Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 227
Offentligt
1464648_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 227)
fiskeriministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
19. november 1999
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Fødevareministeriets grundnotat vedrørende forslag til
Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse
fiskesygdomme.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afdeling, 2. kontor
J.nr.: 1999-4131-0030
Den 18. november 1999
SAB
LFM 0304
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464648_0002.png
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til
bekæmpelse af visse fiskesygdomme
KOM(1999) 437
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 437 af 9. september 1999 fremsendt forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv
93/53/EØF om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme. Forslaget er oversendt til
Rådet den 21. september 1999.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-
Parlamentet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Direktiv 93/53/EØF fastlægger, hvilke foranstaltninger medlemsstaterne skal træffe, hvis sygdommen infektiøs lakseanæmi
(ISA) bryder ud. Denne sygdom, der angriber atlanterhavslaks, medfører store tab for de angrebne akvakulturbrug.
Foranstaltningerne i direktivet har til formål at udrydde sygdommen på EF´s område, hvis den skulle bryde ud der.
I maj 1998 forekom der et udbrud af ISA i Skotland. Kommissionen finder, at den måde, de skotske myndigheder
gennemførte foranstaltningerne på, har vist, at der kan foretages forbedringer, der både giver mulighed for en effektiv
bekæmpelse af sygdommen og for i størst muligt omfang at tage hensyn til de sygdomsramte områders interesser.
Formål og indhold
Med det foreliggende forslag ændres forpligtelsen til straks at fjerne dyrene fra et sygdomsramt brug til en forpligtelse til at
fjerne dyrene inden udløbet af en frist, der fastsættes af myndighederne under hensyn til situationen i det pågældende område
og under overholdelse af de generelle forpligtelser i direktivet.
Kommissionen finder det sandsynligt, at ISA vil kunne bekæmpes bedre, hvis der foretages vaccination, hvilket efter de
gældende regler ikke er tilladt. Forslaget indebærer derfor, at kravene i direktivet ændres, så der indføres en procedure, der
muliggør vaccination ved et udbrud af liste I-sygdomme (for tiden kun ISA) og fastlæggelse af betingelserne for en sådan
vaccination. Det vil fortsat være forbudt at vaccinere mod liste II-sygdomme (fiskesygdommene VHS og IHN) i godkendte
zoner og brug og i zoner og brug, for hvilke der allerede er indledt godkendelsesprocedure.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464648_0003.png
Der foreligger et kompromisforslag fra formandskabet, som indebærer, at vaccination også ved liste I-sygdomme som
hovedregel er forbudt, men at der kan gives dispensation under overholdelse af den nævnte procedure og af nærmere
fastlagte betingelser.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Foranstaltninger til bekæmpelse af fiskesygdomme gennemføres i Danmark i henhold til bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober
1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk. Bekendtgørelsen er under ændring.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.