Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 1547
Offentligt
1464601_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1547)
traktatændringer
(Offentligt)
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
25. september 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en dansk version af en
note fra formandskabet om Europa-Parlamentet, CONFER 4771/00.
Fransk version af noten er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2000.
KONFERENCENMELLEM
REPRÆSENTANTERNE
FORMEDLEMSSTATERNES
REGERINGER
Bruxelles, den 20. september 2000 (22.09)(OR.
fr)
CONFER 4771/00LIMITE
NOTE FRA FORMANDSKABET
Vedr.:
RK 2000- Europa-Parlamentet
I. FORDELING AF PLADSERNE I EUROPA-PARLAMENTET
1. I rapporten til Det Europæiske Råd i Feira blev der belyst to mulige løsningsforslag vedrørende fordelingen af
pladserne inden for et loft på 700:
•
en fordeling på grundlag af en ekstrapolering af det nuværende system til de nye
medlemsstater med en lineær nedskæring af antallet af pladser for at overholde tærskelen på
700, idet der dog korrigeres for at sikre de mindst befolkede lande et mindsteniveau for
repræsentation;
•
en fordeling som foreslået af Europa-Parlamentet, hvorefter hver medlemsstat tildeles mindst
fire pladser, og de resterende pladser fordeles ved at anvende en nøgle, der er direkte
proportional med befolkningen i hver medlemsstat.
2. Drøftelserne har vist, at ingen af disse to muligheder i sig selv har kunnet opnå bred tilslutning. Der bør
derfor - uanset hvilket udgangspunkt der vælges - findes en mellemliggende løsning, der indfører en højere grad
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464601_0002.png
af befolkningsmæssig proportionalitet i forhold til det nuværende system, men som dog ikke er helt så
vidtgående som den løsning, Europa-Parlamentet har foreslået.
3. I bestræbelserne på at nå frem til en sådan balance, der vil kunne findes inden for de intervaller, som er
angivet i bilag 1, bør der navnlig tages hensyn til følgende to forhold:
−
nødvendigheden af at sikre de forskellige politiske strømninger en passende repræsentation -
også i de mindst befolkede medlemsstater;
−
forbindelsen mellem dette spørgsmål og en omvægtning af stemmerne i Rådet.
På baggrund af resultatet af drøftelserne i Gruppen af Repræsentanter den 25. september forbeholder
formandskabet sig muligheden af til sin tid at fremlægge et mere konkret forslag.
4. For så vidt angår tidspunktet eller tidspunkterne og/eller betingelserne for indførelse af de tilpasninger, der
skal foretages med hensyn til fordelingen af pladser, anmodes repræsentanterne om at tage stilling til følgende to
valgmuligheder:
Valgmulighed 1
Der foretages en enkelt tilpasning i 2004 i overensstemmelse med den tabel, der findes i bilaget, for at sikre, at
tærskelen på 700 pladser bliver overholdt i en Union med 28 medlemsstater.
Valgmulighed 2
Der foretages to tilpasninger i 2004 og 2009 under hensyntagen til de forventede tiltrædelser, idet der træffes
afgørelse om tildelingen af pladser på et senere tidspunkt; samtidig accepteres en eventuel midlertidig
overskridelse af loftet på 700 medlemmer i det mellemliggende tidsrum.
II. LOVGIVNINGSARBEJDET
Repræsentanterne bedes tage stilling til tre spørgsmål, nemlig udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles
beslutningsprocedure, indførelse af begrebet retsakt i traktaten samt eventuel afskaffelse af samarbejdsproceduren.
Udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure
5. Konferencen bør tage stilling til, hvilken fremgangsmåde der skal følges med henblik på en udvidelse af
anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure. Drøftelserne har vist, at der er to mulige
fremgangsmåder:
a) generel anvendelse af den fælles beslutningsprocedure på alle de områder, der helt eller delvis omfatter
lovgivningsmæssige aspekter, og hvor der træffes afgørelse med kvalificeret flertal, dog med det
forbehold, at der eventuelt vil blive fastlagt et meget begrænset antal områder, som på grund af deres
særlige karakter eller politiske følsomhed vil være undtaget herfra; anvendelsen af denne fremgangsmåd e
gør det formentlig påkrævet at fastlægge en definition af begrebet retsakt (jf. nedenfor) og åbner mulighed
for at udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure til at omfatte områder, hvor der
allerede i dag træffes afgørelse med kvalificeret flertal.
b) gennemgang af hver enkelt af alle de artikler, som man overvejer at lade overgå til kvalificeret flertal på
denne regeringskonference.
På nuværende tidspunkt foretrækker et flertal af medlemsstaterne fremgangsmåden i litra b). Afhængigt af
repræsentanternes stillingtagen vil formandskabet om kort tid opstille en detaljeret liste over de bestemmelser,
som konferencen vil kunne overveje at lade overgå til fælles beslutningstagning.
Begrebet retsakt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464601_0003.png
6. Under det portugisiske formandskab drøftede konferencen spørgsmålet om eventuel indførelse af en ny
kategori retsakter, som kunne benævnes "retsakter". På grund af emnets betydning og dets mange konsekvenser
(ikke mindst på det område, som er omfattet af den fælles beslutningsprocedure) blev det besluttet at fortsætte
drøftelserne, således at alle praktiske, juridiske og institutionelle aspekter kan blive be handlet.
7. Det væsentligste argument for at indføre begrebet "retsakt" er nødvendigheden af at genskabe det egentlige
formål med lovgivningsarbejdet i EU ved - således som det er tilfældet i medlemsstaterne - i højere grad at
skelne mellem:
−
retsakter, der vedrører de væsentlige aspekter af et emne, og som vedtages efter en egentlig
lovgivningsprocedure, hvori Parlamentet er inddraget fuldt ud,
−
og tekniske gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages efter en lettere procedure.
En sådan løsning, som er i overensstemmelse med princippet om et regelhierarki, vil gøre det lettere at
overkomme den stigende arbejdsbyrde, som Parlamentet og Rådet er blevet pålagt som følge af den fortsatte
udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure, og indebærer desuden den fordel, at den
gør beslutningsprocessen mere overskuelig for borgerne. Ud over disse fordele har nogle været betæ nkelige ved
de praktiske problemer, der kan være forbundet med at gennemføre denne løsning i praksis, og ved den
eventuelle risiko for, at den vil føre til en forskydning af den nuværende institutionelle balance.
8. Teoretisk set vil man kunne fastlægge begrebet "retsakt" på to måder:
a) ved udelukkende at henholde sig til retsaktens indhold, dvs. de væsentlige aspekter af et givet emne;
b) ved at henholde sig til en præcis liste over emner.
9. Ingen af disse metoder er fuldt tilfredsstillende, hvis de anvendes hver for sig. Den løsning, som er foreslået i
bilag 2, er et forsøg på at forene de to metoder, samtidig med at retssikkerheden bevares i fornødent omfang.
Løsningen omfatter tre elementer:
−
det formelle kriterium for at definere, hvad der skal forstås ved en retsakt, bibeholdes. Med
andre ord vil der udelukkende kunne vedtages retsakter på grundlag af de bestemmelser i
traktaten, som udtrykkeligt foreskriver anvendelse af den fælles beslutningsprocedure;
i forbindelse med vedtagelsen af en retsakt vil lovgivningsmyndighedens to parter (Rådet og Parlamentet)
indskrænke sig til at fastlægge de generelle principper, de mål, der skal nås, samt de væsentligste elementer i
de foranstaltninger, der skal træffes. Sondringen mellem de grundlæggende regler og de mindre væsentlige
eller tekniske gennemførelsesforanstaltninger vil således i hvert enkelt tilfælde være et resultat af selve
lovgivningsdebatten på grundlag af Kommissionens forslag;
mindre væsentlige eller tekniske regler (hvis anvendelsesområde fastlægges af lovgiveren) vil skulle
vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring
af Europa-Parlamentet. Beføjelserne til at gennemføre de forskrifter, der er udfærdiget i eller på grundlag af
en retsakt, skal tildeles i overensstemmelse med artikel 202.
Samarbejdsproceduren
10. Samarbejdsproceduren (artikel 252) bortfalder ud fra et ønske om at forenkle og rationalisere Unionens
beslutningsproces og gøre den lettere at forstå for borgerne. Da de fire bestemmelser, der er omfattet af
samarbejdsproceduren (jf. bilag 3), ikke hører under lovgivningsarbejdet, foreslås det at erstatte
samarbejdsproceduren med en afstemning med kvalificeret flertal i Rådet på forslag af Kommissionen og efter
høring af Europa-P arlamentet.
________________________
Bilag 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464601_0004.png
Intervaller inden for hvilke der skal findes en
løsning
vedrørende tildelingen af pladser
i Europa-Parlamentet
BEFOLKNING EU PLADSER I EP
28
EU 27
82 165
63 918
59 623
58 747
57 680
39 442
38 654
22 456
15 864
10 546
10 278
10 239
10 043
9 998
8 861
8 191
8 092
5 399
5 330
5 171
3 775
3 699
2 424
1 988
1 439
755
436
380
545 593
481 675
[ 71 - 92]
[ 64 - 73 ]
[ 62 - 68 ]
[ 62 - 68 ]
[ 62 - 66 ]
[ 46 - 44 ]
[ 46 - 44 ]
[ 32 - 28 ]
[ 23 - 21 ]
[ 18 - 15 ]
[ 18 - 15 ]
[ 18 - 15 ]
[ 18 - 15 ]
[ 18 - 15 ]
[ 16 - 14 ]
[ 15 - 13 ]
[ 15 - 13 ]
[ 12 - 10 ]
[ 12 - 10 ]
[ 12 - 10 ]
[ 11 - 8 ]
[ 11 - 8 ]
[7-6]
[7-6]
[6-5]
[6-4]
[6-4]
[6-4]
700
-
MEDLEMSSTATERi tusind
indbyggere
Tyskland
Tyrkiet
Det Forenede Kongerige
Frankrig
Italien
Spanien
Polen
Rumænien
Nederlandene
Grækenland
Den Tjekkiske Republik
Belgien
Ungarn
Portugal
Sverige
Bulgarien
Østrig
Slovakiet
Danmark
Finland
Irland
Litauen
Letland
Slovenien
Estland
Cypern
Luxembourg
Malta
EU I ALT 28
EU I ALT 27
PLADSER I EP
[ 77 - 104 ]
-
[ 69 - 77 ]
[ 69 - 77 ]
[ 69 - 75 ]
[ 52 - 51 ]
[ 52 - 51 ]
[ 35 - 32 ]
[ 25 - 23 ]
[ 20 - 17 ]
[ 20 - 17 ]
[ 20 - 17 ]
[ 20 - 16 ]
[ 20 - 16 ]
[ 18 - 15 ]
[ 17 - 14 ]
[ 17 - 14 ]
[ 13 - 11 ]
[ 13 - 11 ]
[ 13 - 10 ]
[ 12 - 9 ]
[ 12 - 9 ]
[8-7]
[7-6]
[6-5]
[6-5]
[6-5]
[6-4]
-
700
Bilag 2
Indførelse af begrebet retsakt i traktaten
Udkast til ændring af artikel 249
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464601_0005.png
Til udførelse af deres opgaver på de i denne traktat fastsatte betingelser skal Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab
vedtage retsakter, og
Rådet og Kommissionen udstede forordninger og direktiver samt vedtage beslutninger, rette
henstillinger eller afgive udtalelser.
En retsakt er almengyldig. Den indeholder bestemmelser, som enten kan være bindende i alle enkeltheder og
gælde umiddelbart i medlemsstaterne, eller som kan være bindende for medlemsstaterne med hensyn til det
tilsigtede mål, men overlade det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
Retsakten fastlægger udelukkende de generelle principper, de mål, der skal nås, samt de væsentligste elementer i
de foranstaltninger, der skal træffes. Det kan fastsættes i retsakten, at mindre væsentlige eller tekniske regler
vedrørende det pågældende område under overholdelse af retsaktens bestemmelser fastlægges af Rådet, der træffer
afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Beføjelserne
til at gennemføre de forskrifter, der er udfærdiget i eller på grun dlag af en retsakt, er underlagt bestemmelserne i
artikel 202, tredje led.
[resten uændret]
Udkast til ændring af artikel 251, stk. 1
1. Når der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende
fremgangsmåde;
de retsakter, der vedtages efter denne fremgangsmåde, er retsakter som defineret i
artikel 249.
Udkast til ændring af artikel 253
De retsakter, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, samt
de forordninger, direktiver og
beslutninger, som vedtages af Rådet eller Kommissionen, skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, som skal
indhentes i henhold til denne traktat.
Udkast til ændring af artikel 254, stk. 1
Retsakter
[sætningsled udgået]
vedtaget efter fremgangsmåden i artikel 251 ...
[resten uændret]
Udkast til ændring af artikel 207, stk. 3
3. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Med henblik på anvendelsen af artikel 255, stk. 3, udarbejder Rådet i forretningsordenen bestemmelser om, på
hvilke betingelser offentligheden skal have aktindsigt i Rådets dokumenter. Med henblik på gennemførelsen af
dette stykke fastlægger Rådet, i hvilke tilfælde det
vedtager normgivende retsakter,
for at sikre større
aktindsigt i disse tilfælde, samtidig med at beslutningsprocessen forbliver effektiv. Når Rådet
vedtager
normgivende retsakter,
skal afstemningsresultaterne og stemmeforklaringerne samt erklæringer til
mødeprotokollen under alle omstændigheder offentliggøres.
Bilag 3
Samarbejdsproceduren
Artikel 252 udgår.
ARTIKEL 192, STK. 1
I det i denne traktat anførte omfang deltager Europa-Parlamentet i vedtagelse af fællesskabsretsakter, idet det udøver sine
beføjelser i henhold til den i artikel 251
[sætningsled udgået]
fastlagte fremgangsmåde samt afgiver samstemmende
udtalelser eller rådgivende udtalelser.
Bestemmelser i TEF, der for øjeblikket er omfattet
af
samarbejdsproceduren
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464601_0006.png
1. Vedtagelse af de nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure
(artikel 99,
stk. 5, i TEF)
2. Forbud mod privilegeret adgang til finansielle institutioner
(artikel
102, stk. 2, i TEF)
3. Fastlæggelse af definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og
artikel 103, stk. 1
(artikel
103, stk. 2, i TEF)
4. Harmonisering af den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for mønter, som er bestemt til at sættes i
omløb
(artikel
106, stk. 2, i TEF)
Da disse bestemmelser ikke er af lovgivningsmæssig karakter, vil samarbejdsproceduren skulle erstattes med en afstemning
med kvalificeret flertal i Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
________________________