PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1141
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1141)

miljøministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

2. juni 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. juni 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 22.

juni 2000 - vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for

rådsmødet.

Rådsmøde (miljøministre) den 22. juni 2000

SAMLENOTAT

1. Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af direktiv nr. 88/609 om begrænsning af visse

luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg_______.. side 1

2. Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om

nationale emissionslofter___________________ side 10

3. Fællesskabets Klimastrategi_________________. side 14

4. Forslag til Europa-Parlamentets- og Rådets afgørelse

om en fælles ramme for samarbejde til fordel for en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bæredygtig udvikling af bymiljøet_______________ side 17

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om vedtagelse af listen over prioriterede stoffer inden for

vandpolitik_________________________. side 22

6. Fællesskabets kemikaliestrategi_______________.. side 26

7. Kommissionens forslag til EF-rammebestemmelser for statsstøtte

tilmiljøbeskyttelse______________.. __. side 27

8. Aktuelt notat om forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

(vandrammedirektivet)____________________side 32

9. Aktuelt notat om forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) om det finansielle instrument

for miljøet (Life)_______________________ side 49

10. Aktuelt notat om forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om udrangerede køretøjer___________. side 57

11. Aktuelt notat om forslag om Rådets forordning

om ozonlagsnedbrydende stoffer________________side 67

SAMLENOTAT

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

MILJØSTYRELSENInternationalt

kontorJ.nr. M.1034-

0984PS/6Løbenr.:MEM-O272-MST

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 31. maj 2000

Vedrørende Rådsmøde (miljø) den 22. juni 2000

Ad punkt 1 - Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv nr. 88/609 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store

fyringsanlæg.

KOM (1998) 415 endelig udg.

Genoptryk (nyt markeret)

1. Status

Kommissionen

Rådet.

oversendte

formelt

den

31.

august

1998

ovennævnte

forslag

til

Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF (tidligere artikel 130 S) og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).

Begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er nævnt

i grundnotat om Kommissionens meddelelse om en Fællesskabsstrategi om bekæmpelse

af forsuring, som blev oversendt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 1997.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13.

juni, den 10. oktober og den 5. december 1997.

Grundnotat om forslaget er tilsendt Folketingets Europaudvalg den 26. februar

1999. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 5. marts 1999 til

orientering forud for rådsmøde (miljø) den 11. marts 1999 og den 10 december

1999 til forhandlingsoplæg forud for Rådsmøde(miljø) den 13. december 1999.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på fastlæggelse af en

fælles holdning.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 14. april 1999.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vedtog i marts 1997 en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet

om en EF-strategi til bekæmpelse af forsuring i fællesskabet. Som et led i

forsuringsstrategien indgår en ændring af det eksisterende direktiv om store

fyringsanlæg (anlæg med en termisk effekt på 50 MW og derover), da disse anlæg

står for 63% af emissionerne af svovldioxid (SO

) og 21% af emissionerne af

nitrogenoxider (NO

) i EU. Det anslås, at der findes ca. 2.000 store fyringsanlæg

i EU.

Analyser har vist, at begrænsning af emissioner fra store fyringsanlæg i hele EU

er et omkostningseffektivt led i forsuringsstrategien, og ændringsforslaget

udgør derfor en integreret bestanddel af denne strategi.

Begrebsdefinitioner

Det eksisterende direktiv sondrer mellem "bestående anlæg" (anlæg godkendt før

den 1. juli 1987) og "nye anlæg" (anlæg godkendt efter den 1. juli 1987), hvor

bestående anlæg reguleres af et system med kvoter for SO

og NO

, mens nye anlæg

reguleres af egentlige emissionsgrænseværdier for SO

, NOx og støv.

Med dette direktivforslag indføres en ny sondring mellem allerede eksisterende

anlæg (de tidligere "bestående anlæg" fra før 1987 samt hidtidige "nye anlæg")

godkendt før 1. januar 2000 og "nye anlæg", som opnår godkendelse den 1. januar

2000 eller derefter - disse seneste kan populært kaldes "nye-nye anlæg".

Formålet

med

ændringsforslaget

som

udgangspunkt

skærpe

emissionsgrænseværdierne for den gruppe af anlæg, som opnår godkendelse den 1.

januar 2000 eller derefter (de såkaldte "nye-nye anlæg"). Der fastsættes i den

forbindelse særlige emissionsgrænseværdier for biomasse. Som en yderligere

nyskabelse udvides direktivet til at omfatte gasturbiner. Endelig foretages en

generel ajourføring af reglerne om drift og kontrol.

Skærpelserne vil ud over at mindske forsuring medvirke til at reducere jordnær

ozondannelse, som bl.a. forårsages af NO

. En reduktion i emissionerne af NO

vil også minimere eutrofiering og korrosion af bygninger og monumenter. De

reducerede emissioner vil endelig medvirke til at nå de luftkvalitetsmål for SO

, støv og ozon, der skal fastlægges i henhold til Rådets di rektiv 96/92/EF om

vurdering og styring af luftkvalitet.

Skærpelse af gældende emissionsgrænseværdier

Røggasafsvovlingssystemerne er blevet betydeligt forbedret indenfor de seneste

10 år, navnlig med hensyn til effektiviteten ved fjernelse af SO

. Så godt som

alle moderne fyringsanlæg er endvidere udstyret med anordninger til reduktion af

-emissionen (low NO

-brændere), som kan inddrages på projekteringstrinet og

installeres på eksisterende fyringsanlæg med relativt lave omkostninger.

De foreslåede skærpelser består dels i, at emissionsgrænseværdierne mindskes,

dels i at grænseværdierne falder med stigende indfyret effekt for anlægget. I

store træk halveres emissionsgrænsen for SO

for faste og flydende brændsler,

mens den er uændret for gasformige brændsler generelt og flydende gas.

Skærpelsen af NO

-grænseværdierne er mere moderat, men gradueres til g engæld

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afhængig af anlæggets indfyrede effekt. Støvemissionsgrænseværdierne skærpes kun

en anelse og kun for de større anlæg.

Emissionsgrænseværdier for biomasse

De gældende emissionsgrænseværdier for fast brændsel omfatter også biomasse. Ved

ændringsforslaget fastsættes specifikke emissionsgrænseværdier for biomasse som

brændsel.

Regulering af gasturbiner

Kommissionen anfører, at der har været og fortsat vil være en markant stigning i

forbruget af naturgas til elproduktion specielt ved brug af gasturbiner. På

denne baggrund foreslås det nuværende direktiv udvidet til at omfatte

gasturbiner med undtagelse af gasturbiner på offshoreplatforme.

Ajourføring af drifts- og kontrolreglerne

Ajourføringen af reglerne om drift og kontrol består i:

1. Fremme af kombineret kraftvarmeproduktion (samproduktion) derved, at de

kompetente myndigheder skal sørge for, at anlæg, der opnår godkendelse den

1. januar 2000 eller derefter, anvender kombineret kraftvarmeproduktion,

hvor det er teknisk og økonomisk gennemførligt, herunder at driftslederen

ved projektering undersøger mulighederne for lokalisering i områder, hvor

der eksisterer et varmebehov.

Opstramning af sikkerhedsprocedurerne derved, at der fastsættes egentlige

frister for driftslederens forpligtelser til at handle i forskellige

unormale driftssituationer.

3. Skærpet kontrol med anlæggene i form af skærpede midlingsværdier (det

tidsrum

emissionsgrænseværdierne

måles

over)

for

anlæg,

som

opnår

godkendelse den 1. januar 2000 eller senere ("nye-nye" anlæg). Månedsmiddel-

værdier og 48-timers gennemsnit erstattes af henholdsvis døgn- og

timemiddelværdier.

4. Skærpet kontrol i form af udvidelse af kravet om foretagelse af

kontinuerlige målinger på nye anlæg

100 MW (mod tidligere > 300 MW) samt på

bestående anlæg på

300 MW (mod tidligere intet krav herom).

5. Udvidelse af direktivets indberetningsforpligtelser for såvel nye som

bestående anlæg. Driftslederens indberetningsforpligtelser ændres fra at

omfatte indberetninger af de samlede årlige emissioner af SO

og NO

fra nye

anlæg til at omfatte 1) bestående anlæg, 2) støv og 3) opgørelser over

energiforbruget fordelt på de 5 forskellige brændselstyper. Medlemsstaternes

indberetningsforpligtel ser udvides fra enkeltvise indberetninger af SO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for raffinaderier og bestående anlæg > 300 MW og samlede indberetninger

fra alle øvrige fyringsanlæg til at omfatte enkeltvise indberetninger for

samtlige anlæg på 50 MW eller derover.

Generel

skærpelse

betingelserne

undtagelses-bestemmelser.

for

udnyttelse

direktivets

7. Ajourføring af reglerne for beregning af emissioner fra anlæg, som

benytter 2 eller flere brændselstyper (blandede anlæg) derved, at

-emissionsgrænse-værdien for raffinaderier med godkendelse den 1. januar

2000 eller senere skærpes.

2.2. Europa-Parlamentets betænkning

Europa Parlamentet har i udtalelse den 14. april 1999 fremsat flere

ændringsforslag. Ændringsforslagene vil bl.a. indebære, at også allerede

eksisterende (såvel "bestående" som "nye" anlæg) store fyringsanlæg skal være

omfattet

direktivet,

med

særlige

grænseværdier.

Der

foreslås

overgangsordning på 4 år fra direktivets ikrafttræden.

Endvidere ønskes gasturbiner, der anvendes på offshore-platforme, omfattet.

Dertil kommer yderligere krav om konkrete skærpelser til grænseværdierne for

emissionen af SO

- og NO

fra "nye-nye" fyringsanlæg. Det drejer sig om

-emissionsgrænseværdierne for fast brændsel, herunder biomasse, og gasformigt

brændsel generelt samt NO

-emissionsgrænseværdi-erne for gasformigt brændsel.

Endelig foreslås det, at oplysninger om de samlede årlige SO

- og NO

-emissioner

målt på nationalt plan og for hvert enkelt anlæg skal formidles til

offentligheden, f.eks. gennem radio og tv m.v. og gennem underretning af

passende organisationer så som miljøorganisationer.

2.3 Formandsskabets forslag

Det finske formandsskabets tekstforslag omhandler for første gang tillige

allerede eksisterende store fyringsanlæg, dog således at bestående anlæg blot

skal overholde grænseværdier svarende til det nuværende direktivs grænseværdier,

og desuden først efter udløbet af en overgangsperiode (forslaget anfører år

2007). Dette imødekommer dermed kun delvist Europa-Parlamentets ændringsforslag

om også at medtage allerede eksisterende anlæg. Ændringsforslagene om

-emissionsgrænseværdier er ikke imødekommet og heller ikke de skærpede krav

til NOx-emissionsgrænseværdierne.

Det portugisiske formandskab har den 18. maj 2000 foreslået, at eksisterende

anlæg

inden

31.

oktober

2007

enten

overholder

dag

fastsatte

emissionsgrænser for nye anlæg, eller indgår i en kvoteordning eller emissions

reduktions plan, som skal resultere i det samme beskyttelsesniveau. Endvidere er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det foreslået, at det enkelte bestående anlæg kan opnå tilladelse til drift i

15.000-20.000 timer uden rensningsforanstaltninger, hvorved disse anlæg ikke vil

være underlagt emissions grænseværdierne eller indgå i en kvoteordning.

Ansøgning herom skal ske inden 30. juni 2004 med effekt fra 31. oktober 2007.

Endelig er det foreslået, at gasturbiner, der drives mindre end 500 timer pr. år

ikke er omfattet af direktivets emissionskrav.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen

anfører,

forurening

fra

store

fyringsanlæg

grænseoverskridende fænomen. Forsurende forureningsstoffer og udgangsstoffer

ozondannelse kan transporteres over afstande på hundreder eller tusinder

kilometer inden de deponeres i miljøet i form af "sur nedbør" eller fører

jordnære ozonepisoder. Det er derfor nødvendigt at indføre retsforskrifter,

fastsætter de samme minimumskra v for hele Fællesskabet frem for at overlade

til de enkelte medlemsstaters initiativ.

for

til

som

det

Endvidere anfører Kommissionen, at bortset fra direktiv 88/609/EØF om

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg er en

lang

række

EF-retsakter,

som

helt

eller

delvis

vedrører

forsurende

forureningsstoffer og udgangsstoffer for ozondannelse allerede på plads. Disse

omfatter Rådets direktiv 70/220/EØF og 88/77/EØF vedrørende bekæmpelse af

emissioner fra køretøjer, direkti v 94/63/EF vedrørende genindvinding af

flygtige organiske forbindelser (VOC) fra benzinoplagring og benzindistribution,

direktiv 84/360/EØF om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg, direktiv

93/12/EØF om svovlindholdet i visse flydende brændstoffer, direktiv 96/61/EF om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) og direktiv 96/62/EF

om vurdering og styring af luftkvalitet. Ved at forbedre bestemmelserne om store

fyringsanlæg vil den foreslåede ændring bidrage til fuldendelsen af de

forskriftsrammer, der vedrører forsurende forureningsstoffer og udgangsstoffer

for ozondannelse. Rammerne skal desuden suppleres med forslaget til direktiv om

nationale emissionslofter.

Handling på fællesskabsplan er endvidere omhandlet i en ramme af bredere

internationale

aktiviteter,

navnlig

inden

for

konventionen

grænseoverskridende luftforurening over store afstande fra 1979 under FN's

Økonomiske Kommission for Europa (ECE).

Det er ifølge Kommissionen vigtigt, at de vedtagne foranstaltninger er

tilstrækkelig strenge til, at der opnås en rimelig beskyttelse af miljøet, og at

de er ens i hele Fællesskabet. Foranstaltningerne i den foreslåede ændring

supplerer metoden med den "bedste tilgængelige teknik", der blev fastlagt ved

IPPC-direktivet 96/61/EF, og er baseret på en omhyggelig overvejelse af såvel

omkostninger som fordele forbundet med handlinge n.

Komissionen anfører endelig, at:

•

da dens forslag til ændrede emissionsgrænseværdier kun gælder for "nye-nye"

anlæg, vil omkostningsbyrden ved de foreslåede foranstaltninger være

beskedne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

udover at bidrage til en reduktion af forsuring og jordnær ozon vil de

foreslåede foranstaltninger bidrage til, at luftkvalitetsmålene nås. De vil

også føre til en reduktion af eutrofiering og korrosion i bygninger og

monumenter, som transport af NO

og SO

over store afstande bidrager til.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringsforslaget kræver ikke lovændring. Formandsskabernes forslag ændrer ikke

ved den eksisterende kvoteordning for bestående anlæg, og kvotebekendtgørelsen

kan derfor forblive uændret, indtil forslaget til Rådets direktiv om nationale

emissionslofter vedtages. Bekendtgørelsen om store fyringsanlæg skal derimod

ændres i overensstemmelse med den direktivtekst, som vedtages.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Kommissionen har beregnet de forventede omkostninger og fordele på EU-niveau ved

den foreslåede ændring for perioden 2000-2010 til hhv. 2.000 mio. ECU og 38.000

mio.

ECU.

stor

del

omkostningerne

indgår

som

led

den

forsuringsbekæmpelsesstrategi, Kommissionen vedtog i 1997, og kan derfor ikke

betragtes som ekstraomkostninger. Der findes tilgængelig, økonomisk overkommelig

teknologi til at reducere emissionerne fra moderne anlæg som f oreslået.

Ydermere gælder de skærpede emissionsgrænseværdier kun for anlæg, som opnår

godkendelse den 1. januar 2000 eller derefter ("nye-nye" anlæg). For disse anlæg

kan der tages højde for de skærpede emissionsgrænseværdier i projekteringsfasen.

Endelig er udbygningen med decentral kraftvarme i Danmark stort set afsluttet.

Det forventes derfor, at omkostningsbyrden for Danmark vil være beskeden.

Skærpelsen af allerede eksisterende emissionsgrænseværdier vil ikke have

administrative konsekvenser.

Direktivforslagets indførelse af særlige emissionsgrænseværdier for biomasse får

kun mindre økonomiske og ingen administrative konsekvenser for Danmark, da vi

allerede har særskilte emissionsgrænseværdier for biomasse, og da de foreslåede

emissionsgrænseværdier for biomasse allerede overholdes i almindelighed af

fyringsanlæg i de omhandlede størrelser.

Direktivforslagets fastsættelse af emissionsgrænseværdier for gasturbiner får

ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark, da Danmark i

bekendtgørelse nr. 720 af 5. oktober 1998 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer og

gasturbiner har grænseværdier, der svarer til de foreslåede.

Direktivforslagets udvidelse af kravet om foretagelse af kontinuerlige målinger

får ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark, fordi det

allerede følger af luftvejledningen, at der skal etableres måleudstyr på disse

anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vurderes således, at forslaget ikke har væsentlige økonomiske eller

administrative konsekvenser for hverken stat, amter og kommuner, erhvervslivet

eller forbrugerne.

Beskyttelsesniveau

Samlet set påvirker ændringsforslaget det danske beskyttelsesniveau positivt, da

næsten samtlige emissionsgrænseværdier for anlæg, der opnår godkendelse den 1.

januar 2000 eller derefter, skærpes i forhold til det gældende direktiv, og idet

hovedparten af emissionsgrænseværdierne i den danske bekendtgørelse om store

fyringsanlæg er på niveau med det gældende direktiv.

Det

danske

beskyttelsesniveau

påvirkes

positivt

for

så

vidt

angår

-grænseværdierne for flydende brændsel for anlæg med en termisk effekt på over

300

samt

for

gasformigt

brændsel

for

alle

anlægsstørrelser,

grænseværdierne for fast og flydende brændsel, støvemissionsgrænseværdierne for

fast og flydende brændsel for anlæg over 100 MW, fyringsanl& aelig;g, der

udelukkende

fyrer

med

halm/flis

samt

ajourføringen

drifts-

kontrolreglerne.

På nogle områder ligger ændringsforslaget på niveau med gældende danske regler,

i hvilket tilfælde det danske beskyttelsesniveau ikke påvirkes (NO

-grænseværdien

for fast brændsel for anlæg over 300 MW, SO

-grænseværdierne for gasformigt

brændsel og flydende gas, støvgrænseværdierne for fast og flydende brændsel for

anlæg mellem 50 og 100 MW samt reguler ingen af gasturbiner).

På 2 væsentlige punkter er de gældende danske regler skrappere end

ændringsforslaget i hvilket tilfælde direktivforslaget ikke påvirker det danske

beskyttelsesniveau, da der er tale om et minimumsdirektiv (NOx-grænseværdierne

for fast og flydende brændsel for anlæg under 300 MW og NOx-grænseværdierne for

anlæg, der fyrer med biomasse og kul samtidig).

5. Høring

Direktivforslaget har været udsendt i ekstern høring den 21. august 1998 til 44

interessenter, idet Kommissionen allerede havde sendt forslaget direkte til

medlemsstaterne.

Sagen har endvidere været forelagt EF-specialudvalget for miljøspørgsmål den 12.

februar 1999 og den 24. november 1999.

Danske Elværkers Forening (DEF) anførte i forbindelse med høringen i 1998, at

den foreslåede NO

-emissions-grænseværdi for biomasse for anlæg, der udelukkende

indfyrer halm, burde hæves til 400 mg/Nm

i overensstemmelse med den tilsvarende

nationale grænseværdi. Da det ikke er muligt at montere såkaldt SCR-anlæg, fordi

katalysatoren

deaktiveres,

eksisterer

der

på

nuværende

tidspunkt

ikke

tilgængelig, økonomisk overkommelig teknologi, der kan bringe NO

-emissionen fra

rene halmfyringsanlæg ned til det foreslåede. Ved specialudvalgets møde den 24.

november 1999 erklærede DEF sig enig i, at der foreligger nye oplysninger vedr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsøg i biomassekedlen på et stort halmfyringsanlæg som har vist, at der kan

opnås væsentlige reduktioner i NOx-emissionen ved indsprøjtning af ammoniak i

brændkamret unde r bestemte temperaturforhold. Det vurderes derfor at være

muligt - uden at det medfører væsentlige meromkostninger - at overholde den

foreslåede NOx-grænseværdi, hvis der tages hensyn hertil i konstruktionsfasen,

og der samtidig under drift af anlæggene indsprøjtes ammoniak. De seneste

tekniske undersøgelser indebærer, at det ikke længere vurderes som et væsentligt

problem at indføre en NOx-grænseværdi for nye hal mfyrede anlæg som foreslået i

direktivforslaget. Da der i Danmark ikke foreligger generelle problemer med de

foreslåede grænseværdier på det eksisterende halmfyringsanlæg af den omhandlede

størrelse, kan også sådanne anlæg være omfattet af de foreslåede grænseværdier.

Københavns Kommune, Miljøkontrollen, anførte ved høringen i 1998, at der i

direktivforslaget ikke er angivet retningslinier for afrapporteringens frekvens.

Der nævnes i artikel 8, 3. afsnit, intet om, hvor mange perioder på maksimalt 10

dage, der må indtræde i løbet af et år, hvor gasfyrede anlæg må overskride

emissionsgrænseværdien for SO

, NO

og støv ved anvendelse af andet brændsel på

grund af pludselig afbrydelse i gasforsyningen. I kolde perioder er der ikke

naturgas nok til Københavns Kommunes 2 naturgasfyrede kraftværker, og det ene

anlæg må derfor fyre delvist med reservebrændslet, selvom der ikke er afbrydelse

i gasforsyningen. Hvorvidt nye anlæg vil overskride grænseværdierne for SO

, NOx

og støv ved fyring med reservebrændsel er usikkert. Hvis fyringsanlæg i

fremtiden i højere grad baseres på naturgas, som anført af Kommissionen, og der

i højere grad skal udbygges med kombineret el- og varmefremstilling, som angivet

i direktivets artikel 7, kan der opstå mangelsituationer på naturgas lokalt og

måske også regionalt i kolde perioder. Det foreslås derfor at supplere

bestemmelsen

med

"eller

på

grund

kapacitetsmæssige

problemer

gasforsyningen". Forud for specialudvalgets møde den 24. november 1999

tilkendegav kommunen, at den ikke længere fastholdt sin tidligere bemærkning.

På specialudvalgsmøde den 29. maj 2000 ønskede Dakofa sammenhængen mellem dette

direktiv og direktivet om forbrænding af affald afklaret. Greenpeace gjorde

opmærksom på, at Greenpeace støtter en dansk linje, hvor der arbejdes for at

undtagelsesordninger for gamle anlæg træder i kraft så tidligt som muligt. DI

støttet af Danske Energiselskabers Forening gjorde opmærksom på, at den danske

holdning vedr&o slash;rende grænseværdierne i direktivforslaget virker uklar og

ønskede, at der blev rettet op på dette.

Ad punkt 2 - Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om nationale

emissionslofter

KOM(99)0125-99/0067

Genoptryk (nyt markeret)

1. Status

Kommissionen

oversendte

medlemsstaterne.

den

16.

juli

1999

ovennævnte

forslag

til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF (tidligere artikel 130 S) og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).

Baggrunden for forslaget er Kommissionens forpligtelse til i henhold til EU's

forsuringsstrategi og Rådskonklusionerne af december 1997 at fremsætte forslag

til begrænsning af både den fotokemiske forurening med ozon og forsuringen. Det

foreliggende direktiv er fremsat af Kommissionen sammen med et direktiv om

luftens indhold af ozon.

Folketingets Europaudvalg har fået oversendt et grundnotat den 30. september

1999. Sagen har været forelagt Folketingets Europa udvalg den 8. oktober 1999,

den 10. december 1999 og den 17. marts 2000 til orientering forud for

Rådsmøderne (Miljø) den 12. oktober 1999, den 13. december 1999 og den 30. marts

2000.

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen på Rådsmøde den 22. og 23. juni

med henblik på en fælles holdning.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. marts 2000.

2. Formål og indhold

Formålet med direktivet er at begrænse emissionerne af forsurende og

eutrofierende stoffer og ozonforløbere for at forbedre beskyttelsen af miljøet

og menneskers sundhed mod risikoen for negative virkninger fra forsuring,

eutrofiering af jordbunden og troposfærisk ozon, idet målet på langt sigt er, at

de kritiske niveauer og belastninger ikke overskrides, og at alle mennesker

beskyttes effektivt mod de erkendte sundhedsfarer som følge af luftforurening.

Forsuring, eutrofiering og ozon er miljømæssigt sammenhængende problemer

forårsaget af emissioner af svovldioxid (SO

), kvælstofoxider (NO

), flygtige

Det

Kommissionens

organiske

forbindelser

(VOC)

ammoniak

(NH

udgangspunkt, at der ved at betragte de fire stoffer over en kam sikres den

nødvendige sammenhæng i EU's bekæmpelsesstrategi.

Den overordnede miljømålsætning for de nationale emissionslofter er bl.a. inden

udgangen af 2010 at mindst halvere størrelsen af de arealer, hvor de kritiske

forsuringsbelastninger er overskredet i forhold til 1990. Denne målsætning skal

være opfyldt i samtlige kvadrater på 150 x 150 km, som EU-landene af

beregningsmæssige årsager er opdelt i.

Kommissionen har ud fra den overordnede målsætning og i samarbejde med

International Institute for Applied System Analysis (IIASA) i Østrig for hvert

af de fire stoffer beregnet et forslag til emissionslofter for hvert af de 15

EU-lande ved hjælp af den generelt accepterede beregningsmodel, RAINS. I

beregningerne er der taget hensyn til den geografiske placering af de områder,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor den kritiske belastning er overskredet, kildernes beliggenhed, den bedste

til

gængelige

teknologi

samt

reduktionerne

bør

ske

på

den

mest

omkostningseffektive måde. Beregningsgrundlaget har løbende været diskuteret med

nationale eksperter. Ammoniakemissionen beregnet med RAINS-modellen kan ikke

sammenlignes med emissionerne beregnet med nationale modeller, idet metoderne

afviger fra hinanden.

De foreslåede emissionslofter, der skal være overholdt senest år 2010, fremgår

for de enkelte medlemslande af Annex I til direktivet, og for Danmark af

nedenstående tabel.

1990 2010 %

182 77

-58

1990 2010 %

282 127 -55

VOC

1990 2010 %

178 85

-52

1990 2010 %

122 71

-42

til

Tabel 1. De danske emissioner for 1990 og Kommissionens forslag

emissionslofter for år 2010, angivet i 1000 tons samt reduktionsprocenterne.

Desuden indeholder forslaget bestemmelser om

•

opstilling af nationale programmer inden 1. oktober 2002 til sikring af at

emissionslofterne kan opfyldes i 2010 og revision senest 1. oktober 2004,

•

udarbejdelse af både nationale emissionsoversigter for de fire stoffer og

fremskrivninger af deres emissioner frem til 2010,

•

medlemslandenes rapportering til Kommissionen, og

•

etablering en komité for at assistere Kommissionen.

Overvågningen er inddelt i en overvågning dels af kritiske

(deposition), under hvilke der ikke antages at være tale om

skadelige virkninger, dels af kritiske niveauer(luften), hvor

overskridelse kan indtræde skadelige virkninger.

belastninger

nævneværdige

der ved en

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt,

idet grænseoverskridende miljøproblemer må løses med en samordnet indsats og

idet forslaget opstiller emissionslofter for medlemsstaterne baseret på en

omkostningseffektiv fordeling af emissionsreduktioner mellem medlemsstater.

Forslaget er et delmål til udfyldning af EU´s

overskridelser noget sted af kritiske belastninger).

forsuringsstrategi(ingen

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vurderes, at opfyldelse af allerede eksisterende lovgivning og miljømæssige

målsætninger i det væsentlige vil være tilstrækkelig til at sikre den nødvendige

reduktion i emissionen af de fire stoffer. Der tænkes fx her på de nationale og

internationale målsætninger for CO

og andre drivhusgasser, kraftværkskvoterne

for SO

og NO

, svovlindholdet i brændsler, kravet om katalysatorer på nye

personbiler samt Vandmiljøhandlingsplan II.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med forslaget fremlagt en vurdering af de

økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert medlemsland. Det fremgår heraf,

at implementeringsomkostningerne for Danmark er skønnet til at være 5 mio. euro

pr. år. Det skal bemærkes, at de 5 mio. euro (ca. 40 mio. dkr.) er de beregnede

meromkostninger udover allerede eksisterende og vedtagne virkemidler, nationale

som internationale. De 40 mio. kr. i ekstraomkostninger stamme r udelukkende fra

reduktion af svovlemissionen fra kraftværkerne. Ekstraomkostningerne på 5 mio.

euro pr. år skal sammenlignes med de årlige omkostninger på 623 mio. euro pr. år

(ca. 4.7 mia. dkr.) for allerede eksisterende og vedtagne/planlagte virkemidler.

Der vil ikke være tale om kommunaløkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveau.

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet ganske væsentligt såvel i EU

som i Danmark, som angivet i nedenstående tabel 2.

Ikke

Plantevæksteksponering Befolkningseksponering

beskyttet beskyttet

(ozon)

(ozon)(mio. person

økosystemer økosystemer (mio. ha. x

ppm.h)

mod

overskridelse ppm.h)

forsuring eutrofiering

(i % af

total

økosystem) økosystem)

REF

NEL REF

NEL

REF NEL Forskel

REF

NEL

Forskel

-67%

-32%

Danmark 2.3

1.5 37.6 28.9 3

7183 5764 -20%

EU-

4.3

2.9 40.2 34.9 468 301 -36%

total

Tabel 2. Beskyttelsesniveauerne ved referencescenariet

emissionslofter (NEL) for Danmark og for EU (år 2010).

1) For Danmark og EU-total var tallene i 1990 henholdsvis 13,8% og 24,7%

(REF)

ved

nye

5. Høring

Der er ikke foretaget en ekstern høring af forslaget. Forslaget har været sendt i høring i EF-specialudvalget for

miljø den 22. september 1999. På EF-specialudvalget for miljø den 24. november 1999 udtrykte det Økologiske Råd ønske

om, at dette forslag ses i sammenhæng med forslaget om store fyringsanlæg og presset bør øges for reelt fremskridt på

dette område. Greenpeace fandt, at det vi lle være ønskeligt med en tidligere revision af direktivforslaget.

På specialeudvalgsmøde den 8. marts 2000 fremkom følgende bemærkninger: Fødevareministeriet bad om at få oplyst

grundlaget for beregning af NH3 emissionerne fra landbruget, samt omkostningerne for landbruget. Danske

Energiselskabers Forening stillede spørgsmål om de forventede omkostninger for de danske kraftværker. Det Økologiske

Råd bemærkede, at tallet for NH3 emissionerne ikke er i overnesstemmelse med andre opgørelser fra DMU. Miljøstyrelsen

oplyste, at baggrunden herfor er at DMU ikke har lagt sig fast på en endelig beregningsmetode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På specialudvalgsmødet den 29. maj 2000 ønskede Landboforeningen oplyst og præciseret, hvilke emissionsgrænser (ECE-

grænseværdierne eller Kommissionens), der vil blive indført med direktivet, samt baggrunden for beregningsforskellen

mellem

ECE-protokollen

Kommissionens

forslag

sidst

hvorvidt

grundlaget

for

beregningerne

ammoniakemissionerne forelå. Miljøstyrelsen præciserede, at Kommissionens forslag til emissi onsgrænser, som i store

træk kun afviger fra ECE-tallene på svovl, vil blive indført med direktivet samt at beregningsforskellen kun består

i, at ECE-protokollen dækker et større geografisk område, beregningsmodellen, RAINS, er den samme.

Ad punkt 3 - Fællesskabets Klimastrategi

1. Status

Der skal vedtages konklusioner under dette punkt. Formandskabets intentioner med det foreliggende udkast til

konklusioner er dels at fastlægge Rådets (miljø) mandat på en række punkter i de internationale klimaforhandlinger

frem mod den 6. partskonference (COP 6) til november 2000 under Klimakonventionen, og dels at genopfriske nogle

sigtepunkter i Fællesskabets forberedelse til ratifikation af Kyoto-protokollen.

Endelig ønsker formandskabet, at Rådet udtaler sig om Kommissionens Grønbog om handel med emissioner af drivhusgasser

inden for Den Europæiske Union - KOM (2000) 87 endelig udgave og Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet om EU's politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne: Mod et europæisk

klimaændringsprogram - KOM (2000) 88 endelig udg.

Formandsskabet har sat punktet på med henblik på rådskonklusioner.

Kommissionen fremsendte disse to tekster til Rådet den 10. marts 2000. Grundnotater er sendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. maj 2000.

2. Formål og indhold

Rådet (miljø) bekræfter indledningsvist fællesskabets vilje til at arbejde for en succesfuld implementering af Buenos

Aires Action Planen og resultatet af COP 6. Samtidig understreger Rådet (miljø) vigtigheden af, at betingelserne for

ratifikation og tidlig ikrafttræden af Kyoto-protokollen tilvejebringes. I denne forbindelse inviterer Rådet (miljø)

medlemslandene til at tage de nødvendige skridt til forberedelse af rati fikation og opfordrer Kommissionen til i god

tid at præsentere Rådet (miljø) for et forslag til fællesskabets implementering af Protokollen.

Rådet (miljø) understreger endvidere vigtigheden af vedtagelsen på COP 6 af et stærkt og omfattende

overholdelsessystem, af klare og effektive regler for de tre Kyotomekanismer og for håndteringen af CO

optag, som

sikrer Protokollens miljømæssige integritet og troværdighed samt en videre udvikling af rammerne for samarbejdet med

udviklingslandene under Klimakonventionen.

Rådet (miljø) finder, at overholdelsessystemet bør indeholde de nødvendige elementer til at sikre overholdelsen af

forpligtelserne, herunder et organ der kan afgøre og fremme overholdelse bl.a. ved konsekvenser for ikke-overholdelse

med økonomisk virkning.

Rådet (miljø) anerkender, at der er mange udestående spørgsmål angående Kyoto-mekanismerne og finder, at reglerne bør

indeholde klare kriterier for deltagelse, for supplementaritet og for kvalifikation af projekter, og at reglerne bør

indeholde instrumenter, der minimerer risikoen for "oversalg" og ikke-overholdelse. Rådet (miljø) minder i den

forbindelse om dets forslag til et konkret loft.

Rådet (miljø) peger endvidere særligt på behovet for en klar definition hhv. indikation af, hvilke projekter der er

kvalificerede under Clean Develeopment Mechanism (CDM), og taler for udviklingen af en positiv ekslusiv liste hhv. en

positiv prioriteret liste.

Rådet (miljø) finder, at landespecifikke data og information må være til rådighed, så Parterne kan træffe

velinformerede beslutninger om Protokollens artikler om CO

-optag (3.3, 3.4 og 3.7). Rådet (miljø) understreger

videre, at alle beslutninger om definitioner, metoder og opgørelsesregler bør afspejle ændringerne i de oplagrede

kulstofmængder og ikke undergrave Konventionens og Protokollens over ordnede mål.

Rådet (miljø) understreger behovet for konkret handling i samarbejdet med udviklingslandene, der sammenkæder

kapacitetsopbygning, teknologioverførsel samt tilpasningsforanstaltninger og emissionsreduktioner. Rådet anmoder

endvidere Kommissionen om at indikere, hvordan fællesskabets budgetter, programmer m.v. kan understøtte

tiltrædelseslandene i at opfylde Kyotoforpligtelserne og udviklingslandene i at nå målene i Klimakonvent ionen.

Rådet (miljø) minder om, at beviseligt fremskridt i opnåelse af Annex B landenes forpligtelser under Protokollen skal

være opnået inden 2005 og understreger, at gennemførelsen af nationale politikker og virkemidler er nødvendigt for at

opnå emissionsreduktioner. Rådet (miljø) finder, at Workshoppen i København er et nyttigt første skridt, og at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udveksling af information om politikker og virkemidler fremskynder i mplementeringen af Konventionen og Protokollen

på en miljømæssigt troværdig og omkostningseffektiv måde.

Rådet (miljø) hilser Kommissionens meddelelse Mod et europæisk klimaændringsprogram velkommen og noterer med

bekymring den aktuelle udvikling i fællesskabets udledning af drivhusgasser. Rådet (miljø) støtter Kommissionens

tilgang, der tager sigte på at forstærke politikker og virkemidler på fællesskabsplan så tidligt som muligt og på at

undersøge forslag til udvikling af kvotehandel internt i f&a elig;llesskabet.

Rådet (miljø) finder, at listen med politikker og virkemidler bidrager med konkrete elementer til en overordnet

strategi for implementeringen af Kyoto-protokollen og er enig med Kommissionen i, at prioriteret handling bør ske

indenfor energi, transport og industri. Baseret på klimaændringsprogrammets resultater opfordres Kommissionen til at

fremlægge forslag så tidligt som muligt i 2001 samt inviteres til på Rådets (miljø) m&o slash;de i november 2000 at

rapportere om fremskridt. Rådet (miljø) finder endvidere, at arbejdet med beskatning af energiprodukter på basis af

Rådets (Ecofin) rapport bør fortsættes.

Rådet (miljø) hilser Kommissionens Grønbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europæiske Union

velkommen. Rådet (miljø) støtter en "learning-by-doing" proces og noterer udviklingen i en række medlemslande. Rådet

(miljø) understreger, at handling internt i fællesskabet skal være i overensstemmelse med reglerne for international

kvotehandel, og at alle sektorer bør bidrage til emissionsr eduktioner.

Rådet (miljø) anerkender, at en langt større global indsats vil være nødvendig i de næste årtier. Rådet (miljø)

understreger nødvendigheden af at skabe betingelserne for en bredere deltagelse og fremhæver i den forbindelse

muligheden for at bruge andre internationale fora. Afslutningsvist understreger Rådet (miljø) udviklingslandenes

bestræbelser for emissionsreduktioner og inviterer dem til at g&osl ash;re mere opmærksom på disse.

3. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen økonomiske konsekvenser for Danmark, ej heller kommunaløkonomiske.

4. Høring

Sagen har været forelagt på specialudvalget (miljø) den 29. maj 2000, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace lagde vægt på, at CO

-optag og fossil brændselsudnyttelse ikke skulle kunne kvalificeres til CDM-

projekter. Det Økologiske Råd fandt, at hvis fossile brændsler ikke kunne udelukkes fra en kvalificering, skulle der

være krav om effektiv energiudnyttelse f.eks. gennem kombineret kraf t og varmeproduktion.

Ad punkt 4 - Forslag til Europa-Parlamentets- og Rådets afgørelse om en fælles ramme for samarbejde til fordel for en

bæredygtig udvikling af bymiljøet.

KOM (1999 )

557 endelig udg.

Genoptryk (nyt markeret)

1. Status

Kommissionen sendte den 22.11.1999 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 stk 1 i TEF (tidligere artikel 130 S EF) og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen bekymringen for bymiljøets tilstand og de klare mangler, der er i

gennemførelsen af miljølovgivningen på lokalt plan.

For at tage udfordringerne omkring bymiljøet op, kræves der:

•

integrerede tiltag, som løser mere end et problem ad gangen

•

politiske indgreb, som løser problemerne lokalt, frem for at skyde dem over

på andre geografiske områder eller fremtidige generationer

•

politiske løsninger, der fører til ændringer af de enkeltes forbrugsmønstre

og adfærd hos alle vigtige aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årsagerne til, at der er klare mangler i gennemførelsen

miljølovgivning på lokalt plan, skal blandt andet findes i:

fællesskabets

•

mangel på oplysninger om god praksis for lokale myndigheder

•

organisationsmæssige problemer

•

dårligt forhold mellem finansielle midler og ansvar

•

borgernes og virksomhedernes modvilje mod at ændre deres adfærd.

Kommissionen erkendte med vedtagelsen af meddelelsen om "Bæredygtig byudvikling

i Den Europæiske Union: Rammer for Handling" af 28.oktober 1998 et behov for

fortsat at yde støtte til netværksaktiviteter mellem lokalmyndigheder og for at

fortsætte Agenda 21 arbejdet på lokalt niveau med særlig henvisning til

kampagnen for bæredygtige byer i Europa og en række bynetværk. I meddelelsen

anførte Kommissionen, at den "vil sikre det nødvendige lovgrundlag for at

finansiere sådanne aktiviteter på et flerårigt grundlag".

Forslaget skal derfor ses som en opfølgning herpå.

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. februar

2000.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en statusrapport.

2. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Kommissionen

anfører,

forslagets

formål

er,

indføre

fælles

samarbejdsramme, der skal fremme udarbejdelse, udveksling og indførelse af

regler for god praksis på området bæredygtig byudvikling og lokal Agenda 21, for

at lette gennemførelsen af Fællesskabets miljølovgivning på lokalt plan.

Forslaget giver mulighed for at yde finansiel støtte til:

•

information,

oplysningskampagner

og samarbejde

m.v.

bæredygtig

byudvikling, bymiljø og lokal Agenda 21, inklusive udvikling og overførsel

af god praksis (40% af midlerne)

•

samarbejde mellem aktører (net af byer) involveret i bæredygtig udvikling

og lokal Agenda 21 på europæisk niveau, herunder bl.a. dialog, samarbejde og

informationsudveksling mellem nettene af lokale myndigheder organiseret på

europæisk niveau og Fællesskabets institutioner, støtte til indgåelse af

partnerskaber m.v. (40% af midlerne)

•

ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at analysere og evaluere

aktiviteterne inden for bæredygtig udvikling og lokal Agenda 21, herunder

bl.a rapporter om niveau, betydning og art af de bymæssige problemer, der

kan tænkes behandlet på fællesskabsplan ( 20% af midlerne).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parterne i den samarbejdsramme, der lægges op til, er på den ene side

Kommissionen og på den anden side "Kampagnen for bæredygtige byer i Europa" og

netværker af byer. Samarbejdsrammen og dermed støtten omfatter bynetværk, der er

tilsluttet kampagnen, men også andre aktører kan søge. Endelig vil antallet af

netværk og byer, der deltager i samarbejdsrammen kunne vokse og komme til at

udstrække sig til landene i Cent ral- og Østeuropa.

Samarbejdsrammen skal være på plads senest den 1. januar 2001 og løbe indtil 31.

december 2004 med en planlagt midtvejsevaluering. Det påtænkte budget for denne

4-årsperiode er på 12,4 mio. EUR.

De netaktiviteter, der skal medfinansieres via samarbejdsrammen, skal udvælges

af Kommissionen på baggrund af overordnede kriterier, som:

•

rimeligt forhold mellem omkostninger og fordele,

•

en varig multiplikatoreffekt på europæisk plan, et effektivt og

afbalanceret samarbejde mellem de forskellige partnere med hensyn til

planlægning

gennemførelse

aktiviteterne

samt

den

finansielle

deltagelse,

•

bidrag

til

multinationalt

tiltag

navnlig

til

grænseoverskridende samarbejde inden for Fællesskabet og eventuelt ud over

dets grænser med nabolandene,

•

et bidrag til et tiltag på tværs af flere sektorer

•

aktiv indsats fra alle deltagere, herunder repræsentanterne for det civile

samfund.

2.2. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets mål - udveksling på europæisk plan af god

praksis og formidling af oplysninger til de lokale myndigheder via europæiske

net(værk) - ikke kan opfyldes tilstrækkeligt af medlemsstaterne og derfor bedre

kan gennemføres på fællesskabsplan, hvilket er i overensstemmelse med nærheds-

og proportionalitetsprincippet. Beslutningen rækker ikke ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de opstillede mål.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

Da der er tale om mulighed for støtte til frivillige netværk af byer, der

arbejder mod en bæredygtig byudvikling er der heller ingen forpligtende

økonomiske eller administrative konsekvenser for de statslige myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For amter og kommuner derimod kan der blive tale om positive økonomiske

konsekvenser i det omfang, de er tilsluttet netværk, der måtte komme i

betragtning til støtte fra ordningen. Derudover kan der blive tale om

medfinansiering af aktiviteter, hvortil der modtages støtte og administrative

konsekvenser i forbindelse hermed. De økonomiske og administrative konsekvenser

af forslaget for de lokale myndigheder (amter og kommuner) vil således afh&a

elig;nge af det omfang, hvori de deltager i netværksarbejdet, og hvilke

aktiviteter der konkret bliver tale om.

Forslagets karakter af etablering af en støtteordning medfører ingen direkte

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsliv eller forbrugere i

Danmark.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet ingen danske regler påvirkes af forslaget. Set ud fra et

overordnet synspunkt vil enhver form for støtte til en bæredygtig udvikling af

bymiljøet være ønskelig og påvirke miljøtilstanden i Danmark i positiv retning.

Forslaget vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU,

idet der ikke ændres på indholdet i miljølovgivningen. En større lokal

gennemførelse af Fællesskabets miljølovgivning vil dog alt andet lige have en

positiv indvirkning på miljøtilstanden overalt i Fællesskabet.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 20. december 1999 til 7. januar 2000

hos 47 interessenter.

Der er indkommet bemærkninger fra 8 interessenter.

Den generelle modtagelse har været positiv.

Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsforvaltningen/Miljøkontrollen): Er af

den opfattelse at det er overordentligt vigtigt, at der ydes støtte til arbejdet

frem mod en bæredygtig udvikling af de europæiske byer, blandt andet gennem de i

forslaget fremhævede punkter. Miljøkontrollen ser særdeles positivt på det

fremlagte forslag, men gør dog opmærksom på, at høringssvaret ikke har vær et

forelagt for Miljø- og Forsyningsudvalget.

Det Økologiske Råd: Generelt positiv overfor initiativet. Foreslår at forslagets

målformuleringer drejes fra i hovedtræk at støtte mere topstyrede virkemidler,

såsom informationskampagner og netværksaktiviteter til mere direkte at kunne

støtte lokale aktive Agenda 21-gruppers og organisationers konkrete aktiviteter,

der fremmer en bæredygtig udvikling i de byer, der er tilknyttet netværkene.

Særligt lægge s der vægt på, at det bliver muligt at opnå støtte til

initiativer, der begrænser det brændstofkrævende transportforbrug og indsatser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der begrænser byernes energiforbrug både i offentligt og privat regi. Det

bemærkes at projekterne ud over deres miljømæssige effekter bør vurderes i

forhold til deres mulighed for at forbedre byernes sociale og kulturelle

niveauer, netværk og indsatser i lighed med formuleringerne fra Rio. Der advares

mod at ordningen udformes, så det bliver for let at opnå støtte til projekter,

som de respektive byer alligevel ville have udført. Og der ses en fare for at

overførsel af god praksis kan få en tendens af markedsføring af enkelte byers

miljøprofil snarere end reel videregivelse af erfaringer og opnåede resultater.

Kravet om multiplikatoreffekt på europæisk plan og multinationalt tiltag er

beskrevet for upræcist i forsla get, og sådanne krav kan få en tendens til at

frasortere lokale effektive initiativer, som er tilpasset det enkelte lands

eller bys lokale muligheder for forandring.

DSB: Mener det er oplagt, på baggrund af transportsektorens indvirkning på

klimaændringerne, at der i forslaget tilføjes noget om muligt samarbejde omkring

trafikspørgsmål mellem forskellige aktører. Samarbejde, der kan medvirke til at

overflytte passagerer fra privatbilisme til kollektiv trafik, har størst

miljømæssigt potentiale i byerne, og et sådant samarbejde skal netop ske på

lokalt plan. DSB foresl& aring;r derfor at følgende tekst indføjes på s. 11 (i

bilaget)

under

punkt

"Fremme

dialogen

samarbejdet

mellem

trafikselskaber og lokale myndigheder for at fremme den kollektive trafik i

byerne ( i erkendelse af, at personrejser/transport foregår fra dør til dør og

at hele rejsen skal være attraktiv og konkurrencedygtig i forhold til bilen)".

DSB har mange erfaringer med samarbejde mellem forskellige aktører på

trafikområdet og konklu sionerne fra disse kunne være oplagte at udsprede via

støtte til projekter på tværs i Fællesskabet.

Friluftsrådet: Finder det yderst relevant at etablere en ramme for samarbejdet

til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet. Rådet er enig i at der er

behov for integrerede tiltag, der løser mere end et problem ad gangen, som løser

problemerne lokalt og politiske løsninger, der fører til adfærdsændringer hos de

vigtigste aktører. De beskrevne handlinger retter sig primært mod myndighederne

- p&arin g; alle niveauer, men selve forslaget retter sig kun mod

lokalmyndighederne. Friluftsrådet finder, at der er et påtrængende behov for en

national politisk opfølgning. Yderligere peges der på, at der i forslaget i

højere grad burde være gjort rede for, hvordan lokale myndigheder forventes at

samarbejde med borgere og lokale aktører, herunder NGO'er. Efter Friluftsrådets

opfattelse bør forslaget stille krav om, at lokalmyndighederne, Kampagnen fo r

bæredygtige byer i Europa og netværk af byer for at opnå støtte skal etablere

samarbejde med borgere/aktører og NGO'er. Som konsekvens heraf foreslås følgende

ændring af beskrivelsen af de mulige projektleverancer (s. 4 næstsidste afsnit)

"Projektleverancerne bliver: undersøgelser, teknisk bistand, udvikling af nye

værktøjer, demonstrationsprojekter, NGO-aktiviteter og konferencer".

Forslaget har yderligere været i høring i Specialudvalget for miljø den 3.

februar 2000, hvorved der ikke fremkom yderligere bemærkninger.

Forslaget har yderligere været i høring i Specialudvalget for miljø den 29. maj

2000, hvorved der ikke fremkom yderligere bemærkninger.

Ad punkt 5 - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om vedtagelse

af listen over prioriterede stoffer inden for vandpolitik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM ( 2000) 47

1. Status

Kommissionen sendte den 9. februar 2000 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 stk 1 i TEF (tidligere artikel 130 S), og

skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B)

Forslaget er en beslutninger, der træffes i henhold til direktiv om fastlæggelse

af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, som rådet

fastlagde en fælles holdning til den 22. oktober 1999. Når dette direktiv er

vedtaget vil dette danne retsgrundlag for beskyttelsen af det europæiske

vandmiljø. Således fastlægger direktivet Fællesskabets strategi for indførelsen

af harmoniserede kvalitetsnormer og harmoniseret emissionskontrol af farlige

stoffer i direktivets artikel 16 herunder ko0nkret forslag til en liste over

prioriterede stoffer, der skal prioriteres med henblik på en indsats ud fra den

risiko de har for vandmiljøet.

Folketinget Europaudvalg har ikke modtaget grundnotat om forslaget.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Formandskabet har sat punkt på dagsordenen med henblik på at orientere om status

for forhandlingerne.

2. Formål og indhold

Formålet er, at beslutte listen over prioriterede stoffer i Europa-Parlamentets

og Rådets direktivforslag om Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger i

henhold til art. 16 stk 2 for fastlæggelse af direktivet Fællesskabets strategi

for

indførelsen

harmoniserede

kvalitetsnormer

harmoniseret

emissionskontrol af farlige stoffer.

Europa-Parlamentets og Rådets forslag til VRD, indfører således i artikel 16

stk. 2. en videnskabeligt baseret procedure til identificering af prioriterede

stoffer på grundlag af den fare, de udgør for vandøkosystemet. Proceduren giver

praktisk

mulighed

for

anvende

forenklet

risikobaseret

vurderingsprocedure, der er baseret på videnskabelige principper, hvor der

navnlig tages hensyn til

•

dokumentation for det pågældende stofs direkte farlighed, herunder navnlig

dets

akvatiske

økotoksicitet

humane

toksicitet

via

akvatiske

eksponeringsveje,

•

dokumentation fra overvågning af udbredt miljøforurening og

•

andre

påviste

faktorer,

der

kan

tyde

på

mulighed

for

miljøforurening, såsom den producerede eller anvendte mængde

pågældende stof og brugsmønstre;

udbredt

af det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Listen over prioriterede stoffer vil således udgøre noget af det vigtigste

grundlag for EU's indsats og udvikling af emmissionskontrol og harmoniserede

kvalitetsnormer i arbejdet beskyttelse af Fællesskabets vandmiljø.

Kommissionen har på det grundlag udviklet en generelt accepteret ordning til at

fastlægge en prioritering på et kombineret grundlag af overvågning og

modelberegning (COMMPS proceduren -

combined monitoring-based

and

modelling-

based

priority setting)

i samarbejde med eksperter fra berørte parter, som

involverer EU kommissionens videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet

og Miljø, medlemsstater, EFTA-lande, Det Europæiske Miljøagentur, europæiske

erhvervssammenslutninger og europæiske miljøorganisationer.

COMMPS proceduren medfører at stoffer, for hvilke der findes tilstrækkelige

data, bliver ordnet på en automatiseret måde i en bestemt rangfølge afhængig af

den relative risiko de udgør for vandmiljøet. På det grundlag anvendes

eksperters vurderinger til den endelige udvælgelse af prioriterede stoffer. Der

er udarbejdet flere risikobaserede rangfølgelister:

•

En liste, hvor der er anvendt eksponeringskøn baseret

overvågning af overfladevand (overvågningsbaseret liste)

på

data

for

•

En liste, hvor der er anvendt eksponeringskøn baseret på

modelberegninger for overfladevand (modelberegningsbaseret liste).

•

En liste, hvor der er anvendt eksponeringsskøn

overvågning af sedimenter (sedimentliste)

•

Flere rangfølger for metaller baseret

eksponering og virkning (metallister).

på

baseret

på

forskellige

scenarier

I de forskellige eksponeringsscenarier indgår stoffernes iboende egenskaber,

hvoraf

der

inddrages

økotoksiske

effekter

for

akvatiske

organismer,

bioakkumulering og human effekter. For de forskellige rangfølgelister udvælges

en delmængde af de højest placerede "kandidater til prioriterede stoffer."

Kandidatstofferne der har været grundlag for prioriteringsprocessen er udvalgt

fra eksisterende EU- og internationale stoflister samt stoffer identificeret

gennem monitering.

Den prioriterede stofliste indeholder følgende stofgrupper:

Pesticider (i alt 11)

Klororganiske forbindelser (i alt 7)

Metaller og metalforbindelser (Bly, Cadmium, Kviksølv og Nikkel)

Polyaromatiske hydrocarboner

Alkylfenoler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortkædede-kloralkaner

Bromdiphenylether (Brommerede flammehæmmere)

Tributyltin forbindelser

Herudover indeholder listen følgende enkeltstofferne:

DEHP

Benzen

Naphthalen

Kommissionen anfører, at forslaget liste over prioriterede stoffer, der

fastlægges ved denne beslutning erstatter listen over stoffer i Kommissionens

meddelelse til Rådet af 22. juni 1982 om farlige stoffer, som modtages i liste 1

i Rådets direktiv 76/464/EØF.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget fastlægger vandrammedirektivets liste over

prioriterede stoffer som nævnt i dette direktivs art 16 stk 2, hvorfor der ikke

beslutningen

tages

stilling

til

nærhedsprincippet

proportionalitetprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige,

konsekvenser:

økonomiske

administrative

samt

beskyttelsesmæssige

Listen

over

prioriterede

stoffer

medføre

sig

selv

ikke

yderligere

forpligtelser for medlemsstaterne ud over dem, der allerede pålægges ved Rådets

direktiv 76/464/EØF og ved forslaget til rammedirektiv for vandpolitikken.

Forslaget medfører derfor ikke yderligere lovgivningsmæssige, administrative,

økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser for medlemsstaterne end der

vil være forbundet med gennemførelsen af Va ndrammedirektivet.

5. Høring

Forslaget har været drøftet i Specialudvalget for miljø den 29 maj 2000.

Greenpeace fandt, at man bør arbejde for at alle stoffer skulle med. Greenpeaace

efterlyste endvidere en model for at vurdere effekterne på grundvandet, og

ønskede at man fra dansk side arbejdede for at den danske strategi for

grundvandsovervågning indgik som grundlag for prioriteringen af stoffer. Dakofa

fandt, at LAS burde være på listen, og det Ø ;kologiske Råd fandt, at arsen og

chrom ligeledes burde indgå på listen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 6 - Fællesskabets kemikaliestrategi

1. Status

Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på information fra

Kommissionen om status for arbejdet.

Punktet har tidligere været behandlet på Rådsmøde (miljø) den 13.-14. december

1999 som status for arbejdet. Heller ikke i denne forbindelse er der modtaget

dokumenter på punktet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget grundnotat om strategien.

Aktuelt notat om punktet er imidlertid tidligere fremsendt den 3. december 1999.

2. Formål og indhold

På miljøministrenes uformelle møde den 24.-26. april 1998 i Chester påtog

Kommissionen

sig

udarbejde

rapport

Fælleskabets

politik

på

kemiklaieområdet. Denne rapport - Kommissionens Meddelelse om status for EU´s

kemikalielovgivning, hvori der indgik en vurdering af nøgledirektiverne på

området - blev forelagt for Rådet den 11. december 1998.

Rådet (miljø) vedtog på samlingen den 20.-21. december 1998 en række

proceduremæssige og generelle konklusioner på baggrund af denne rapport. I

konklusionerne gives der udtryk for behovet for at arbejde med udviklingen af en

integreret

sammenhængende

strategi

for

Fællesskabets

kommende

kemikaliepolitik, som i tilstrækkelig grad afspejler forsigtighedsprincippet og

bæredygtighedsprincippet, og som præciserer de forpligt elser, der påhviler de

involverede parter, så det bliver muligt at sikre et højt beskyttelsesniveau for

menneskers sundhed og for miljøet i et marked for kemikalier under hurtig

udvikling, og så det indre marked kan fungere effektivt.

Rådet besluttede desuden at udarbejde en række mere principielle konklusioner.

Rådet (miljø) vedtog på samlingen den 24.-25. juni 1999 sådanne principielle

konklusioner. Heri påpeges bl.a., at der er en række mangler i udformningen og

gennemførelsen af den nuværende EF-metode til vurdering og regulering af

kemikalier, herunder især risikovurderingen af stoffer. Rådet noterer sig

endvidere

med

tilfredshed

Kommissionens

planer

fremlægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politikdokument

hvori

den

kemikaliestrategi

fors

kellige

reguleringsmuligheder vil blive skitseret. Rådet opfordrer bl.a. Kommissionen

til at basere sin strategi på forsigtighedsprincippet, målsætningen om

bæredygtighed og det indre markeds effektive gennemførelse. Kommissionen

opfordres desuden til at fremlægge et politikdokument om en ny kemikaliestrategi

senest ved udgangen af 2000 og regelmæssigt fra anden halvdel af 1999 at

rapportere til Rådet om de fremskridt, der er gjort.

3. Nærheds og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort herfor.

4. Konsekvenser for Danmark

Disse kendes endnu ikke. En vedtagelse af en strategi vil dog ikke i sig selv

medføre lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser for

Danmark.

5. Høring

Sagen har været til høring i Specialudvalget (miljø) den 29. maj 2000, hvorved

der ingen bemærkninger kom til sagen.

Ad punkt 7 - Kommissionens forslag til EF-rammebestemmelser for statsstøtte til

miljøbeskyttelse.

Genoptryk

1. Baggrund og indhold

De gældende rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse udløber den

30. juni 2000. Kommissionen har derfor udarbejdet et udkast til reviderede

rammebestemmelser for miljøstøtte.

Anvendelsesområde og definitioner

Det fremgår af udkastet, at de nye rammebestemmelser vil gælde for støtte til

miljøbeskyttelse inden for alle de sektorer, der reguleres af EF-traktaten. Det

gælder også sektorer omfattet af EF's sektorspecifikke statsstøtteregler

(forarbejdning af stål, skibsbygnings-, motorkøretøjs- og kunstfiberindustrien,

transportsektoren, landbrug og fiskeri). Dog vil rammebestemmelserne ikke gælde

for de landbrugsvarer, der er omfattet af EF-traktatens bilag I.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte til forskning og udvikling samt uddannelse på miljøområdet vil blive

behandlet efter de særlige rammebestemmelserne om støtte til henholdsvis

forskning og udvikling og uddannelse. De særlige forhold for Central- og

Østeuropa vil blive taget op i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne.

Kommissionens miljøpolitiske overvejelser

På baggrund af særligt det 5. miljøprogram finder Kommissionen, at dens politik

for kontrol med statsstøtte til miljøbeskyttelse skal opfylde to krav:

_ Den skal bidrage til, at markederne fungerer på

konkurrencevilkår sideløbende med, at det indre marked søges

virkeliggjort, og konkurrencen mellem virksomhederne øges, og

_ den skal bidrage til virkeliggørelsen af de miljøpolitiske mål

som defineret i EF's femte miljøprogram, navnlig med hensyn til

en bæredygtig udvikling.

De bedste midler til at nå dette mål er efter Kommissionens opfattelse

internalisering af miljøomkostninger og anvendelse af instrumenter baseret på

markedskrafterne.

Kommissionen finder ikke længere, at der skal kunne ydes støtte til at opveje

den manglende internalisering af omkostninger. Efter de nye rammebestemmelser

vil det herefter ikke være muligt at yde støtte til investeringer, der

udelukkende har til formål at bringe virksomheden i overensstemmelse med

eksisterende eller nye tekniske EF-standarder på miljøområdet. Støtte kan

derimod være hensigtsmæssig, når den udg&os lash;r et incitament til at nå et

højere beskyttelsesniveau end påkrævet ifølge EF-standarderne.

Generelle betingelser for godkendelse af miljøstøtte

Investeringer: Det følger af udkastet, at Kommissionen vil kunne godkende støtte

til investeringer i forbindelse med virksomhedernes anvendelse af strengere

standarder end de gældende EF-standarder. På samme betingelser kan der ydes

støtte til at foretage investeringer på områder, hvor der ikke er obligatoriske

EF-standarder, samt til investeringer, der er nødvendige for at bringe

virksomheden i overensstemmelse med nationale standar der, der er strengere end

de gældende EF-standarder.

Støtten kan udgøre indtil 30 % brutto af de støtteberettigede omkostninger. Den

tilladte støtteintensitet kan dog forhøjes med 10 % for små og mellemstore

virksomheder, ligesom støtteintensiteten kan forhøjes i regionalområder.

Investeringer

energibesparelser

sidestilles

med

investeringer

miljøbeskyttelse og kan godkendes på lige vilkår. Også investeringer til fremme

af kombineret el- og varmeproduktion vil efter omstændighederne kunne godkendes

efter rammebestemmelserne.

Investeringer til fremme af vedvarende energi (VE) sidestilles med investeringer

i miljøbeskyttelse på områder, hvor der ikke er fastsat obligatoriske

standarder. Sådanne investeringer kan støttes med samme støttesats som øvrige

milljøinvesteringer. Kommissionen er særligt positiv overfor støtte til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fotovoltaisk energi (solenergi), vindenergi (på visse betingelser) og energi

fremstillet af biomasse. For investeringer til fremme af disse energikilder kan

støttesatsen på 30 % forhøjes med 10 %.

støtteberettigede

investeringer

kan

f.eks.

være;

investeringer

grundarealer, bygninger, anlæg og udstyr, der har til formål at fjerne gener ved

forurening.

Støtteberettigede omkostninger

_ Det er kun de ekstra miljøomkostninger til

initialinvesteringer, der er nødvendige for at nå de opstillede

mål, som er støtteberettigede.

Rensning af forurenede industrigrunde

Investeringer vedrørende udbedring af miljøskader på forurenede industrigrunde,

kan være omfattet af rammebestemmelserne. Såfremt det ikke er muligt at udpege

den ansvarlige for forureningen eller drage vedkommende til ansvar, vil den

virksomhed, der foretager arbejdet, kunne modtage støtte i overensstemmelse med

rammebestemmelserne.

Flytning af virksomheder

Støtte til flytning af virksomheder kan efter Kommissionens opfattelse ikke i

sig selv udgøre miljøstøtte. Sådan støtte er derfor ikke omfattet af

rammebestemmelserne.

Driftsstøtte

Kommissionen fastslår i udkastet sit generelt negative syn på driftsstøtte. På

miljøområdet kan denne form for støtte dog godkendes i særlige tilfælde, navnlig

for at sikre lanceringen af nye produkter eller tjenester, der er klart mindre

forurenende, men hvis produktionsomkostninger indtil videre er markant højere

end produktionsomkostningerne for traditionelle produkter. Det drejer sig om:

_ støtte til forvaltning af ikke-industrielt affald

_ støtte på energiområdet

Der opstilles følgende generelle betingelser for godkendelse af driftsstøtte:

_ Støtten er degressiv og kan højst ydes i 5 år, hvilket

berettiger til en støtteintensitet på op til 100 % det første

år, eller

_ Støtten er ikke-degressiv og kan ydes i 5 år. I sidstnævnte

tilfælde kan støtteintensiten højst udgøre 50 % af de

støtteberettigede omkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Driftsstøtte i form af afgiftslempelser eller -fritagelser behandles særskilt i

udkastet.

Generelt

vil

Kommissionen

betinge

sig,

pågældende

foranstaltninger yder et væsentligt bidrag til miljøbeskyttelsen. Fritagelser,

der udelukkende gælder de virksomheder, hvis aktiviteter skader miljøet mest

eller f.eks. forbruger mest energi, kan kun indrømmes i tilfælde, hvor de er

absolut nødvendige og kun for en begræ ;nset periode. Lempelserne eller

fritagelserne må endvidere kun vedrøre nye afgifter, der indføres af

miljøbeskyttelseshensyn.

Der vil blive stillet følgende betingelser for godkendelse af støtte i form af

afgiftslempelser og fritagelser:

_ Degressiv støtte kan højst ydes i 5 år og støtteintensiten kan

være indtil 100 % af afgiftsbeløbet det første år, men skal

derefter gradvist nedsættes til en nulsats ved udgangen af det

femte år. For storforbrugere af energi skal støtteintensiteten

imidlertid fra starten være begrænset til 85 %.

_ Ikke-degressiv støtte kan ydes i 5 år, men støtteintensiteten

skal være begrænset til 50 % af det normale afgiftsbeløb.

Der kan på energiområdet være tale om, at det er nødvendigt at fortsætte

afgiftslempelsen/fritagelsen i over 5 år. Dette vil kunne godkendes, hvis det er

strengt nødvendigt, og det kræver, at støtteintensiteten nedsættes i forhold til

den første 5-års periode.

Driftsstøtte til vedvarende energi (VE) udgør normalt miljøstøtte og kan derfor

være omfattet af rammebestemmelserne. På dette områder finder Kommissionen

imidlertid, at der kan være behov for særlige bestemmelser, da denne form for

energi kan have svært ved at konkurrere med traditionelle energiformer.

Generelt kan der ydes driftsstøtte til VE på samme

driftsstøtte til andre former for miljøstøtte.

vilkår, som gælder for

For at tage højde for de specifikke forhold på dette område, kan medlemsstaterne

dog ligeledes tildele støtte i forhold til antal kWh, som et anlæg til

fremstilling af VE skal fremstille og sælge for at være rentabelt. De

støtteberettigede omkostninger skal i så fald begrænses til forskellen mellem

produktionsomkostningen pr. enhed for elektricitet fremstillet af den pågældende

vedvarende

energikilde

markedspris

en.

Ved

fastsættelsen

driftsstøttebeløbet

bør

der

endvidere

tages

højde

for

eventuel

investeringsstøtte til samme anlæg.

Politikker for nedbringelsen af drivhusgasser

Udkastet til rammebestemmelser indeholder et afsnit om de foranstaltninger og

instrumenter, som medlemsstaterne kan anvende for at nedbringe drivhusgasserne -

samt herunder for, hvornår tildeling af emissionsrettigheder kan udgøre

statsstøtte efter EF-traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Passende foranstaltninger

Udkastet

indeholder

forslag

til

passende

foranstaltninger,

som

medlemsstaterne skal foretage med henblik på at bringe gældende ordninger i

overensstemmelse med de nye rammebestemmelser. Det foreslås herunder, at alle

eksisterende miljøstøtteordninger skal bringes i overensstemmelse med de nye

regler inden 1. juli 2001.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen berører ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet i udkastet.

3. Gældende dansk ret

Der er ikke gældende dansk ret på området.

4. Høring

Kommissionens forslag til reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til

miljøbeskyttelse har været i høring blandt medlemmerne af specialudvalget for

industri- og regionalpolitik, hvor en række offentlige myndigheder og

interesseorganisationer er repræsenteret.

I forbindelse med denne høring har Dansk Industri (DI) givet udtryk for, at man

finder forslaget særdeles problematisk for så vidt angår bestemmelserne i

forslaget vedrørende afgiftslempelser og -undtagelser. DI vurderer, at disse

bestemmelser vil kunne få vidtrækkende konsekvenser for medlemsvirksomhederne i

relation til blandt andet de grønne afgifter.

Skibsværftsforeningen har givet udtryk for, at man er enig med Kommissionen i,

at et væsentligt element i rammebestemmelserne bør være at sikre, at markederne

fungerer på markedsvilkår, således at støtte til miljøformål ikke bruges til at

forvride konkurrenceforholdene.

Ad punkt 8

AKTUELT NOTAT

Genoptryk (nyt markeret)

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Forligsudvalgsprocedure

KOM(97)49, KOM(97)614 og KOM(1998)76

1. Status

Rådet modtog den 16. april 1997 fra Kommissionen ovennævnte forslag til direktiv

om rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (nu direktiv om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,

herefter betegnet vandrammedirektiv).

Forslaget har hjemmel i artikel 250, stk. 2 i TEF (tidligere artikel 189A, stk.

2) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189B).

Europa-Parlamentets miljøudvalg opfordrede i juni 1995 til en gennemgribende

revision af Fællesskabets vandpolitik. Rådet anmodede i december 1995

Kommissionen om at udarbejde et rammedirektiv inden udgangen af 1996.

Kommissionen vedtog herefter i februar 1996 en meddelelse om Fællesskabets

vandpolitik med en anbefaling om vedtagelse af et rammedirektiv om vandresurser.

Efter en høring i bl.a. Rådet, Europa-Parlamentet og et bredt udvalg af berørte

parter udarbejdede Kommissionen ovennævnte forslag. Grundnotat om forslaget blev

fremsendt til Folketingets Europaudvalg 6. juni 1997.

Den 28. november 1997 modtog Rådet et ændret forslag fra Kommissionen.

Baggrunden herfor var en beslutning i Kommissionen om at indarbejde dele af det

oprindelige vanddirektiv om forurening forårsaget af udledning af visse farlige

stoffer i vandmiljøet (76/464/EØF) i det nye direktiv.

Den 18. februar 1998 modtog Rådet et nyt ændret forslag fra Kommissionen.

Baggrunden herfor var en anmodning fra Rådet og Europa-Parlamentet om, at

direktivets bilag V, der indeholdt en generel beskrivelse af de tekniske

specifikationer

for

definition,

klassifikation

overvågning

overfladevandets og grundvandets tilstand, blev udarbejdet i større detaljer .

Direktivforslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (miljø) den 3.-

4. marts 1997. Forslaget blev behandlet på rådsmøderne (miljø) den 19.- 20. juni

1997, den 16. oktober 1997, den 16. december 1997, den 23. marts 1998, den

16.-17. juni 1998, hvor Rådet nåede frem til en fælles forståelse, samt den 11.

marts 1999, hvor Rådet med enstemmighed nåede til en politisk fælles holdning .

Rådet vedtog den fælles holdning som a-punkt på rådsmøde den 22. oktober 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet godkendte på plenarforsamlingen den 11. februar 1999

Kommissionens

forslag

med

række

ændringer.

Parlamentet

vedtog

på

plenarforsamlingen den 16. februar 2000 ved beslutning en række ændringsforslag

til Rådets fælles holdning.

Rådet drøftede de forestående forligsforhandlinger

rådsmøde (miljø) den 30. marts 2000.

med

Europa-Parlamentet

på

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juni 1997, den 10.

oktober 1997 , den 5. december 1997, den 20. marts 1998 og den 12. juni 1998 til

orientering. Forslaget har været forelagt til forhandlingsoplæg den 12. juni

1998.

Forligsudvalgets første møde fandt sted den 23. maj 2000. Udvalget har 6 uger

til at nå et resultat. Næste forligsudvalgsmøde forventes at finde sted den 28.

juni 2000.

2. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelsen af

Fællesskabets vandområder, som for vandløb og søer, flodmundinger, kystvande og

grundvand:

forebygger

yderligere

forringelse

vandøkosystemernes tilstand og, hvad

tilstanden for terrestriske økosystemer,

beskytter

forbedrer

angår deres vandbehov, også

- fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af

de tilgængelige vandressourcer,

og for territoriale og marine vande omfatter de krav til beskyttelse, som er

fastsat

anden

fællesskabslovgivning

forenede

Nationers

havretskonvention.

Direktivet skal herved bidrage

mængde, der er nødvendig for

ressourcer.

til vandforsyning af den kvalitet og i den

at opnå en bæredygtig udnyttelse af disse

Vandområder skal ifølge forslaget forvaltes på vandløbssystemniveau inden for

vandområdedistrikter omfattende et eller flere vandløbssystemer med tilhørende

grundvand

kystvand.

For

vandområdedistrikterne

indføres

passende

administrative ordninger, herunder udpegning af ansvarlige myndigheder. Der kan

etableres vandområdedistrikter på tværs af nationale grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For hvert vandområdedistrikt skal udarbejdes en overordnet vandområdeplan på

grundlag af en analyse af vandområdedistriktets karakteristika, en vurdering af

menneskelige aktiviteters indflydelse på vandets tilstand og en økonomisk

analyse af vandanvendelsen. Analyserne og vurderingerne skal være afsluttet ved

udgangen af 2001.

Medlemsstaterne skal udpege alle betydelige vandmasser, der nu eller fremover

skal anvendes til indvinding af drikkevand. Ud over at opfylde målene i

vandrammedirektivet, skal vandet efter en eventuel vandbehandling opfylde

kravene i drikkevandsdirektivet (80/778/EØF, som ændret ved 98/83/EF).

Der skal inden udgangen af 2001 oprettes registre over områder, der kræver

særlig

beskyttelse

ifølge

EU-lovgivning

eller

nationale

eller

lokale

bestemmelser om beskyttelse af vandmiljøet eller om bevaring af levesteder for

planter og dyr.

Medlemsstaterne skal udarbejde programmer for overvågning af vandmiljøet.

Programmerne skal sikre, at der kan udarbejdes en sammenhængende og overordnet

oversigt over vandets tilstand i vandområdedistrikterne og de tilstødende

havområder. Overvågningen skal være i overensstemmelse med de tekniske

forskrifter i direktivets bilag V. Der skal særskilt udarbejdes programmer for

overvågning

beskyttede

områder.

Overvåg

ningsprogrammerne

skal

være

operationelle ved udgangen af 2001.

Medlemsstaterne skal iværksætte de foranstaltninger,

nødvendige for at opfylde miljømålene, som er at:

der

anses

for

være

- forebygge forringelse af overfladevandets og grundvandets tilstand,

- restaurere overfladevand og grundvand med henblik

tilstand inden udgangen af 2010,

på at opnå god

- opfylde normer og mål for beskyttede områder inden udgangen af 2010,

- eliminere forurening af vandområderne med prioriterede stoffer, samt

overholde

alle

krav

anden

fællesskabslovgivning

vedrørende

territoriale og marine vande og træffe alle foranstaltninger i

overensstemmelse med international ret for at hindre og bekæmpe enhver

forurening af havmiljøet.

Frister for opfyldelse af miljømålene kan kun fraviges, såfremt særlige forhold

gør sig gældende. Der kan endvidere fastsættes mindre strenge mål, såfremt

vandforekomsten er påvirket af menneskelig aktivitet i en sådan grad, at

forbedring af tilstanden er uopnåelig eller urimeligt dyr.

Med henblik på opfyldelse af miljømålene skal medlemsstaterne inden for den

overordnede vandområdeplan udarbejde og iværksætte indsatsprogrammer med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlæggende

foranstaltninger

eventuelt

supplerende

foranstaltninger.

Programmerne skal udarbejdes inden udgangen af 2004, og foranstaltningerne skal

være operationelle ved udgangen af 2007. Programmerne skal revideres og

eventuelt ajourføres hvert sjette år.

Grundlæggende

foranstaltninger

obligatoriske

skal

sikre

bl.a.

gennemførelse af eksisterende lovgivning af relevans for vandpolitikken,

herunder anvendelse af en kombineret fremgangsmåde i forbindelse med eliminering

af forurenede stoffer, jf. herunder, gennemførelse af princippet om fuld

omkostningsdækning, kontrol med vandindvinding, forbud mod direkte udledning af

forurenende stoffer til grundvand samt krav om forhåndstilladelser til udledning

af forurenende stoffer og andre aktiviteter, der kan skade vandmiljøet.

Supplerende

foranstaltninger

skal

iværksættes,

såfremt

grundlæggende

foranstaltninger ikke alene kan sikre opfyldelse af målene.

Den kombinerede fremgangsmåde omfatter bekæmpelse af forurening ved kilden

gennem fastsættelse af udlederkrav eller tilsvarende kontrolforanstaltninger

samt

miljøkvalitetskrav

for

pågældende

forurenende

stoffer.

Miljøkvalitetskravene

kvalitetsmål,

der

fastlagt

under

datterdirektiverne til direktivet om udledning af visse farlige stoffer

(76/464/EØF). Anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde indebærer, at s åfremt

udlederkrav baseret på bedste tilgængelige teknologi ikke sikrer opfyldelse af

miljøkvalitetskravene, skal der træffes yderligere foranstaltninger.

Forslaget indeholder krav om, at medlemsstaterne senest i 2010 sørger for fuld

omkostningsdækning i forbindelse med forsyningspligtydelser (vandforsyning og

spildevandsbehandling), fordelt på private husstande, industri og landbrug. Hvor

det er hensigtsmæssigt, fremsætter Kommissionen forslag, der sikrer, at miljø-

og ressourceomkostninger afspejles i prisen for forsyningspligtydelserne.

Medlemsstaterne

skal

opstille

tidsplan

for

gennemførelse

fuld

omkostningsdækning.

Vandområdeplanerne skal offentliggøres senest ved udgangen af 2004 og skal

ajourføres inden udgangen af 2010. Udkast til planen skal offentliggøres mindst

et år inden planperioden, og offentligheden skal gives mindst seks måneder til

fremsættelse af bemærkninger.

Medlemsstaterne skal sende kopier af vandområdeplaner, herunder bl.a. et resumé

af indsatsprogrammerne, samt udkast hertil til Kommissionen og Det Europæiske

Miljøagentur.

Rådet vedtager på forslag fra Kommissionen særlige foranstaltninger mod

vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af

forurenende stoffer, der udgør en uacceptabel risiko for miljøet. Ved

udarbejdelse af forslaget tager Kommissionen hensyn til henstilling fra

medlemsstaterne og internationale organisationer og konventioner. Kommissionen

kan desuden udarbejde strategier mod vandforurening med andre stoffer eller

grupper af s toffer.

2.2 Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget

Europa-Parlamentet har godkendt Kommissionens forslag og ændrede forslag til

vandrammedirektiv med i alt 133 ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet ønsker en styrket indsats mod udledning af miljøfarlige stoffer.

Parlamentet ønsker således indføjet blandt de overordnede mål i direktivets

formålsartikel - i overensstemmelse med Esbjerg-deklarationen fra den fjerde

Nordsøkonference og OSPAR-aftalen - et mål om løbende at nedbringe udledninger,

emissioner og tab af farlige stoffer til vandmiljøet med sigte på at bringe

disse til ophør inden 2020. Målet ønskes endvidere indføjet blandt de konkrete

miljømål, og foranstaltninger til opfyldelse heraf ønskes nævnt specifikt som

grundlæggende foranstaltninger.

Parlamentet ønsker strammere betingelserne for fastsættelse af miljømål, der er

lempeligere end de generelle mål.

Parlamentet ønsker alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser

dækket fuldt ud af de enkelte økonomiske sektorer, mindst opdelt på

husholdninger, industri og landbrug. Hvor omkostningerne ikke kan fastsættes

præcist, skal betalingen fastsættes på et niveau, der tilskynder til opfyldelse

af miljømålene. Betalingen skal fastsættes i overensstemmelse med princippet om,

at forureneren betaler. Miljø- og ressourceomkostninger skal være afspejlet i

priserne senest i 2012.

Parlamentet ønsker samtlige udledninger til overfladevand begrænset gennem

anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde. Udlederkravene skal fastlægges på

grundlag

bedste

tilgængelige

teknologi

henhold

til

anden

fællesskabslovgivning. For prioriterede stoffer ønskes udlederkravene fastlagt

af Rådet på forslag fra Kommissionen.

Bestemmelserne

offentlig

høringsfristerne forlænget.

oplysning

høring

ønskes

udvidet

2.3 Fælles holdning

Rådets fælles holdning indsætter blandt de overordnede mål i direktivets

formålsartikel, at direktivet skal bidrage til at afbøde virkningerne af

oversvømmelser og tørke.

Eliminering af forurening af vandområderne med prioriterede stoffer og

overholdelse af alle krav og forpligtelser vedrørende havmiljøet indgår ikke

længere som konkrete miljømål. I stedet er det tilføjet i formålsartiklen, at

direktivet også skal bidrage til beskyttelse af territoriale og marine vande,

til at opfylde målene i relevante internationale aftaler, herunder de mål, der

tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, og til

progressiv reduktion af udledninger af farlige stoffer.

Kunstige og stærkt modificerede vandområder kategoriseres som en særskilt type

overfladevand. Det konkrete miljømål for disse vandområder er godt økologisk

potentiale og ikke god tilstand som for øvrige typer overfladevand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles holdning tillader en manglende opfyldelse af miljømålene i tilfælde

af nye ændringer af de fysiske forhold eller niveauet for grundvandsforekomster,

såfremt visse betingelser er opfyldt, og tillader under særlige omstændigheder

også en forringelse af miljøtilstanden.

Anvendelsen af den kombinerede fremgangsmåde udvides, således at den omfatter

kontrol med både punktkilder og diffuse kilder med krav om anvendelse af

henholdsvis bedste tilgængelige teknologi og bedste miljøpraksis som fastsat i

anden fællesskabslovgivning.

Kravet om fuld omkostningsdækning for forsyningspligtydelser er lempet, således

at medlemsstaterne skal tage hensyn til princippet om fuld omkostningsdækning.

Det er tilføjet, at omkostningsdækningen navnlig skal ske i overensstemmelse med

princippet om, at forureneren betaler. Medlemsstaterne kan tage hensyn til de

sociale, miljømæssige og økonomiske følger af omkostningsdækningen samt de

geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

Alle tidsfrister er fastsat i forhold til direktivets

Fristerne er generelt længere end i Kommissionens forslag:

ikrafttrædelsesdato.

- de ansvarlige myndigheder skal være udpeget efter 3 år,

- analyser og vurderinger i vandområdedistrikterne skal være afsluttet

efter 5 år,

- overvågningsprogrammer skal være operationelle efter 7 år,

- vandområdeplaner skal offentliggøres efter 10 år,

- indsatsprogrammer skal være udarbejdet efter 10 år og operationelle

efter 13 år, og

- de konkrete miljømål for henholdsvis overfladevand,

beskyttede områder skal være opfyldt efter 16 år.

grundvand

Medlemsstaterne kan under nærmere betingelser i konkrete tilfælde forlænge

fristen for opfyldelse af miljømålene med op til 18 år. Ved forlængelse af

fristen ud over 12 år kræves Kommissionens godkendelse.

2.4 Europa-Parlamentets udtalelse om den fælles holdning

Europa-Parlamentet har godkendt Rådets fælles holdning med i alt 61 ændringer.

Parlamentet fastholder ønsket om en styrket indsats over for udledninger af

miljøfarlige stoffer. OSPAR-aftalens mål om løbende at nedbringe udledninger,

emissioner og udslip af farlige stoffer til vandmiljøet til tæt på nul i 2020

ønskes indføjet blandt de overordnede mål i direktivets formålsartikel. Målet

ønskes endvidere indføjet blandt de konkrete miljømål, og foranstaltninger til

opfyldelse heraf ønskes nævnt specifikt som grundlæggende foranstaltninger. I

forbindelse med fællesskabsstrategierne mod vandforurening ønsker parlamentet

det specificeret, at målet med hensyn til farlige stoffer er progressiv

reduktion af udledningerne med stop herfor inden udgangen af 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere ønsker parlamentet i forbindelse med fællesskabsstrategierne, at der

ud over en liste med prioriterede stoffer etableres en liste over stoffer, der

er potentielt farlige, samt en særskilt liste over stoffer, for hvilke der

mangler oplysninger.

Parlamentet ønsker tilføjet, at foranstaltningerne med henblik på at vende

enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af

forurenende stoffer i grundvandet skal iværksættes, når koncentrationerne er

over den halve værdi af kvalitetskravene i anden relevant fællesskabslovgivning.

forbindelse

hermed

ønsker

parlamentet,

kvalitetskravene

drikkevandsdirektivet skal indgå i definitionen af god kemisk tilstand for

grundvand.

Parlamentet ønsker desuden, at alle betydelige vandmasser, der nu eller fremover

skal anvendes til indvinding af drikkevand, ved den mindst intensive behandling

skal kunne opnå drikkevandskvalitet og herunder overholde kvalitetskravene i

drikkevandsdirekivet.

Parlamentet ønsker strammere betingelserne i forbindelse med fravigelse af de

generelle miljømål. Det gælder både ved fastsættelse af mindre strenge miljømål

og ved manglende opfyldelse af de fastsatte mål. Forringelser af miljøtilstanden

skal kun kunne accepteres, hvis de er af midlertidig karakter.

Parlamentet

ønsker,

medlemsstaterne

inden

2010

skal

sikre,

betalingspolitikken giver brugerne en passende tilskyndelse til en effektiv

anvendelse af vandressourcerne, og at alle sektorer - mindst opdelt på

husholdninger, industri og landbrug - yder et passende bidrag baseret på den

økonomiske analyse af vandanvendelsen.

Samtlige udledninger fra punktkilder og diffuse kilder ønskes begrænset gennem

anvendelse af den kombinerede fremgangsmåde; hvor det er hensigtsmæssigt, skal

der anvendes henholdsvis bedste tilgængelige teknologi og bedste miljøpraksis

som fastsat i anden fællesskabslovgivning.

Parlamentet ønsker en opstramning af flere tidsfrister:

- indsatsprogrammer skal være udarbejdet efter 4 år og operationelle

efter 7 år,

- overvågningsprogrammer skal være operationelle efter 6 år,

- vandområdeplaner skal offentliggøres efter 6 år, og

- de konkrete miljømål for henholdsvis overfladevand,

beskyttede områder skal være opfyldt efter 10 år.

grundvand

Parlamentet ønsker endvidere, at Kommissionen skal godkende

fristen for opfyldelse af miljømålene ud over seks år.

forlængelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig ønsker Parlamentet, at Kommissionen sammen med de kompetente myndigheder

i medlemsstaterne gennemfører en cost-benefit-analyse fem år efter direktivets

ikrafttræden for at opgøre omkostningerne ved gennemførelse af direktivet.

2.5 Kommissionens holdning til Europa-Parlamentets udtalelse om den fælles

holdning

Kommissionen har helt, delvist

Parlamentets ændringsforslag.

eller

princippet

accepteret

Europa-

Kommissionen tilslutter sig, at målet om reduktion af udledninger, emissioner og

udslip af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet til tæt på nul i 2020 indarbejdes

i artiklerne vedrørende direktivets overordnede formål, konkrete miljømål,

grundlæggende foranstaltninger og fællesskabsstrategier mod vandforurening.

Etablering af lister over henholdsvis potentielt farlige stoffer og stoffer, for

hvilke der mangler oplysninger, afvises af Kommissionen.

Kommissionen accepterer, at der fastsættes et startpunkt for iværksættelse af

foranstaltninger for at vende opadgående tendenser i koncentrationer af

forurenede stoffer i grundvand. Samtidig afviser Kommissionen en reference til

kvalitetskravene i drikkevandsdirektivet i definitionen af god kemisk tilstand

for grundvand afvises. Kommissionen påpeger, at disse krav, der gælder "ved

hanen" og ikke for råvand, er fastsat af hensyn til menneskers sund hed og ikke

vil være egnede som kvalitetskrav for grundvand in situ.

Parlamentets forslag om, at vand til indvinding af drikkevand ved den mindst

intensive behandling skal kunne opnå drikkevandskvalitet, afvises delvist af

Kommissionen, der i stedet foreslår en blødere formulering.

Kommissionen tilslutter sig en opstramning af betingelserne i forbindelse med

fravigelse af generelle miljømål, herunder både ved fastsættelse af mindre

strenge miljømål og ved manglende opfyldelse af de fastsatte mål. Kommissionen

har også accepteret, at forringelser af miljøtilstanden kun må være af

midlertidig karakter.

Kommissionen accepterer et ændringsforslag

fordeling af omkostninger på sektorer.

vedrørende

betalingspolitik

Kommissionen accepterer, at den kombinerede fremgangsmåde i princippet skal

anvendes ved begrænsning af samtlige udledninger, men foreslår, at der indføjes

en de minimis-bestemmelse. Samtidig fastholder Kommissionen bestemmelser, der i

praksis indebærer, at anvendelsen af den kombinerede fremgangsmåde ikke

udstrækkes til samtlige udledninger.

Kommissionen accepterer i princippet en opstramning af tidsfristerne, men

foreslår en bred løsning med fastholdelse af den generelle frist på 16 år for

opfyldelse af miljømålene og begrænsning af muligheden for forlængelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fristen til 12 år år kombineret med

fravigelse af de generelle miljømål mv.

opstramningen

betingelserne

for

Parlamentets forslag om, at Kommissionen skal gennemføre en cost-benefit-analyse

til opgørelse af omkostningerne ved gennemførelse af direktivet, afvises af

Kommissionen.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har anført, at et konstant pres og en tendens til forværring af

vandforekomsternes tilstand i Fællesskabet nødvendiggør en bedre integration og

sammenhæng i Fællesskabets vandbeskyttelse og vandforvaltning.

Kommissionen har således anført, at med vandrammedirektivet vil Fællesskabets

nuværende lovgivning på området blive integreret inden for en sammenhængende

ramme, der dækker alle vandforekomster og spørgsmål om disses kvalitet og mængde

og sikrer en kombineret fremgangsmåde til kontrol med emissioner til vandmiljøet

gennem fastsættelse af emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav. D er vil

blive

fastlagt

sammenhængende

sæt

fælles

definitioner

overvågningsmetoder, hvilket kun kan ske på fællesskabsplan. Behovet for en

overordnet koordinering af vandforekomsternes tilstand på tværs af grænser og

sammen med tredjelande under internationale konventioner kan ligeledes kun

imødekommes på fællesskabsplan.

Inden for denne ramme vil beslutningerne blive truffet så nært som muligt ved

det sted, hvor vandet bruges eller påvirkes. Der vil blive lagt særlig vægt på

foranstaltninger omfattet af medlemsstaternes ansvar gennem udarbejdelse af

indsatsprogrammer

inden

for

overordnede

vandområdeplaner.

Derudover

vil

direktivet kræve inddragelse af berørte parter, herunder brugere og den brede

offentlighed, ved udarbejdelsen af disse planer og deri gennem sikre

gennemsigtighed.

Kommissionen har videre anført, at indførelse af en sammenhængende ramme for

vandforvaltning forventes at føre til øget omkostningseffektivitet i de

administrative procedurer som følge af samordning af foranstaltninger, bedre

informationsbaggrund og undgåelse af dobbeltarbejde.

Betaling for anvendelse af vand med fuld omkostningsdækning, og hvor det er

muligt inklusive ekstra miljø- og ressourceomkostninger, vil føre til øget

omkostningseffektivitet ved vandanvendelse samt til bedre beskyttelse og

fornuftigere anvendelse af vand.

Kommissionen har endelig anført, at opnåelse af god vandtilstand i udstrakt grad

afhænger

den

fuldstændige

gennemførelse

hele

den

eksisterende

fællesskabslovgivning

vandbeskyttelse,

herunder

navnlig

byspildevandsdirektivet, nitratdirektivet og IPPC-direktivet. Afhængigt af

gennemførelsen af disse direktiver og de lokale forhold kan der blive behov for

yderligere foranstaltninger, hvis karakter og omfang vil afhænge af den k

onkrete situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget vil medføre behov for lovændringer.

Forvaltningen af vandområdedistrikter forudsætter således ændring af planloven,

og der vil sandsynligvis blive behov for ændring af miljøbeskyttelsesloven,

vandforsyningsloven,

vandløbsloven

naturbeskyttelsesloven

samt

flere

tilhørende bekendtgørelser. Der kan muligvis også blive behov for ændring af

okkerloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.

Danmark tiltrådte på ministerkonferencen om sundhed og miljø i London den

16.-18. juni 1999 en protokol om vand og sundhed under konventionen om

beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer.

Ifølge denne protokol skal vandressourcerne så vidt muligt forvaltes integreret

inden for afstømningsområder, svarende til de principper for forvaltning af

vandområderne, der er indeholdt i vandra mmedirektivet. Danmark har således

allerede påtaget sig forpligtelser, der på en række områder leder i retningen af

en efterlevelse af vandrammedirektivets bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser: For de offentlige myndigheder vil der

blive tale om øgede udgifter til koordinering af foranstaltninger inden for

vandområdedistrikterne, til udarbejdelse af vandområdeplaner, indsatsprogrammer

og overvågningsprogrammer og til opfyldelse af rapporteringsforpligtelsen. Der

vil derudover kunne blive tale om øgede udgifter til tilvejebringelse af det

fuldstændige plangrundlag.

Merudgifterne for amter og kommuner vil afhænge af, hvordan det nationalt vælges

at gennemføre direktivet med hensyn til afgrænsning af vandområdedistrikter og

med hensyn til udformning af den administrative struktur for disse distrikter i

overensstemmelse med direktivet.

Princippet om fuld omkostningsdækning er gennemført i Danmark for både

vandforsyning og spildevandsbehandling. Eventuelle ændringer i udgifterne for

erhvervslivet og forbrugerne vil afhænge af, hvordan det nationalt vælges at

gennemføre direktivets bestemmelser på området, herunder spørgsmålet om dækning

af miljø- og ressourceomkostninger i relation hertil. Det kan derfor ikke

udelukkes, at der for disse gru pper på længere sigt bliver tale om øgede

udgifter, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive i hvilken

størrelsesorden.

Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en

beskyttelsesniveauet både i Danmark og i Fællesskabet.

neutral

indvirkning

på

Forslagets overordnede miljømål er, at der skal opnås en god tilstand for både

overfladevand og grundvand. Definitionen af god tilstand lægger op til et

beskyttelsesniveau, der svarer til den eksisterende EU-regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det eksisterende danske beskyttelsesniveau vil under alle omstændigheder kunne

opretholdes, idet det foreslåede direktiv er et minimumsdirektiv.

5. Høring

Det oprindelige forslag blev sendt i høring med svarfrist den 13. juni 1997.

Generelt blev der udtrykt støtte til direktivet. Dansk Industri og Foreningen af

Danske Kemiske Industrier pegede på, at der skal sikres koordination med øvrige

direktiver og internationale konventioner.

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening vurderede, at Danmark allerede

varetager en lang række af de opgaver, som direktivet forudsætter.

Dansk

Industri

anbefalede

ensartede

principper

for

fastsættelse

emissionsgrænser og udledningsvilkår og Foreningen af Danske Kemiske Industrier

større

klarhed

forholdet

mellem

miljønormer,

kvalitetsmålsætninger,

grænseværdifastsættelse og udledningsvilkår. Dansk Industri kunne tilslutte sig

princippet om brugerbetaling for så vidt angår finansiering og drift af

nødvendige anlæg, men efterlys te overordnede principper for brugerbetaling.

ØkoVandspejlet fandt, at der med direktivet bør prioriteres en forebyggende

indsats ved at fjerne de miljøfremmede stoffer fra landbrug, industri og

husholdninger. ØkoVandspejlet anbefalede, at direktivet angiver, at forbud mod

miljøfremmede stoffer er at foretrække frem for rensning og kontrol.

Amtsrådsforeningen

fandt

det

betænkeligt,

der

lægges

til

beskyttelsesniveau, der vurderes at være lavere end det nuværende danske niveau,

og påpegede sammen med Specialarbejderforbundet i Danmark, at standarderne som

fastlagt i medfør af direktivet om udledning af visse farlige stoffer

(76/464/EØF) ikke giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Amtsrådsforeningen

fandt endvidere, at der bør tilstræbes at opnå høj kemisk tilstand i grundvand,

og at der ikke må ske en forringelse i den generelle beskyttelse af

drikkevandsressourcen uden for de udpegede områder. Specialarbejderforbundet

anbefalede, at der for grundvand indføres forbud mod indirekte udledning, der

kan medføre forringelse af grundvandskvaliteten.

Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning savnede en stillingtagen til,

hvordan man vil gennemføre målene opsat i direktivet. Der fremsattes en række

ønsker til den fremtidige regulering på grundvandsområdet, bl.a. på baggrund af

Drikkevandsudvalgets arbejde. Det blev præciseret, at det er vigtigt, at der

ikke i direktivet lægges hindringer i vejen for at tilgodese de hjemlige

nationale mål for grundvandsbesk yttelsen og vandindvindingen i relation til

regeringens 10-punktsplan. Desuden opstillede Københavns Kommune og Københavns

Vandforsyning forslag til virkemidler til gennemførelse af den ønskede indsats.

Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning anbefalede desuden en større grad

af målretning af EU's støtteordninger mod beskyttelsen af grundvandet, bl.a. på

det regionale og lokale niveau. Virkemidlerne omtalt i direktivet bør til lige

ifølge Københavns Kommune og Københavns Vandforsyning omfatte en regulering af

jordbruget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Familielandbrug, Landbrugsrådet og De danske Landboforeninger fandt, at

det må sikres, at de nye udpegninger af vandløbssystemer og betydelige

grundvandsmasser til drikkevand mv. kan opfyldes af de udpegninger, der allerede

er eller er ved at blive gennemført.

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug har endvidere den 20. marts

i et fælles brev udtrykt de to organisationers bekymring over, hvilke

miljømæssige

mål,

der

vil

blive

fastsat

det

kommende

direktiv.

Organisationerne anførte, at det vil få alvorlige konsekvenser for dansk

landbrug, såfremt koncentrationen af fosfor og kvælstof ikke må overskride

baggrundsværdierne i det marine miljø, og såfremt der f astsættes nul-

grænseværdier for pesticider i vandmiljøet. Organisationerne fandt, at fosfor,

kvælstof og pesticider alene bør reguleres gennem de hidtil vedtagne direktiver

på området.

De to organisationer lagde endvidere vægt på, at der fastsættes ensartede

principper for fastsættelse af emissionsgrænser, udledningsvilkår og kontrol.

Organisationerne støttede en opstramning af mulighederne for at fravige de

fastsatte miljømål og at der gennemføres en harmonisering af reglerne på

området.

Danske Vandværkers Forening og Danmarks Private Vandværker forudsatte, at alle

elementer i Vandværkernes og Kommunernes Grundvandsbeskyttelse også er mulige i

fremtiden.

På mødet i miljøspecialudvalget den 19. november 1997 gav Dansk Familielandbrug

udtryk for, at de tillagde det stor betydning, at fremtidige omkostninger i

forbindelse med gennemførelse af direktivet fastlægges og fordeles på sektorer

ved nationale beslutninger.

Det reviderede direktivforslag blev sendt i høring den 16. december 1997 med

svarfrist den 13. februar 1998.

Amtsrådsforeningen anbefalede, at det i direktivet fastslås, at det er hensigten

at reducere den samlede forurening med miljøskadelige stoffer i vandmiljøet.

Endvidere udtalte Amtsrådsforeningen sig til fordel for, at marine og

territoriale vandområder inddrages under direktivet.

Danske Vandforsyninger fandt, at økotoksikologiske emissionsgrænseværdier skal

baseres på individuelle stoffer og ikke grupper af stoffer. Endvidere fandt de

det forudsete antal af stoffer på Kommissionens liste meget lille, når man tager

i betragtning, at de store vandforsyninger i Danmark analyserer for 43

pesticider og deres nedbrydningsprodukter. De anså bestemmelsen i artikel 2, der

definerer emissionsgrænseværdier, for problemat isk, idet der markeres mulighed

for, at der ved fastsættelse af emissionsgrænser kan tages højde for et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spildevandsanlægs

effekt.

Endelig

fandt

Danske

Vandforsyninger,

principper, der skal styre kontrolforanstaltningerne, ikke bør baseres

økonomiske vurderinger, men på miljøfarlighed.

på

Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, fremførte stort set de

samme synspunkter.

ØkoVandspejlet hæftede sig især ved principperne for udarbejdelse af listen over

farlige stoffer. Der argumenteredes her for forenklede risikovurderingsmetoder,

for en hurtig udarbejdelse af liste over velkendte skadelige stoffer og for, at

der arbejdes for gruppeklassificering.

På mødet i miljøspecialudvalget den 6. marts 1998 betonede Danske Vandværkers

Forening, at god tilstand ikke alene bør bedømmes på kemiske parametre, men også

på påvirkningen af flora og fauna, samt at antallet af stoffer, der bør

undersøges for, bør være betydeligt større.

På mødet i miljøspecialudvalget den 28. maj 1998 fremførte Greenpeace, at de var

enige i, at Danmark bør lægge afgørende vægt på, at målsætningerne fra

Nordsøkonferencen i 1995 optages i direktivet.

Specialarbejderforbundet i Danmark har skriftligt tilkendegivet, at man finder,

at fuld omkostningsdækning også skal dække de miljømæssige omkostninger.

Herudover finder Specialarbejderforbundet, at tidsfristen i Kommissionens

oprindelige forslag for implementering af dette princip bør skærpes. Endelig har

Specialarbejderforbundet anført, at det bør tilføjes, at dette direktiv hurtigst

muligt skal tages op til revision.

Sagen blev igen forelagt miljøspecialudvalget den 12. februar 1999, hvor der

fremkom bemærkninger fra Danske Vandværkers Forening, Københavns Vandforsyning,

Greenpeace og Entreprenørforeningen.

Københavns

Vandforsyning

var

bekymret

for

Kommissionen

som

overordnet

kontrolinstans. Miljøstyrelsen bemærkede, at direktivet kun stiller krav til

rapportering til Kommissionen på et niveau svarende til kravene i øvrige

direktiver.

Københavns Vandforsyning udtrykte desuden bekymring for, hvordan kravet om en

seksårig cyklus for vandområdeplanerne kan passe ind i den eksisterende

fireårige cyklus for regionplanlægningen.

Københavns Vandforsyning var tilfreds med, at der ikke vil blive tale om nye

myndigheder, men at administrationen af vandområdedistrikterne vil ske under den

eksisterende danske myndighedsstruktur ud fra en koordinering og et samarbejde

myndighederne imellem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Vandværkers Forening lagde vægt på, at man i direktivet skal agere for

modvirke en opadgående trend i stofkoncentrationen i grundvand. Foreningen

gerne dette som et helt generelt princip for miljøbeskyttelsen. Foreningen

også gerne princippet om at forebygge enhver forurening mere fremtrædende

konkret i direktivet.

så

Danske Vandværkers Forening og Greenpeace fandt det uheldigt, at direktivet for

så vidt angår beskyttelsesniveauet for grundvand kun omfatter den del af

grundvandet, der indgår i drikkevandsressourcen.

Danske Entreprenører så direktivets artikel 13(3)(g) om forbud mod at tilføre

forurenende stoffer til grundvandet som en hindring for mange bygge- og

anlægsarbejder.

Sagen har været forelagt den 29. maj været forelagt miljøspecialudvalget.

Danmarks Naturfredningforening og Det Økologiske Råd fandt, at opfyldelse af

direktivets miljømål fortsat bør være juridisk forpligtende, således at de

fremtidige virkemidler til realisering af vandrammedirektivet kan forholde sig

til målene.

Ad punkt 9

AKTUELT NOTAT

Genoptryk (nyt markeret)

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om det finansielle

instrument for miljøet (Life).

Forligsudvalgsprocedure, endelig vedtagelse af forordning om Life

KOM (1998) 720 endelig udgave + KOM (1999) 305

1. Status

Kommissionen sendte den 10. december 1998 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget blev fremsat i henhold til den dagældende EF-traktats artikel 130S,

stk. 1, og skulle på det grundlag behandles efter samarbejdsproceduren i artikel

189C. Som følge af ikrafttrædelsen af den nye traktat skal forslaget behandles

og vedtages på grundlag af artikel 175, stk 1 EF (tidl. artikel 130 S EF) med

den konsekvens, at proceduren for fælles beslutningstagen jf. artikel 251 EF

finder anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 25. marts

1999.

Aktuelt notat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 1999.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11.

juni forud for Rådsmøde (miljø) den 24.-25. juni 1999.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse (1. læsning) om forslaget den 15. april

1999. Rådet blev politisk enig om en fælles holdning på Rådsmødet den 24.-25.

juni 1999. Fælles holdning er vedtaget som a-punkt på rådsmøde den 22. oktober

1999.

Europa-Parlamentet har den 16. februar 2000 i forbindelse med sin 2. læsning

afgivet udtalelse og vedtaget ændringsforslag til Rådets fælles holdning.

På møde i forligsudvalget den 24. maj blev der opnået enighed om forligstekst.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Forslaget er Kommissionens forslag til en forlængelse af det finansielle

instrument (Life) med endnu en fase (III). Life blev oprettet ved Rådets

forordning (EØF) nr. 1973/92, som trådte i kraft 23. juli 1992 (Life I).

Instrumentet blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1404/96 (Life II), som

udløber 31. december 1999. Ifølge denne forordnings artikel 14 skal Kommissionen

forelægge Rådet og Europaparlamentet et for slag til eventuelle tilpasninger,

der skal foretages med henblik på instrumentets videreførelse efter anden etape.

Formålet med Life er, gennem en tilskudsordning, at bidrage til udviklingen af

Fællesskabets politik på miljøområdet, navnlig med hensyn til miljøets

integrering i politikken på andre områder og til gennemførelse og ajourføring af

miljølovgivningen.

Life består af tre tilskudsområder, Life-Natur, Life-Miljø og Life-Tredielande.

Life-Natur

Formålet med Life-Natur er at bidrage til gennemførelsen af Rådets direktiv om

beskyttelse

vilde

fugle

(79/409/EØF

2.april

1979,

fuglebeskyttelsesdirektivet), Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter (92/43/EØF af 21. maj 1992, habitatdirektivet) og navnlig

det Europæiske net Natura 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der

kan

ydes

støtte

til

naturbevaringsprojekter

ledsageforanstaltninger,

som

behøves

til

forberedelse

projekter

med

deltagelse af flere lande, udveksling af erfaringer mellem projekter samt

overvågning og evaluering af projekter foruden videreformidling af resultaterne,

herunder fra projekter, der er vedtaget i tidligere faser af Life.

Projekter under Life-Natur skal tage sigte på lokaliteter, som en medlemsstat

har foreslået som habitatområde efter habitatdirektivet, fuglebeskyttelses-

områder udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet eller arter, der er beskyttet

efter habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet.

For

Central

Østeuropæiske

lande,

der

overensstemmelse

med

associeringsaftalerne med disse lande kan deltage i Life, skal projekter tage

sigte på et område af international betydning, som rummer en naturtype eller en

art,

der

omfattet

habitatdirektivet,

fugleart

omfattet

fuglebeskyttelsesdirektivet

eller

trækfugleart,

der

forekommer

Fællesskabet. Desuden kan projekter omfatte en naturtype eller art, som ikke

findes i Fællessk abet, men som kræver særlige bevaringsforanstaltninger i

henhold til Bern-konventionens resolutioner.

Kommissionen foretager - med videnskabelig bistand fra eksterne konsulenter - en

foreløbig

udvælgelse

blandt

ansøgningerne.

På

det

grundlag

udarbejder

Kommissionen en liste over udvalgte projekter, som forelægges til udtalelse for

medlemsstaterne i Habitatudvalget.

Der kan ydes 50% tilskud til naturbevaringsprojekter. Undtagelsesvis kan satsen

andrage 75% for projekter der er rettet mod prioriterede arter eller naturtyper,

som er omfattet af habitatdirektivet eller udryddelsestruede fuglearter omfattet

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Der

kan

ydes

100%

tilskud

til

ledsageforanstaltninger.

Life-Miljø

Formålet med Life-Miljø er at bidrage til udvikling af innovative teknikker og

metoder, som tager sigte på

1. at integrere miljøhensyn i den fysiske planlægning og arealanvendelse,

navnlig i bymiljøet,

2. minimere

tiltag,

miljøbelastningen

fra

industriproduktion

gennem

forebyggende

3. at genanvende alle former for affald med henblik på rationel håndtering

af affaldsstrømme,

4. at mindske miljøbelastningen fra produkter på et integreret grundlag,

hvor

både

produktions-,

distributions-

forbrugerleddet

tages

betragtning.

Der kan ligeledes ydes tilskud til forberedende projekter, som tager sigte på

udvikling af nye tiltag på miljøområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan desuden gennem Life-Miljø gives støtte til forberedende projekter og til

ledsageforanstaltninger, som tager sigte på evaluering, overvågning og fremme af

projekter igangsat i alle tre Life-etaper, til erfaringsudveksling mellem

projekter og oplysning om projektresultater og -erfaringer.

Støtte gives som medfinansiering af projekterne. Der yde maksimalt 50% af de

støtteberettigede

omkostninger.

For

projekter,

som

genererer

betydelige

indtægter sænkes tilskudssatsen til 30%, og i så fald skal støttemodtagerens

bidrag være mindst lige så stort som den ydede støtte. Ledsageforanstaltninger

kan støttes med 100%.

Life-Tredielande

Formålet med Life-Tredielande er at bidrage til skabelsen af de nødvendige

færdigheder og administrative strukturer på miljøområdet og til udarbejdelse af

miljøpolitikker og handlingsprogrammer i tredielande med kyststrækning ud mod

Middelhavet eller Østersøen, bortset fra ansøgerlandene i Central- og

Østeruropa, der har indgået associeringsaftale, og ansøgerlandene i Middelhavet,

når de har indgået associeringsaftale med Fællesskabet.

Der foreslås en samlet bevilling på 613 mio. euro for Life III (2000 - 2004).

Bevillingen for Life II er 450 mio. ecu. i perioden 1996 - 1999). En stigning i

gennemsnitlig årlig udbetaling på 10%. Fordelingen mellem de tre indsatsområder

er 47 % til Life-Natur, 47% til Life-miljø og 6 % til Life-Tredjelande.

2.2. Europa-Parlamentets udtalelse (1. læsning) om forslaget

Europa-Parlamentet ønsker i forhold til Kommissionens forslag, at aktiviteter

under Life skal støtte en bæredygtig udvikling i Europa, og aktiviteterne skal

understøtte udvikingen af miljøprogrammer og -politiker i Fællesskabet. Der bør

ligeledes lægges mere vægt informationsaktiviteter og opfølgning på den

gennemførte indsats.

Europa-Parlamentet ønsker at der gives forrang til projekter, der fremmer

arbejder på tværs af grænser, samt at det er Kommissionen ansvar, at ikke-

imødekomne ansøgninger videresendes til andre relevante finansieringskilder.

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at projekter til undgåelse og genbrug af

affald samt udviklig af renere teknologier og renere produkter kan støttes under

Life Miljø.

Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at planer og demonstrationsprojekter til

fremme af bæredygtig forvaltning af grundvand og overfladevand samt planer til

begrænsning af luftforurenende stoffer, som påvirker klimaet, kan støttes over

Life Miljø.

Jobskabelse ønskes også inddraget som et positivt kriterium ved udvælgelse af

projekter, ligesom projekter af økonomiske og samfundsmæssig aktiviteter skal

bedømmes på, i hvor høj grad de inddrager miljømæssige forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet ønsker at Kommissionen udarbejder en samlet rapport over Life

I, II og III programmernes indflydelse på EUs miljøpolitik.

Den økonomiske ramme for Life III ønskes udvidet til 850 mio. euro, og Europa-

Parlamentet ønsker at fastslå, at Life udvalget gøres til et rådgivende udvalg,

og at møderne skal være offentlige.

2.3. Rådets fælles holdning

Rådets fælles holdning er i sit indhold meget lig Kommissionens forslag, og der er sket

ændringer på følgende områder. De indledende bemærkninger til den fælles holdning indeholder

en bemærkning om at fremme industriens miljøbevidsthed, herunder navnlig i de små og

mellemstore virksomheder og at prioritere små og mellemstore virksomheders problemer med

hensyn til tekniske og økonomiske hindringer for udvikling og anvendelse af renere

miljøteknologi, samt at der efter omstændighederne bør tages hensyn til de

beskæftigelsesmæssige følger af ansøgte projekter.

Det generelle mål med Life er udvidet til også at omfatte bæredygtig udvikling i Fælleskabet.

Projekter af tværnational karakter kan fremmes, hvis det er sandsynigt at denne kontruktion er

mere effektiv i forhold til at nå målene under hensyn til gennemførlighed og omkostninger.

Under Life Miljø er kystområder også inddraget som fokusområde i forhold til at integrere

miljøhensyn og bæredygtig udvikling i arealanvendelsen og fysisk planlægning. Ligeledes er Life

Miljø ændres således, at den tidligere fokusering i Life på det industrielle område er

omformuleret til i stedet at dække erhvervsmæssige aktiviteter. Ligeledes støtte Life Miljø

projekter som fremmer foreb yggelse, genbrug og genvinding af affald og sikrer en forsvarlig

håndtering af affaldsstrømme. Desuden støttes projekter som mindsker miljøbelastningn i et

livscyklusperspektiv samt ved udvikling af miljøvenlig produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nedsatte støttesats under Life Miljø er betinget af at projektet genererer betydelige

nettoindtægter.

Rådet er enige om at Kommissionen skal bistås af et forskriftsudvalg, som skal afløse det

tidligere Life udvalg. Udvalget er defineret i forhold til Rådets og Kommisisonens "komitologi-

beslutning" fra juni 1999.

2.4. Europa-Parlamentets udtalelse (2. læsning) om den fælles holdning

Projekter ansøgt under Life-Natur samt naturprojekter under Life-Tredielande

ønsker Europa-Parlamentet undersøgt af udvalget nedsat efter habitatdirektivets

artikel 20.

Europa-Parlamentet

ønsker,

EU-Kommissionen

anviser

ikke-begunstigede

naturansøgninger under Life-Miljø til andre til andre af Fællesskabets

finansieringskilder, og at listen over ikke-støttede projekter afrapporteres.

Parlamentet ønsker, at renere teknologier skal nævnes direkte under Life-Miljø,

ligesom Europa-Parlamentet foreslår, at planer og demonstrationsprojekter til

fremme af bæredygtig forvaltning af grundvand og overfladevand samt planer til

begrænsning af luftforurenende stoffer, som påvirker klimaet, kan støttes over

Life Miljø.

Den økonomiske ramme for Life III ønskes af Europa-Parlamnentet sat til 850 mio.

euro. Parlamentet ønsker desuden, at EU-Kommissionen fremlægger en rapport om

forlængelsen af Life med en fase IV.

Parlamentet ønsker en reformulering af den rolle som Lifeudvalget tillægges.

Parlamentet ønsker, at udvalgets rolle fastlægges som en forvaltningsprocedure.

Parallelt hermed ønsker Europa-Parlamentet, at det udvalg som er beskrevet i

Habitatsdirektivet og som spiller en rolle under Life-Natur, også varetager

denne rolle under forvaltningsproceduren. Europa-Parlamentet ønsker på den anden

side, at udvalgenes rolle følger rådg ivningsproceduren ved Kommisionenen høring

af forberedende projekter og ledsageforanstaltninger under Life Natur og Life

Miljø samt naturprojekter under Life Tredielande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Kommissionens

fælles holdning

holdning

til

Parlamentets

udtalelse

.læsning)

den

Kommissionen kan acceptere Parlamentets forslag om ændring af udvalgsproceduren.

Kommissionen kan ligeledes acceptere Parlamentets forslag til udvidelse af det

faglige indhold af artikel 4 (Life Miljø).

Kommissionen kan ikke acceptere Parlamentets forslag om, at Kommissionen skal

følge alle indsendte forslag videre til eventuelle nye finansieringskilder, hvis

de ikke kan imødekommes under Life.

Kommissionen kan ikke acceptere Parlamentets forslag om at hæve den økonomiske

ramme til 850 mio. euro.

Vedrørende forslag til forlængelse af Life med en fase IV forholder Kommissionen

sig sin initiativret.

2.6 Forligstekst fremlagt i forligsudvalget

Forslaget fastlægger i forhold til Rådets fælles holdning, at procedurer til at

udfylde

forordningsforslagets

artikler

fastlægges

forhold

til

Rådets

beslutning 1999/468/EØF af 28. juni 1999 artikel 5 og 7 om forskriftsprocedure

og fastsættelse af udvalgsprocedure. Det fastlægges yderligere i forslaget, at

den komité, der nedsættes som følge af forordningen, selv fastlægger sine

procedureregler under hensy ntagen til ovenstående.

Kommissionen fastlægger årlige datoer for fremsendelses af projektforslag.

Den finansielle ramme for Life sættes i forligsforslaget til 640 mio. euro.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

En horisontal indsats, der omfatter hele EU såvel som de tilstødende regioner,

kan have større værdi end tilsvarende nationale foranstaltninger. Grundene

hertil er følgende:

−

mange miljøproblemer er af grænseoverskridende karakter og berør flere og

til tider alle landene i EU

−

en indsats, der er samordnet på EU-plan, udnytter mulighederne for

komplementaritet, undgår overlapning og giver mulighed for en klarere

prioritering og bidrager derved til en mere effektiv udnyttelse af

ressourcerne

−

medfinansiering, der omfatter flere medlemsstater, giver mulighed for at

indsamle og ekstrapolere de indvundne erfaringer og sikrer dermed

investeringerne en større merværdi. Dette aspekt har særlig stor betydning

på miljøområdet, hvor de praktiske erfaringer endnu ofte er begrænsede, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor det ofte er nødvendigt at afprøve nye fremgangsmåder, navnlig med hensy

n til deres økonomiske levedygtighed.

4. Konsekvenser for Danmark

Forslaget til tredje fase af Life-tilskudsordningen vil ikke give anledning til

national følgelovgivning af nogen art. Den eksisterende ordning har ikke givet

anledning til national lovgivning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske udgifter for amter, kommuner,

virksomheder eller borgere.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget vil ikke medføre et ressourcebehov hos offentlige myndigheder til

dataindsamling eller rapporteringsforpligtigelser som en del af forvaltningen af

forordningsforslaget.

Beskyttelsesniveauet i Danmark

Forslaget til forlængelse af Life forventes at forbedre beskyttelsesniveauet i

Danmark. Life-ordningen forventes at bidrage til naturbeskyttelsen, særligt for

arter og naturtyper som er omfattet af fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne

og ved understøtning af netværket "Natura 2000". Life forventes også at bidrage

til fremme af miljøhensyn gennem minimering af miljøbelastning fra industrielle

produkter

blandt

andet

ved

anvendelse

livscyk

lustankegang

affaldsgenanvendelse.

5. Høring

Forud for opnåelse af den fællesholdning i ministerrådet har sagen været

forelagt EF-specialudvalget for miljøspørgsmål. Friluftsrådet lægger vægt på at

bæredygtig udvikling bør fremgå af formålsartiklen, og Rådet foreslår videre, at

støttede projekter alene bør vedrører forebyggelse i stedet for minimering.

Friluftsrådet er ikke enig i at tværn ationale projekter skal have forrang.

Endelig finder Friluftsrådet, at støttede projekter bør omfattes af et krav om

formidling af resultaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 10

AKTUELT NOTAT

Genoptryk (nyt markeret)

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om udrangerede køretøjer.

Forligsudvalgsprocedure, endelig vedtagelse af direktiv om skrotbiler

KOM ( 97 ) 358 og (99) 176

1. Status

Kommissionen oversendte den 25. september 1997 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget er baseret på artikel 175, stk. 1 TEF (tidligere traktatens artikel

130S,

stk.

skal

derfor

behandles

efter

proceduren

fælles

beslutningstagen art. 251 TEF (tidligere samarbejdsproceduren i artikel 189C).

Grundnotat om forslaget

september 1998.

oversendt

til

Folketingets

Europaudvalg

den

16.

Aktuelt notat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18.

september 1998 forud for rådsmøde (miljø) den 6. oktober 1998, hvor forslaget

har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. oktober

1998. Forslaget har tillige været forelagt til orientering den 5. marts forud

for rådsmøde (miljø) den 11. marts 1999 samt den 3. juni forud for rådsmøde

(miljø) den 24.-25. juni 1999 og ti l forhandlingsoplæg forud for rådsmøde

(miljø) den 21. december 1998.

Aktuelt notat er desuden fremsendt Folketingets Europaudvalget den 17. marts

forud for Rådsmøde (miljø) den 30. marts 2000.

Forslaget har været sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 21. december

1998, hvor der blev opnået en politisk forståelse samt den 11. marts og 24.-25.

juni 1999 med henblik på vedtagelse af fælles holdning. Vedtagelsen af den

fælles holdning blev på begge rådsmøder udskudt, fordi der ikke kunne opnås

enighed om bestemmelserne om producentansvaret og forbuddet om anvendelse af

tungmetaller i biler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådets fælles holdning blev endeligt og formelt vedtaget ved skriftlig procedure

d. 29. juli 1999.

Punktet har desuden været på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 30. marts 2000

som orientering fra formandsskabet.

Europa-Parlamentet

har

den

11.

februar

direktivforslaget vedtaget 43 ændringsforslag.

1999

sin

læsning

Europa-Parlamentet har den 3. februar

ændringsforslag til direktivforslaget.

2000

sin

læsning

vedtaget

Rådet har den 22. februar besluttet at indkalde forligsudvalget, da ikke alle af

Parlamentets ændringsforslag kunne accepteres.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om indledning af forligsprocedure den

22. marts 2000.

Det første formelle forligsudvalgmøde blev afholdt den 23. maj 2000, hvor man

opnåede enighed om et kompromis. Herefter skal kompromiset formelt endeligt

godkendes af henholdsvis Råd og Parlament inden 6 uger.

2. Formål og indhold

2.1. Kommissionens forslag

Formålet med direktivforslaget er at opnå et fælles højt beskyttelsesniveau ved

at forebygge frembringelse af affald fra udtjente køretøjer og at minimere

miljøbelastningen ved håndteringen af affaldet. Målene skal nås ved en række

foranstaltninger, herunder gennem indførelse af producentansvar til fremme af

konstruktion og produktion af køretøjer, der giver mindre affald, og ved at

fremme indsa mling og miljømæssig forsvarlig behandling af udrangerede køretøjer

med henblik på øget genbrug, genvinding og genanvendelse samt minimering af

indholdet af miljøskadelige stoffer i bilfragmenteringsaffaldet.

Kommissionen begrunder også forslaget med nødvendigheden af at skabe fælles

retningslinier

for

medlemsstaternes

regler

for

miljømæssig

forsvarlig

affaldshåndtering af udrangerede køretøjer for at sikre det indre markeds

funktion og undgå konkurrenceforvridning indenfor Fællesskabet. Et forhold, der

aktualiseres af, at nogle medlemsstater p.t. gennemfører forskellige nationale

ordninger i relation til udrangerede k& oslash;retøjer.

Hertil kommer ønsket om at begrænse grænseoverskridende transporter af affald,

der er en følge af uensartede miljøkrav til behandlingen af affaldet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder bestemmelser om at køretøjsproducenterne skal finansiere

omkostningerne

ved

affaldshåndteringen

køretøjer.

Bestemmelserne

producentansvar skal ifølge direktivforslaget træde i kraft d. 1.1. 2003.

Producentansvaret fastlægges ved en bestemmelse om,

at udgifterne som

indehaveren og/eller brugeren må afholde ved aflevering til en godkendt

behandlingsvirksomhed skal godtgøres af køretøjs forhandleren på vegne af

producenten, medmindre producenten vælger at tage det udtjente køretøj tilbage

uden udgift for slutbrugeren.

Forslaget omfatter følgende typer køretøjer:

- personbiler til befordring af højst 9 personer,

- varebiler der er indrettet til godsbefordring og som har en tilladt totalvægt

på indtil 3.500 kg samt

- to og trehjulede motordrevne køretøjer, idet disse dog ikke er omfattet af

forslagets bestemmelser om forebyggelse og om genbrug/genvinding

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser,

−

der fastslår at andelen af de udtjente køretøjer, der genbruges eller

genanvendes skal udgøre mindst 80 vægtprocent fra 1.1. 2005 og mindst 85

vægtprocent fra 1.1. 2015, samt at der, efter de samme tidsfrister med

inddragelse af genvindingsmuligheden (forbrænding med energigenvinding),

skal opnås procentsatser på henholdsvis 85 og 95 vægtprocent.

−

hvorefter køretøjsproducenter skal tilskyndes til at mindske brugen af

farlige stoffer, og til at lade stigende mængder af genanvendte materialer

indgå i produktionen af nye køretøjer.

−

som tillægger producenten ansvaret for at producere køretøjer på en måde,

der letter demontering, genbrug og nyttiggørelse, især genanvendelse, med

henblik på at gøre det teknisk muligt at opnå direktivets genanvendelses/-

genvindingsmålsæt-ninger

−

der

skal

sikre,

producenterne

anvender

fælles

kodnings-

mærkningsstandarder til fremme af genbrug og genvinding, og bestemmelser,

som pålægger producenterne, at udarbejde demonteringshåndbøger til brug for

behandlingsvirksomhederne.

−

hvorefter køretøjsproducenterne årligt skal dokumentere de opnåede

genbrugs-, genanvendelses- og genvindingsmålsætninger i det foregående år.

−

der skal sikre oprettelse af ordninger til indsamling af udrangerede

køretøjer, således at disse kun kan afleveres til og behandles af

myndighedsgodkendte virksomheder, samt at behandlingsvirksomhederne udsteder

skrotningsattester til ejeren ved aflevering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

−

der

skal

sikre,

behandlingsvirksomheder

kun

kan

opnå

myndighedsgodkendelse til at behandle udtjente køretøjer såfremt de

overholder specifikke miljøkrav til virksomhedens indretning og til

håndteringen af køretøjerne, herunder at behandlingsvirksomhederne skal

aftappe væsker og afmontere dæk, akkumulatorer, klimaanlæg, airbags,

katalysatorer og andre fa rlige komponenter og stoffer (specifikt, bly,

kviksølv, cadmium og hexavalent chrom) forinden viderebehandling.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget implementere direktivet i national

lovgivning senest d. 31. marts 1999 dog således, at køretøjsproducentens

økonomiske ansvar for håndteringen af de udtjente køretøjer først får virkning

fra den 1. Januar 2003.

2.2. Europa Parlamentets udtalelse om forslaget

Europa-Parlamentet

ændringsforslag.

har

den

8.-12.

februar

1999

vedtaget

Parlamentet blev bl.a. enige om, at slutbrugeren ikke skal belastes med

omkostninger i forbindelse med bortskaffelsen af det udtjente køretøj, men til

gengæld har Parlamentet fjernet Kommissionens oprindelige forslag om at det er

bilproducenten, som skal dække omkostningerne ved tilbagetagelsen af de udtjente

køretøjer. Det er i stedet overladt til de nationale myndigheder at beslutte

hvordan slutbrugeren skal friholdes for omkostninger.

Med hensyn til genanvendelses- og nyttiggørelsesmålsætninger er Parlamentet

blevet enige om at biler, der typegodkendes efter den 1. januar 2005 skal møde

en målsætning på henholdsvis 95% og 85%. For biler, der typegodkendes før 2005

skal disse målsætninger først gælde fra år 2015.

Parlamentet har desuden udeladt

direktivets anvendelsesområde.

veteranbiler

trehjulede

køretøjer

fra

2.3. Fælles holdning

Der blev ved skriftlig procedure vedtaget en fælles holdning om forslaget,

hvilket indebærer følgende væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens

oprindelige forslag:

Motorcykler udelades af direktivet. Direktivet omfatter herefter personbiler

indrettet til befordring af max 9 personer, varebiler med en maksimal totalvægt

på indtil 3.500 kg samt trehjulede "biler".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der gennemføres forbud mod anvendelse af bly, kviksølv, hexavalent chrom og

cadmium i køretøjer, som tager sigte på at minimere affaldets miljøbelastning.

Der dispenseres fra forbudet på områder, hvor der ikke findes alternativer.

Dispensationerne indgår i et bilag til direktivet. Der er angivet 12

dispensationer: 4 vedrørende anvendelse af bly som legeringsmetal, 6 vedrørende

bly i specifikke komponenter, 1 for hex avalent chrom (max 2 gr. pr køretøj) og

1 for anvendelse af kviksølv i pærer.

Bestemmelsen om producentansvar foreskriver, at producenterne (bilfabrikanter og

importører) skal dække alle eller en signifikant del af omkostningerne ved

affaldsbehandlingen, således at slutbrugeren friholdes fra at skulle afholde

omkostningerne for affaldsbehandlingen. Producenten bærer desuden ansvaret for

at kunne dokumentere, at de udtjente biler håndteres efter direktivets

retningslinier.

Behandlingsvirksomhederne

tilskyndes

til

indføre

miljøledelsessystemer efter internationale standarder.

kvalitets-

eller

Fra d. 1.1. 2005 skal mindst 85 % genbruges eller nyttiggøres og mindst 80 %

genbruges eller genanvendes og fra 1.1. 2015 skal mindst 95 % genbruges eller

nyttiggøres og mindst 85 % genbruges eller genanvendes. Kommissionen skal senest

i 2005 fremlægge forslag til revision af målsætningerne. Disse regler tager

sigte på at minimere affaldsmængden.

Ikrafttrædelsestidspunktet for producentansvaret blev ændret til, at skulle

gøres gældende for nye biler der bringes på markedet fra d. 1.1. 2001 og for

biler, der er bragt på markedet før denne dato fra d. 1.1. 2006, modsat det

oprindelige forslag, hvor producentansvaret skulle være blevet gjort gældende

for alle biler fra 1.1. 2003.

Medlemsstaterne skal implementere direktivet senest 18 måneder efter direktivets

udstedelse.

En del af direktivets bestemmelser kan implementeres ved miljøaftaler, under

forudsætning af at en række betingelser er opfyldt.

Op til rådsmødet kunne der blandt medlemslandene kun opnås enighed om at

indarbejde et enkelt af Parlamentets ændringsforslag, nemlig en betragtning om

at "udrangerede køretøjer medfører inden for Fællessskabet årligt 8-9 mio. tons

affald, som bør forvaltes korrekt.

2.4. Europa-Parlamentets udtalelse om den fælles holdning

Parlamentet har behandlet Rådets fælles holdning til direktivforslag

februar 2000. Parlamentet vedtog forslaget med 32 ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De af Parlamentet vedtagne ændringsforslag kan opdeles i tre grupper:

1) ændringer af bestemmelserne om producentansvaret ,

2) ændringer af bestemmelserne om forbud mod anvendelse af tungmetaller og

3) en række ændringer om anvendelsesområdet, som ikke har nogen væsentlig

miljømæssig betydning og hvor der som hovedregel er tale om tekstændringer,

der gør konkrete bestemmelser i direktivet mere operationelle (bl.a.

omfattelse af reservedele og undtagelse for veteranbiler).

To af ændringsforslagene vedrører udskydelse af gennemførelsestidspunktet for

producentansvaret.

For

nye

biler,

der

bringes

på

markedet,

skal

producentansvaret gælde for biler, der er (type)godkendt 18 måneder efter

direktivets ikrafttrædelsesdato.

Det betyder, at producentansvarets ikrafttræden udskydes ca. 1 år, fordi

ikrafttrædelsestidspunktet udskydes fra d. 1.1. 2001 til omkring d. 1.1 2002 og

med yderligere 2-5 år, fordi en bil markedsføres under samme typegodkendelse i

op til 5 år. år. Ændringerne medfører endvidere, at producentansvaret ikke gøres

gældende for biler, der allerede er bragt på markedet (eksisterende biler).

I Danmark vil Parlamentets ændringsforslag kunne betyde, at ca. 1,5 million

biler, der er bragt på markedet før direktivets ikrafttræden og som skrottes

efter d. 1.1. 2006, ikke vil blive omfattet af producentansvaret. Det kan

desuden anføres, at reservedele allerede er omfattet af den danske lovgivning.

Parlamentet vedtog derudover en række forslag om undtagelser fra forbuddet mod

anvendelse af tungmetaller i nye køretøjer, som samlet set medfører miljømæssige

forringelser og udskydelser af anvendelsesforbuddets ikrafttrædelsestidspunkt.

2.5. Kommissionens holdning til Parlamentets udtalelse om den fælles holdning

Kommissionen har givet udtryk for, at den godt kan acceptere to af

ændringsforslagene vedrørende anvendelsesområdet, men at den ikke kan acceptere

ændringsforslagene vedrørende producentansvaret og forbuddet mod anvendelse af

tungmetaller.

Som begrundelse vedrørende producentansvaret anføres, at ændringsforslagene

enten forringer det oprindelige forslag, gør teksten tvetydig og at der er tale

om ændringsforslag, som er vedtaget af Parlamentet med et snævert flertal.

Kommissionen mener, at ændringsforslagene vedrørende tungmetallerne ikke er

forsvarlige miljømæssigt og teknologisk set. Nogle af ændringsforslagene

vurderes endvidere ikke at være ope rationelle. Visse ændringsforslag vedrørende

anvendelsesområdet kan accepteres.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

If. Kommissionen har forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår udrangerede

køretøjer væsentlig indvirkning på det indre marked. Strenge behandlingskrav

medfører at konkurrencen i genbrugssektoren forvrides, og at køretøjer

eksporteres til medlemsstater, hvor der stilles mindre strenge eller slet ingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krav. På egen hånd kan medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad opfylde målene

for dette forslag og s elv hvis alle medlemsstater besluttede at iværksætte

tiltag, ville det stadig være nødvendigt at sikre en sammenhæng mellem de

nationale strategier. Forslaget forventes at skabe de nødvendige rammer til at

sikre denne sammenhæng.

If. Kommissionen retter forslaget sig udelukkende mod hovedelementerne i de

tiltag, der skal iværksættes for udrangerede køretøjer og der fastsættes alene

grundlæggende forpligtelser, som skønnes at stå i et rimeligt forhold til

forslagets målsætning.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtages forliget skal Danmark foretage

Energiministeriets bekendtgørelse nr.860 om

motorkøretøjer.

mindre ændringer i

håndtering af affald

Miljø-

i form

Vedtagelse af forliget vil tillige medføre, at der med virkning fra henholdsvis

1. juli 2002 for nye biler og fra 1. januar 2007 for eksisterende biler skal

gennemføres

nationale

regler

som

pålægger

bilproducenterne,

herunder

bilimportørerne, det økonomiske ansvar for affaldshåndteringen af udtjente

biler. Miljøbeskyttelseslovens §9 a giver ministeren hjemmel til at udstede

regler om producentansvar.

Kravet om at virksomheder der affaldsbehandler udtjente køretøjer skal være

godkendte er opfyldt på nuværende tidspunkt idet virksomhederne skal godkendes i

henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

Der skal desuden gennemføres regler om forbud mod anvendelse af tungmetallerne

bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom for bilproducenter, herunder

bilimportører.

Økonomiske konsekvenser:

Det vurderes, at gennemførelsen af bekendtgørelse nr. 860 vil medføre en

forøgelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved håndtering af affald i form

af biler på ca. 30 mill. kr.

Forliget vurderes ikke at medføre ekstraomkostninger.

Bestemmelserne om, at bilforhandlere/producenter skal påtage sig omkostningerne

i forbindelse med affaldshåndteringen, vil i praksis medføre, at omkostningerne

ved affaldshåndteringen ikke skal afholdes af slutbrugeren, men af køberne af

nye biler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nuværende omkostninger ved affaldshåndtering af biler varierer mellem 300 kr.

og 750 kr. pr. bil eller gennemsnitligt ca. 400 kr.

Det forventes, at omkostningerne efter

1.7.2000 vil udgøre ca. 750 kr. pr. bil.

bekendtgørelsens

ikrafttræden

den

Der forventes ikke væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

De kommunaløkonomiske konsekvenser er forhandlet på plads med kommunerne i 1999

i forbindelse med udstedelsen af den danske bekendtgørelse, hvor man blev enige

om kommunerne ikke skulle kompenseres i DUT forhandlingerne. Man blev desuden

enige om, at kommunerne selv skulle dække udgifterne for de biler, der i dag er

affald indtil bekendtgørelsens ikrafttræden.

Forligsresultatet medfører

udgifter i forhold hertil.

Beskyttelsesniveau:

ikke

yderligere

kommunaløkonomiske

konsekvenser

Forslagets målsætning for genanvendelsen (genbrug og materialegenanvendelse) som

indebærer en forøgelse fra de nuværende ca. 75 % til mindst 80 % senest fra år

2005, og mindst 85% i 2015 er i sig selv udtryk for en forbedring af det danske

beskyttelsesniveau.

Forslaget indebærer således potentielt, at den miljømæssige belastning ved

deponering eller termisk behandling af 20.000 - 30.000 tons affald pr. år fra

biler reduceres væsentligt. En realisering af direktivets målsætninger forventes

at medføre en reduktion på ca. 20 % på kort sigt og på ca. 40-50 % på langt

sigt.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring frem til 16. december 1997. Der er modtaget

svar fra en række organisationer. Kommentarer til forslaget er især fremsendt

fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Renosam,

og autoorganisationerne herunder Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk

Autogenbrug, Handelskammeret, De Danske Bilimportører, Forbrugerstyrelsen og

Greenpeace.

Der er generel støtte til forslagets miljømæssige målsætninger.

De kommunale organisationer og organisationer peger

imidlertid på,

medlemslandene

bør

have

større

frihed

ved

tilrettelæggelse

indsamlingsordningerne, herunder udpegning af de ansvarlige for etableringen

indsamlingsordningerne. Det foreslås, at der alene stilles krav om

indsamlingsordninger iværksættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Autoorganisationerne er imod, at producentansvaret gøres gældende, men er enig

i, at slutbrugeren skal frigøres for omkostningerne ved bortskaffelsen.

Kommunernes Landsforening anfører, at forslaget stiller for specifikke krav til

finansieringens praktiske udformning.

Flere organisationer herunder Dansk Autogenbrug peger især på, at bestemmelserne

i artikel 9 om opfyldelse af genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter vil være

vanskelige at kontrollere.

Greenpeace henleder opmærksomheden på, at den danske handlingsplan har

prioriteret afviklingen af PVC som undervognsbelægninger højt. Det foreslås

derfor, at der arbejdes for at der fastsættes regler herom i direktivet.

Forslaget har været forelagt EF-specialudvalget. Kommunernes Landsforening (KL),

Københavns Kommune, Dansk Industri, Genvindingsindustrien og Greenpeace har i

tilknytning hertil fremsendt skriftlige kommentarer.

Greenpeace fremfører i den forbindelse, at de oprindelige genanvendelsesmål

genindsættes (nemlig år 2002:85/80 og år 2015 95/90) skal genindsættes, at der

fortsat arbejdes for at PVC reguleres og at det præciseres at forslaget om

tungmetaller også omfatter forbindelse af tungmetaller.

Dansk Industri, Genvindingsindustrien og KL finder ikke, at der er behov for at

virksomhederne dokumenterer tilrettelæggelse af aktiviteter med henblik på

opfyldelsen af reglerne bl.a. ved, at virksomhederne forpligtes til at indføre

certificerede

kvalitets-

eller

miljøledelsessystemer

efter

internationale

standarder. Organisationerne finder, at der var tale om et dyrt og

uhensigtsmæssigt dobbelttilsyn. Danmarks Statistik har endvidere oplyst, at når

ordningen træder i kraft besidder Danmarks Statistik redskaber, der kan bruges

til frembringelse af statistiske oplysninger. Danmarks Statistik kan ikke lave

eventuelt administrativt arbejde, der måtte opstå i øvrigt eller afhjælpe

kontrolarbejdet med virksomhederne.

europæiske

organisationer

"Alliance

Internationale

Tourisme"

"Federation Internationale de l´Automobile", som bl.a. repræsenterer FDM, har

fremsendt kommentarer til forslaget, hvori der bakkes fuldstændig op bag det

foreslåede økonomiske producentansvar. De to forbrugerorganisationer foreslår

endvidere at PVC som indgår i køretøjer der bringes på markedet efter d. 1.1.

2003 ikke behandles i shredderanlæg og ikke bortskaffes på losseplads eller i

affaldsforbrændingsanlæg.

Sagen har været forelagt EF-specialudvalget for miljøspørgsmål den 31. maj 1999,

hvor Genvindingsindustrien endnu engang gjorde opmærksom på deres principielle

modstand mod certificeringskravet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 11

AKTUELT NOTAT

Genoptryk (nyt markeret)

om forslag om Rådets forordning om ozonlagsnedbrydende stoffer.

- Forligsudvalgsprocedure, endelig vedtagelse af forordning om ozonlagsnedbrydende

stoffer

KOM 1998 (398)

1.Status

Kommissionen fremlagde i juli 1998 ovennævnte forslag.

Forslaget blev fremsat i henhold til den dagældende EF-traktats artikel 130S,

stk. 1, og skulle på det grundlag behandles efter samarbejdsproceduren i artikel

189C. Som følge af ikrafttrædelsen af den nye traktat skal forslaget behandles

og vedtages på grundlag af artikel 175, stk. 1, EF (tidl. artikel 130 S EF) med

den konsekvens, at proceduren for fælles beslutningstagen jf. artikel 251 EF

finder anvendelse.

Aktuelt notat om forslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 18.

september 1998, samt den 1. oktober 1998, hvor sagen blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering. Europaudvalget er desuden orienteret forud for

Rådsmødet i december 1998 med henblik på forhandlingsmandat.

Europa-Parlamentet afgav udtalelse til Kommissionens forslag den 17. december

1998 med 27 ændringsforslag.

Forslaget er behandlet på Rådsmøde (miljø) den 6. oktober 1998 og Rådet vedtog

politisk enighed om fælles holdning på rådsmøde den 21. december 1998.

Fælles Holdning er vedtaget på rådsmøde som a.punkt den 23. februar 1999.

Den 15. december 1999 afgav Europa-Parlamentet

holdning med 10 ændringsforslag.

udtalelse

til

Rådets

fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens udtalelse om Europa-parlamentets

holdning forelå 2. marts 2000.

ændringer

til

Rådets

fælles

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om indledning af forligsprocedure den

22. marts 2000.

Fælles udkast , godkendt af Forligsudvalget forelå 5. maj 2000.

2. Formål og indhold

2.1 Kommissionens forslag

Forslaget er en revision af den eksisterende forordning 3093/94 af 15. december

1994 og skal erstatte denne.

Forslaget skal som et minimum implementere Fællesskabets forpligtelser i

Montreal protokollen. Hvor der nedenfor refereres til protokollens regler er der

tale om reglerne for i-lande.

Kommissionen anfører i præamblen, at der på grund af voksende adgang til

alternativer til de ozonlagsnedbrydende stoffer bør forordningen foreskrive en

hurtigere afvikling end foreskrevet i Montreal protokollen. I forhold til

minimumsforpligtelserne i Montreal protokollen (incl. den sidste ændring i 1997)

er der tale om stramninger påfølgende områder:

Hurtigere afvikling af forbrug af HCFC-er.

For det første skal der være et mindre maksimum for forbrug, således at maksimum

sættes til forbruget i 1989 af HCFC-er plus 2,0 % af CFC-er (svarende til

forhandlingsmandatet fra Rådet til det 7. Partsmøde i 1995). I den nuværende

forordning er maksimum HCFC-er plus 2,6 % af CFC-er, i Montreal protokollen

HCFC-er plus 2,8 % af CFC-er.

For det andet skal der være hurtigere afvikling af denne - reducerede - mængde.

Forslag

Nuv. Forordning

Montreal protokollen

(eks. Regler i 1999)

0 % red. i 2000

0 % red. i 1995

0 % red. i 1996

40 % red. i 2001

35 % red. i 2004

50 % red. i 2003

60 % red. i 2007

65 % red. i 2010

75 % red. i 2004

80 % red. i 2010

90 % red. i 2015

95 % red. i 2008

95 % red. i 2013

99,5 % red. i 2020

100 % red. i 2015

100% red. i 2030

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje skal der ske stramning af reglerne for anvendelsesregulering. I

Montreal protokollen er der ikke krav om anvendelsesregulering, men kommissionen

refererer i sit resumé til protokollens Artikel 2F(7): "anvendelsen af HCFC-er

skal begrænses til de formål, hvor der ikke er mere miljøvenlige alternative

stoffer eller teknologier til rådighed". I den nuværende forordning er der også

anvendelsesregulering, men forslaget indebærer hurtigere afvikling af mange

anvendelser. Der er - som i den nuværende forordning - undtagelse for anvendelse

til laboratorieformål og som råmateriale/produktionshjælpemiddel. Kun de ændrede

datoer er medtaget:

Tabel 2 ændrede datoer (anvendelsesreguleringer)

Forslag

Gældende forordning

Opløsningsmiddel til

2015

de fleste

2003

anvendelser

Kølemiddel til visse

2015

nye anvendelser

2001

Kølemiddel til

2015

eksisterende

2008

anvendelser

isolationsskum

2000-2004

2015

Afvikling af produktion af HCFC-er: I Montreal protokollen er der ikke krav om

dette, selv om Fællesskabet foreslog det ved det 9. Partsmøde i 1997. Det er

heller ikke indeholdt i den nuværende forordning. Udgangspunktet for reduktion

er produktionen i 1997. Der kan gives undtagelser for levering til u-lande (der

først skal afvikle forbruget af HCFC-er i 2040).

0 % red. i 2000

65 % red. i 2008

80 % red. i 2014

85 % red. i 2020

100 % red. i 2026

Hurtigere afvikling af forbrug af methylbromid: Den nuværende forordnings regler

er en skærpelse af de daværende regler i Montreal protokollen, men ved revision

af protokollen ved det 9. Partsmøde i 1997 blev Fællesskabets regler overhalet.

Forslaget indebærer, at Fællesskabet igen går foran protokollen og kommer på

linie med de regler ("Clean Air Act") , som USA har haft i flere år om afvikling

i 2001. For ganske kort tid siden har USA dog - så vidt vides - ændret dette til

afvikling i 2005 som i Montreal protokollen.

For det første skal afvikling

reduktion er forbruget i 1991.

forbrug

ske

hurtigere.

Udgangspunktet

for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3 Hurtigere reduktion af forbrug af methylbromid

Forslag

Gældende forordning

Montreal-protokollen

25% i 1998

25% red. i 1998

25% reduktion i 1999

50% i 2001

70% i 2003

100% i 2001

100% i 2005

For det andet skal undtagelser fra afvikling af forbrug fjernes. I protokollen

og i den nuværende forordning er der generel undtagelse til karantæne og "pre-

shipment" samt mulighed for undtagelse til "kritiske anvendelser", mens der i

forslaget kun er mulighed for undtagelse til "kritiske anvendelser".

Hurtigere afvikling af produktion af methylbromid: Udgangspunktet for reduktion

er produktionen i 1991.

Tabel 4 Hurtigere afvikling af produktion

Forslag

Gældende forordning

Montreal-protokollen

25% i 1999

50% i 2001

70% i 2003

100% i 2001

100% i 2005

Forbud mod anvendelse af afviklede stoffer: I den nuværende forordning er der

forbud mod markedsføring, men dette suppleres med forbud mod anvendelse. Herved

standses mulighederne for at anvende stoffer, der i realiteten er illegalt

importeret, men som påstås at have ligget på lager siden markedsføringsforbudet.

Der er dog undtagelser, især vedr. servicering af eksisterende køleanlæg og

brandslukningsanlæg.

Skærpede regler for import af kontrollerede stoffer: Med hensyn til import af

genvundne og regenererede stoffer er der i forslaget indført regler, der svarer

til den praksis, som komitéen i forordningen har skabt i den nuværende

forordning. Forslaget skal forhindre indsmugling af nye stoffer "forklædt" som

genvundne.

Forbud mod import og markedsføring af produkter og udstyr, der indeholder

stoffer, der er afviklet i EU: Ligestiller producenter i og udenfor EU med

hensyn til sådanne produkter.

2.2 Rådets fælles holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Fælles Holdning, som blev vedtaget enstemmigt i Rådet den 23. februar 1999,

indfører:

•

Forbud mod salg og anvendelse af de ozonlagsnedbrydende stoffer som det

allerede er forbudt at fremstille, nemlig CFCer , haloner mv.

•

Frister for

methylbromid.

afvikling

produktion,

markedsføring

anvendelse

•

Nye anvendelsesrestriktioner og krav om hurtigere reduktion i den mængde

HCFC, der må markedsføres

•

Tidsplan for reduktion

produktionen af HCFC

den

sidste

ende

fuldstændig

afvikling

•

Regulering af nye ozonlagsnedbrydende stoffer

•

Skærpelse af pligten til at genanvende brugte kontrollerede stoffer

•

Forebyggelse og bekæmpelse af udsivning af kontrollerede stoffer

Forskellene fra Kommissionens forslag er, at afviklingsfristen for methylbromid

er fastsat til 2005 i den fælles holdning i stedet for 2001 i Kommissionens

forslag og med en mere restriktiv EF-procedure for mulige undtagelser for

kritiske

anvendelser.

Desuden

indføres

kvantitativ

begrænsning

for

methylbromid, der anvendes til karantæneformål og preshipment. De foreløbige

nedskæringer for 2001 og 2003 er mere vidtgående end i Montreal -protokollen.

Den fælles holdning bevarer stort set den samme balance som Kommissionens

forslag om afvikling af HCFCer, CFCer og haloner m.v. Den fælles holdning

indeholder

supplerende

eller

mere

detaljerede

bestemmelser

nye

ozonlagsnedbrydende stoffer, om genvinding og bekæmpelse af udsivning.

2.3 Europaparlamentets udtalelse om Rådets fælles holdning

Parlamentet lægger i sine 10 ændringer op til både lempelser og skærpelser, men

også til ændringer, der er neutrale i forhold til den fælles holdning.

De væsentlige skærpelser er:

•

Begrænsning af undtagelsen til brug

eksisterende udstyr (ændringsforslag 9).

CFCer

militærudrustning

til

•

Forbud mod luftkonditioneringsanlæg med HCFC under 100kW allerede fra 2001

( ændringsforslag 14).

•

Forbud mod servicering med nye HCFC fra 2005 og generelt forbud mod HCFC

(også genvunden) fra 2007 ( ændringsforslag 15).

•

Kommissionen afskæres fra at lempe på afviklingsfrister (ændringsforslag

21).

•

Begrænsning af undtagelsen for kritiske anvendelser

eksisterende fragtskibe ( ændringsforslag 29).

haloner

til

De væsentlige lempelser er :

•

Accept af brug af CFC i doseringsmekanismer i medicinske implantater indtil

2004 ( ændringsforslag 9).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Udvidelse af undtagelsen for kritiske anvendelser af haloner til også at

omfatte olie og gassektoren ( ændringsforslag 29).

Derudover foreslås der ændringer af neutral og administrativ karakter .

2.4 Kommissionens

holdning

til

Europa-Parlamentets

udtalelse

den

fælles

Kommissionen udtalte den 2. marts 2000, at den ikke støtter Europa-Parlamentets

ændringsforslag vedr.:

•

Forbud mod luftkonditioneringsanlæg med HCFC under 100kW

(ændringsforslag

14).

Det

oprindelige

forslag

fastholdes

Kommissionen.

fra 2003

her

•

Forbud mod servicering med nye HCFC fra 2005 og generelt forbud mod HCFC

(også genvunden) fra 2007 ( ændringsforslag 15). Her foreslår Kommissionen i

stedet forbud mod ubrugte HCFC'er fra 1. januar 2008 og et forbud mod

genpåfyldning med genvundne HCFC'er fra 1. januar 2010.

•

Kommissionen afskæres fra at lempe på afviklingsfrister (ændringsforslag

21). Dette er efter Kommissionens opfattelse i modstrid med andre

dispensationsregler i forordningen.

2.5 Udkast til fælles tekst fra Forligsudvalget

Der er nu enighed om,

•

at de nye små luftkonditioneringsanlæg med HCFC er forbudt fra 1. juli

•

2002.

•

at servicering og vedligeholdelse af eksisterende anlæg med ny HCFC er

forbudt fra 1. januar 2010 og fra 1. januar 2015 er alle former for HCFC

forbudt. Til gengæld undersøger Kommissionen inden 31. december 2008, om der

er teknisk og økonomisk mulige alternativer til genbrugt HCFC. Undersøgelsen

forelægges Rådet og Parlamentet. Der træffes i givet fald beslutning om æn

dring af datoen 1. januar 2015.

•

at det tilkendegives, at Kommissionen ikke i henhold til art.5, stk. 6, kan

forlænge fristerne, dog bortset fra undtagelserne i stk. 7.

Forordningen foreslås at træde i kraft 1. oktober 2000.

3. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Kommissionen

har

direktivforslaget

proportionalitetsprincippet.

ikke

redegjort

for

nærheds-

4. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Den gældende danske lovgivning på området er

bekendtgørelse nr. 974 af 13. december 1995, der har hjemmel i lov om kemiske

stoffer og produkter. Bekendtgørelsen foreskriver, hvornår anvendelse af de

forskellige stoffer til forskellige formål skal ophøre. De eneste anvendelser

(af nye stoffer), der endnu er tilladt, er HCFC-er (indtil 1.1.2000 til visse

nye køleanlæg, indtil 1.1.2002 til eksisterende køleanlæg, indtil 1.1.2002 til

visse typer plast-isolationsskum, samt indtil 1.1.2002 til forskning og

udvikling samt laboratorieanvendelse).

Den gældende danske bekendtgørelse er strengere end forslagets regulering af

anvendelsen af stofferne, og stofferne produceres ikke i Danmark. Forordningens

regulering af genvunden HCFC (forbud 2015) er ny i dansk ret, da bekendtgørelsen

ikke gælder for genvunden HCFC.Desuden gennemfører forordningen forbud mod

genvunden CFC fra 2001.

Økonomiske konsekvenser: Der forventes ingen økonomiske konsekvenser i Danmark,

da afviklingen af stofferne i Danmark allerede nu er forud for forslaget, og da

stofferne ikke produceres i Danmark. Forslaget medfører ikke kommunaløkonomiske

konsekvenser. Forbuddet mod anvendelse af genvunden HCFC forventes ikke at have

væsentlige økonomiske omkostninger for kølebranchen, idet der er tilstrækkelig

omstillingstid.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget

vil

ikke

have

nogen

påvirkning

beskyttelsesniveauet i Danmark, da Danmark allerede i dag har nationale regler,

der er mere vidtgående end forslaget, og da stofferne ikke produceres i Danmark.

Forbuddet mod anvendelse af genvunden HCFC fra 2015 vil betyde en styrkelse af

beskyttelsesniveauet

5. Høring

Forslaget samt Europaparlamentets ændringsforslag har været i høring i EF-

specialudvalget for miljøspørgsmål fra den 11. februar 2000 til den 18. februar

2000. Der er indgået høringssvar fra Det Økologiske Råd, der støtter den danske

holdning, samt opfordrer til at støtte forslag til skærpelser vedrørende

hurtigere udfasning af HCFC, herunder forbud mod anvendelse af genvunden HCFH

efter 2007. Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig Det økologiske Råds

bemærkninger. Greenpeace støtter ligeledes den danske holdning særligt hvad

angår nedtagning af halon-brandslukningsanlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files