Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1078
Offentligt
1464626_0001.png
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1078)
indre marked
(Offentligt)
_____________________________________________
KUU, Alm. del - bilag 403
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 22. maj 2000
Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens
besvarelse af følgende spørgsmål:
121. Ad art. 5, stk. 1, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Efter den nuværende formulering er det ikke en betingelse for midlertidig kopiering, at der skal være tale om lovlig brug.
Vil dette indebære, at danske kunstnere efter de ophavsretlige regler ikke vil kunne hindre danske internetsurfere i at lave
midlertidige kopier af musikværker, som er placeret ulovligt på web-sites i lande langt fra Danmark
- selvom internetsurferne er klar over, at der er tale om en pirat web-site?
122. Ad art. 5, stk. 1, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Når der i teksten står, at kopieringen ikke må have økonomisk betydning, menes der så økonomisk betydning for
rettighedshaverne?
123. Ad art. 5, stk. 1, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
I direktivet om elektronisk handel, hvor der er vedtaget en fælles holdning, der er godkendt af Europa-Parlamentet, har
man fastsat specifikke ansvarsregler vedrørende internetudbyderes midlertidige kopiering i proxy-servere m.v. Er art. 5,
stk. 1, så ikke overflødig i så henseende?
124. Ad art. 5, stk. 3, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Der er fremsat et forslag om, at direktivet skal indeholde en undtagelsesregel, hvorefter man frit må bruge værker i
forbindelse med demonstration eller reparation af udstyr. Er en sådan undtagelsesbestemmelse forenelig med Danmarks
forpligtelser i henhold til Bernerkonventionen og TRIPS- aftalen?
125. Ad art. 6, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Hvad er de praktiske konsekvenser for rettighedshaverne af at indføre en regel, hvorefter brugere kan omgå
kopispærringer og andre tekniske beskyttelsesmetoder for at bruge et værk i henhold til en undtagelsesbestemmelse?
126. Ad art. 6, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Ministeren har fremsat et lovforslag om ændring af radioloven, hvorefter også privat brug af piratdekoderkort skal
forbydes. Vil en bestemmelse i direktivet om at tillade omgåelse af kopispærringer m.v. betyde, at dette lovforslag mister
sit formål, fordi brugerne skal have adgang til at omgå denne spærring, som er forbundet med kodning af tv-udsendelser?
127. Ad art. 6, i direktivforslaget om ophavsret i informationssamfundet (KOM(97)628):
Hvad er ministerens vurdering af konsekvenserne af et forslag om, at rettighedshaverne ligefrem skal have pligt til at
sørge for, at brugerne i en række tilfælde skal kunne tage kopier af deres værker, herunder når det gælder digital
kopiering til privat brug?
P.u.v.
Claus Larsen-Jensen,
formand.
Til
erhvervsministeren
Kopi til udenrigsministeren (Løbenr. 21098)