning er fremsat under særlig henvisning til denne bestemmelse og i henhold til fremgangsmåden
i artikel 251 (rådsvedtagelse med kvalificeret flertal).
På rådsmødet (indre marked) den 25. maj 2000 forventes formandsskabet at aflægge fremskridtsrapport om de hidtidige
forhandlinger. Der lægges ikke op til substansdrøftelser
2. Indhold
Efter forslaget skal forordningens regler finde anvendelse på samtlige fællesskabsinstitutioners og -organers edb-behandling
af personoplysninger samt på disse institutioners og organers ikke-elektroniske behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register.
Som anført er Fællesskabets institutioner og organer allerede i dag forpligtet til at overholde direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger. Forordningsforslaget følger derfor indholdet af dette direktiv.
Personbehandlingsdirektivet fra 1995 forudsætter imidlertid yderligere regulering. Reglerne i forordningsforslaget er derfor
mere præcise og detaljerede end reglerne i direktivet. Hertil kommer, at direktivet på visse punkter åbner mulighed for at
vælge mellem forskellige alternative muligheder. Også af den grund afviger forordningsforslagets ordlyd i et vist omfang fra
direktivet.
På den baggrund er der i forordningsforslaget - med udgangspunkt i bestemmelserne herom i direktivet fra 1995 - bl.a. regler
om
- betingelserne for lovlig behandling af personoplysninger
- videregivelse af personoplysninger
- behandling af visse særligt følsomme personoplysninger
- den registreredes indsigt i oplysninger om vedkommende
- den registreredes indsigelsesret
- behandlingssikkerhed
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0013.png
Herudover skal der efter forordningsforslaget - som fastsat i TEF artikel 286, stk. 2 - oprettes en uafhængig kontrolinstans,
som benævnes EU's tilsynsførende for databeskyttelse. Opgaven for denne instans vil være at overvåge anvendelsen af
bestemmelserne i forordningen og enhver anden fællesskabsretsakt om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutioner og -organer.
Efter forslaget kan enhver registeret person klage til den tilsynsførende med angivelse af, at vedkommendes rettigheder er
blevet krænket i forbindelse med behandling af personoplysninger hos en fællesskabsinstitution eller et fællesskabsorgan.
Forordningsforslaget indeholder endvidere regler om sikkerheden m.v. ved fællesskabsinstitutioners og -organers benyttelse
af telenet. Disse regler skal udfylde direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da forslaget alene vedrører institutionernes egen databehandling, rejser forslaget ikke spørgsmål i forhold til nærheds- og
proportionalitetsprincippet, og Kommissionen har hermed ikke vurderet dette.
4. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
5. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Endvidere skønnes forslaget ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
6. Tidligere forelæggelse i Europaudvalg
Sagen blev den 3. december 1999 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering. Grundnotat af 17. november 1999 blev oversendt den 26.
november 1999.
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanering og likvidation af
forsikringsselskaber, KOM(89)384 endelig udgave
Nyt notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0014.png
Resume
Den 29. januar 1987 forelagde Kommissionen et forslag til rådsdirektiv om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende tvangslikvidation af selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed. Det Økonomiske og
Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet afgav udtalelse henholdsvis den 23. september 1987 og den 14. september 1989.
Kommissionen udarbejdede herefter et ændret forslag.
Retsgrundlaget for direktivforslaget er EU-traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 55, og forslaget kan derfor vedtages med
kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen EU-traktatens artikel 251.
Direktivet finder anvendelse på saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer, som vedrører forsikringsselskaber.
Hovedformålet med direktivforslaget er at sikre en ensartet behandling af forsikringskreditorer ved sanering og likvidation af
forsikringsselskaber. Dette sker ved indførelsen af registre og gennem princippet om gensidig anerkendelse. Direktivet sikrer
således, at foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland får fuld virkning inden for
hele Fællesskabet, idet øvrige medlemsstater skal anerkende disse foranstal tninger.
Gennemførelsen af dette direktiv vil nødvendiggøre ændringer i lov om forsikringsvirksomhed, da der ikke i den nugældende
danske lovgivning findes regler, der sikrer, at en beslutning truffet af en myndighed i en anden medlemsstat om at iværksætte
saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedure, umiddelbart kan gennemføres i Danmark.
1. Baggrund, formål og indhold
Kommissionen forelagde den 29. januar 1987 KOM (86) 678 et forslag til rådsdirektiv om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende tvangslikvidation af selskaber, der driver direkte forsikringsvirksomhed. Forslaget
blev ligeledes forelagt Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg til udtalelse, der blev afgivet henholdsvis
den 23. september 1987 og den 14. september 1989.
Kommissionen udarbejdede herefter den 25. september 1989 et ændret forslag KOM (89) 384 endelig udgave. I det ændrede
forslag blev de af Europa-Parlamentet fremsatte ændringsforslag indarbejdet, ligesom en række af de af Det Sociale og
Økonomiske Udvalg fremkomne bemærkninger blev taget i betragtning.
Retsgrundlaget for direktivforslaget er EU-traktatens artikel 47, stk. 2 og artikel 55. Forslaget kan derfor vedtages med
kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen EU-traktatens artikel 251.
Direktivet finder anvendelse på saneringsforanstaltninger og likvidations-procedurer, som vedrører forsikringsselskaber samt
på filialer af forsikringsselskaber fra tredjelande, der er beliggende inden for Fællesskabet.
Hovedformålet med direktivforslaget er at sikre ensartet behandling af forsikringskreditorer ved sanering og likvidation af
forsikringsselskaber. Dette sikres gennem indførelsen af registre og ved, at direktivet bygger på princippet om gensidig
anerkendelse. Direktivet sikrer således, at foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets
hjemland får fuld virkning inden for hele Fællesskabet, idet øvrige medlemsstater skal anerkende disse foranstaltninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0015.png
Formålet sikres endvidere gennem indførelsen af bestemmelser om beskyttelse af kreditorer med bopæl i en anden
medlemsstat end hjemlandet og ved, at direktivforslaget fastlægger informationsprocedurer mellem myndighederne i de
relevante medlemsstater. Endelig indeholder direktivforslaget bestemmelser, der fastsætter, hvilken lovgivning der gælder i
særlige tilfælde eksempelvis panterettigheder, modregning og ejendomsforbehold.
Forslaget har ikke til formål at harmonisere medlemsstaternes materielle regelsæt vedrørende sanering og likvidation.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke omtalt nærheds- og proportionalitetsprincippet i forslaget.
3. Gældende dansk ret
I den nugældende lovgivning er der alene regler om, at livsforsikringsselskaber skal føre et register over aktiver, der skal tjene
til fyldestgørelse af de forsikrede. Et sådant register kendes ikke for anden forsikringsvirksomhed.
4. Høring
Direktivforslaget har senest været sendt i høring den. 8. januar 1999 til Advokatrådet, Danmarks National Bank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøern e og Forsikring og Pension.
De indkomne bemærkninger tilsluttede sig princippet om forsikringskreditorernes fortrinsstilling, og at princippet sikres ved
gensidig anerkendelse af beslutninger truffet af myndigheder i forsikringsselskabets hjemland.
Forsikring og Pension bemærkede dog, at indførelsen af registre i skadesforsikringsselskaber forekommer overflødig, men at
bestemmelsen kan accepteres på baggrund af princippet om forsikringskreditorernes forrang.
Direktivforslaget har endvidere været drøftet på EU-Specialudvalget for den finansielle sektor den 2. december 1993 og den
29. marts 2000.
På det seneste specialudvalgsmøde den 29. marts 2000 fremkom der ikke yderligere bemærkninger til direktivforslaget. Dog
gentog Forsikring & Pension sit tidligere fremførte synspunkt om, at et register for skadesforsikring ikke synes nødvendigt. I
lyset af forhandlingerne kunne foreningen dog leve med et sådant register.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0016.png
Gennemførelsen af nærværende direktiv vil nødvendiggøre ændringer af lov om forsikringsvirksomhed.
Der er ikke i den nugældende danske lovgivning regler, der sikrer, at en beslutning truffet af en myndighed i en anden
medlemsstat om at iværksætte saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedure over for et forsikringsselskab umiddelbart
kan gennemføres i Danmark.
Der findes ikke i den nugældende danske lovgivning regler, der, i tilfælde af at der iværksættes saneringsforanstaltninger eller
indledes likvidationsprocedure for et forsikringsselskab, afgør, hvilken lovgivning, der finder anvendelse på bestående
rettigheder, når rettighedshaveren eller den konkrete genstand befinder sig på en anden medlemsstats område.
Det foreliggende direktivforslag ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det vil indebære, at også skadesforsikringsselskaber fremover vil
skulle føre et register over de aktiver, der er udvalgt til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, og som alene skal tjene
til fyldstgørelse for forsikringskreditorerne, således som tilfældet er for livsforsikringsselskaberne efter de nugældende regler.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Direktivforslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget (det daværende markedsudvalg) til orientering den 10. december
1993, hvor udvalget modtog et notat om forslaget.
5. Evaluering af Strategien for EU's Indre Marked - 2000, KOM (2000) 257
Nyt notat
1. Baggrund og indhold
Strategien for EU's Indre Marked, KOM (1999) 624, blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 1999.
Strategien indeholder fire langsigtede, strategiske mål:
- at forbedre borgernes livskvalitet
- at effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0017.png
- at forbedre erhvervsklimaet
- at udnytte fordelene ved det indre marked i en verden under forandring
Til hvert af disse mål er fastsat en række målrettede aktioner med tidsfrister for, hvornår de skal være gennemført.
Kommissionen skal en gang årligt evaluere og tilpasse strategien. Dette skal ske i overensstemmelse med bl.a. de
prioriteringer vedrørende strukturreformer, som er fastsat i de overordnede økonomiske retningslinier, og den årlige Cardiff-
rapport om økonomiske strukturreformer.
Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet den første evaluering af Strategien for EU's Indre Marked, KOM (2000)
257.
Evalueringen gør status over, hvor langt man er kommet med de målrettede aktioner, herunder hvilke aktioner, der er
forsinkede i forhold til de fastsatte tidsfrister. Der opstilles nye forslag til aktioner, og Kommissionen udpeger derudover de
aktioner, som har højest prioritet.
De nye forslag, som Kommissionen har fremsat i evalueringen, er i vid udstrækning en opfølgning på konklusionerne fra Det
Europæiske Råds møde i Lissabon 23.-24. marts 2000. De nye forslag er bl.a.:
- yderligere liberaliseringer i forsyningstjenester og netværksindustrier
- hurtig vedtagelse af EF-patentet
- register og resultattavle over statsstøtten i EU
- ny strategi for at fjerne resterende hindringer for handel med tjenesteydelser
- nyt integreret initiativ for enklere lovgivning
- forbedring af borgernes og forbrugernes klagemuligheder
- forbedring af den administrative infrastruktur i ansøgerlandene
Herudover har 26 af de i alt godt 100 oprindelige målrettede aktioner fået en ny tidsfrist, da de er blevet forsinkede.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen udtaler sig ikke specifikt om nærheds- og proportionalitetsprincipperne i evalueringen.
3. Gældende dansk ret
Evalueringen af strategien berører ikke i sig selv dansk ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0018.png
4. Høring
Evalueringen er sendt i høring i Specialudvalget for tekniske handelshindringer for industrivarer.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Evalueringen af strategien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
En samlet og opdateret strategi for EU's Indre Marked må forventes at bidrage til at opnå yderligere effekter af Det Indre
Marked hurtigst muligt. Dette vil gavne EU-landenes økonomier og beskæftigelse.
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Evalueringen af strategien for EU's indre marked - 2000 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. Fælles arbejdsprogram for de tre formandskaber Portugal, Frankrig og Sverige
Nyt notat
1. Baggrund og indhold
I 1997 introducerede de tre formandskaber Luxembourg, Storbritannien og Østrig et nyt arbejdsredskab for planlægning, strategi og kontinuitet
for arbejdet i Rådet (Indre marked), nemlig det fælles arbejdsprogram. De efterfølgende formandsakber har præsenteret deres fælles
arbejdsprogrammer i henholdsvis maj og november 1998 samt maj og november 1999. De rullende arbejdsprogrammer beskriver
formandskabernes prioriteringer og tidsplaner for gennem førelse af initiativerne.
Arbejdsprogrammet for tre formandskaber Portugal, Frankrig og Sverige foreligger endnu ikke, men forventes offentliggjort i medio maj.
Det tidligere arbejdsprogram lagde vægt på at koordinere indre markedspolitikken med andre politikområder, især miljø, forbrugerbeskyttelse,
sundhed, beskæftigelse og økonomisk og social udvikling. Det gav også særlig prioritet til Kommissionens strategi for Det indre marked og for
den økonomiske reformproces, som blev sat i gang af Det Europæiske Råd i Cardiff.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0019.png
Det forventes, at arbejdsprogrammet for de tre formandskaber Portugal, Frankrig og Sverige bl.a. vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye
meddelelse om "Evaluering af strategien for det indre marked - 2000" ligesom det franske formandskab har bebudet, det vil sætte fokus på
forbrugerpolitik.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke i arbejdsprogrammet taget stilling til spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk ret
Det fælles arbejdsprogram vil ikke i sig selv berøre dansk lovgivning.
4. Høring
Arbejdsprogrammet foreligger endnu ikke og har derfor ikke været i høring.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Det fælles arbejdsprogram for Frankrig, Sverige og Belgien har ikke tidligere været nævnt for Folketingets Europaudvalg.
7. Resultattavlen for Det Indre Marked, nr. 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0020.png
Nyt notat
Resumé
Som en del af Handlingsplanen for Det Indre Marked blev det besluttet, at Kommissionen hvert halve år skal udarbejde en
resultattavle, som gør status over effektiviteten og implementeringen af det indre marked. På rådsmødet (Indre Marked) den
25. maj 2000 forventes Kommissionen at orientere om resultattavlens 6. udgave, der endnu ikke foreligger.
1. Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd vedtog i Amsterdam den 16.-17. juni 1997 Handlingsplanen for Det Indre Marked. Formålet med
handlingsplanen var at forbedre gennemførelsen og effektiviteten af Det Indre Marked. Med henblik på at gøre status
udarbejder Kommissionen en halvårlig resultattavle.
Den 5. udgave af resultattavlen udkom i november 1999. Den 6. udgave forventes at foreligge om kort tid. Kommissionen vil
formentlig orientere om resultattavlens 6. udgave på rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000.
Det forventes, at Resultattavlen nr. 6 vil have følgende afsnit:
1. Status for gennemførelse af Handlingsplanen for Finansielle Tjenesteydelser
2. Gennemførelse af Indre Markeds direktiverne i national ret
3. Tilbagemeldinger om koordinationscentrenes/kontaktpunkternes arbejde
4. Fremskridt på standardiseringsområdet
5. Status for Dialogen med borgerne
6. Prissammenligninger 1998
Derudover vil der formentlig være et bilag om gennemførelsen af de enkelte aktiviteter i Handlingsplanen for Finansielle
Tjenesteydelser.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0021.png
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk ret
Resultattavlen berører ikke i sig selv dansk lovgivning.
4. Høring
Handlingsplanen for det indre marked (som også omfatter resultattavlen) har været i høring i EF-Specialudvalget for tekniske
handelshindringer for industrivarer, som blandt andre Dansk Industri, LO, Forbrugerrådet og Dansk Handel & Service er
medlem af. Desuden er bl.a. Realkreditrådet blevet hørt. Handlingsplanen og resultattavlen blev positivt modtaget.
Resultattavlen, som endnu ikke foreligger, har ikke været genstand for høring.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget har ikke tidligere været orienteret om Resultattavlen nr. 6. Europaudvalget blev på mødet den 3. december
1999 orienteret om Resultattavlen nr. 5. Notat om sagen blev sendt til udvalget den 26. november 1999.
8. Evaluering af SLIM
Revideret notat
Resumé
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0022.png
Formålet med SLIM-projektet er at forenkle de eksisterende EU-regler i det indre marked. Kommissionen har afgivet en
evalueringsrapport om SLIM-projektets tre første faser (perioden maj 1996 til februar 1998). Rapporten skal drøftes på
Rådsmødet den 25. maj 2000.
Kommissionen har evalueret SLIM-projektets tre første faser. På baggrund af Kommissionens evalueringsrapport er der
udarbejdet udkast til rådskonklusioner for Rådsmødet for Indre Marked den 25. maj 2000.
Delegationer fra Danmark, Holland, Storbritannien og Østrig lavede i efteråret 1999 et arbejdspapir, med konkrete
anbefalinger til forbedring af SLIM-projektet. Kommissionens evalueringsrapport bygger i vidt omfang på disse anbefalinger.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen lancerede i maj 1996 et pilotprojekt for at forenkle de eksisterende EU-regler
i det indre marked
. Projektet kaldes SLIM
(Simpler Legislation in the Internal Market). De tre første runder er afsluttet og en fjerde runde er i gang. Siden 1996 er 14 sektorer/områder
blevet undersøgt for at finde forslag til forenklinger.
En del medlemslande - heriblandt Danmark - har kritiseret, at SLIM-arbejdet ikke har givet tilstrækkelige resultater. Medlemslandene har derfor
anbefalet Kommissionen at evaluere projektet med henblik på forslag til forbedringer.
Kommissionen har evalueret SLIM-projektets tre første faser. På baggrund af Kommissionens evalueringsrapport er der udarbejdet udkast til
rådskonklusioner for Rådsmødet for Indre Marked den 25. maj 2000.
Delegationer fra Danmark, Holland og Storbritannien lavede i foråret 1999 nationale evalueringer og på den baggrund et
fælles arbejdspapir til Kommissionen. Som opfølgning på det fælles arbejdspapir lavede delegationer fra Danmark, Holland,
Storbritannien og Østrig i efteråret 1999 en opfølgning med konkrete anbefalinger til forbedring af SLIM-projektet.
Kommissionens evalueringsrapport og det fremlagte udkast til rådskonklusioner indeholder i store træk alle anbefalinger fra
delegationernes arbejdspapir. Evalueringsrapporten og udkastet til rådskonklusioner indeholder:
SLIM´s mål
Det overordnede mål med SLIM er at effektivisere det indre markeds virkemåde ved at afdække metoder til forenkling og
forbedring af den relevante lovgivning. SLIM henstillingerne skal samtidig være med til at værne om de centrale dele af den
gældende fællesskabsret og sikre et højt sikkerhedsniveau for forbrugerne, miljøet og sundheden.
Kommissionen vil:
udarbejde en entydig definition af SLIM´s overordnede mål, der skal indgå i et nyt sæt retningslinjer.
entydigt fastlægge hver enkelt gruppes opgaver i arbejdsdokumentet for den pågældende SLIM-fase.
Udvælgelse af lovgivningsområder med henblik på forenkling
Når nye områder/sektorer foreslås at indgå i SLIM, skal det:
begrundes, hvorfor området/sektoren skal indgå i SLIM, herunder hvilke problemer og fordele der i givet fald vil
være forbundet med en forenkling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0023.png
begrundes, hvilke aspekter i lovgivningen, der er forbundet med uforholdsmæssigt store administrative
byrder/omkostninger, og hvordan disse eventuelt kan reduceres mærkbart.
SLIM-grupperne
For at sørge for bedre koordinering og større gennemsigtighed i de enkelte gruppers arbejde vil Kommissionen nedsætte et
underudvalg af Det Rådgivende Udvalg for Det Indre Marked.
Underudvalget skal bl.a.:
hjælpe Kommissionen med at udvælge områder/sektorer, der skal indgå i SLIM og fungere som et forum for
drøftelse af hver enkelt gruppes forenklingsmål.
tage mod referater af gruppemøder og foretage høringer af statusrapporter fra grupperne.
sikre bedre forbindelse mellem grupperne.
være repræsenteret i de enkelte arbejdsgrupper og fungere som kontaktperson til underudvalget.
For at sikre en bedre opfølgning af arbejdsgruppernes henstillinger vil Kommissionen desuden en gang om året offentliggøre
et arbejdsdokument, der udelukkende fokuserer på opfølgningen af SLIM-rapporter og redegør for status på de enkelte
områder/sektorer, der har indgået i SLIM-arbejdet.
For at sikre større gennemsigtighed vil Kommissionen offentliggøre løbende "flash-rapporter" om SLIM-gruppernes arbejde
og give målrettet information til de mest berørte parter.
Gennemførelse af indstillingerne
Kommissionen har gjort status for gennemførelsen af de hidtidige henstillinger fra SLIM-grupperne. Det fremgår, at der for de 11 sektorer, der
indgik i fase 1 til 3, er fremsat forslag til Rådets og Parlamentets lovgivning i 6 tilfælde. Der gik gennemsnitligt 11 måneder mellem SLIM-
rapporten og Kommissionens forslag. Analysen viser desuden, at der herefter går lang tid, før eventuelle regelændringer bliver vedtaget.
Derfor vil Kommissionen benytte sin initiativret til at foretage en sortering af de SLIM-projekter, der igangsættes, så der kun
udvælges områder, der virkelig trænger til forenkling, og hvor der kan fremsættes forenklingsforslag inden for rimelig tid (dvs.
ca. 6 måneder).
SLIM og forenkling på nationalt plan
Kommissionen anfører i evalueringsrapporten, at hovedparten af de regler, der regulerer erhvervslivet, udstedes nationalt i
medlemslandene. Kommissionen ønsker derfor også at inddrage denne dimension ved at lade medlemsstaterne gøre rede for
mulighederne for at gennemføre nationale forenklinger i tilknytning til de udvalgte SLIM-projekter. Kommissionen anfører,
at det ideelle vil være, hvis der udarbejdes mind st én national rapport for hver udvalgt sektor.
Desuden anbefaler Kommissionen, at medlemsstaterne jævnligt redegør for deres programmer for regelforenkling i Det
Rådgivende Udvalg for Det Indre Marked, samt at også Rådet af og til drøfter nationale forenklingsprogrammer.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0024.png
SLIM-arbejdsgrupperne fremsætter alene henstillinger. En vurdering af forholdet til nærheds- og
proportionalitetsprincipperne foretages, når henstillingerne på et senere tidspunkt omsættes til konkrete forslag til
direktivændringer.
3. Gældende dansk ret
EU-direktiverne, der indgår i forenklingsarbejdet, er implementeret i dansk lovgivning både gennem love og bekendtgørelser.
4. Høring
Kommissionens evalueringsrapport har været i høring i specialudvalget for tekniske handelshindringer samt hos de
myndigheder, der har været involveret i SLIM-projektet.
Der er modtaget svar fra Dansk Handel og Service, Dansk Industri samt Landsorganisationen i Danmark.
Landsorganisationen i Danmark havde ingen bemærkninger til rapporten. De øvrige høringssvar udtrykker generelt
tilfredshed med de forslag til forbedringer af SLIM-projektet, som evalueringsrapporten lægger op til.
Dansk Handel og Service støtter bestræbelserne på at styrke SLIM-projektet og støtter bestræbelserne på at skabe større
gennemsigtighed og koordinering. Desuden anføres det, at der med fordel kunne ske en større koordinering mellem de
forskellige EU-projekter til forbedring af lovgivningens kvalitet, eksempelvis mellem SLIM og BEST. Dansk Industri lægger
vægt på, at der kun tages nye forslag op, hvor der er tilst rækkelige erfaringer til, at arbejdet kan føre til reelle forenklinger.
5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
SLIM-projektet har i sig selv ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, men anbefalingerne kan resultere i
forslag til direktivændringer og dermed eventuelle lovforslag.
5. Samfundsøkonomiske konsekvenser
SLIM-projektets formål er at forenkle lovgivningen for det indre marked. Den forenklede lovgivning skal lette virksomhedernes administrative
byrder og dermed bidrage til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne og evne til at skabe beskæftigelse. De samfundsmæssige konsekvenser
forventes således at være positive.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
SLIM-projektet har være forelagt i Europaudvalget den 21. oktober 1996, den 22. november 1996, den 7. marts 1997, den 16. maj 1997, den 21.
november 1997, den 27. marts 1998 og den 15. maj 1998, den 6. november 1998, den 19. februar 1999, den 18. juni 1999, den 22. oktober 1999,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0025.png
den 3. december 1999 og den 10. marts 2000 til orientering. Udvalget har modtaget aktuelle notater oversendt henholdsvis den 11. oktober 1996,
den 15. november 1996, den 28. februar 1997, den 9. maj 1997, de n 14. november 1997, den 20. marts 1998, den 7. maj 1998, den 30. oktober
1998, den 12. februar 1999, den 14. juni 1999, den 21. oktober 1999, den 30. november 1999 og den 1. marts 2000.
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udstationering af
tredjelandsstatsborgere som led i udveksling af tjenesteydelser over grænserne, KOM(99)
3
Revideret notat
1. Baggrund og indhold
Direktivforslaget vedrører virksomheder etableret i en EU-medlemsstat, der ønsker at udstationere en af virksomhedens
ansatte tredjelandsstatsborgere, der er bosat i den pågældende EU-medlemsstat, i en anden EU-medlemsstat som led i
udveksling af tjenesteydelser.
Hjemmelsgrundlaget for direktivet er ifølge forslaget EF-traktatens afsnit III, artikel 47,2. pkt. og artikel 55 (tidl. artikel 57(2)
og artikel 66), hvorefter Rådet kan vedtage direktiver om samordning af nationale bestemmelser om adgangen til at optage og
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed og tjenesteydelser.
Beslutningsproceduren fremgår af EF-traktatens artikel 251 (tidl. artikel 189B), hvorefter der sker en fælles beslutningstagen
med Europa-Parlamentet. Vedtagelse kræver kvalificeret flertal.
Efter EF-traktatens artikel 3(c) (tidl. artikel 3 (c) ) er afskaffelse af hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser
mellem medlemsstaterne et af målene i oprettelsen af det indre marked i Fællesskabet.
Formålet med direktivforslaget er at harmonisere medlemsstaternes regler på området for at fremme den frie bevægelighed
for tjenesteydelser indenfor EU.
På Rådsmødet vil det portugisiske formandskab orientere om status på forhandlingerne om direktivforslaget.
Det foreliggende direktivforslags indhold:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0026.png
Artikel 2
betyder, at medlemsstaterne skal udstede et "EC service provision card" (EF-tjenesteydelseskort) til indehavere af
virksomheder i landet, der udfører tjenesteydelser. En række betingelser skal være opfyldt, herunder at virksomhedens drift
indebærer en grænseoverskridende foranstaltning som anført i artikel 1 (3)(a) og (b) i direktiv 96/71/EF om udstationering af
arbejdstagere (EU-statsborgere) som led i udveksling af tjenesteydelser.
Det er endvidere en betingelse, at den tredjelandsstatsborger, som påtænkes udstationeret, har legalt ophold i den udstedende
medlemsstat. Desuden skal den pågældende være omfattet af en social sygesikring i den udstedende medlemsstat, som er
ansvarlig for risikoen for sygdom og arbejdsskader, eller på anden måde er forsikret mod sygdom og arbejdsskader under
udstationeringen.
Kortet skal være gyldigt, så længe indehaveren har lovlig og faktisk beskæftigelse og kan udstedes for højst 12 måneder, hvis
indehaveren forinden har haft lovlig og faktisk beskæftigelse i 12 måneder, og for højst 6 måneder, hvis indehaveren forinden
har haft lovlig og faktisk beskæftigelse i 6 måneder.
Der er tale om en ubetinget pligt for myndighederne i det land, hvor virksomheden er etableret, til at tage
tredjelandsstatsborgeren tilbage. Myndighederne i etableringslandet må ikke betragte udstationeringen i en anden
medlemsstat som en afbrydelse af opholdet.
Artikel 3
angiver, at en medlemsstat skal tillade indrejse og ophold for den tredjelandsstatsborger, som ønsker at udføre en
tjenesteydelse i landet, og som er i besiddelse af et EF-tjenesteydelseskort og et pas eller andet ID-kort, der er gyldigt i et
tidsrum svarende til tjenesteydelsens udførelse. Medlemsstaterne kan i disse tilfælde ikke stille krav om visum, opholds- eller
arbejdstilladelse eller tilsvarende betingelser fra den udstationerede tredjel andsstatsborger eller af tjenesteudbyderen i sin
egenskab af arbejdsgiver.
Medlemsstaterne kan kræve, at virksomheder, som påtænker at udstationere ansatte tredjelandsstatsborgere med henblik på at
udføre en tjenesteydelse på dets territorium, melder dette til myndighederne i landet, herunder angiver en række oplysninger
om varigheden og karakteren af tjenesteydelsen.
Medlemsstaterne udsteder en midlertidig opholdstilladelse til indehaveren af et EF-tjenesteydelseskort, såfremt den periode,
der kræves til udførelse af tjenesteydelsen, overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders periode.
De diplomer, certifikater og faglige kvalifikationer, der anerkendes hos EU-statsborgere, skal ligeledes anerkendes hos de
ansatte tredjelandsstatsborgere, der udstationeres.
Artikel 4
indeholder blandt andet en undtagelsesbestemmelse, hvorefter medlemstaterne på baggrund af hensynet til den
offentlige orden, sikkerhed eller sundhed kan fravige direktivets bestemmelser.
Europa-Parlamentets udtalelse:
Europa-Parlamentet fremsatte den 3. februar 2000 et ændringsforslag til direktivforslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0027.png
Parlamentet stiller blandt andet forslag om at præcisere anvendelsesområdet, således at tjenesteydere, der er etableret i en
medlemsstat, midlertidigt kan udstationere arbejdstagere fra tredjelande under egen ledelse på en anden medlemsstats område
i henhold til en aftale med modtageren af tjenesteydelsen. Modtageren af tjenesteydelsen skal drive virksomhed i denne
medlemsstat, eller på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører konc ernen, på en medlemsstats område.
Endvidere skal tjenesteyderen godtgøre, at arbejdstageren ikke er forpligtet til at forlade den medlemsstat, hvor
tjenesteyderen er etableret. Endvidere skal der stilles betingelse om, at vedkommende fortsat kan være regelmæssigt
beskæftiget der under kortets gyldighedsperiode og mindst tre måneder efter periodens udløb i henhold til de bestemmelser,
der er gældende i denne medlemsstat. Som forudsætning for udstedelsen skal der endvidere p åvises tre måneders
regelmæssig og faktisk beskæftigelse forud for udstationeringen.
Efter Parlamentets forslag må gyldighedsperioden af EF-tjenesteydelseskortet i den periode, hvor arbejdstageren allerede har
regelmæssig og faktisk beskæftigelse i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, under ingen omstændigheder
overstige en varighed af 12 måneder.
Parlamentet foreslår endvidere, at der på EF-tjenesteydelseskortet gives oplysning om de medlemsstater, kortet gælder for.
Parlamentet foreslår endvidere, at muligheden for at kræve meddelelse forud for udstationeringen, kun skal gælde, såfremt
arbejdstageren ikke kan begrunde sin udstationering ved fremvisning af sit EF-tjenesteydelseskort på stedet.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i den forstand, at det indeholder
bestemmelser, der er begrænset til udveksling af tjenesteydelser over grænserne.
Kommissionen finder, at indførelsen af EF-tjenesteydelseskortet er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Kommissionen begrunder dette med, at forslaget kun vedrører den kontrol, som går forud for leveringen af en tjenesteydelse
over grænserne, og ikke den efterfølgende kontrol, som foretages i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres. Der findes
endvidere ikke i medlemsstaterne et dokument, der dækker de forskellige forhold i forb indelse med udveksling af
tjenesteydelser for tredjelandsstatsborgere, herunder udstationering, og som kan danne grundlag for en vurdering af de
berørte personers forhold i etableringslandet.
EF-tjenesteydelseskortet vil ifølge Kommissionen udfylde dette tomrum.
3. Gældende dansk ret
Bestemmelserne i den danske bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske
Fællesskabs regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, bekg. nr. 761 af 22. august 1994, ændret
ved bekg. nr. 690 af 17. august 1995 samt bekg. nr. 684 af 12. juli 1996 (i det følgende EF/EØS-bekendtgørelsen) giver ikke
adgang til at udstede opholdsbevis/opholdstilladelse til tredjela ndsstatsborgere med henblik på udførelse af en tjenesteydelse
i Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0028.png
Tredjelandsstatsborgere, der er bosat i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at udføre en tjenesteydelse i Danmark, har
derfor alene adgang til indrejse og opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter de almindelige udlændingeretlige regler.
De pågældende tredjelandsstatsborgere er visumpligtige ved indrejse i Danmark i det omfang, statsborgere fra det
pågældende land er underlagt visumpligt, jf. udlændingelovens § 4, stk. 1.
Det fremgår af udlændingelovens § 13, at udlændinge skal have arbejdstilladelse blandt andet for med eller uden vederlag at
udføre tjenesteydelser her i landet.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler herfor.
Udlændinge omfattet af direktivforslagene kan ikke folkeregistreres, hvis opholdet skal vare mindre end tre måneder. Skal
opholdet vare mellem tre og seks måneder, vil de pågældende efter forslag til lov om Det Centrale Personregister kunne
folkeregistreres, men vil ikke have pligt hertil. Efter de gældende regler vil de have pligt hertil.
Skal opholdet vare over seks måneder, skal der efter direktivforslagene udstedes en midlertidig opholdstilladelse til de
pågældende udlændinge, der endvidere vil skulle folkeregistreres.
De af direktivforslaget omfattede persongrupper vil være omfattet af den danske skattelovgivning, herunder overenskomster
til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Den generelle ordning om anerkendelse af EU- og EØS-statsborgeres erhvervskompetencer, direktiverne 89/48/EØF og 92/51/EØF, indeholder
det grundlæggende princip, at enhver erhvervsudøvende, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i en medlemsstat, har ret til at få anerkendt sit
eksamensbevis fra en EU- eller EØS-medlemsstat med henblik på at få adgang til at optage og udøve samme erhverv i en anden medlemsstat.
Det er alene EU- og EØS-statsborgere, der omfattes af ordningen - ikke tredjelandsstatsborgere. Ordningen omfatter imidlertid eksamensbeviser
erhvervet i tredjelande, når der er tale om en videregående uddannelse af mindst 3 års varighed. Det er endvidere en betingelse, at uddannelsen
skal være anerkendt af en medlemsstat, og at denne medlemsstat har attesteret, at den erhvervsudøvende har 3 års erhvervserfaring t. Den
generelle ordning er ge nnemført i dansk ret ved lov nr. 291 af 8. maj 1991 samt bekg. nr. 292 af 8. maj 1991 og nr. 52 af 19. januar 1995 (med
senere ændringer).
Enhver person, der flytter til Danmark og tildeles en opholdstilladelse, vil 6 uger efter tilflytningen være berettiget til ydelser
efter sygesikrings- og sygehuslovgivningen. Enhver person, der opholder sig her i landet, er dog berettiget til vederlagsfri akut
sygehusbehandling, hvilket også gælder i de 6 ugers ventetid.
Efter sygesikrings- og sygehuslovgivningen har borgerne kun under visse betingelser ret til at få dækket udgifter ved
sygebehandling i udlandet (akut sygdom under ferie i Europa).
4. Høring
Direktivforslaget blev ved brev af 17. marts 1999 sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold,
som består af følgende organisationer m.v.:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0029.png
Amtsrådsforeningen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Ligestillingsrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Advokatrådet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Det Danske Center for
Menneskerettigheder. Nævnet for Etnisk Ligestilling er endvidere blevet hørt ved brev af 29. marts 1999.
Følgende organisationer m.v. har afgivet bemærkninger til forslaget:
Amtsrådsforeningen
tager forbehold for optagelse af forhandlinger under henvisning til det udvidede totalbalanceprincip
(DUT) for at sikre amter kompensation for de forventede øgede sygesikrings- og sygehusudgifter.
Dansk Arbejdsgiverforening
har i sin høringsbesvarelse angivet generelt at kunne støtte forslaget. Foreningen anfører, at
Danmark både er "importør" og "eksportør" af tjenesteydelser, der involverer tredjelandsstatsborgere. For så vidt angår
"importsituationen" lægger foreningen bl.a. vægt på, at der med direktivet ikke sker indblanding i det danske
forhandlingssystem. For så vidt angår "eksportsituatio nen" lægger foreningen bl.a. vægt på, at direktivet ikke skal anvendes
til at stramme kravene for arbejdsgivernes adgang til at operere på tværs af landegrænserne. Foreningen finder endvidere, at
den forudgående meddelelsespligt for arbejdsgiveren forud for udførelsen af tjenesteydelsen i en anden medlemsstat er
uhensigtsmæssig, og at besiddelsen af tjenesteydelseskortet bør være tilstrækkelig.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
er principielt enig i, at rammerne for udveksling af tjenesteydelser skal gøres
ubureaukratiske. Foreningen finder dog, at det fremsatte direktivforslag er uhensigtsmæssigt henset til gældende dansk ret.
Ledernes Hovedorganisation
er positive over for forslaget.
Dansk Røde Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Akademikernes Centralorganisation
har
tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til det foreliggende direktivforslag.
Nævnet for Etnisk Ligestilling
støtter som udgangspunkt forslaget, idet nævnet finder det afgørende, at der indføres bedre
muligheder for tredjelandsstatsborgere med permanent ophold og bopæl indenfor EU.
Landsorganisationen i Danmark
har angivet at være positiv overfor forslaget, herunder overfor den omstændighed, at
medlemsstaterne har mulighed for at kræve oplysninger om udstationerede tjenesteyderes ophold.
Under mødet i
EF-specialudvalget vedrørende Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 30. juni 1999 anførte DA,
at
der henset til, at der er tale om udstationering mellem medlemsstaterne, ikke er behov for de i direktivforslaget indeholdte
kontrolforanstaltninger.
LO
anførte heroverfor, at det er vigtigt at have kontrolmuligheder i relation til
tredjelandsstatsborgeres bevægelighed som led i udveksling af tjenesteydelser inden for EU.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0030.png
Vedtages direktivforslaget i sin nuværende form, vil dette kræve ændringer i den danske EF/EØS-bekendtgørelse med
henblik på at give de af direktivforslaget omfattede personer ret til at opholde sig i Danmark og eventuelt i udlændingeloven.
Lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske
lande angår retten til anerkendelse af eksamensbeviser m.v. Anvendelsesområdet er i medfør af tiltrædelsesloven udvidet til at omfatte EØS-
statsborgere, jf. bekg. nr. 806 af 7. september 1994. Det foreliggende direktivforslag forudsætter, at der gennemføres en lovændring med henblik
p å også at omfatte udstationerede tredjelandsborgere.
Såfremt de rettigheder vedrørende gensidig anerkendelse, som direktivforslaget fastlægger, ikke paralleliseres med EU- og EØS-borgeres
rettigheder, vil det være nødvendigt at ændre i bekg. nr. 292 af 8. maj 1991, der gennemfører 1. generelle direktiv (89/48/EØF).
Såfremt der vil skulle foretages en ændring af sygesikrings- og sygehusloven, således at denne også dækker udgifter til
sygehjælp under udstationering i en anden medlemsstat, vil dette kunne medføre visse merudgifter.
Udstedelse af EF-tjenesteydelseskortet forventes at ville medføre en merudgift. Et konkret skøn over denne merudgift kan
endnu ikke gives.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget skønnes at få betydning for bevægeligheden af personer over grænserne.
Det forventes, at der vil være tale om positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelser
Sagen har ved notat af 12. februar 1999 været sendt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (indre
marked) den 25. februar 1999.
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om særlige bestemmelser for
køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over
førerens plads, og om ændring af Rådets direktiv 70/156 EØF, KOM(97)276
Nyt notat
1. Baggrund og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0031.png
Direktivforslaget er fremsat den 17. oktober 1997 under henvisning til dagældende Traktats artikel 100 A (nu art. 95) og vedtages efter
dagældende artikel 189 B (nu art. 251), kvalificeret flertal/fælles beslutningstagen med Parlamentet.
Direktivforslaget er et af særdirektiverne under den EF-typegodkendelses-procedure, der er fastlagt ved Rådets direktiv 70/156/EØF, og har til
formål at udvide ordningen med EF-typegodkendelse af motorkøretøjer til også at omfatte busser.
Der er som udgangspunkt tale om optionel harmonisering. Fabrikanten kan således vælge at lade køretøjet EF-typegodkende med ret til fri
markedsføring eller at lade køretøjet nationalt typegodkende.
Direktivforslaget omfatter såvel mindre busser (indrettet til højst 22 passagerer) som mellemstore og store busser (indrettet til flere end 22
passagerer).
Direktivforslaget vedrører dels de sikkerhedsmæssige forhold (herunder f.eks. antallet af og adgangen til nødudgange, buskonstruktionens styrke
og stabilitet i tilfælde af væltning m.v.), dels de komfortmæssige forhold (f.eks. om sædebredde- og afstand samt loftshøjde i gangarealer).
Efter direktivforslaget skal busser indrettet med ståpladser for at give mulighed for hyppig ind- og udstigning (gruppe I-busser), tillige være
forsynet med særlige indretninger/udstyr til lettelse af adgangen til og fra bussen for bevægelseshæmmede passagerer (herunder passagerer, der
benytter kørestol) samt være indrettet med plads til passagerer i kørestol og anordninger til fastholdelse af kørestolene. Efter forslaget er
bestemm elserne således obligatoriske for gruppe I busser.
Direktivforslaget har været genstand for langvarige drøftelser i Rådets Økonomigruppe, og der har været fremlagt flere ændringsforslag
undervejs, herunder også ændringsforslag fra Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer blandt andet, at bestemmelser om bussers indretning af hensyn til bevægelseshæmmede
passagerer skal være obligatoriske både for Gruppe I og II busser. Endelig foreslår Europa-Parlamentet, at de tekniske bilag fjernes fra
Rådsdirektivet og overdrages til Revisionskomitéen.
Det daværende tyske formandskab har den 23. april 1999 fremsat et kompromisforslag til direktivforslaget der har det oprindelige direktivforslag
som udgangspunkt. Kompromisforslaget blev anvendt som grundlag for de efterfølgende forhandlinger. De væsentligste elementer i det
foreliggende forslag er, at bestemmelserne er optionelle, dog bortset fra, at bestemmelser vedrørende bussers indretning af hensyn til
bevægelseshæmmede passagerer er gjort obliga toriske for så vidt angår klasse I busser. Desuden indeholder kompromisforslaget bestemmelse
om, at Revisionskomitéen, i lighed med øvrige særdirektiver under rammedirektivet om EF-typegodkendelser (70/156/EØF), behandler og
vedtager ændringer til de tekniske bilag.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at det mål der tilstræbes med direktivforslaget (at undgå handelshindringer inden for Fællesskabet)
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes ved hjælp af medlemsstaternes nationale lovgivning på grund af den påtænkte handlings omfang og
virkninger indenfor den pågældende sektor. Kommissionen finder således at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds- og p
roportionalitetsprincippet, idet målet gennemføres bedst på fællesskabsplan og i øvrigt ikke går ud over, hvad der er nødvendigt med henblik
herpå.
3. Gældende dansk ret
De danske regler om bussers indretning og udstyr findes i bekendtgørelse nr. 34 af 15. januar 1997 om særlige krav til busser og i
Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2000.
4. Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0032.png
Færdselsstyrelsen har hørt berørte organisationer:
Forenede Danske Motorejere (FDM), De Danske Bilimportører (DBI), Landsforeningen Danmarks Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening
(nu Danske Busvognmænd), Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Forbrugerrådet, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og
Service, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Foreningen af Danske Vognfabrikker, Sammenslutningen af
Karrosseribyggere & Autooprettere i Danmark, Autobranchens Handels - og Industriforening i Danmark, Center for Tilgængelighed, Dansk
Handicap Forbund, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Combus A/S, Hovedstadsområdets Trafikselskab HT,
Scania Busser Silkeborg A/S, EvoBus Danmark A/S, V. Brøndum A/S, Jany Scandinavia Autotextiles A/S, FERRO International A/S, Bus
Danmark A/S, Volvo Lastbiler & Busser Danmark A/S og Aabenraa Karrosseri A/S.
Følgende har ikke svaret:
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Dansk Industri, Sammenslutningen af Karrosseribyggere &
Autooprettere i Danmark, Center for Tilgængelighed, Combus A/S, EvoBus Danmark A/S. V. Brøndum A/S, Jany Scandinavia Autotextiles A/S,
samt FERRO International A/S.
Følgende har ingen bemærkninger:
Forenede Danske Motorejere (FDM), De Danske Bilimportører (DBI) og Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark.
Følgende har bemærkninger:
Dansk Handicap Forbund, Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer har ændringsforslag til
direktivforslagets tekniske detailbestemmelser om den nærmere indretning af busser for at tilgodese de forskellige
bevægelseshæmmede passagerers behov.
Man har endvidere givet udtryk for, at man ikke kan støtte et ændringsforslag om optionel harmonisering for bestemmelserne
om bevægelseshæmmede buspassagerer.
Forbrugerrådet har en række tekniske ændringsforslag, herunder vedrørende nødudgangsvinduer.
Forbrugerrådet har endvidere tilkendegivet, at man ikke kan støtte en optionel harmonisering for bestemmelserne om bevægelseshæmmede
buspassagerer.
Scania Busser Silkeborg A/S har tilsvarende en række ændringsforslag til de tekniske bestemmelser i direktivforslaget.
Herunder giver man udtryk for betænkelighed vedrørende direktivforslagets bestemmelser om bevægelseshæmmede
buspassagerer. Betænkeligheden begrundes bl.a. med, at det vil medføre en fordyrelse af produktet generelt samt stride imod
dansk trafikpolitik.
Landsforeningen Danmarks Bilruter (nu en del af Danske Busvognmænd), Amtsrådsforeningen og Kommunernes
Landsforening er ligeledes betænkelige ved direktivforslagets artikel 4. Ud over markante merudgifter ved anskaffelse af
køretøjer, begrundes det med, at det vil medføre en indskrænkning i de valgmuligheder, som amter, kommuner og
trafikselskaber i dag har ved beslutninger om anskaffelse af nye busser. Man har samtidig givet udtryk for bet ænkeligheder
med hensyn til direktivforslagets detaljeringsgrad for så vidt angår de køretøjstekniske bestemmelser.
Hovedstadsområdets Trafikselskab HT er betænkelig ved direktivforslagets detaljeringsgrad. Man er samtidig i tvivl om
direktivets eventuelle konsekvenser med hensyn til trafikselskabernes muligheder for, f.eks. i udbudsmateriale, at stille særlige
betingelser om bussernes indretning og udstyr m.v., der afviger fra (dvs. er strengere end) mindstekravene i direktivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0033.png
Turistvognmændenes Landsforening (nu en del af Danske Busvogmænd) har tilkendegivet, at forslaget vil give problemer for
typegodkendelse af dobbeltdækkerbusser.
Færdselsstyrelsen har desuden hørt en række organisationer over Europa-Parlamentets ændringsforslag:
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Specialarbejderforbundet i Danmark(SID), Forbrugerrådet, De
Samvirkende Invalideorganisationer DSI, Det Centrale Handicapråd, Forenede Danske Motorejere (FDM),
Hovedstadsområdets Trafikselskab HT, Danske Busvognmænd (Tidligere Landsforeningen Danmarks Bilruter og
Turistvognmændenes Landsforening), De Danske Bilimportører (DBI), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Samm
enslutningen af Karrosseribyggere & Autooprettere i Danmark og Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark.
Center for Tilgængelighed, Hjælpemiddelinstituttet, Fællesudvalget for Kollektiv Trafik samt Dansk Industri er orienteret om
denne høring og har fået høringsmaterialet tilsendt.
Følgende organisationer har ikke svaret:
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Hovedstadsområdets Trafikselskab HT, Danske Busvognmænd og Sammenslutningen af
Karrosseribyggere & Autooprettere i Danmark.
Følgende organisationer har ingen bemærkninger:
Forenede Danske Motorejere (FDM), De Danske Bilimportører (DBI), Foreningen af Danske Vognfabrikker og Autobranchens Handels- og
Industriforening i Danmark.
Følgende myndigheder og organisationer har bemærkninger:
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, De Samvirkende Invalideorganisationer DSI, Det Centrale Handicapråd.
Amtsrådsforeningen henviser til sit tidligere høringssvar.
Kommunernes Landsforening finder det som udgangspunkt positivt, at der i forslaget tages vidtgående hensyn til handicappede personertager i
øvrigt forbehold for, at forslaget kan udløse krav om økonomisk kompensation i henhold til det udvidede totalbalanceprincip; forventer, ved
senere lejlighed, at få det endelige direktiv i økonomisk høring. Se nedenfor under "supplerende høring".
Forbrugerrådet kan tilslutte sig de ændringsforslag, der er fremsat af Europa-Parlamentet.
De Samvirkende Invalideorganisationer DSI støtter forslaget om nedsættelse af en teknisk arbejdsgruppe under forudsætning af, at
arbejdsgruppen sikres en væsentlig repræsentation af handicappede herunder fra DSI; finder, at direktivets referencekørestol skal tage
udgangspunkt i en elektrisk kørestol; forudsætter, at direktivet ikke vil være til hinder for, at kassevogne/minibusser, der er indrettet til
handicappede, fortsat kan registreres efter nuværende regler om afgiftsfritagelse; finder, at fastspænding af kørestole bør være obligatorisk.
Det Centrale Handicapråd hilser Europa-Parlamentets ændringsforslag velkommen; støtter at der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe bl.a.
bestående af handicaporganisationerne; kan tiltræde, at det understreges i direktivet, at handicapbegrebet er bredere end bevægelseshæmmede og
således også omfatter personer med nedsatte sensoriske og mentale evner; finder det positivt, at el-kørestole omfattes af direktivets reference
-model.
Supplerende høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0034.png
Som følge af spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser om bussers indretning af hensyn til bevægelseshæmmede passagerer skal være
obligatoriske for gruppe I-busser, har der efterfølgende været afholdt et møde, hvor Danske Busvognmænd, Amtsrådsforeningen, Kommunernes
Landsforening, SID, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd var indbudt.
De Samvirkende Invalideorganisationer og Det Centrale Handicapråd udtrykte tilfredshed med det forslag, der nu foreligger, hvor bestemmelser
om bussers indretning af hensyn til bevægelseshæmmede passagerer skal være obligatoriske for gruppe I-busser.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
I forbindelse med den supplerende høring meddelte Amtsrådsforeningen telefonisk, at de kunne tilslutte sig det nuværende forslag og
bekræftede, at forslaget i den nuværende form ikke udløser krav fra Amtsrådsforeningen om økonomisk kompensation i henhold til det udvidede
totalbalanceprincip. Kommunernes Landsforening meddelte skriftligt, at i det omfang bestemmelser om bussers indretning af hensyn til
bevægelseshæmmede kun er obligatorisk for nye gruppe I-busser, vil det ikke udløse krav fra Kommunernes Landsforening om økonomisk
kompensation.
Som følge af ovennævnte skønnes forslaget ikke at have nogen statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
7. Tidligere forelæggelse i Europa-udvalget
Der henvises til grundnotat af 12. november 1997 og supplerende notat af 20. februar 1998. Behandlet på møde den 21.
november 1997 (til orientering
11. Kommissionens og Europa-Parlamentets ændrede forslag til rådsdirektiv om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og administrative bestemmelser
om gennemførelse af God Klinisk Praksis (GCP) ved gennemførelse af kliniske
afprøvninger af lægemidler til human brug KOM(97) 369 endelig udg. 97/0197 (COD).)
Nyt notat
Resumé
Direktivforslaget har til formål dels at beskytte sikkerheden for personer, der deltager i et klinisk forsøg med lægemidler, dels at harmonisere
medlemsstaternes regler om påbegyndelse og gennemførelse af kliniske forsøg, herunder fastsættelse af regler for multicenterforsøg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0035.png
Direktivet fastsætter således regler, der skal tilgodese patientsikkerheden, regler om etisk komites godkendelse af påbegyndelse af et forsøg og
om den kompetente myndigheds adgang til at forbyde påbegyndelsen af forsøg samt at standse et igangværende forsøg. Desuden indeholder
forslaget regler om indberetning af uønskede hændelser og bivirkninger til henholdsvis den etiske komite og den kompetente myndighed, regler
om myndig hedernes udveksling af oplysninger om kliniske forsøg samt regler om fremstilling af lægemidler, der benyttes i et forsøg.
En vedtagelse af forslaget vil kræve mindre ændringer af lov om lægemidler og lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af
biomedicinske forskningsprojekter.
1. Indledning
Kommissionens og Europa-Parlamentets forslag til rådsdirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og
administrative bestemmelser om gennemførelse af God Klinisk Praksis (GCP) ved gennemførelse af kliniske afprøvninger af
lægemidler til human brug KOM(97) 369 endelig udg. 97/0197 (COD) er ved Kommissionens skrivelse af 3. september 1997
oversendt til Rådet.
På baggrund af Europa-Parlamentets første udtalelse af 17. november 1998 har Kommissionen med skrivelse af 29. april 1999 fremsendt ændret
forslag til det omhandlede direktivforslag KOM (1999) 193, endelig udgave.. Notatet redegør for forslaget i dets affattelse på nuværende
tidspunkt. Formandsskabet har sat forslaget på dagsordenen for Rådsmøde (Indre Marked) den 25. maj 2000 formentlig med henblik på drøftelse.
2. Retsgrundlag
Forslag har hjemmel i Traktatens artikel 95 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet
efter proceduren i artikel 251.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål dels at beskytte sikkerheden for personer, der deltager i et klinisk forsøg med lægemidler, dels
at harmonisere medlemsstaternes regler om påbegyndelse og gennemførelse af kliniske forsøg, herunder fastsættelse af regler
for multicenterforsøg.
Forslaget bestemmer, at en klinisk afprøvning skal gennemføres i overensstemmelse med god klinisk praksis og på grundlag
af principperne i Helsinki-erklæringen. Efter forslaget skal personer, der deltager i en klinisk afprøvning, endvidere have
adgang til et oplysningscenter, hvor de pågældende kan få oplysninger om forsøget. Forslaget begrænser ikke
medlemsstaternes adgang til at fastsætte yderligere bestemmelser med h enblik på at styrke patientsikkerheden forudsat, at
sådanne bestemmelser ikke strider mod de procedurer og tidsfrister, der er fastsat i direktivet.
Inden en klinisk afprøvning påbegyndes, skal sponsor (den virksomhed eller person, der påtager sig ansvaret for
igangsætning, ledelse og/eller finansiering af et klinisk forsøg) forelægge en ansøgning for såvel en etisk komité som for
medlemsstatens kompetente myndighed.
Den kliniske afprøvning må først finde sted, når der foreligger en positiv udtalelse fra den etiske komité. Udtalelsen fra den etiske komité skal
afgives skriftligt til ansøgeren inden 60 dage efter modtagelse af en gyldig ansøgning. Forslaget indebærer, at en negativ udtalelse fra en etisk
komite ikke kan indbringes for en højere instans i det videnskabsetiske komitesystem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0036.png
For kliniske afprøvninger, som søges gennemført i flere medlemslande samtidigt, skal medlemsstaten sørge for, at der
indføres en procedure, der sikrer, at der kan afgives en samlet udtalelse fra komitésystemet om forsøget.
Rejser en kompetent myndighed ikke indsigelse mod en ansøgning inden 60 dage regnet fra ansøgningens modtagelse, betragtes ansøgningen
som godkendt af den pågældende myndighed. Forsøg med bioteknologiske lægemidler, for hvilke der ikke er udstedt en markedsføringstilladelse
samt forsøg med lægemidler med nærmere af Kommissionen senere fastlagte egenskaber kan dog først påbegyndes, n&ar ing;r der foreligger en
skriftlig tilladelse fra den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan endvidere forlænge sagsbehandlingsfristen på de 60 dage, når
der er tale om forsøg med lægemidler til genterapi og til visse former for celleterapi.
Er det lægemiddel, der skal indgå i en klinisk afprøvning omfattet af bestemmelserne i direktiverne om genetisk modificerede organismer, kan
forsøget først påbegyndes, når den nødvendige skriftlige forhåndstilladelse efter disse direktiver foreligger.
Efter påbegyndelsen af et klinisk forsøg kan væsentlige ændringer i forsøget kun foretages, såfremt proceduren for forsøgets
påbegyndelse følges. Det præciseres endvidere i forslaget, at såvel den etiske komite som den kompetente myndighed skal
underrettes om forsøgets afslutning. Afbrydes forsøget, skal underretningen ske inden 15 dage, i andre tilfælde inden 90 dage.
Lægemidler, der indgår i en klinisk afprøvning, kan kun fremstilles på eller importeres af en virksomhed, der har tilladelse hertil, og
lægemidlerne skal være fremstillet i overensstemmelse med principperne for god fremstillingspraksis. Den fremstillende eller importerende
virksomhed skal råde over en sagkyndig person, der er ansvarlig for overvågningen af, at lægemidlerne er fremstillet i overensstemmelse med
principperne for god fre mstillingspraksis.
Efter forslaget skal lægemiddelinspektører, som udpeges af medlemsstaterne, endvidere på fællesskabets vegne kontrollere, at
de kliniske afprøvninger gennemføres i overensstemmelse med retningslinierne for god klinisk praksis.
Inspektionsrapporterne kan efter anmodning stilles til rådighed for den berørte etiske komité, medlemsstaterne og
Lægemiddelagenturet.
Efter forslaget forpligtes den enkelte medlemsstat til at indberette relevante oplysninger om den enkelte afprøvning og
dennes gennemførelse og afslutning til en fælles database, som kun medlemsstaterne, Lægemiddelagenturet og
Kommissionen har adgang til. Medlemsstaten er forpligtet til på anmodning at stille yderligere data til rådighed for en anden
medlemsstat, Lægemiddelagenturet og Kommissionen.
Forslaget indeholder bestemmelser om forsøgslederens pligt, herunder tidsterminer, til at indberette uønskede hændelser til
den etiske komité og til sponsor samt om sponsors indberetning af bivirkninger til den etiske komité og den kompetente
myndighed.
Overholdes betingelserne for en klinisk afprøvning ikke, eller fremkommer der nye oplysninger, der rejser tvivl om de
sikkerhedsmæssige eller videnskabelige aspekter ved afprøvningen, kan et medlemsland efter forslaget afbryde eller forbyde
afprøvningen. Den etiske komite, Lægemiddelagenturet og de øvrige medlemsstater skal underrettes om beslutningen.
Efter forslaget kan Kommissionen efter en komité-procedure (procedure III ) ændre direktivet i overensstemmelse med den
tekniske og videnskabelige udvikling.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0037.png
Kommissionen påpeger, at forslaget bygger på medlemsstaternes nuværende erfaringer med gennemførelse af kliniske afprøvninger, således at man opnår samme niveau for patientbeskyttelse og
videnskabelige standarder samtidig med, at man opnår en rationalisering af de dokumenter, der skal benyttes i de administrative procedurer. Specielt for små og mellemstore virksomheder, der
gennemfører samme afprøvning samtidigt på ; flere afprøvningssteder i flere medlemslande, vil harmoniseringen af reglerne indebære en lettelse, idet det samme dokumentationsmateriale kan
forelægges for de etiske komitéer og myndighederne i de respektive afprøvningslande.
Det vurderes, at de harmoniserede regler om gennemførelsen af kliniske forsøg bl.a. vil øge medlemsstaternes tillid til validiteten af et forsøg, der gennemføres i flere medlemsstater.
5. Udtalelse fra Europa-Parlamentet
Parlamentet foreslår, at den kliniske afprøvning alene anmeldes til den kompetente myndighed, og at afprøvningen som udgangspunkt kan gå i gang, når der foreligger en positiv udtalelse fra den
etiske komite.
Parlamentet foreslår endvidere en række ændringer med henblik på styrkelse af garantierne for beskyttelse af forsøgspersoner.
Parlamentet foreslår herudover en række ændringer, der sikrer den etiske komité en række oplysninger under forløbet af den kliniske afprøvning.
Endelig foreslår Parlamentet nogle ændringer, der har til formål at præcisere anvendelsen af bestemmelserne om god fremstillingspraksis for lægemidler, der indgår i et forsøg.
Kommissionen har helt eller delvist accepteret de ovenfor nævnte ændringsforslag.
Parlamentets forslag om, at forsøgslederen skal være en læge, afvises af Kommissionen.
Kommissionen afviser endvidere Parlamentets forslag om, at den etiske komité ikke skal kunne vurdere, i hvilket omfang forsøgspersoner kan belønnes.
Kommissionen afviser endvidere Parlamentets forslag til regulering af, hvorledes medlemsstaterne skal indrette deres lovgivning til sikring af
personer, der ikke er i stand til at afgive et informeret samtykke. Endelig afviser Kommissionen Parlamentets forslag om, at indførsler i
databasen skal godkendes af sponsor.
6. Gældende danske regler
Kliniske afprøvninger af lægemidler er omfattet af lægemiddellovens §§ 24 og 25, der fastsætter, at afprøvningerne skal
anmeldes til Lægemiddelstyrelsen af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der forestår afprøvningen. Heraf fremgår også, at
kliniske afprøvninger af lægemidler først må påbegyndes, når Lægemiddelstyrelsen har med delt tilladelse hertil.
I henhold til lov om et videnskabsetisk komitésystem skal ethvert biomedicinsk forskningsprojekt, der indebærer forsøg på
levendefødte menneskelige individer, anmeldes til den regionale videnskabsetiskekomité. Sådanne projekter må ikke
iværksættes, før der er foretaget en videnskabsetisk bedømmelse af dem og givet tilladelse af den regionale komité til
iværksættelsen.
Ved projekter, hvor der indgår kliniske afprøvninger af lægemidler, der er omfattet af lov om lægemidler, afgiver den
regionale komité en indstilling om den videnskabsetiske bedømmelse af projektet til Lægemiddelstyrelsen. Indstillingen skal
afgives senest 6 uger efter, at den regionale komité har kunnet foretage bedømmelsen. Lægemiddelstyrelsen giver den
endelige tilladelse til iværksættelsen af projektet.
7. Konsekvenser
Det forhold, at de kliniske forsøg skal følge bestemmelserne om God Klinisk Praksis vil generelt indebære mere valide
afprøvningsresultater. Gennemførelsen af direktivet må antages at medføre en forbedret patientbeskyttelse, især i de lande,
der ikke allerede inddrager såvel en etisk komité som en lægemiddelmyndighed i behandlingen af sager om påbegyndelse af
kliniske afprøvninger af lægemidler. For slaget om, at en klinisk afprøvning for så vidt angår ikke bioteknologiske lægemidler
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0038.png
kan påbegyndes, medmindre lægemiddelmyndigheden inden for en frist på 60 dage rejser indsigelse mod forsøget, skønnes
ikke at ville forringe sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark. Lægemiddelstyrelsen behandler i dag ansøgninger om kliniske
forsøg på 30 dage eller derunder.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at ville få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for staten.
Forslaget om at alle kliniske afprøvninger skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne om god klinisk praksis
indebærer, at der skal etableres et organ, der kan følge og kontrollere, at forsøget planlægges, gennemføres og rapporteres
efter GCP-reglerne. I de tilfælde, hvor afprøvningen gennemføres af et offentligt sygehus uden at være finansieret af en
medicinalvirksomhed, skal vedkommende amtskommune oprette et organ, der kan monitore forsøget. Det er ikke muligt at
vurdere omkostningerne herved, da disse vil afhænge af, hvorledes oprettelsen og driften af sådanne organer tilrettelægges,
herunder om der etableres et organ for det enkelte forsøg, for det enkelte sygehus eller for større regioner. De fleste af de
forsøg, der foreg år på offentlige sygehuse er finansieret af en virksomhed. Det er endvidere frivilligt for sygehuset at
beslutte, om det vil stå for gennemførelsen af en klinisk afprøvning.
8. Høring
Forslaget har været forelagt følgende høringsparter til udtalelse:
Lif, Forbrugerrådet, Danmarks Apotekerforening, Dansk Farmaceutforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den
Centrale Videnskabsetiske Komite, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns kommune og
Frederiksberg kommune.
Lif kan støtte formuleringen af bestemmelsen om forsøgspersoners adgang til et kontaktpunkt. Lif finder det afgørende for gennemførelsen af
kliniske forsøg i Europa, at sagsbehandlingstiden for den etiske komité og den kompetente myndighed reduceres fra 60 dage til 30 dage. Lif kan
dog acceptere en sagsbehandlingstid på 60 dage for forsøg med genterapi og visse former for celleterapi. Efter Lif's opfattelse bør adgangen til
dat abasen for så vidt angår forsøg med nye stoffer kun omfatte lande, hvor stoffet har været i anvendelse. Lif finder, at kravet om
forhåndsgodkendelse af virksomheder, der fremstiller testpræparater, vil vanskeliggøre forsøg med nye stoffer. Lif finder det unødvendigt at
pålægge sponsor at indberette alvorlige uventede bivirkninger til såvel den etiske komité som til den kompetente myndighed.
Forbrugerrådet kan støtte forslaget, som rådet finder tilfredsstillende.
Den almindelige danske Lægeforening finder, at tidsfristen for afgivelse af udtalelser fra den etiske komité på 30 dage bør
forlænges, idet der i modsat fald må tiføres komiteerne flere ressourcer.
Den centrale videnskabsetiske komité finder ikke, at direktivet gør det muligt at opretholde den nuværende danske ordning
med behandling i to instanser. Komiteen finder, at der bør gives mulighed for, at den centrale videnskabsetiske komité ved
behandling af ankesager indrømmes yderligere 60 dage til behandling af sådanne sager.
Hovedstadens Sygehusfællesskab gør opmærksom på, at direktivets definition af alvorlige hændelser og alvorlige bivirkninger
ikke er helt sammenfaldende med definitionen i ICH-GCP retningslinierne.
Forslaget har været forelagt for Specialudvalget for Sundhedsspørgsmål.
9. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om det oprindelige forslag med grundnotat af 9. januar 1998 og om det
ændrede forslag med grundnotat af 5. august 1999 og med aktuelt notat af 4. november 1999.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0039.png
12. Forslag til direktiv vedrørende phalater, KOM(99)577
Nyt notat
Resumé
Formålet med nærværende forslag er at lave et midlertidigt forbud om til en varig foranstaltning. Det drejer sig om et forbud
mod legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at komme i munden på børn under 3 år fremstillet helt eller delvist af
blød PVC, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent af en eller flere af 6 navngivne phthalater. Forslaget går dog videre, idet
forslaget også omfat ter regler om mærkning. Forslaget vurderes at ville få en negativ indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet området allerede er mere omfattende reguleret i Danmark (totalforbud mod alt legetøj, produkter og lignende
materialer i blød plast, herunder PVC, som indeholder phthalater og som kan puttes i munden). Forslaget vurderes at få en
positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU. Direktivforslaget vil ikke medføre samfundsø ;konomiske konsekvenser, da
Danmark allerede har reguleret området.
1. Status
Kommissionen sendte den 22. november 1999 ovennævnte forslag til Rådet og Europaparlamentet.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 EF (tidligere artikel 100A) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 TEF (tidligere artikel 189 B).
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Punktet er på dagsordenen for Rådsmøde (indre marked) den 25. maj med henblik på status for arbejdet.
2. Formål og indhold
Kommissionen har som nævnt med beslutning 1999/815/EF af den 7. december 1999 vedtaget en midlertidig foranstaltning,
der betyder et umiddelbart forbud mod legetøj og småbørnsartikler fremstillet helt eller delvist af blød PVC, der indeholder
mere end 0,1 vægtprocent af en eller flere af 6 navngivne phthalater.
Forbudet gælder udelukkende for produkter, der er beregnet til at komme i munden på børn under 3 år. Forbudet gjaldt
indtil 8. marts 2000 med mulighed for forlængelse, hvis dette skønnes nødvendigt. Med Kommissionens beslutning
2000/217/EF af 3. marts er dette midlertidige forbud blevet forlænget med yderligere 3 måneder fra meddelelsesdatoen (den
3. marts 2000), dvs. indtil den 3. juni 2000, idet begrundelserne for forbudde t stadig er gyldige.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0040.png
Formålet med nærværende forslag er at lave det midlertidige forbud om til en varig foranstaltning. Derudover går forslaget
dog videre, idet forslaget også omfatter regler om mærkning.
Formålet med forslaget er endvidere at totalharmonisere reguleringen af phthalater i legetøj i EU.
Kommissionen tilkendegiver, at tilstedeværelsen af phthalater i blød PVC i legetøj og småbørnsartikler bestemt til at blive
puttet i munden repræsenterer en risiko af generel toksisk karakter for små børns sundhed. Dette sker med baggrund i en
vurdering fra Den Videnskabelig Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (SCTEE), som den 27. november 1998 gav
udtryk for, at der var grund til bekymring over, at b&osla sh;rn udsættes for phthalater fra legetøj, og især når legetøjet puttes
i munden vil der være mulighed for overskridelse af den tolerable daglige indtagelse fastsat af komitéen.
Den 28. september 1999 har komitéen endvidere tilkendegivet, at de eksisterende testmetoder ikke er tilstrækkelige gode til at
kontrollere migrationsgrænser for phthalater, da analysemetoderne er usikre, upålidelige og umulige at reproducere, bl. a.
fordi det er vanskeligt at simulere et spædbarns sutte- og tyggeaktivitet. Dette indebærer, at reguleringen anbefales at ske ved
et forbud. Til analytisk kontrol af dette forbud er fastsat en mængdegrænseværdi på 0,1 % for at undgå en diskussion af
hvornår nul er nul.
Forslaget omfatter 6 phthalater, nemlig di-"isononyl"phthalat (DINP), bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), dioctylphthalat
(DNOP), di-"isodecyl"phthalat (DIDP), benzylbutylphthalat (BBP), og dibutylphthalat (DBP).
Ifølge Kommissionens forslag forbydes indholdet af de 6 phthalater at overstige en mængdegrænseværdi på 0,1 % i legetøj og
småbørnsartikler af blød PVC, der er beregnet til børn under 3 år, og som er beregnet til at blive puttet i munden
Desuden fastsættes der regler for mærkning for legetøj og småbørnsartikler beregnet til børn under 3 år, og som kan puttes i
munden. Emballagen skal mærkes med følgende formulering "Advarsel - må ikke puttes i munden i længere perioder, da der
kan frigøres phthalater, som skader børns sundhed" og selve produktet skal mærkes "Må ikke puttes i munden" på en let
læselig og u udslettelig måde.
Kommissionen anfører, at markedet kontinuerligt skal overvåges for at sikre, at ingen alternative produkter eller erstatninger
for blødgørerne introducerer nye sundhedsfarer. Medlemsstaterne skal forestå denne overvågning og informere
Kommissionen herom. Kommissionen vil udfærdige en rapport inden for tre år efter direktivets vedtagelse. Kommissionen
anfører desuden, at den vil gennemgå direktivet i lyset af ny videnskabelig viden inden for 4 år efter vedtagelsen.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets formål dels er, at sikre et højt beskyttelsesniveau af børns sundhed og sikkerhed, hvilket
sker med lave omkostninger til følge og dels sikre en harmonisering og sikring af Det Indre Marked, idet allerede vedtagne
eller planlagte nationale begrænsninger af markedsføringen af legetøj og småbørnsartikler på grund af deres indhold af
phthalater direkte påvirker Det Indre Mar ked.
4. Konsekvenser for Danmark
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0041.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Området er reguleret ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i
legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.
Desuden er sundheds- og sikkerhedskrav til legetøj reguleret ved Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995
om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. I
medfør af bekendtgørelsens § 18, stk. 2, forestås kontrollen med legetøjs kemiske egenskaber af Miljø- og Energiministeriet.
Andre produkter til småbørn er reguleret ved d irektiv 92/59/EØF om produktsikkerhed i almindelighed, som er
gennemført i Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.
Den danske bekendtgørelse om forbud mod phthalater indeholder et forbud mod alle phthalater, såfremt indholdet er over
0,05% (totalt eller for en enkelt phthalat)
i alt legetøj til børn under 3 år,
i småbørnsartikler til børn, såfremt de kan puttes i munden
i lignende produkter som - grundet konstruktion eller design - må forventes at blive brugt som legetøj af børn under
3 år.
Det danske forbud er mere vidtgående end direktivforslaget, da den danske bekendtgørelse forbyder alle phthalater, såfremt
indholdet er over 0,05 % samt alt legetøj, småbørnsartikler, produkter og alle materialer af blød plast, herunder blød PVC,
som må forventes anvendt som legetøj af børn under 3 år, der kan indeholde phthalater.
Såfremt forslaget vedtages, vil en ændring af bekendtgørelse nr. 151 af 15. april 1999 være nødvendig, således at forbuddet
kun kommer til at gælde 6 navngivne phthalater i legetøj og småbørnsartikler fremstillet af udelukkende blød PVC bestemt til
børn under 3 år og beregnet til at blive puttet i munden.
Vedtagelse af forslaget betyder samtidig en ændring af Rådets direktiv 88/378/-EØF om sikkerhedskrav til legetøj i bilag IV,
hvor et afsnit om advarsler og oplysninger om forsigtighedsregler skal sættes ind. Denne ændring skal indføjes i den danske
gennemførelseslovgivning ved en ændring af Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj. Der skal desuden
udstedes en ny legetøjsbekendtgørelse af Forbruger styrelsen.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Der vil ingen økonomiske konsekvenser være for stat, amter og kommuner.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at ville få en negativ indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes at have en positiv
indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0042.png
Forslaget har været i høring i specialudvalget for miljø. Københavns Kommune støtter, at EU´s regler fastsættes på et niveau,
der tilsvarer de danske regler, hvorfor forslaget i sin nuværende form ikke kan støttes. Forbrugerrådet mener, der bør ske en
afskaffelse af brugen af phthalater i tråd med den danske handlingsplan for phthalater, hvorfor forbuddet bør omfatte alle
pphthalater, al blød plast samt al legetøj, produkter og lignende materialer til børn under 3 år, der kan puttes i munden samt
at grænseværdien bør tilsvare den danske på 0,5% som et total indhold. Ligeledes mener Forbrugerrådet, at mærkning ikke er
vejen frem pga. målgruppen. Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening finder, at det danske beskyttelsesniveau ikke
bør sænkes og støtter et totalforbud baseret på en grænseværdi fre mfor migrationsgrænser.
Da forslaget til det midlertidige forbud, jf. Komissionens beslutning 1999/815/EF var i høring i specialudvalget for miljø
anførte Det Økologiske Råd, at det støttede forslaget til beslutning, idet Rådet understregede, at alt legetøj til børn under 3 år
skal omfattes som et minimum, bl.a. fordi mindre søskende kan sutte på større søskendes legetøj.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Direktivforslaget vil ikke medføre samfundsøkonomiske konsekvenser, da Danmark allerede har reguleret området, jf.
ovenfor.
7. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Nærværende forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Direktivforslaget er imidlertid en afløsning for Kommissionens beslutning 1999/815/EF af den 7. december 1999 om et
midlertidigt forbud mod legetøj og småbørnsartikler fremstillet helt eller delvist af blød PVC indeholdende mere end 0,1
vægtprocent af en eller flere navngivne phthalater.
Folketingets Europaudvalg har modtaget notat og grundnotat om dette midlertidige forbud den 18. november 1999.
13. Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed,
KOM(99)719 endelig udg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0043.png
Revideret notat
Resumé
Kommissionen har ved KOM(99)719 af 12. januar 2000 fremlagt en hvidbog for den fremtidige politik til fremme af
fødevaresikkerhed i Fællesskabet.
Kommissionen finder, at EU's fødevarepolitik skal være baseret på høje sikkerhedsstandarder, som sikrer beskyttelse og
forbedring af forbrugernes sundhed. Herudover skal der tages hensyn til miljøet. Ernæringsaspektet og forbrugeroplysning er
også en del af fødevaresikkerhed.
Kommissionen ønsker, at den fremtidige fødevarelovgivning skal være sammenhængende og dække hele fødevarekæden fra
jord til bord. Kommissionen ønsker at reetablere og fastholde forbrugernes tillid til fødevarerne, lovgivningen og kontrollen,
og hvidbogens forslag skal medvirke hertil. Fødevarelovgivningen skal være fleksibel, så den løbende kan indrette sig på ny
videnskabelig rådgivning, nye produktionsmetoder og nye fund af trusler mod fødevaresikkerheden. Fødevarepolitikken skal
organiseres og koordineres bedre, og Kommissionen skal have mulighed for løbende at foretage tekniske ændringer.
Kommissionens hvidbog indeholder ud over forslag om oprettelse af en Europæisk Fødevaremyndighed en række forslag til
tiltag på en række specifikke områder
Det forventes, at hvidbogens tiltag vil hæve beskyttelsesniveauet.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har ved KOM(99)719 af 12. januar 2000 fremlagt en hvidbog for den fremtidige politik til fremme af
fødevaresikkerhed i Fællesskabet.
På basis af en gennemgang kan følgende oplyses om hvidbogens indhold:
Kommissionen finder, at EU's fødevarepolitik skal være baseret på høje sikkerhedsstandarder, som sikrer beskyttelse og
forbedring af forbrugernes sundhed. Herudover skal der tages hensyn til miljøet.
Kommissionen forstår fødevaresikkerhed bredt, idet det omfatter kort- og langsigtede risici ved naturlige og tilsatte stoffer i
fødekæden. Ernæringsaspektet og forbrugeroplysning er også en del af fødevaresikkerhed.
Kommissionen ønsker, at den fremtidige fødevarelovgivning skal være sammenhængende og dække hele fødevarekæden fra
jord til bord. Kommissionen ønsker at reetablere og fastholde forbrugernes tillid til fødevarerne, lovgivningen og kontrollen,
og hvidbogens forslag skal medvirke hertil. Fødevarelovgivningen skal være fleksibel, så den løbende kan indrette sig på ny
videnskabelig rådgivning, nye produktionsmetoder og nye fund af trusler mod fødevaresikkerheden. Fødevarepolitikken skal
organiseres og koordineres bedre, og Kommissionen skal have mulighed for løbende at foretage tekniske ændringer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0044.png
Kommissionens hvidbog indeholder forslag til tiltag på en række specifikke områder, der bl.a. forventes at omhandle
følgende forhold:
Europæisk Fødevareagentur og videnskabelig rådgivning - Kommissionen styrkede i 1997 strukturen i den
videnskabelige rådgivning. Den videnskabelige rådgivning har, ifølge Kommissionen, med sin seneste beslutning om
UK-kød i Frankrig vist, at den på trods af stort politisk pres er egnet til at træffe uafhængige videnskabelige
beslutninger.
Kommissionen foreslår derudover etablering af en uafhængig europæisk fødevaremyndighed, som skal være ansvarlig for
risikovurdering og information om fødevaresikkerhedsforhold.
Rapid Alert System - varslingsproceduren skal forbedres og fremover omfatte hele foder- og fødevarekæden, idet
foderstofområdet i dag ikke er omfattet af rapid alert systemet. Dokumentation og sporbarhed skal støtte den
offentlige kontrol. Varslingssystemet forventes at indgå som en opgave for Fødevaremyndigheden.
Generel fødevarelov - Kommissionen agter i overensstemmelse med Kommissionens grønbog fra 1997 at fremsætte
forslag til en generel horisontal fødevarelov, som skal fastsætte de generelle principper for fødevaresikkerhed, herunder
forhold vedrørende videnskabeligt grundlag, producentansvar, sporbarhed, kontrol og håndhævelse, åbenhed,
ensartethed og øg et retssikkerhed.
Foder - Kommissionen agter at fremsætte en række forslag til forbedring af reglerne for foderstoffer, herunder
etablering af en positivliste om hvilke stoffer, der må anvendes i foderstoffer, maksimumindhold af visse stoffer,
godkendelse af alle foderstofvirksomheder, rapid alert system for foder, autorisation og mærkning af novel feed,
herunder foder fra genmodificerede organismer, og forbud eller udfasning af antibiotiske vækstfremmere.
Dyresundhed og dyrevelfærd - Det oplyses, at reglerne vedrørende dyresundhed vil blive gennemgået med henblik på
forbedringer, herunder forhold vedrørende zoonoser og mikrobiologiske forureninger som Salmonella og Listeria.
Endvidere forventes Kommissionen at styrke indsatsen vedr. TSE og BSE. Forhold vedrørende dyrevelfærd skal
integreres i fødevarepolitikken.
Hygiejne - Det oplyses, at de mange forskellige bestemmelser skal samles til en samlet og gennemskuelig lovgivning.
Endvidere ønskes der fastsat maksimumsgrænser for visse uønskede mikroorganismer i fødevarer.
Forureninger og Pesticider - Kommissionen finder, at der er behov for standarder for forureninger gennem hele
fødevarekæden fra foder til fødevarer. Grænseværdier for restkoncentrationer af sprøjtemidler skal defineres, således at
der ikke er risiko for menneskers sundhed.
Novel food og Genetisk Modificerede Organismer - Kommissionen vil gen-overveje de eksisterende undtagelser i
forbindelse med godkendelsesproceduren for markedsføring af Novel food, ligesom man vil færdiggøre og
harmonisere mærkningskrav.
Tilsætningsstoffer, pakkemateriale og bestråling - Det oplyses, at reglerne vil blive gennemgået med henblik på
forbedringer og revurdering af stofferne, herunder også enzymer og aromastoffer. Reglerne for materialer bestemt til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0045.png
kontakt med fødevarer vil blive forbedret og udvidet til også at omfatte overflade-coatings. Kommissionen forventes
at færdiggøre arbejd et med udformning af listen over ingredienser, som må bestråles.
Kontrol - Kommissionen vurderer, at strukturen i det eksisterende kontrolsystem er logisk, og at den respekterer
nærhedsprincippet. Det europæiske kontrolsystem opererer på tre niveauer: egenkontrol i virksomheder,
medlemsstaternes nationale kontrol og revision af medlemsstaterne, som foretages af Food and Veterinary Office,
FVO.
Kommissionen ser dog behov for, 1) at der skabes ensartethed i kontrollen på forskellige områder samt betalingen herfor; 2)
at der skabes ensartethed i medlemsstaternes nationale kontrol; 3) at grænsekontrol ved EU's ydre grænser udvides til at
omfatte alle produkter og ikke blot animalske produkter; 4) at Kommissionen, i modsætning til i dag, får kompetence til at
foretage kontrol i alle led i fødevarekæden.
Information - forbrugernes primære kilde til information om fødevaren er mærkningen. Mærkningen skal derfor leve
op til denne opgave. Andre informationskanaler skal også udnyttes. Informationen i forbindelse med krisesituationer
skal gøres pålidelig, hurtig og faktuel, og oplysninger om videnskabelig rådgivning, inspektioner og kontrol skal i større
udstræknin g gøres offentlig tilgængelig. Forbrugerne skal have vigtig og nøjagtig information, så de kan træffe
kvalificerede valg.
Kommissionen agter at foreslå ændring af mærkningsdirektivet, således at færdigpakkede levnedsmidler i alle tilfælde mærkes
med samtlige ingredienser, og således at ingredienser med kendte allergener skal fremgå af mærkningen.
Kommissionen finder fortsat at sundhedsanprisninger ikke skal kunne anvendes, men Kommissionen forventes at indlede
drøftelser om, hvorvidt anvendelse af funktionelle anprisninger og ernæringsanprisninger i visse tilfælde skal tillades.
Endvidere ønsker Kommissionen at bringe bestemmelserne om næringsdeklaration i overensstemmelse med forbrugernes
behov og forventninger.
Ernæring - Kommissionen agter at styrke arbejdet med at udarbejde en ernæringspolitik. Det forventes, at
Kommissionen ønsker større overvågning, dataindsamling og databehandling om befolkningens madforbrug med
henblik på udarbejdelsen af ernæringspolitikken. Endvidere forventes det, at Kommissionen vil foreslå en række
ændringer af reglerne for kosttilskud, n&a elig;ringstofpræparater og tilsætning af næringsstoffer til fødevarer.
Internationalt samarbejde - Kommissionen slår fast, at EU i de kommende landbrugsforhandlinger i WTO
sammenhæng vil give fødevaresikkerhed en høj prioritet. Kommissionen ønsker at indgå yderligere aftaler med
tredjelande om veterinære og phytosanitære forhold, og Kommissionen ønsker at fortsætte arbejdet med EU's
optagelse i Codex Alimentarius og OIE.
Tidsplan - Kommissionen har sat en frist for høringsrunden til udgangen af april 2000. Kommissionen oplyser, at de
konkrete forslag (i alt 84) forventes fremsat i perioden marts 2000 til april 2002, med forudsat vedtagelse i Rådet inden
udgangen af 2002.
Europa-Parlamentet vil blive hørt om såvel Hvidbogen, som om de konkrete forslag.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0046.png
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Kommissionen har oplyst, at den ønsker en aktiv politik på
fødevareområdet for at genskabe borgernes tillid til Fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Hvidbogen vil ikke have direkte indflydelse på danske bestemmelser. Efterfølgende vedtagelse af de i hvidbogen skitserede
forslag kan medføre ændringer i de danske regler på de nævnte områder.
4. Høring
Ved en skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg er der modtaget høringssvar fra Landbrugsraadet, FDB, Horesta,
Økonomaforeningen, Forbrugerrådet, Mejeriforeningen og FødevareIndustrien i Dansk Industri.
Landbrugsraadet har givet udtryk for, at det er afgørende, at de nye tiltag på fødevareområdet baserer sig på et videnskabeligt
grundlag, samt at lovgivningen implementeres ens i alle medlemsstater. Landbrugsraadet er enig i Kommissionens forslag om
etablering af en Europæisk Fødevaremyndighed, ligesom man er enig i etablering af en sammenhængende lovgivning
spændende over hele fødevarekæden fra "jord til bord".< /P>
Landbrugsraadet har følgende bemærkninger til Hvidbogens enkelte punkter:
Punkt 9: Det er ønskeligt, at det er specificeret, at producenter kun er ansvarlige for deres egen produktion.
Punkt 11: Det er ønskeligt, at det tydeliggøres, hvad der menes med "andre områder, som har med fødevaresikkerhed at
gøre" i sætningen: "Den åbenhed, som man allerede har opnået ved at offentliggøre videnskabelige udtalelser og
kontrolrapporter, skal udvides til andre områder, som har med fødevaresikkerhed at gøre.".
Punkt 14: Landbrugsraadet er enig i, at forsigtighedsprincippet skal være gældende i de tilfælde, hvor de videnskabelige
beviser er utilstrækkelige. Forsigtighedsprincippet er et redskab i risikohåndteringen. Det er vigtigt, at risikovurderingen
baseres på videnskabelige beviser, og at risikovurderingen identificerer graden af videnskabelig uvished. I sådanne tilfælde må
det vurderes ved risikohåndteringen, om forsigtighed sprincippet bør anvendes, og foranstaltninger baseret på
forsigtighedsprincippet bør kun være af midlertidig karakter.
Punkt 15: Landbrugsraadet er enig i, at der også skal tages hensyn til de såkaldte "andre berettigede faktorer" ved beskyttelsen
af sundhed og fremme af rimelig praksis i fødevarehandelen, men det er også her vigtigt, at der tages udgangspunkt i
videnskabelig basis. Eksemplerne på "andre berettigede faktorer" bør også omfatte "Good Agricultural Practice (GAP) og
dyresundhed.
Punkt 16: Landbrugsrådet er enig i, at medlemsstaternes rolle i indsamlingen af informationer er af afgørende betydning og
skal defineres omhyggeligt. Det er vigtigt, at informationsindsamlingen gøres ensartet, så informationerne kan sammenlignes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0047.png
Punkt 17: Landbrugsraadet er enig i, at de forskellige moniteringer og overvågningssystemer er utilstrækkelige og usikre.
Specielt kan rapporter vedrørende zoonose-situationen forbedres med hensyn til mulighed for sammenligning af information
og data.
Kapitel 4: Landbrugsraadet finder behov for en uafhængig europæisk fødevaremyndighed med ansvar for risikovurdering.
Landbrugsraadet finder, at den europæiske fødevaremyndighed ikke bør være ansvarlig for risikohåndtering, idet ansvaret for
risikorvurdering skal holdes adskilt fra ansvaret for risikohåndtering.
Punkt 37: Landbrugsraadet støtter meningen i sætningen "Fødevaremyndighedens primære mål er at sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau _", men finder, at ordet "sikre" er for stærkt, idet det kun er ved risikohåndtering at dette kan
sikres, og risikohåndtering er uden for den europæiske fødevaremyndigheds kompetence.
Punkt 39: Landbrugsraadet er enig i, at myndigheden skal have tilstrækkeligt videnskabeligt personale, men finder det vigtigt
at pointere, at myndigheden ikke involveres i risikohåndteringen.
Punkt 51: Landbrugsraadet frygter, at fødevaremyndighedens rolle vedrørende "offentliggørelse af passende informationer
om fødevaresikkerhed og ernæring" kan blive for tidskrævende.
Punkt 52: Landbrugsraadet finder det i forbindelse med myndighedens rolle i krisesituationer vigtigt, at der iværksættes
foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemsstaterne opfylder forpligtelserne vedrørende indberetninger.
Punkt 56: Landbrugsraadet finder det vigtigt, at et tæt samarbejde mellem fødevaremyndigheden og Kommissionen ikke
fører til, at der rokkes ved den veldefinerede rolle, fødevaremyndigheden er blevet tildelt.
Punkt 69: Landbrugsraadet finder med hensyn til foder, at der ikke er behov for et totalt forbud mod foder, som stammer fra
dyr, som ikke er egnet til menneskeføde. Forholdet bør drøftes yderligere. Landbrugsraadet støtter Kommissionens intension
om nedtrapning i brugen af antibiotika som vækstfremmende middel.
Punkt 70: Landbrugsraadet finder, at en effektiv fællesskabsovervågning af fødevarebårne sygdomme og zoonoser er vigtig.
Der er behov for et harmoniseret indberetningssystem for at kunne sammenligne data fra medlemslandene. Landbrugsraadet
er ikke enig i, at dyrevelfærd er vigtig for forbrugernes sundhed og beskyttelse, idet der ikke er videnskabelige beviser for
sammenhængen mellem dyrevelfærd og sikkerheden eller kvaliteten af fød evaren.
Punkt 72: Landbrugsraadet finder, at fastlæggelse af mikrobiologiske kriterier skal gøres på videnskabeligt grundlag og kun af
hensyn til fødevaresikkerhed.
Punkt 73: Landbrugsraadet finder, at standarder for forurenende stoffer skal baseres på risikoanalyse og på et videnskabeligt
grundlag. Cost-benefit analyser bør indgår ved fastsættelsen af maksimumgrænser for reststoffer.
Punkt 74: Landbrugsraadet støtter, at der oprettes en database om ernæring, idet en sådan vil være et vigtigt redskab for
fastsættelse af grænser for reststoffer, aromastoffer og andre tilsætningsstoffer. Databasen skal afspejle forskelle i
befolkningsmønstre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0048.png
Punkt 80: Rådet er enig i, at der er behov for fastsættelse af nødforanstaltninger til håndtering af kriser på
fødevaresikkerhedsområdet.
Punkt 85: Landbrugsraadet finder behov for ajourføring af kontrolreglerne, specielt i forbindelse med kødinspektionen, som
bør baseres på risikoanalyse med større fokus på zoonoser. Da medlemslandene har forskellige sikkerhedsproblemer, bør det
kommende kontrolregelsæt tilgodese de nationale behov.
Punkt 86 og 87: Landbrugsraadet finder, at der er behov for, at betalingen af kontrollen harmoniseres.
Punkt 88-94: Landbrugsraadet finder behov for, at der gives bedre muligheder for sanktioner overfor medlemslande, som
ikke lever op til EU-lovgivningen.
Punkt 96: Landbrugsraadet finder, at sætningen "offentligheden høres om alle aspekter ved fødevaresikkerheden" er udtryk
for et urealistisk mål.
Punkt 100: Rådet er enig i intentionen om, at mærkning skal sikre den nødvendige information for de forbrugere, som af
sundhedsårsager eller etiske hensyn ønsker at undgå bestemte ingredienser. Rådet finder dog, at målet ikke nås ved fuld
ingrediensmærkning, og Rådet anbefaler, at Kommissionen afventer drøftelserne i Codex Alimentarius, inden der fremsættes
forslag.
Punkt 101: Landbrugsraadet er tilfreds med, at Kommissionen vil overveje, om der bør indføres særlige bestemmelser
vedrørende "funktionelle påstande".
Punkt 104-107: Rådet støtter udviklingen af en europæisk ernæringspolitik, men Rådet finder, at en sådan politik skal
respektere medlemsstaternes egne mere specifikke retningslinier.
Punkt 108: Landbrugsraadet finder det vigtigt, at hvidbogens indhold medtages i de kommende WTO-forhandlinger.
Punkt 112: Landbrugsraadet finder, at EU-reglerne vedrørende fødevaresikkerhed kun bør gælde for produkter, som afsættes
i fællesskabet, og ikke nødvendigvis for produkter til eksport til tredjelande. Handel til tredjelande er omfattet af Codex
Alimentarius, WTO eller tredjelandenes egen lovgivning.
FDB beklager den korte høringsfrist, som medfører, at kommentarerne alene er overordnede. FDB hilser hvidbogen og dens
overordnede målsætninger velkommen, idet der dog må afventes konkrete forslag, der udmønter disse i praksis. Efter FDB's
opfattelse sker der pt. en utilfredsstillende udvikling i de maksimale grænseværdier for pesticider. FDB finder det
tilfredsstillende, at der i EU gøres overvejelser med hensyn til sundhed sanprisninger, som uagtet et fortsat forbud, synes at
åbne for en reguleret anvendelse af funktionelle og ernæringsmæssige anprisninger. FDB ønsker at se et mere konkret udspil
angående den europæiske fødevaremyndighed, før dette kommenteres. FDB finder det vigtigt, at der ved oprettelsen af
endnu en offentlig instans sikres en helt entydig arbejdsdeling i forhold til de nationale kontrolinstanser, så der ikke etableres
en bureaukratisk "overmyndighed ".
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0049.png
Horesta er generelt enig i Kommissionens ønske om, at den fremtidige fødevarelovgivning skal være sammenhængende og
dække hele fødevarekæden fra jord til bord. Horesta er desuden enige i Kommissionens vurdering af vigtigheden af at
reetablere og fastholde forbrugernes tillid til fødevarerne, lovgivningen og kontrollen. Horesta mener dog, at denne tillid kan
opnås på flere måder og er derfor forbeholdne overfor, o m EU's fødevarepolitik skal være baseret på sikkerhedsstandarder.
Horesta hilser planerne om at etablere et europæisk fødevareagentur velkomment og håber, at et kommende
Fødevareagentur i endnu højere grad vil bidrage til åbenhed og samarbejde omkring udvikling af fødevarer.
Horesta finder overvejelserne om en generel horisontal fødevarelov hensigtsmæssige, idet en sådan lov vil bidrage til mere
ensartede konkurrencevilkår. Horesta ser frem til en koordinering og samling af hygiejnereglerne således, at kravene bliver
mere konsekvente og klare. Horesta finder det hensigtsmæssigt at harmonisere reglerne om mærkning af fødevarer, der
indeholder Novel Food og genetisk modificerede organismer. Horesta er dog ikke e nig i, at reglerne omkring Novel Food
skal skærpes i forhold til den danske lovgivning, idet forbrugerne efter Horestas opfattelse er tilfredse med det nuværende
informationsniveau.
Økonomaforeningen støtter oprettelsen af en uafhængig europæisk fødevaremyndighed og finder det væsentligt, at
fødevaremyndigheden bliver omgivet af en høj grad af autoritet, som kan skabes gennem fuld åbenhed i myndighedens
arbejdsmetode, samt ved at myndigheden sammensættes af højt estimerede videnskabsfolk, der kan arbejde uafhængigt af
såvel kommercielle som politiske interesser. Økonomaf oreningen finder, at fødevaremyndigheden udelukkende skal arbejde
med risikovurdering, sikre indsamling og analyse af data og dermed give beslutningstagere og lovgivere mulighed for at kunne
træffe velovervejede beslutninger. Navnet "fødevaremyndighed" finder Økonomaforeningen uheldigt.
Økonomaforeningen finder, at en generel horisontal fødevarelov vil være et godt fremskridt, og at udgangspunktet bør være
de love, som i dag findes inden for fællesskabet, der indeholder de strengeste krav til sikkerhed m.v. Derudover skal det være
muligt for de enkelte medlemslande at eksperimentere med nationale bestemmelser, hvor EU-lovgivningen udgør et
minimumsgrundlag. Økonomaforeningen er af den opfattelse, at forurenende s toffer og restprodukter er uønskede i
fødevarer, og foreningen finder, at løsningen ikke er, at der fastsættes grænser, men at der derimod skal arbejdes for et
forbud. Økonomaforeningen tilslutter sig Kommissionens forslag om, at færdigpakkede fødevarer i alle tilfælde skal mærkes
med samtlige ingredienser, og at ingredienser med kendte allergener skal fremgå af mærkningen. Økonomaforeningen støtter
Kommissionens init iativ til udarbejdelse af en ernæringspolitik og støtter Kommissionens hensigt med udarbejdelse af et
særdirektiv til diætetiske fødevarer. Økonomaforeningen foreslår, at funktionelle fødevarer bliver indeholdt i dette direktiv.
Forbrugerrådet ser sig ikke i stand til at kommentere alle områder i Hvidbogen på nuværende tidspunkt på grund af den
korte høringsfrist. Forbrugerrådet finder, at der er tale om en visionær og ambitiøs hvidbog, der anlægger et meget bredt og
helhedsorienteret syn på fødevaresikkerhed fra "jord til bord".
Forbrugerrådet har følgende specifikke kommentarer til hvidbogens kapitler:
Punkt 11: Forbrugerrådet finder, at den åbenhed, der allerede er opnået ved at offentliggøre videnskabelige udtalelse og
kontrolrapporter, skal udvides til alle (andre) områder, som har med fødevaresikkerhed at gøre. Forbrugerrådet ser gerne, at
"andre" ændres til alle.
Punkt 15: I EU's beslutningsproces skal (kan) der tages hensyn til andre berettigede faktorer, der er relevante for beskyttelsen.
Forbrugerrådet ser gerne, at "kan" ændres til skal.
Punkt 18: Forbrugerrådet støtter ideen om, at "lovgivningen bør desuden indeholde en forpligtelse for alle aktører til at
anmelde krisesituationer på fødevareområdet og tilsikre at forbrugere og brancheorganisationer holdes behørigt orienteret".
Forbrugerrådet ser gerne, at "bør" ændres til skal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0050.png
Kapitel 4: Den Europæiske Fødevaremyndighed tillægges afgørende betydning for genoprettelsen af forbrugernes tillid til
fødevaresikkerheden i EU. Forbrugerrådet deler kun i begrænset omfang denne holdning. Det er Forbrugerrådets opfattelse,
at en væsentlig betingelse for at etablere og genoprette tilliden til fødevaresikkerheden i EU er, at de enkelte medlemslande
implementerer direktiverne og følger de fæ lles regler og dermed spiller en aktiv rolle i at bekæmpe, overvåge og kontrollere
de forhold, der udgør en trussel mod fødevaresikkerheden. Et misforhold på dette område, der resulterer i forskellige
niveauer af forbrugerbeskyttelse samt varehandel på tværs af grænserne med meget forskellig grad af fødevareforureninger
(herunder zoonoser) er efter Forbrugerrådets opfattelse den største trussel mod denne tillid. En anden vigtig para meter for
at sikre tillid er, at de lande, der i forvejen har en høj grad af forbrugerbeskyttelse på et givet området, sikres en mulighed for
at "gå foran". Forbrugerrådet mener, at der konkret bør gives mulighed for handelsrestriktioner overfor lande, som ikke har
opnået et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at etablering af et fødevareagentur, som er
den betegnelse Rådet foretrækker, k an være en gevinst. Rådet finder det afgørende, at de videnskabelige medarbejdere er
uafhængige af politiske og økonomiske interesser, og at der sker en klar adskillelse mellem det videnskabelige og det politiske
niveau (risikovurdering og risikohåndtering). Det er meget vigtigt, at medlemslandene fortsat sikres politisk indflydelse på
beslutninger, grundlag og metoder, så kommende beslutninger reelt kan accepteres og gennemføres i de enkelte medlemsl
ande.
Punkt 45: Forbrugerrådet anerkender vigtigheden af det videnskabelige grundlag for beslutninger, herunder udtalelser fra de
videnskabelige komiteer. Det bør sikres, at de altid udgør grundlaget for den videre politiske proces.
Punkt 69: Forbrugerrådet bifalder strategien om udfasning af antibiotiske vækstfremmere i EU, og mener i øvrigt, at
strategien bør udvides til at omfatte de beslutninger, som er vedtaget i Rådets resolution af 8. juni 1999 om
antibiotikaresistens.
Punkt 71: Forbrugerrådet finder det vigtigt, at spørgsmål om dyrs velfærd integreres i fødevarepolitikken i større udstrækning.
Eftersom dyrenes generelle velfærd er af stor betydning for mange forbrugeres opfattelse af fødevarekvaliteten, bør der efter
Forbrugerrådets opfattelse ikke udelukkende tages hensyn til dyrs velfærd, som er af betydning for kvalitet og sikkerhed, men
også til hensyn som ude lukkende er til gavn for dyret selv. Ligeledes bør velfærdshensynet ikke begrænses til dyr, som er
beregnet til konsum, men også dyr der producerer non-food produkter, som f.eks. får (uld).
Punkt 77: Forbrugerrådet finder, at de eksisterende mærkningsregler for aromastoffer bør forbedres, så det bl.a. klart
fremgår, hvilken smag aromastoffer bidrager med, ligesom aromastoffer, der vides eller mistænkes for at fremkalde
overfølsomhed, bør mærkes. Forbrugerrådet finder, at princippet om at friholde basisfødevarer for farvestoffer også bør
gælde for aromastoffer.
Punkt 79: Forbrugerrådet finder, at bestråling bør begrænses anvendt til krydderurter og krydderier. Kontaminering og
forurening bør forebygges med god hygiejnestyring og ikke lappeløsninger som bestråling.
Punkt 84: Forbrugerrådet finder det positivt, at der skal (bør) sættes tydelige frister, som ikke må overskrides, når
Kommissionen udarbejder en ændring eller en afgørelse. Rådet ser gerne, at "bør" ændres til skal. Forbrugerrådet opfordrer
til, at denne intention også gøres gældende i forbindelse med implementering af direktiver m.m. Det fremgår, at "man bør
overveje at give st&osl ash;rre indsigt på alle stadier i lovgivningsprocessen" Dette finder Forbrugerrådet så vigtigt, at det bør
fremstå som en klar hensigt, fremfor en "overvejelse". Denne øgede åbenhed bør også være gældende i forbindelse med
forhandlinger efter komite-procedurer.
Punkt 100: Forbrugerrådet støtter, at 25%-reglen ophæves. Forbrugerrådet finder det vigtigt med en tilkendegivelse af,
hvorvidt denne helt ophæves eller nedsættes til en lavere sats. Forbrugerrådet mener, at den bør fastsættes så lavt som muligt.
Forbrugerrådet støtter en obligatorisk angivelse af ingredienser, som er kendte allergener og finder, at listen over disse
allergener, bør udarbejdes i overe nsstemmelse med forsigtighedsprincippet. Forbrugerrådet savner et forslag om en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0051.png
procentvis angivelse af fødevareingredienser. Forbrugerne sikres først fuld information om fødevarerne, når samtlige
ingredienser deklareres med deres procentvise andel af det pågældende produkt.
Punkt 101: Forbrugerrådet støtter, at Kommissionen opretholder forbuddet mod anvendelse af sundhedsanprisninger, og
Rådet er betænkelig ved Kommissionens overvejelser om at indføre særlige bestemmelser vedr. "funktionelle påstande".
Rådet finder, at funktionelle anprisninger er nyttesløse, og at de i bedste fald kan skabe forvirring om produktets egenskaber
og i værste fald kan være direkte vildledende og på virke kostindtaget i en negativ retning samt forplumre
ernæringsoplysningen. Forbrugerrådet ønsker, at Kommissionen udarbejder forslag om en obligatorisk
næringsstofdeklaration, da en sådan vil være langt mere informativ for forbrugerne end såvel sundheds- som funktionelle
anprisninger.
Punkt 103: Forbrugerrådet finder, at det er et skråplan at begynde at oplyse om, hvad der ikke er i maden. Et mærke på
maden, hvor der står genfrit, antyder, at andre varer ikke er fri for gensplejsning, hvilket jo vil være vildledning og unfair
overfor konkurrenter, som fortsat fremstiller almindelige fødevarer uden anvendelse af gensplejsning. Forbrugerrådet
begrunder yderligere holdningen med, at udgifterne til at holde de gensple jsede og de normale fødevarer og foderstoffer
adskilt og indføre et mærkningssystem vil blive lagt oven i prisen for sådanne varer, og dermed kommer forbrugerne til at
betale for fødevareindustriens interesse i at indføre gensplejsning i produktionen. Forbrugerrådet ønsker en tydelig
mærkningsordning, der angiver, hvis der er anvendt gensplejsning i fødevareproduktionen, og ikke en ordning om mærkning
af fødevarer, der ikke indeh older genetisk modificerede organismer. Dette vil sikre forbrugerne muligheden for at fravælge
uden at skulle betale omkostningerne for landbrugets og fødevareindustriens interesse for gensplejsede fødevarer.
Punkt 105: Forbrugerrådet er stærkt kritisk overfor Kommissionens forslag om udarbejdelse af krav til en række diætetiske
fødevarer. Forbrugerrådet er bl.a. imod, at der udarbejdes et særdirektiv om fødevarer, der skal dække behov, som opstår på
grund af intens brug af musklerne. Et sådant direktiv vil blot give mulighed for (sundheds-)anprisning af en række produkter,
som er af langt større komm erciel interesse end egentlig forbrugerinteresse. Forbrugerrådet er imod, at Kommissionen
udfærdiger en rapport om fødevarer til personer, der lider af diabetes, idet det er kosten som helhed, der er afgørende for
diabetesbehandlingen snarere end enkeltstående produkter. Forbrugerrådet finder, at en obligatorisk næringsdeklaration er
overordentlig vigtig for muligheden af en optimal sammensætning af en sådan kost. Forbrugerrådet opfordrer endvide re til i
forhandlingerne om kosttilskud og berigede levnedsmidler at fastholde den restriktive danske holdning på disse områder.
Mejeriforeningen finder, at de områder, som forventes at indgå i hvidbogen, alle er vigtige for at sikre fødevaresikkerheden.
Endvidere finder man, at etableringen af et EU-fødevareagentur kan være en god idé, navnlig set i lyset af den store eksport
og samhandel med andre lande, som Danmark har.
FødevareIndustrien i Dansk Industri kan fuldt ud tilslutte sig, at der som opfølgning på Kommissionens Grønbog fra 1997
gennemføres en horisontal og sammenhængende fødevarelovgivning i EU omfattende blandt andet de emner, som
hvidbogen forventes at indeholde forslag til. I den forbindelse lægges der særlig vægt på spørgsmålene vedrørende
risikovurdering og -styring (lovgivning og kontrol) i f ødevarelovgivningen. FødevareIndustrien kan støtte, at der arbejdes
videre på at få etableret et uafhængigt europæisk fødevareagentur.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvidbogen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. De afledte konsekvenser vil først kunne
vurderes endeligt, når de konkrete lovgivningsforslag efterfølgende forelægges Rådet
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0052.png
Hvidbogen har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser. De afledte konsekvenser af hvidbogen vil først kunne
vurderes endeligt, når de konkrete lovgivningsforslag efterfølgende forelægges Rådet.
Det forventes, at hvidbogens tiltag vil hæve beskyttelsesniveauet.
7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om sagen den 2. marts 2000.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. december 1999, den 21. januar 2000, og den 17.
marts 2000 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøderne (landbrug) den 14.-15. december 1999, den 24.- 25. januar 2000 og
den 20.-21. marts 2000, jf. aktuelle notater af den 3. december 1999, den 13. januar 2000 og den 9. marts 2000, og den 10.
marts 2000 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 16. mart s 2000, jf. aktuelt notat af den 3. marts
2000 samt den 7. april 2000 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (forbruger) den 13. april 2000, jf. aktuelt notat af den
31. marts 2000.
Kopi af regeringens høringssvar på hvidbogen til Kommissionen er oversendt til Europaudvalget den 2. maj 2000.
14. Forslag til Rådets direktiv om honning, KOM(95)722
Revideret notat
Resumé
Forslaget vedrører en varestandard, som skal forenkle det eksisterende direktiv for honning. Kommissionen har under
henvisning til nærhedsprincippet foreslået at erstatte en række meget detaljerede retsforskrifter med et direktiv, som kun skal
indeholde de krav, der er væsentlige og nødvendige for at sikre varernes frie omsætning inden for EU. Standardens
betegnelser er forbeholdt de produkter, som lever op til de fastlagte krav
Vedtagelse af forslaget vil kræve ny bekendtgørelse. Forslaget vil ikke berøre beskyttelsesnive-auet i Danmark.
1. Baggrund
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0053.png
Kommissionen har ved KOM(95)722 af 17. april 1996 fremsendt forslag om Rådets direktiv om honning. Forslaget er
oversendt til Rådet den 30. maj 1996.
Forslaget er baseret på TEF artikel 37 og kan efter høring af Europa-Parlamentet vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget skal afløse Rådets direktiv 74/409/EØF af 22. juli 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
honning.
Kommissionen anfører, at forslaget skal ses som en opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i 1992. Under
henvisning til nærhedsprincippet er det Kommissionens hensigt at erstatte en række meget detaljerede retsforskrifter med
direktiver, som kun skal indeholde de krav, der er væsentlige og nødvendige for at sikre varenes frie omsætning i EU.
3. Forslagets formål og indhold
Forslaget udgør en varestandard, som foreskriver bestemte karakteristika og sammensætning for forskellige typer honning.
De varebetegnelser, som er angivet i direktivet, er forbeholdt de honningtyper, som opfylder de fastlagte krav.
Hvad angår forurenende stoffer og analysemetoder, henviser forslaget til de generelle EU-bestemmelser herom.
Mærkningsdirektivet skal som udgangspunkt gælde for de produkter, der er omfattet af forslaget. Forslaget indeholder dog
enkelte supplerende mærkningsbestemmelser for varebetegnelser og angivelse af produktets oprindelse.
Kommissionens oprindelige forslag giver medlemslandene mulighed for at kræve angivelse af oprindelsesland for honning
med oprindelse uden for EU. Formandskabets seneste kompromisforslag indeholder bestemmelse om obligatorisk mærkning
af oprindelsesland, uanset om honningen kommer fra EU eller tredieland. Honning, som er produceret i flere lande, skal
enten mærkes med "blanding af honning fra flere lande" eller "blanding af honning fra EU".
Kommissionens oprindelige forslag indeholder en bestemmelse, hvorefter Kommissionen i en høringsprocedure (procedure
I) får kompetence til at ændre direktivet. Formandskabets seneste kompromisforslag indeholder bestemmelse om, at alene
tilpasninger til anden fællesskabslovgivning og ændringer som følge af teknisk udvikling kan vedtages i komité-procedure, og
det skal i givet fald ske i en forskriftskomité-procedure.
Kommissionens oprindelige forslag forholder sig ikke til betegnelse af sammensatte produkter, hvortil der er anvendt
honning. Formandskabets seneste kompromisforslag indeholder en bestemmelse, som præciserer, at uanset arten af den
anvendte honning ("honning" eller "industriel honning") vil man kunne anvende de traditionelle betegnelser for de
sammensatte produkter, fx honningkage eller honninghjerte. Dette er en videreførelse af gældende regler.
Formandskabets seneste kompromisforslag tager højde for en del af Europa-Parlamentets ændringsforslag. Europa-
Parlamentets ønske om harmoniserede analysemetoder, ønske om obligatorisk angivelse af oprindelsesland og ønsket om, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0054.png
honning til videre forarbejdning ikke må kaldes "bagerhonning" er således imødekommet. Europa-Parlamentets ønske om
ændring af retsgrundlag til artikel 95 er ikke blevet imødekommet.
4. Udtalelser
Europa-Parlamentet har på samlingen i januar 1998 og samlingen i maj 1999 fremsat en række ændringer herunder forslag
om ændring af retsgrundlaget til artikel 95, obligatorisk mærkning af oprindelsesland og harmoniserede analysemetoder.
5. Gældende dansk ret
Direktiv 74/409/EØF er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978 om honning.
6. Konsekvenser
Forslaget vil ikke kræve lovændring, da det kan gennemføres ved bekendtgørelse.
Forslaget har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, og vedtagelsen vil ikke berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark.
7. Høring
Det oprindelige direktivforslag har i november 1997 været sendt til høring i en bred kreds af organisationer og myndigheder,
som har resulteret i en enkelt bemærkning.
Forbrugerrådet er tilfreds med, at der skabes større klarhed i produktdefinitionerne, men finder det utilfredsstillende, at
kompetencen til at ændre direktivet foreslås delegeret til Kommissionen.
I Det Rådgivende Fødevareudvalg har Landbrugsraadet til det oprindelige forslag fremført, at forslaget kan medføre en
ringere kvalitet af honning i EU, idet Landbrugsraadet finder, at kravene til sortshonning lempes: En sortshonning skulle
tidligere "overvejende" bestå af en given sort, hvor sortshonningen ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal bestå af en
"væsentlig del" af en given sort. Endvidere er Landbrugsra adet af den opfattelse, at importeret honning bør mærkes med
oprindelse, eller tydelig oplysning om, at det er importeret fra lande uden for EU.
Formandskabets kompromisforslag har i april 2000 været sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0055.png
Hotel-, Restaurations-
kompromisforslag.
og
Turisterhvervets
Arbejdsgiverforening
har
ikke
bemærkninger
til
formandskabets
Landbrugsraadet finder, at honning skal kunne betegnes med geografisk betegnelse, når honningen udelukkende stammer fra
det pågældende område. Landbrugsraadet finder, at dansk honning fortsat skal kunne mærkes som dansk uden risiko for, at
forskellige blandinger af dansk og importeret honning kan mærkes på tilsvarende måde. Landbrugsraadet støtter derfor, at
blandinger af honninger fra forskellige lande skal mærkes som sådan. Landbrugsraadet foretrækker, at betegnelsen for
industrihonning bliver "honning til industrielt brug". Landbrugsraadet finder det vigtigt, at blandingerne kan identificeres og
spores på alle produktionsniveauer.
Forbrugerrådet finder ikke, at betegnelserne "blandet honning fra EU" og "blandet honning fra ikke EU-lande" er
tilfredsstillende. Forbrugerrådet finder, at det vil være mere oplysende for forbrugerne, hvis alle lande bliver anført på
etiketten.
Hvad angår Landbrugsraadets bemærkninger til det oprindelige forslag, kan det oplyses, at det af formandsskabets
kompromisforslag fremgår, at sortsbetegnelsen kan anvendes, når honning i "overvejende" grad stammer fra den angivne
blomsterart og besidder de pågældende blomsters eller planters organoleptiske, fysisk-kemiske og mikrobiologiske
egenskaber.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 31. oktober 1996.
Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering den 21. november 1997, jf. aktuelt notat af 14. november
1997.
15. Ændret forslag til forordning (EF) om EF-mønstre, KOM(99)310
Nyt notat
Resumé
Forslagets formål er at indføre et EF-mønster med gyldighed i hele Fællesskabet. Forslaget er baseret på direktivet om retlig beskyttelse af
mønstre (98/71/EF) samt forordningen om EF-varemærker. Mønsterbeskyttelsen omfatter et produkts eller en del af et produkts udseende og kan
opnås for en periode på indtil 25 år ved registrering på grundlag af en formalitetsundersøgelse i Harmoniseringskontoret i Alican te. Ikke-
registrerede mønstre kan tillige beskyttes efter forslaget i 3 år. Betingelserne for mønsterbeskyttelse er i det væsentlige de samme som efter
gældende dansk lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0056.png
En løsning af spørgsmålet om mønsterbeskyttelse af reservedele afventer en analyse fra Kommissionen. Denne analyse skal foreligge senest tre
år efter direktivets gennemførelsesdato den 28. oktober 2001.
Selv om der indføres et EF-mønster, kan der fortsat opnås mønsterbeskyttelse alene i Danmark på grundlag af den danske mønsterlov.
1. Baggrund og indhold
Rådet har på forslag af Kommissionen den 21. juni 1999 fremsat et ændret forslag til forordning om EF-mønstre, (KOM(1999)310). Forslaget er
fremsat under henvisning til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab artikel 308 (tidl. artikel 235), hvorefter forslaget skal
vedtages med enstemmighed.
Forslaget er et ændringsforslag til forordningsforslaget om EF-mønstre, der blev fremsat i 1993, (KOM(1993)342). I 1995
blev behandlingen af dette forslag udsat i afventning af forhandlingerne vedrørende direktivet om retlig beskyttelse af
mønstre. Direktivet er nu vedtaget (98/71/EF), og medlemslandene er forpligtede til at gennemføre direktivets bestemmelser
i national lovgivning senest den 28. oktober 2001. Det ændrede forslag til forordning om E F-mønstre er udarbejdet så alle
materielle bestemmelser i direktivet er inkorporeret i forslaget. Forslaget er ligeledes tilpasset efter den gældende forordning
om EF-varemærker. Ifølge forslaget skal mønsterforordningen administreres af Harmoniseringskontoret for det Indre
Marked (varemærker, mønstre og modeller) i Alicante, der blev oprettet i forbindelse med etableringen af EF-
varemærkesystemet.
Formålet med forslaget er at indføre en EF-mønsterret, der giver mønsterindehaveren beskyttelse af et produkts eller en del
af et produkts udseende inden for hele Fællesskabet. Forslaget indeholder to former for beskyttelse, henholdsvis en ikke-
registreret mønsterret med indtil tre års varighed fra offentliggørelsen og en registreret mønsterret med indtil 25 års
beskyttelse fra indgivelsen af ansøgningen. Eneretten t il det ikke-registrerede mønster er mindre vidtrækkende, idet forslaget
kun hjemler beskyttelse mod kopiering i ond tro.
For at opnå beskyttelse skal mønsteret være nyt og have individuel karakter. Ifølge forslaget anses et mønster for nyt, hvis intet identisk mønster
er blevet offentligt tilgængeligt inden tidspunktet for indlevering af ansøgning om mønsterbeskyttelse eller for offentliggørelsen af det ikke-
registrerede mønster. Mønstre anses for identiske, hvis deres særlige træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter. Det globale
nyhedskrav er modificeret i forhold til gældende ret, idet offentliggørelsen er afhængig af, om fagkredsene inden for den pågældende sektor i
Fællesskabet med rimelighed kan have fået kendskab til offentliggørelsen af mønsteret.
Efter forslaget anses et mønster for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en
sådan brugers helhedsindtryk af andre mønstre, som er offentligt tilgængelige.
Ifølge forslaget kan en ansøgning om EF-mønster efter ansøgerens eget valg indgives enten direkte til
Harmoniseringskontoret eller til en medlemsstats centrale myndighed for industriel ejendomsret, hvilket vil sige Patent- og
Varemærkestyrelsen i Danmark. Indgives en ansøgning om EF-mønster til Patent- og Varemærkestyrelsen videresendes
ansøgningen til Harmoniseringskontoret. Der kan pålægges et gebyr for ekspedition en, men dette må ikke overstige de
administrative omkostninger, der er forbundet hermed.
Harmoniseringskontoret skal ifølge forslaget foretage begrænset prøvelse af et mønsters registrerbarhed, idet kontoret alene
skal undersøge, om ansøgningen angår et mønster i forordningens forstand, samt om mønsteret strider mod offentlig orden
eller sædelighed. Fysiske eller juridiske personer kan efter registreringen forelægge Harmoniseringskontoret en begæring om,
at et registreret EF-mønster erkl&ael ig;res ugyldigt. Efter forslaget skal der oprettes særlige EF-mønsterdomstole i alle
medlemsstaterne med kompetence til at påkende gyldigheds- og krænkelsessager vedrørende EF-mønstre.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0057.png
Retten til et EF-mønster tilkommer som udgangspunkt frembringeren. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, hvis der er
tale om et ansættelsesforhold, medmindre parterne har fastsat andet ved aftale.
Forslaget indeholder en overgangsbestemmelse for reservedele, hvorefter der foreløbig ikke kan erhverves mønsterret til en reservedel, der
indgår i et sammensat produkt, når reservedelens udseende er afhængigt af det sammensatte produkts udseende ("must match"). Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med mønsterdirektivet, hvor det blev besluttet, at spørgsmålet om mønsterbeskyttelse af reservedele først skal løses
endeligt, når Kommissionen har foretaget høringer og undersøgelser vedrørende dette spørgsmål. Indtil da kan medlemslandene fortsat beskytte
reservedele, hvis den gældende nationale lovgivning giver mulighed herfor. Såfremt medlemslandene ønsker at ændre deres lovgivning på dette
område, kan det kun ske ved at begrænse mønsterbeskyttelsen af reservedele. Kommissionens undersøgelser skal være afsluttet sen est tre år
efter direktivets gennemførelsesdato, det vil sige 28. oktober 2004. Når undersøgelserne foreligger, vil Kommissionen tage spørgsmålet om
mønsterbeskyttelsen af reservedele op med henblik på ligeledes at finde en endelig løsning i forordningen.
EF-mønsteret kan i visse tilfælde erklæres ugyldigt i forhold til en eller flere medlemsstater, hvilket betyder, at der kan blive tale om et EF-
mønster, som ikke omfatter hele Fællesskabets område. Et EF-mønster kan f.eks. erklæres ugyldigt i et medlemsland, hvis mønsteret strider mod
offentlig orden eller sædelighed i dette land, mens det kan opretholdes i de øvrige lande.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke berørt spørgsmålet om nærheds- og proportionalitetsprincippet.
3. Gældende dansk ret
De danske regler om mønstre findes i lovbekendtgørelse nr. 251 af 17. april 1989 med de ændringer, der følger af lov nr. 130
af 26. februar 1992 og lov nr. 972 af 17. december 1997. Endvidere findes bekendtgørelse nr. 377 af 19. juni 1998 om
ansøgning og registrering af mønstre.
4. Høring
Forslaget har været i skriftlig behandling i EF-specialudvalg for tekniske handelshindringer med frist den 25. februar 2000.
Tidligere har forslaget været i høring den 28. oktober 1999 hos følgende organisationer:
Advokatrådet, Akademiet for de skønne kunster, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, AUTIG Autobranchens Handels- & Industriforening i Danmark, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Design Center, Danske Arkitekters Landsforbund, Danske Designere, Dansk Forening for
Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk Opfinderforening,
Dansk Industr i, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, Dansk Teknologisk Institut,
Patentagentforeningen, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Ingeniørforbundet i Danmark, Ingeniørforeningen i
Danmark, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, LEGO Fonden, NOVO Nordisk A/S, Professor dr. Jur.
Mogens Koktvedgaard, formand ved Det Rådgivende Udvalg for Industriel Ejendomsret og Teknologirådet.
Advokatrådet, AUTIG, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Opfinderforening, Dansk Industri, Håndværksrådet, LEGO Fonden
og Patentagentforeningen har alle tilkendegivet, at de generelt støtter forslaget til forordning om EF-mønstre.
Dansk Opfinderforening, Dansk Industri, LEGO Fonden og Patentagentforeningen har tillige udtrykkeligt tilkendegivet, at forslaget bør vedtages
hurtigst muligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0058.png
AUTIG, Håndværksrådet, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og Patentagentforeningen finder, at der bør stilles høje krav til mønstres
nyhed og adskillelse for at undgå beskyttelse af bagatelagtige ændringer i eksisterende mønstre.
AUTIG og Håndværksrådet støtter, at der ifølge forslaget ikke kan gives mønsterbeskyttelse af reservedele. Dansk Opfinderforening er af samme
opfattelse, idet foreningen giver udtryk for, at det kun bør være helheden, der kan mønsterbeskyttes, f.eks. bilens design som et helt produkt og
ikke enkeltdele af bilen.
Advokatrådet, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og Patentagentforeningen er imod, at forslaget udelukker reservedele fra
mønsterbeskyttelse. Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse og Patentagentforeningen ser ikke nogen rimelig eller logisk begrundelse for
at undtage reservedele fra EF-mønsterbeskyt-telse i betragtning af, at direktivet giver de enkelte medlemslande adgang til at opretholde den for
det enkelte land gæ ;ldende mønsterbeskyttelse for reservedele. Derudover anses det for betænkeligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres
begrænsninger i retten til mønsterbeskyttelse, som er rettet mod enkelte varegrupper, da dette kan virke diskriminerende over for de berørte
industrigrene. Advokatrådet frygter, at de foreslåede overgangsregler fører til en risiko for, at der opstår retsusikkerhed i overgangsperioden,
indtil Kommissionens analyser f oreligger om mønsterbeskyttelse af reservedele.
LEGO Fonden er ikke enig i forslaget om, at frembringeren har krav på at blive optaget i mønsterregistret. Efter Fondens opfattelse bør det bero
på en aftale mellem frembringeren og ansøgeren.
Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Industri, LEGO Fonden og Patentagentforeningen støtter indførelsen af beskyttelse af
uregistrerede EF-mønstre. Patentagentforeningen finder imidlertid, at det er alt for vidtgående og en urimelig indsnævring af beskyttelsen, når
denne foreslås begrænset til brug, som skyldes kopiering i ond tro. Foreningen forstår bestemmelsen på den måde, at der i kke blot må foreligge
kopiering, det vil sige faktisk kendskab til det beskyttede uregistrerede mønster, men også viden hos krænkeren om, at dette må anses for
beskyttet i henhold til forordningen. Foreningen finder, at beskyttelsen reelt kan gøres indholdsløs ved at pålægge rettighedshaveren bevisbyrden
herfor. Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse er ligeledes betænkelige ved udformningen af beskyttelsen, idet kravet om ond tro synes at
medføre en urimelig indskrænkning i mønsterretten.
LEGO Fonden er bekymret for, at nogle medlemsstater eller domstole vil fortolke bestemmelsen om, at mønstre også kan beskyttes efter anden
lovgivning på en sådan måde, at de tre års beskyttelse mod kopiering bliver gjort illusorisk. Fonden ønsker, at bestemmelsen præciseres, så
misbrug ikke kan finde sted.
Advokatrådet finder, at det ikke-registrerede mønster giver anledning til betænkeligheder, idet det anføres, at risikoen for krænkelsesproblemer
øges, fordi borgeren ikke har mulighed for at søge i offentlige registre. Borgeren har ikke mulighed for på en lettilgængelig måde skaffe sig de
nødvendige oplysninger, hvilket medfører risiko for betydelig spild af ressourcer. Rådet anfører, at det bør overvejes, om nationale regler
vedrørende illoyal konkurrence og markedsfortrængning yder et tilstrækkeligt værn.
Professor dr. Jur. Mogens Koktvedgaard, formand ved Det Rådgivende Udvalg for Industriel Ejendomsret foreslår, at bestemmelsen, der
indeholder en fravigelse fra det fundamentale princip om EF-mønsterets enhedskarakter, udelades. Mogens Koktvedgaard er af den opfattelse, at
fravigelsen har betragtelige konsekvenser, navnlig set i relation til bestemmelsens henvisning til tidligere mønsterrettigheder og
ophavsrettigheder. Da ophavsretten har et meget bredt blandingsbælte med mønsterretten, og da fordringerne for at anerkende ophavsret er noget
divergerende fra medlemsland til medlemsland, kan enhedskarakteren trues ved bestemmelsen. Advokatrådet finder det relevant at overveje, om
bestemmelser om enhedskarakteren bør udformes i overensstemmelse med de regler, der gælder for EF-varemærker, da overskuelighed i
retsvirkningerne taler afgørende herfor.
AUTIG og Håndværksrådet er af den opfattelse, at der bør foretages en materiel prøvelse af mønsterretten i forbindelse med registreringen og
ikke kun en prøvelse af de formelle krav. Det frygtes, at der vil ske registrering af mønstre, der ikke er beskyttelsesværdige, samt at tredjemand
vælger at respektere en mønsterregistrering, fordi den pågældende ikke vil påtage sig besværet og omkostningerne med at få kendt registreringen
ugyldig. Desuden foreslår Håndværksrådet og AUTIG, at betegnelsen "mønster" erstattes af "design". Det er opfattelsen, at begrebet "design" er
mere tidssvarende og begrænser de misforståelser, begrebet "mønster" kan give anledning til.
5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0059.png
Da Danmark skal gennemføre direktivet om retlig beskyttelse af mønstre i national lovgivning senest den 28. oktober 2001,
vil der blive taget højde for de tilpasninger, som må anses nødvendige i forbindelse med forordningsforslagets vedtagelse.
Det forventes bl.a., at en ny dansk mønsterlov vil bygge på samme grundprincipper som forordningen, således at der alene
foretages en formalitetsprøvelse.
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det må anses for en fordel for danske virksomheder, at der indføres et EF-mønster, således at det bliver muligt at opnå samme
mønsterbeskyttelse i de andre medlemslande. Det er samtidig en fordel, at virksomhederne ikke skal indgive en ansøgning i hvert enkelt
medlemsland.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Det ændrede forslag til forordning om EF-mønstre har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. marts 2000 til orientering.
16. Orientering fra Kommissionen om parallelimport af mærkevarerettigheder
Nyt notat
Resumé
I en dom fra juli 1998 fastslog EF-Domstolen, at parallelimport af mærkevarer fra lande uden for EØS kan forhindres af
mærkeindehaveren. Dommen har givet anledning til debat, og bl.a. Sverige har udtrykt ønske om at ændre retstilstanden på
baggrund af dommen. Kommissionen og flere lande, herunder Danmark, har lavet analyser af dommens konsekvenser, og
spørgsmålet har været drøftet på rådsmøder (Indre Marked ) den 24. september 1998, den 25. februar og 21. juni 1999, samt
den 7. december 1999. På rådsmødet den 25. maj forventes Kommissionen at give en mundtlig orientering om status for
arbejdet siden sidste rådsmøde samt orientere om planerne for det videre arbejde.
1. Baggrund og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0060.png
EF-Domstolen fastslog i den såkaldte Silhouette-sag (sag C-355/96) fra juli 1998, at varemærkedirektivets art. 7 betyder, at parallelimport af
mærkevarer fra lande uden for EØS kan forhindres af mærkeindehaveren. Dette er en væsentlig ændring af den hidtidige retstilstand i en række
lande bl.a. Danmark og Sverige.
Rådet (Indre Marked) havde d. 24. september 1998 en indledende drøftelse af konsekvenserne af denne afgørelse. Konklusionen på rådsmødet
blev, at sagen først skulle tages op i Rådet igen, efter offentliggørelsen af en analyse af dommens konsekvenser for det europæiske marked.
Kommissionens analyse forelå umiddelbart før Rådsmødet (Indre Marked) d. 25. februar 1999. På rådsmødet redegjorde Kommissionen for
analysens konklusioner. Rapporten viser, at en bevarelse af den nugældende retstilstand generelt vil være til gavn for europæisk erhvervsliv,
mens en øget adgang til parallelimport omvendt vil skabe øget konkurrence og lavere priser især for forbrugsgoder. Der var på mødet enighed
om, at det var nødvendigt at have tid til at analysere rapporten før der kunne tages en fornyet drøftelse af emnet i rådet.
Kommissionen har afholdt en offentlig høring i Bruxelles d. 28. april 1999, hvor interesseorganisationerne fik mulighed for at komme med deres
kommentarer og holdninger. På Rådsmødet d. 21. juni 1999 omtalte Kommissionen resultaterne fra denne høring.
På Rådsmødet den 7. december 1999 nedsattes en arbejdsgruppe med det formål at drøfte, hvorvidt de nuværende regler bør ændres.
Arbejdsgruppen har efterfølgende afholdt to møder.
Kommissionen vil på Rådsmødet formentlig give en status for arbejdsgruppens arbejde samt omtale planerne for det kommende arbejde. Der er
intet skriftligt oplæg.
Erhvervsministeriet har lavet en analyse af konsekvenserne af Silhouette-dommen for det danske marked. Den danske analyse af de økonomiske
konsekvenser af parallelimport viser, at parallelimport styrker konkurrencen i Danmark og formentlig fører til lavere priser til gavn for
forbrugerne. Undersøgelsen viser samtidig, at danske varemærkeproducenter kun i ringe grad bliver udsat for parallelimport. Det vil derfor være
samfundsøkonomisk fordelagtigt for Danmark at tillade fri parallelimport for mærkevarer - eller med andre ord at støtte et princip om global
konsumption.
Omvendt viser analysen, at konklusionerne på varemærkeområdet ikke automatisk kan udstrækkes til andre eneretsområder. Fri parallelimport af
patentbeskyttede produkter kan nemlig føre til, at virksomhederne forsker og udvikler mindre.
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til spørgsmålet om nærhed og proportionalitet.
3. Gældende dansk ret
Siden implementeringen af varemærkedirektivet i den danske varemærkelov i 1991 har der været tvivl om, hvorledes
varemærkelovens § 6, der omhandler konsumption af varemærkerettighederne, skulle fortolkes. Usikkerheden skyldtes, at
bestemmelsen implementerer varemærkedirektivets art. 7, hvis nærmere indhold var omtvistet. Denne tvivl har EF-
Domstolen afklaret med sin afgørelse i Silhouette-sagen.
Sagen drejede sig om parallelimport af et parti solbriller af mærket Silhouette fra Bulgarien til Østrig. I dens afgørelse fastslog
domstolen, at indehaveren af varemærket Silhouette kunne forhindre denne parallelimport, da det pågældende parti varer var
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0061.png
bragt på markedet uden for EØS-området. Var det pågældende parti varer derimod bragt på markedet inden for EØS
området kunne det cirkulere frit og der med også gøres til genstand for parallelimport.
Gældende dansk ret er derfor nu, at varemærkeretten "konsumeres", når en varemærkebeskyttet vare sendes på markedet i et
EØS-land. At varemærkeretten konsumeres betyder, at mærkeindehaveren ikke kan bruge sin eneret til at forhindre den
videre omsætning af den pågældende vare. Bringes en mærkevare på markedet uden for EØS, kan mærkeindehaveren
derimod godt bruge sin varemærkeret til at forh indre, at varen importeres til et EØS-land herunder til Danmark.
4. Høring
Den danske analyse har været sendt til høring hos de berørte brancher og interesseorganisationer i forsommeren 1999.
Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
samt
Parallelimportørforeningen
er positive over for en generel udvidelse af
mulighederne for parallelimport for alle immaterielle rettigheder, f.eks. ved at arbejde for global konsumption af varemærker, patenter, design
etc. Desuden vil
Det Danske Handelskammer ikke være afvisende over for global konsumption af varemærker, såfremt der ikke kan
konstateres offen tlig priskontrol på de relevante internationale markeder. Det vil der i praksis næppe være, bortset fra markedet for
lægemidler.
Lægemiddelindustriforeningen (LiF)
og
Dansk Industri
er derimod klart imod global konsumption for varemærker, idet man er bekymret for,
at det vil undergrave mulighederne for at opretholde regional konsumption for patenter. LiF påpeger, at der er gode samfundsøkonomiske
argumenter for at begrænse parallelimport for patenter, idet global konsumption på patentområdet kan ramme forskning og udvikling.
5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den danske analyse af de økonomiske konsekvenser af parallelimport viser, at parallelimport af mærkevarer styrker
konkurrencen i Danmark og dermed kan føre til lavere priser til gavn for forbrugerne.
7. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har været nævnt til orientering på udvalgets møder d. 18. september 1998, 19. februar og d. 18. juni 1999, samt den 3. december 1999.
17. Forslag til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0062.png
Resumé
Kommissionens fremsatte den 10. november 1997 ændret forslag til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud - KOM (97)
565 endelig udgave.
Det tyske formandskab og EU-Kommissionen fremsatte den 20. maj 1999 et kompromisforslag til 13. selskabsdirektiv om
overtagelsestilbud.
På Rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 blev der opnået politisk enighed om forslag til 13. selskabsdirektiv om
overtagelsestilbud, med undtagelse af et spansk politisk forbehold vedrørende tilsynsmyndigheden på Gibraltar. Imidlertid er
der nu indgået en aftale mellem Spanien og Storbritannien vedrørende Gibraltar, således at forslaget formelt er klar til
vedtagelse.
Forslaget har til formål, at sikre en vis minimumsbeskyttelse for aktionærer i selskaber, der udsættes for overtagelsestilbud og
for minoritetsaktionærer i selskaber, hvor kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
Forslaget indeholder regler om obligatoriske tilbud, tilbudsdokumentets indhold, tilbudsproceduren, ledelsens adfærd i
forbindelse med en tilbuds-procedure m.v.
Der er fortsat tale om et rammedirektiv, der fastsætter nogle generelle principper og et antal specifikke minimumsregler.
Direktivet indeholder således et antal obligatoriske minimumsregler, en række overordnede regler, som medlemsstaterne selv
skal udfylde.
1. Baggrund
Kommissionens fremsatte den 10. november 1997 ændret forslag til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud - KOM (97)
565 endelig udgave.
Med baggrund i disse drøftelser fremsatte det tyske formandskab og EU-Kommissionen den 20. maj 1999 et
kompromisforslag til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud.
På Rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999 blev der opnået politisk enighed om forslag til 13. selskabsdirektiv om
overtagelsestilbud.
Det hidtil udestående punkt vedrørende Gibraltar er nu løst, idet der mellem Spanien og Storbritannien er indgået en aftale
om Gibraltar. Det endelige indhold af aftalen er endnu ikke kendt.
På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det bl.a. konkluderet, at der, for at fremme
gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, hurtigt skal gøres fremskridt med hensyn til de langvarige
drøftelser om bl.a. forslaget om overtagelsestilbud for at forbedre det europæiske finansielle markeds funktion og stabilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0063.png
2. Forslagets formål og indhold
Forslaget hjemmel er traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 44 (tidligere artikel 54).
Beslutningen træffes efter artikel 251, dvs. der er tale om en fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Forslaget har til formål, at sikre en vis minimumsbeskyttelse for aktionærer i selskaber, der udsættes for overtagelsestilbud og
for minoritetsaktionærer i selskaber, hvor kontrollen med det enkelte selskab skifter hænder.
Der er tale om et rammedirektiv, der fastsætter nogle generelle principper og et antal specifikke minimumsregler. For at nå de
mål, der er fastlagt i de generelle principper, skal medlemsstaterne sikre, at der findes regler, som opfylder minimumskravene
i direktivet. Endvidere kan medlemsstaterne for at nå disse mål have yderligere betingelser og strengere bestemmelser end
krævet i direktivet.
Der er i det nuværende forslaget - i forhold til det tidligere tyske formandskab og EU-Kommissionens kompromisforslag af
20. maj 1999 - foretaget justeringer af reglerne om samarbejde mellem tilsynsmyndigheder, dispensationsmuligheder, ret til at
udpege myndigheder, modydelsen ved obligatoriske tilbud, reglerne for anvendelse af eksisterende/alternative systemer til
beskyttelse af minoritetsaktionærer samt implementeringsperioden.
Der er endvidere fastsat en ny regel om, at Rådet og Kommissionen skal gennemgå reglerne om valg af tilsynsmyndighed 3 år
efter direktivets ikrafttræden på baggrund af de indhøstede erfaringer og ændre reglerne om nødvendigt.
Direktivet behandler bl.a. følgende temaer:
Overtagelsestilbud
Medlemsstaterne skal sikre, at der findes regler, som forpligter en erhverver, der direkte eller indirekte opnår en
kontrollerende andel af stemmerne i et selskab til at fremsætte overtagelsestilbud til minoritetsaktionærerne. Tilsvarende
gælder, hvis erhvervelsen er sket gennem personer, der handler i forståelse med erhververen.
Personkreds og betaling
Et pligtmæssigt overtagelsestilbud skal være rettet til samtlige indehavere af kapitalandele og vedrøre alle deres andele, og
prisen skal være rimelig. Når den modydelse (betaling) tilbudsgiveren tilbyder, består af andet end aktier m.v., skal den
pågældende ydelse bestå af kontant betaling. I det mindste som alternativ.
Kontrollerende indflydelse
"Kontrollerende indflydelse" fastlægges ud fra besiddelse af en vis procentdel af stemmerne, og procentdelen samt
beregningsmåden herfor, bestemmes af reglerne i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Frivilligt tilbud til opfyldelse af krav om pligttilbud
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0064.png
Direktivets pligt til at afgive tilbud er opfyldt, hvis et frivilligt tilbud til alle indehavere af kapitalandele i et selskab medfører,
at tilbudsgiveren opnår kontrol i selskabet i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet.
Eksisterende/alternative "systemer" til beskyttelse af minoritetsaktionærer
Forslaget indeholder en overgangsregel på 1 år for medlemslande, der på tidspunktet for vedtagelsen af direktivet anvender
en anden passende og mindst tilsvarende måde til beskyttelse af minoritetsinteresserne i selskabet. Forslaget tillader
endvidere, at fastlægge yderligere regler med det formål, at beskytte ejerne af kapitalandele i selskabet.
Dispensation fra regler fastsat i medfør af direktivet
Forudsat at de generelle principper, jf. nedenfor, er overholdt, kan medlemsstaterne fastsætte, at deres tilsynsmyndigheder
kan give dispensation fra regler på basis af en begrundet afgørelse.
Tilbudsdokumentets indhold
Direktivet fastlægger minimumsindholdet af tilbudsdokumentet.
Gensidig anerkendelse af tilbudsdokumenter
Der fastsættes en gensidig anerkendelsesordning for tilbudsdokumenter i stil med den ordning, der kendes for
børsprospekter.
3. Nærhedsprincippet og proportionalitet
Kommissionen anfører i forslaget, at det er nødvendigt at samordne visse garantier, som i medlemsstaterne kræves af
selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser med et formål at gøre sådanne garantier
ensartede i hele EU.
Endvidere anføres, at kun foranstaltninger på EU-plan kan sikre et rimeligt beskyttelsesniveau for indehavere af kapitalandele
i hele EU og tilvejebringe et antal minimumsregler for procedurerne i forbindelse med overtagelsestilbud; medlemsstaterne
kan på egen hånd ikke garantere samme beskyttelsesniveau, navnlig ikke i forbindelse med grænseoverskridende overtagelser
eller erhvervelse af kontrol.
4. Gældende ret
Gældende dansk ret fremgår af værdipapirhandelslovens kapitel 8 (§§ 31 og 32) samt Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af
10. november 1999, om tilbudspligt, om frivillige tilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser.
5. Høring
a) Indledning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0065.png
I forbindelse med EU-Kommissionens forslag af 10. november 1997 til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud - KOM
(97)565 sendte Finanstilsynet den 3. juni 1998 forslaget i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Københavns Fondsbørs A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, Værdipapircentralen, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters
Forening, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Børsmæglerforeningen, Realkreditrådet, Den Danske
Finansanalytikerforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, PBS A/S, Harlow Butler A/S, Exco Scandinavia A/S,
Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Det Danske Handelskammer, H&a
ring;ndværksrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Foreningen af Firmapensionskasser, InvesteringsForeningsRådet, Dansk
Aktionærforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, KommuneKredit, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Finansforbundet, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Arbejdsgi verforening, Dansk Handel & Service, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes & Tjenestemændenes
Fælles-Arbejdsløshedskasse, Den Danske Fondsmæglerforening, Landbrugsrådet, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Åge Kramp (JAK), Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Centralforeningen for
Danske Assurandører og Fondsrådet.
b) Resume af høringen
Følgende tilsluttede sig forslaget:
Københavns Fondsbørs A/S, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Fondsrådet, samt Advokatrådet.
Følgende mente, at direktivet bør harmonisere mindre:
Danmarks Rederiforening og Dansk Industri
Følgende mente, at direktivet bør harmonisere mere:
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Følgende havde ingen bemærkninger:
Amtsrådsforeningen i Danmark, Det Danske Handelskammer, Danske Finansieringsselskabers Forening, Realkreditrådet,
Værdipapircentralen, Finansforbundet, Landsorganisationen i Danmark.
De øvrige organisationer svarede ikke.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0066.png
Såfremt forslaget vedtages vil formuleringen af værdipapirhandelslovens §§ 31 og 32 efter omstændighederne skulle justeres.
Endvidere skal der foretages ændringer i bekendtgørelser udstedt af Fondsrådet i medfør af værdipapirhandelslovens § 32,
stk. 3.
I Fondsrådets bekendtgørelse skal bl.a. foretages følgende ændringer:
- Der skal indføres en lovvalgs- og jurisdiktionsregel.
- Der skal fastsættes regler om at beslutningen om at fremsætte et tilbud skal offentliggøres, og at
tilsynsmyndigheden skal orienteres om tilbuddet.
- Der skal fastsættes regler om, at bestyrelsen eller direktionen i målselskabet straks efter offentliggørelsen af
tilbuddet skal orientere de ansattes repræsentanter eller de ansatte selv herom.
- Der skal fastlægges regler om, at medlemmerne af målselskabets bestyrelse eller direktion afholder sig fra
defensive foranstaltninger i "tilbudsperioden", medmindre godkendelse på generalforsamling foreligger.
- Der skal fastlægges regler om tilbuddets ophør, tilbuddets uigenkaldelige karakter og tilladte betingelser.
- Der skal fastsættes regler om gensidig anerkendelse af tilbudsdokumenter.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget.
Grundnotat vedrørende EU-Kommisionens forslag af 10. november 1997 til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud -
KOM (97)565 endelig udgave - er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 20. maj 1998 (Folketinget, 1997-1998, 2.
samling, Europaudvalget, Alm. del - bilag 287).
Notat vedrørende det tidligere tyske formandskabs og Kommissionens forslag af 20. maj 1999 er fremsendt til Folketingets
Europaudvalg den 10. juni 1999 (Folketinget, 1998-1999, 2. samling, Europaudvalget, Alm. del - bilag 1076) til brug for
drøftelserne på udvalgets møde den 18. juni 1999 forud for Rådsmødet (Indre Marked) den 21. juni 1999.
Notat vedrørende forslaget til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud som det foreligger efter samlingen i Rådet (Indre
Marked) den 21. juni 1999 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 1999 (Folketinget, 1999-2000,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0067.png
Europaudvalget, Alm. del - bilag 50) til brug for drøftelserne på udvalgets møde den 22. oktober 1999 forud for Rådsmødet
(Indre Marked) den 28. oktober 1999.
Notat har senest været forelagt Europaudvalget den 2. marts 2000 (Folketinget, 1999-2000, Europaudvalget, Alm. del - bilag
669) til brug for drøftelserne på udvalgets møde den 10. marts 2000 forud for Rådsmødet (Indre Marked) den 16. marts
2000.
18. Revision af udbudsdirektiverne
Revideret notat
Resumé
På rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000 forventes Kommissionen at præsentere sine officielle forslag til revision af
udbudsdirektiverne.
Forslagene forventes at medføre en sammenskrivning af de tre klassiske udbudsdirektiver (vareindkøbsdirektivet,
tjenesteydelsesdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet). Udover en række væsentlige materielle ændringer forventes
forslagene at lægge op til en sproglig modernisering samt en ændret opbygning af direktiverne med det formål at gøre dem
mere brugervenlige end i dag.
En revision af udbudsdirektiverne vil medføre ændringer af de bekendtgørelser, der inkorporerer direktiverne i dansk ret.
1. Baggrund og indhold
I november 1996 offentliggjorde Kommissionen sin grønbog "Offentlige indkøb i EU - Overvejelser for fremtiden" (Kom(96)583), som var et
diskussionsoplæg, hvor Kommissionen inviterede medlemslandene, organisationer mv. til at kommentere på en lang række emner indenfor
udbudsområdet.
I marts 1998 fulgte Kommissionens "Meddelelse om offentlig indkøb i EU" (Kom(98)143). Meddelelsen indeholdt Kommissionens stillingtagen
til de bemærkninger, som den havde modtaget fra medlemslandene og interesseorganisationer i reaktion på Grønbogen. I meddelelsen gav
Kommissionen udtryk for, at de eksisterende juridiske rammer for udbudsreglerne var komplekse, og at visse procedurer var for stive.
Kommissionen lagde derfor op til, at regelgrundlaget skulle tydel iggøres ved en omfattende revision af udbudsdirektiverne samt ved fortolkende
meddelelser fra Kommissionen.
I december 1999 på indre markedsrådsmødet orienterede Kommissionen om status på direktivrevisionen.
Kommissionen forventes nu at fremlægge egentlige forslag til ændring af direktiverne. Udover de hidtil varslede emner, forventes forslagene at
medføre en sammenskrivning af de tre klassiske udbudsdirektiver (vareindkøbsdirektivet, tjenesteydelsesdirektivet og bygge- og
anlægsdirektivet). Endvidere forventes en række sproglige fornyelser samt en ændret opbygning af direktiverne med henblik på at gøre dem mere
brugervenlige. De v&aeli g;sentligste emner, som forslagene i øvrigt forventes at indeholde, er følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0068.png
"Konkurrencepræget dialog". En procedure, der sigter mod at give ordregiver en øget adgang til at forhandle med
potentielle tilbudsgivere, foreslås indført som en bestanddel af udbud efter forhandling med forudgående
udbudsbekendtgørelse. Denne adgang er knyttet sammen med et krav om, at kontrakten skal være af kompleks
karakter, og forhandlingen kan tage sit udgangspunkt i en så ;kaldt løsningsskitse, som de deltagende kan anmodes om
at fremsende i tilknytning til anmodningen om at deltage i dialogen,
Indførelse af bestemmelser på området for rammeaftaler. En egentlig lovhjemmel for indgåelse af rammeaftaler
foreslås indført i de klassiske udbudsdirektier (varer, tjenesteydelser og bygge-og anlæg). Udkastet indeholder endvidere
regler om rammeaftalers nærmere udformning,
Elektroniske udbud. Elektroniske kommunikationsmidler foreslås ligestillet med de mere traditionelle
kommunikationsmidler, ligesom der foreslås afkortelse af tidsfristerne ved anvendelse af elektroniske
kommunikationsmidler. Endvidere gives der tidsmæssig rabat, når ordregiver gør udbudsmaterialet gratis tilgængeligt
på internettet,
Tekniske specifikationer. I forslaget præciseres det, at ordregiver enten kan angive funktionskrav som tekniske
specifikationer eller henvise til en standard. Endvidere foreslås der indført bevisbyrderegler, der indskærper, under
hvilke betingelser ordregiver kan afvise et tilbud med henvisning til, at det ikke lever op til de angivne tekniske
specifikationer,
Angivelse af vægtningen af tildelingskriterierne ved anvendelse af tildelingskriteriet "økonomiske mest fordelagtige
tilbud". Kommissionen foreslår en pligt indført for ordregiver til at angive den relative vægtning af de enkelte
delkriterier,
Angivelse af vægtningen af udvælgelseskriterierne. Kommissionen foreslår en pligt indført for ordregiver til at angive
den relative vægtning af de enkelte delkriterier,
Forenkling af tærskelværdierne. De nugældende direktiver opererer med en række forskellige tærskelværdier, der gør
det vanskeligt at overskue hvilken værdi, der relaterer sig til et givent indkøb. Forslaget indskrænker disses antal
væsentligt, mens selve værdierne holdes på det nuværende niveau,
Forsyningsvirksomhedsdirektivets anvendelse på liberaliserede sektorer. Her foreslås telekommunikationsområdet fjernet fra direktivets
anvendelsesområde, og ligeledes foreslås en mekanisme indført, efter hvilken enhver liberaliseret sektor efter visse betingelser kan udgå
af direktivets anvendelsesområde.
2. Nærheds- og proportionalitets princippet
Kommissionen forventes at have taget stilling hertil i forbindelse med fremsættelsen af forslaget.
3. Gældende dansk ret
Udbudsdirektiverne er indarbejdet i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998 (om tjenesteydelser),
bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998 (om varer), bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998 (om indkøb indenfor
vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation) og bekendtgørelse nr. 799 af 10. november 1998 (om bygge-
og anlægsarbejder).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0069.png
Derudover er der særlige kontroldirektiver 89/665/EØF og 92/13/EØF (om etableringen af klageprocedurer i forbindelse
med EU-udbud) indarbejdet i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 1166 af 20. december 1995 om Klagenævnet for Udbud og
bekendtgørelse af 23. januar 1996 om Klagenævnet for Udbud.
4. Høring
Det foreløbige udkast til forslag blev den 9. marts 2000 sendt til høring i specialudvalget for tekniske handelshindringer.
Medlemmerne gav generelt udtryk for, at de kunne støtte hovedelementerne i forslagene. Derudover gav de udtryk for
følgende:
DSB ønsker yderligere præcisering af de foreslåede regler for rammeaftaler.
Kommunernes Landsforening vurderer, at forslaget om vægtning af tildelingskriterierne vil gøre reglerne mindre fleksible end
i dag, og tager derfor afstand fra forslaget på dette punkt.
Håndværksrådet finder forslaget om den konkurrenceprægede dialog for indviklet, ligesom man ønsker klarere retningslinier
for indgåelse af rammeaftaler. Endelig er Håndværksrådet imod en forkortelse af tidsfristerne i forbindelse med brugen af
elektroniske kommunikationsmidler.
Amtsrådsforeningen er imod en forpligtelse for ordregiver til at prioritere de enkelte elementer af tildelingskriteriet
"økonomisk mest fordelagtig".
Praktiserende Arkitekters Råd finder ikke, at den foreslåede procedure for den konkurrenceprægede dialog er tilstrækkelig
gennemsigtig, og mener den vil kunne give anledning til brud på ligebehandlingsprincippet. Endvidere bør det være et krav,
at ordregiver honorerer deltagerne i dialogen. Rådet ønsker endvidere klarere regler om rammeaftaler, samt at undtagelsen for
forpligtelsen til at angive vægtning af tildelingskriteriern e strammes op. Endelig er rådet imod en afkortning af tidsfristerne i
direktiverne.
Dansk Industri understreger, at det er vigtigt, at de tidsmæssige besparelser, som elektroniske kommunikationsmidler giver,
tillige kommer virksomhederne til gode, og at direktivernes minimumsfrister ikke afkortes yderligere. Vedrørende den
konkurrenceprægede dialog er Dansk Industri imod, at ordregiver kan plukke elementer fra flere deltageres løsningsskitser.
Endvidere understeges vigtigheden af, at respekten for virksomhedernes forretningshemmeligheder sikres. Endelig findes det
uacceptabelt, at forslaget ses at bryde med det grundlæggende princip om, at udvælgelseskriterier og tildelingskriterier ikke må
sammenblandes. For så vidt angår rammeaftaler, er Dansk Industri imod forslaget om at give ordregiver mulighed for at
afholde yderligere udbud blandt parterne i en allerede indgået rammeaftale.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører har påpeget, at anvendelsesområdet for den konkurrenceprægede dialog bør afhænge
objektivt af den aktuelle opgaves art. Ved at der kan kræves fremlagt en løsningsskitse som forudsætning for at blive
prækvalificeret, vil der skabes betydelige problemer for rådgiversektoren både med hensyn til ressourceforbrug ved deltagelse
i udbud og for beskyttelsen af ophavsretten. Endvid ere ønskes klarere regler om rammeaftaler.
Post Danmark finder ikke, at det i praksis vil være muligt for ordregiver at tilkendegive en forudgående vægtning af de
enkelte deltildelingskriterier, og er derfor imod forslaget på dette punkt. Bestemmelsen om den konkurrenceprægede dialog
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0070.png
findes uklar, da det indeholdte forhandlingsforbud ikke synes at stemme overens med det erklærede formål med
direktivrevisionen.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd understreger vigtigheden af, at kunne tage hensyn til miljø og sociale
forhold ved overførsel af offentlige opgaver til private. Endvidere efterlyser fællesrådet bestemmelser om
medarbejderinddragelse under udbud og arbejdsmiljø i udbudsdirektiverne.
Det Danske Handelskammer understreger, at hurtigere kommunikationsmidler bør komme virksomhederne til gode, og at de
eksisterende tidsfrister i direktiverne ikke bør afkortes. For så vidt angår den konkurrenceprægede dialog nærer
Handelskammeret betænkeligheder omkring beskyttelsen af de deltagendes ophavsrettigheder. Vedrørende rammeaftaler,
synes muligheden for at lave yderligere tilbudsrunder i en indgået rammeaftale ikke accepta bel for virksomhederne.
5. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Ændringer af udbudsdirektiverne vil skulle gennemføres i dansk ret ved udstedelse af nye bekendtgørelser. Hjemmelen hertil findes i § 2, stk. 1
og § 3 i lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af
30. juni 1992.
Ændringer i udbudsreglerne skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Effektive udbudsregler sikrer en effektiv allokering af de offentlige ressourcer og bidrager til at styrke virksomhedernes internationale
konkurrenceevne, i første omgang gennem de udfordringer, de møder på deres hjemmemarkeder.
7. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i december 1999 i forbindelse med Kommissionens orientering om
direktivrevisionen på Rådsmøde (indre marked) den 7. december 1999.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464545_0071.png