PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del INFO-note I 184
Offentligt

Europaudvalget

(Info-note I 184)

(Offentligt)

_____________________________________________

FLF, Alm. del - bilag 1172 (Løbenr. 25305)

OMTRYK

(Rettelse i 3. pind på side 7)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Kommissionens nye

gennemførelsesbeføjelser (1999)

Resumé

Rådets nye afgørelse om komitologi fra 1999 medfører en forenkling af de meget komplicerede regler og

giver Europa-Parlamentet og offentligheden større indsigt i processen. Afgørelsen viderefører de tre

procedurer (rådgivnings-, forvaltnings- og forskriftsprocedure) i forenklet form.

En af de vigtigste og mere gennemgribende ændringer er den

nye forskriftsprocedure,

som sikrer Rådet

muligheden for at

forkaste et forslag fra Kommissionen med kvalificeret flertal.

Til gengæld kan Rådet

ikke længere {{SPA}} som under den gamle procedure III b {{SPA}} forkaste et forslag med simpelt

flertal. Kommissionen har dog samtidig afgivet en erklæring til afgørelsen, hvor de inden for særligt

følsomme områder lover at

u t gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet.

De øvrige

ændringer vedrører blandt andet

større åbenhed og gennemsigtighed

i udvalgenes arbejde, offentliggørelse

af en liste over de mange udvalg,

bedre information af Europa-Parlamentet

og indførelse af en vis

indsigelsesret

for Parlamentet.

1. Indledning og baggrund

Den 28. juni 1999 vedtog Rådet en

ny afgørelse om de nærmere vilkår for Kommissionens

gennemførelsesbeføjelser

(kaldet komitologi). Afgørelsen havde været længe undervejs og

afløste den hidtidige afgørelse fra 1987.

Den nye afgørelse skulle først og fremmest føre til en forenkling af de meget komplicerede

regler og give Europa-Parlamentet og offentligheden større indsigt i processen. Til afgørelsen

hører fem erklæringer. Afgørelsen er af stor betydning, da langt den overvejende del af EUs

retsakter faktisk vedtages ved udvalgsprocedurer.

Gennemførelsesbestemmelserne er en stor del af Folketingets Europaudvalgs og fagudvalgenes

arbejdsområde. Ifølge Europaudvalgets seneste beretning af 19. februar 1999, skal regeringen

således forelægge væsentlige forslag til gennemførelsesbeføjelser (kommissionsdirektiver,

kommissionsforordninger samt kommissionsbeslutninger), der vedtages i

forskriftsudvalg

for

Europaudvalget. Endvidere skal regeringen i særlige tilfælde forel ægge forslag, der behandles i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvaltningsudvalg,

nemlig hvor der træffes beslutninger af mere generel karakter som f.eks.

persondatadirektivet (normalt vil sager efter forvaltningsproceduren typisk være af mere teknisk

karakter). I denne Folketingssamling (1999-2000) er der indtil dato forelagt ca.100 sager,

hvilket skønsmæssigt giver ca. 120 komitésager på årsbasis.

Når der først udarbejdes et notat om sagen nu (dvs. et år efter afgørelsens vedtagelse), skyldes

det at EU-konsulenten har afventet en samlet liste fra Kommissionen over alle de udvalg

(måske 300-400), der bistår Kommissionen i dens gennemførelsesbeføjelser. I henhold til den

nye afgørelses artikel 7 skulle Kommissionen nemlig senest seks måneder efter afgørelsens

ikrafttræden, dvs. senest i februar 2000, offentliggøre e n sådan liste. Listen er imidlertid endnu

ikke fremkommet, men ifølge oplysninger fra Kommissionen skulle den være på trapperne i

løbet af en måneds tid.

Vi har derfor valgt i første omgang at udarbejde denne relativt kortfattede Info-note om de nye

regler uden listen over de benævnte udvalg. Til gengæld vil EU-konsulenten i samarbejde med

Folketingets EU-Oplysning på et senere tidspunkt søge at udarbejde en egentlig publikation

(småtryk), der nøje redegør for alle aspekter af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser m.v.

Publikationen skulle gerne tjene som en slags håndbog i ko mitologi.

./. Som bilag til denne note vedlægges afgørelsen af 1999, de tilhørende erklæringer, en

skematisk oversigt over henholdsvis den gamle og den nye afgørelse samt en artikel af

udenrigsminister Niels Helveg Petersen i dagbladet Politiken den 23.6.1999, hvor ministeren

forklarer de væsentligste aspekter af den nye afgørelse.

2. De nye procedurer

De vigtigste ændringer i forhold til den gamle procedure er følgende:

A. Forenkling af procedurer

Afgørelsen medfører en

forenkling af procedurerne,

der reduceres fra 5 (3 "hovedprocedurer",

hvoraf de to {{SPA}} procedure II og III {{SPA}} hver havde to varianter) til 3. For alle

procedurer gælder det fortsat, at der nedsættes et udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne,

som har Kommissionens repræsentant som formand. Formanden har ikke stemmeret.

Rådgivningsproceduren

(den gamle procedure I) forbliver uændret, dvs. udvalget afgiver

udtalelse om Kommissionens udkast til de konkrete foranstaltninger, der skal træffes inden for

en vis frist fastsat af formanden. Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat har

desuden ret til at få sin holdning indført i protokollen efter anmodning. Kommissionen skal tage

"størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse" og underrette udvalg et om, hvorledes den har

taget hensyn til udtalelsen, men

kan i øvrigt fastsætte de foranstaltninger, den ønsker, uanset

hvad udvalget måtte mene om det.

Forvaltningsprocedurens

to gamle varianter (II a og IIb) slås sammen og ændres kun med

hensyn til tidsfristen. Kommissionen kan som efter den gamle

IIa-procedure fortsat gennemføre sit forslag uanset udvalgets eventuelle modstand mod

forslaget. Er der imidlertid et

kvalificeret flertal

imod

Kommissionens forslag:

- skal Kommissionen underrette Rådet om foranstaltningerne,

- kan Kommissionen

vælge

at udsætte anvendelsen af foranstaltningerne i op til tre måneder,

- kan Rådet inden for dette tidsrum med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskriftsproceduren

har gennemgået de største ændringer. Her kan man ikke tale om en

sammenlægning af de to gamle IIIa og b-varianter, men nærmere om et kompromisforslag, der

ligger et sted midt i mellem de to.

Kommissionens forslag til gennemførelsesforanstaltninger skal

godkendes

af udvalget med

kvalificeret flertal.

I modsat fald skal Kommissionen straks forelægge et forslag til

foranstaltninger for Rådet og underrette Europa-Parlamentet (det sidste er nyt). Rådet kan

herefter enten:

- vedtage forslaget med kvalificeret flertal,

- tilkendegive med kvalificeret flertal, at den er imod forslaget, hvorefter Kommissionen skal

behandle forslaget på ny og kan herefter:

- forelægge Rådet et ændret forslag

- forelægge sit forslag på ny

- fremsætte forslag til en retsakt i henhold til Traktaten

Hvis Rådet derimod hverken har vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller

tilkendegivet, at det er imod forslaget, kan Kommissionen vedtage retsakten.

Det er vanskeligt at udtale sig om omfanget af den forrykkelse af magtbalancen, som den nye

forskriftsprocedure bevirker. Den nye procedure gør det på den ene side vanskeligere for Rådet

at nedstemme de forslag, som tidligere ville være forelagt efter den gamle IIIb-procedure, hvor

Rådet kunne nedstemme forslaget med simpelt flertal (nu skal der et kvalificeret flertal til).

På den anden side har Kommissionen vanskeligere ved at komme igennem med forslag, som

tidligere hørte under den gamle IIIa-procedure, da Rådet nu som forklaret ovenfor kan

forkaste

Kommissionens forslag med kvalificeret flertal. Det er derimod juridisk uafklaret, om Rådet

kunne forkaste et forslag fra Kommissionen (med enstemmighed) ifølge den gamle procedure

IIIa.

B. Kommissionen vil undlade at gå imod en fremherskende holdning i Rådet

En række lande arbejdede under forhandlingerne om den nye afgørelse hårdt for at bibeholde

muligheden for at forkaste et forslag med simpelt flertal, der ellers efter Kommissionens forslag

skulle udgå.

Det tyske formandskab lancerede imidlertid et kompromisforslag, hvorefter Kommissionen i en

erklæring om den nye afgørelse lover, at den

inden for særligt følsomme områder vil undgå

at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet,

som er imod et forslag til en given

gennemførelsesforanstaltning. Herefter kunne der mønstres den nødvendige enstemmighed

blandt medlemslandene og afgørelsen kunne vedtages.

Spørgsmålet om, hvad der skal til før der er tale om en "fremherskende holdning", er et

fortolkningsspørgsmål, da det endnu ikke har været nødvendigt at påberåbe sig erklæringen.

Den danske regerings holdning er imidlertid, at

simpelt flertal

{{SPA}} dvs. p.t. 8 ud af 15

lande {{SPA}} udgør en sådan "fremherskende holdning", hvilket i praksis vil svare til den

gamle IIIb-procedure.

C. Europaparlamentets nye beføjelser {{SPA}} fra

modus vivendi

til

"hjemmelsvogtere"

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet havde gennem tiden fået tilkæmpet sig nogle rettigheder via såkaldte

"inter-institutionelle" aftaler (dvs. aftaler mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet)

med hensyn til information om komitéprocedurerne {{SPA}} særligt vedrørende forslag

fremsat på basis af en retsakt vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, hvor Europa-

Parlamentet er medlovgiver.

Med den nye afgørelse bliver Kommissionen

retligt forpligtet

til at holde Parlamentet

regelmæssigt underrettet om udvalgenes arbejde. Parlamentet skal have tilsendt følgende

materiale:

- dagsordener for (alle) udvalgenes møder,

- udkast til gennemførelsesforanstaltninger for retsakter, som er vedtaget efter den fælles

beslutningsprocedure,

- udvalgenes afstemningsresultater og mødeprotokoller samt lister over de myndigheder og

organer, som de personer, der repræsenterer medlemsstaterne, kommer fra.

Europa-Parlamentet skal endvidere underrettes om enhver foranstaltning og ethvert forslag til

foranstaltning, som Kommissionen forelægger Rådet.

Desuden får Europa-Parlamentet en ny rolle som "hjemmelsvogter" i visse tilfælde.

Parlamentet har herefter en indsigelsesret, når den mener, at Kommissionen med sit

forslag til gennemførelsesbestemmelser går ud over de beføjelser, som den tillægges af

basisretsakten.

Denne indsigelsesret gælder dog kun for forslag, som er fremsat på basis af en

retsakt vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, hvor Europa-Parlamen tet er

medlovgiver.

Europa-Parlamentet kan gå ind på to tidspunkter:

1) når et forslag er under behandling i udvalget

2) når et forslag ikke kunne vedtages i udvalget og derfor er gået videre til Rådet.

I det første tilfælde kan Parlamentet beslutte, at Kommissionen skal behandle udkastet igen.

Kommissionen kan herefter:

- forelægge udvalget et nyt udkast til gennemførelsesforanstaltninger,

- videreføre proceduren,

• forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt i henhold til traktaten (og dermed reelt

tilbageføre gennemførelsesbeføjelserne til de lovgivende instanser)

I det andet tilfælde underretter Parlamentet Rådet om sin holdning.

Europa-Parlamentet har dog ikke en vetoret, idet det kun er EF-Domstolen, der i givet fald

endeligt kan beslutte, at en given gennemførelsesforanstaltning går ud over de beføjelser, der er

tillagt i basisretsakten. Hvis Kommissionen eller Rådet ikke retter sig efter Europa-Parlamentets

holdning, har Europa-Parlamentet derfor ikke anden udvej end at anlægge et

annullationssøgsmål for EF-Domstolen, hvis Parlamentet fastholder sin holdning.

D. Åbenhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglen på åbenhed og information omkring komitéernes arbejde har været voldsomt kritiseret

i ligeså mange år, som de har eksisteret (siden 60{{PU2}}erne). Åbenheden og informationen

til offentligheden forbedres imidlertid betragteligt ved følgende foranstaltninger i afgørelsen:

- udvalgene vil fremover være underlagt samme regler for aktindsigt som Kommissionen.

- Kommissionen vil inden seks måneder efter afgørelsens ikrafttræden offentliggøre en liste

over alle udvalg i

EF-tidende

(hvilket imidlertid, som ovenfor nævnt, ikke er sket endnu).

Listen vil desuden angive den eller de basisretsakter, i henhold til hvilke udvalget er nedsat.

- Kommissionen vil fra og med 2000 årligt udgive en redegørelse for udvalgenes arbejde.

- Kommissionen skal oprette et register i 2001, hvor Kommissionen skal offentliggøre

henvisninger til samtlige dokumenter, som sendes til Europa-Parlamentet.

Desuden vil Kommissionen inden årets udgang (1999) vedtage en standardforretningsorden for

udvalgene, som ligeledes vil blive offentliggjort i

EF-tidende

(det er imidlertid heller ikke sket

endnu, men skulle ifølge Kommissionen også komme i nær fremtid).

E. Valg af procedure

Afgørelsen indeholder desuden som noget nyt en vejledning i valg af procedure. Kriterierne går

ud på følgende:

Forvaltningsproceduren

skal vælges for så vidt angår forvaltningsforanstaltninger som f.eks.

dem, der vedrører gennemførelsen af den fælles landbrugs- og den fælles fiskeripolitik eller

gennemførelsen af programmer med store budgetmæssige konsekvenser. Som eksempler kan

nævnes den anviste procedure for anvendelsen af aftalen om handel, udvikling og samarbejde

mellem EF og Sydafrika samt den foreslåede gennemførelses procedure i forslag til Rådets

forordning om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter.

Forskriftsproceduren

skal vælges ved generelle foranstaltninger, som skal gennemføre

væsentlige bestemmelser i basisretsakter, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af

menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed, samt foranstaltninger, der skal tilpasse

eller ajourføre visse ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som der står. Som

eksempel kan nævnes den foreslåede procedure i forslag til Rådets o g Europa-Parlamentets

direktiv om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer.

Kriterierne for valget af

rådgivningsproceduren

er meget løst formuleret, idet denne procedure

ifølge afgørelsen skal følges "i ethvert tilfælde, hvor den anses for den mest hensigtsmæssige",

ligesom den fortsat vil blive anvendt i de tilfælde, hvor den allerede anvendes.

Rådgivningsproceduren anvendes blandt andet inden for konkurrenceområdet, f.eks. til

behandling af virksomheders ansøgning om fusioner og jo int ventures.

I erklæring nr. 2 til afgørelsen fra Rådet og Kommissionen erklærer disse sig enige i, at

gennemførelsesbestemmelserne i

gamle basisretsakter,

der indeholder de gamle procedurer fra

1987-afgørelsen, "hurtigst muligt" bør justeres i overensstemmelse med den nye afgørelse og

anviser følgende fremgangsmåde for justeringen:

- den gamle procedure I ændres til den nye rådgivningsprocedure (de er i forvejen identiske)

- begge varianter af den gamle procedure II (a og b) ændres til den nye forvaltningsprocedure

- begge varianter af den gamle procedure III (a og b) ændres til den nye forskriftsprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justeringen bør foretages fra sag til sag i løbet af den normale revision af lovgivningen og under

overholdelse af de kriterier, der er fastsat i artikel 2. Udgangspunktet er herefter, at der "byttes

lige over", men der skal foretages en ny vurdering af hjemlen. Hvis en sag efter denne vurdering

passer bedre til en anden procedure end den anviste i erklæringen, skal man følge afgørelsens

kriterier og fastsætte en anden procedure. Erklæringen må derfor forstås sådan, at justeringen

ikke er automatisk, men ment som en vejledning.

Selvom 1987-afgørelsen formelt ophæves i den nye afgørelses artikel 9, eksisterer der nu reelt

to parallelle systemer af procedurer, idet de gamle procedurer

ifølge erklæring nr. 2 som ovenfor nævnt først skal rettes til efter den nye afgørelse, når

basisretsakten skal opdateres. Man ser derfor fortsat en betydelig mængde nye forslag til

gennemførelsesretsakter, hvor der træffes afgørelse efter de gamle procedurer, nemlig hvor

forslagene er fremsat efter en gammel basisretsakt, der endnu ikke er blevet revideret.

Som følge heraf er de gamle regler stadigvæk interessante i en overgangsperiode. Som bilag til

denne note er der derfor som nævnt ovenfor udarbejdet en skematisk oversigt over begge

afgørelser stillet op over for hinanden.

Med venlig hilsen

Nicoline Nyholm Miller