Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 248
Offentligt
1464575_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 248)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
23. november 1999
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. november 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre
anliggender) den 2.-3. december 1999 - fremsendes vedlagt Justitsministeriets supplement vedrørende dagsordenspunkt 29 til
notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Retsudvalg.
Bidrag til aktuelt notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. og 3. december 1999.
Vedrørende: Dagsordenspunkt 29: De strafferetlige aspekter ved direktivforslaget om elektronisk handel
1. Baggrund
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464575_0002.png
I april 1997 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen "Et europæisk initiativ om elektronisk handel" (KOM (97)
157 endelig udgave af 15. april 1997), hvori Kommissionen opstillede det mål, at der i år 2000 på fællesskabsplan skulle
være fastlagt sammenhængende juridiske rammer for den elektroniske handel.
Kommissionen fremlagde herefter den 7. december 1998 forslag til direktiv om visse retlige aspekter af elektronisk
handel i det indre marked (KOM(98)586).
Hjemlen for forslaget er artikel 42, stk. 2, artikel 55 og artikel 95 i EF-traktaten.
Europa-Parlamentet afgav betænkning den 6. maj 1999 med en række ændringsforslag. Kommissionen har den 17.
august 1999 fremlagt et ændringsforslag, der imødekommer en stor del af Europa-Parlamentets ændringsforslag (KOM
(99)427).
Det finske formandskab har den 13. august 1999 fremlagt et kompromisforslag, som har dannet grundlag for drøftelserne
i Rådets arbejdsgruppe. Formandskabet har efterfølgende på nogle punkter ændret sit kompromisforslag for at tage højde
for drøftelserne i rådsarbejdsgruppen.
Direktivforslaget er optaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (indre marked) den 7. december 1999 med
henblik på vedtagelse af fælles holdning.
Sverige har imidlertid anmodet om, at direktivforslaget også optages på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 2.-3. december 1999 med henblik på en drøftelse af de strafferetlige aspekter ved forslaget.
2. Indhold
Direktivforslaget har navnlig til formål at sikre den frie bevægelighed for "informationssamfundets tjenester", dvs.
tjenester, der normalt ydes mod betaling, og som sendes ad elektronisk vej efter individuel anmodning fra
tjenestemodtageren.
I det følgende omtales alene de dele af direktivforslaget, som har relevans for rådsmødet (retlige og indre anliggender).
2.1. Afsenderlandsprincippet (artikel 3)
Direktivforslaget indeholder en regel om, at de udbudte tjenester skal være undergivet lovgivningen i tjenesteyderens
etableringsland (afsenderlandsprincippet). Etableringslandet pålægges en pligt til at sikre, at de tjenesteydere, som er
etableret i det pågældende land, overholder etableringslandets lovgivning, også når tjenesteydelsen leveres til en
tjenestemodtager i en anden medlemsstat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464575_0003.png
Kommissionen har på et sent tidspunkt under forhandlingerne om direktivforslaget oplyst, at afsenderlandsprincippet
også omfatter straffelovgivningen. Dette indebærer, at tjenesteydere inden for direktivets koordinerede område som
udgangspunkt alene skal overholde etableringslandets - og ikke modtagerlandets - straffelovgivning.
2.2. Tjenesteudbyderes ansvar (artikel 12-15)
Direktivforslaget indeholder også regler om tjenesteudbyderes ansvar for overførelse og opbevaring af "ulovlig
information". Af bemærkningerne til bestemmelserne fremgår, at tjenesteudbyderne som udgangspunkt ikke skal kunne
blive strafferetligt ansvarlige for oplysninger, som tjenesteudbyderen - f.eks. en internetudbyder - opbevarer eller
videresender som led i elektronisk kommunikation. Tjenesteudbyderen skal som udgangspunkt heller
ikke kunne pålægges at overvåge indholdet af de oplysninger, som udbyderen opbevarer eller videresender.
Forslaget vil f.eks. som udgangspunkt hindre, at en tjenesteudbyder pålægges strafansvar for opbevaring og
videreformidling af børnepornografisk materiale, racistisk propaganda eller andet. Denne ansvarsfritagelse skal gælde,
selv om de generelle regler i medlemsstaterne om selvstændigt strafansvar eller om et ansvar for medvirken til et
strafbart forhold er opfyldt. For så vidt angår den egentlige oplagring ("hosting") forudsætter ansvarsf ritagelsen dog, at
tjenesteudbyderen ikke har konkret kendskab til at indholdet er ulovligt, og i givet fald tager skridt til at trække
informationen tilbage eller hindre adgangen til informationen fra det øjeblik, hvor tjenesteudbyderen får kendskab til
informationer med ulovligt indhold.
3. Gældende dansk ret
Direktivforslagets regler om afsenderlandsprincippet berører straffelovens regler om dansk straffemyndighed
(jurisdiktion), jf. straffelovens §§ 6-12. De foreslåede regler om strafferetlig ansvarsfritagelse for tjenesteudbydere
berører de almindelige strafferetlige regler om medvirkensansvar, jf. straffelovens § 23.
4. Høring
Kommissionens oprindelige direktivforslag blev den 3. februar 1999 sendt i høring i en bred kreds af myndigheder og
organisationer. Forslaget har endvidere været behandlet i EF-Specialudvalget vedrørende juridiske spørgsmål den 25.
maj og 17. november 1999. Kommissionens ændrede forslag har ikke været sendt i høring.
5. Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464575_0004.png
Forslaget har direkte lovgivningsmæssig betydning for bestemmelserne i straffeloven om dansk straffemyndighed
(jurisdiktion) og om medvirkensansvar.
Forslaget skønnes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser for så vidt angår de dele af forslaget, der berører
strafferetten.
7. Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Retsudvalg. Sagen har den 4. december 1998 og den 18. juni 1999
været forelagt Folketingets Europaudvalg.