PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1308
Offentligt

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 1308)

landbrugsministerråd

(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres

stedfortrædere

Bilag Journalnummer

Kontor

400.C.2-0

EU-sekr.

6. juli 2000

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (landbrugsministre) den

17.-18. juli 2000 - vedlægges Fødevareministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for

rådsmødet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketingets Europaudvalg

2. afdeling, 1. kontor

Den 6. juli 2000

LFM 0409

AKTUELT NOTAT

Rådsmøde (landbrug) den 17. - 18. juli 2000

1. Forelæggelse af det franske formandskabs program

- Drøftelse side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en

støtteordning for producenter af visse markafgrøder for at medtage hør og hamp bestemt til

fiberproduktion og forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for hør og hamp

bestemt til fiberproduktion

KOM (1999) 576

- Vedtagelse side 4

3. Kommissionens forslag til priser for landbrugsprodukter for 2000/2001

KOM (2000) 77

- Vedtagelse side 9

4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles

markedsordning for mælk og mejeriprodukter (skolemælk)

KOM (1999) 608

- Vedtagelse side 11

5. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles

markedsordning for frugt og grøntsager, af forordning (EF) nr. 2201/96 om den fælles markedsordning for

forarbejdede frugter og grøntsager og af forordning (EF) nr. 2202/96 om en støtteordning for producenter af

visse citrusfrugter

KOM dok. foreligger ikke

- Præsentation ved Kommissionen side 15

6. (Evt.) TSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse

af visse overførbare spongiforme encephalopatier

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF

for så vidt angår scarpie

KOM (1998) 623

- Orienterende drøftelse side 15

7. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om regler på hygiejneområdet (i

forlængelse af hvidbogen)

KOM dok. foreligger ikke

- Præsentation ved Kommissionen side 19

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for identifikation og

registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 820/97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (1999) 487

Drøftelse side 21

9. Kommissions meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om indikatorer for integrering af

miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik

KOM (2000) 20

(A-punkt) side 29

10. Forslag til Europa-Parlamentets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre

tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (diversedirektivet)

KOM dok. (1999) 329

- (A-punkt) side 32

11. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome fællesskabskontingenter for visse

fiskerivarer.

Kom dok. foreligger ikke.

- Vedtagelse side 35

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG) 17. - 18. JULI

2000

___________________________________________________ _________________________

1. Forelæggelse af det franske formandskabs program

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat

Baggrund

Frankrig forventes på Rådsmødet (landbrug) den 17. - 18. juni 2000 at fremlægge programmet for det franske formandskab

inden for fødevare- og landbrugsområdet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet dokumentet ikke indeholder konkrete forslag til

Fællesskabslovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Inden for fødevare- og landbrugsområdet vil man fra fransk side tage konkrete initiativer til at forbedre hverdagen hos

befolkningen i EU. I den forbindelse vil man lægge vægt på forbrugernes sundhed, levebetingelser og beskyttelse ved at

fastlægge grundlaget for det uafhængige Europæiske Fødevareagentur samt fremme drøftelserne omkring

forsigtighedsprincippet.

Der vil mere specifikt blive taget en række emner op, herunder:

•

Bestemmelserne vedr. hygiejne på fødevareområdet

•

Bestemmelser om forskellige tilsætninger til fødevarer

•

TSE-sygdomme

•

Ændring af direktivet om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin

•

Ændring af direktiverne om tilsætningsstoffer til foderstoffer, handel med foderblandinger, offentlig kontrol på

foderstofområdet samt om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer

•

Ændring af direktivet om sundhedsmæssige bestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af animalsk

affald

•

Novel Feed

•

Ændring af flere direktiver som følge af hvidbogen, herunder inden for hygiejne og zoonoser

•

Ændring af direktivet om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning i

husdyrbrug

•

Ændring af direktivet om transport af levende dyr, spørgsmålet om anvendelsen af reglerne i tredjelande samt

revidering af den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport

•

Prispakken

•

Skolemælk

•

Ændring af markedsordningerne for hør og hamp, frugt og grønt, vin, frø, bananer, olivenolie, sukker og ris

•

Fastlæggelse af handelsnormer for æg

•

Svinereguleringsfond

•

Ændring af forordningerne vedrørende beskyttelsen af skovene mod forurening og brand

•

Det internationale Skovforum

•

Forslag til forordning om aktioner til oplysning og promovering af landbrugsprodukter i EU.

Udtalelser

Europa-Parlamentetet skal ikke udtale sig om sagen.

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§2-udvalget (landbrug) er orienteret om programmet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Programmet er ikke tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg.

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af

en støtteordning for producenter af visse markafgrøder for at medtage hør og hamp bestemt

til fiberproduktion og forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for hør og

hamp bestemt til fiberproduktion.

KOM (1999) 576

Genoptryk af aktuelt notat af 31. maj 2000.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 576 af 10. november 1999 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder for at medtage hør

og hamp bestemt til fiberproduktion og forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for hør og hamp

bestemt til fiberproduktion. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. november 1999.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-

Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet ordningen er et led i gennemførelsen af

den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Det foreliggende forslag er opdelt i to forslag til rådsforordninger, hvoraf det første indebærer, at dyrkningen af hør og hamp

bestemt til fiberproduktion medtages under den generelle ordning for markafgrøder, mens det andet forslag indebærer, at der

kan ydes støtte til forarbejdning af strå af hør og hamp.

I forslaget vedrørende ændring af hektarstøtteordningen foreslås det, at arealbetalingerne for hør og hamp bestemt til

fiberproduktion skal være lig med betalingerne for oliehør, der skal rettes ind efter betalingerne for korn i produktionsåret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2002/2003 (Støtten for oliehør falder gradvist fra 88,26 EUR (657 kr.)/ton for produktionsåret 2000/2001 til 63,00 EUR

(469 kr.)/ton fra produktionsåret 2002/2003). S atserne pr. ton ganges med det regionale referenceudbytte for korn.

Producenterne forpligtes til at indgå kontrakter om godkendte forarbejdningsvirksomheders køb af strå. For hamp vurderes

det, at der skal gennemføres meget strenge kontrolforanstaltninger, som især sikrer, at der kun anvendes frø af sorter med

lavt indhold af THC efter de gældende grænser.

Basisarealerne forøges på de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1251/1999.

Den anden forordning introducerer en supplerende støtte i form af forarbejdningsstøtte for hør og hamp, som skal anvendes

til fibre, idet der skelnes mellem lange hørfibre og korte hørfibre/hamp. Det er Kommissionens opfattelse, at en fortsat

produktion af lange hørfibre til tekstilformål forudsætter en forarbejdningsstøtte på et sådant niveau, at den samlede

gennemsnitlige støtte fortsat ligger tæt p&ar ing; støtteniveauet i produktionsåret 1999/2000, hvorfor støtten til forarbejdning

af strå, der ydes pr. tons lange fibre, foreslås forhøjet, efterhånden som arealbetalingen til producenten falder i medfør af

forordning (EF) nr. 1251/1999. Kommissionen foreslår, at støtten fastsættes til 60 EUR (446 kr.)/ton i 2000/2001, og at den

gradvis forhøjes til 200 EUR (1.488 kr.)/ton i 2005/2006.

Kommissionen foreslår en overgangsordning i fem år for korte hørfibre og hampefibre. Det foreslås, at beløbet til

forarbejdningsstøtte til disse fibre skal være uændret i fem år på trods af den faldende arealbetaling, og at støtten fastsættes til

40 EUR (298 kr.)/ton i produktionsårene 2000/2001 til 2004/2005.

Det foreslås endelig, at der fastsættes en maksimal garantimængde for lange hørfibre på 75.500 tons pr. produktionsår og for

korte hørfibre og hampefibre på 119.250 tons pr. produktionsår. Den nationale garantimængde for Danmark er foreslået

fastsat til 50 tons pr. produktionsår for lange hørfibre og til 100 tons pr. produktionsår for korte hørfibre og hampefibre.

Formandskabet har i lyset af forhandlingerne fremlagt et kompromisforslag, hvori der foreslås en række

ændringer af Kommissionens oprindelige forslag. For så vidt angår hektarstøtteordningen, kan det særligt

fremhæves, at det er foreslået, at der under nærmere fastsatte betingelser findes en løsning for de arealer, som

dyrkes med hør og hamp, men som ikke er støtteberettigede efter reglerne i forordning (EF) nr. 1251/99.

Med hensyn til forarbejdningsstøtten kan følgende ændringsforslag særligt fremhæves:

Grænsen for urenheder fastsættes til 7,5 pct.

Mulighed for tilpasning af støtten gennem en forøgelse af støtten til korte hørfibre og hampefibre, kompenseret

gennem en formindskelse af støtten til lange hørfibre, således at en budgetneutralitet respekteres gennem en periode på

fem høstår.

I 2004 fremlægger Kommissionen en rapport om produktionen af korte hørfibre og hampefibre, eventuelt ledsaget af

forslag.

Maksimale garantimængder/nationale garantimængder. For så vidt angår lange hørfibre, foreslås Kommissionens

forslag opretholdt for B, D, F, NL, A og FIN. For E, P, S og UK foreslås nationale garantimængder på hver 50 tons til

de pågældende medlemsstater, mens de øvrige medlemsstater ikke foreslås tildelt en kvote direkte for lange hørfibre.

For så vidt angår de korte hørfibre og hampefibre, foreslås Kommissionens forslag opretholdt for B, D, E, F, NL, A,

P, S, FIN og UK. For DK, GR, IRL, I og L foreslås en samlet mængde til fordeling på 1600 tons. Sidstnævnte

mængde foreslås fordelt efter forvaltningskomitéprocedure under hensyntagen til antal hektar under kontrakt. De

sidstnævnte medlemsstater vil kunne overføre deres mængde af korte hørfibre og hampefibre til lange hørfi bre på

basis af en omregning (ækvivalensberegning) foreslået af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Import af hampefrø fra tredjelande til anden anvendelse end udsæd kan kun ske gennem importører, som er

godkendt af medlemsstaten. Gennemførelsesbestemmelserne til sikring af, at de importerede frø ikke anvendes til

udsæd, fastsættes ved forvaltningskomitéprocedure.

For så vidt angår tidspunktet for anvendelse af de nye regler, er det foreslået, at hvis det i produktionsåret 2000/2001 viser

sig at være umuligt at anvende Rådets nye ordning, fastlægges støttebeløbene for 2000/2001 på grundlag af den i 1999/2000

eksisterende ordning på et niveau, som sikrer budgetneutraliteten i forhold til de i reformforslaget angivne overslag (83 mio.

EUR (618 mio. DKK)).

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Gældende dansk ret

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 21. juni 1999 om støtte til produktion af spindhør og hamp.

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 10. december 1999 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder.

Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 om euforiserende stoffer med senere ændringer.

Konsekvenser

Bekendtgørelse nr. 511 af 21. juni 1999 om støtte til produktion af spindhør og hamp og bekendtgørelse nr. 975 af 10.

december 1999 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder skal tilpasses de nye regler.

Bestemmelserne om import af hampefrø vil eventuelt kræve en vis tilpasning af Sundhedsministeriets

bekendtgørelse nr. 698 af 31. august 1993 med senere ændringer om euforiserende stoffer.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen anfører i forslaget, at EU's budgetudgifter til spindhør og hamp steg fra 74 mio. EUR (551 mio. DKK) i 1995

til 158 mio. EUR (1.176 mio. DKK) i 1999, idet der er sket en væsentlig udvidelse af arealerne. (Efter de gældende regler

udgør hektarstøtten for spindhør p.t. 815,6 EUR/ha (6.068 DKK/ha), differentieret mellem seks ensartede

produktionsområder (i forhold til det historiske frøudbytte), og afhængig af, om stråene er rødnet eller ej. For hamp udgør

hektarstøtten p.t. 662,8 EUR/ha (4.931 DKK/ha)).

Det anføres, at med de foreslåede foranstaltninger skulle der kunne opnås en stor nedgang i de anmeldte hør- og

hampearealer, og støtten skulle kunne begrænses til de bedrifter, hvor der foregår en reel og økonomisk berettiget

produktion. Kommissionen anslår, at udgifterne vil blive på ca. 80 mio. EUR (595 mio. DKK) i 2000/ 2001. De vil ifølge

Kommissionen gradvis falde til ca. 50 mio. EUR (372 mio. DKK) i 2005/200 6, efterhånden som arealbetalingerne falder, og

støtten til forarbejdning af korte hørfibre og hampefibre forsvinder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet og De danske Landboforeninger givet udtryk for utilfredshed

med forslaget, fordi man foretog en opdeling mellem den traditionelle og den nye produktion og støttede den

traditionelle produktion af lange fibre uforholdsmæssigt højt på bekostning af produktionen af korte fibre.

Landbrugsraadet anfører, at produktionen af korte fibre indebærer et betydeligt potentiale for afsætning til

industriel anvendelse, og af d en grund bør denne udvikling ikke bremses gennem en støttenedsættelse.

Landbrugsraadet kan på den baggrund tilslutte sig en tilpasning af markedsordningen, der indebærer, at

spindhør og hamp overføres til hektarstøtteordningen, og mener, at der i en længere periode må ydes et

supplerende forarbejdningstilskud, som skal være ens for alle produkter. Nationale kvoter må afvises som et

styringsinstrument, men hvis budgethensyn gø ;r det nødvendigt, kan Landbrugsraadet acceptere, at

forarbejdningstilskuddet begrænses til en samlet garantimængde, der skal være gældende for hele EU.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 13. januar 2000.

Folketingets Europaudvalg er orienteret ved aktuelt notat fremsendt den 10. februar 2000. (Rådsmødet (landbrug) den

21.-22. februar 2000 blev aflyst).

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat

fremsendt den 4. maj 2000 samt den 16. juni 2000 (orientering), jf. aktuelt notat fremsendt den 31. maj 2000.

___________________________________________________ _________________________

3. Kommissionens forslag til priser for landbrugsprodukter for 2000/2001

KOM (2000) 77

___________________________________________________ _________________________

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 31. maj 2000. Ændringer er anført med fed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 77 af 23. februar 2000 fremsendt forslag til priser for landbrugsprodukter (2000-2001).

Forslaget er oversendt til Rådet den 29. februar 2000.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog i juni prisforslagene vedrørende sukker og svinekød, og det er således de resterende

elementer i forslaget, der fortsat behandles i Rådet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om gennemførelse af den Fælles

Landbrugspolitik.

Formål og indhold

I den traditionelle landbrugspolitik blev priserne fastsat årligt. Siden den såkaldte McSharry-reform i 1992 og Dagsorden

2000-reformen sidste år har priser og støttebeløb for en række produkter været fastsat som faste Euro-beløb på ubestemt tid,

indtil andet besluttes. Med det foreliggende prisforslag udvides dette flerårige princip til at gælde de resterende sektorer.

Prisforslaget indebærer således, at basispriser for svinekød og fårekød, støttebeløb for silkeorme og månedligt tillæg til

interventionsprisen for ris forlænges på det aktuelle niveau på ubestemt tid.

Kommissionen afviger dog fra dette princip på to områder.

For sukker foreslår Kommissionen et ét-årigt prisforslag med uændrede basis- og interventionspriser, samt uændret

lagergodtgørelse. Dette skyldes, at Kommissionen senere i år skal fremsætte forslag om den fremtidige sukkerordning.

For korn foreslås en ændring i støttesatsen. Her foreslås det månedlige tillæg nedsat med 15 pct. over to år, svarende til den

vedtagne nedsættelse af interventionsprisen for korn i Dagsorden 2000.

Euro-beløb er i det følgende omregnet til danske kroner ved kursen 1 _ = 7,45 kr.

Kommissionen foreslår således for sukker følgende priser:

1. Basisprisen for sukkerroer 47,67 EUR_ (355 kr.)/t

2. Minimumspris for A-sukkerroer 46,72 EUR (348 kr.)/t

3. Minimumspris for B-sukkerroer 32,4 EUR (241,5 kr.)/t

4. Interventionsprisen for hvidt sukker 63,19 EUR_ (471 kr.)/100 kg

5. Indikativprisen for hvidt sukker 66,50_ EUR (495,4 kr.)/100 kg.

6. Interventionsprisen for råsukker 52,37_ EUR (390,2 kr.)/100 kg.

Kommissionen foreslår, at den nuværende basispris for slagtede svin på 1.509,39 _EUR (11.245 kr.)/t og definitionen af

standardkvaliteten fastsættes uændret.

Kommissionen foreslår en nedsættelse af de månedlige tillæg for korn fra 1 EUR/t/måned (7,45 kr./t/måned) til:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

0,93 EUR_/t/måned (6,93 kr./t/måned) for markedsåret 2000/2001

•

0,85 EUR/t/måned (6,33 kr./t/måned) for markedsåret 2001/2002

Endelig foreslås reglerne for vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser ændret i overensstemmelse med Rådets beslutning

1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der

tillægges Kommissionen.

Prispakken træder som hovedregel i kraft den 1. juli 2000, hvilket forventes fastholdt også for de dele af

prisforslaget, der først vedtages efter denne dato.

Landbrugsbudgettet 2000/2001

Kommissionen forventer ingen større effekter af prispakken på FEOGA's garantisektions udgifter eller finansielle følger for

egenindtægterne fra landbrugssektoren i 2000 og 2001.

Kommissionen anslår effekten af prispakken til at udgøre et fald på 8 mio. EUR på FEOGA's garantisektions udgifter i år

2001 og et fald på 17 mio. _EUR i år 2002. For så vidt angår finansielle følger for egenindtægterne fra landbrugssektoren,

anslås der et fald på 2 mio. EUR i år 2001 og et fald på 5 mio. EUR i 2002. Dette indebærer en nettobesparelse på 6 mio.

EUR i 2001 og på 12 mio. EUR i 2000.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 16. maj godkendt forslaget med få ændringer, herunder forslag om forlængelse

af et vandindhold i korn på 15 pct.

Konsekvenser

Prisforslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan ikke forventes at medføre væsentlige ændringer i landbrugets indkomster eller for betalingsbalancen.

Høring

De danske landboforeninger har i §2-udvalget (landbrug) givet udtryk for, at de finder, at nedsættelsen af de månedlige tillæg

for korn er for stor, idet en ikke uvæsentlig del af omkostningerne er knyttet til lagre. Endvidere har Landbrugsraadet udtalt,

at kravet til vandprocenten i interventionskorn bør være på 15 pct. Landbrugsraadet lægger vægt på, at brakprocenten kendes

inden den 1. juli. L andbrugsraadet har endvidere noteret med tilfredshed, at problemstillingen omkring datoen for

medregning af en malkebesætning ved opgørelse af krav til foderareal i forbindelse med ansøgning om kvægpræmier er løst.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 31. marts 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg er orienteret ved aktuelt notat fremsendt den 10. februar 2000. (Rådsmødet (landbrug) den

21.-22. februar 2000 blev aflyst).

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat

fremsendt den 4. maj 2000 samt den 16. juni 2000 (orientering), jf. aktuelt notat fremsendt den 31. maj 2000.

4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1255/1999 om den fælles

markedsordning for mælk og mejeriprodukter (Skolemælk)

KOM (1999) 608

Genoptryk af aktuelt notat af 31. maj 2000.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 608 af 10. december 1999 fremsat forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1255/1999 om markedsordningen for mælk og mejeriprodukter. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. december 1999.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af

Europa-Parlamentet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr.1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og

mejeriprodukter ydes der fællesskabsstøtte til levering af visse forarbejdede mejeriprodukter til skoleelever med henblik på at

fremme forbruget af mælk blandt unge. Kommissionen anfører, at en evaluering af skolemælksordningen har vist, at

ordningen har en vis begrænset virkning på markedsbalancen f or mælk og mejeriprodukter. Hvis ordningen bringes til

ophør, og hvis forpligtelsen til at levere skolemælk overlades til medlemsstaterne, vil det medføre en yderligere nedgang i

forbruget af mælkeprodukter i skolerne. Det er derfor i overensstemmelse med målene for den fælles landbrugspolitik at

videreføre ordningen, men med en nedsættelse af EU's støtte.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at foranstaltningen ud over virkningen på balancen for markedet for mælk og mejeriprodukter også

spiller en rolle som led i bredere, generelle sundheds- og ernæringsmæssige mål og foreslår, at ordningen videreføres.

Formålet med forslaget er at tilvejebringe en medfinansiering af skolemælksordningen, hvor EU finansierer svarende til 50

pct. af indikativprisen for mælk. Udbetaling af EU's st øtte er afhængig af, at medlemsstaterne bidrager med mindst samme

beløb som EU. Medlemsstaterne kan finansiere hele eller en del af deres bidrag af beløb, som opkræves i mejerisektoren på

deres område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I konklusionerne fra en undersøgelse af ordningen, som Kommissionen lod foretage i 1998, blev der peget på, at

skolemælksordningen kun i begrænset omfang bidrog til at fastholde og øge forbruget af mælkeprodukter, samt at alternative

måder til afskaffelse af mælkefedtoverskud gav mere valuta for pengene. Det gav Kommissionen anledning til at overveje en

afskaffelse af skolemælkeordningen.

På baggrund af drøftelser af rapporten er det efterfølgende konkluderet, at en afskaffelse af ordningen ville medføre et fald i

adgangen til og forbruget af skolemælk. Selv om afskaffelsen af mælkefedtoverskud har været ordningens primære mål, skulle

man tage ordningens ernæringsmæssige og afsætningsfremmende værdi i betragtning. Endelig burde skolemælksordningen

ikke kun opretholdes, men også for bedres med hensyn til den praktiske gennemførelse af ordningen.

På rådsmødet af landbrugsministre i juni måned 1999 blev der vedtaget en erklæring om, at forbruget af mælk er af stor

betydning set i lyset af den høje ernæringsværdi, især for børn og unge. Derfor skulle det nærmere overvejes, hvordan

forbruget kan øges på en mere omkostningseffektiv måde, når der samtidig skal tages hensyn til midlerne på budgettet.

Kommissionen har fremhævet, at det er hensigtsmæssigt at nedsætte støtten til skolemælk på grund af den begrænsede

virkning på markedsbalancen og på grund af, at det nuværende støtteniveau på 95 pct. af indikativprisen for mælk er højere

end støtten til andre foranstaltninger i mejerisektoren. Desuden begrundes nedsættelsen af støtten med budgetstramningen

for den fælles landbr ugspolitik i de kommende år. Endvidere henviser Kommissionen til de sundheds,- ernæringsmæssige og

socialpolitiske aspekter ved ordningen og finder det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne på denne baggrund indgår i en

medfinansiering af ordningen.

Forslaget medfører, at ordningen videreføres, men med 50 pct. fællesskabsfinansiering og 50 pct. finansiering af

medlemsstaterne. Støtten ydes til de samme produkter og mængde pr. elev pr. dag som i den nuværende ordning. Desuden

skal der vedtages et retsgrundlag for, at medlemsstaterne kan opkræve et bidrag fra mælkeproducenterne og/eller

forarbejdningsvirksomhederne eller mejeribranchen til medfinansiering af deres andel a f foranstaltningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 3. maj 2000 godkendt forslaget med en række ændringer. Således foreslås der

tilføjet en indledende betragtning, som konstaterer: "Muligheden for at knytte EU's bidrag til mejeriprodukter

til andre bestanddele end fedt bør udnyttes. EU's bidrag bør baseres på forbruget pr. elev, hvilket vil sikre

den ønskede forenkling af programmet." Artikel 14, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 om den

fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter foreslås ændret således, at fællesskabsstøtten for

sødmælk fastsættes til 75 pct. af indikativprisen for mælk uden krav om national medfinansiering. Desuden

skal det sikres, at støttens omfang forbliver uændret.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1004 af 9. december 1994 om ydelse af støtte til mælk og visse mejeriprodukter til elever i skoler og

undervisningsanstalter.

Konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre behov for ændring af bekendtgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark udbetales 25 mio. kr. til støtteberettigede institutioner. Reduktion i refusion fra EU som følge af forslaget om

medfinansiering vil medføre en udgift på 12 mio. kr., hvis ordningen opretholdes, som ifølge forslaget kan finansieres

nationalt eller af branchen.

Det nuværende EU-budget for skolemælksordningen udgør 91,2 mio. EUR (678,9 mio. kr.). EU-budgettet for den foreslåede

ordning vil være 48 mio. EUR (357,3 mio. kr.) baseret på de samme forudsætninger, men med en finansiering på 50 i stedet

for 95 pct. Medlemsstaternes finansielle bidrag i et helt år skønnes ligeledes at udgøre 48 mio. EUR (357,3 mio. kr.).

Høring

I §2-udvalget (landbrug) har Mejeriforeningen givet udtryk for skuffelse over, at der ikke er medtaget en modernisering og

ændring af ordningen, ligesom man var kritisk over for den nationale medfinansiering. Desuden har forslaget været til

skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, hvor der i høringssvarene er givet udtryk for, at ordningen bør være

ernæringsmæssig rigtig ved flere ti lbud om lavfedtholdige produkter. Forbrugerrådet har desuden peget på

opbevaringsbehovet således, at mælk kan leveres i en uafbrudt kølekæde til børnene. SID har lagt vægt på fremme af

forbruget af økologisk mælk. Vedr. den nationale medfinansiering har Nærings- og Nydelsesmiddel Arbejderforbundet

(NNF) udtrykt betænkelighed og finder, at ordningen i givet fald bør medfinansieres af det offentlige og ikke af branchen.

&O slash;konomaforeningen finder, at ordningen bør være gratis for børn og unge. Landbrugsraadet finder, at national

medfinansiering sender et forkert ernæringspolitisk signal, og at dette element derfor bør udtages af forslaget.

Landbrugsraadet og Mejeriforeningen finder, at national medfinansiering er ubegrundet og forkert set i forhold til

grundprincippet om fælles finansiering af landbrugspolitikken.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat den 4. februar 2000 samt aktuelt notat den 10. februar, 9. marts og 31. maj 2000.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat af den

9. marts 2000.

5. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2200/96 om den

fælles markedsordning for frugt og grøntsager, af forordning (EF) nr. 2201/96 om den

fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og af forordning (EF) nr.

2202/96 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter

KOM dok. foreligger ikke

Kommissionen forventes at præsentere et forslag til en revision af forordningerne på frugt og grøntområdet.

Der er endnu ikke fremsendt forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

___________________________________________________ _________________________

6. (Evt.) TSE:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme

encephalopatier

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 91//68/EØF for så vidt angår scarpie

KOM (1998) 623

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1998) 623 af 18. november 1998 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier og forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie. Forslaget er

oversendt til Rådet den 7. januar 1999.

Forslaget skal ses på baggrund af, at Kommissionen den 20. oktober 1997 over for Europa-Parlamentet og tilsvarende den

31. marts 1998 over for Rådet har forpligtet sig til at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om effektiv

overvågning af TSE baseret på TEF artikel 95.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 95 og behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

Det bemærkes, at Forslag til Rådets beslutning om regler for anvendelse af risikomateriale med hensyn til overførbare

spongiforme encephalopatier og om ændring af beslutning 954/474/EF var til afstemning i Den stående Veterinærkomite

den 7. juni 2000. Forslaget opnåede ikke det fornødne kvalificerede flertal og blev derfor fremsendt til Rådet, der behandlede

det på rådsmøde (Landbrug) den 19. juni 2000. I Råd et var der ikke kvalificeret flertal for forslaget, men der var heller ikke

simpelt flertal i mod. Forslaget blev herefter vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2000. som beslutning 2000/418/EF.

Det er hensigten, at disse regler og reglerne i Kommisionsbeslutning 98/272/EF om epidemiologisk overvågning for

overførbare spongiforme encephalopatier som ændret ved Kommissionsbeslutning af 5. juni 2000 skal indgå i TSE-forslaget.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget direkte vedrører forbrugersikkerheden og er fremlagt med henblik på at sikre funktionen

af det fælles indre marked.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med henblik på at øge beskyttelsen af mennesker og dyr mod risikoen for BSE (bovin spongiform

encephalopati) eller andre TSE-typer (transmissible (dvs. overførbare) spongiforme encephalopatier).

Forslaget samler nugældende og fastsætter nye bestemmelser vedrørende TSE. Hensigten er at skabe et samlet retsgrundlag

for bekæmpelse og forebyggelse af alle typer TSE - kendte og eventuelle nye former - både for dyr og produkter, herunder

dem, der ikke er omfattet af Traktatens bilag I.

Forslaget indeholder bestemmelser om fastsættelse af BSE-status, forebyggelse og overvågning, specificeret risikomateriale,

forbud mod fodring af drøvtyggere med pattedyrsprotein, fremstilling af animalske produkter, bekæmpelse og udryddelse af

TSE ved udbrud og mistanke om udbrud, herunder anmeldepligt samt om handel og samhandel med dyr og produkter af

relevans for TSE-risikoen.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser om animalsk affald, idet Kommissionen har vurderet, at det af tekniske grunde er

hensigtsmæssigt at holde forskrifterne for animalsk affald adskilt som et sammenhængende, uafhængigt regelsæt, jf. Rådets

direktiv 90/667/EØF.

Forslaget omfatter ikke kosmetiske midler, lægemidler mv. samt produkter mv., der ikke er bestemt til anvendelse i

levnedsmidler, foder eller kunstgødning. Endvidere undtages animalske produkter, som skal anvendes til udstilling,

undervisning, forskning, særlige undersøgelser eller analyse fra forordningen.

Fastlæggelse af medlemslandes og tredjelandes BSE-status skal efter forslaget foretages af Kommissionen efter ansøgning fra

det pågældende land. Landene kan placeres i tre kategorier med tilhørende særlige regler om bl.a. bortskaffelse af

risikomateriale, defineret og beskrevet i forslagets bilag.

Efter forslaget skal kategoriseringen ske på basis af en vurdering af risikoen for forekomst og spredning. Oplysninger på

årsbasis helst fra 1980, dog mindst 1988, om besætningsstruktur og -udvikling, handel, foder, anvendelse af kød- og benmel,

risikomaterialebehandling, overvågning af TSE, destruktionsanstalter, nedslagtningsforanstaltninger mv. skal lægges til grund

for vurderingerne. I tilfælde af mangelfulde oplysninger, erstattes diss e af en antagelse, som bygger på formodningen om

værst tænkelige tilfælde.

Medlemslande og tredjelande, der ikke har ansøgt om bestemmelse af deres BSE-status, indplaceres af Kommissionen ud fra

de oplysninger, Kommissionen har til rådighed.

Hvor meget væv, der i det enkelte land defineres som risikomateriale, afhænger af det enkelte lands BSE-kategorisering.

Derudover foreslår Kommissionen, at reglerne for samhandel med hensyn til den TSE-relaterede fåresygdom scrapie flyttes

fra samhandelsdirektivet om får og geder (91/68/EØF) over i den nye forordning. Den formelle mulighed i henhold til det

nugældende samhandelsdirektiv for opnåelse af supplerende garantier på baggrund af nationale bekæmpelsesprogrammer for

scrapie er dog ikke indeholdt i forslaget.

Både det tyske formandskab i foråret 1999, det finske i efteråret 1999 og det portugisiske i foråret 2000 har - i lyset af en

række arbejdsgruppemøder, hvor medlemslandene har påpeget behovet for forbedringer i Kommissionens tekst - udarbejdet

udkast til kompromistekster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De senere versioner afspejler, at medlemslandene ønsker, at forslaget skal gennemføres som et direktiv, hvorfor der er bred

enighed om, at kun forskriftskomitéproceduren er relevant i forhold til TSE-forslaget.

Endvidere afspejles ønsket om, at reglerne særligt med hensyn til samhandel skal fastsættes ud fra OIE's anbefalinger med

hensyn til BSE, som disse blev ændret i maj 1999 og drøftet på ny i maj 2000. OIE er den internationale organisation

vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Således skal medlemslandene og de tredjelande, som måtte ønske det, selv

foretage risikoanalysen, hvorefter Kommissionen på baggrund af analysen sk al fastsætte det pågældende lands kategorisering.

Endelig afspejler teksten, at medlemslandene ønsker, at der i teksten i højere grad refereres til gældende definitioner.

Udtalelser

Europa-Parlamentets har afgivet udtalelse til forslaget i maj 2000. Disse vedrører især definitioner (dyr, der mistænkes for at

være smittet), bestemmelser vedrørende underretning af Parlamentet og Kommissionen, procedure vedrørende et

medlemslands eller tredjelands BSE-status (henvisning til OIE's indplaceringssystem), anvendelse af hurtig diagnosetest i

screeningsproceduren, prøveudtagning og undersøgelse og forbud mod visse prote iner i foder. En lang række af Europa-

Parlamentets ændringsforslag er indarbejdet i den seneste revision af forslaget.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig den 17. juni 1999.

Gældende dansk ret

Området reguleres under lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr med tilhørende bekendtgørelser,

bl.a. bekendtgørelse nr. 356 af 17. juni 1998 om Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) og scrapie.

Konsekvenser

Efter, at der er konstateret et tilfælde af BSE i Danmark, vil Danmark ikke kunne opnå BSE-fri status, men må antages at

blive placeret i forslagets mellemgruppe. Reglerne i beslutning 2000/418/EF om fjernelse af BSE -risikomateriale, der først

er gældende for EU-medlemsstaterne fra 1. oktober 2000, blev indført i Danmark straks efter i konstateringen af BSE-

tilfældet. Reglerne i den ændrede beslutning 98/272/EF om overvågning fo r BSE, der skal anvendes fra 2001 vil blive

gennemført i 2000. Reglerne herom og andre nødvendige regler forventes at kunne udstedes med hjemmel i

husdyrinfektionsloven.

Forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med udtagelsen af risikomateriale, overvågning, uddannelse

mv. Disse områder forventes i en vis udstrækning at kunne omfattes af brugerbetaling.

Forslaget ventes imidlertid ikke umiddelbart at ville medføre yderligere samfundsøkonomiske, særligt erhvervsøkonomiske

konsekvenser, for primærproduktionen i form af overvågning mv., og for forarbejdningsindustrien i form af udtagning af

risikomateriale mv. end de allerede nationalt gennemførte eller planlagte foranstaltninger har medført eller vil medføre.

Forslaget forventes at forbedre fødevaresikkerheden i EU, idet samtlige lande efter forslaget skal kategoriseres og, afhængig

af status, iværksætte beskyttelsesforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Ved skriftlig høring i Det rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) har Specialarbejderforbundet i Danmark,

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet og FDB meddelt, at man støtter forslaget.

Landbrugsraadet og Mejeriforeningen støtter regler, der sikrer mod udbredelse af BSE, samt tillægger det stor betydning, at

reglerne udformes således, at Danmark kategoriseres som BSE-fri samt at bestemmelserne er i overensstemmelse med OIE's

regler. Betragtningen om kategoriseringen må anses bortfaldet med det konstaterede tilfælde af BSE.

Efter anmodning fra Landbrugsraadet er der under §2-udvalget (landbrug) nedsat en teknisk arbejdsgruppe, som

medlemmerne af Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) er indbudt til at deltage i. Arbejdsgruppen følger

sideløbende forslaget og har afholdt flere møder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat af 19. marts 1999.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 1999 (orientering), jf. aktuelt notat fremsendt den 3.

december 1999.

___________________________________________________ _________________________

7. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om regler på hygiejneområdet

(i forlængelse af hvidbogen)

KOM dok. foreligger ikke

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat.

Baggrund

Der er endnu ikke fremsat forslag fra Kommissionen til Europaparlamentet og Rådet, og sagen er alene på Rådets dagsorden

med henblik på præsentation.

Formål og indhold

Igennem en årrække er der vedtaget i alt 16 hygiejnedirektiver inden for det animalske fødevareområde, som primært

vedrører hygiejnekravene for slagterier, produktions- og engrosvirksomheder, og et generelt hygiejnedirektiv dækkende det

ikke-animalske fødevareområde samt detailhandelen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktiverne indenfor det animalske område indeholder en række principper, f.eks. om producenternes ansvar, de

kontrollerende myndigheders forpligtigelser, tekniske krav til indretning og drift af virksomhederne, hygiejneforskrifter,

procedurer for godkendelse af virksomhederne, forskrifter for opbevaring og transport af produkterne, samt

sundhedsmærkning.

Mange bestemmelser er fælles, men der er også en række bestemmelser, som er forskellige, uden at dette forekommer sagligt

begrundet. Der har derfor været grundlag for at sammenskrive direktiverne. Endvidere er det vurderet, at mange af

principperne i de animalske hygiejnedirektiver er fælles med principperne i det generelle hygiejnedirektiv. Det blev derfor i

1997 besluttet, at forsøge at samle alle regler for levnedsmiddelhygiejne i ét regels&a elig;t, dvs. både for det animalske

område og det generelle levnedsmiddelområde.

Kommissionen har iværksat ekspertgruppe-arbejde med henblik på udarbejdelse af et forslag til hygiejnedirektiv/forordning,

som dækker det samlede område.

Det er ikke hensigten, at reglerne inden for hygiejneområdet skal ændres væsentligt i forhold til de eksisterende regler, idet

man dog vil gøre flere bestemmelser mere generelle, og i mindre grad fastsætte produktspecifikke bestemmelser.

Forenklingen vil også medføre, at primærproduktionen medindrages i hygiejnelovgivningen, og at der indføres et generelt

krav om, at virksomheder, der producerer eller håndterer fødevarer, skal gennemføre egenkontrol baseret på principperne i

HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Point). Dette krav vil dog ikke gælde primærproducenter. Samtidig vil

fødevarevirksomhedernes ansvar for at fremstille sikre produkter b live tydeliggjort.

Endvidere vil en række bestemmelser indenfor kødområdet, hvorefter mindre virksomheder, der er indrømmet visse

indretningsmæssige lempelser og derfor kun kan afsætte produkter på hjemmemarkedet, blive ophævet, således at disse

virksomheder kan afsætte på hele EU-markedet.

Et samlet hygiejneforslag vil samtidig være en opfølgning på Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed, hvor der i

afsnit 72 er redegjort for, at Kommissionen vil samle lovgivningen inden for hygiejneområdet, og hvor det i bilaget under

punkt 8 er nævnt, at Kommissionen vil godkende et forslag til en hygiejneforordning i juni 2000.

I de eksisterende hygiejnedirektiver på det animalske område er indbygget regler om offentlig kontrol. Under drøftelserne i

Kommissionens arbejdsgruppe har Kommissionen også fremlagt et separat dokument om særlig kontrol på de animalske

område. Dette dokument er ikke nævnt i hvidbogen.

Høring

Fødevaredirektoratet har den 15. juni 1999 afholdt et orienteringsmøde for brancheorganisationerne og Forbrugerrådet, hvor

der blev givet en generel orientering om fællesskabets bestræbelser på at samordne og forenkle hygiejnedirektiverne.

Endvidere blev visse temaer gennemgået.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der vil blive fremsendt grundnotat, når forslag foreligger.

___________________________________________ ______________________

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en ordning for

identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97.

KOM (1999) 487

___________________________________________ ______________________

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 6. april 2000. Ændringer er anført med fed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (1999) 487 af 13. oktober 1999 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og

oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97. Baggrunden for forslaget er BSE-

problematikken, som medførte behov for et transparent system, så man kunne identificere oprindelsen p& aring; kødet.

Forslaget er oversendt til Rådet den 27. oktober 1999.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251, da forslaget angår veterinærforhold og berører folkesundheden.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om opfølgning på artikel 19 i

Rådets forordning (EF) nr. 820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af

oksekød og oksekødsprodukter.

Formål og indhold

I april 1997 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 820/97 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg

og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter.

I artikel 19 i forordning (EF) nr. 820/97 hedder det, at der skal indføres en ordning med obligatorisk mærkning af oksekød,

som bliver obligatorisk i alle medlemsstaterne fra den 1. januar 2000, og at Rådet på grundlag af en rapport med kvalificeret

flertal og på forslag af Kommissionen inden den 1. januar 2000 skal træffe afgørelse om de generelle regler for en obligatorisk

mærkningsordning for oksekød, som skal gælde fra denne dato. Endvidere hedder det i artiklen, at den frivillige

mærkningsordning, der er fastsat i forordningen, skal gælde indtil den 31. december 1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 18. oktober 1999 forelagde Kommissionen som fastsat i artikel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 820/97 Rådet en rapport

om gennemførelsen af mærkningsordningerne for oksekød i de forskellige medlemsstater. I rapporten konkluderer

Kommissionen, at det, på trods af tydelige fremskridt i medlemsstaterne vedrørende identifikation af kvæg, ikke vil være

muligt fra den 1. januar 2000 at identificere, hvor det enkelte dyr er født og o pvokset. Det vil således være umuligt at indføre

en obligatorisk mærkningsordning herom fra den 1. januar 2000.

På baggrund heraf vedtog Rådet under henvisning til den gældende forordnings artikel 19 Rådets forordning

(EF) nr. 2772/99 af 21. december 1999 om fastsættelse af generelle regler for en obligatorisk

mærkningsordning for oksekød. Denne rådsforordning forlænger den gældende forordnings gyldighed

vedrørende den frivillige ordning og medlemsstaternes mulighed for fastsættelse af nationale regler for egne

produkter til 31. august 2 000.

Nærværende forslag fastsætter de almindelige bestemmelser for en obligatorisk ordning, som indføres af to omgange.

Forslaget har til formål at fastlægge reglerne for identifikation og registrering af kvæg, de generelle regler for

ordningen for obligatorisk mærkning af oksekød samt regler for en frivillig ordning for supplerende

mærkning af oksekød.

Forslaget indebærer, at de allerede fastsatte regler om identifikation og registrering af kvæg videreføres, hvilket også er

tilfældet vedrørende frivillig supplerende mærkning af oksekød.

Det nye i forslaget er således, at der over to omgange indføres en ordning for mærkning af oksekød, hvorefter det i første

omgang skal være obligatorisk at mærke med følgende:

reference til det individuelle dyr eller gruppe af dyr

slagteriets autorisationsnummer og region eller medlemsland eller tredjeland, hvor slagteriet ligger

opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer

opskæringsvirksomheden ligger

kvæg-kategorien

slagtedato

ideel mindste modningsperiode (undtagelse for kalvekød).

region

eller

medlemsland

eller

tredjeland,

hvor

Herudover skal det fra 1. januar 2003 være obligatorisk at mærke med følgende:

medlemsland, region, gård eller tredjeland, hvor dyret er født

alle medlemslande, regioner, gårde eller tredjelande, hvor dyret er opdrættet

medlemsland, region, slagteri eller tredjeland, hvor dyret er slagtet

medlemsland, region, opskæringsvirksomhed eller tredjeland, hvor dyret er opskåret.

Som alternativ hertil kan der dog stå:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Oprindelse: medlemsstatens navn" eller "Oprindelse: EF", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet,

slagtet og udbenet i den samme medlemsstat,

"Oprindelse: EF" eller "Oprindelse: flere EF-medlemsstaters navne", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født,

opdrættet, slagtet og udbenet i flere forskellige medlemsstater,

"Oprindelse: EF og tredjelande", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet, slagtet og udbenet i en eller

flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, eller

"Oprindelse: tredjelandets eller tredjelandenes navn", eller "Oprindelse: tredjelande", hvis oksekødet stammer fra dyr,

der er født, opdrættet, slagtet og udbenet i et eller flere tredjelande.

Virksomheder, som producerer hakket og opskåret kød, kan som undtagelse hertil nøjes med at mærke med de

medlemslande, regioner eller opskæringsvirksomheder, hvor produktionen fandt sted.

Importeret kød, for hvilket alle oplysninger ikke er tilstede, skal mærkes med "Oprindelse: Ikke-EU" eller "Slagtet i: (navn på

tredjeland)".

Vedrørende den frivillige supplerende mærkning fremgår det af forslaget, at for så vidt angår mærker, der

indeholder andre oplysninger end fastsat under ovennævnte obligatoriske mærkning, skal hver enkelt

erhvervsdrivende eller organisation fremlægge en specifikation til myndighedernes orientering i hver enkelt

medlemsstat, hvor produktionen eller salget af det pågældende oksekød finder ste d. Forhåndsorienteringen

skal finde sted mindst en måned før oksekødet mærkes. Myndighederne kan også udarbejde specifikationer

til anvendelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at det ikke er obligatorisk at anvende dem.

Rådet har den 6. juni 2000 vedtaget en fælles holdning. I henhold til denne skal det i første omgang være

obligatorisk at mærke med følgende:

reference til det individuelle dyr eller gruppe af dyr

slagteriets autorisationsnummer og medlemsland eller tredjeland, hvor slagteriet ligger

opskæringsvirksomhedens

opskæringsvirksomheden ligger

kvæg-kategori

autorisationsnummer

medlemsland

eller

tredjeland,

hvor

Herudover skal det fra 1. januar 2002 være obligatorisk at mærke med følgende:

medlemsland eller tredjeland, hvor dyret er født

alle medlemslande eller tredjelande, hvor dyret er opdrættet

medlemsland eller tredjeland, hvor dyret er slagtet

Derudover kan der dog stå:

"Oprindelse: medlemsstatens navn", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet og slagtet i den

samme medlemsstat,

"Oprindelse: tredjelandets navn", hvis oksekødet stammer fra dyr, der er født, opdrættet og slagtet i det

samme tredjeland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomheder, som producerer hakket kød, kan som undtagelse hertil nøjes med at mærke med

reference til det individuelle dyr eller gruppe af dyr

medlemsland eller tredjeland, hvor dyret er slagtet

"produceret i: medlemslandets navn eller tredjelandets navn"

Den obligatoriske mærkningsordning gælder for både eksport- og hjemmemarkederne, og ikke kun for

eksportmarkederne, som i en tidligere version af forslaget.

Herudover kan hakket kød frivilligt mærkes med de oplysninger som er obligatoriske for andet kød samt dato for

hakning.

Kompromisforslaget åbner tillige mulighed for, at der kan indføres undtagelser for opskåret kød, hvis dette måtte

findes nødvendigt.

Med hensyn til den frivillige mærkningsordning bibeholdes denne uændret.

Der er ikke længere knyttet et logo til ordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 12. april 2000 en udtalelse med en lang række ændringsforslag.

Af væsentlige ændringsforslag kan nævnes, at den endelige obligatoriske ordning foreslås gældende fra 1.

september 2001 og ikke som foreslået af Kommissionen fra 1. januar 2003. Det blev endvidere foreslået, at kravene

om mærkning med blandt andet dyrekategori og modningsperiode udgår, og at dyr, der er født inden den 1. januar

1998 og hvis fødselssted ikke kan dokumenteres, mærkes med "Fødsel ikke reg istreret". Fællesskabsbetegnelsen

"EF" ansås ikke tilstrækkeligt oplysende for forbrugerne, og det blev foreslået, at medlemsstaternes navne anføres,

selv når der er tale om oksekød fra dyr, der er født, opdrættet og slagtet i adskillige medlemsstater. Det blev

foreslået, at undtagelserne for hakket oksekød, oksekødsaffald og opskåret oksekød skulle udgå.

Udtalelsen blev delvis tiltrådt af Rådet med ovennævnte fælles holdning.

Europa-Parlamentet forventes at komme med en ny udtalelse i uge 27 på grundlag af Rådets fælles holdning.

Gældende dansk ret

Forordning (EF) nr. 820/97 er direkte anvendelig i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelse nr. 682 af 27. august 1997 om supplerende mærkning af oksekød og oksekødsprodukter fastlægger den

kompetente myndighed og straffebestemmelser m.v.

Bekendtgørelse nr. 678 af 25. august 1997 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 385 af 22. juni 1998.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

En gennemførelse af ordningen vil medføre betydelige udgifter til kontrol. Udgifterne hertil betales af erhvervene,

medmindre der træffes anden beslutning herom.

En vedtagelse af forslaget skønnes i kraft af videreførelse af forordning (EF) nr. 820/97 at styrke beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget er sendt til høring hos de landsdækkende erhvervs- og forbrugerorganisationer, samt i § 2-udvalget (Landbrug) og

Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet, Landbrugsraadet (på vegne af Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd,

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug), Kødbranchens Fællesråd, FDB, Horesta, Dansk Industri

(Kødindustriens Fabrikantforening), Danske Slagtermestres Landsforening, Dansk Supermarked Indkøb I/S, De

Samvirkende Købmænd, SID og Københavns Kommune.

Forbrugerrådet er imod, at de enkelte medlemsstater gives mulighed for at bestemme, om de vil bruge mærkningen i forhold

til egne markeder, og finder, at en obligatorisk ordning skal omfatte hele markedet, og ikke kun dele af det, hvis forbrugerne

skal sikres et reelt valg. Forbrugerrådet finder, at "Salgsstedet" bør defineres nærmere og ønsker, at forarbejdede og tilberedte

produkter af oksekød også omfattes af ordningen. Forbrugerr&arin g;det støtter, at der skal mærkes med slagtedato, ideel

mindste modningsperiode og kvægkategori, og efterlyser en definition på kategorien "kalve". Endvidere ønsker rådet, at en

prioritering af numre på pakningen overvejes, f.eks. i forbindelse med en høj forarbejdningsgrad af produktet. Forbrugerrådet

finder, at oprindelsesmærkningen skal angive præcist, hvilket land kødet stammer fra, idet angivelser som "oprindelse: EF",

"oprinde lse: EF og tredjeland" og "oprindelse: Tredjelande" ikke bør accepteres.

Landbrugsraadet tilslutter sig høringssvar fra Kødbranchens Fællesråd.

Kødbranchens Fællesråd støtter indførelsen af en fælles obligatorisk oprindelsesmærkning, men finder, at det foreliggende

forslag vil være urealistisk at gennemføre i praksis.

Kødbranchens Fællesråd ønsker en definition af "salgsstedet" og finder, at det rent praktisk vil være tilstrækkeligt at kræve, at

kødet mærkes med et referencenummer, og at de øvrige mærkningsoplysninger fremgår af følgeseddel og/eller faktura. Der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør åbnes mulighed for, at en del af mærkningen i de led, som ligger forud for salgsledet til den endelige forbruger, kan

anføres i sal gsdokumenterne. Kødbranchens Fællesråd finder, at forarbejdede og tilberedte produkter bør være omfattet af

forordningen.

Kødbranchens Fællesråd finder, at forbrugeroplysningerne bør begrænses til de centrale oplysninger. Oplysninger om

oprindelse er relevant for de forbrugere, som ønsker at tilvælge/fravælge kød fra specifikke lande under henvisning til

opvækstvilkår eller medicinering. Oprindelse bør alene omfatte dyrets bevægelser, mens det er levende, det vil sige, hvor det

er født, opvo kset og slagtet. Landet, hvor kødet er opskåret, bør ikke indgå i oprindelsesmærkning, men alene være en

sporbarhedsoplysning. Visse forbrugere ønsker ikke, at dyrene transporteres mere end højst nødvendigt og prioriterer derfor

ud fra en dyrevelfærdsbetragtning, at dyret er født, opvokset og slagtet i samme land. Forbrugerne har derimod ikke noget

imod, at kødet efterfølgende transporteres og opskæres. Kødbra nchens Fællesråd finder, at der bør etableres en standard for

angivelse af oprindelse, såfremt dyret er født, opvokset, slagtet og opskåret i forskellige lande.

Kødbranchens Fællesråd finder, at information omkring autorisationsnummer kun er relevant for det seneste led i kæden.

Det bør således kun være det seneste leds autorisationsnummer, som skal fremgå af mærkningen. Det skal være muligt at

danne et batch på grundlag af kroppe med samme karakteristika fra flere slagterier. Såfremt en gruppe dyr ikke kan omfatte

dyr slagtet på forskellige slagterier, vil det medf&o slash;re vidtrækkende konsekvenser for sektoren, idet adskillelse mellem

de forskellige slagterier vil medføre væsentlige meromkostninger, uden at det giver en forholdsmæssig større

forbrugerbeskyttelse. I praksis indkøber opskæringsvirksomhederne kroppe fra flere slagterier for at få tilstrækkelige

mængder af den ønskede kvalitet, og såfremt kroppene fra de forskellige slagterier skal holdes adskilt, vil

opskæringsvirksomhede rne fravælge de mindre slagterier, idet grupperne bliver for små og uhåndterlige. Sporbarheden sikres

på opskæringsvirksomhederne ved, at den enkelte krop er opmærket med dyrets CHR-nummer, og når kroppene føres ind i

opskæringslokalet, registreres CHR-numrene og gruppen dannes. Der er således fuld sporbarhed bagud i kæden.

Kødbranchens Fællesråd finder, at kategoribetegnelserne for kalve varierer fra land til land, og obligatorisk mærkning med

dyrekategori kun kan accepteres, såfremt det sikres, at kategorien kalve kan rumme kalve op til 9 måneder og 180 kg. Rådet er

imod forslagets krav vedrørende modning og slagtedato. Rådet finder, at mærkning af, hvor hakkekød, afpuds og småkød er

produceret bør være frivillig . Rådet finder, at der ikke er brug for et logo. Kødbranchens Fællesråd finder det positivt, at der

indføres en indledende sagsbehandlingsfrist på 1 måned, men finder, at det bør kræves, at myndighederne indenfor denne

måned sender en bekræftelse på, at specifikationen er modtaget og ikke giver anledning til bemærkninger. Ellers har

virksomhederne ingen dokumentation over for samhandelsparterne for, at specifikationen er fremse ndt og registreret.

FDB finder, at mærkning om slagtedato og oprindelse bør gøres obligatorisk snarest muligt, uanset at det elektroniske

identifikationssystem ikke er færdigt. Kun kød fra dyr, der er født før 21. april 1997 bør fritages. FDB ønsker, at de frivillige

ordninger kan bevares. FDB finder, at oplysning om sted for slagtning og opskæring er af mindre betydning for forbrugerne

set i forhold til oplysning om sted for fødsel og opvækst. Alle oprindelsesoplysninger bør gøres obligatoriske samtidigt. FDB

har svært ved at se, at forbrugerne kan have glæde af oplysninger om autorisationsnumre for slagteri og

opskæringsvirksomhed, specielt i de tilfælde, hvor disse virksomheder ikke er sidste håndteringsled. Autorisationsnumre for

hhv. slagteri og opskæringsvirksomhed, slagtedato og modningsperiode bør udelukkende være obligatorisk på engros-

pakninger. Oplysnin ger om slagtedato, modningsperiode og kvægkategori vil kun være af interesse for en begrænset

målgruppe. FDB ønsker "kvæg-kategori" nærmere defineret.

Horesta, Dansk Industri (Kødindustriens Fabrikantforening) og Københavns Kommune har ingen bemærkningser til

forslaget, og SID kan støtte forslaget.

Danske Slagtermestres Landsforening finder regelsættet så komplekst og umuligt at forstå, at der er behov for at starte på en

frisk, for at få et brugbart materiale. Dansk Supermarked Indkøb I/S finder det vigtigt at fastholde, at udgangspunktet for

forordningen er sporbarhed, som skal sikre udryddelse eller bekæmpelse af sygdom, og såfremt mærkning på salgsstedet skal

bruges hertil er en oplysningskampagne nødvendig. Dan sk Supermarked Indkøb I/S finder, at mærkning med

indentifikationsnummer for det enkelte dyr er fysisk umuligt på salgsstedet, og at slagtedato kun er relevant for de enkelte led

i sporbarhed. De Samvirkende Købmænd ser frem til en fremtidig mærkningsordning, der bygger på få, men til gengæld

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

præcise og relevante oplysninger, og ser gerne, at lovgivningen om mærkningen afstemmes, således at handelen er i stand til

at administrere og håndtere ordningen på en for branchen rimelig økonomisk og håndterbar måde uden for mange

problemer og bureaukrati.

I forbindelse med høringer i §2-udvalget har Kødbranchens Fællesråd gentaget ovenstående bemærkninger til forslaget.

I forbindelse med høringen i Det Rådgivende Fødevareudvalg er der modtaget høringssvar fra Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, SID, Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, Økonomaforeningen og FDB.

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet finder, at der bør arbejdes på, at den endelige oprindelsesmærkning bliver

etableret så hurtigt som muligt. Landbrugsraadet, Forbrugerrådet, FDB og SID gentager ovenstående bemærkninger.

Økonomaforeningen tilslutter sig indførelse af mærkning og sporbarhed af kødvarer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om begge dele af forslaget den 1. december 1999.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 12. november 1999, jf. supplerende aktuelt notat af 11.

november 1999 og den 10. december 1999 (forhandlingsoplæg - for så vidt angår forlængelsen af den gældende ordning), jf.

aktuelt notat af den 3. december 1999, den 21. januar 2000 (orientering), jf. aktuelt notat af den 13. januar 2000 samt den 14.

april 2000 (forhandlingsoplæg), jf. aktuelt notat af 6. april 2000 .

___________________________________________________ _________________________

9. Kommissions meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om indikatorer for integrering af

miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik

KOM (2000) 20

___________________________________________________ _________________________

Revideret optryk af grundnotat af 23. marts 2000. Ændringer er anført med fed.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2000) 20 endelig af 26. januar 2000 fremsendt meddelelse om indikatorer for integrering af

miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 27. januar 2000.

Meddelelsen er fremsat efter anmodning fra Rådet (landbrug), der i juli 1999 udbad sig en rapport fra Kommissionen om

miljøindikatorer på landbrugsområdet.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Formål og indhold

Meddelelsen har til formål at beskrive anvendelsen af miljøindikatorer i den fælles landbrugspolitik.

Den politiske baggrund er Amsterdam-traktaten, hvor det fremhæves, at bæredygtig udvikling er et af EU's mål, og at der skal

integreres krav om miljøbeskyttelse i alle EU-politikker. Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 tilsluttede sig princippet

om miljøkonsekvensvurdering af vigtige forslag fra Kommissionen og opfordrede blandt andet Rådet (landbrug) til at

igangsætte arbejdet med integration af miljøhensyn.

Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 opfordrede Kommissionen til at forelægge en koordineret rapport om

indikatorer. Det Europæiske Råd opfordrede endvidere Rådet (landbrug) til at forelægge for Det Europæiske Råd i Helsinki i

december 1999 en overordnet strategi med en tidsplan for nye foranstaltninger og en række indikatorer. I juli 1999 bad Rådet

(landbrug) Kommissionen om en rapport om miljøindikatorer som h jælp til forberedelse af Det Europæiske Råd.

Kommissionen beskriver principperne for bæredygtigt landbrug, herunder at reformerne som led i Dagsorden 2000 bidrager

væsentligt til gennemførelse heraf. Endvidere har vedtagelsen på topmødet i Berlin i marts 1999 om gennemførelse af

midtvejsevaluering af bl.a. visse markedsordninger og forhandlingerne i den nye WTO-runde understreget behovet for et sæt

af holdbare og konsekvente miljøindikatorer på landbrugsområdet.

Miljøindikatorer kan medvirke til at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed og sikre overvågning, kontrol og

evaluering med godt resultat. Herved opnås en væsentlig effektivisering af gennemførelsen af den førte politik og en

forbedring af de globale vurderingsprocesser. Miljøindikatorer kan endvidere skabe en større forståelse blandt borgerne for,

hvad EU gør og stadig mangler at gøre for at fremme b&a elig;redygtigt landbrug i EU og på internationalt plan.

Landbruget er en sektor, der i særlig grad er undergivet såvel offentlige restriktioner som fysiske vilkår, der kan variere meget

efter de naturgivne forhold.

Der er derfor behov for indikatorer ikke blot for anvendelse af input (energi, vand etc.), arealanvendelse (topologi,

dyrkningsmetoder) m.v., men også for f.eks. strukturforhold som intensivering/ekstensivering, specialiseringsgrad, udvikling i

bedriftsstørrelser og beskæftigelsesforhold mv.

OECD og Det Europæiske Miljøagentur har udviklet indikatorsystemer, som danner grundlag for et miljøindikatorsystem på

landbrugsområdet. Derudover har EUROSTATs miljøstatistikarbejde og forskellige forskningsprogrammer betydning for

indikatorudformningen.

Ved etableringen af et indikatorsystem indgår ifølge Kommissionen flere faktorer i den samlede model. Tilstandsindikatorer

er centrale faktorer, som beskriver den aktuelle tilstand og de ændringer, landbrugsmiljøet har undergået i tidens løb.

Tilstandsindikatorer kan afsløre ændringer, som kræver indgreb (f.eks. nitrat- eller pesticidkoncentrationer i vandet), og

ønskværdige tilstande, der bør bevares (f.eks. v& aelig;rdifulde habitater). Derefter er det nødvendigt at indkredse

belastninger og fordele og deres indvirkning på miljøet, at indkredse drivkræfterne i økonomien og endelig at indkredse

samfundets reaktioner (dvs. offentlige politik, samfundsholdning). Modellen gør det muligt at stille de relevante spørgsmål og

at fastslå, hvilke oplysninger der skal til for at besvare spørgsmålene. Arbejdet med udformning af indikatorer er allerede i

gang i bl.a. gennemførelsen af landdistriktsforordningen, hvor medlemslandene har fået forelagt et sæt fælles indikatorer til

brug ved den foreskrevne overvågningsproces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen viser endvidere i meddelelsen en mere detaljeret oversigt over indikatorer for vurdering af miljøintegreringen

til overvågning af Rådets (landbrug) integrationsstrategi og anfører, at der fortsat er behov for dataindsamling, præcisering af

definitioner og forbedring af datakvalitet. På visse områder som driftsmetoder, gavnlige processer, landskaber, global

habitatbestand og biodiversitet og landskabernes forskelligartethed er det de suden meget vanskeligt at opstille operationelle

indikatorer.

Tempoet i miljøets integrering i landbrugssektoren er hovedsagelig betinget af gennemførelsen af Dagsorden 2000.

Kommissionen opstiller en tidsplan for det videre arbejde frem til 2006. Første vurdering af miljøindikatorer forventes at

finde sted ved udgangen af 2000, og et første sæt forventes i 2003. For klassificering af systemer for miljøvenligt landbrug

forventes et klassificeringssystem udviklet i 2003 og et fuldstændigt system i 2006.

Udtalelser

Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, men på længere sigt vil der kunne

blive tale om en forbedring af beskyttelsesniveauet, efterhånden som der i det videre arbejde opstilles et komplet sæt

indikatorer til overvågning af integreringen af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik.

Høring

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om meddelelsen.

Friluftsrådet anfører, at det er vigtigt at få udviklet såvel såkaldt hårde miljøindikatorer, der viser udviklingen i

medlemsstaterne for nitrat- og pesticidbelastning m.m., som såkaldt bløde indikatorer i relation til udviklingen i landskaber,

habitater og biodiversitet. Endvidere er det vigtigt med indikatorer for udviklingen i landskabets infrastruktur, da denne er af

betydning for bybefolkningens adgang til at opleve landskabet.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der etableres et system på EU-plan, så der er tale om en harmonisering af kravene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat om meddelelsen den 23. marts 2000.

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om meddelelsen.

___________________________________________________ _________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Forslag til Europa-Parlamentets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre

tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (diversedirektivet)

KOM dok. (1999) 329

___________________________________________________ _________________________

Nyt notat.

Baggrund

Formandsskabet har ved DENLEG/2000/11 af 9. juni 2000 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer. I forlængelse

af Europa-Parlamentets udtalelse af 11. april 2000 indeholder det foreliggende forslag ændringer af et tidligere fremsendt

forslag KOM (1999) 329 endelig udgave af 22. juli 1999.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler. Forslaget

skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er begrundet i, at tilsætningsstoffer til fødevarer skal reguleres ensartet i fællesskabet for

at sikre varernes frie bevægelse. Denne tilpasning begrundes yderligere i, at nogle medlemsstater har benyttet

rammedirektivets mulighed for at tillade nye tilsætningsstoffer i en periode på højst 2 år, hvorefter fællesskabet skal tage

stilling til inkorporering i direktivet.

Formål og indhold

I direktiv 95/2 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer - diversedirektivet - listes i

direktivets bilag de konserveringsmidler, stabilisatorer, smagsforstærkere mv., som kan tilsættes fødevarer. Det fastsættes

endvidere hvilke mængder af de nævnte stoffer, der kan anvendes.

Det oprindelige forslag (KOM (1999) 329 endelig udgave af 22. juli 1999), som Europa-Parlamentet fik til udtalelse indeholdt

5 nye stoffer. I forlængelse af Parlamentets udtalelse er ét af stofferne (E 467) blevet udeladt. Ifølge det foreliggende forslag

tillades således 4 nye tilsætningsstoffer i kategorierne drivgasser og smagsforstærkere. Af disse er 3 i øjeblikket tilladt i to

medlemsstater i henhold til udviklingsklausulen i rammedirektive t 89/107/EØF, der giver medlemsstaterne mulighed for i

en periode på højst 2 år at tillade nye tilsætningsstoffer anvendt på deres eget territorium. Herefter vil tilladelsen alene være

lovlig, hvis den er indarbejdet i direktivet.

De nye stoffer er:

- E 650 zinkacetat (til tyggegummi),

- E 943a butan, E 943b isobutan og E 944 propan (som drivgasser i aerosolbeholdere, som indeholder f.eks.

vegetabilsk olie beregnet til smøring af bageforme).

Herudover udvides anvendelsesområdet for 2 stoffer, som allerede er tilladte til andre fødevarer:

- E 401 natriumalginat (til færdigpakkede, skrællede og/eller snittede uforarbejdede gulerødder) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- E 445 glycerol estere af fyrreharpiks (til yderligere to specificerede alkoholiske drikke).

Endelig tildeles et allerede tilladt stof (hydrogen) et E nr. (E 949).

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vurderet stofferne og har ikke fundet anledning til sundhedsmæssig

betænkelighed ved disses anvendelse.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har i april-samlingen 2000 vedtaget 5 ændringsforslag. De 2 første vedrører dels en ændring til én af

betragtningerne, dels en ny betragtning. Disse indebærer dels, at forsigtighedsprincippet skal gøres gældende ved godkendelse

af tilsætningsstoffer, dels at det ved godkendelse af nye tilsætningsstoffer skal angives, hvilke fordele dette har for

forbrugerne.

Herudover indebærer Parlamentets ændringsforslag, at 4 af de foreslåede stoffer i det oprindelige forslag udelades. Det

gælder E 467, hvori der ifølge Parlamentets oplysninger kan forekomme kræftfremkaldende urenheder, samt E 943 a, E 943

b og E 944, som Parlamentet ikke finder tilstrækkeligt sundhedsmæssigt belyst.

For så vidt angår udvidet anvendelse af allerede tilladte stoffer, finder parlamentet, at anvendelsen af E 401 natriumalginat til

behandling af skrællede og snittede spiseklare gulerødder med henblik på at bevare gulerøddernes farve og sprødhed strider

mod kriteriet om, at tilsætningsstoffer ikke må kunne vildlede forbrugerne.

Gældende dansk ret

Bestemmelser om tilsætningsstoffer er fastsat i bekendtgørelse nr. 942 af 11. december 1997 om tilsætningsstoffer til

levnedsmidler, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 822 af 5. november 1999, og i Positivlisten, 1997.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve en ændring af Positivlisten.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, og det vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhverv eller

forbrugere.

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive berørt af forslagets vedtagelse.

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos relevante myndigheder samt erhvervs- og forbrugerorganisationer:

- Forbrugerrådet, Landbrugsrådet og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) har ingen bemærkninger haft

til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Dansk Industri og Det Danske Handelskammer har ingen bemærkninger haft til forslaget som sådant, men begge

organisationer har ønsket en udvidelse, så det bliver muligt at anvende i forvejen tilladte stoffer ved fremstilling af

henholdsvis læskedrikke og flækkede ærter.

Forslaget har desuden såvel før som efter Parlamentets udtalelse været sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg:

- Hotel-, Restaurations- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) har ikke bemærkninger til forslaget.

- Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet (NNF) har ikke bemærkninger til den konkrete udvidelse af listen

over tilladte tilsætningsstoffer til levnedsmidler. NNF er dog principielt betænkelige ved, at listen udvides, uden at det

er klart dokumenteret, hvori det teknologiske behov består, udover at stofferne er tilladt i dele af EU.

- Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) kan ikke anbefale den foreslåede ændring, da man ikke ser nogen vægtige

begrundelser for at udvide mængden af tilsætningsstoffer.

- Økonomaforeningen og Mejeriforeningen har ingen bemærkninger til forslaget.

- FDB er bekymret over den igangværende liberalisering af mængden af tilladte tilsætningsstoffer, men har ellers ingen

bemærkninger.

- Forbrugerrådet finder, med henvisning til Parlamentets udtalelse, at E 467, E 943a og b samt E 944 bør udelades på

grund af en manglende retfærdiggørelse af det teknologiske behov. For så vidt angår E 401 natriumalginat til

gulerødder finder man ligesom Parlamentet, at der er risiko for vildledning af forbrugerne ved anvendelse af

tilsætningsstoffer til uforarbejdede fødevarer.

Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Der er fremsendt grundnotat den 23. september 1999.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

___________________________________________________ _________________________

11. Forslag til Rådets forordning om åbning og forvaltning af autonome

fællesskabskontingenter for visse fiskerivarer.

KOM dok. (2000) 404

___________________________________________________ _________________________

Genoptryk af grundnotat af 6. juli 2000.

Baggrund

Kommissionen har stillet forslag om åbning og forvaltning af et autonomt fællesskabstoldkontingent for Panaeus rejer.

Forslaget er oversendt til Rådet den 28. juni 2000.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 26 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget indgår som led i den fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

En vurdering af forsyningssituationen for tropiske rejer til fællesskabsmarkedet har vist, at hovedsagelig pga. virkningen af

"white spot syndrome" modtager forarbejdningsindustrien ikke længere tilstrækkelige forsyninger. Formålet er derfor at åbne

et toldkontingent for en begrænset mængde og med begrænset varighed.

Der stilles forslag om følgende kontingent:

Nr.

09.2990

Vare

Panaeus rejer

Mængde

10.000 tons

Toldsats

3,6%

Periode

01.08 - 31.12.2000

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget er sendt til høring i §5-udvalget (fiskeri), der ikke har haft nogen bemærkninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er dags dato fremsendt grundnotat om forslaget.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files