Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1437
Offentligt
1464614_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1437)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
30. september 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (miljøministre) den 12.
oktober 1999 - fremsendes vedlagt Miljø- og Energiministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen
for rådsmødet.
S A M L E N O T A T MILJØ- OG ENERGI-
MINISTERIET
MILJØSTYRELSEN
Internationalt kontor
J.nr. M 111/17-0173
MSE/6
Den 30. september 1999
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0002.png
VEDRØRENDE RÅDSMØDE (MILJØ) DEN 12. oktober
1999
Miljø- og Energiministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Tlf. 32 66 01 00
Fax 32 66 04 79
Telex 31 209 miljodk
E--post (X.400):I=mst; S=Miljøstyrelsen; O=Miljøstyrelsen;
OU1=mst;P=sdn;A=dk400;C=dk
E-post(Internet)
[email protected]
Internet:www.mst.dk
Ad punkt 1 - Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om vedtagelse
af
en
EF-rammebestemmelse
for
samarbejdet
i
tilfælde
af
utilsigtet
havforurening.
(Revision af grundnotat)
KOM (1998) 769
1. Status
Kommissionen
oversendte
den
16.
december
1998
ovennævnte
forslag
til
medlemsstaterne. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1 i TEF (tidligere
artikel 130 S, stk. 1) og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel TEF 251 (tidligere artikel
189 B).
Der har siden 26. juni 1978 eksisteret en fællesskabsindsats for utilsigtet
havforurening, da der med Rådets resolution blev indført et handlingsprogram for
De Europæiske Fællesskaber vedrørende kontrol med og formindskelse af forurening
af havet med carbonhydrider. Med Rådets beslutning af 3. december 1981 blev der
indført et fælleskabsinformationssystem. Formålet var at stille de data til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0003.png
rådighed for de kompetente myn digheder i medlemsstaterne, der kræves for at
kontrollere og mindske forurening af havet.
Grundnotat om forslaget er blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg den
28. april 1999.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europa-Parlamentet har haft sin 1. læsning af forslaget ultimo september.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af en
fælles holdning.
2. Formål og indhold
2.1. Kommissionens forslag
Hensigten med rammebestemmelserne for samarbejde er at støtte og supplere
medlemsstaternes indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan i forbindelse
med beskyttelse af havmiljøet, folkesundheden og kyster mod risikoen for
utilsigtet havforurening og driftsudslip.
Formålet med rammebestemmelserne for samarbejde er at bidrage til at forbedre
medlemsstaternes bekæmpelseskapacitet i tilfælde af udslip eller overhængende
trussel om udslip af olie, radioaktive stoffer eller andre skadelige stoffer på
havet
og
også
bidrage
til
forebyggelse
af
sådanne
katastrofer.
Rammebestemmelserne
for
samarbejdet
har
desuden
til
hensigt
at
skabe
betingelserne for og effektivt fremme gensidig assistance og samarbejde
medlemsstat erne imellem på dette område.
Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at der er behov for at etablere
enklere og mere gennemskuelige rammebestemmelser for samarbejdet, idet ordningen
har vist sin værdi i både mindre og større forureningsulykker. Ved at samle de
pågældende fællesskabsinformationssystemer og handlingsprogrammet skabes der et
solidt retsgrundlag og der fastsættes kriterier og finansieringsordninger for de
foranstaltninger der skal tr& aelig;ffes.
Sigtet med rammebestemmelsen ændres ikke væsentligt i forhold til den tidligere
regulering. Forslaget har dog særlig fokus på beskyttelse af sårbare områder,
sanering af forurenede områder og kemisk forurening.
Forslaget omfatter informationsudveksling, uddannelse, en EF-task force (en
udrykningstjeneste bestående af to personer fra hvert land med ekspertise
indenfor
bekæmpelse
af
havforurening),
internationalt
samarbejde
og
pilotprojekter med henblik på forbedring af teknikker og metoder.
Vedrørende informationsudveksling indeholder forslaget en forpligtelse for
landene til at lave en manual med oplysninger som indeholdt i anneks 1, for
eksempel
navne
på
eksperter,
adresser
på
kompetente
myndigheder
og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0004.png
samarbejdspartnere,
Internettet.
oplysninger
om
udstyr
etc.
Manualen
skal
baseres
på
2.2. Europa-Parlamentets 1. læsning
Europa-Parlamentet
har
Kommissionens forslag.
ultimo
september
fremsat
4
ændringsforslag
til
Parlamentet ønsker en bred definition af rækkevidden af direktivet, idet det
ønskes at direktivet skal dække alle former for havforurening fra skibe,
platforme og landbaserede forureningskilder.
Parlamentet ønsker endvidere at inkludere udslip fra dumpning af ammunition i
forslaget, at og meget detaljerede krav til den hjemmeside, som de nationale
myndigheder-
ligesom
hidtil
-
forpligter
sig
til
at
udarbejde,
jvf.
direktivforslagets annex 1.
2.3. Kommissionens endelige forslag
Kommissionen er enig i Parlamentets ønske om en bred rækkevidde af direktivet og
om at inkludere dumpning af ammunition. Kommissionen anbefaler dog, at man i
forbindelse med sidstnævnte ændringsforslag overlader beslutningen om, hvordan
offentliggørelsen sker, til de respektive nationale myndigheder.
Kommissionen er enig i at projektet styres af en rådgivende komité, men deler
ikke Parlamentets opfattelse af, at der skal stilles meget detaljerede krav til
hjemmesiden.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen
anfører,
at
det
proportionalitetsprincippet er overholdt.
vurderes,
at
nærheds-
og
Forslaget samler og supplerer hidtil gældende regler.
86/85/EØF af 6. marts 1986 ophæves ved nærværende forslag.
Rådets
beslutning
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser og forventes
ikke at medføre bekendtgørelsesændringer.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0005.png
Forslaget
forventes
ikke
at
få
økonomiske,
herunder
kommunaløkonomiske
konsekvenser for Danmark, fordi det forudsættes, at de økonomiske rammer vil
blive finansieret indenfor rammerne af det nuværende budget for DG XI, C.4,
Civil Protection. Forslaget vil bevirke, at der ud af det nuværende totale
budget vil blive allokeret en del direkte til utilsigtet havforurening.
Der kan dog blive tale om mindre administrative udgifter for medlemslandene i
forbindelse med oprettelse af en "hjemmeside" med fællesskabsinformationsystemet
samt vedligeholdelse af denne hjemmeside.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark, idet forslaget på længere sigt vil give større muligheder for at støtte
og supplere medlemsstaternes indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan og
dermed forbedre deres beredskab i tilfælde af ulykker med olie eller andre
skadelige stoffer og også bidrage til at mindske risikoen herfor.
Forslaget vurderes udfra ovennævnte betragtninger
indvirkning på beskyttelsesniveauet i EU.
også
at
have
en
positiv
5. Høring
Forslaget har
bemærkninger.
været
udsendt
i
høring
i
specialudvalget.
Der
fremkom
ingen
Ad punkt 2 - Fællesskabets strategi til reduktion af CO2-emissioner fra
personbiler - Kommissionens forhandlinger med bilfabrikanter, der ikke er
medlemmer af ACEA (JAMA/KAMA)
Nyt aktuelt notat
1. Status
Den 20. december 1995 oversendte Kommissionen til Rådet et forslag til en
fællesskabsstrategi for nedsættelse af personbilers CO
2
-emission. Målet var en
gennemsnitligt CO
2
-emission fra nye biler på 120 g/km i år 2005. For at nå målet
forestillede Kommissionen sig anvendelse af forskellige virkemidler, omfattende
en
aftale
med
bilindustrien,
anvendelse
af
fiskale
instrumenter
og
forbrugerinformation. Strategien blev stort set tiltrådt af Rådet i et sæt
rådskonklusioner fra 25. juni 1996. En aftale mellem Kommissionen og den
europæiske bilindustri (ACEA) blev forhandlet på plads i foråret 1998 og
godkendt af Rådet (miljø) den 6. oktober 1998.
Rådet opfordrede i samme forbindelse Kommissionen til at indlede forhandlinger
med de vigtigste bilfabrikanter, som ikke er medlem af ACEA med henblik på
indgåelse af tilsvarende aftaler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0006.png
Rådet vedtog på rådsmødet (miljø) den 24.-25. juni 1999, at Kommissionen på
rådsmødet (miljø) den 12. oktober 1999 skulle fremlægge en rapport med en
vurdering af udfaldet af forhandlingerne med både JAMA og KAMA.
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen den 11.
december 1998, den 26. februar 1999 og den 3. juni 1999.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af
rådskonklusioner. Der er dog endnu ikke modtaget udkast til rådskonklusioner på
dette punkt.
2. Formål og indhold
Ifølge udkastet til "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-
Parlamentet" om resultatet af forhandlingerne med de japanske og koreanske
bilproducenter foreliggger der nu udspil fra både JAMA og KAMA, indeholdende
forpligtelser, der stort set er identiske med de forpligtelser, som de
europæiske bilfabrikanter (ACEA) tidligere har tiltrådt. I forhold til aftalen
med ACEA er der følgende afvigelser i de to udspil:
JAMA
1. Målværdien 140 g/km for nye biler vil først være opfyldt i 2009, hvor ACEA
skal leve op til målet i 2008.
2. Det fastsatte delmål for 2003 har et lidt lempeligere interval end ACEA-
aftalen (165-175 g/km mod 165-170 g/km).
Kommissionen finder begge punkter acceptable med den begrundelse, at 1995-
udgangspunktet for JAMA er højere end for ACEA (193-202 g/km mod 186 g/km).
KAMA
1. Målværdien 140 g/km for nye biler vil først være opfyldt i 2009, hvor ACEA
skal leve op til målet i 2008.
2. Delmålet på 165-170 g/km udsættes ligeledes et år (fra 2003 til 2004).
3. Forpligtelsen til at markedsføre biler med et udslip på under 120 g/km er
"hurtigst muligt" i stedet for år 2000, som angivet i ACEA-aftalen.
Kommissionen finder alle punkter acceptable med den begrundelse, at 1995-
udgangs-punktet for KAMA er højere end for ACEA (194-197 g/km mod 186 g/km).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0007.png
Kommissionen har endvidere lagt vægt på, at den teknologiske udvikling i Korea i
dag ikke ligger på samme niveau som i Europa og Japan.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
I Rådets (miljø) konklusioner af den 25.-26. juni 1996 om vedtagelse af
fælleskabsstrategi
til
nedsættelse
af
CO2-emission
og
forbedring
brændstoføkonomien slår Rådet (miljø) fast, at der
er behov for
fællesskabsindsats
som
støtte
til
den
internationale
indsats
klimaforandringer.
en
af
en
mod
4. Konsekvenser for Danmark
Der er ingen økonomiske, herunder kommunaløkonomiske eller lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark ved en aftale mellem EU og JAMA/KAMA og vedtagelse af
rådskonklusioner herom.
Forslaget vil have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark,
idet forslaget indebærer en reduktion i det gennemsnitlige udslip af CO2 fra nye
biler med ca. 25 % i forhold til 1995. De samme betragtninger gør sig gældende i
forhold til beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
Kommissionens udkast til Meddelelse har ikke været udsendt i høring. I
specialudvalget for miljø kom følgende kommentarer til nærværende notat:
Økologisk Råd er klar over, at det er vanskeligt for EU at stille krav til
bilindustrien i Japan og Korea, men Det Økologiske Råd undrer sig over, at
forpligtelsen til at markedsføre biler med et udslip på under 120 g/km er ændret
fra år 2000 til "hurtigst mu ligt". Greenpeace foreslår, at man løbende holder
øje med, hvad bilindustrien formår rent teknologisk, da udviklingen går meget
hurtigt for at sikre sig at forpligtelserne for parterne ikke kommer til at
ligge på et for lavt niveau.
Ad punkt 3 - Rådets konklusioner om bæredygtig udvikling og integration af
miljøhensyn
Nyt aktuelt notat
1. Status
Det
finske
formandsskab
fremsendte
den
2.
september
1999
udkast
til
rådskonklusioner om miljøintegration og bæredygtig udvikling, som efterfølgende
er justeret på en række punkter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0008.png
Nærværende udkast til rådkonklusioner
Folketingets Europaudvalg.
har
ikke
tidligere
været
forelagt
Rådskonklusionerne er sat på dagsorden med henblik på vedtagelse.
2. Formål og indhold
Disse rådskonklusioner om miljøintegration og bæredygtig udvikling udgør en
opfølgning på drøftelsen på det uformelle miljøministermøde i Helsingfors den
24.-25. juli 1999. Formandskabet udarbejdede formandsskabskonklusioner fra dette
møde, som danner udgangspunkt for nærværende forslag til rådskonklusioner.
Dernæst opfattes disse rådskonklusioner som et led i arbejdet med opstilling af
strategier for integration af miljøhensyn i en række sektorpolitikker, som Det
Europæiske Råd anmodede om ved topmødet i Cardiff i juni 1998 (den såkaldte
Cardiff-proces). Disse konklusioner vil således også udgøre en tilkendegivelse
fra miljøministrene op til Det Europæiske Råds topmåde i december i år, hvor der
skal gøres status over denne Cardiff-proces.
Det seneste udkast til rådskonklusioner af 17. september 1999 er opdelt i en
indledning, et afsnit om "underlying principles" (underliggende principper), et
afsnit om "key integration processes" (centrale integrationsprocesser), et
afsnit
om
"sectoral
integration
strategies"
(integrationsstrategier
på
sektorplan), og et afsnit om "future steps in the integration process" (kommende
skridt i integrationsprocessen).
Under afsnittet "underlying principles" understreges behovet for, at Amsterdam-
Traktatens ånd og krav omsættes til operationelle politiske forpligtelser og for
at styrke de tre søjler for bæredygtig udvikling (økonomisk og social udvikling
samt miljøbeskyttelse). Det konstateres, at miljøproblemer ikke kan løses alene
ved at reparere på opståede skader. Der må udvikles en integreret tilgang
baseret
på
de
tre
s&os
lash;jler
i
bæredygtig
udvikling,
på
forsigtighedsprincippet og på princippet om forebyggelse. Det understreges, at
samarbejde mellem de forskellige aktører i de relevante sektorer er nødvendigt
på EU-, nationalt og lokalt plan samt i en bredere global sammenhæng.
Under "key integration processes" omtales udvikling af instrumenter til
ratifikation og implementering af Kyoto-protokollen, de kommende forhandlinger
under WTO (herunder anerkendelse af multilaterale miljøaftaler) samt udvidelsen
af EU, hvor den forventede økonomiske vækst i ansøgerlandene bør understøtte
bæredygtig udvikling. Herudover konstateres det, at miljøintegration er
nødvendig for at bryde koblingen mellem økon omisk vækst og miljøødelæggelse.
Som
gode
værktøjer
for
at
opnå
ressourceeffektive
produktioner
og
forbrugsmønstre peges der på begrebet "eco-efficiency" (ressource-effektivitet)
og på indarbejdelse (internalisering) af miljøomkostninger, eliminering af
subsidier, der er i konflikt med en bæredygtig udvikling og på en hensigtsmæssig
anvendelse af økonomiske styringsmidler.
Under afsnittet om "sectoral integration strategies" anerkendes Kommissionens
bestræbelser på energiområdet, gennem Handlingsplanen for Energieffektivisering,
og det understreges, at anvendelsen af økonomiske styringsmidler, herunder
energiafgifter, kan fremme en udvikling til fordel for fornybare energikilder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0009.png
Det understreges også, at sektorspecifikke mål kan bidrage til at reducere
transportsektorens miljøbelastning og her peges der bl.a. p&a ring; behovet for
at
se
nærmere
på
årsagerne
bag
navnlig
transportefterspørgsel
og
på
konsekvenserne af udvidelsen af EU.
I forbindelse med miljøintegration i landbrugspolitikken betones behovet for
nationale initiativer til opfølgning af landbrugsreformen. Der peges bl.a. på
fremme af økologisk landbrug og behovet for at minimere og målrette anvendelsen
gødning og pesticider.
Det noteres derudover, at der tillige er indledt integrationsprocesser i
Rådssammensætningerne: Indre Marked, ECOFIN, Almindelige Anliggender, Industri,
Udvikling, Industri samt Fiskeri.
Udover
sektorstrategier
understreges
behovet
for
at
videreudvikle
miljøpolitikken på baggrund af "Global Assessment " (den samlede bedømmelse) af
det femte miljøhandlingsprogram, at integrationsstrategierne bør vurderes
løbende, og at der hurtigt bør udarbejdes indikatorer, der både kan understøtte
beslutningsprocessen og levere væsentlig information til offentligheden.
"Future steps" omtaler Kommissionens hensigt om at fremlægge forslag til et
sjette miljøhandlingsprogram i løbet af 2000, erindrer om vigtigheden af , at
alle større forslag til politikker ledsages af en miljøvurdering, fastholder
behovet
for
at
Det
Europæiske
Råd
fortsat
spiller
en
rolle
i
integrationsprocessen. Det konstateres, at Helsingfors-topmødet vil gøre
overordnet status over integrationsprocessen og endelig foreslå ;s det, at det
overvejes at udarbejde en omfattende strategi i Fællesskabet for bæredygtig
udvikling i løbet af år 2001.
3. Konsekvenser for Danmark
Vedtagelsen af rådskonklusioner har ikke i sig selv hverken administrative,
økonomiske, herunder kommunaløkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.
Vedtagelse af rådskonklusioner berører ikke i sig selv beskyttelsesniveauet,
hverken i Danmark eller EU.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke i teksten taget
proportionalitetsprincippet.
stilling
til
forholdet
til
nærheds-
og
5. Høring
Rådskonklusionerne har ikke været i høring. I EF-specialudvalget for miljø
fremførte Økologisk Råd et ønske om en øget afkobling mellem landbrugsstøtten og
miljøbelastende landbrugsproduktioner, samt at processen bør indebære øgede
miljøkrav til strukturfondene. Økologisk Råd gjorde i øvrigt opmærksom på, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0010.png
ønsker man reduktion af pesticid- og g ødningsforbrug, er man nødt til at knytte
dette til en bestemt opgørelsesmetode. Greenpeace roste den danske udmelding om
at stille krav om mål for opfyldelse af Kyoto-protokollen i de enkelte
sektorstrategier. Danmarks Naturfredningsforening så gerne, at Danmark stillede
krav om opsætning af målsætninger, tidsplaner og indikatorer. De danske
Landboforeninger havde ikke noget imod grønne regnskaber, når det var på
frivillig basis og det k unne afløse andre krav om regnskaber, som erhvervet
skulle leve op til.
Ad punkt 4 - Fællesskabets Klimastrategi
Nyt aktuelt notat
1. Status.
Formandskabets intentioner med det foreliggende udkast til konklusioner er dels
at fastlægge Rådets mandat ved de forestående forhandlinger på den 5.
partskonference (COP 5) under Klimakonventionen og dels at fastlægge nogle
sigtepunkter i den mere langsigtede strategi frem mod COP 6 og derefter.
Nærværende udkast til Rådskonklusioner
Folketingets Europaudvalg.
har
ikke
tidligere
været
forelagt
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af råds-
konklusioner .
2. Formål og indhold.
Rådet
understreger
indledningsvist,
at
klimaforandringer
er
en
af
de
væsentligste globale miljømæssige udfordringer og at det er nødvendigt at
opfylde Kyoto-målene og at gå videre på langt sigt. Rådet bekræfter
fællesskabets og Medlemsstaternes vilje til at gøre substantielt fremskridt på
COP 5 med henblik på implementering af Buenos Aires Handlingsplanen på COP 6.
Rådet ser endvidere h& oslash;j-niveau segmentet på COP 5 som en værdifuld
lejlighed til at opretholde klimaprocessens politiske fremdrift.
Rådet fremhæver følgende nøgleområder som
videre arbejde frem mod COP 6 og derefter:
grundlag
for
forhandlingsparternes
- Analyser af politikker og virkemidler, herunder forstærket udveksling af
informationer og erfaringer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0011.png
- Definition af en passende rolle for mekanismerne, der
brugen af dem er supplerende og dels sikrer maksimale miljø-
fordele på en omkostningseffektiv måde. Rådet henviser til
til det konkrete loft og til at spørgsmålet skal løses på COP
dels sikrer at
og klimamæssige
Rådets forslag
6.
- Øget global deltagelse i opfyldelsen af Klimakonventionens langsigtede
målsætning, herunder ved hjælp af kapacitets- og institutionsopbygning samt
overførsel af bedst mulig teknologi som centrale elementer i et balanceret
partnerskab med udviklingslandene.
- Integration af klimaspørgsmål i andre sektorpolitikker og generelt
beslutninger, i samarbejde mellem regeringer, industri og NGO'ere.
i
Med henblik på at vedtage beslutninger på COP 6 finder Rådet det væsentligt, at
der sker fremskridt på COP 5 på følgende punkter:
- Udviklingen af de tekniske regler m.v. for mekanismerne, med prioritet til
Clean Development Mechanism (CDM)
- Udviklingen af et stærkt system af regler for overholdelse (Compliance)
- Færdiggørelsen af reviewet af AIJ- pilotfasen og en beslutning om, hvordan
man skal gå videre frem
- Kapacitetsopbygning
- Identifikation af kilder til finansiering af
klimaforandringer samt disses indbyrdes sammenhæng
tiltag
til
at
imødegå
Rådet fremhæver, at globale klimaspørgsmål kræver globale svar og at der må
findes en vej til at øge deltagelsen fra alle lande i opfyldelsen af
Klimakonventionens langsigtede målsætning under hensyntagen til landenes fælles,
men differentierede ansvar.
Rådet bekræfter vigtigheden af en hurtig ratifikation og implementering af Kyoto
Protokollen og anmoder Ad Hoc Gruppen om tidligt i år 2000 at rapportere om
fremskridtene i forberedelserne.
Rådet byder præsentationen af Kommissionens Meddelelse om implementeringen af
Kyoto Protokollen velkommen og anerkender, at den indeholder vigtige elementer i
fællesskabets videre arbejde.
Rådet opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fortsætte og forstærke
udviklingen af fælles og koordinerede politikker og virkemidler.
Rådet noterer sig bl.a. aftalen med ACEA om CO2-emissioner fra biler, men er
bekymret for de langsomme fremskridt indenfor transport, energi, industri,
landbrug og afgifter. Rådet tilskynder til hurtige fremskridt især vedrørende
energibeskatning, fællesskabets strategi for reduktion af non-CO2 emissioner
samt det kommende VE-direktiv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0012.png
Vedrørende de tre industrigasser i Kyoto Protokollen, HFC'ere, PFC'ere og SF6
gentager Rådet sin invitation til Kommissionen om snarest muligt at udvikle en
ramme for fællesskabets og medlemslandenes reduktion af disse industrigasser,
der dækker alle produktions- og anvendelsesområder.
Endelig peger Rådet på, at de forskellige rådsformationer og Kommissionen på
basis af rapporteringen til Helsinki om fremskridtene med hensyn til sektor
integrationen bør udvikle og implementere yderligere skridt, herunder vedrørende
energiforsyning og transport samt industri. Rådet tilslutter sig brugen af
sektor politikker og virkemidler inklusive tidsterminer bl.a. for at fremme
energieffektivitet og kraftvarme og for at begrænse emissi onerne fra transport
og landbrug.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke i udkastet til
proportionalitetsprincippet.
konklusionerne
taget
stilling
til
nærheds-
og
4. Konsekvenser for Danmark
Rådskonklusionerne
har
ingen
økonomiske
(herunder
kommunaløkonomiske),
administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Vedtagelse af rådskonkluisoner berører ikke i sig selv beskyttelsesniveauet,
hverken i Danmark eller EU.
5. Høring
Udkast til rådskonklusioner har ikke været i høring. I EF-specialudvalget for
miljø fremførte Greenpeace, at der bør fastsættes kort- og langsigtede mål for
opfyldelse af Kyoto-protokollen. Det Økologiske Råd fremførte, at additionelle
midler til JI og CDM projekter ikke bør tages fra U-landsbistandsprojekter.
Ad punkt 5 - Forslag
carbonmonoxid i luften.
KOM(1998) 591
til
Rådets
direktiv
om
grænseværdier
for
benzen
og
(Revision af grundnotat)
1. Status
Kommissionen
oversendte
medlemsstaterne.
den
22.
januar
1999
ovennævnte
forslag
til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0013.png
Forslaget har hjemmel i artikel 175,stk. 1 i TEF (tidl. artikel 130 S ) og skal
derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles
beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidligere artikel 189 B).
Der er tidligere oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget
den 10. maj 1999.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på at få en status for
forhandlingerne.
2. Formål og indhold
Forslaget er en del af en samlet pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af
luftforureningsproblemer.
Forslagets baggrund er Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet (96/62/EF). Bilag I til rammedirektivet indeholder en liste over
luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved vurdering og styring
af luftkvaliteten, herunder benzen og carbonmonoxid (kulilte). Forslaget
fastsætter grænseværdier og overholdelsestidspunkter for disse to forurenende
stoffer, opstiller forskrifter for vurdering af koncentrationerne af dem og
indeholder bes temmelser for videregivelse af oplysninger om dem til
offentligheden.
De
foreslåede
grænseværdier
bygger
anbefalinger for luftkvalitet fra 1996.
på
WHO´s
seneste
sundhedsrelaterede
Luftens indhold af benzen angives sædvanligvis i mg/m
3
, dvs. "mikrogram benzen
pr. kubikmeter", mens indholdet af CO sædvanligvis angives i mg/m
3
, dvs.
"milligram kulilte pr. kubikmeter"
Benzen er en flygtig organisk forbindelse med en meget stabil kemisk
ringstruktur (C6H6). Biltrafik er den betydeligste kilde til benzen i
udendørsluften.
Benzen
forekommer
på
nuværende
tidspunkt
i
benzin
i
koncentrationer fra 1% til 5% (i Danmark dog under 1%) og udsendes i atmosfæren
på grund af fordampning i forbindelse med brændstofpåfyldning og transport og
ved ufuldstændig forbrænding i motorkøretøjer. Benzen er et kemikalie, man også
kan blive udsat for i nærheden af bestemte industriarbejdspladser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0014.png
Benzen er et genotoksisk kræftfremkaldende stof. Det klassificeres af det
internationale kræftforskningscenter (IARC) i klasse I. De alvorligste skadelige
virkninger ved længere tids udsættelse for benzen er haematoxiske (skadelig
påvirkning af blodets bestanddele), genotoxiske (skadelig påvirkning af
arveanlæggene) og kræftfremkaldende. Der er navnlig blevet påvist øget
dødelighed på grund af leukæmi hos arbe jdstagere, der udsættes for benzen i
deres erhverv. Sundhedsbeskyttelsen er derfor en særlig vigtig begrundelse for
at opstille en grænseværdi for benzen i luften.
Nuværende
og
foreslået
lovgivning
i
EU,
især
motorkøretøjsemissioner
og
brændstofstandarder,
vil
føre
formindskelser af benzenemissionerne i de kommende år.
lovgivning
om
til
betydelige
Der findes ingen tærskel for, hvornår benzen kan antages ingen virkninger at
have. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen under WHO at nå til
enstemmighed om at anbefale en grænseværdi. Der var imidlertid enighed om, at
princippet "så lavt som muligt" skulle følges.
Grænseværdi for benzen
Midlingstid Grænseværdi Tolerancemargen Grænseværdiens
overholdelse
Grænseværdi i
Et
5
5 mg/m3 (100%) 1. januar
forbindelse med
kalenderår mikrogram/m3 v.
2010*
sundhedsbeskyttelse
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning
pr. 1 jan. 2003
og siden hver
12. måned med
samme årlige
procentdel,
indtil 0% nås
den 1.1. 2010.
*Undtagen i zoner og byområder, hvor fristen er blevet forlænget i henhold til
art. 3, stk. 2 - dvs. i områder, hvor Kommissionen har godkendt forlængelse af
fristen, idet medlemsstaten kan påvise, at foranstaltninger, der træffes for at
overholde grænseværdien, vil medføre alvorlige socio-økonomiske problemer.
Kulilte er et af de mest almindelige giftige luftforurenende stoffer. Det
udledes hovedsageligt til atmosfæren som produkt af ufuldstændig forbrænding.
For
EU's
vedkommende
er
den
største
kilde
til
CO-emissioner
landevejstransporten, der tegner sig for to tredjedele. Derudover bidrager bl.a.
afbrænding af skov, savanne og landbrugsaffald.
CO-emissionerne går i nedadgående retning, om end ikke i alle medlemsstater.
CO påvirker sundheden ved at formindske blodets ilttransportevne og dermed også
den
iltforsyning,
der
står
til
kroppens
rådighed.
Ved
meget
høje
koncentrationer, som kan opstå indendørs, er CO dødbringende. De udendørs
koncentrationer er langt mindre. Virkningerne af små koncentrationer kan omfatte
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0015.png
forringet
koordinationsevne,
orienteringsevne,
tænkeevne samt hovedpine og kvalme. < /P>
køreevne,
opmærksomhed
og
Da CO er en forløber for ozon, bidrager CO indirekte til den globale opvarmning
og direkte til ozons indvirkning på vegetation og materialer.
Grænseværdi for CO (kulilte)
Midlingstid Grænseværdi Tolerancemargen Grænseværdiens
overholdelse
Grænseværdi i
8 timer (i 10 mg/m
3
1. januar 2005
5 mg/m
3
(50%)
forbindelse med
sammenhæng)
v.
sundhedsbeskyttelse
ikrafttrædelse,
derefter
indskrænkning
pr. 1 jan. 2003
og siden hver
12. måned med
samme årlige
procentdel til
0% nås den 1.1.
2005.
Luftkvalitetsvurdering og øvre og nedre vurderingstærskel
Luftkvalitetsvurdering er et udtryk, der omfatter alle metoder, hvormed der
skaffes oplysninger om luftkvaliteten (herunder måling, udarbejdelse af
emissionsregistre og modelberegning af luftkvaliteten). Forslaget indeholder en
øvre og nedre vurderingstærskel for luftkvalitetsvurdering for henholdsvis
benzen
og
kulilte.
Den
øvre
og
nedre
forureningstærskel
er
to
forureningsniveauer,
der
benyttes
som
udgangspunkt
for
at
sætte
vurderingskravene i et byo mråde eller en anden zone i forhold til risikoen for
at grænseværdien er overskredet. Formålet med en øvre og nedre vurderingstærskel
er at sikre,
•
at de strengeste krav til luftkvalitetsvurdering gælder i de byområder og
andre zoner, hvor risikoen for overskridelse af en grænseværdi er størst, og
•
at de mindre strenge krav kun gælder der, hvor forureningsniveauerne er
tilstrækkeligt lave til, at der praktisk talt ikke er nogen risiko for
overskridelse.
Antal målestationer
Forslaget indeholder kriterier for beregning af det mindste antal målestationer
i byområder og andre zoner, hvor måling er obligatorisk, hvor faste målinger er
den eneste oplysningskilde.
Datakvalitetsmålsætninger, referencemetoder
Der
opstilles
i
referencemetoder.
forslaget
kriterier
for
datakvalitetsmålsætninger
og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0016.png
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget opstiller brede luftkvalitetsmålsætninger men
overlader det til medlemsstaterne at træffe og udføre de foranstaltninger, som
er mest hensigtsmæssige under de lokale forhold.
Forslaget er en udfyldning af Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvaliet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven med
opfølgende bekendtgørelser, men benzen og kulilte har ikke tidligere været
reguleret. Dette direktivforslag vil blive implementeret i form af en ny
bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Luftkvaliteten
måles
i
Danmark
under
det
"landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. En ny
version af LMP (LMP IV) er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der
følger af direktivforslaget om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid,
partikler og bly samt nærværende forslag. Det anslås, at udgifter til ekstra
anskaffelser og målinger i forbindelse med nærværende forslag beløber sig til i
alt ca. 600.000 kr. For så vidt angår de kommunaløkonomiske konsekvenser er der
truffet aftale mellem Miljøstyrelsen og de involverede kommuner om afholdelse
heraf.
Med den klart faldende tendens i luftkoncentrationerne af benzen og kulilte
forventes det, at det ikke vil kræve ekstra tiltag i form af f.eks. nye
investeringer i bilteknologi at opfylde direktivforslaget.
Beskyttelsesniveau
Forslaget svarer i hovedsagen til de danske regler og er derfor neutralt for det
danske beskyttelsesniveau. Formålet med forslaget er at halvere med 50 % de
arealer i EU, der trues af eutrofiering og forsuring. Derfor forventes forslaget
at have en positiv påvirkning af beskyttelsesniveauet i EU.
5. Høring
Forslaget har ikke været sendt i ekstern høring.
Forslaget har været forelagt EF-specialudvalget for miljø. SID har den 26. april
1999 oplyst, at de finder det meget vigtigt, at både benzen og CO udfases
hurtigst muligt, og støtter derfor den foreslåede udfasning, men tager afstand
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0017.png
fra undtagelsen for benzen i visse byområder. Det Økologiske Råd fremførte, at
Danmark bør være klar til at skærpe grænseværdien på 120 mikrogram/m3.
Ad punkt 6- Forhandlinger om udarbejdelse af en protokol under konventionen om
biologisk mangfoldighed om sikkerhed i forbindelse med overførsel af levende
genmodificerede organsimer (LMO´er) fra et land til et andet (Biosafety-
protokollen).
(Revision af aktuelt notat)
1. status
Der er ikke modtaget papirer under dette punkt. Det forventes, at Kommissionen
vil fremlægge en note vedrørende forhandlingsstatus efter de uformelle
konsultationer mellem forhandlingsparterne i Wien fra den 15. - 19. September
1999.
Der er tidligere fremsendt aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 8.
juni 1999.
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmøde (miljø) den 24. Juni 1999.
Der henvises i øvrigt til Miljø- og Energiministerens besvarelse af spørgsmål
nr. 177 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (alm. del - bilag
399) som oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. februar 1999.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en status for
forhandlingerne.
2. Indhold og forhandlingsstatus
De uformelle konsultationer i Wien var centreret om de to vigtigste udestående
spørgsmål i forhandlingerne nemlig om og i hvilket omfang lmo'ere til
videreforarbejdning og konsum ("commodities") skal være omfattet, og om
protokollen skal indeholde en artikel, der underordner denne tidligere indgåede
aftaler og hermed også WTO-regelværket ("savings clause").
Drøftelserne var rent konceptuelle og gav et godt billede af baggrunden for de
forskellige holdninger til hovedspørgsmålene. Der skete imidlertid ikke store
fremskridt, primært fordi landene i Miami-gruppen (USA, Canada, Australien,
Argentina, Uruguay og Chile) ikke var parate til at give afgørende indrømmelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0018.png
I forhold til "commodities" var der ikke støtte til EU's kompromisforslag fra de
sammenbrudte forhandlinger i Cartagena om, at spørgsmålet om, hvordan disse skal
omfattes af protokollen skal udsættes til første partsmøde. Man drøftede derfor
en permanent løsning af commodities-spørgsmålet. Det blev i princippet
accepteret, at grænseoverskridende overførsler kunne ske efter en alternativ og
mildere notifikation s/godkendelsesprocedure end den, som er hovedreglen i
protokollen. Anerkendelsen heraf må betragtes som endnu en stor indrømmelse fra
ulandenes side. For alle andre end Miami-landene var det imidlertid en
forudsætning, at protokollen utvetydigt slår fast, at importlandet i sidste ende
kan sige nej til indførsler i henhold til protokollen og dermed ud fra samme
forsigtighedshensyn, som gælder i forhold til andre lmo'ere omfattet af
protokollen (beregnet til udsætn ing). Miami-gruppen ønskede alene en henvisning
til, at importlandet kan tage beslutninger i medfør af dets nationale
lovgivning. Dette ville være at reflektere en ren selvfølge og ville ikke kunne
beskytte protokollen mod WTO-forrang.
Med hensyn til forholdet til andre internationale aftaler var der konceptuel
enighed om, at internationale aftaler har en ligeværdig status, og at de skal
understøtte hinanden gensidigt. Miami-gruppen erklærede dog, at en anerkendelse
heraf ikke skulle tages som udtryk for, at de ikke fortsat ønskede en "savings
clause". Dermed er man næppe kommet videre.
Forhandlingssituationen kompliceres yderligere af, at både Miami-gruppen og
ulandene har andre udestående spørgsmål end de to nævnte. Det må dog anses for
sandsynligt, at disse spørgsmål vil kunne løses, hvis de to hovedspørgsmål
bliver løst.
På trods af de begrænsede fremskridt på mødet ønskede ingen at stoppe
forhandlingsprocessen, og formanden for den ekstraordinære partskonference
miljøminister Juan Mayr fra Colombia konkluderede på den baggrund at den
suspenderede partskonference genoptages den 20. - 28. januar 2000 i Montreal. På
grund af de udestående spørgsmåls politiske karakter, vil de to sidste dage være
et ministersegment.
Udgangspunktet for forhandlingerne på mødet i januar 2000 er stadig resultatet
fra Cartagena-mødet, dvs. protokolteksten, der blev udarbejdet af formanden for
den tidligere arbejdsgruppe og bemærkningerne hertil fra de forskellige grupper
med hovedvægten lagt på nogle nærmere identificerede artikler i denne
formandstekst. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at den colombianske
miljøminister vil have egne tekster til de mest kontroversiel le punkter i
reserve til mødet, uanset at der ikke tegner sig et åbenbart billede af, hvordan
et kompromis kan findes.
Det må forventes, at der på rådsmødet (miljø) i december 1999 skal vedtages
rådskonklusioner forud for de endelige forhandlinger i Montreal.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprinicppet. Der er tale
om en statusdrøftelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0019.png
4. Høring
I EF-specialudvalget for miljø udtrykte Greenpeace glæde over at forhandlingerne
ikke er helt brudt sammen og at man vil støtte en vedtagelse af protokollen uden
deltagelse fra Miami-gruppen, såfremt disse 6 lande fortsætter deres kurs.
Ad punkt 7 - Åben debat: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om
nationale emissionslofter og forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
om grænseværdier for ozon
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om nationale emissionslofter
Genoptryk af grundnotat
KOM(99)0125
1. Status
Kommissionen
oversendte
medlemsstaterne.
den
16.
juli
1999
ovennævnte
forslag
til
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 1, TEF (tidligere artikel 130 S) og
skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om
fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).
Baggrunden for forslaget er Kommissionens forpligtelse til i henhold til EU's
forsuringsstrategi og Rådskonklusionerne af december 1997 at fremsætte forslag
til begrænsning af både den fotokemiske forurening med ozon og forsuringen. Det
foreliggende direktiv er fremsat af Kommissionen sammen med et direktiv om
luftens indhold af ozon.
Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. september
1999.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0020.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik
politisk drøftelse. Punktet er annonceret som åben debat.
på
en
indledende
2. Formål og indhold
Formålet med direktivet er at begrænse emissionerne af forsurende og
eutrofierende stoffer og ozonforløbere for at forbedre beskyttelsen af miljøet
og menneskers sundhed mod risikoen for negative virkninger fra forsuring,
eutrofiering af jordbunden og troposfærisk ozon, idet målet på langt sigt er, at
de kritiske niveauer og belastninger ikke overskrides, og at alle mennesker
beskyttes effektivt mod de erkendte sundhedsfarer som følge af luftforurening.
Forsuring,
eutrofiering
(overgødskning
af
landarealer
der
resulterer
i
belastning af økosystemer og iltsvind i vandområder) og ozon er miljømæssigt
sammenhængende problemer forårsaget af emissioner af svovldioxid (SO
2
),
kvælstofoxider (NO
x
), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH
3
).
Det er Kommissionens udgangspunkt, at der ved at betragte de fire stoffer over
en kam sikres den nødv endige sammenhæng i EU's bekæmpelsesstrategi.
Den overordnede miljømålsætning for de nationale emissionslofter er bl.a. inden
udgangen af 2010 at mindst halvere størrelsen af de arealer, hvor de kritiske
forsuringsbelastninger er overskredet i forhold til 1990. Denne målsætning skal
være opfyldt i samtlige kvadrater på 150 x 150 km, som EU-landene af
beregningsmæssige årsager er opdelt i.
Kommissionen har ud fra den overordnede målsætning og i samarbejde med
International Institute for Applied System Analysis (IIASA) i Østrig for hvert
af de fire stoffer beregnet et forslag til emissionslofter for hvert af de 15
EU-lande ved hjælp af den generelt accepterede beregningsmodel, RAINS. I
beregningerne er der taget hensyn til den geografiske placering af de områder,
hvor den kritiske belastning er overskredet, kildernes beliggenhed, den bedste
til
gængelige
teknologi
samt
at
reduktionerne
bør
ske
på
den
mest
omkostningseffektive måde. Beregningsgrundlaget har løbende været diskuteret med
nationale eksperter.
De foreslåede emissionslofter, der skal være overholdt senest år 2010, fremgår
for de enkelte medlemslande af Annex I til direktivet, og for Danmark af
nedenstående tabel.
SO
2
1990 2010 %
182 77
-58
NO
x
1990 2010 %
282 127 -55
VOC
1990 2010 %
178 85
-52
NH
3
1990 2010 %
122 71
-42
til
Tabel 1. De danske emissioner for 1990 og Kommissionens forslag
emissionslofter for år 2010, angivet i 1000 tons samt reduktionsprocenterne.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0021.png
Desuden indeholder forslaget bestemmelser om
•
opstilling af nationale programmer inden 1. oktober 2002 til sikring af at
emissionslofterne kan opfyldes i 2010 og revision senest 1. oktober 2006,
•
udarbejdelse af både nationale emissionsoversigter for de fire stoffer og
fremskrivninger af deres emissioner frem til 2010,
•
medlemslandenes rapportering til Kommissionen, og
•
etablering en komité for at assistere Kommissionen (komiteprocedure IIIa).
Overvågningen er inddelt i en overvågning dels af kritiske belastninger, hvor
der ikke antages at være tale om nævneværdige skadelige virkninger på nærmere
bestemte følsomme miljøfaktorer, dels af kritiske niveauer, hvor der ved en
overskridelse kan indtræde direkte skadelige virkninger.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er overholdt,
idet grænseoverskridende miljøproblemer må løses med en samordnet indsatst og
idet forslaget opstiller emissionslofter for medlemsstaterne baseret på en
omkostningseffektiv fordeling af emissionsreduktioner mellem medlemsstater.
Forslaget er en udfyldning af EU´s forsuringsstrategi.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at opfyldelse af allerede eksisterende lovgivning og miljømæssige
målsætninger i det væsentlige vil være tilstrækkelig til at sikre de nødvendige
reduktion i emissionen af de fire stoffer. Der tænkes fx her på de nationale og
internationale målsætninger for CO
2
og andre drivhusgasser, kraftværkskvoterne
for SO
2
og NO
x
, svovl-indholdet i brændsler, kravet om katalysatorer på nye
personbiler samt Vandmiljø-handlingsplan II.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen har i forbindelse med forslaget fremlagt en vurdering af de
økonomiske konsekvenser af forslaget for hvert medlemsland. Det fremgår heraf,
at implementeringsomkostningerne for Danmark er skønnet til at være 5 mio. euro
pr. år. Det skal bemærkes, at de 5 mio. euro (ca. 40 mio. dkr) er de beregnede
meromkostninger udover allerede eksisterende og vedtagne virkemidler, nationale
som internationale. Ekstraomkostningerne på 5 mio. euro pr. år skal sammenlignes
med de årlige omkostninger på 623 mio. euro pr. år (ca. 4.7 mia. dkr) for
allerede eksisterende og vedtagne/planlagte virkemidler.
Der vil ikke være tale om kommunaløkonomiske konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0022.png
Beskyttelsesniveau.
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet ganske væsentligt såvel i EU
som i Danmark, som angivet i nedenstående tabel 2.
Ikke
Ikke
Plantevæksteksponering Befolkningseksponering
beskyttet beskyttet
(mio. ha. x
(mio. person ppm.h)
økosystemer økosystemer overskridelse ppm.h)
mod
mod
forsuring eutrofiering
(i % af
(i % af
total
total
økosystem) økosystem)
REF
NEL REF
NEL
REF NEL Forskel
REF
NEL
Forskel
Danmark 2.3
1)
1.5 37.6 28.9 3
1
-67%
53
36
-32%
EU-
7183 5764 -20%
4.3
1)
2.9 40.2 34.9 468 301 -36%
total
Tabel 2. Beskyttelsesniveauerne ved referencescenariet
emissionslofter (NEL) for Danmark og for EU (år 2010).
1) For Danmark og EU-total var tallene i 1990 henholdsvis 13,8% og 24,7%
(REF)
og
ved
de
nye
5. Høring
Der er ikke foretaget en ekstern høring af forslaget. Forslaget har været drøftet i EF-specialudvalget for miljø,
hvor der ikke fremkom bemærkninger.
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om luftens indhold af ozon
Genoptryk af grundnotat
KOM(99) 0125
1. Status
Kommissionen oversendte den 16. juli 1999 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk 1, i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF (tidl. artikel 189B).
Forslaget har baggrund i Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF). Bilag I til
rammedirektivet indeholder en liste over luftforurenende stoffer, som skal tages i betragtning ved vurdering og
styring af luftkvaliteten, herunder ozon. Nærværende forslag er også en opfølgning på artikel 8 i direktiv 92/72/- EF
(om luftforurening med ozon), der forpligter Kommissionen til at fremlægge forslag, den finder hensigtsmæ ;ssige for
at kontrollere ozonforureningen i EU.
Der er tidligere fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. september 1999.
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
Formandsskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en indledende politisk drøftelse. Punktet er annonceret
som åben debat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0023.png
2. Formål og indhold
Formålet med direktivet er:
1. at opstille langsigtede målsætninger, "målværdier" samt en tærskelværdi for alarmering og en tærskelværdi
for underretning af befolkningen med henblik på at undgå, forebygge eller mindske skadelige virkninger af ozon
på miljø og sundhed
2. at sikre anvendelse af fælles
ozonforløberne i medlemsstaterne,
målemetoder
og
vurderingsgrundlag
for
luftens
indhold
af
ozon,
og
3. at sikre, at der indhentes fyldestgørende oplysninger om ozonniveauerne og at disse oplysninger gøres
tilgængelige for offentligheden, samt
4. at sikre opretholdelse af eksisterende god luftkvalitet hvad angår ozon og forbedring i andre tilfælde.
Luftens indhold af ozon angives primært i mg/m
3
, dvs. "mikrogram ozon pr. kubikmeter".
Det foreliggende direktivforslag er fremsat af Kommissionen sammen med et forslag til direktiv om nationale lofter
for emissionen af svovldioxid (SO
2
), kvælstofoxider (NO
x
), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH
3
).
Der er en nøje sammenhæng mellem emission af NOx og VOC og dannelse af ozon Der er derfor en nøje afstemt balance
mellem de forslåede grænseværdier for ozon og emissionsloftet for NOx og VOC.
Mens emissionslofterne skal sikre, at ozonproblematikken er effektivt overvåget på det regionale niveau, skal
målværdierne sikre den nødvendige overvågning på lokalt niveau. Direktivet kan også bruges som en indikator for
fremskridt i forbedring af de regionale ozonniveauer. Implementering af både direktivet om nationale emissionslofter
og målværdierne i nærværende direktiv om luftens indhold af ozon skal sikre , at målsætningerne kan overholdes.
Målsætningen med direktivet er bl.a. en reduktion - på det samlede EU-plan - på mindst 2/3 af overskridelserne i 1990
af langtidsmålsætningen for sundhed og en reduktion på mindst 1/3 af overskridelserne af målsætningen for vegetation.
I modsætning til ozonlaget højt oppe i stratosfæren, der beskytter mod farlig UV-B-stråling, er ozon i troposfæren
nær jordoverfladen en væsentlig forureningskomponent. Den menneskeskabte direkte emission af ozon er helt uvæsentlig,
idet ozon er en såkaldt sekundær forurening, der ved en fotokemisk proces dannes i atmosfæren ud fra såkaldte
ozonforløbere, primært kvælstofoxider (NO
x
) og flygtige organiske forbindelser (VOC'er). En betingelse for processen,
der ofte betegnes som smog, er rigeligt sollys og ofte høje temperaturer. De højeste ozonniveauer forekommer derfor i
sommerperioden.
De naturlige kilder til ozon i luften er transport fra stratosfæren og lyn, der tilsammen antages at bidrage med
omkring 20% af gennemsnitsniveauerne ved jordoverfladen. Det globale baggrundsniveau i Europa for ozon i troposfæren
ligger omkring 60 - 70 mg/m
3
om sommeren.
Da ozon og dens forløbere kan transporteres over meget lange afstande er fotokemisk luftforurening også et regionalt
problem, hvor kilder også uden for EU bidrager til ozonforureningen i EU.
Ozon er en meget reaktiv forurening, der kan reagere med både biologisk materiale og andre materialer som fx
metaller, gummi og papir. For mennesker er det især luftvejssystemet, der angribes ved høje ozonniveauer og flere
studier antyder, at der også kan forekomme et forhøjet antal dødsfald ved smog-episoder. Hertil kommer afgrødetab,
som i Danmark er skønnet til omkring 1 mia. dkr pr. år.
Det centrale element i direktivet er et sæt målværdier til beskyttelse af både sundhed og vegetation. De angivne
værdier skal være opfyldt senest for kalenderåret 2010:
1. Værdimål for
beskyttelse af
sundhed
Parameter
Højeste 8-timers
gennemsnit i løbet af
en dag, beregnet som
løbende gennemsnit.
AOT40, beregnet ud
fra 1 times værdier
fra maj til juli
2. Værdimål for
beskyttelse af
vegetation
Målværdi
120 mg/m
3
må ikke
overskrides i mere
end 20 dage pr. år
regnet som
gennemsnit over 3 år
17000 mg/m
3
x timer,
regnet som
gennemsnit over 5
år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0024.png
En målværdi er i direktivet defineret som en målsætning for luftkvalitet, der så
vidt muligt skal opnås inden for en given periode. AOT40 er summen af forskellen
mellem de målte timemiddelværdier større end 80 mg/m
3
og 80 mg/m
3
over en given
sommerperiode idet, der kun medregnes timemiddelværdier, der er målt mellem kl.
08.00 og 20.00 for hver dag.
Medlemslandene skal ud fra angivne retningslinier udarbejde oversigter over de
områder, hvori niveauerne er højere end de angivne målværdier, og udarbejde
programmer, der sikrer overholdelse af målværdierne fra og med år 2010.
Desuden indeholder direktivforslaget et sæt langsigtede målsætninger:
Parameter
Langsigtet
målsætning, der ikke
må overskrides
120 mg/m
3
1. Langsigtet
målsætning for
beskyttelse af
sundhed
2. Langsigtet
målsætning for
beskyttelse af
vegetation
Højeste 8-timers
gennemsnit i løbet af
et kalenderår, regnet
som løbende
gennemsnit
AOT40, regnet ud fra 6000 mg/m
3
x timer
1 times værdier fra
maj til juli
Der er ikke angivet nogen dato for, hvornår den langsigtede målsætning skal være
overholdt.
Direktivets langsigtede målsætning for så vidt angår sundhedsbeskyttelsen og
vegetation er i overensstemmelse med WHO's nye retningslinier.
Forslaget indeholder også tærskelværdier for hhv. underretning og alarmering af
befolkningen samt angivelse af indholdet i orienteringen:
Parameter
Underretningstærskel 1 times gennemsnit
Alarmeringstærskel
1 times gennemsnit
Tærskelværdi
180 mg/m
3
240 mg/m
3
Forslaget indeholder desuden en række bestemmelse om målenettets etablering,
landenes analyse af de indsamlede data, landenes rapporteringsforpligtelser over
for Kommissionen, Kommissionens forpligtelser over for Rådet og Parlamentet samt
andre bestemmelser af administrativ art, herunder at landene inden den 1. januar
2001 skal have implementeret direktivet nationalt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0025.png
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Kommissionen vurderer, at principperne er overholdt, idet ozon er et sekundært
forureningsstof
og
stærkt
grænseoverskridende,
hvorfor
det
er
mest
hensigtsmæssigt at udarbejde en strategi på EF-plan Det anføres endvidere, at
forslaget opstiller generelle EF-dækkende luftkvalitetsmålsætninger, samtidig
med at medlemsstaterne er ansvarlige for at afgøre, hvilke foranstaltninger, der
egner sig bedst til de lokale forhold.
Forslaget er en udfyldning af Rådets rammedirektiv om vurdering og styring af
luftkvalitet (96/62/EF). Det er tanken, at forslaget skal erstatte direktiv
92/72/EF om luftforurening med ozon.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved miljøbeskyttelsesloven og
bekendtgørelser med hjemmel heri. Overvågningen af luftens indhold af ozon er
reguleret af bekendtgørese nr. 184 af 11. marts 1994. Implementering af dette
direktivforslag vil ske ved en ændring af denne bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser
Luftkvaliteten
måles
i
Danmark
under
det
"landsdækkende
luftkvalitetsmåleprogram" (LMP), som udføres i samarbejde mellem Danmarks
Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen og frivilligt deltagende kommuner. En ny
version af LMP (LMP IV) er udarbejdet med henblik på at opfylde de krav, der
følger af direktivforslaget om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid,
partikler og bly, direktivforslaget om benzen og CO sa mt nærværende forslag.
Der er således allerede i Danmark taget højde for dele af de udgifter, som
nærværende forslag vil medføre. På den baggrund anslås det, at nærværende
forslag medfører ekstraomkostninger i størrelsesordenen 500.000 kr. i form af
renovering og fornyelse af måleudstyr. For så vidt angår de kommunaløkonomiske
konsekvenser er der truffet aftale mellem Miljøstyrelsen og de involv erede
kommuner om afholdelse heraf.
Beskyttelsesniveau
Gennemførelse af reduktionsforslagene på europæisk plan af NO
x
- og VOC-
emissionerne som angivet i direktivforslaget om emissionslofter vil medføre et
forbedret beskyttelsesniveauet hvad angår høje ozonkoncentrationer - såvel i EU
som i Danmark.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Forskningscenter for Skov og Landskab samt
Botanisk Institut, Københavns Universitet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464614_0026.png
Forslaget har ligeledes være i høring i EF-specialudvalget for miljø, hvor der
ikke fremkom bemærkninger.