Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 673
Offentligt
1464561_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 673)
arbejds- og socialministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. marts 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Rådets
direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, KOM (1999) 566
endelig udgave.
Arbejdsministeriet
Dato: 29. februar 2000
løbenr: AM0098
Grundnotat om Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse
KOM (1999)566 endelig udgave.
Resume
Forslaget har hjemmel i EF-Traktatens artikel 13 og kan således vedtages med enstemmighed i Rådet, efter høring af Europa-
Parlamentet. Hensigten med forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse er at iværksætte princippet om ligebehandling af personer i EU uanset race eller etnisk oprindelse. Man
lægger op til stort set det samme som i Arbejdsmarkedsdirektivet . Der er dog et bredere anvendelsesområde, idet
nærværende forslag dækker adgang til beskæftigelse og erhverv, selvstændig erhverv, herunder forfremmelse,
erhvervsuddannelse, ansættelsesvilkår, medlemskab af visse organisationer, social beskyttelse og sikring, samt levering af varer
og tjenesteydelser.
Forslaget omfatter også 3. landes statsborgere, men tillader diskrimination på grundlag af nationalitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0002.png
Forskelsbehandling defineres som direkte eller indirekte forskelsbehandling samt chikane, og er således mere vidtgående end
ligestillingsdirektivet 76/207 (om ligestilling mellem mænd og kvinder).
Det konstateres dog, at der kan være begrundet forskelsbehandling for eksempel ""regulære erhvervsmæssige kvalifikationer".
Der indføres endvidere delt bevisbyrde. Det vil sige, at den, der føler sig krænket, skal sandsynliggøre, at der har været tale
om direkte eller indirekte diskrimination, hvorefter den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet
krænket. Delt bevisbyrde er tidligere anvendt i Rådets direktiv 76/207 om ligestilling mellem kvinder og mænd.
Der er tale om et minimumsforslag, der tillader medlemsstaterne at have et højere beskyttelsesniveau.
Forslaget fastlægger endvidere, at der skal være et eller flere uafhængige organer for fremme af ligebehandling af personer
uanset race eller etnisk oprindelse.
1. Indledning
Europa-Kommissionen har den 25. november 1999 vedtaget en pakke til Rådet vedrørende antidiskrimination.
Pakken indeholder:
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om visse fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af diskrimination. KOM(1999)564 endl. udg.
Forslag til Rådets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv.
(Arbejdsmarkedsdirektivet) KOM (1999)565 endl. udg.
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse.(Racedirektivet) KOM(1999) 566 endl. udg.
Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling 2001-2006.
KOM(1999) 567 endl. udg.
Forslaget er oversendt til Rådet den 6. januar 2000.
Pakken har hjemmel i EF-Traktatens artikel 13. Kommissionens forslag kan således vedtages med enstemmighed i Rådet,
efter høring af Europa-Parlamentet. Der er således tale om et minimumsdirektiv, der tillader de enkelte lande at lægge sig på
et højere beskyttelsesniveau.
2. Baggrund
I henhold til EF-traktatens artikel 13 kan Rådet, med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa
Parlamentet, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Kommissionen har som indledning til overvejelser om forslag til initiativer i henhold til EF-Traktatens artikel 13 hørt
medlemsstaterne, Europa Parlamentet, arbejdsmarkedets partere på europæisk plan og NGO'er.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0003.png
På grundlag af disse høringer har Kommissionen fremsat en antidiskriminations pakke, som har til formål at fremme
foranstaltninger for bekæmpelse af diskrimination på grundlag af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering.
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse er
således en del af antidiskriminationspakken.
3. Indhold
Hensigten med forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse er at iværksætte princippet om ligebehandling af personer i EU uanset race eller etnisk oprindelse (art.1).
Direkte eller indirekte forskelsbehandling af personer på grund af race eller etnisk oprindelse forbydes. Det anses som
indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis der tilsyneladende er neutralt, stiller en eller
flere personer fra race eller etnisk oprindelse ringere, medmindre det er hensigtsmæssigt og nødvendigt og kan begrundes i
objektive faktorer.
Chikane anses ligeledes som diskrimination, når mobning skaber et generelt forstyrrende og fjendtligt arbejdsmiljø. (art. 2)
Forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse skal gælde for :
- Adgang til beskæftigelse og selvstændig beskæftigelse og erhverv herunder udvælgelseskriterier, ansættelsesvilkår,
uanset sektor og branche og på alle niveauer, herunder forfremmelse
- Adgang til erhvervsvejledning og -uddannelse, og erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.
- Beskæftigelses- og arbejdsvilkår herunder afskedigelse og løn.
- Medlemskab af og aktiv deltagelse i arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer eller enhver anden organisation, hvis
medlemmer udøver et bestemt erhverv samt de fordele sådanne organisationer giver medlemmerne.
- Social beskyttelse og social sikkerhed
- Sociale fordele. (sociale fordele skal forstås som økonomiske og kulturelle fordele som er garanteret i medlemsstater
enten af offentlige myndigheder eller private organisationer, jf. EF-domstolens fortolkning af 1612/68)
- Uddannelse, herunder legater og stipendier.
- Adgang til levering af varer og tjenesteydelser. (art. 3)
Forslaget bestemmer, at "regulære erhvervsmæssige kvalifikationer" ikke skal regnes som diskrimination og er således ikke
forbudt. Det betyder, at såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er af afgørende betydning, at
udøveren er af en bestemt race eller etnisk oprindelse, anses forskelsbehandlingen ikke som diskrimination. (art. 4)
Medlemsstaterne kan iværksætte positive særforanstaltninger, som har til formål at reducere eller fjerne eksisterende
forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.(art. 5)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0004.png
Direktivforslaget er et minimumsforslag, der tillader medlemsstaterne at have et højere beskyttelsesniveau end direktivet. (art.
6)
Medlemsstaterne skal sikre at retslige og/eller administrative procedurer for håndhævelse af de forpligtigelser, som direktivet
fastlægger, er tilgængelige for alle, der føler sig krænket. (art. 7)
Der indføres delt bevisbyrde. Det vil sige, at den, der føler sig krænket, skal sandsynliggøre, at der har været tale om direkte
eller indirekte diskrimination, hvorefter den anklagede skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. (art. 8)
Medlemsstaterne skal i deres lovgivning indføre de nødvendige foranstaltninger for at beskytte sagsøgere mod repressalier og
ugunstig behandling som følge af direkte eller indirekte reaktion mod klagen. (art. 9)
Medlemsstaterne skal endvidere sikre udbredelse af passende information om direktivet til de relevante organer, herunder
erhvervsuddannelses og uddannelsesinstitutioner samt arbejdspladser.(art. 10)
Medlemsstaterne opfordres til at tage initiativer til fremme af social dialog med henblik på at fremme
ligebehandlingsprincippet via ledelse på arbejdspladser, kollektive aftaler, adfærdskodeks, forskning eller udveksling af
erfaringer og god praksis. (art. 11)
Det fastlægges, at der skal være et eller flere uafhængige organer for fremme af ligebehandling af
personer uanset race eller etnisk oprindelse. Disse organ/organer skal bl.a. kunne modtage klage og følge op på en klage om
diskrimination, påbegynde undersøgelser om diskrimination og publicere rapporter og anbefalinger til spørgsmål vedrørende
diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse. (art. 12)
Medlemsstaterne skal tage initiativer til at sikre, at enhver lovgivning, regler, kollektive aftaler mv. der er i modstrid med
direktivet annulleres eller ændres. (art. 13)
Medlemsstaterne skal sørge for straffe/sanktioner, der er effektive og proportionelle. (art. 14)
Direktivet skal implementeres 2 år efter vedtagelse. (art. 15)
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Komissionen redegøre for, at medlemsstaterne har indført en række foranstaltninger for at forsvare individernes ret
til ikke at blive diskrimineret på grund af vilkårlige kriterier herunder køn, race eller etnisk oprindelse religion eller
tro alder, handicap eller seksuel orientering. Kommissionen fastslår dog, at der er store forskelle i omfang og
effektiviteten af disse foranstaltninger, og at der derfor er behov for at definere fælles principper.
Kommissionen finder, at vedtagelse af EF-lovgivning på dette felt vil være en entydig officiel politisk understregning af det
europæiske samfunds vilje til at bekæmpe diskrimination. Og at forslaget vil styrke den økonomiske og sociale sammenhæng
ved, at borgere i alle medlemsstater nyder et grundlæggende beskyttelsesniveau mod diskrimination, med sammenlignelige ret
til erstatning, der dog tager hensyn til medlemsstaternes kulturelle forskelle.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0005.png
Forslaget vil sikre et fælles sæt af minimumsnormer for alle borgere i EU, forstærke og supplerer den beskyttelse, der allerede
eksisterer i medlemsstaterne enten ved at udvide anvendelsesområdet eller ved at foreskrive eller at styrke adgang til
erstatning.
Kommissionen fastslår, at direktivet bl.a. også understøtter medlemsstaternes bestræbelser i forbindelse med den
koordinerede beskæftigelsesstrategi, idet kvinderne er overrepræsenteret blandt etniske eller religiøse minoriteter,
handicappede og ældre som er arbejdsløse. Samtidig styrker direktivet konsolidering af mainstreaming af lige muligheder
(som er en del af beskæftigelsesretningslinjerne for 1999) for kvinder og m&aeli g;nd.
Kommissionen fastslår, at for at undgå sociale spændinger i både eksisterende og nye medlemsstater og for at skabe et
Fællesskab bestående af respekt, tolerance for race og etniske forskelle er det vigtigt at fastsætte en fælles europæisk ramme
for bekæmpelse af racisme.
Kommissionen finder derfor, at forslaget til antidiskriminations pakken er i overensstemmelse med Nærheds- og
proportionalitetsprincippet.
Der eksisterer ikke EU-lovgivning på området f.s.v.a. race eller etnisk oprindelse.
5. Høring
Forslaget er sendt til høring i EF-Speciaudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold
(Amtsrådsforeningen, AC, DA, LO, FTF, KL, LH samt SALA) samt FA, Rådet for Etniske Minoriteter, Dansk
Flygtningehjælp, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Centrale handicapråd, Samvirkende Invalid Organisationer,
Advokatrådet samt Center for Menneskerettigheder.
Organisationerne havde følgende bemærkninger:
Amtsrådsforeningen og KL
finder, at de væsentligste elementer i forslaget vedrører arbejdsmarkedsforhold, hvorfor de
finder, at også artikel 138, udover artikel 13, bør være hjemmelsgrundlaget.
Amtsrådsforeningen og KL
finder ikke, at der i denne type sager er behov for at ændre på dansk rets almindelige
bevisbyrderegler.
KL
kan ikke tilslutte sig delt/omvendt bevisbyrde i de foreliggende direktivforslag.
Amtsrådsforeningen og KL
mener, at bestemmelse om, at den, der føler sig krænket, skal kunne klage over manglende
ligebehandling også efter at ansættelsesforholdet er afsluttet, vil tilsidesætte dansk rets generelle passivitets- og
forældelsesregler.
AC
og
FTF
finder det absolut relevant, at der gøres en aktiv indsats for at modvirke alle former for diskrimination på
arbejdsmarkedet, men finder imidlertid, at forslaget indeholder en række uklare punkter, som vanskeliggør en konkret
stillingtagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0006.png
AC
og
FTF
finder direktivforslagenes opdeling mellem direkte og indirekte forskelsbehandling hensigtsmæssig og dækkende
samt at begrebet "chikane", som indgår i det tredje element i definitionen bør ses i sammenhæng med den generelle
miljøregulering på såvel nationalt som på europæisk niveau.
AC
og
FTF
er som udgangspunkt positiv over for direktivforslagenes bestemmelser om omvendt bevisbyrde.
AC
og
FTF
finder, at et fælles klagenævn for alle former for diskrimination på længere sigt vil være det mest
hensigtsmæssige. For
AC
og
FTF
er det også af afgørende betydning, at klageorganets kompetence i forhold til det fagretlige
system afgrænses klart.
Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)
finder det betænkeligt at indføre delt bevisbyrde,
idet
SALA
mener, at arbejdsgivere for at undgå at bringe sig i en situation hvor bevisbyrden vender om, kan blive motiveret
til at ansætte en forholdsmæssig andel med en anden etnisk oprindelse end dansk, hvilket modarbejder forslagets intention.
SALA
anbefaler derfor, at der i disse sager kommer til at gælde normale bev isbyrde regler.
Ledernes Hovedorganisation (LH)
finder, at pakken inddrager mange aspekter af diskrimination, som ikke er omfattet af
dansk lovgivning eller eksisterende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
LH
finder det bekymrende, at der inddrages så mange aspekter, idet pakkens konsekvenser for nationale lovgivning mv. er
usikre og vanskeligt at overskue.
LH
finder, at direktiverne i videst muligt omfang skal kunne implementeres ved aftale mellem arbejdsmarkedets parter.
LH
finder det meget betænkeligt at indføre delt bevisbyrde og finder endvidere beskrivelsen af klageadgangen uklar.
LH
mener, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis sager på dette område skal behandles i et særligt klageorgan, men bør i givet
fald behandles på samme måde som andre ansættelses- og arbejdsretlige sager.
DA
finder, at ligebehandling er et vigtigt og grundlæggende princip i det sociale liv og på arbejdsmarkedet, men at
spørgsmålet om forskelsbehandling er overordentlig komplekst.
DA
finder derfor, at det initiativ, som Kommission
foreslår, bør respektere og levne plads til disse nationale forskelle og traditioner.
DA
frygter, at Kommissionens forslag kan medføre, at man mister orienteringen i udviklingen af arbejdsmarkedet
af bl.a. virksomhedernes sociale medansvar, også for så vidt angår grupper, der måtte befinde sig uden for
beskyttelsesemner, der er nævnt i Traktatens artikel 13. Forslaget bør særligt vurderes i forhold til, om dette
direktiv vil bidrage til en samlet øget integration på det danske arbejdsmarked. Forslaget om etableringen af et
klageorgan giver fortolkningproblemer og ligger endvidere uden for fællesskabets kompetenceområde.
DA
har derfor som sit principale ønske, at regeringen aktivt arbejder for muligheden for et blokerende mindretal i
Ministerrådet.
LO
bemærker, at de foreslåede bestemmelser generelt tillægger Fællesskabet ganske stor kompetence på disse områder,
hvorfor det nøje bør overvejes, om der i enkelt tilfælde er behov herfor.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0007.png
LO
er principielt tilhænger af at uddannelsessektoren involveres i kampen mod diskrimination, men bemærker, at det må
overvejes om traktatens art. 13 sammenholdt med art. 150 giver tilstrækkelig hjemmel for at fastsætte disse bestemmelser.
LO
er umiddelbart positiv overfor delt bevisbyrde.
LO
finder bestemmelserne om klageadgang uklart og finder, at denne bestemmelse bør præciseres således, at det sikres at
disse sager for så vidt angår arbejdsmarkeds forhold efter implementering af direktiverne ved kollektiv aftaler kan behandles i
det fagretlige system på samme vilkår som øvrige bestemmelser i kollektive overenskomster.
LO
finder, at forslaget om et uafhængigt klageorgan (art. 12) nøje bør overvejes, om det er nødvendigt med et sådant særligt
organ, eller om det er tilstrækkeligt at disse sager kan afgøres af almindelige domstole, som det er tilfældet i henhold til den
danske lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Hvis det findes nødvendigt, at der oprettes et særligt
klageorgan i Danmark, finder
LO,
at det er afgørende at sikre, at direktivet ikke i detaljer beskriver hvorledes organet skal
sammensætttes, og hvilke opgaver det skal udføre.
LO
finder det endvidere afgørende, at dette organs kompetence i forhold
til det fagretlige system for så vidt angår sager på arbejdsmarkedet afgrænses klart.
FA
finder, at direktivet med delt bevisbyrde kan anspore til grundløse klager og mener, at delt bevisbyrde kan belaste
virksomhederne administrativt så meget, at det rammer deres incitament til at arbejde frivilligt og aktivt for at forhindre eller
begrænse diskrimination.
FA
er endvidere modstander af en ordning, hvor den enkelte lønmodtager selv kan skaffe sig en
særlig beskyttelse blot ved at klage over en forskelsbehandling og tager derfor af stand fra de foreslåede bevisbyrderegler.
DSI
finder; at direktivet vedr. bekæmpelse af forskelsbehandling bør tilægges høj prioritet; referencerammen for bekæmpelse
af uberettiget negativ forskelsbehandling bør være FN's standardregler.
Dansk Flygtningehjælp (DF)
er tilfreds med, at de foreslåede direktiver bygger på et diskriminationsbegreb, som går ud
over det snævre begreb om direkte diskrimination og rummer både direkte og indirekte diskrimination samt chikane.
DF
finder det væsentligt at direktivforslagene indeholder krav om håndhævelsesprocedure
for krænkede personer og som
led heri også forslaget om oprettelse af uafhængige klage organer.
DF
har noteret sig, at anvendelsesområdet for direktivforslag om race eller etnisk oprindelse kan udvides yderligere med
kulturelle, religiøse og politiske områder mv.
DF
ser endvidere gerne en vurdering af mulighederne for at stille krav om
principper om ligestilling som betingelse for offentlige kontrakter.
Nævnet for Etnisk Ligestilling (Nævnet)
finder den klare begrebsfastlæggelse i § 2 særdeles positiv og støtter
direktivforslagets udtrykkelige tilkendegivelse af, at chikane er omfattet af diskriminations forbuddet.
Nævnet
finder det som udgangspunkt positiv, at der i art. 4 gives mulighed for at undtage en forskelsbehandling begrundet i
regulære erhvervsmæssige kvalifikationer fra forbuddet mod forskelsbehandling, men anbefaler dog en udtrykkelig
begrænsning samt en kontrol af anvendelsen af undtagelserne.
Nævnet
finder, at staten bør pålægges en forpligtelse til, og ikke blot en mulighed for, at foretage positive særforanstaltninger
for at fremme integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse
med forpligtelserne i henhold til CERD art. 1 stk. 4 og art. 2 stk. 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0008.png
Nævnet
støtter, at det i alle sager, både sager der vedrører direkte og indirekte diskrimination, påhviler den indklagede at
bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat.
Nævnet
finder direktivforslagets artikel om beskyttelse mod repressalier meget positivt.
Nævnet
bemærker, at forskelsbehandling på grund af religion eller tro udgør et væsentligt problem for personer med anden
etnisk oprindelse, hvorfor sigtet med de generelle bestemmelser og forbudet i direktivet om race og etnisk oprindelse også
burde omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Nævnet
finder det positivt, at direktivet (art 3) gør det muligt for offentlige myndigheder m.v. at stille krav til private
leverandører af varer og tjenester, om at arbejde for at sikre etnisk ligestilling.
Nævnet
finder, at den enkelte borgers klageadgang bedst sikres ved oprettelsen af et uafhængigt klageorgan, der har
kompetence til at behandle enkeltsager. Et klageorgan kan være et supplement til og ikke en afløser for det fagretlige system.
Nævnet
anbefaler endvidere, at der i tråd med CERD art.4 indarbejdes en bestemmelse i direktiv-forslaget, som forbyder
opfordring til diskriminerende handlinger.
Det danske Center for Menneskerettigheder (Centret)
udtrykker generelt tilfredshed med, at der i EF-regi nu tages mere
konkrete initiativer til at bekæmpe diskrimination.
Centret
er på linie med
Nævnet for Etnisk Ligestilling
med hensyn til at fastsætte retningslinier for undtagelsen fra
diskriminiationsforbudet, med hensyn til, at der indsættes en bestemmelse om forbud mod opfordring til diskriminerende
handlinger og med hensyn til positiv særbehandling.
Centret
finder, at man kan overveje at tillægge organisationer mulighed for selvstændigt at tage retsskridt uden fuldmagt fra
et offer eller at etablere et klageorgan med mere ombudsmandslignende funktioner for at tilvejebringe et effektivt middel
også over for indirekte diskrimination.
Centret
mener, at direktivforslaget også bør bero på religion og tro, idet der ofte vil være en sammenhæng mellem
race/etnisk oprindelse og religion/tro, og at det virker unaturligt at udelade religion og tro fra et direktivforslag specielt
omhandlende race og etnisk oprindelse.
Centret
finder ikke, at Nævnet for Etnisk Ligestilling har den fornødne uafhængighed i forhold til direktivforslagets artikel
12. Centret støtter i øvrigt Nævnet for Etnisk Ligestillings forslag om et nationalt klageorgan. Det er dog Centrets
overordnede vurdering, at et klageorgan bør dække alle former for diskrimination i Danmark.
Centret
finder det umiddelbart uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets definition af diskrimination afviger fra den definition,
der anvendes i de menneskeretlige konventioner, men da forslagets formulering af begrebet diskrimination forekommer at
være bredere, kan den forskellige definition ikke i sig selv give centret anledning til kritik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0009.png
Efter
Finansministeriets
opfattelse bør bevisbyrdeledelen det så vidt muligt undgås at fravige de almindelige danske
bevisbyrderegler.
6. Danske regler
- Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forbyder arbejdsgiveren enhver
direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering
eller national, social eller etnisk oprindelse i forbindelse med:
Ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår
Adgang til erhvervsvejledning eller -uddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling
Forbud mod chikane indfortolkes i forbudet mod forskelsbehandling i forbindelse med arbejdsvilkår.
Forbudet mod forskelsbehandling gælder desuden:
Enhver, der driver vejlednings- eller uddannelsesvirksomhed
Enhver, som anviser beskæftigelse
Den, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv
Ved annoncering i forbindelse med ansættelse og erhvervsuddannelse
Der kan gives dispensation fra forbudet mod forskelsbehandling, hvis det er afgørende ved visse former for
erhvervsudøvelse og uddannelser, at udøveren fx er af en bestemt etnisk oprindelse. Desuden gælder forbudet mod
forskelsbehandling ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk eller
religiøst standpunkt.
Der kan med hjemmel i anden lovgivning eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger for personer af en bestemt race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social
eller etnisk oprindelse.
I loven gælder dansk rets almindelige bevisbyrde (den ligefremme), dog gælder den delte bevisbyrde med hensyn til
lønmæssig forskelsbehandling.
-
Lov om Nævnet for Etnisk Ligestilling, lov nr. 408 af 10. juni 1997.
Nævnet for Etnisk Ligestilling tager ikke stilling til spørgsmål om etnisk forskelsbehandling i enkeltsager.
7. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det skønnes, at der vil være behov for ændring af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464561_0010.png
Der vil i forskelsbehandlingsloven skulle indsættes en regel om delt bevisbyrde og en regel om beskyttelse af lønmodtageren,
hvis arbejdsgiveren afskediger eller på anden måde behandler lønmodtageren ufordelagtigt, efter at lønmodtageren har klaget
over forskelsbehandling (repressalier).
Det vurderes, at der i dansk ret eksisterer den nødvendige klageadgang, jf. art. 7 stk. 2 om organisationers m.v. ret til at
indgive klage
Direktivforslaget vil medføre højere beskyttelsesniveau for personer, der udsættes for diskrimination på grund af race eller
etnisk oprindelse.
8. Statsfinansielle konsekvenser
Det er ikke muligt at give et skøn over statsfinansielle konsekvenser af forslaget.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er ikke muligt at give et skøn over de Samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.