Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1533
Offentligt
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1539)
miljøministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
22. september 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat samt
grundnotat vedrørende forslag til kommissionsbeslutning om beslutning om en standardkontrakt om
betingelserne for anvendelse af Fællesskabets miljømærke.
MILJØstyrelsen
19. september 2000
Kontoret for Renere Produkter 1034-0044
TP/6
MEM-0302-MST
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Kommisionsbeslutning om beslutning om en standardkontrakt om
betingelserne for anvendelse af fællesskabets miljømærke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formelt vedtog Rådet den 29. juni i år en ny forordning om regler for tildeling af EF-miljømærket (til
erstatning af forordning nr. 880/92). Forordningen er endnu ikke offentliggjort og dermed ikke trådt i
kraft bl.a. fordi der skal fastsættes nærmere regler for forordningens gennemførelse, herunder
nærværende kommissionsbeslutning.
Kommissionen har den 4. august fremsendt ovennævnte forslag til medlemmerne af artikel 17-udvalget
under den nye forordning om en ordning for til af et miljømærke. Der er tale et forskriftsudvalg (jf.
artikel 5 i Rådets afgørelse 99/468/EF).
Forslag har hjemmel i artikel 9 i den nye forordning.
Forslaget har til hensigt at erstatte en tidligere beslutning (Kommissionens beslutning af 15. september
1993 om en standardkontrakt om betingelserne for anvendelse af Fællesskabets miljømærke), som var
gældende under den oprindelige forordning om en EF-ordning om tildeling af et miljømærke nr.
880/92 (EØF).
Den primære målsætning for forslaget er, på linje med forordningen, under afvejning af en række
hensyn til fleksibilitet at fremme en større udbredelse af EF-miljømærket. Ordningen er frivillig for
potentielle ansøgere. Forslagets konkrete formål er at fastsætte anvendelsesbetingelserne for brugen af
EF-miljømærket.
Indholdet i standardkontrakten er på mange områder identisk med standardkontrakten af 15.
september 1993, mens nogle emner er nye eller ændrede:
- den nye standardkontrakt specificerer, at ansøger ikke skal indsende en ansøgning når et
produkt ændres, såfremt dette ikke påvirker kriterierne. Licenshaver give underretning.
- kontrakten kan udvides til et større udvalg af produkter end oprindeligt forudset, efter
aftale med det kompetente organ. Det kompetente organ kan verificere forholdet.
- kontrakten anfører, at deltagelse i ordningen ikke berører miljøkrav og andre forskrifter i
fællesskabsretten eller national lovgivning, der gælder for forskellige stadier af varernes -
eller hvor det er relevant: tjenesteydelsernes - livsforløb.
Sagen vil blive behandlet og efter omstændighederne danne grundlag for afstemning til vedtagelse ved
udvalgets møde den 26.-27. september 2000.
Regeringen agter at stemme for forslaget.
MILJØstyrelsen
Den 19. september 2000
Kontoret for Renere Produkter
P
K
/
1
0
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464606_0003.png
EHV/7
TP/6
GRUNDNOTAT
Forslag til 'Kommissions beslutning om en standardkontrakt om betingelserne for anvendelse af
Fællesskabets miljømærke'
Dok. nr.: ENV/00/1580000 (engelsk udgave foreligger)
1. Status
Kommissionen har den 4. august 2000 fremsendt ovennævnte forslag til medlemslandene forsamlet
i komitologi-udvalget under den nye EF-miljømærkeforordning (artikel 17-udvalget).
Forslaget har hjemmel i Forslaget har hjemmel i artikel 9 i den nye forordning: 'Europaparlamentets
og Rådets forordning (EF) Nr. ../2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke'
(vedtaget d. 29. juni, er endnu ikke offentliggjort). Forordningen skal tages op til revision efter 5 år.
Forslaget skal behandles på udvalgets møde den 27. september 2000. Artikel 17-udvalget er et
forskriftsudvalg (jf artikel 5 i Rådets afgørelse 99/468/EF).
Forslaget har til hensigt at erstatte en tidligere beslutning (Kommissionens beslutning af 15. september
1993 om en standardkontrakt om betingelserne for anvendelse af Fællesskabets miljømærke), som var
gældende under den oprindelige forordning om en EF-ordning om tildeling af et miljømærke nr.
880/92 (EØF).
2. Formål og indhold
Den primære målsætning for forslaget er, på linje med forordningen, under afvejning af en række
hensyn til fleksibilitet at fremme en større udbredelse af EF-miljømærket. Ordningen er frivillig for
potentielle ansøgere.
Forslagets konkrete formål er at fastsætte anvendelsesbetingelserne for brugen af EF-miljømærket.
Indholdet i standardkontrakten er på mange områder identisk med standardkontrakten af 15.
september 1993. Følgende emner er nye eller væsentligt ændrede:
Art. 1.3: Den nye standardkontrakt specificerer, at ansøger ikke skal indsende en ansøgning når et
produkt ændres, såfremt dette ikke påvirker kriterierne. Licenshaver skal dog underrette det
kompetente organ om ændringerne ved et anbefalet brev. Det kompetente organ kan vælge at
gennemføre passende verifikation.
Art. 1.4: Kontrakten kan udvides til et større udvalg af produkter end oprindeligt forudset, efter
aftale med det kompetente organ og under forudsætning af, at de tilhører samme produktgruppe og
opfylder kriterierne. Det kompetente organ kan verificere, at dette er opfyldt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464606_0004.png
Art. 1.5: Kontrakten anfører, at deltagelse i ordningen ikke berører miljøkrav og andre forskrifter i
fællesskabsretten eller national lovgivning, der gælder for forskellige stadier af varernes - eller hvor
det er relevant: tjenesteydelsernes - livsforløb.
Artiklerne 2-8 (incl.) er uændrede i forhold til den gamle kontrakt.
Art. 9: Varslet for opsigelse eller forlængelse af en kontrakt er hævet fra 2 til 3 måneder.
Lagerføring af miljømærkede produkter kan ske hos licenshaver eller andre i op til seks måneder
efter kontraktens ophør medmindre ophøret skyldes at licenshaver har overtrådt
anvendelsesbetingelserne for brug af mærket.
Der er ligesom i den hidtidige standardkontrakt hovedreglen, at tvister afgøres efter gældende ret
for en national retslig instans. Spørgsmålet om fortolkninger af EF-retlige begreber gennem
forelæggelse for EF-Domstolen er ikke nævnt.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en
gennemførelsesforanstaltning af en allerede vedtaget rådsretsakt.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Beslutningen medfører, at 'Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke', nr. 35 af
19. januar 1998 skal revideres, således at bestemmelserne omkring verifikation ved ændringer og
udvidelser af en kontrakt indføres i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen skal nærmere definere, hvad
begrebet verifikation i denne sammenhæng skal dække.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget har i sig selv ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervsliv,
forbrugere eller offentlige myndigheder.
Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med forslaget til 'Kommissionsbeslutning om fastsættelse af
ansøgningsgebyr og årligt gebyr for Fællesskabets miljømærke' (Dok.nr: ENV/00/1570000) art. 3,
hvori det fastslås, at omkostninger til verifikation, der vælger at ansøge om miljømærket.
Udgifterne forventes at blive opvejet af den markedføringsfordel, som virksomheden opnår ved at
markedsføre et produkt med EF-miljømærket. Omfanget af udgifter for virksomhederne til gebyrer og
eventuel dækning af verifikationsomkostninger vil blive specificeret i en dansk bekendtgørelse.
Ordningen er frivillig for potentielle ansøgere.
Såfremt en virksomhed vælger at lægge gebyret oven på prisen for deres produkter, vil dette
medføre en ekstraudgift for forbrugerne. Forbrugerne kan fravælge miljømærkede produkter,
såfremt de ikke ønsker at betale denne merpris.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464606_0005.png
Såfremt ordningen administreres som hidtil vurderes forslaget ikke at indebære nye administrative
konsekvenser i de offentlige myndigheders daglige administration.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vedrører fastsættelse af anvendelsesbetingelser og anses derfor ikke i sig selv at have
betydning for miljøbeskyttelsesniveau'et.
5.
Høring
Forslaget har ikke været sendt i officiel høring. Forslaget har været i skriftlig procedure i EF-
specialudvalget for miljøspørgsmål. SID har afgivet et svar om støtte generel til forslaget.
Et udkast til Kommissionens beslutning har været drøftet i en 'Administration Working Group' nedsat
af de kompetente organer og repræsentanter for interesseorganisationer på europæisk niveau.
Forhandlingerne i dette regi har løbende været forelagt det danske Miljømærkenævn, som består af
Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Dansk Handel og Service, Danmarks
Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, WWF Verdensnaturfornden, Landsorganisationen i Danmark,
Forbrugerstyrelsen, Miljøstyrelsen, Forenede Danske Brugsforeninger og Statens og Kommunernes
Indkøbsservice. Arbejdsministeriet deltager med en repræsentant ud en stemmeret. Desuden ledes
Nævnet af en formand som er uafhængig af myndigheder og brancheorganisationer.
Miljømærkenævnet har ingen indvendinger mod forslaget.