Europaudvalget 1999-00
EUU Alm.del INFO-note I 30
Offentligt
1455897_0001.png
Europaudvalget
(Info-note I 30)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Parlamentet ønsker omfattende reform
af EU-traktaterne
Europa-Parlamentet foreslår i sin beslutning om emner for den kommende
regeringskonference på linie med Vismandsrapporten og Kommissionen
mere omfattende reformer af Unionen end de såkaldte "left-overs" fra
Amsterdam-traktaten. Parlamentet ønsker endvidere en styrket rolle til
Parlamentet under selve regeringskonferencen.
Mht. til indholdet af reformerne mener Parlamentet, at der bør etableres et
forfatningsgrundlag for Unionen ved at traktaterne deles op i en
forfatningsdel indeholdende de grundlæggende bestemmelser og en anden
del indeholdende de øvrige områder. Kvalificeret flertal i Rådet og
inddragelse af Parlamentet ved hjælp af fælles beslutningstagning skal gøres
til den normale beslutningsmåde ved generelle lovgivningsmæssige
vedtagelser. Parlamentet finder endvidere, at de øvrige institutioners
sammensætning og funktionsmåde i lyset af udvidelsen må drøftes. Desuden
bør traktatbestemmelserne om Kommissionens kollektive tilbagetrædelse
gøres klarere, og Kommissionens formand skal kunne afskedige et medlem
af Kommissionen. Unionens eksterne rolle skal styrkes såvel inden for
sikkerheds- og forsvarspolitik som inden for den økonomiske politik.
Afslutningsvist foreslår Parlamentet, at b egrebet "åben markedsøkonomi"
erstattes med begrebet "social markedsøkonomi" i de relevante artikler i
traktaterne.
Europa-Parlamentet vedtog sent torsdag den 18. november 1999 sine anbefalinger af emner til
behandling på den kommende regeringskonference. Regeringskonferencen skal primært
koncentrere sig om en institutionel reform og dermed bl.a. bane vej for en udvidelse af EU med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455897_0002.png
nye lande fra Øst- og Centraleuropa. Vedtagelsen skete med 273 Ja-stemmer, 85 Nej-stemmer,
mens 41 undlod at stemme. Parlamentets beslutning er vedlagt som bilag 3.
På linie med den af Romano Prodi nedsatte vismandsgruppe (Info-note I 10) og Europa-
Kommissionen (Info-note I 24) ønsker Parlamentet mere omfattende reformer af Unionen end
de såkaldte "left-overs" fra Amsterdam-traktaten. Det begrundes ikke kun i udvidelsen, men
også i Kommissionens krise i foråret samt Unionens problemer med at håndtere krisen i det
tidligere Jugoslavien og krigen i Kosovo.
Parlamentets konkrete forslag er indholdsmæssigt ligeledes i vid udstrækning i
overensstemmelse med anbefalingerne i vismandsrapporten og Kommmissionens udspil.
Parlamentet ønsker styrket rolle under regeringskonferencen
Parlamentet kommer endvidere med en række konkrete krav om øget indflydelse til sig selv
allerede i forbindelse med afholdelsen af den kommende regeringskonference. Parlamentet
betragter det bl.a. som nødvendigt, at der opnås politisk enighed mellem Parlamentet,
Kommissionen og Rådet om fastlæggelse af dagsordenen og metoden for reformen af
traktaterne.
Mht. metoden anser Parlamentet det for sin ret at deltage i fuldt omfang i alle
regeringskonferencens faser og på alle niveauer gennem to repræsentanter. Endeligt mener
Parlamentet, at resultatet af regeringskonferencen bør forelægges Parlamentet til godkendelse
efter proceduren for samstemmende udtalelse.
Indholdet af reformerne
Et EU-forfatningsgrundlag
Ifølge Parlamentet skal reformen omfatte
etableringen af et forfatningsgrundlag for Unionen,
der skal forankre medlemsstaternes og borgernes rettigheder og klarlægge institutionernes
kompetencer.
Som led i skabelsen af dette forfatningsgrundlag tilslutter Parlamentet sig {{SPA}} som
Kommissionen - vismandsrapportens idé om at opdele traktaten i to dele.
•
En forfatningsmæssige del,
som ifølge Parlamentet skal indeholde bl.a. charteret om grundlæggende
rettigheder, Unionens målsætninger, bestemmelser om institutionerne og beslutningsprocedurer samt
beføjelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455897_0003.png
•
En anden del,
som skal indeholde de øvrige områder.
Regeringskonferencen bør desuden, ifølge Parlamentet, gøre beslutningsproceduren for revision
af traktaterne mere demokratisk i forbindelse med fremtidige revisioner. Det skal ske ved, at
traktatændringer fremover foretages efter en fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og
Parlamentet {{SPA}} dvs. uden national ratifikation. Denne procedure skal gælde, hvad enten
der er tale om ændringer af den forfatningsmæssige del af traktaterne eller den ikk
atningsmæssige del med de resterende områder.
Beslutningsprocedurer
Parlamentet er ikke særlig konkret i sine anbefalinger af
reformer af institutionerne.
Kvalificeret flertal i Rådet og inddragelse af Parlamentet ved hjælp af fælles beslutningstagning
skal gøres til den normale beslutningsmåde ved generelle lovgivningsmæssige vedtagelser.
Dette følger vismandsrapporten og Kommissionens forslag, ifølge hvilke Parlamentet bør være
Rådets medlovgiver på alle lovgivningsm æssige beslutninger.
Udover ny magt på det lovgivningsmæssige område ønsker Parlamentet en styrket rolle på
budgetområdet og ved udnævnelser til Unionens institutioner.
EU-institutionernes sammensætning og funktion
Uden at komme med konkrete forslag fastslås det, at der må træffes bindende afgørelser om
revisionen af stemmevægtene i Rådet og Kommissionens sammensætning. Desuden kræver
Parlamentet, at de øvrige institutioners, herunder EF-Domstolen, Retten i Første Instans,
Regionsudvalget og ØSUs, sammensætning og funktionsmåde drøftes. Angående omfordeling
af de enkelte landes mandater i Parlamentet, agter Parla mentet at fremsætte forslag om dette.
Rådets arbejdsform skal forbedres væsentligt, hvilket skal ske parallelt med
regeringskonferencen. Og så skal Rådets møder være offentlige, når Rådet optræder som
lovgiver.
Parlamentet finder det nødvendigt, at
traktatbestemmelserne om Kommissionens kollektive
tilbagetrædelse gøres klarere (TEF art 201).
Parlamentet kræver endvidere, at man sammen
med Rådet kan indgive begæring til Domstolen om automatisk afskedigelse af et medlem af
Kommissionen. På linie med vismandsrapporten ønsker Parlamentet, at Kommissionens
formand skal kunne afskedige et medlem af Kommissionen (Prodi-proceduren).
Tættere samarbejde
Trods nogen uenighed i Parlamentet anbefales det at fortsætte debatten om fleksibilitet og
styrke Amsterdam-traktatens bestemmelser om tættere samarbejde. Parlamentet ønsker her at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455897_0004.png
gøre det vanskeligere for enkelte medlemsstater at blokere et tættere samarbejde mellem lande,
der ønsker at gå videre. Det er dog samtidigt afgørende for Parlamentet, at tættere samarbejde
ikke bringer de fælles institutionelle rammer i fare.
Styrkelse af Unionens eksterne rolle
I lighed med vismandsrapporten og Kommissionens udspil mener Parlamentet, at
Unionens
eksterne rolle
må tages op på den kommende regeringskonference.
Parlamentet tilslutter sig Köln-konklusionerne om
styrkelse af instrumenterne under FUSP
{{PU2}}en,
herunder at EU udstyres med en indsatskapacitet, der bygger på en troværdig
militær kapacitet, ved at WEU integreres i EU. Parlamentet ønsker en fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik, som omfatter en gensidig forsvarsforpligtelse medlemslandene imellem, hvor
landenes eksterne grænser betragtes som Unionens eksterne grænser. Neutrale og blokfrie skal
kunne deltage på lige fod med de øvrige EU-lande i EU-operationer.
Parlamentet kræver derudover, at
Unionens rolle i forbindelse med eksterne økonomiske
relationer styrkes.
Kommissionen skal have forhandlingsretten i WTO på områder, der i dag er
delt kompetence mellem EU og medlemslandene, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om
intellektuelle ejendomsrettigheder. Parlamentet vil desuden have styrket sine beføjelser på det
handelspolitiske område og kræver bl.a. at proceduren om samstemmende udtalelser g øres til
almindelig regel ved indgåelse af alle væsentlige internationale aftaler.
"Social markedsøkonomi"
Endvidere kræver Parlamentet, at Unionens politiske institutioners rolle styrkes ved
fastlæggelsen af
retningslinjerne for Unionens økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige
politik,
og at disse retningslinjer fremover vil fungere som referenceramme for Den Europæiske
Centralbank. Parlamentet anmoder desuden om at blive hørt i forbindelse med alle vigtige
afgørelser, der skal træffes inden for rammerne af ØMU{{PU2}}e>
Afsluttende opfordres til at EU fremover bekender sig til en "social markedsøkonomi" i stedet
for en "åben markedsøkonomi" ved at erstatte begrebet åben markedsøkonom med social
markedsøkonomi i de relevante artikler i traktaterne (art. 4, 98, 105, mv.).
Afstemningsresultatet
Parlamentets anbefalinger blev vedtaget med et klart flertal i alle Parlamentets større grupper:
PPE, PSE, den liberale gruppe, de grønne, mens mindre grupper som GUE, EDD og UEN
stemte imod. Se bilag 1.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455897_0005.png
Af
de danske medlemmer af Parlamentet
stemte fem for, syv imod og én undlod at stemme.
Endeligt var der tre, der ikke deltog i afstemningen. Se bilag 2.
Med venlig hilsen
Camilla Hjermind/Morten Knudsen
Bilag 1
Afstemning den 18/11-1999 om Parlamentets beslutning
om den kommende regeringskonference.
Politisk gruppe
Ja
Nej
23
3
5
6
21
7
11
Undlod at
stemme
17
6
3
7
6
1
1
PPE {{SPA}}
120
Kristdemokrater/Konservative
PSE - Socialdemokrater
ELDR - Liberale
Verts/Ale - De Grønne
GUE/NGL {{SPA}}
Venstrefløj/Nordiske Grønne
UEN - Nationernes Europa
EDD {{SPA}}
Demokratierne og
mangfoldighedens Europa
NI - Løsgængere
IALT
102
28
21
1
1
0
0
273
9
85
0
41
Bilag 2
Afstemning den 18/11-1999 om Parlamentets beslutning
om den kommende regeringskonference {{SPA}} de danske medlemmers
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1455897_0006.png
stemmeafgivning.
Ja
Ole Andreasen (V)
Niels Busk (V)
Bertel Haarder (V)
Anne E Jensen (V)
Karin Riis-Jørgensen
(V)
Nej
Jens Peter Bonde
(JB)
Ole Krarup (FB)
Pernille Frahm (SF)
Jens Okking (JB)
Freddy Blak (S)
Ulla Sandbæk (JB)
Mogens Camre (DF)
Undlod at stemme
Lone Dybkjær (RV)