Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del Bilag 862
Offentligt
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 862)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres
stedfortrædere
Bilag Journalnummer
Kontor
1
400.C.2-0
EU-sekr.
3. april 2000
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Indenrigsministeriets grundnotat vedrørende
Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om ret til familiesammenføring, KOM (1999) 638
endelig udg.
Dato: 21. marts 2000
Grundnotat til direktiv om familiesammenføring.
Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Rådets direktiv (EF) om ret til familiesammenføring
KOM(1999) 638 endelig udg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0002.png
1. Resumé
Kommissionen har den 11. januar 2000 officielt fremsat forslag til Rådsdirektiv om ret til
familiesammenføring. Rådet modtog direktivforslaget den 21. januar 2000.
Kommissionens direktivforslag om ret til familiesammenføring er fremsat med hjemmel i afsnit IV i
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, nr. 3, litra a. Direktivet skal i henhold
til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages med enstemmighed efter høring i Europa-Parlamentet.
Direktivforslaget opstiller de nærmere kriterier for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere med
henblik på familiesammenføring.
Forslaget indeholder således bestemmelser om procedurerne for indgivelse og behandling af en
ansøgning om familiesammenføring, en opregning af betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse,
herunder krav om passende bolig, sygeforsikring, forsørgelse og karenstid, bestemmelser om de
familiesammenførte familiemedlemmers rettigheder og status samt bestemmelser om
klagemulighederne i tilfælde af afslag på ansøgningen eller inddragelse af tilladelsen.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der knytter sig til Amsterdamtraktaten, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten,
og ifølge protokollens afsnit 2 er ingen af disse foranstaltninger bindende for eller finder anvendelse i
Danmark. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, og såfremt direktivet vedtages, vil
det ikke være bindende for Dan mark.
2. Direktivforslagets indhold
2.1. Formål
Formålet med Kommissionens direktivforslag er ifølge forslagets artikel 1 at indføre en ret til
familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på medlemsstaternes område,
og for unionsborgere, der ikke udøver deres ret til fri bevægelighed. Målet er, at retten til
familiesammenføring kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne.
Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at en mere effektiv integrationspolitik bør
sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt på en medlemsstats område,
rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for unionsborgere, at
familiesammenføring er et nødvendigt middel til at muliggøre familielivet, og at familiesammenføring
bidrager til at skabe et sociokulturelt m iljø, der letter tredjelandsstatsborgeres integration.
2.2. Anvendelsesområde
Ifølge direktivforslagets artikel 3 finder bestemmelserne alene anvendelse, når referencepersonen er
en tredjelandsstatsborger, der har lovligt ophold i en medlemsstat, og som er i besiddelse af en
opholdstilladelse med en gyldighed på mindst 1 år, en konventionsflygtning, uanset hvor længe
opholdstilladelsen er gyldig, eller en unionsborger, der ikke udøver sin ret til fri bevægelighed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0003.png
Direktivforslaget finder kun anvendelse, hvor familiemedlemmerne til referencepersonen er
tredjelandsstatsborgere.
Direktivforslaget finder ikke anvendelse, når referencepersonen er en tredjelandsstatsborger, der er
asylansøger, og hvis ansøgning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om, eller en
tredjelandsstatsborger, der har tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat på grundlag af
midlertidig beskyttelse, eller som ansøger om tilladelse til at opholde sig i landet på dette grundlag
og afventer en afgørelse om sin stilling.
Direktivforslaget berører ikke gunstigere bestemmelser i fællesskabsaftaler eller blandede aftaler,
der er indgået med tredjelande og allerede er trådt i kraft, og som indeholder regler om de
pågældende tredjelandsstatsborgeres juridiske situation. Direktivforslaget berører heller ikke
gunstigere bestemmelser i den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961 og den europæiske
konvention om vandrende arbejdstageres juridiske stilling af 24. november 19 77.
Endvidere finder direktivforslaget ikke anvendelse på familiemedlemmer til unionsborgere, der
udøver deres ret til fri bevægelighed for personer. Disse personer er og vil fortsat være dækket af
fællesskabsrettens bestemmelser om fri bevægelighed for personer.
Efter artikel 4 vil de relevante fællesskabsretlige regler om familiesammenføring gælde for
familiemedlemmerne til en unionsborger, der opholder sig i den medlemsstat, som den pågældende
er statsborger i.
2.3. Hvilke familiemedlemmer kan familiesammenføres?
Ifølge direktivforslagets artikel 5 omfatter retten til familiesammenføring i forhold til de
referencepersoner, der er omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, jf. afsnit 2.2.,
referencepersonens ægtefælle eller referencepersonens ugifte samlever, herunder en samlever af samme
køn, hvis ugifte samlevende i den pågældende medlemsstats lovgivning sidestilles med ægtefæller, og
hvis den ugifte samle ver har et varigt forhold til referencepersonen.
Retten til familiesammenføring omfatter endvidere ugifte mindreårige børn, herunder adoptivbørn, af
referencepersonen og dennes ægtefælle eller ugifte samlever.
I de tilfælde, hvor der søges om familiesammenføring med et mindreårigt barn, som er et særbarn,
stilles der yderligere krav om, at den ene af parterne har forældremyndigheden og har forsørgerpligt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0004.png
over for barnet. Hvor forældremyndigheden er delt mellem barnets forældre, stilles der krav om, at den
af forældrene, der ikke søger om familiesammenføring, giver samtykke.
I tilfælde af polygamiske ægteskaber giver direktivforslaget alene ret til familiesammenføring med den
ene af ægtefællerne og dermed også kun med de fællesbørn, som referencepersonen har med
vedkommende ægtefælle. Der gives således ikke mulighed for familiesammenføring med de fællesbørn,
som referencepersonen måtte have med en anden ægtefælle, medmindre barnets tarv kræver det, f.eks.
hvis den biologiske moder afgår ved døden.
Retten til familiesammenføring omfatter endvidere slægtninge i opstigende linje til referencepersonen
eller dennes ægtefælle eller ugifte samlever, når de forsørges af dem og ikke har anden familiemæssig
støtte i hjemlandet.
Retten til familiesammenføring omfatter endelig ugifte myndige børn af referencepersonen eller dennes
ægtefælle eller ugifte samlever, når de af helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv.
For så vidt angår konventionsflygtninge og personer, der nyder subsidiær beskyttelse, skal
medlemsstaterne endvidere lette familiesammenføringen af andre familiemedlemmer, hvis de forsørges
af referencepersonen.
Er konventionsflygtningen en uledsaget mindreårig, kan medlemsstaterne ifølge direktivforslagets
artikel 6 give flygtningen ret til familiesammenføring med slægtninge i opstigende linje eller med andre
slægtninge, såfremt der ikke findes slægtninge i opstigende linje.
2.4. Yderligere betingelser for meddelelse af opholdstilladelse
Medlemsstaterne kan efter direktivforslagets artikel 8 nægte et familiemedlem ret til indrejse og ophold,
hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den indre sikkerhed og den offentlige
sundhed.
Herudover kan medlemsstaterne ifølge direktivforslagets artikel 9 stille krav om, at referencepersonen
råder over en passende bolig, en sygeforsikring samt stabile og tilstrækkelige midler. Ved stabile og
tilstrækkelige midler forstås midler, der mindst svarer til niveauet for social bistand i den pågældende
medlemsstat. Medlemsstaterne kan efter forslaget alene fastsætte betingelserne med henblik på at sikre,
at referencepersonen vil være i stand til at forsørge medlemmerne af den familiesammenførte familie
uden derudover at have brug for offentlige midler.
Det er et krav, at bestemmelserne ikke må medføre forskelsbehandling mellem medlemsstaternes egne
statsborgere og tredjelandsstatsborgere.
Kravet om, at der ikke må ske forskelsbehandling, betyder bl.a., at de kriterier, der fastsættes for
vurderingen af boligen som passende, ikke må være diskriminerende. Kriterierne vedrørende boligens
størrelse, sanitære forhold og sikkerhedsforhold må ikke være strengere end for boliger, der i samme
område bebos af en familie med et tilsvarende antal personer og i en tilsvarende social situation.
For at sikre, at referencepersonen opholder sig fast i medlemsstaten, kan medlemsstaterne efter
direktivforslagets artikel 10 kræve, at referencepersonen har haft lovligt ophold på medlemsstatens
område i en periode på op til et år, inden der kan meddeles familiesammenføring (karenstid).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0005.png
Medlemsstaterne vil ikke, hvis referencepersonen er en konventionsflygtning eller en person, der nyder
subsidiær beskyttelse, kunne stille krav om disse yderligere betingelser for opholdstilladelsen, jf.
direktivforslagets artikel 9, stk. 3, og 10, stk. 2.
2.5. Bestemmelser vedrørende afslag, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
Medlemsstaterne har efter direktivforslagets artikel 14 mulighed for at gribe ind over for eventuel
omgåelse af reglerne og procedurerne. Medlemsstaterne kan således meddele afslag på en ansøgning om
familiesammenføring, inddrage eller nægte at forlænge familiemedlemmernes opholdstilladelse, hvis det
konstateres, at tilladelsen er opnået gennem forfalskning af dokumenter eller svig, eller hvis det
konstateres, at ægteskabet eller adoptionen udelukkende havde til formål at gøre det muligt for den
pågældende at indrejse eller opholde sig i medlemsstaten.
Såfremt medlemsstaterne inddrager eller nægter at forlænge et familiemedlems opholdstilladelse eller
beslutter at udsende referencepersonen eller medlemmerne af hans familie, skal medlemsstaterne efter
direktivforslagets artikel 15 tage behørigt hensyn til den familiemæssige tilknytning, opholdets varighed
og tilknytningen til hjemlandet. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
2.6. Opholdstilladelsens gyldighed
Efter direktivforslagets artikel 11 gives familiemedlemmets opholdstilladelse samme gyldighed som
referencepersonens opholdstilladelse, men medlemsstaterne kan dog, når referencepersonens
opholdstilladelse er tidsubegrænset, begrænse familiemedlemmets første opholdstilladelses gyldighed til
et år.
2.7. Selvstændig opholdstilladelse
Familiesammenførte ægtefæller, ugifte samlevere og børn, der er blevet myndige, skal ifølge
direktivforslagets artikel 13 senest efter fire års ophold, hvis den familiemæssige tilknytning stadig
eksisterer, meddeles selvstændig opholdstilladelse, således at de ikke længere er afhængige af
referencepersonens opholdstilladelse.
Den selvstændige opholdstilladelse indebærer, at medlemsstaterne ikke kan inddrage
familiemedlemmernes opholdstilladelse, hvis referencepersonen forlader medlemsstaten, eller hvis den
familiemæssige tilknytning til referencepersonen brydes.
Medlemsstaterne kan tillige meddele myndige børn eller slægtninge i opstigende linje, der er afhængige
af referencepersonen, selvstændig opholdstilladelse.
I tilfælde af, at den familiemæssige situation ændrer sig, f.eks. som følge af skilsmisse, separation eller
ægtefællens død, skal medlemsstaterne efter direktivforslaget meddele en familiesammenført person
selvstændig opholdstilladelse, hvis den pågældende har haft ophold i medlemsstaten i mindst et år, og
der foreligger en særligt vanskelig situation. Det kan f.eks. være tilfældet for kvinder, de r har været
udsat for vold i familien. Bestemmelsen kan også vedrøre enker og fraskilte og forstødte kvinder, der
ville være i en særlig vanskelig situation, hvis de blev tvunget til at vende tilbage til hjemlandet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0006.png
2.8. Procedurer
2.8.1. Indgivelse af ansøgningen
Det er efter direktivforslagets artikel 7 referencepersonen, der skal indgive ansøgning om
opholdstilladelse for sine familiemedlemmer.
Ansøgningen skal indgives til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor referencepersonen
har ophold, og ansøgningen skal indgives, mens familiemedlemmet befinder sig uden for
medlemsstatens område.
Medlemsstaten kan dog i særlige tilfælde eller af humanitære hensyn behandle en ansøgning, der er
indgivet, mens familiemedlemmet befinder sig på medlemsstatens område.
2.8.2. Behandling af ansøgningen
Efter direktivforslagets artikel 7 skal ansøgningen ledsages af dokumentation, der beviser den
familiemæssige tilknytnings eksistens og godtgør, at betingelserne for meddelelse af tilladelsen er
opfyldt.
De kompetente myndigheder i medlemsstaten skal efter forslaget give referencepersonen skriftlig
meddelelse om den trufne afgørelse inden for en frist, der ikke må overstige 6 måneder. Denne frist er
fastsat for at garantere referencepersonens retssikkerhed.
Samtidig skal der, hvis der gives afslag på ansøgningen, gives en fyldestgørende begrundelse, således at
referencepersonen eller ansøgeren kan benytte de foreliggende retsmidler til at anfægte afgørelsen, jf.
afsnit 2.9.
2.9. Klagemuligheder
Efter direktivforslagets artikel 16 har referencepersonen samt familiemedlemmerne i tilfælde af afslag
på ansøgningen, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af et familiemedlems opholdstilladelse eller
udsendelse af referencepersonen eller medlemmerne af hans familie adgang til domstolsprøvelse i
medlemsstaten. Denne adgang til domstolsprøvelse gælder, uanset om referencepersonen eller
familiemedlemmerne tidligere har kunnet benyt te sig af andre retsmidler.
2.10. Rettigheder
Direktivforslaget indeholder i artikel 12 bestemmelser om, at familiesammenførte familiemedlemmer
skal have samme rettigheder som unionsborgere for så vidt angår retten til undervisning, lønnet
beskæftigelse, selvstændig erhvervsvirksomhed, erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse og videre- og
efteruddannelse.
Referencepersonens myndige børn og forsørgelsesberettigede slægtninge i opstigende linje skal dog
alene have samme rettigheder som unionsborgere med hensyn til retten til undervisning, idet disse
familiemedlemmer alene har kunnet familiesammenføres, fordi de er afhængige af referencepersonen.
2.11. Ikrafttræden og gennemførelsesforanstaltninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0007.png
Direktivet træder ifølge artikel 20 i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske
Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2002 træffe foranstaltninger til gennemførelsen af
direktivet i national ret, og medlemsstaterne underretter Kommissionen om ændringerne i
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, jf. artikel 19.
3. Det nationale retsgrundlag
3.1. Gældende lovgivning
3.1.1. Krav til referencepersonen i forbindelse med familiesammenføring
Indledningsvis bemærkes, at der efter udlændingelovens § 6 gives opholdstilladelse til udlændinge, der
er omfattet af EF-reglerne. Retten til familiesammenføring med andre EU-borgere eller
tredjelandsstatsborgere for EU-borgere, der er omfattet af EF-rettens regler om fri bevægelighed, er
således reguleret af EU-rettens bestemmelser herom.
Retten til familiesammenføring for andre udlændinge, herunder unionsborgere, der opholder sig i den
medlemsstat, den pågældende er statsborger i, og som ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, er
derimod underlagt bestemmelserne om familiesammenføring i udlændingelovens § 9.
De krav, der uden for disse tilfælde stilles til referencepersonen i forbindelse med familiesammenføring,
afhænger af, hvilken familiemæssig relation der består mellem referencepersonen og den person, som
referencepersonen ønsker familiesammenføring med.
Når det drejer sig om ret til familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever, skal
referencepersonen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, være en person over 18 år, der er
fastboende i Danmark, og som enten
•
har dansk indfødsret
•
har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande
•
har opholdstilladelse som konventionsflygtning eller de facto-flygtning eller
•
har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.
I modsætning til direktivforslaget, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte en karenstid på et år, kan en
indvandrer efter udlændingelovens regler først opnå familiesammenføring efter 3 års tidsubegrænset
opholdstilladelse. Der meddeles som hovedregel først tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding
efter 3 års lovligt ophold i Danmark, hvis den pågældende er meddelt opholdstilladelse med henblik på
varigt ophold, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. Det indebærer, at en herboende indvandrer som
udgangspunkt først kan få familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever efter 6 års ophold
i Danmark. Hertil kommer, at der efter ændring af udlændingelovens § 11 (lov nr. 473 af 1 juli 1998)
ikke længere automatisk gives tidsubegrænset opholdstilladelse efter udløbet af 3 års perioden, men alen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0008.png
e såfremt de i § 11, stk. 5 og 6, anførte supplerende betingelser er opfyldt. Meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er således - medmindre særlige grunde taler derimod - betinget af, at den pågældende
udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, at udlændingen ikke under sit ophold her i
landet er straffet for kriminalitet af en vis grovhed, og at udlændingen ikke har forfalden gæld på over
50.000 kr. til d et offentlige, medmindre udlændingen har indgået og overholder en aftale om afvikling
af gælden.
Når det drejer sig om ret til familiesammenføring med ens mindreårige barn skal referencepersonen
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, være en person, der er fastboende i Danmark. Dette gælder,
uanset om den pågældende har dansk indfødsret, er statsborger i et af de andre nordiske lande, har
opholdstilladelse som konventionsflygtning eller de facto-flygtning eller er indvandrer og uanset
varigheden af den pågældende s opholdstilladelse.
Når det drejer sig om ret til familiesammenføring med forældre over 60 år, skal det herboende barn
have dansk indfødsret, være statsborger i et af de andre nordiske lande eller have opholdstilladelse som
konventionsflygtning eller de facto-flygtning, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4. Indvandrere har
således ikke ret til familiesammenføring med deres forældre.
Når det drejer sig om familiesammenføring med andre udlændinge med nær familiemæssig eller
lignende tilknytning, skal referencepersonen være en person, der er fastboende i Danmark, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1.
I modsætning til direktivforslaget er det en betingelse for familiesammenføring efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, og § 9, stk. 2, nr. 1, at en ikke EU-borger er fastboende i Danmark.
3.1.2. Hvilke familiemedlemmer kan familiesammenføres?
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, har en i Danmark fastboende person over 18 år, der har dansk
indfødsret, er statsborger i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som
konventionsflygtning eller de facto-flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i
mere end de sidste 3 år, retskrav på familiesammenføring med en ægtefælle eller en samlever i et fast
samlivsforhold af længere varighed, hvis ægtefællen eller samleveren er over 18 år, og parret samlever
på fælles bopæl. Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab.
Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, er der endvidere retskrav på familiesammenføring med et
mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver.
Endelig er der efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 4, retskrav på familiesammenføring til forældre
over 60 år til et dansk eller nordisk barn eller et barn med opholdstilladelse som konventionsflygtning
eller de facto-flygtning. Muligheden for familiesammenføring i opstigende linje er således i
udlændingeloven begrænset til forældre over 60 år samt begrænset således, at der ikke længere gives
familie sammenføring til forældre til indvandrere.
Udlændingelovens § 9, stk. 1, giver ikke retskrav på familiesammenføring mellem herboende forældre
og deres myndige børn eller mellem herboende og andre familiemedlemmer end ægtefæller, faste
samlevere, mindreårige børn og forældre over 60 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0009.png
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, indeholder en fakultativ regel, hvorefter der er mulighed for at give
opholdstilladelse til andre udlændinge, hvis udlændingen uden for de ovenfor nævnte tilfælde har nær
familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.
3.1.3. Yderligere betingelser for meddelelse af opholdstilladelse
Efter udlændingelovens § 10, stk. 1, kan der kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse,
hvis en udlænding er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning på grund af strafbart forhold,
såfremt pådømmelsen var sket her i landet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne
medføre udvisning, eller hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorliger e sjælelig
forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Til udlændinge, som har indrejseforbud, kan der efter udlændingelovens § 10, stk. 2, undtagelsesvis
gives opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne, når ganske særlige grunde taler derfor, dog
tidligst to år efter udrejsen.
Det er ikke på nuværende tidspunkt et krav efter udlændingeloven for opnåelse af tilladelse til
familiesammenføring, at den herboende reference råder over en passende bolig.
Der stilles endvidere ikke efter udlændingeloven krav om, at referencepersonen råder over en
sygeforsikring.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, skal opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever til en
herboende indvandrer endvidere - medmindre særlige grunde taler derimod - betinges af, at den
herboende godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, kan familiesammenføring med mindreårige børn af en herboende
indvandrer - såfremt særlige grunde taler derfor - betinges af, at den herboende godtgør at være i stand
til at forsørge ansøgeren.
Der kan ikke ved familiesammenføring med en ægtefælle eller en fast samlever eller et mindreårigt barn
stilles krav om godtgørelse af den herboendes forsørgelsesevne, hvis den herboende har dansk
indfødsret, er statsborger i et af de andre nordiske lande eller har opholdstilladelse som
konventionsflygtning eller de facto-flygtning.
Endelig skal familiesammenføring med forældre over 60 år til en herboende med dansk indfødsret,
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse som konventionsflygtning eller de
facto-flygtning, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør
at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4.
En opholdstilladelse efter den fakultative bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, skal altid
betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil,
jf. udlændingelovens § 9, stk. 3.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, kan en indvandrer først opnå familiesammenføring
med en ægtefælle eller fast samlever, når den pågældende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i
landet i mere end de sidste 3 år (karenstid), jf. nærmere afsnit 3.1.2.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0010.png
3.1.4. Bestemmelser vedrørende afslag, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse
Opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever kan i henhold til udlændingelovens § 9, stk. 9, ikke
gives, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller
etableringen af samlivsforhold er at opnå opholdstilladelse i Danmark.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse endvidere ikke gives, når det kan fastslås, at
indgåelsen af ægteskabet beror på en aftale, der er indgået af andre end ægtefællerne. Bestemmelsen
finder alene anvendelse i tilfælde, hvor mindst den ene af ægtefællerne er under 25 år.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages eller nægtes forlænget, bl.a. når det grundlag, som er
angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens §
11, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan endvidere inddrages eller nægtes forlænget, når
opholdstilladelsen er betinget af, at den herboende reference godtgør at være i stand til at forsørge
ansøgeren, og den herboende reference ikke længere kan godtgøre dette, jf. udlændingelovens § 19, stk.
1, nr. 4.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 2, at en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset
opholdstilladelse altid kan inddrages, hvis udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.
Ved afgørelsen om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en familiesammenføringstilladelse
skal der tages hensyn til, om inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse må antages at virke særlig
belastende som følge af et eller flere af de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte hensyn.
Myndighederne skal i denne vurdering inddrage forhold som udlændingens tilhørsforhold til det
danske samfund, varigheden af udl&a elig;ndingens ophold her i landet, udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold samt den pågældendes familiemæssige eller personlige
tilknytning til herboende personer og tilknytning her til landet i øvrigt.
Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, skal der
endvidere tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af
samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, har været
udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5.
Tilsvarende bestemmelser gælder ikke, hvis myndighederne i forbindelse med et afslag på
opholdstilladelse beslutter at udsende et eller flere familiemedlemmer.
3.1.5. Opholdstilladelsens gyldighed
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0011.png
Efter den danske udlændingelov følger varigheden af en ansøgers opholdstilladelse ikke nødvendigvis
den herboende references opholdstilladelse. En opholdstilladelse, der meddeles i forbindelse med
familiesammenføring,, vil blive meddelt tidsbegrænset med mulighed for forlængelse, uanset om
referencepersonens opholdstilladelse er tidsubegrænset.
3.1.6. Selvstændig opholdstilladelse
En familiesammenført udlænding opnår en selvstændig opholdstilladelse, der er uafhængig af
referencens opholdstilladelse, når vedkommende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Tidsubegrænset opholdstilladelse kan først meddeles efter 3 års lovligt ophold i Danmark, hvis den
pågældende er meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, jf. udlændingelovens § 11, stk.
3. Det bemærkes herved, at en familiesammenført udlænding har en opholdstilladelse med henblik på
varigt ophold. Efter udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, er meddelelse af en tidsubegrænset
opholdstilladelse endvidere betinget af, at visse nærmere supplerende betingelser er opfyldt, se ovenfor
under punkt 3.1.1.
3.1.7. Procedure
3.1.7.1. Indgivelse af ansøgning
Ifølge den danske forvaltningslov er det familiemedlemmet til den herboende reference, der som part i
sagen skal indgive ansøgning om familiesammenføring eller bemyndige andre til at optræde på deres
vegne.
Opholdstilladelsen skal som udgangspunkt være opnået inden indrejsen, jf. udlændingelovens § 9, stk.
7, og ansøgning skal som hovedregel indgives via en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i
det land, hvor den pågældende har haft fast ophold i de sidste 6 måneder.
Ansøgningen kan dog efter udlændingelovens § 9, stk. 7, indgives her i landet, såfremt ganske særlige
forhold taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse som ægtefælle, fast samlever eller mindreårigt
barn til en herboende referenceperson kan endvidere i almindelighed indgives her i landet, hvis
udlændingen på tidspunktet for ansøgningen har et egentligt lovligt ophold her i landet (processuelt
ophold som asylansø ;ger eller lignende er ikke tilstrækkeligt).
3.1.7.2. Behandling af ansøgningen
I henhold til udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det den udlænding, der ansøger om
opholdstilladelse, at meddele de oplysninger, som er nødvendige til at afgøre, om opholdstilladelse kan
gives.
3.1.8. Klagemuligheder
Efter udlændingelovens § 46, stk. 2, kan Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføringstilladelse
indbringes for Indenrigsministeriet.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 52, at en endelig administrativ afgørelse inden 14 dage
efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, kan kræves indbragt til prøvelse ved domstolene, hvis der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0012.png
er tale om afslag på opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 3, eller 4, eller bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse.
3.1.9. Rettigheder
Familiesammenførte udlændinge er efter udlændingelovens § 14 fritaget for arbejdstilladelse.
Endvidere tilbydes nyankomne udlændinge et introduktionsprogram, der omfatter kursus i
samfundsforståelse, danskundervisning og aktivering. Omfanget og indholdet af
introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan.
3.2. Nyt lovforslag om ændring af udlændingeloven
Regeringen fremsatte den 29. februar 2000 forslag nr. L 208 til lov om ændring af udlændingeloven
med flere love.
Lovforslaget vil, hvis det vedtages, medføre ændringer af udlændingeloven på følgende områder:
- Retskravet på ægtefællesammenføring til personer under 25 år ophæves, således at der kun
i de tilfælde, hvor begge ægtefæller eller faste samlevere er fyldt 25 år, vil være retskrav på
ægtefællesammenføring.
Er den ene af eller begge ægtefæller eller faste samlevere under 25 år, gives der i stedet
mulighed for efter et individuelt skøn at meddele tilladelse til ægtefællesammenføring, hvis
begge ægtefæller eller samlevere er fyldt 18 år, og ægteskabet eller samlivsforholdet
utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske, eller særlige personlige
forhold i øvrigt taler derfor. Det er en foruds&a elig;tning, at udlændingelovens almindelige
betingelser for ægtefællesammenføring i øvrigt er opfyldt.
- Efter lovforslaget vil der endvidere kun kunne tillades ægtefællesammenføring med
herboende personer, der ikke har dansk indfødsret, såfremt ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.
- Med mindre særlige grunde taler derimod, stilles der som betingelse for
familiesammenføring med ægtefælle, fast samlever, forældre over 60 år og andre nære
familiemedlemmer krav om, at den herboende godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse. Familiesammenføring med mindreårige børn kan såfremt væsentlige hensyn taler
derfor, betinges af et sådant boligkrav. Boligkravet skal i givet fal d i de ovennævnte
tilfælde være opfyldt, indtil opholdstilladelsen meddeles tidsubegrænset.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1464631_0013.png
3.3. Internationale forpligtelser
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 artikel 8 har enhver ret til respekt for
privatlivet og familielivet samt retten til at indgå ægteskab og stifte familie.
Artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Efter Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer bestemmelsen dog, at der i særlige tilfælde ikke kan
nægtes familiesammenføring. I den forbindelse lægges der vægt på den indrejsendes kulturelle og
familiemæssige tilknytning til hjemlandet. Der lægges endvidere vægt på årsagen til den adskillelse, d er
ønskes tilendebragt, herunder om denne skyldes de pågældendes eget valg. Der lægges endvidere vægt
på, om det herboende familiemedlem har mulighed for at tage ophold sammen med det udenlandske
familiemedlem i det andet land. Endelig lægges der vægt på tidspunktet for etableringen af familielivet,
herunder om ægteskabet er indgået på et tidspunkt, hvor ægtefællerne ikke kunne have en berettiget
forventning om at få tilladelse til at optage familielivet i det pågældende land.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer således ikke en ret til at vælge, i hvilket land et
familieliv skal optages. En pligt for landet til at tillade familiesammenføring vil som udgangspunkt kun
foreligge, hvis det ikke vil være muligt - eller i praksis overordentligt vanskeligt - for de pågældende at
optage familielivet i et andet land.
I FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 og FN's konventioner fra 1966 om
borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fastslås det, at
familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe, som har krav på samfundets og
statens beskyttelse.
Konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 indeholder ikke bestemmelser om retten til
familiesammenføring. I slutakten for den konference, der vedtog konventionen, blev princippet om
familiesammenføring af flygtninge anerkendt. Eksekutivkomitéen for FN's flygtningehøjkommissariat
(UNHCR) har flere gange mindet medlemsstaterne om, at princippet om familiens enhed er
proklameret i de internationale menneskerettighedsinstrumenter, og at regeringerne skal tr æffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at familieenheden bevares.
I Konventionen om barnets rettigheder fra 1989 foreskrives det, at deltagerstaterne skal sikre, at barnet
ikke adskilles fra sine forældre. Ansøgninger om udrejse fra eller indrejse i et land med henblik på
familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde. Det følger endvidere af
konventionen, at i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets tarv komme i første række.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det anføres i direktivforslaget, at Kommissionen finder, at fælles regler om retten til
familiesammenføring ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, og at målene
derfor må nås på fællesskabsplan.
Det specifikke formål med Kommissionens forslag er at indføre en ret til familiesammenføring, som
kan udøves efter fælles kriterier i alle medlemsstaterne, idet reglerne for indrejse og ophold for
tredjelandsstatsborgeres familiemedlemmer på nuværende tidspunkt varierer fra den ene medlemsstat til
den anden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen finder, at fastsættelsen af fælles kriterier vil gøre det muligt at begrænse risikoen for, at
tredjelandsstatsborgere udelukkende vælger bestemmelses-land afhængigt af, hvor de gunstigste
betingelser findes, og de fælles kriterier må således kunne begrænse bevægeligheden af personer mellem
medlemsstaterne.
Kommissionen finder endvidere, at den foreslåede retsakt - et direktiv - er begrænset til det minimum,
der er nødvendigt, for at målene kan nås. Direktivforslaget fastsætter således en række
rammeprincipper, mens det overlades til medlemsstaterne at vælge den form og de midler, der er mest
hensigtsmæssige, når principperne skal gennemføres inden for de nationale retlige rammer og i den
nationale kontekst.
5. Høring
Udlændingestyrelsen har ved brev af 13. januar 2000 sendt en kopi af direktivforslaget til følgende
organisationer m.v. med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger:
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Det Danske Center
for Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter.
Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Det Danske Center for
Menneskerettigheder har indtil nu afgivet bemærkninger til direktivforslaget.
Efter anmodning fra de berørte organisationer er høringssvarene fra Amnesty International, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Det Danske Center for Menneskerettigheder vedlagt notatet.
I det følgende gengives det væsentlige indhold af disse høringssvar.
Amnesty International
har oplyst, at organisationen ikke på det foreliggende grundlag har
kommentarer til direktivforslaget, idet Kommissionen i forslagets begrundelse udtrykkeligt forudsætter,
at afgørelser om familiesammenføring efter de foreslåede bestemmelser vil blive truffet under
hensyntagen til de internationale retlige forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Dansk Flygtningehjælp
har indledningsvis bemærket, at det er positivt, at det fra EU's side tilstræbes
at fastsætte fælles regler for adgangen til familiesammenføring.
Dansk Flygtningehjælp har generelt bemærket, at medlemsstaterne naturligvis har ret til at beslutte,
hvilke udlændinge der skal gives tilladelse til at opholde sig på deres territorium og under hvilke
betingelser. Medlemsstaterne er dog samtidig forpligtet til at respektere familielivet, som er en
fundamental menneskeret, der er nævnt i en række internationale instrumenter, herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention..
Dansk Flygtningehjælp har endvidere bemærket, at man kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger
i begrundelsen for direktivforslaget om, at en effektiv integrationsindsats bør sigte mod at sidestille
rettigheder og pligter for tredjelandsstatsborgere med dem, der gælder for medlemsstaternes egne
borgere, og at denne integrationspolitik blandt andet nødvendiggør, at tredjelandsstatsborgere gives
mulighed for at leve et normalt familieliv, som kan lette deres integration.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser fremgår, at organisationen
generelt er meget positivt indstillet over for indholdet af de foreslåede bestemmelser.
Dansk Flygtningehjælp har dog bl.a. beklaget, at direktivforslaget ikke finder anvendelse for
tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at opholde sig i en medlemsstat på grundlag af midlertidig
beskyttelse eller som ansøger om tilladelse hertil. Dansk Flygtningehjælp peger i den forbindelse på
personer med opholdstilladelse som følge af udsendelseshindringer eller af humanitære årsager.
Dansk Flygtningehjælp har endvidere påpeget, at det bør undgås, at der indføres en regel svarende til
bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 7, der kræver, at opholdstilladelse er opnået inden indrejsen
til medlemsstaten. Dansk Flygtningehjælp anser det derfor for positivt, at der i direktivforslaget åbnes
mulighed for, at det af humanitære årsager kan tillades, at en ansøgning behandles, mens familiemedle
mmet allerede befinder sig i medlemsstaten.
For så vidt angår kravet om en passende bolig har Dansk Flygtningehjælp anført, at et sådant krav
kræver, at der skabes en reel adgang til boligmarkedet både for medlemsstaternes statsborgere og
tredjelandsstatsborgere, og at dette sker uden nogen form for diskrimination. Boligkravet må ikke få en
karakter, så de pågældende udlændinge reelt forhindres i at være sammen med deres familier.
Dansk Flygtningehjælp har endvidere anført, at man finder det bekymrende, at forslaget alene
indeholder undtagelser for så vidt angår flygtninge og lignende. Det er Dansk Flygtningehjælps
opfattelse, at det burde fremgå enten direkte af direktivet eller som minimum af bemærkningerne, at der
overfor andre personer, hvor dette er rimeligt, er mulighed for at fravige de foreskrevne betingelser for
familiesammenføring.
I forbindelse med direktivforslagets bestemmelse om, at referencepersonens myndige børn og
forsørgelsesberettigede slægtninge i opstigende linje alene skal have samme rettigheder som
unionsborgere med hensyn til retten til undervisning, har Dansk Flygtningehjælp anført, at det er
uheldigt, at de personer, der er blevet familiesammenført, fordi de udelukkende er afhængige af
referencepersonen, er afskåret fra at tage beskæftigelse.< /P>
Endelig har Dansk Flygtningehjælp bemærket, at familiesammenførte familiemedlemmer bør meddeles
en selvstændig tilladelse på et tidligere tidspunkt end efter 4 års ophold.
Dansk Røde Kors
har meddelt, at organisationen finder udkastet positivt. Dansk Røde Kors har i den
forbindelse bemærket, at den ret til familiesammenføring, der indføres ved dette direktiv, er en ret, der
følger af kravet om at beskytte familien, som er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe,
samt retten til respekt for familielivet, som er knæsat i folkeretten, herunder den humanitære folkeret,
Den Europæiske Me nneskerettighedskonvention og grundlæggende frihedsrettigheder.
Det Danske Center for Menneskerettigheder
har oplyst, at man bifalder Kommissionens forslag,
idet der hermed på EU-plan lægges op til en anerkendelse af retten til familiesammenføring og til en
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på en måde, der sikrer retten til respekten for
familielivet som bl.a. fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Centret har blandt andet peget på, at fastsættelsen af karensperioden i artikel 10 til ét år er et meget
positivt initiativ, ligesom det er positivt, at der senest efter fire år skal meddeles det familiesammenførte
familiemedlem en selvstændig opholdstilladelse. Det anses endvidere for positivt, at der i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direktivforslaget henvises til fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8.
Centret har dog fundet anledning til at pege på nogle punkter, hvor forslaget ikke fuldt ud er dækkende
eller tilstrækkeligt klart som f.eks. med hensyn til personer, der er tildelt midlertidig beskyttelse.
Centret har i forbindelse med direktivforslagets artikel 3 påpeget, at midlertidig beskyttelse i nogle
tilfælde kan udstrække sig over flere år, hvorfor det bør sikres, at afslag på familiesammenføring til
personer, der nyder midlertidig beskyttelse, ikke udgør en krænkelse af deres ret til respekt for
familielivet i de sager, hvor de pågældende er nødt til at opholde sig i medlemsstaten i en længere
periode .
Centret gør opmærksom på, at direktivet ikke omfatter midlertidige arbejdstagere og sæsonarbejdere.
Centret har i den forbindelse henledt opmærksomheden på artikel 13 i Convention No. 143 on migrant
workers, hvorved de kontraherende stater opfordres til at lette muligheden for familiesammenføring for
denne gruppe personer, når de opholder sig lovligt på den kontraherende stats område.
Centret foreslår endvidere, at også andre familiemedlemmer end de, der er omfattet af direktivforslagets
artikel 5, bør have ret til familiesammenføring i det omfang, de er afhængige af referencepersonen,
således at der foreligger et de facto familieliv i EMRK artikel 8's forstand.
Centret har i tilslutning hertil anført, at man ligeledes bør tage højde for den situation, hvor en
tredjelandsstatsborgers eneste tilknytning til en medlemsstat - efter en separation eller skilsmisse - er
forældremyndigheden over eller samværsretten med et barn. Centret anser det i lyset af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis for nødvendigt at afklare, om direktivforslagets artikel
15 kan anvendes i sådanne situationer.
For så vidt angår direktivforslagets bestemmelse om, at retten til familiesammenføring med mindreårige
børn alene omfatter ugifte mindreårige børn, har Centret anført, at anvendelse af betingelsen om, at det
mindreårige barn skal være ugift, forudsætter en individuel vurdering i hver enkelt sag med hensyn til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.
Endelig har Centret påpeget, at direktivforslaget ikke berører den situation, hvor en person ønsker at
indrejse til en medlemsstat med henblik på at indgå ægteskab med en tredjelandsstatsborger, der
opholder sig lovligt i medlemsstaten. Centret ønsker dette spørgsmål afklaret. Centret har i den
forbindelse bemærket, at et generelt forbud mod indrejse for en person med henblik på indgåelse af
ægteskab med en tredjelandsstatsborger formentlig vil betyde et brud på artikel 8 og 12 i Den
Europæiske Menneskeretskonvention.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Hvis forslaget vedtages, vil direktivet som følge af Danmarks forbehold for samarbejdet om asyl og
indvandring i søjle 1 ikke være bindende for Danmark.
Såfremt Danmark ved en parallel mellemstatslig aftale skulle beslutte at tilslutte sig direktivforslaget, vil
gennemførelsen af parallelaftalen i dansk ret nødvendiggøre ændringer i udlændingeloven m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En eventuel parallel mellemstatslig aftale og gennemførelsen heraf i dansk ret vil endvidere medføre
visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne
endeligt over.
7. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser
Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, i hvilket omfang forslagets indhold vil medføre
samfundsøkonomiske konsekvenser. Direktivet skønnes dog at få betydning for bevægeligheden af
personer over grænserne.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Direktivforslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 26.
november 1999 forud for Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. december 1999.
Aktuelt notat blev fremsendt den 19. november 1999.