Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1123
Offentligt
1464622_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1123)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
30. maj 2000
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og
finansministre) den 5. juni 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat vedrørende dagsordenspunkt 2, 3 og 7, der forventes
optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Aktuelt
notat
vedrørende
forelæggelserne
af
Rådsmøde
(økonomi-
finansministre) den 5. juni 2000 i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000
og
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets
Europaudvalg den 31. maj 2000:
2. Forberedelse af Rådsmøder i Santa Maria de Feira
Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB
Forslag til rådsbeslutning vedrørende artikel 122(2)
2. Assistance til Montenegro
7.
Hvidvask
Fremskridtsrapport fra formandskabet
De aktuelle
fremsendt.
notater
vedrørende
de
øvrige
dagsordenspunkter
er
tidligere
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000
Dagsordenspunkt:
Forberedelse
af
rådsmøder
i
(Konvergensrapporter
fra
Europa-Kommissionen
og
rådsbeslutning på baggrund af artikel 122, stk. 2.)
Santa
Maria
da
Feira
ECB
samt
forslag
til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0002.png
Nyt notat
Baggrund
Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) skal ifølge EU-traktaten
(art. 122, stk. 2 og art. 121, stk. 1) aflægge beretning til Rådet for Den
Europæiske Union mindst en gang hvert andet år eller på anmodning fra et
medlemsland
med
dispensation
"om
medlemsstaternes
opfyldelse
af
deres
forpligtelser med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære
Union".
Rapporterne indeholder alene vurderinger af konvergenssituationen
og i Sverige. Dette sker på baggrund af, at Kommissionen i 1998
Grækenland og Sverige ikke opfyldte alle konvergenskriterierne. I
Danmark og Storbritannien ikke har ønsket at deltage i den fælles
lande har ØMU-forbehold), foretages der ingen egentlig vurdering af
i Grækenland
vurderede, at
lyset af, at
valuta (de to
de to lande.
Den græske økonomi- og finansminister har den 9. marts 2000 anmodet om at få
vurderet Grækenlands ansøgning om ophævelse af dets status som medlemsland med
dispensation.
Formål og indhold
Formålet er at undersøge, hvorvidt Grækenland og Sverige har opnået en høj
grad af vedvarende konvergens og om de overholder de lovgivningsmæssige krav, som de nationale centralbanker skal
opfylde for at blive en integrerende del af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB).
Europa-Kommissionens konvergensrapport
Grækenland
Det er kommissionens vurdering, at Grækenland opfylder konvergenskriterierne.
" Lovgivningen i Grækenland er i overensstemmelse med EU-traktaten og ESCB-
statutten, såfremt det græske parlament stadfæster en ny statut for den græske
centralbank.
" Den gennemsnitlige inflation i Grækenland har gennem de 12 måneder fra april
1999 til marts 2000 været på 2,0 pct., hvilket er under konvergenskriteriet på
2,4 pct. Forbedringen i den græske prisstabilitet er skabt på et sundt
fundament, men det vil være nødvendigt at opretholde en stram finanspolitik for
at imødegå et inflationært pres.
" I december 1999 blev Grækenland taget af listen over lande med
uforholdsmæssige store budgetunderskud. Budgetunderskuddet er faldet fra 10,2
pct. af BNP i 1995 til 1,6 pct. i 1999, hvilket er under konvergenskravet på 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0003.png
pct. Den samlede offentlige gæld var størst i 1996 med 111,3 pct. af BNP og er i
1999 faldet til 104,4 pct. Gælden forventes at falde til under 100 pct. i 2001.
" Den græske drakme har deltaget i ERM fra marts 1998 og indtrådte i ERM-II 1.
januar 1999, hvilket tilsammen er længere end konvergenskravet på 2 år. Kursen
på drakmen har ikke oplevet voldsomme udsving i den nævnte periode, men kursen
på drakmen er blevet revalueret overfor euro i januar 2000.
" Den gennemsnitlige rente i Grækenland fra april 1999 til marts 2000 har været
på 6,4 pct., hvilket er under konvergenskravet på 7,2 pct.
Sverige
Kommissionen
vurderede
allerede
i
1998,
at
Sverige
opfyldte
de
tre
konvergenskriterier om pristabilitet, offentlige budgetter og renteniveau, mens
valutakurskriteriet ikke var opfyldt. Samtidig var det vurderingen, at den
svenske lovgivning ikke var i overensstemmelse med EU-traktaten og ESCB-
statutten. Kommissionen har ikke ændret på nogle af disse vurderinger sin
Konvergensrapport 2000.
ECB's konvergensrapport
Grækenland
ECB er generelt enig med Kommissionen i, at den græske konvergens har udviklet
sig positivt i de seneste år. ECB konkluderer ikke klart om Grækenland opfylder
de enkelte konvergenskrav, men har følgende hovedkommentarer til udviklingen:
" Lovgivningen i Grækenland er i overensstemmelse med EU-traktaten og ESCB-
statutten, såfremt det græske parlament stadfæster en ny statut for den græske
centralbank.
" I løbet af referenceperioden fra april 1999 til marts 2000 var den græske
inflation 2,0 pct., hvilket er under referenceværdien. I perioden siden 1998 er
inflationen i Grækenland reduceret markant og ligger nu tættere på det niveau,
der i almindelighed anses som foreneligt med prisstabilitet.
De seneste prognoser tyder på en inflation på mellem 2,2 pct. og 2,4
pct. for 2000 og på mellem 2,3 pct. og 2,7 pct. for 2001. Den fremtidige
prisudvikling i Grækenland er udsat for en række risici i opadgående
retning. En reduktion af presset på lønninger og priser - uden
yderligere engangstiltag - afhænger af, hvorvidt regeringens økonomisk-
politiske strategi er troværdig. Det indebærer især finanspolitiske samt
strukturpolitiske tiltag, som har til hensigt at forbedre produkt- og
arbejdsmarkedet.
" Hvad angår finanspolitikken, var det offentlige budgetunderskud i 1999 1,6
pct. af BNP, dvs. et godt stykke under referenceværdien på 3 pct. af BNP, og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0004.png
gældskvoten var 104,4 pct. af BNP, dvs. langt over referenceværdien på 60 pct.
af BNP. I forhold til 1998 er budgetunderskuddet aftaget med 1,5 procentpoint af
BNP og gældskvoten faldet med 1 procentpoint. Man skal stadig være opmærksom på
konvergenskravet (når det er over 60 pct. af BNP) om gældskvoten 0"falder
tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo" og
på, hvorvidt der er tale om en holdbar udvikling i de offentlige finanser.
" Den græske drakme har deltaget i valutakursmekanismen i Det Europæiske
Monetære System (EMS) siden 16. marts 1998 og indtrådte i ERM2 ved starten af
tredje fase af ØMU. Under hele referenceperioden på 2 år fra april 1998 til
marts 2000 blev drakmen normalt handlet til et godt stykke over centralkursen.
Valutakursvolatiliteten aftog markant i referenceperioden og de betydelige korte
rentespænd viste også en gradvist faldende tendens fra og med se ptember 1998.
Efter en gradvis depreciering igennem det meste af 1999 og en revaluering af
centralkursen med 3,5 pct. i januar 2000 blev drakmen handlet til GRD 333,89
over for euroen i marts 2000, dvs. 2,0 pct. over den nye centralkurs.
" I referenceperioden fra april 1999 til marts 2000 har den lange rente i
gennemsnit været 6,4 pct., dvs. under referenceværdien. I marts 2000 var
forskellen mellem den lange rente i Grækenland og gennemsnittet for euroområdet
ca. 0,8 procentpoint. Forskellen mellem den lange rente i Grækenland og
gennemsnittet for euroområdet i den 3-måneders periode, der sluttede i marts
2000, var 540 basispoint.
Sverige
Inflationen i Sverige var fra april 1999 til marts 2000 på 0,8 pct., hvilket er
under referenceværdien. Den lange rente var på 5,4 pct., hvilket også er under
referenceværdien. I 1999 havde Sverige et budgetoverskud på 1,9 pct. af BNP,
mens gældskvoten var på 65,5 pct. af BNP. Gældskvoten var således over
referenceværdien på 60 pct. af BNP, men gælden er faldet hele 12,2 procentpoint
siden 1994.
Sverige deltager ikke i
Statutten for Sveriges
juridiske integration i
gennemgås på baggrund af
ERM-II, hvorfor valutakurskriteriet ikke er overholdt.
Riksbank er ikke tilpasset med henblik på bankens
ESCB. Lovgivning og aktindsigt og tavshedspligt skal
reglerne i ESCB-statuttens art. 38.
Forhandlingssituationen
Sagen har ikke tidligere været drøftet i COREPER eller Finansrådsgruppen, men er
på dagsordenen på EFC-mødet den 26. maj 2000.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Sagen er ikke vurderet i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0005.png
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til Folketingets
finansministre) den 5. juni 2000.
Europaudvalg
for
rådsmøde
(økonomi-
og
Dagsordenspunkt:
Montenegro
Nyt notat
Ekstraordinær
assistance
til
1. Baggrund
På ECOFIN-mødet den 5. juni
Montenegro blive behandlet.
2000
vil
spørgsmålet
om
EIB-långivning
til
Baggrunden for dagsordenspunktet er, at EU ved flere lejligheder har udtrykt sin
vilje til at yde økonomisk assistance til Montenegro, bl.a. for at understøtte
den demokratisk valgte regering i Montenegro og dennes økonomiske reformproces,
samt for at undgå en ny alvorlig krise i regionen.
Senest blev spørgsmålet diskuteret på ECOFIN den 8. maj, hvor et forslag om at
yde ekstraordinær gavebistand på op til 20 mio. euro til Montenegro opnåede
principiel støtte.
På ECOFIN den 8. maj diskuteredes også et forslag fra Kommissionen om at yde en
ekstraordinær 100% garanti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for tab på
lån på op til 50 mio. euro ydet til Montenegro i perioden 2000-2001.
Rådet anmodede om, at der blev foretaget en nærmere analyse af forslaget om
garantistillelse, herunder konkrete forslag til hvorledes de foreslåede
projekter var tænkt udført og finansieret. Med udgangspunkt i denne analyse vil
ECOFIN igen tage en drøftelse på mødet den 5. juni.
2. Indhold
På ECOFIN den 5. juni ventes Kommissionen at fremlægge sin og EIB's analyse af
konkrete projekter, og på denne baggrund vil forslaget påny skulle diskuteres.
Baggrunden for Kommissionens forslag er en rapport fra EIB om mulighederne for
at udvide låneaktiviteterne til Montenegro ved at oprette en ny lånefacilitet.
Den foreslåede lånefacilitet vil gælde for årene 2000-2001, og EIB vil under den
kunne udlåne op til 50 mio. euro til passende investeringsprojekter i Montengro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0006.png
Ifølge rapporten fra EIB er en forudsætning for at gennemføre den foreslåede
lånefacilitet, at EU s tiller en 100% garanti for tab på de ydede lån.
EIB's långivning til Montenegro vil under den foreslåede lånefacilitet skulle
ske efter de normale procedurer for EIB-långivning, og den foreslåede nye
långivning vil endvidere være afhængig af, at der opnås en afklaring vedrørende
eksisterende restancer på allerede ydede EIB-lån til Montenegro.
EU-garantien til den foreslåede lånefacilitet vil ligge uden for det generelle
EIB-mandat givet af EU.
3. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
I det omfang Kommissionens forslag kan finde finansiering under de gældende EU-
budgerrammer har forslaget ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
EU har i kraft af sin størrelse og internationale rolle særlige muligheder for
at yde effektiv assistance til Montenegro.
5. Høring
Kommissionen og EIB's rapport om eventuel
Kommissionens forslag om at yde garanti
Montenegro har ikke været sendt i høring.
EIB-långivning til Montenegro og
for eventuel EIB-långivning til
6. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om ekstraordinær assistance til
forelagt
Folketingets
Europaudvalg
forud
finansministre) den 8. maj.
Montenegro har tidligere været
for
Rådsmødet
(økonomi-
og
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2000
vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000
Dagsordenspunkt 7: Hvidvaskning - fremskridtsrapport fra formandsskabet:
Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/308/EØF af
10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)).
Nyt notat
Baggrund
Kommissionen har den 14. juli 1999 fremsat forslag til ændring af direktiv
91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0007.png
system til hvidvaskning af penge (hvidvaskdirektivet). Forslaget er fremsat med
henvisning til hjemlen i Traktatens artikel 47, stk. 2, jf. artikel 251,
hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det gældende hvidvaskdirektiv pålægger den finansielle sektor en række pligter
med henblik på at få kendskab til og efterfølgende underrette politiet om
transaktioner, der kan have tilknytning til hvidvask af penge. Med henblik på at
lette politiets efterforskning er der i direktivet bl.a. fastsat krav om
kundeidentifikation.
Set i lyset af udviklingen i kriminaliteten siden 1991 har Europa-Parlamentet i
to rapporter anmodet Kommissionen om at ajourføre og udvide hvidvaskdirektivets
anvendelsesområde. Det Europæiske Råd har den 16.-17. juni 1997 godkendt en
handlingsplan til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der bl.a. indeholder
en henstilling om yderligere initiativer til bekæmpelse af hvidvask af penge.
Kommissionen har på denne baggrund fremsat forslag til et ændringsdirektiv, der
bl.a. udvider hvidvaskdirektivets anvendelsesområde til at omfatte virksomheder
og personer udenfor den finansielle sektor. Forslaget er udtryk for en
minimumsharmonisering på området.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Til brug for ECOFIN-rådsmødet den 5. juni 2000 har formandsskabet udarbejdet en
fremskridtsrapport.
Denne
rapport
indeholder
en
bred
beskrivelse
af
forhandlingssituationen og af de spørgsmål, som drøftelserne især har
koncentreret sig om. Fremskridtsrapporten indeholder en beskrivelse af følgende
emner:
? kriminalitetsbegrebet,
? direktivets anvendelsesområde,
? forholdet til (kredit- og finansieringsinstitutter) i tredjelande,
? advokatråd m.f.l. som underretningsenhed i 1. instans samt
? samarbejde mellem Kommissionen og de nationale underretningsenheder.
På mødet i ECOFIN den 5. juni
fremlægge fremskridtsrapporten.
2000
forventes
det,
at
formandsskabet
vil
Direktivforslagets formål og indhold
Direktivforslaget
indeholder
bestemmelser,
der
anvendelsesområde dels ajourfører direktivet på
erfaringer med dets anvendelse.
dels
udvider
direktivets
baggrund af de hidtidige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0008.png
Ifølge forslaget udvides bestemmelsen om, hvilken kriminalitet der er relevant i
hvidvasksammenhæng og derfor skal indberettes. Det gældende direktiv foreskriver
alene en pligt til at indberette ved mistanke om hvidvask af udbytte fra
narkotikakriminalitet, medens forslaget udvider indberetningspligten til også at
omfatte kriminelle handlinger, der kan henføres til organiseret kriminalitet
samt svig m.m. med EU-midler.
Endvidere udvider forslaget kredsen af virksomheder og personer, der omfattes af
en pligt til at foretage indberetning ved mistanke om hvidvask. Da der i dag
allerede er fastsat en indberetningspligt for den finansielle sektor, vedrører
udvidelsen den ikke-finansielle sektor. Følgende foreslås tillige omfattet:
revisorer og eksterne regnskabskyndige, ejendomsmæglere, advokater, forhandlere
af ædelmetaller, personer eller selskaber, der forestår v&aeli g;rditransporter,
samt kasinoindehavere og personer eller selskaber, der forestår driften og/eller
ledelsen af kasinoer.
Som udgangspunkt skal der gælde de samme pligter med hensyn til f.eks.
kundeidentifikation og interne uddannelsesprogrammer for den udvidede kreds, som
der i dag gælder for den finansielle sektor. Dog er der foreskrevet særregler
for advokater med henvisning til den særlige rolle, som disse varetager som
forsvarer i straffesager.
Også for kasinoer er der foreslået særregler, idet kravet om kundeidentifikation
alene skal finde anvendelse på kunder, der køber eller indløser spillemærker til
en værdi, der modsvarer eller overstiger 1000 Euro.
I et nyt bilag til hvidvaskdirektivet foreslår Kommissionen, at der for kredit-
og finansieringsinstitutter fastsættes nærmere regler for identifikation af
kunder i de situationer, hvor der ikke er direkte kundekontakt.
For så vidt angår den finansielle sektor har Kommissionen endvidere foreslået,
at der fastsættes klarere regler for, hvortil filialer af kredit- og
finansieringsinstitutter med hjemsted i EU skal foretage underretning om
hvidvask.
Herudover foreslås det, at der ved svig m.m. med EU-midler skabes grundlag for
et samarbejde - herunder udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner
- mellem Kommissionen og de nationale politimyndigheder på hvidvaskområdet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det gældende hvidvaskdirektiv er gennemført ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om
forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Denne lov regulerer den
finansielle sektors indberetningspligt. Herudover er der ved lov nr. 1096 af 22.
december 1993 om bl.a. ændring af lov om spillekasioner indsat visse
bestemmelser om forebyggelse og opdagelse af hvidvask af penge i kasinoloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0009.png
Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer i den gældende
hvidvaskregulering bl.a. med henblik på at regulere den kreds af virksomheder og
personer uden for den finansielle sektor, som nu foreslås omfattet af en
indberetningspligt.
Der vil endvidere være behov for at foretage justeringer i afgrænsningen af,
hvilken kriminalitet den finansielle og den ikke-finansielle sektor skal
foretage indberetning om. Ifølge hvidvaskloven skal der foretages indberetning
ved mistanke om, at der hvidvaskes udbytte, der stammer fra en overtrædelse af
straffeloven, men afhængig af forhandlingsresultatet kan der blive behov for at
udvide indberetningspligten til også at omfatte visse alvorlige over trædelser
af særlovgivningen.
Endelig er der hverken ved lov eller bekendtgørelse fastsat bestemmelser
svarende til de i bilaget til direktivforslaget optagne bestemmelser om kunde-
identifikation. Kommissionen har oplyst, at bilaget er en del af direktivet og
derfor forudsættes gennemført i den nationale lovgivning.
Det må forventes, at den foreslåede udvidelse af indberetningspligten til dele
af den ikke-finansielle sektor vil resultere i flere indberetninger om hvidvask
til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, hvorunder det danske
hvidvasksekretariat hører. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende tidspunkt
at angive, hvor mange nye indberetninger der vil blive indgivet på årsbasis.
Administrative
byrder
forbundet
med
en
udvidel
se
af
kredsen
af
underretningspligtige skal dog sammenholdes med det øgede provenu for staten,
der vil kunne opnås ved konfiskation af udbytte fra den indberettede
kriminalitet.
Som
Kommissionens
forslag
er
udformet
vil
det
have
samfundsmæsssige
konsekvenser, idet de erhverv, der foreslås inddraget under direktivet, vil
skulle
udarbejde
interne
regler
om
betryggende
kontrol-
og
kommunikationsprocedurer
samt
uddannelses-
og
instruktionsprogrammer
for
medarbejderne. Endvidere skal disse regler efterleves ved i praksis bl.a. at
kræve kundelegitimation og efterfølgende opbevare disse identitetsoplysninger
samt dokumenter og registreringer ve drørende de foretagne transaktioner i
mindst 5 år.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens forslag er fremsat under 1. søjle, idet det fastsætter en række
specifikke forpligtelser for den finansielle sektor og dele af den ikke-
finansielle sektor med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Den
strafferetlige behandling af hvidvaskning af penge, som henhører under 3. søjle,
omfattes derimod ikke.
Da kriminalitet udøves såvel nationalt som grænseoverskridende, er det
hensigtsmæssigt, at nye tiltag med henblik på at bekæmpe hvidvask af penge
indføres på grundlag af fællesskabsretlige regler. En effektiv indsats mod
hvidvask af penge - herunder hvidvask af penge, der hidrører fra EU-svig -
forudsætter en fælleseuropæisk indsats, der både har udgangspunkt i et udvidet
kriminalitetsbegreb og forplig ter flere erhverv til at foretage indberetning
ved mistanke om hvidvask.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0010.png
Kommissionen har vedrørende udvidelsen af hvidvaskdirektivets anvendelsesområde
som udgangspunkt forudsat, at de forpligtelser, der i dag påhviler den
finansielle sektor, skal finde tilsvarende anvendelse på de nye erhverv.
Kommissionen har ikke nærmere begrundet, hvorfor disse forpligtelser skal gælde
fuldt ud for disse erhverv. Der synes heller ikke at være behov for at anvende
samtlige regler pålagt den finansielle sektor for at opfylde det overordnede
sigte med direktivforslaget.
Høring
Direktivforslaget blev i slutningen af september 1999 sendt i høring hos en
række ministerier og organisationer. Det generelle indtryk af høringen er, at
man af kriminalpræventive grunde støtter det overordnede sigte i Kommissionens
forslag om dels at udvide underretningspligtens omfang til at omfatte flere
kriminelle handlinger end efter det gældende direktiv dels at udvide den kreds,
der skal foretage indberetning ved mistanke om hvidvask.
Dog
findes
udvidelsen
af
underretningspligtens omfang,
præcisering.
begrebet
"kriminel
handling",
der
afgrænser
for uklar. Det foreslås, at der foretages en
Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte en række nye erhverv
har især givet anledning til bemærkninger fra advokater, revisorer og
ejendomsmæglere. For samtlige af disse grupper gælder det, at de principielt er
modstandere af at blive omfattet af hvidvaskningsdirektivet. I relation til
advokat- og revisorhvervet henvises bl.a. til det særlige fortrolighedsforhold
mellem erhvervets udøver og dennes klient og de beskyttels esværdige hensyn bag
denne fortrolighed, som grundlag for, at man ikke skal omfattes af direktivet.
Såfremt man måtte blive omfattet af direktivet ønsker advokaterne, at denne
erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet begrænses til køb og salg
af
fast
ejendom
samt
transaktioner
i
forbindelse
med
forvaltning
af
klientmidler. På samme møde ønsker revisorerne - under hensyntagen til, at der
ikke sker en forskelsbehandling for sammenlignelige rådgivningsydelser mellem
erhvervene - at denne erhvervsgruppes inddragelse under hvidvaskdirektivet
begrænses til lovpligtig revision.
For samtlige nye erhvervsgrupper er det mere generelt blevet fremført, at
såfremt disse skal omfattes af direktivet, bør det ske på en sådan måde, at de
ikke pålægges unødige administrative byrder, og at der ikke sker en
uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning mellem erhvervene.
Særligt for så vidt angår spillekasioner har Casinoforeningen bemærket, at man
af praktiske grunde ikke kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, hvornår der
skal ske identifikation af kunderne. Man henholder sig i stedet til de gældende
regler i lov om spillekasioner, hvorefter der skal ske identifikation allerede
ved kundens indtræden i kasinoet.
Finansrådet og Forsikring & Pension har haft bemærkninger til bilaget om
legitimation ved transaktioner uden direkte kundekontakt. Organisationerne
finder under henvisning til nærhedsprincippet, at dette område skal reguleres
nationalt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464622_0011.png
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har modtaget faktuelt notat af 21. september 1999.