Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 701
Offentligt
1464635_0001.png
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 701)
landbrugsministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
9. marts 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger, KOM (1999) 744.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
1. afdeling, 1. kontor
J.nr.: 1999-4114-0052
Den 9. marts 2000
TBU
LFM 0347
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464635_0002.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med
foderblandinger.
Dokument KOM(1999) 744
Resumé
Kommissionen foreslår, at der indføres krav om mærkning af foderstoffer med indholdet af fodermidler i foderblandinger.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at foderblandinger mærkes med et nummer for hvert parti produceret
foderblanding, hvilket vil forbedre sporbarheden.
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (1999) 744 endelig udgave af 7. januar 2000 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger. Forslaget er oversendt til Rådet den 10.
januar 2000.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 152, stk. 4, og skal behandles efter proceduren for fælles
beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget angår foderstoffer og berører folkesundheden.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Foderstofområdet er et næsten fuldt harmoniseret område.
Formål og indhold
Kommissionen har med følgende begrundelser fremsat forslaget. Som følge af BSE-krisen har Europa-Parlamentet anbefalet,
at foderblandinger skal mærkes med en åben deklaration, hvorved såvel de anvendte fodermidler som mængderne heraf
angives. Ved indførelse af en åben deklaration gøres det lettere at tilbagespore indholdet i foderblandingen. En åben
deklaration vil endvidere være med til at sikre gennemsigtighed og landbrugerens ret til information.
Kommissionen understreger, at tilfældene med dioxinforurening af olier og tilsætningsstoffer har vist, at det ved mærkningen
af foderblandinger er vigtigt at give detaljerede oplysninger om sammensætningen, herunder angivelse af mængderne, da
forureningsgraden af en foderblanding er afhængig af mængden af forurenet fodermiddel, der indgår i foderblandingen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464635_0003.png
Formålet med forslaget er at højne forbrugerbeskyttelsen ved brug af foderblandinger. De foreslåede ændringer af direktivet
berører kun foder til husdyr. De hidtidige mærkningsbestemmelser for foderblandinger til selskabsdyr opretholdes. Forslaget
indeholder følgende ændringsforslag:
Batchnummer:
Ifølge det gældende direktiv er der valgfrihed mellem mærkning med angivelse af referencenummer og produktionsdato.
Producenten skal vælge at mærke foderblandingen med enten referencenummer eller produktionsdato. Hvis producenten
vælger den ene angivelse, kan den anden angivelse udelades.
Efter forslaget skal der fremover altid anføres batchnummer, hvilket øger sporbarheden for de enkelte partier af
foderblandinger. Samtidig med dette krav bortfalder tilladelsen til at måtte angive referencenummer. Fremover vil det fortsat
være frivilligt at anføre produktionsdato.
Hvor fodermiddelindholdet og tilhørende vægtprocenter skal angives:
I forslaget tillades, at fodermiddelindholdet og tilhørende vægtprocenter kan angives i et andet dokument end
mærkningssedlen / følgesedlen. Begrundelsen herfor er, at det vil være dyrt for industrien at skulle ændre mærkningssedler
hver gang foderblandingernes sammensætning skifter, fordi andre fodermidler anvendes.
Mærkning af foderstoffer:
Mærkningsreglerne i det gældende direktiv gør det muligt at angive foderblandingens indhold i kategorier i rækkefølge efter
faldende vægt. De enkelte fodermidler skal således ikke fremgå.
Kommissionen foreslår, at mærkningsreglerne ændres, således at deklaration efter kategorier ikke længere er mulig. Det
foreslås i stedet, at både de enkelte fodermidler og fodermidlernes vægtprocenter skal angives.
I den forbindelse foreslår Kommissionen at ophæve direktiv 91/357/EØF af 13. juni 1991 om fastsættelse af de
råvarekategorier, der kan anvendes i forbindelse med mærkning af foderblandinger til andre dyr end selskabsdyr, idet dette
direktiv indeholder de kategorier, det ifølge forslaget ikke længere tillades at mærke med.
Udtalelser
Europa-Parlamentets, Det Økonomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Mærkning af foderblandinger er reguleret ved bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998 om foderstoffer, som ændret senest ved
bekendtgørelse nr. 806 af 25. oktober 1999.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. En vedtagelse af forslaget kan gennemføres ved ændring af
foderstofbekendtgørelsens bilag 6, afsnit B og C.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464635_0004.png
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller økonomiske konsekvenser for borgerne.
En vedtagelse af direktivet skønnes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, dels fordi sporbarheden øges med angivelse af
batchnummer for foderblandinger, dels fordi indhold og mængde af fodermidlerne i foderblandingerne skal angives.
Høring
Det Rådgivende Fødevareudvalg og §2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om forslaget.
Landbrugsraadet og Specialarbejderforbundet i Danmark
har oplyst, at de kan tilslutte sig forslaget.
Forbrugerrådet og HORESTA
har ingen bemærkninger til forslaget.
DAKOFO
kan ikke tilslutte sig forslaget. Det angives, at der ikke findes tilstrækkelig sikre analysemetoder til kontrol af de
enkelte råvarer og mængderne af disse. Det anføres, at forslaget hverken vil forbedre sikkerheden eller sundheden, idet
hverken BSE- eller dioxinkrisen ville have været undgået, hvis der på daværende tidspunkt havde været krav om åbne
foderblandinger. DAKOFO foreslår i stedet, at registrering sdirektivet udvides til alle led i kæden.
For så vidt angår batchnummeret, oplyses, at der ikke vil være store problemer med at overføre batchnummeret til
mærkesedlen, idet partierne af de enkelte fodermidler allerede i dag har et partinummer.
Endelig påpeges, at det vil være vanskeligt og uhensigtsmæssigt at holde de enkelte partier fuldstændig adskilte i de
udleveringssystemer, der anvendes i branchen, hvorfor et krav om ændringer i udleveringssystemerne vil være forbundet med
meget store omkostninger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.