PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1109
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1109)

økonomi- og finansministerråd

(Offentligt)

_____________________________________________

SAU, Alm. del - bilag 546 (Løbenr. 21821)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

26. maj 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat

over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

Materiale vedrørende dagsordenspunkt 2, 3 og 7 følger.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000

Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira

Nyt notat

Dagsordenspunkt 1.a:

De overordnede

økonomiske politikker for 2000

Baggrund

retningslinjer

for

medlemsstaternes

Fællesskabets

Rådet skal årligt udarbejde de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker. De

overordnede retningslinjer er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU. De overordnede

økonomisk-politiske retningslinjer bliver koordineret med og udformet med bidrag fra især Rådet (indre marked) og Rådet

(arbejds- og socialministre).

Generelt baserer de overordnede retningslinjer sig på, at medlemslandenes fælles mål for de økonomiske politikker ifølge

traktaten er en bæredygtig, ikke-inflationær vækst, et højt beskæftigelsesniveau, styrkelse af miljøhensynet samt

økonomisk og social samhørighed.

Kommissionens udkast til de overordnede retningslinjer for 2000 indeholder generelle retningslinjer samt landespecifikke

retningslinjer. De generelle retningslinjer retter sig til alle medlemslandene. Inden for denne generelle ramme er

formålet med de landespecifikke retningslinjer at give anbefalinger til

de økonomiske politikker i de enkelte medlemslande.

De overordnede retningslinjer for 2000 udarbejdes på baggrund af Kommissionens rapport om implementeringen af de

overordnede retningslinjer for 1999, Kommissionens forårsprognose, konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i

marts 2000, samt resultaterne af de øvrige koordinationsprocesser, herunder beskæftigelsesretningslinjerne.

På mødet i ECOFIN-rådet den 5. juni 2000 ventes det, at

ECOFIN vedtager et udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets

økonomiske politikker for 2000. Dette udkast forelægges for Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira, som fastlægger en konklusion på grundlag heraf. ECOFIN-Rådet vedtager derefter

en henstilling, hvori de overordnede retningslinjer er fastl agt.

Indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under den orienterende debat om de overordnede retningslinjer den 8. maj 2000 lagde ECOFIN vægt på, at retningslinjerne

skal fokusere på udfordringerne i den økonomiske politik på såvel kort som lang sigt, på økonomiske reformer, der sigter

på at fremme potentialet for økonomisk vækst, på beskæfigelse og social samhørighed og på overgangen til en vidensbaseret

økonomi.

De overordnede retningslinjer afspejler hermed konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000.

Udkastet til de generelle økonomisk-politiske retningslinjer rummer således politikanbefalinger om at

den makroøkonomiske politik skal sigte på vækst og stabilitet

fastholde sunde offentlige finanser

forbedre kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser

sikre en holdbar lønudvikling

fremme en vidensbaseret økonomi

sikre effektive produktmarkeder

styrke kapitalmarkederne gennem finansiel integration

sikre mere velfungerende arbejdsmarkeder

fremme en bæredygtig udvikling

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer ventes at indeholde et særligt afsnit om euroområdet.

Der indarbejdes endvidere en boks, der gør rede for den fremtidige procedure vedrørende forberedelsen af de overordnede retningslinjer, der skal tage højde for det forårsmøde, som

fremover afholdes i Det Europæiske Råd.

Den landespecifikke del af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer for 2000 - anbefalinger til Danmark

I udkastet til anbefalingen til Danmark vedrørende de offentlige finanser anføres, at man bør tilstræbe at opnå et fald i skatteindtægterne og udgifterne i forhold til BNP, som tilsigtet i

Danmarks opdaterede konvergensprogram. Dette vil styrke de økonomiske incitamenter og bidrage til mere gunstige udsigter for vækst og beskæftigelse på mellemlang sigt. For 2000

anbefales det konkret, at regeringen fastholder målet om at begrænse væksten i det offentlige forbrug til 1,2 pct. i forhold til BNP og - såfremt der er risiko for, at det mål bliver overskredet

- overvejer at styrke de institutionelle rammer for udviklingen i de kommunale og amtskommunale udgifter med respekt for det kommunale selvstyre.

Det vurderes i udkastet, at de danske reformer på produktmarkederne ikke i tilstrækkeligt omfang har givet sig udslag i generelt lavere priser og højere produktivitet. Det anbefales, at

Danmark styrker konkurrencepolitikken, øger effektiviteten i den offentlige sektor og fremmer anvendelsen af højteknologi.

For så vidt angår kapitalmarkederne anerkendes det, at der er taget en række initiativer til at øge markedernes effektivitet. Det konstateres, at aktiemarkedet er lille i sammenligning med

obligationsmarkedet, og det anbefales, at vilkårene for risikovillig kapital forbedres ved fortsat at reducere de kvantitative begrænsninger på investeringer i pensionsfonde. Det præciseres nu,

at en sådan proces dog bør tage højde for behovet for at have en risikospredning, der skønnes nødvendig af hensyn til pensionsopsparerne.

Udkastet til retningslinjer anerkender de positive resultater af den danske aktive arbejdsmarkedspolitik. Det anbefales, at Danmark gennemfører reformer med henblik på at reducere

beskatningen af arbejdskraft, herunder særligt marginalbeskatningen af lavindkomstgrupperne, og styrker incitamenterne til at finde eller blive i beskæftigelse. Det anbefales, at virkningerne

af de gennemførte reformer vedrørende tilbagetrækningsordningerne føl ges nøje i lyset af behovet for at øge arbejdsudbuddet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Medlemslandene skal i henhold til traktaten betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet med henblik på at bidrage til

gennemførelsen af Fællesskabets mål. De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer er det centrale instrument til den økonomisk-politiske samordning i EU, der nødvendigvis må

gennemføres på fællesskabsplan.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den orienterende debat om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2000 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 28. februar 2000.

Den første drøftelse af Kommissionens henstilling vedrørende de overordnede retningslinjer for 2000 samt beretningen om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer for 1999 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 8 maj.

Rådets udkast til de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker for 2000 har

ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 1.b: Rapport om skattepakken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

På ECOFIN den 1. december 1997 vedtog EU-landene en skattepakke, der omfatter adfærdskodeks for erhvervsbeskatning, beskatning af opsparing og beskatning af renter/royalties.

På ECOFIN den 29. november 1999 og Det Europæiske Råd i Helsinki den 10. - 11. december 1999 kunne der ikke opnås enighed om en gennemførelse af skattepakken, fordi UK stort

set ville holde obligationer uden for opsparingsforslaget.

Det Europæiske Råd vedtog en erklæring om, at alle borgere i EU skal betale skat af alle deres opsparingsindtægter. Rådet besluttede at nedsætte en gruppe på højt niveau, som skal

undersøge, hvorledes dette princip kan gennemføres mest effektivt. Gruppen skal aflægge rapport til ECOFIN om mulige løsninger til dette spørgsmål samt om adfærdskodeksen og

rente/royalty-forslaget som en samlet pakke, og ECOFIN skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd.

Punktet er sat på dagsordenen for, at Rådet kan modtage en rapport fra denne gruppe, og for at Rådet kan vedtage en rapport herom til Det Europæiske Råd i Santa Maria de Feira.

Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særregler om skattebegunstigelse, der er målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer

og derfor isoleret fra den indenlandske økonomi. ECOFIN skal godkende en rapport fra en adfærdskodeks-gruppe, som har undersøgt EU-landenes nuværende skatteordninger, der kan

være omfattet af kodeksen, og vurderet, hvilke der skal oph&ae lig;ves.

Direktivforslaget om beskatning af opsparing

skal begrænse fysiske personers muligheder for skatteundgåelse ved at placere deres opsparing i banker i et andet EU-land og undlade at

oplyse kapitalindkomsten til skattemyndighederne i deres bopælsland.

Direktivforslaget om rente- og royalty-betalinger

skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde mellem selskaber i forskellige EU-lande. Efter forslaget, som kun omfatter

betalinger mellem direkte forbundne selskaber, må det land, hvorfra en betaling stammer, ikke opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det land, hvor modtager er hjemmehørende.

A) Beskatning af opsparing

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 20. maj 1998 et forslag om sikring af en reel minimumsbeskatning af renteindtægter fra opsparing i Fællesskabet (KOM(1998)295).

Forslaget skal begrænse fysiske personers muligheder for skatteundgåelse ved at placere deres opsparing i banker i et andet EU-land og undlade at selvangive kapitalindkomsten.

Forslaget bygger på en sameksistens-model, så EU-landene kan bevare de nuværende systemer for skattekontrol af indenlandske rentebetalinger, men systemerne skal udvides til også at

om- fatte betalinger til udlandet. Et land kan altså vælge enten at pålægge dets banker at opkræve kildeskat på mindst 20 % af rentebetalinger eller at pålægge dem at indberette

rentebetalinger til myndighederne, som giver oplysningerne t il myndighederne i rentemodtagers bopælsland.

Der er redegjort for forslaget i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved

regler fastsat af fællesskabet.

3. Gældende dansk ret

Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 29. maj 1998.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.

5. Høring

Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.

6. Tidligere forelæggelse

Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 26. november 1999.

B) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

1. Baggrund og indhold

Den 1. december 1997 vedtog EU-landene en politisk aftale om en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Efter kodeksen må et EU-land ikke have særregler om skattebegunstigelse, der er

målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer og derfor isoleret fra den indenlandske økonomi. EU-landene må ikke indføre ny ordninger i strid med kodeksen, og de skal ophæve

deres allerede eksisterende ordninger, der er i strid med kodeksen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er redegjort for kodeksen i notater af 6. oktober og 21. november 1997 til Europaudvalget.

ECOFIN har nedsat en adfærdskodeks-gruppe, som har undersøgt EU-landenes nuværende skatteordninger, der kan være omfattet af kodeksen, og vurderet, hvilke der skal ophæves.

Adfærdskodeks-gruppen udarbejdede en rapport, som blev forelagt ECOFIN den 1. december 1999, hvor der dog ikke var enighed om at godkende rapporten.

Der er redegjort for indholdet af rapporten, herunder især de danske holdingregler, i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.

Adfærdskodeks-gruppen har fortsat arbejdet med at drøfte ændringer i EU-landenes lovgivning..

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Imødegåelse af skadelig skattekonkurrence mellem EU-lande ses imidlertid bedst at kunne ske

ved en aftale indgået af de forskellige EU-lande.

3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af rapporten medfører, at EU-landene skal gennemføre en Rollback-procedure.

4. Tidligere forelæggelse

Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 26. november 1999.

C) Beskatning af renter og royalties

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 4. marts 1998 et forslag om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede virksomheder i forskellige medlemsstater

(KOM(1998)67).

Forslaget skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over landegrænserne. De nuværende ordninger medfører, at især de sydeuropæiske lande opkræver kildeskat af renter

og /royalties, som et foretagende i et af disse lande betaler til et foretagende i et andet EU-land. Kildeskatten tilbagebetales først senere helt eller delvis efter ansøgning, hvilket giver

administrativt besvær og likviditetsproblemer samt i no gle tilfælde også dobbeltbeskatning.

Forslaget omfatter dog kun betalinger mellem direkte forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det land, hvorfra betalingen stammer, undlade at opkræve kildeskat, når

betalingen beskattes i det andet land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. Grækenland og Portugal skal dog have en overgangsordning på 8 år efter direktivets vedtagelse.

3 år efter direktivets ikrafttrædelse skal Kommissionen redegøre for erfaringerne med direktivet og stille forslag om en eventuel udvidelse til at omfatte andre foretagender.

Der er redegjort for forslaget i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af grænseoverskridende rente- og royalty-betalinger mellem associerede selskaber i

forskellige EU-lande ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.

3. Gældende dansk ret

Der er redegjort for gældende dansk ret i notatet af 7. september 1998.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 7. september 1998.

5. Høring

Der er redegjort for høring i notatet af 7. september 1998.

6. Tidligere forelæggelse

Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 26. november 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1.c: Financial Services Policy Group : Fremskridtsrapport fra Kommissionen

Baggrund

Kommissionen fremlagde i maj 1999 på grundlag af drøftelserne i high-level gruppen - Financial Services Policy Group - en

handlingsplan for arbejdet med lovgivningen inden for den finansielle sektor: "Meddelelse fra Kommissionen: Etablering af

en ramme for de finansielle markeder: En handlingsplan" KOM(1999)232. Endvidere har Kommissionen fremlagt en plan for

risikovillig kapital.

Formålet med handlingsplanen er at styrke det indre finansielle marked i EU parallelt med implementeringen af den fælles

valuta. Det indre finansielle marked vil gennem øget konkurrence og styrket effektivitet medvirke til at øge den

økonomisk vækst og beskæftigelse.

Handlingsplanen indeholder 3 strategiske målsætninger:

1) Et fælles engrosmarked i EU,

2) åbne og sikre detailmarkeder og

3) tidssvarende forsigtighedsregler og tilsyn.

Inden for hver målsætning angives de forslag, som Kommissionen vil fremsætte samt en tidsramme for, hvornår initiativerne

kan forventes. På Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 var der enighed om at styrke gennemførelsen af det indre

marked for finansielle tjenesteydelser. Således arbejdes mod at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser bliver

gennemført senest 2005 og handlingsplanen for risikovillig kapital blive r gennemført senest år 2003.

Fremskridtsrapportens indhold

Kommissionen har netop fremlagt den 2. fremskridtsrapport om arbejdet med gennemførelsen af handlingsplanen. Den har

været behandlet i FSPG Kommissionen konstaterer, at arbejdet - stort set - følger handlingsplanen for så vidt angår

fremlæggelsen af nye forslag og initiativer. Der er gjort tilfredsstillende fremskridt med de forslag, der skal skabe et

bedre detailmarked.

Kommissionen vil inden sommeren fremlægge en meddelelse om svig og forfalskninger inden for betalingssystemer og en

anbefaling om oplysninger om finansielle instrumenter.

Rapporten anfører, at to områder, nemlig arbejdet på områderne

S lettere adgang til kapitalmarkedet og

S forbedring af den finansielle stabilitet

bør forstærkes. Ligesom arbejdet med udbygning af tilsynsmyndighedernes samarbejde bør fortsættes, særligt med hensyn til

tilsyn med finansielle koncerner.

Kommissionen beklager, at der ikke er gjort fremskridt med forslaget om et europæisk aktieselskab samt 10. og 14.

selskabsdirektiv.

Siden redaktionen af rapporten er afsluttet, er der opnået enighed mellem UK og Spanien om myndighedsudøvelse på

Gibraltar. Det betyder, at direktivforslaget om "overtagelsestilbud" er i bevægelse Endvidere er der den 8 maj 2000

opnået

politisk

enighed

forslaget

likvidation

kreditinstitutter,

mens

forslaget

likvidation

forsikringsselskaber behandles den 25 maj 2000.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Fremskridtsrapporten omtaler ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet. Det må imidlertid anses for en fordel med

fælles regler for det indre finansielle marked, hvorved konkurrencen styrkes til fordel for forbrugerne og virksomhederne

Gældende dansk ret

Fremskridtsrapporten berører ikke gældende dansk ret.

Høring

Der er tale om en fremskridtsrapport. Høring er derfor ikke aktuel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke sådanne konsekvenser.

Folketingets Europaudvalg

Den 1. fremskridtsrapport blev omtalt i Europaudvalget forud for Det Europæiske Råds møde i december 1999.

Dagsordenspunkt 1.d: EIB Innovation 2000 Initiative

Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 var der enighed om strategi til styrkelse af beskæftigelse,

økonomiske reformer og social samhørighed i fremtidens informationssamfund. En del af de initiativer der lægges op til i

konklusionerne fra Lissabon involverer EIB. På den baggrund vil EIBs præsident Maystadt orientere ECOFIN om EIBs

overvejelser vedrørende "The Innovation 2000 Initiative".

Af konklusionerne fra Lissabon fremgår endvidere, at EIB bør iværksætte sin plan om at stille 1 mia. euro til rådighed

for risikovillig kapital til SMV'er samt iværksætte sit udlånsprogram på 12-15 mia. euro over de næste tre år til de

prioriterede områder:

" Human kapital

" SMV'er og iværksætterkultur

" Forskning og udvikling

" Netværk i IT og telekommunikationssektorerne

" Innovation

Indhold

EIBs initiativ forventes, at rette sig mod de områder som blev prioriteret på Det Europæiske Råd i Lissabon:

Human kapital

Forbedring af uddannelsesinstitutioner og undervisere, herunder især forbedring af IT faciliteter og træningsfaciliteter

for undervisere.

SMV'er og iværksætter kultur

Udvikling og styrkelse af EIBs rolle i venture kapital finansiering, herunder hjælpe innovative SMV'er og bidrage til

udviklingen af venture kapitalmarkederne. Her vil EIB udvide sine aktiviteter med endnu 1 mia. euro for 3 års perioden

medio 2000 til medio 2003 (i forlængelse af af 1 mia. euro for de foregående 3 år). Endvidere vil der formentlig blive

taget initiativer vedrørende teknologiorienterede investeringsfonde, regionale fonde og pan-europ&ae lig;sike fonde samt

forsker- og SMV netværk.

Forskning og udvikling

Denne del vil formentlig vedrøre udlån til væsentlig forsknings- og udviklingsprogrammer, forbedring af forsknings- og

udviklingsfaciliteter, informationscentre og medfinansiering af offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer. Endvidere

kunne man forstille sig finansiering af forskerparker og patentfinansiering.

Netværk i IT og telekommunikationssektorerne

Dette emne indeholder formentlig aktiviteter vedrørende bredbånds og multimedie infrastruktur, så der bliver billigere

adgang til avancerede IT og kommunikations services.

Innovation

Denne kategori vil medvirke til spredning af innovation. Dette kan ske gennem netværk, informationsudveksling m.m.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Gennem sin størrelse kan EU og EIB medvirke til at skabe bedre og mere ensartede rammer for innovative initiativer i EU.

Herved skabes en bedre udveksling af information og ideer på tværs af grænserne, ligesom SMV'er har bedre muligheder for

at sprede sig til hele EU.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke foretaget høring om EIBs forventede orientering.

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativerne finansieres af EIB. For så vidt angår 1 mia. euro til venture kapital finansiering vil EIB af sit overskud

hensætte et modsvarende beløb til dækning af eventuelle tab. Initiativerne vil derfor ikke have statsfinansielle

konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

EIBs Innovation 2000 Initiative har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5 juni 2000

Dagsordenspunkt 4: Frigivelse af euromønter til relevante industrier

Nyt notat

Baggrund:

Producenter af møntautomater og -validatorer i alle EU-medlemslande har givet udtryk for et presserende behov for at få

distribueret euromønter med henblik på verifikation og tilpasning af deres udstyr på egne lokaliteter forud for

cirkulationen af euromønter og -sedler den 1. januar 2002. Også danske virksomheder har givet udtryk for et sådant behov.

I henhold til Traktatens artikel 106, stk. 2, kan medlemsstaterne udstede mønter, med forbehold af ECB's godkendelse af

omfanget heraf. Beslutningen om at distribuere euromønter forud for cirkulationen af euromønter og -sedler den 1. januar

2002 træffes således af de lande, der deltager i den fælles valuta.

Da frigivelse af euromønter til relevante industrier også berører lande, der ikke deltager i den fælles valuta, kan der

imidlertid være et behov for at koordinere distributionen af euromønter i form af et fælles sæt retningslinier for

frigivelsen af euromønter.

På baggrund heraf, er der blevet udarbejdet et udkast til en rådskonklusion indeholdende generelle retningslinier for

distributionen af euromønter som følger:

"Betids tilpasning af møntautomater til euromønter er vigtig for en succesfuld introduktion af euromønter i 2002. Med

henblik på at lette denne tilpasning, er ministrene enige om at euroområdets medlemslande kan låne euromønter og/eller

euro-tokens til virksomheder, der fremstiller møntvalidatorer og andet udstyr til håndtering af mønter, til testning og

tilpasning af deres produkter på deres egen lokaliteter i F&aeli g;llesskabet. De kan også forsyne disse virksomheder med

fortrolig information om euromønterne.

Virksomhederne vil blive bedt om at underskrive en aftale med de pågældende medlemslande om ikke at videregive den

fortrolige information. Lån af euromønter og euro-tokens vil ske på basis af specifikke aftaler mellem det respektive

medlemsland og virksomheden, der inkluderer finansielle garantier og strenge sikkerheds krav."

Formål og indhold:

Det forventes, at ECOFIN vil vedtage den refererede rådskonklusion, der udstikker generelle retningslinier for frigivelse

af euromønter til relevante industrier, herunder producenter af møntautomater og -validatorer.

Rådskonklusionen indebærer, at eurolande kan udlåne euromønter og -tokens (mønter præget med et andet design end det

ægte) til virksomheder til test og tilpasning på deres egen lokaliteter indenfor Fællesskabet. Virksomhederne vil skulle

underskrive en aftale med det pågældende medlemsland om ikke at videregive fortrolig information, stille finansielle

garantier og overholde strenge sikkerhedskrav.

Nærheds og proportionalitetsprincippet:

Frigivelse af euromønter berører potentielt relevante producenter i alle EU-medlemslande. Det er derfor hensigtsmæssigt,

at retningslinierne for distribution af euromønter besluttes af medlemslandene i fællesskab, frem for af landene

enkeltvis. De relevante industrier i de lande, der ikke deltager i den fælles valuta, har således en stærk interesse i,

at distributionen af euromønter koordineres med udgangspunkt i de berø rte producenters behov frem for, at koordinering

af distributionen kun finder sted indenfor hvert enkelt land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg:

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat i sagen.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni

2000

Dagsordenspunkt 5 - Behov for statistiske informationer i ØMU'en

Nyt notat

Baggrund og indhold

ECOFIN-rådet godkendte den 18. januar 1999 en rapport om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase, som en arbejdsgruppe

under Den Økonomiske og Finansielle Komité, EFC, har udarbejdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger til udformning

af statistikker, der er værdifulde for et velfungerende indre marked og ØMU.

Arbejdsgruppen har nu fremlagt sin anden fremskridts-rapport, der giver en vurdering af implementeringen af disse

anbefalinger. Neden for summeres fremskridts-rapportens vurderinger af de væsentligste anbefalinger fra rapporten om

informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase:

I rapporten om informationsbehovet i ØMU'ens tredje fase anbefales det, at kvartalsvise statistikker på en række områder

skal udarbejdes hurtigst muligt.

Fremskridts-rapporten vurdererer, at overgangen til ENS95 har øget kvaliteten af nationalregnskabsoplysningerne.For en

række lande mangler der oplysninger om indkomst og beskæftigelse, og oplysningerne foreligger først 90 dage efter

kvartalets udløb mod målsætningen om 70 dage. Udover ENS95-forordningen er der behov for ensartede procedurer for sæson-

og arbejdsdagskorrektion samt for kvartalsvise oplysninger om blandt andet husholdninger nes opsparing.

For så vidt angår anbefalingen i rapporten om informationsbehovet om, at statistik vedrørende de offentlige finanser skal

prioriteres højt og omlægning heraf skal give anledning til større detaljerigdom, vurderes det i fremskridts-rapporten,

at en del af denne statistik forventes at være tilgængelig fra juni 2000, og at medlemslandene er enige om, at senest i

2002 vil de ønskede oplysninger være tilgængelige - for nogle af landene baseret på bedste skøn. Fuld statistikdækning

skal opnås i 2005. En rådsforordning skal tilvejebringe opbakning til statistikmyndighederne til opstilling af offentlige

finanskonti med kvartalsvise saldi.

Kvartalsvise finansielle oplysninger

tilgængelige inden årets udgang.

den

offentlige

sektors

transaktioner,

samt

aktiver

passiver

ventes

Vedrørende anbefalingen i rapporten om informationsbehovet om, at der skal gives et bedre overblik over arbejdsmarkedet i

form af tal for beskæftigelse og arbejdsløshed på kvartalsbasis, vurderes det i fremskridts-rapporten, at der stadig er

mangler i nogle af de store lande. Oplysningerne om lønudvikling foreligger nu om end med nogen forsinkelse, og baseret

på nationale oplysninger som ikke er fuldt sammenlignelige.

For så vidt angår anbefalingen i rapporten om informationsbehovet om, at konjunkturindikatorer for fremstilling, bygge-

og anlægsvirksomhed samt detailomsætning skal være færdige i 2001, vurderes det i fremskridts-rapporten, at det er sket

fremskridt, men forsinkelserne er for store. En større indsats er krævet i Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland og

Portugal.

Ud over den gældende forordning er der behov for oplysninger om importpriser og ejendomspriser samt bedre dækning af

eksportpriser.

Dækning af de erhverv som producer er tjenesteydelser (fx transport) skal opprioriteres.

I rapporten om informationsbehovet anbefales det endvidere, at statistik over udenrigshandel og betalingsbalance skal

forenkles og omkostningsreduceres. Fremskridts-rapporten vurderer, at anstrengelser for at forenkle har givet beskedne

resultater, da medlemslandene kun har støttet lettelse af indberetningsbyrden for små operatører. Fokus må derfor være at

kvalitetsforbedre handels- og betalingsbalancestatistikkerne, herunder øge konsistensen mellem landene.

For så vidt angår anbefalingen i rapporten om informationsbehovet om, at publikation af statistiske data skal foregå

hurtigere og også være elektronisk tilgængelige, vurderer fremskridts-rapporten, at der er sket yderligere fremskridt,

blandt andet ved publikation på internettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at kunne implementere anbefalingerne i rapporten om informationsbehovet fuldt ud vurderes det i fremskridts-rapporten

nødvendigt, at flere nationale statistikmyndigheder sikres tilstrækkelige midler, samt at hjemmel er til stede.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

For så vidt angår Danmark, vil de kommende finanslove tage højde for at de nødvendige statistikker kan produceres..

Ændring af Lov om Danmarks Statistik sikrer, at Danmarks Nationalbank får mulighed for at indsamle oplysninger til brug

for produktion af finansiel statistik.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget notat vedrørende sagen forud for ECOFIN-rådsmøderne den 18. januar 1999 og 12.

juli 1999.

4. kontorJ. nr. 4.99-401-53

maj/29/2000

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5 juni 2000

Dagsordenspunkt 6: Beskatning

_____________________________________________________________ ____________

Rapport fra Rådets ad hoc arbejdsgruppen vedrørende skattesvig, dok. 8668/00.

_____________________________________________________________ ____________

Nyt notat

Resumé

Rådet (ECOFIN) støttede den 25. maj 1999 et spansk forslag om at der skulle nedsættes en Rådsarbejdsgruppe, der på områderne direkte og indirekte

skatter, skulle påvise og undersøge de svage punkter i lovgivningen, i mekanismerne for administrativt samarbejde og Fællesskabets kontrolsystemer, og

foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger. Arbejdsgruppen blev nedsat den 8. september 1999.

I rapporten fra arbejdsgruppen er nævnt en række svage punkter i forbindelse med såvel moms og direkte skatter. Gennemgangen af de svage punkter har

ført til en række henstillinger, der med rapporten forelægges Rådet (ECOFIN).

1. Baggrund

I det sidste årti er der både sket en integration i hidtil ukendt omfang af medlemslandenes økonomier (for eksempel

gennem IT revolutionen og indførelsen og den stadige udvikling af det indre marked og de tilknyttede friheder) og

samtidig er der konstateret en internationalisering og omfangsmæssig stigning i kriminalitet rettet mod svig og

unddragelse af såvel direkte som indirekte skatter. Imidlertid har udviklingen i graden af det grænseoversk ridende

samarbejde mellem medlemslandenes told-, afgifts- og skatteforvaltninger for så vidt angår udveksling af oplysninger,

samtidige kontroller og forebyggende aktioner, ikke kunnet leve op til de krav der følger af den økonomiske integration

og stigende svig. Også visse af de kontrolsystemer, der er opbygget på Fællesskabsplan, er tilsyneladende

utilstrækkelige til effektiv bekæmpelse af svigen.

1. Rapportens indhold

Rapporten indeholder følgende afsnit:

I Baggrund for ad hoc gruppens nedsættelse og dens mandat

II Vurdering af situationen vedrørende skattesvig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III Identifikation og analyse af svage punkter, som hindrer bekæmpelsen af svig, og henstillinger.

Ad afsnit I

Der skal henvises til notatets punkt 1.

Ad afsnit II

Afsnittet er opdelt i moms, punktafgifter og direkte skat.

Vedrørende momssvig anføres, at selv om det konkrete omfang af svigen ikke kan fastlægges, er der ingen tvivl om, at

der er tale om alvorligt problem. De overordnede mekanismer for den grænseoverskridende momssvig er opregnet,

herunder karruselsvig, som ud over at være den mest velkendte, ofte tillige er karakteriseret ved at vedrører store

unddragede beløb.

Vedrørende punktafgifter henvises i rapporten til, at generaldirektørerne for told- og indirekte skatter på baggrund af

en konstateret stigning i svig på punktafgiftsområdet - specielt vedrørende de meget højt beskattede varer alkohol og

tobak - den 26. marts 1997 nedsatte en Arbejdsgruppe på højt plan til at analyser svigsituationen og komme med forslag

til forbedringer. En rapport fra gruppen kom i foråret 1998. Nærv ærende ad hoc gruppe har undladt at foretage en

speciel analyse og fremkomme med eventuelle foranstaltninger på punktafgiftsområdet, idet den henviser til arbejdet

foretaget i relation til alkohol-tobak-gruppen.

Med hensyn til de direkte skatter peger rapporten på, at der også på dette område er behov for at forbedre og styrke det

administrative samarbejde. Rapporten nævner, at direktiv 77/799 og de indgåede bilaterale aftaler

(dobbeltbeskatningsaftaler) nok giver mulighed for en større anvendelse af mekanismerne for administrativt

samarbejde og gensidig bistand, men at det ikke må glemmes, at disse mekanismer er udformet i en anden

sammenhæn g end det nuværende indre marked og globaliseringen af økonomien.

Ad afsnit III

I rapporten identificeres følgende svage punkter på det lovgivningsmæssige område (rapportens afsnit 1.1 og 2.1):

VIES-systemet

VIES-systemet er system, hvor alle varetransaktioner inden for Fællesskabet indberettes, og det anvendes hovedsagelig

i forbindelse med kontrol af, hvorvidt varetransaktioner i Fællesskabet bliver korrekt momsafregnet. VIES-systemet er

to-delt, og består af nationale databaser, indeholdende en lang række data vedrørende transaktionerne, og en fælles

database, hvor medlemslandene kvartalsvis indberetter de mere overordnede data i forbindelse med transak tionerne.

Det nævnes i rapporten, at bestemmelsen i direktiv 218/92 om, at indberetning af data til det fælles VIES-systemet skal

ske kvartalsmæssigt er uhensigtsmæssig i forbindelse med bekæmpelsen af visse typer svig, som kræver en hurtig og

effektiv kontrolindsats, idet data kan bliver 6 måneder gamle før de optræder i systemet.

Rapporten nævner endvidere, at VIES-systemet er begrænset i rækkevidde, idet systemet ikke omfatter tjenesteydelser

men alene varetransaktioner. Endvidere begrænses en effektiv svigbekæmpelse i nogle situationer af, at

medlemslandene ikke har direkte adgang til hinandens nationale VIES-databaser, som indeholder flere oplysninger

end den fælles database.

6. momsdirektiv

Reglerne for behandlingen af leveringer til og fra et oplag af vare forsendelser er komplicerede.

Det er uklart, om det er muligt for medlemslandene i henhold til 6. momsdirektiv, at nægte momsregistrering, sætte

betingelser for registreringen eller afmelde en registeret.

Gensidig administrativ bistand

Herudover findes der i dag retsakter om gensidig administrativt samarbejde på henholdsvis området for indirekte

skatter (forordning 218/92 og direktiv 77/799) og direkte skatter (direktiv 77/799). I rapporten anførers, at der er en del

forskelle i de to retsakters bestemmelser, der til tider bevirker misforståelser mv. i samarbejdet mellem

administrationerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikt nævnes i rapporten som svagt punkt, at der ikke i direktivet er fastsat en frist for afgivelse af svar på

anmodninger om information, hvilket forsinker oplysninger og gør svigbekæmpelse ineffektiv (i forordningen er

tidsfristen 3 måneder).

Et andet svagt punkt er, at der både i EU lovgivningen og i national lovgivning findes en række restriktioner for

udveksling af personoplysninger, afsløring af drifts- og forretningshemmeligheder, der hindrer eller forsinker

udveksling af oplysninger og dermed vanskeliggør kontrol og opklaring af svig.

Desuden er der både i direktiv og forordning nogle bestemmelser vedrørende procedurer omkring brugen af

oplysningerne, som begrænser anvendelsen af oplysningerne og/eller forsinker udvekslingen af dem. Af sådanne

bestemmelser nævner rapporten blandt andet en bestemmelse om mulig meddelelse til den pågældende om

informationsudvekslingen, bestemmelser vedrørende videregivelse af oplysningerne til andre medlemslande end det

der direkte har a nmodet om oplysningerne, samt bestemmelser om hvem og i hvilke tilfælde informationerne må

bruges.

I rapporten nævnes også, at forordningen ikke

har bestemmelser, hvorefter tjenestemænd kan

være tilstede i andre medlemslande. Direktivet

har godt nok en sådan bestemmelse (med visse

begrænsninger knyttet til), men de er imidlertid

ikke klare og anvendes uensartet i

medlemslandene.

I rapporten opstilles følgende henstillinger på det lovgivningsmæssige område (rapportens afsnit 1.1.1 og 2.1.1):

1) At der gøres en indsats for at fjerne alle eksisterende retlige hindringer både på fællesskabsplan og

nationalt plan, således at der åbnes mulighed for et hurtigt og effektivt administrativt samarbejde mellem de

forskellige medlemsstater i tilfælde af skattesvig eller i tilfælde af tydelige tegn på skattesvig.

Det ville især være nødvendigt:

S at overveje at indføre undtagelser fra de forskellige bestemmelser vedrørende fortrolighed, der hindrer

eller forsinker udveksling af oplysninger,

S at undersøge muligheden for at fastsætte kortere tidsfrister for udvekslingen af oplysninger vedrørende de

mest alvorlige svigtilfælde,

S at afskaffe forudgående underretning af den skattepligtige om, at der udveksles oplysninger,

S at tydeliggøre bestemmelserne i direktiv 77/799 og undersøge begrænsningerne i brugen af informationer.

2) At der gøres en indsats for at ændre den nationale lovgivning og EF-lovgivningen, således at der åbnes

mulighed for en større direkte kontakt mellem de forskellige medlemslandes kontroltjenester. Dette mål kan

navnlig nås under medvirken af personale, der udfører kontrolaktioner i andre medlemsstater. Fælles

kontrolaktioner vil altid skulle gennemfører på grundlag af en bilateral eller multilateral aftale og under

ledelse, kontrol og ansvar af en tjenestemand i den medlemsstat, hvor aktionen foregår.

2) At mulighederne for at ændre VIES-systemet undersøges, således at:

S man får hurtigere adgang til de oplysninger, der stilles til rådighed i VIES-systemet,

S man overvejer at lader systemet omfatte også tjenesteydelser,

S medlemslandene gives direkte adgang til VIES-databaser i de andre medlemslande, under visse betingelser,

for at muliggøre identifikation af egne skattepligtige borgere, som har fået tilsendt varer inden for

Fællesskabet af en given operatør registreret i et andet medlemsland.

4) At forordning 218/92 og direktiv 77/799 ændres, helst således at der skabes et hensigtsmæssig fælles

legalt grundlag, der ved at fjerne de identificerede svagheder, åbner mulighed for den nødvendige styrkelse

af samarbejdet om bekæmpelse af svig.

4) At Kommissionen anmodes om at undersøge reglerne i 6. momsdirektiv med henblik på at forenkle dem, og

fremlægge et relevant forslag til ændring af direktivet så hurtigt som muligt.

I rapporten nævnes følgende svage punkter på området for administrativt samarbejde på momsområdet (rapportens

afsnit 1.2):

Forskelle på organiseringen af medlemslandenes CLO kontorer (Central Liaison Offices - Centrale

forbindelseskontrorer), herunder deres kompetencer, samt deres tildelte ressourcer og materiel, medfører forskelle i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kvaliteten af forespørgsler og afsendte oplysninger samt i tidsforbruget. Dette samt en ofte dårlig forbindelse mellem

CLO kontorerne og for eksempel de regionale kontrollører medfører vanskeligheder i det administrative samarbejde.

Desuden er nogle tjenestemænd for lidt opmærksomme på problemerne omkring administrativt samarbejde, og

nedprioriterer dette til fordel for mere nationale opgaver.

Det nævnes endvidere, at det ville være gavnligt for svigbekæmpelsen, at der uden for CLO kontorerne etableres flere

direkte kontakter mellem tjenestemænd i medlemslandene.

I rapporten anføres herudover, at det er konstateret, at medlemslandene ikke altid udnytter alle VIES-systemets

muligheder, samt at der er nogle problemer i forbindelse med mangelfulde dataindberetninger.

Endelig nævnes, at medlemslandene generelt set gør for lidt brug af mulighederne for såvel automatisk som spontan

udveksling af oplysninger.

I rapporten opstilles følgende henstillinger om området for administrativt samarbejde på momsområdet (rapportens

afsnit 1.2.1):

Gruppen anbefaler en revision af ordningerne og procedurerne for administrativt samarbejde og gensidig bistand. Den

anbefaler især:

S at give CLO kontorerne tilstrækkelige ressourcer, og sørge for ordentlige forbindelse mellem CLO kontoret

og øvrige kontroltjenester,

S at gøre en indsats for at lokale og regionale kontroltjenester råder over tilstrækkelige ressourcer til at

kunne svare med det samme på anmodninger om oplysninger samt foretage relevant opfølgende arbejde,

S at overveje værdien af direkte kontakter mellem lokale/regionale tjenestemænd, efter mandat fra de

kompetente myndigheder, i forbindelse med specifikke sager og sagstyper,

S at udvikle mekanismer med administrative sanktioner for oversigter, der ikke indsendes rettidigt,

S i afventen af en revideret fællesskabslovgivningsramme at indgå aftaler med henblik på at udbygge spontan

og automatisk udveksling af oplysninger på nærmere bestemte områder eller i forbindelse med operationer, der

generelt anses for at indebære høj risiko for svig og skatteunddragelser, som f.eks. ved fjernsalg og salg

til private af nye transportmidler.

I rapporten nævnes følgende svage punkter på området for administrativt samarbejde på området for direkte skatter

(rapportens afsnit 2.2):

Der er en række organisatoriske faktorer, der hindre administrativt samarbejde, herunder mangel på fælles holdning til

indsamling og behandling af statistiske data, mangel på rapporter over udvekslingens effektivitet og betydning,

utilstrækkelige kontaktpunkter i de kompetente myndigheder, vanskeligheder ved anvendelsen af modtagne

oplysninger og utilstrækkelig bevidsthed hos lokale og regionale myndigheder af vigtigheden af udveksling af

oplysninger.< /P>

Desuden nævnes en række svage punkter såsom:

Utilstrækkelig brug af de eksisterende muligheder for udveksling af oplysninger efter EF-direktiv 77/799 på automatisk

eller spontan basis, især for så vidt angår risiko områder som manglende angivelse af momsrefusioner efter 8.

momsdirektiv, indkomst til ikke-hjemmehørende (nonresidents), indkomst betalt til selskaber og personer beskæftiget

med konstruktionsarbejder i en anden medlemsstat end hjemstaten samt grænseoverskridende tra nsaktioner.

Mangel på en transnational administrativ kultur. Med dette menes utilstrækkelig viden eller opmærksomhed hos nogle

medarbejdere om vigtigheden af at prioritere det administrative samarbejde.

Misbrug af priviligerede skatteordninger (skattely).

Under- og overfakturering af varer og ydelser. Visse forbundne selskabers misbrug af transfer pricing til at placere

overskud, hvor det er skattemæssigt mest fordelagdigt.

Delokaliserede skatteydere. Vanskeligheder med at bestemme visse personers skattemæssige bopæl etc. Det drejer sig

f.eks. om sportsfolk, kunstnere og ledende medarbejdere af multinationale foretagender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vanskeligheder i forbindelse med tilstedeværelse af repræsentanter fra skattemyndigheder i andre medlemsstater.

I rapporten opstilles følgende henstillinger på området for administrativt samarbejde på området for direkte skatter

(rapportens afsnit 2.2.1.):

1. At der gennemføres følgende foranstaltninger af organisatorisk art:

S Det foreslås, at der indføres en fælles metode for indsamling af relevante statistiske data, der kan danne

grundlag for rapporter om de kvalitative og kvantitative resultater af udvekslingsarbejdet,

S der etabledes kontaktpunkter hos de kompetente myndigheder, således at opståede problemer kan løses på en

hurtig og effektiv måde,

S det sikres at oplysninger gives på en måde, så de let kan behandles og anvendes,

S det sikres at lokale og regionale myndigheder er bevidstgjort om betydningen af udvekslingsarbejdet,

S der arbejdes på at opbygge en transnational administrativ kultur, som skal indebære en forøget opmærksomhed

på betydningen af et hurtigt og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne,

S der gøres de bedste bestræbelser på at imødekomme anmodninger om tilstedeværelse af repræsentanter fra

udenlandske skattemyndigheder,

S det sikres at de fornødne personalemæssige- og tekniske ressourser er til stede.

2. Det foreslås videre, at der gennemføres et system for en effektiv og så vidt mulig automatisk udveksling

af oplysninger, især på følgende områder:

S tilbagebetalinger af moms i h t 8. momsdirektiv,

S indkomst udbetalt til ikke-hjemmehørende (nonresidents),

S indkomst betalt til selskaber og personer beskæftiget med konstruktionsarbejder i en andenmedlemsstat end

hjemstaten.

3. Endelig foreslås, at man styrker udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne især i følgende

situationer:

S transaktioner udført i priviligerede skatteregioner i Europa

S transaktioner vedrørende under-fakturering eller over-fakturering - forøget samarbejde på dette område kan

i visse situationer udvikles ved synkroniserede (simultane) revisioner.

S indkomst betalt til delokaliserede skatteydere, specielt sportsudøvere, kunstnere og ledende medarbejdere i

multinationale foretagender.

S transaktioner og grænseoverskridende transaktioner.

I rapporten nævnes følgende svage punkter i kontrolsystemerne (rapportens afsnit 1.3 og 2.3):

For så vidt angår momskontrollen anføres i rapporten, at der er en mangelfuld udvikling af risikoanalyse teknikker og

systemer, og for lidt koordinering af medlemslandenes kontrolstrategier.

Desuden nævnes i rapporten, at kontrollen på og lige efter tidspunktet for momsregistrering er utilstrækkelig. Da det er

konstateret at mange personer/selskaber lader sig momsregistrere med svigagtig formål er en sådan kontrol vigtig.

Både på området for moms og direkte skatter giver den nye udvikling på teknologiområdet specielle problemer for

kontrollen, og f.eks. i forbindelse med elektronisk handel mangler der i nogle medlemslande udvikling af særlige

kontrolstrategier og kontrolsystemer.

Rapporten anfører, at for momssvig af "karruseltypen" spiller den organiserede kriminalitet en stadig stigende rolle.

Det administrative samarbejde som sådan er ikke tilstrækkeligt til at bekæmpe denne for økonomisk kriminalitet

effektivt.

I rapporten opstilles følgende henstillinger i relation til kontrolsystemerne (rapportens afsnit 1.3.1 og 2.31):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gruppen anbefaler, at

S medlemslandene bør optimere udvælgelse til momskontrol på baggrund af risikoanalyse, der såvidt muligt bør

hvile på fælles principper,

S medlemslandene bør bestræbe sig på i deres nationale kontrolplaner på momsområdet at tage hensyn til at

lade visse retningslinier indgå, der er baseret på fællesnævnere i forbindelse med skatteunddragelse og svig,

S medlemslandene bør definere en strategi for momsregistrerings procedurer, og i tilfælde af, at det

konstateres at betingelserne for registrering ikke er opfyldt, bør medlemslandene overveje forebyggende

foranstaltninger,

S medlemslande bør tilpasse deres kontrolsystemer til den elektroniske handels virkelighed og gøre anvendelse

af edb-procedurer almindelig i forbindelse med revision.

3. Retsgrundlag

Ad hoc gruppen vedrørende skattesvig blev nedsat af Coreper den 7. september 1999 efter anmodning fra Rådet (ECOFIN).

3. Høring

Høring

skønnet

unødvendig,

idet

rapporten hovedsagelig

vedrører

toldadministrationernes

interne

forhold

samarbejdet

mellem

administrationerne.

3. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Ingen

3. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen.

3. Nærhed og proportionalitet

Rapporten skønnes ikke at have konsekvenser i relation til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt udvalget.

6 ktJ. nr. 2000-240-35

maj/29/2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN den 5. juni 2000

Dagsordenspunkt 6: Skat

- Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om den danske, svenske og finske særordning for rejsendes

ind- førsel af alkohol- og tobaksvarer

Kommissionens rapport, som vil blive præsenteret på mødet, er endnu ikke modtaget, men forventes at indeholde en beskrivelse af ordningerne og deres formål.

1. Baggrund

De nordiske særordninger blev forlænget i 1996. Ifølge direktivet (96/99/EF) skal Kommissionen inden den 1. juni 2000 rapportere om, hvordan ordningerne har fungeret.

Den danske og finske ordning udløber ved udgangen af 2003. Direktivet forudsætter en gradvis tilpasning, som dog er overladt til medlemslandene. Den svenske ordning fik

i 1996 en anden udformning med en revisionsklausul pr. juni 2000. Den svenske regering har for nylig indgået en a ftale med Kommissionen, som indebærer at ordningen

forlænges ligeledes til udgangen af 2003. I aftalen er nærmere angivet den takt ifølge hvilken Sverige skal foretage lempelser af restriktionerne i løbet af overgangsperioden.

Ordningen skal vedtages af Rådet i form af et direktiv. Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag hertil. Rapporten forventes herud- over ikke at indeholde

overvejelser af operativ art, herunder forslag til ændringer i den danske ordni ng.

2. Indhold

Der er tale om en rapport af overvejende faktuel karakter, som Kommissionen vil præsentere på mødet. Der forventes ingen debat om indholdet og der skal ikke træffes

beslutninger.

3. Gældende dansk ret

De gældende danske regler indebærer at rejsende fra et andet medlemsland højst må medføre 300 cigaretter og 1,5 liter spiritus. For ophold i udlandet under 24 timer må der

dog kun afgiftsfrit medbringes 100 cigaretter og ingen spiritus.

4. Lovgivning, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er tale om en rapport, som i sagens natur ikke har nogen virkninger af den nævnte art. Udvalget er tidligere blevet underettet om de økonomiske konsekvenser af en

ophævelse af særordningen for spiritus og tobak.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Rapporten forventes ikke at indeholde henvisninger hertil.

6. Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.

6. kontorJ. nr. 6.2000-240-37

maj/29/2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedrørende ECOFIN den 5. juni 2000

Dagsordenspunkt 8: Kommissionens forslag til EF-rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har udarbejdet et udkast til reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse.

De reviderede rammebestemmelser skal erstatte de gældende rammebestemmelser, der udløber den 30. juni 2000.

De reviderede rammebestemmelser indeholder bestemmelser om, hvornår støtte til miljøforanstaltninger udgør

statsstøtte i EF-traktatens forstand samt på hvilke vilkår, sådan støtte i givet fald kan godkendes. Det er

Kommissionen selv, der endeligt vedtager rammebestemmelserne.

1. Baggrund og indhold

De gældende rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse udløber den 30. juni 2000. Kommissionen har derfor udarbejdet et udkast til

reviderede rammebestemmelser for miljøstøtte.

A. Anvendelsesområde og definitioner

Det fremgår af udkastet, at de nye rammebestemmelser vil gælde for støtte til miljøbeskyttelse inden for alle de sektorer, der reguleres af EF-traktaten. Det

gælder også sektorer omfattet af EF's sektorspecifikke statsstøtteregler (forarbejdning af stål, skibsbygnings-, motorkøretøjs- og kunstfiberindustrien,

transportsektoren, landbrug og fiskeri). Dog vil rammebestemmelserne ikke gælde for d e landbrugsvarer, der er omfattet af EF-traktatens bilag I.

Støtte til forskning og udvikling samt uddannelse på miljøområdet vil blive behandlet efter de særlige rammebestemmelserne om støtte til henholdsvis

forskning og udvikling og uddannelse. De særlige forhold for Central- og Østeuropa vil blive taget op i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne.

A. Kommissionens miljøpolitiske overvejelser

På baggrund af særligt det 5. miljøprogram finder Kommissionen, at dens politik for kontrol med statsstøtte til miljøbeskyttelse skal opfylde to krav:

_ Den skal bidrage til, at markederne fungerer på konkurrencevilkår sideløbende med, at det indre marked søges virkeliggjort, og konkurrencen mellem

virksomhederne øges, og

_ den skal bidrage til virkeliggørelsen af de miljøpolitiske mål som defineret i EF's femte miljøprogram, navnlig med hensyn til en bæredygtig udvikling.

De bedste midler til at nå dette mål er efter Kommissionens opfattelse internalisering af miljøomkostninger og anvendelse af instrumenter baseret på

markedskrafterne.

Kommissionen finder ikke længere, at der skal kunne ydes støtte til at opveje den manglende internalisering af omkostninger. Efter de nye

rammebestemmelser vil det herefter ikke være muligt at yde støtte til investeringer, der udelukkende har til formål at bringe virksomheden i

overensstemmelse med eksisterende eller nye tekniske EF-standarder på miljøområdet. Støtte kan derimod være hensigtsmæssig, når den udg&os lash;r et

incitament til at nå et højere beskyttelsesniveau end påkrævet ifølge EF-standarderne.

A. Generelle betingelser for godkendelse af miljøstøtte

Investeringer

Det følger af udkastet, at Kommissionen vil kunne godkende støtte til investeringer i forbindelse med virksomhedernes anvendelse af strengere standarder

end de gældende EF-standarder. På samme betingelser kan der ydes støtte til at foretage investeringer på områder, hvor der ikke er obligatoriske EF-

standarder, samt til investeringer, der er nødvendige for at bringe virksomheden i overensstemmelse med nationale standarder, der er strengere end de

gældende EF-standarder.

Støtten kan udgøre indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Den tilladte støtteintensitet kan dog forhøjes med 10 % for små og mellemstore

virksomheder, ligesom støtteintensiteten kan forhøjes i regionalområder.

Investeringer i energibesparelser sidestilles med investeringer i miljøbeskyttelse og kan godkendes på lige vilkår. Også investeringer til fremme af

kombineret el- og varmeproduktion vil efter omstændighederne kunne godkendes efter rammebestemmelserne.

Investeringer til fremme af vedvarende energi (VE) sidestilles med investeringer i miljøbeskyttelse på områder, hvor der ikke er fastsat obligatoriske

standarder. Sådanne investeringer kan støttes med samme støttesats som øvrige milljøinvesteringer. Kommissionen er særligt positiv overfor støtte til

fotovoltaisk energi (solenergi), vindenergi (på visse betingelser) og energi fremstillet af biomasse. For investeringer til fremme af disse energikilder kan

støttesatsen på 30 % forhøjes med 10 %.

De støtteberettigede investeringer kan f.eks. være; investeringer i grundarealer, bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at fjerne gener ved

forurening.

Støtteberettigede omkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

_ Det er kun de ekstra miljøomkostninger til initialinvesteringer, der er nødvendige for at nå de opstillede mål, som er støtteberettigede.

Rensning af forurenede industrigrunde

Investeringer vedrørende udbedring af miljøskader på forurenede industrigrunde, kan være omfattet af rammebestemmelserne. Såfremt det ikke er muligt

at udpege den ansvarlige for forureningen eller drage vedkommende til ansvar, vil den virksomhed, der foretager arbejdet, kunne modtage støtte i

overensstemmelse med rammebestemmelserne.

Flytning af virksomheder

Støtte til flytning af virksomheder kan efter Kommissionens opfattelse ikke i sig selv udgøre miljøstøtte.

Sådan støtte er derfor ikke omfattet af rammebestemmelserne.

Driftsstøtte

Kommissionen fastslår i udkastet sit generelt negative syn på driftsstøtte. På miljøområdet kan denne form

for støtte dog godkendes i særlige tilfælde, navnlig for at sikre lanceringen af nye produkter eller

tjenester, der er klart mindre forurenende, men hvis produktionsomkostninger indtil videre er markant højere

end produktionsomkostningerne for traditionelle produkter. Det drejer sig om:

_ støtte til forvaltning af ikke-industrielt affald

_ støtte på energiområdet

Der opstilles følgende generelle betingelser for godkendelse af driftsstøtte:

_ Støtten er degressiv og kan højst ydes i 5 år, hvilket berettiger til en støtteintensitet på op til 100 % det første år, eller

_ Støtten er ikke-degressiv og kan ydes i 5 år. I sidstnævnte tilfælde kan støtteintensiten højst udgøre 50 % af de støtteberettigede omkostninger.

Driftsstøtte i form af afgiftslempelser eller -fritagelser behandles særskilt i udkastet. Generelt vil Kommissionen betinge sig, at de pågældende

foranstaltninger yder et væsentligt bidrag til miljøbeskyttelsen. Fritagelser, der udelukkende gælder de virksomheder, hvis aktiviteter skader miljøet mest

eller f.eks. forbruger mest energi, kan kun indrømmes i tilfælde, hvor de er absolut nødvendige og kun for en begræ ;nset periode. Lempelserne eller

fritagelserne må endvidere kun vedrøre nye afgifter, der indføres af miljøbeskyttelseshensyn.

Der vil blive stillet følgende betingelser for godkendelse af støtte i form af afgiftslempelser og fritagelser:

_ Degressiv støtte kan højst ydes i 5 år og støtteintensiten kan være indtil 100 % af afgiftsbeløbet det første år, men skal derefter gradvist nedsættes til en

nulsats ved udgangen af det femte år. For storforbrugere af energi skal støtteintensiteten imidlertid fra starten være begrænset til 85 %.

_ Ikke-degressiv støtte kan ydes i 5 år, men støtteintensiteten skal være begrænset til 50 % af det normale afgiftsbeløb.

Der kan på energiområdet være tale om, at det er nødvendigt at fortsætte afgiftslempelsen/fritagelsen i over

5 år. Dette vil kunne godkendes, hvis det er strengt nødvendigt, og det kræver, at støtteintensiteten

nedsættes i forhold til den første 5-års periode.

Driftsstøtte til vedvarende energi (VE) udgør normalt miljøstøtte og kan derfor være omfattet af rammebestemmelserne. På dette område finder

Kommissionen imidlertid, at der kan være behov for særlige bestemmelser, da denne form for energi kan have svært ved at konkurrere med traditionelle

energiformer.

Generelt kan der ydes driftsstøtte til VE på samme vilkår, som gælder for driftsstøtte til andre former for miljøstøtte.

For at tage højde for de specifikke forhold på dette område, kan medlemsstaterne dog ligeledes tildele støtte i forhold til antal kWh, som et anlæg til

fremstilling af VE skal fremstille og sælge for at være rentabelt. De støtteberettigede omkostninger skal i så fald begrænses til forskellen mellem

produktionsomkostningen pr. enhed for elektricitet fremstillet af den pågældende vedvarende energikilde og markedspris en. Ved fastsættelsen af

driftsstøttebeløbet bør der endvidere tages højde for eventuel investeringsstøtte til samme anlæg.

A. Politikker for nedbringelsen af drivhusgasser

Udkastet til rammebestemmelser indeholder et afsnit om de foranstaltninger og instrumenter, som

medlemsstaterne kan anvende for at nedbringe drivhusgasserne - samt herunder for, hvornår tildeling af

emissionsrettigheder kan udgøre statsstøtte efter EF-traktaten.

A. Passende foranstaltninger

Udkastet indeholder et forslag til passende foranstaltninger, som medlemsstaterne skal foretage med henblik på at bringe gældende ordninger i

overensstemmelse med de nye rammebestemmelser. Det foreslås herunder, at alle eksisterende miljøstøtteordninger skal bringes i overensstemmelse med

de nye regler inden 1. juli 2001.

1. Nærheds- og proportionalitets princippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i udkastet.

1. Gældende dansk ret

Der er ikke gældende dansk ret på området.

1. Høring

Kommissionens forslag til reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse har været i høring blandt

medlemmerne af specialudvalget for industri- og regionalpolitik, hvor en række offentlige myndigheder og

interesseorganisationer er repræsenteret.

I forbindelse med denne høring har Dansk Industri (DI) givet udtryk for, at man finder forslaget særdeles problematisk for så vidt angår bestemmelserne i forslaget

vedrørende afgiftslempelser og -undtagelser. DI vurderer, at disse bestemmelser vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for medlemsvirksomhederne i relation til blandt

andet de grønne afgifter.

Skibsværftsforeningen har givet udtryk for, at man er enig med Kommissionen i, at et væsentligt element i rammebestemmelserne bør være at sikre, at markederne fungerer

på markedsvilkår, således at støtte til miljøformål ikke bruges til at forvride konkurrenceforholdene.

1. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge udkastet skal alle eksisterende støtteordninger bringes i overensstemmelse med de nye rammebestemmelser inden den

1. juli 2001.

Visse elementer i elreformpakken samt justeringen af den grønne afgiftspakke på erhvervslivets energiforbrug (CO

-afgift

mv.) er for øjeblikket til notifikation i Kommissionen. I forlængelse af forhandlinger med Kommissionen om ovennævnte

støtteordninger forventes det, at Kommissionen kan godkende de nævnte støtteordninger inden for rammerne af de nye

bestemmelser. Der forventes derfor ikke nu lovgivningsmæssige, statsf inansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i

relation til disse ordninger.

For så vidt angår øvrige godkendte støtteordninger må det i det videre forhandlingsforløb med Kommissionen afklares, i

hvilket omfang de eksisterende støtteordninger kan videreføres inden for rammerne af de nye rammebestemmelser. Dette

gælder endvidere også ordninger, som omfattes af et gældende afgiftsdirektiv. Der er eksempelvis her tale om

spildevandsafgiften, fritagelse for afgift af landbrugets forbrug af diesel samt andre differentieringer af

energiafgifterne.

1. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Da forslaget ikke tidligere har været på ministerrådets dagsorden, er forslaget ikke tidligere forelagt

Europaudvalget.Afsnittet afsluttes med: "Sagen skønnes at burde nævnes i Folketingets Europaudvalg med henblik på

forhandlingsoplæg"/"...med henblik på orientering." eller "Der skønnes ikke behov for, at sagen nævnes i Folketingets

Europaudvalg".

UDENRIGSMINISTERIET N.1; j.nr. 400.D.9-0-2000

Nordgruppen 18. maj 2000

Bidrag til aktuelt notat til rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 5. juni 2000:

Effektiv finansforvaltning og svigbekæmpelse.

Nyt notat

Baggrund

Der forventes en generel drøftelse af Kommissionens arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af svig. Det ventes, at

drøftelserne vil tage udgangspunkt i følgende emner:

S beskyttelse af fællesskabets finansielle interesser,

S Kommissionens meddelelse om en samlet strategi for beskyttelse af de finansielle interesser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

S aktiviteter for EU's kontor for bekæmpelse af svig (OLAF).

Fsva. det første punkt ventes det, at budgetkommissær Schreyer vil redegøre for Kommissionens arbejde i relation til

svigbekæmpelse, herunder Kommissionens handlingsplan med opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger til regnskabet for

1998, samt Programmet for Sund Finansforvaltning (SEM 2000).

I handlingsplanen gennemgår Kommissionen sektor for sektor arten og omfanget af de substansfejl (dvs. fejl, som har

direkte betydning for de udbetalte beløb), som Revisionsretten har anført i sin årsberetning for 1998. I Rådets

henstilling til Europa-Parlamentet om at godkende gennemførelsen af budgettet for 1998 blev det understreget, at

henstillingen skulle ses i lyset af den fremlagte handlingsplan samt Kommissionens samlede administrative reformprogram.

Rådet har i sine konklusioner vedr. handlingsplanen understreget vigtigheden af, at handlingsplanen gennemføres

systematisk. Kommissionen vil derfor fremover 2 gange om året udarbejde en fremskridtsrapport, som Rådet vil have

mulighed for at drøfte, eksempelvis i forbindelse med den årlige gennemgang af Revisionsrettens beretning. Der ventes en

kort drøftelse af handlingsplanen på rådsmødet, som vil blive fulgt op med en nærmere drøftelse af den første

(sfremskridtsrapport i efteråret 2000.

SEM 2000-programmet blev fremlagt af Kommissionen i 1995 og er videreført af den nye Kommission. Den igangværende tredje

og sidste fase omfatter en styrkelse af samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende administration og

kontrol. Det ventes, at Kommissionen vil redegøre for det seneste møde i den særlige SEM 2000-gruppe, der fandt sted den

7. april 2000, samt for fremskridt opnået i det løbende SEM-2000 arbejd e. Centrale elementer omfatter opfølgning på

Revisionsrettens årsberetning for 1998, udvikling i samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen om finanskontrol

og gennemførelse af aktiviteterne under strukturfondene, Kommissionens arbejde i relation til de administrative reformer,

revidering af Finansforordningen og overgang til aktivitetsbaseret budgetlægning.

Under det andet punkt ventes det, at budgetkommissær Schreyer fremlægger en meddelelse om Kommissionens overordnede

strategi for svigbekæmpelse. Strategien er endnu ikke vedtaget i Kommissionen, og dette ventes først at ske den 30. maj

2000. Det ventes, at strategien bl.a. vil fokusere på OLAF's rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af svig med EU's midler.

Udover konkret efterforskning ventes det, at der vil blive lagt op til, at OLAF primært skal være rådgivende og

koordinerende i forhold til medlemsstaternes og Kommissionens indsatser med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af

svig.

Strategien

ventes

desuden

omfatte

overvejelser

forhold

til

forberede

kandidatlandene

på

svigbekæmpelsesarbejdet i EU - herunder bekæmpelse af organiseret kriminalitet - samt videreudvik ling af regelgrundlaget

for svigbekæmpelse.

Mht. det tredje punkt ventes det, at den nye direktør for OLAF, Bruener, vil give en præsentation af de overordnede

linier i OLAF's arbejdsprogram for 2000/2001. Arbejdsprogrammet er endnu ikke vedtaget af Kommissionen, og der foreligger

ingen nærmere oplysninger om arbejdsprogrammets indhold.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Punktet har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Bekæmpelse af svig er et element i EU's generelle finansforvaltning og kontrolindsats. Det er derfor ikke fundet relevant

at foretage en vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Folketingets Europaudvalg

Kommissionens arbejde i relation til forebyggelse og bekæmpelse af svig er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg,

senest forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 13. marts 2000 i forbindelse med Revisionsrettens årsberetning

for 1998. Folketingets Europaudvalg har endvidere i svar på spørgsmål nr. 95 af 23. maj 2000 modtaget yderligere

oplysninger

Kommissionens

arbejde

relation

til

opfølgning

på

Rev

isionsrettens

bemærkninger

til

budgetgennemførelsen.

Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 vedr. ECOFIN den 5. juni 2000

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF med hensyn til

udveksling af oplysninger med tredjelande KOM (1999) 748

1. Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 1998 ved direktiv 98/33/EF en ændring af bestemmelserne i 2. bankdirektiv om

tilsynsmyndighedernes tavshedspligt, som nu er implementeret i bank- og sparekasseloven. Ændringen var begrundet i, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortrolige oplysninger kun kunne videregives til tilsvarende kompetente tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvilket havde

vist sig for restriktivt.

2. Forslagets formål og indhold

Efter

gældende

regler

øvrige

finansielle

direktiver,

investeringsservicedirektivet,

investeringsforeningsdirektivet (UCITS), tredje skadesforsikringsdirektiv og tredje livsforsikringsdirektiv, kan

udveksling af oplysninger med tredjelande kun ske med tilsvarende kompetente tilsynsmyndigheder.

Formålet med forslaget er at ændre direktiverne, således at disse bliver i overensstemmelse med ændringen af 2.

bankdirektiv. Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 47, stk. 2, 1. og 3. punktum, kan vedtages i Rådet med kvalificeret

flertal og skal vedtages efter den fælles beslutningstagning.

Forslaget indgår i Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder.

Europa-Parlamentet forventes at tilslutte sig forslaget.

Ændringen giver tilsynsmyndighederne mulighed for at udveksle oplysninger med andre myndigheder og organer i tredjelande

end tilsvarende kompetente tilsynsmyndigheder. Det drejer sig om især om myndigheder, der har ansvaret for likvidation og

konkursbehandling af finansielle institutter og lovpligtige revisorer.

Udvekslingen er betinget af, at den myndighed, der modtager oplysningerne, er underlagt en tavshedspligt svarende til

den, der følger af direktiverne samt at oplysningerne kun anvendes i forbindelse med tilsynsvirksomhed.

Endvidere kan oplysninger, der er modtaget fra en anden medlemsstat, kun videregives til myndigheder i tredjelande med

medlemsstatens udtrykkelige samtykke og kun anvendes inden for de rammer, denne har givet tilladelse til.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitet

Nærhedsprincippet og proportionalitet er ikke omtalt i forslaget. Da formålet med forslaget

grænseoverskridende tilsyn med finansielle institutter, er der således behov for et EU-initiativ.

lette

det

4. Gældende ret

I dansk ret er muligheden for udveksling af oplysninger med tredjelande begrænset således, at videregivelse af fortrolige

oplysninger kun kan ske til finansielle tilsynsmyndigheder.

5. Høring

Forslaget har været forelagt EF-specialudvalget vedrørende den finansielle sektor den 29. marts 2000.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget vil kræve en ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 240 c, stk.5, lov om fondsmæglerselskaber § 31

a, stk. 5, og lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 77 a, stk. 5, således at disse bestemmelser kommer til

at svare til bank- og sparekasselovens §50 b, stk. 5, nr. 16 og nr. 17, jf. stk. 9 og stk. 10.

Der er ingen statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget.

7. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke umiddelbart samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Forslaget har ikke tidligere være forelagt Europaudvalget. Der er fremsendt et faktuelt grundnotat til Europaudvalget den

12. april 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files