PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (1999) 0543
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 24.11.1999

KOM(1999) 543 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Europas miljø: Hvilken kurs skal der sættes for fremtiden?

Global vurdering af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i

forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling, Mod en bæredygtig udvikling’

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Europas miljø: Hvilken kurs skal der sættes for fremtiden?

Global vurdering af Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i

forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling, Mod en bæredygtig udvikling’

Forord

Det femte miljøhandlingsprogram blev udarbejdet som Fællesskabets vigtigste svar på

Rio-konferencen i 1992, hvor det internationale samfund blev opfordret til at udarbejde

nye politikker som skitseret i Agenda 21 til at dirigere vort samfund i retning af

bæredygtig udvikling. Programmet skulle igangsætte denne proces i Fællesskabet ved at

fastlægge målsætninger, der krævede indsats på fællesskabsplan, på nationalt plan og på

lokalt plan. Udgangspunktet for programmet var erkendelsen af, at miljølovgivning alene

ikke er tilstrækkeligt til at forbedre miljøsituationen. Udvikling på områder, der skaber

miljøbelastninger, såsom transport, energi og landbrug, opvejer ofte fordelene ved de nye

bestemmelser. Økonomisk aktivitet skal derfor bedre tage hensyn til miljømålsætningerne

udover at styrke miljøpolitikken. Dette kræver engagement fra samfundets berørte parter

og menigmand såvel som fra medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder. Et

større udvalg af instrumenter skulle give oplysninger, incitamenter og støtte med henblik

på at påvirke de beslutninger, der indvirker på miljøet. For at koncentrere indsatsen om

det væsentlige bestemte det 5. program en række miljøprioritetsemner og -målsætninger

indtil år 2000 og pegede på fem nøglesektorer med betydelige miljøvirkninger, og hvor

der skulle gives særlig opmærksomhed med hensyn til at integrere miljøhensyn.

Da perioden, som det 5. handlingsprogram dækkede, er ved at løbe ud, fremlægger

Kommissionen nu en global vurdering om gennemførelsen og de positive resultater af

dette program for at imødekomme en anmodning fra Rådet og Europa-Parlamentet

Kommissionen gør det også for at lancere en debat med de andre institutioner, berørte

parter og borgerne om, hvilke prioriteter der skal opstilles for det 6. program, der skal

fremsættes i 2000.

De vigtigste resultater af denne globale vurdering

Denne globale vurdering viser, at Fællesskabet har gjort fremskridt med at indføre nye og

forbedrede instrumenter til at beskytte miljøet og sikre europæernes sikkerhed og

livskvalitet. Dette omfatter bedre målretning af foranstaltninger gennem videnskabelige og

økonomiske undersøgelser og dialog med berørte parter såvel som nye markedsbaserede

og finansielle instrumenter. Fællesskabets politik har f.eks. udvirket en nedbringelse af

grænseoverskridende luftforurening, bedre vandkvalitet og udfasning af ozonnedbrydende

Artikel 1 i

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2179/98/EF om revision af Det Europæiske

Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling »Mod

en bæredygtig udvikling«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stoffer og vil føre til yderligere forbedringer i de næste par år. Samtidig er gennemførelsen

af EF-miljølovgivning i medlemsstaterne ikke så god som den burde være, og

Kommissionen vil blive nødt til fortsat at bruge sine beføjelser i denne henseende.

På trods af nogle forbedringer er den overordnede miljøsituation stadig årsag til

bekymring, og det forudses, at miljøbelastningerne endog vil stige yderligere på nogle

områder, som fremhævet i Det Europæiske Miljøagenturs nylige rapport om

miljøsituationen.

Selv om det 5. program skabte større bevidsthed hos de berørte parter, befolkningen og

beslutningstagerne i andre sektorer om behovet for aktivt at følge miljømålsætningerne, er

der sket ringe fremskridt generelt med at ændre de økonomiske og samfundsmæssige

tendenser, der er skadelige for miljøet. Andre sektorer og medlemsstaterne har kun delvis

engageret sig i at følge programmet, og produktions- og forbrugsmønstrene i vore lande

afholder os fra at opnå et rent og sikkert miljø og at beskytte verdens naturressourcer.

Udsigterne er, at nye miljøstandarder ikke vil holde takt med den stigende efterspørgsel

efter f.eks. transport, forbrugsgoder eller turisme. Perspektiverne er særlig ringe for

klimaændringer, hvis tendenserne i de største energiforbrugende sektorer ikke kan vendes.

Samtidig er det stadig mere tydeligt, at miljøskader har omkostninger for samfundet som

helhed, og sammenfaldende hermed at en miljøindsats kan give fordele i form af

økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed.

I det sidste tiår er det blevet klart, at miljøproblemerne parallelt med den økonomiske

globalisering er blevet internationale. EU har indtaget førerstillingen i denne søgen efter en

samlet international indsats, f.eks. med henblik på at reducere emissioner af drivhusgasser,

bekæmpe ozonlagets nedbrydelse og beskytte Jordens biodiversitet.

Vejen frem

Miljøpolitikkens fremtid skal derfor ses i en bredere kontekst, hvor miljømæssige,

samfundsmæssige og økonomiske målsætninger følges på en koordineret og indbyrdes

kompatibel måde. Bæredygtig udvikling, der nu er indskrevet som målsætning i traktaten

om Den Europæiske Union, skal sigte mod nuværende og kommende generationers

sundhed både i Europa og på verdensplan i form af økonomisk fremgang, social

retfærdighed og sikkerhed, og høje miljøstandarder samt sund forvaltning af vort

naturressourcegrundlag. Det femte miljøhandlingsprogram var det første, der pegede på

vejen til en politisk approach baseret på dette begreb. Dets principper er stadig gyldige,

men analysen i denne meddelelse peger på, at de skal gennemføres mere effektivt i praksis.

Et 6. miljøhandlingsprogram skal først og fremmest afhjælpe manglerne med hensyn til

gennemførelse af det femte program og tage nye emner op, der måtte være opstået siden

da. Baseret på analysen heri foreslås der i denne globale vurdering en række retningslinjer

for den fremtidige miljøpolitik som oplæg til en debat. Det 6. program skal ligeledes ses i

den bredere sammenhæng med en udvidet Europæisk Union, idet der tages hensyn til

ansøgerlandenes

specifikke

forhold.

Fuldstændig

gennemførelse

fællesskabslovgivningen på miljøområdet er stadig af højeste prioritet.

Hvis der ikke sker en stadig større integration af miljøhensyn i de økonomiske sektorer for

at gøre noget ved årsagerne til miljøproblemerne, og hvis borgerne og de berørte parter

ikke inddrages og forpligter sig i større grad, vil vores udvikling imidlertid forblive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljømæssigt ubæredygtig overalt på trods af de nye miljøforanstaltninger. Den nuværende

drivende kraft bag integration ifølge mandatet fra Cardiff og senere Europæiske Råd skal

derfor videreføres og omsættes til konkrete beslutninger, og der skal iværksættes nye

instrumenter til at fremme integration. Bedre oplysning og inddragelse af borgerne i

beslutningstagningen på miljøområdet såvel som større ansvar for aktioner, der skader

miljøet, burde videreføres som andre højtprioriterede målsætninger. Et kritisk punkt er

stadig effektiv anvendelse af 'forureneren betaler-princippet' og fuldstændig internalisering

af miljøomkostninger på forurenerens regnskab. Det 6. miljøhandlingsprogram skal være

en søjle i en overordnet fællesskabsstrategi for bæredygtig udvikling, der omfatter

miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige målsætninger på en indbyrdes støttende

måde.

Kommentarer og bidrag til debatten om det 6. handlingsprogram er velkomne.

Send dem til:

Europa-Kommissionen, GD for Miljø (B1- 6EAP), Rue de la Loi 200, B - 1049 Bruxelles

Eller via e-mail til: [email protected]

Eller via GD for Miljø's website:

http://europa.eu.int/comm/dg11/newprg/index.htm (som ved udgangen af 1999 vil blive

ændret til: http://europa.eu.int/comm/environment/newprg/index.htm).

Tidsfrist for bidrag: den 14. april 2000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

Det femte miljøhandlingsprogram blev udarbejdet parallelt med Rio-konferencen i 1992

og lanceringen af Agenda 21. Det var Fællesskabets første forpligtende tilsagn til

bæredygtig udvikling. Det ses af de fem hovedmålsætninger:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

strategier for syv højtprioriterede miljøemner (klimaændring, forsuring,

biodiversitet, vand, bymiljø, kystområder og affald) og for risikostyring og ulykker

målsektorer, hvor miljøhensynene skulle integreres (industri, energi, transport,

landbrug og turisme)

større udvalg af instrumenter

information, gennemsigtighed i approachen til og udviklingen af begrebet

ansvarsdeling

den internationale dimension, der afspejler globale spørgsmål og Rio-konferencen.

Der blev fastsat nogle miljømål

, men generelt var der mangel på kvantificerbare mål og

kontrolmekanismer. Kommissionen bekræftede disse prioriteter i sin gennemgang af

planen i 1996 og foreslog en ny prioritet vedrørende gennemførelse af de igangværende

foranstaltninger.

I 1998 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en afgørelse om revision af det femte

miljøhandlingsprogram. Det gentog Fællesskabets tilsagn til den generelle approach og

strategi og opfordrede til en større indsats med hensyn til gennemførelse. I afgørelsen blev

Kommissionen ligeledes forpligtet til at forelægge en global vurdering af programmets

gennemførelse og være særlig opmærksom på, om det var nødvendigt at revidere eller

ajourføre målsætninger og prioriteter, og eventuelt fremsætte forslag til højtprioriterede

målsætninger og foranstaltninger, der vil blive nødvendige efter år 2000. Denne

meddelelse er første fase af Kommissionens svar på denne anmodning. Den vil blive

efterfulgt af et forslag til et sjette miljøhandlingsprogram næste år. Ud over at vurdere

resultaterne af det femte program lanceres også en debat om den overordnede approach

for vores politik for miljø og bæredygtig udvikling med henblik på udarbejdelsen af det

nye program.

Den nyligt offentliggjorte 'Eurobarometer'-undersøgelse af europæernes meninger og

holdninger viser, at miljøforringelsen er årsag til stor bekymring side om side med vold,

fattigdom, sundhed og arbejdsløshed. 70% mener, at der er behov for øjeblikkelig indsats.

Dette svarer til analysen i denne rapport, at der er behov for yderligere indsats for at skabe

et rent og sikkert miljø, der sikrer høj livskvalitet, og for bæredygtig forvaltning af vore

globale ressourcer.

Jf. Kommissionens interne dokument ( reference ) ‘Vigtigste udviklinger i gennemførelsen af det 5.

miljøhandlingsprogram’.

Det omfatter de vigtigste hovedmålsætninger og mål, der blev fastlagt i det

5. miljøhandlingsprogram og revisionen heraf, data fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport om

miljøsituationen og eksempler på EU's miljølovgivning og foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENEREL VURDERING AF DET FEMTE PROGRAM

Programmet satte et ambitiøst mål for bæredygtig udvikling, der førte til, at det blev

indarbejdet i Amsterdam-traktaten, og til integrationsprocessen, der blev fremhævet på

Det europæiske Råd i Cardiff i 1998. Der er imidlertid kun sket ringe fremskridt med

hensyn til bæredygtig udvikling, hovedsagelig fordi medlemsstaterne og de berørte parter

ikke viste noget klart tegn på engagement heri, og de andre sektorer i programmet også

kun i ringe grad følte sig berørt. Det femte program har ikke desto mindre fremmet

indsatsen på EU-plan, der har ført til miljøforbedringer.

URDERING AF DE SYV MILJØPRIORITETER OG RISIKOSTYRING

Generelt kan siges, at mangel på konkrete mål, indikatorer og kontrolmekanismer gør det

vanskeligt at foretage en fuldstændig vurdering af det 5. program. Det er også klart, at

det vil tage tid, før mange af de under det 5. program indledte aktioner giver resultater. På

grundlag af Det Europæiske Miljøagenturs omfattende vurdering af miljøsituationen og

prognoserne for miljøet, er det dog muligt at bestemme nogle hovedtendenser og hvilke

drivkræfter, der ligger bag dem. Agenturets nylige rapport 'Miljøet i Den Europæiske

Union ved århundredskiftet' illustrerer, at kvaliteten af Europas miljø er blevet forbedret

på nogle områder, navnlig udfasning af ozonnedbrydende stoffer, forsuring,

grænseoverskridende luftforurening og vandkvalitet. Den pointerer dog, at der stadig er

nogle alvorlige problemer, og efter år 2000 vil miljøet skulle klare en række større og i

nogle tilfælde nye udfordringer. Det kræver overvejelse af, hvilke nye foranstaltninger der

bør træffes på fællesskabsplan i de kommende par år. På denne baggrund fastlægges der i

denne meddelelse en række muligheder for yderligere indsats for at skabe grundlaget for

en debat uden nødvendigvis at være udtømmende og uden at foregribe Kommissionens

fremtidige forslag.

3.1.

Klimaændring.

Status og tendenser

Der er bred enighed om, at der hurtigt skal træffes foranstaltninger hvad angår

klimaændring. Klimaændring er potentielt det alvorligste miljøproblem, vi står over for

med vidtrækkende økologiske, sundhedsmæssige og økonomiske følger (f.eks.

oversvømmelse af lavtliggende områder fordi havene stiger, ændringer i vejrligsmønstre

med følger for landbruget, ekstreme vejrforhold). Ifølge skøn skal CO

-emissionnerne

falde med mindst 35% inden år 2010, hvis temperaturstigningerne på sigt skal begrænses

til 1,5° inden år 2100. Kyoto-protokollen forpligter Fællesskabet til at mindske sine

drivhusgasemissioner med 8% mellem 1990 og 2008/2012.

Uden yderligere

foranstaltninger er prognoserne imidlertid, at Fællesskabet ikke vil nå denne målsætning.

Emissionerne faldt godt nok i UK og Tyskland mellem 1990 og 1996, men det skete på

grund af engangsstrukturændringer, og tendenserne som skjultes heraf peger på stigende

-emmissioner.

Trufne foranstaltninger

Der er blevet vedtaget en række fællesskabsforanstaltninger for at fremme

energieffektivitet og -besparelse samt vedvarende energikilder (f.eks. ALTENER og

SAVE-programmerne), men de har modtaget mindre finansiering end oprindeligt foreslået

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og har kun haft ringe virkning i betragtning af problemets omfang. Der er endnu ikke gjort

fremskridt med det foreslåede direktiv, der indfører en afgift på CO

-emissioner eller med

det ændrede forslag til en energiproduktsafgift.

Den nylige frivillige aftale, der blev indgået med den europæiske bilindustri skulle bidrage

til at mindske CO

-emissionerne fra privatbiler i det næste tiår.

Tendenserne i sektorer såsom industrien peger på en stadig større anvendelse af

energieffektivitetsteknikker med et forventet fald på 15% i industriens CO

-emissioner

inden 2010. Prognoserne for transport peger imidlertid på fortsat kraftig vækst i

emissioner, der højst sandsynligt vil bringe opnåelsen af Kyoto-målene i fare.

Fremtidsudsigter

Medlemsstaterne har endnu ikke fremlagt overbevisende planer for at nå deres individuelle

mål, der blev nået enighed om i forbindelse med Fællesskabets strategi for

imødekommelse af Kyoto-forpligtelserne. Det er nødvendigt at overvene, hvordan der kan

udarbejdes og gennemføres nye emissionsreducerende tiltag, herunder ved også at

integrere klimamålsætningerne i andre sektorpolitikker.

Udvikling af et handelssystem for emissionsrettigheder i EU måtte være tilrådeligt for at

fremme omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på emissionsreduktion.

3.2.

Forsuring og luftkvaliteten

Status og tendenser

Under det 5. program er der sket forbedringer med hensyn til at mindske forsuringen og

koncentrationsniveauerne for nogle luftforurenende stoffer, især SO

og bly.

Koncentrationerne af NO

og partikler er stadig høje, og niveauerne af ozon ved jorden

fortsætter regelmæssigt med at overskride normerne i og omkring større byer om

sommeren.

De forbedringer, der er indtruffet, er stort set resultatet af et stødt fald i emissioner i løbet

af det sidste tiår. I 1995 faldt emissionerne af SO

, NO

og ikke metanholdig VOC'er

(flygtige organiske forbindelser) henholdsvis med ca. 39%, 9% og 12% i forhold til 1990-

niveauerne. Der forventes betydelige forbedringer i luftkvaliteten og reduktioner af sur

nedbør i tiden indtil 2010.

Omfanget af transportemissioner af NOx og VOC'er, der var de dominerende hidtil, er

faldet siden 1990. Således forventes ikke metanholdige VOC- og NOx-emissioner i 1999

at være faldet med over 20% i forhold til 1990-niveauerne og i 2010 med så meget som

70-80% på trods af den fortsatte vækst i trafikken.

Trufne foranstaltninger

Rammedirektivet om luftkvaliteten, der blev vedtaget i 1996, giver grundlaget for at klare

de resterende luftkvalitetsproblemer. Et første datterdirektiv, der definerer

grænseværdierne for SO

, NO

, partikler og bly, blev vedtaget i april 1999. Forslag

vedrørende CO og benzen og ozon drøftes i øjeblikket i Rådet og Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De hidtil vedtagne foranstaltninger med henblik på at reducere emissioner omfatter

direktiver om bilers udstødningsgas og brændselskvalitet under 'auto/olie I', direktiver om

opløsningsmiddelemissioner fra industrien, svovlemissioner fra svær brændselsolie og

direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening hvad angår

industriemissioner. Gennemførelsen af disse foranstaltninger vil medføre en yderligere

gradvis forbedring af luftkvaliteten i det næste tiår. Det er imidlertid sandsynligt, at

partikelforureningen forbliver et problem i det meste af Unionen, og at der fortsat mange

steder vil ske overskridelser af WHO-retningslinjerne for ozon.

Et forslag om at fastsætte nationale emissionslofter, der sammenlignet med 1990 ville

reducere sur deposition overalt i Fællesskabet med mindst 50% og samtidig reducere

udsættelsen for ozon, og et forslag om revision af direktivet om store forbrændingsanlæg

drøftes i øjeblikket i Europa-Parlamentet og Rådet. Gennemførelse af denne fælles

forsurings- og ozonstrategi vil være af højeste prioritet i næste periode. Strategien vil

ligeledes reducere ammoniakemissioner og derved reducere eutrofiering af jorden.

Fremtidsudsigter

Prioriteten for den næste periode vil være gennemførelse af allerede godkendte

foranstaltninger og dem, der i øjeblikket er under drøftelse. De meget indviklede

luftkvalitetsspørgsmål og rækken af forureningskilder betyder, at der skal opstilles en

mere integreret strategi til at revurdere luftkvalitetsstandarder og sikre, at de overholdes

på den mest omkostningseffektive måde.

De øvrige udfordringer synes at være at overholde standarder for partikelemission i mange

byer og sikre kohærens mellem Fællesskabets mål for ozon, forsuring og jordens

eutrofiering samt emissioner af de pågældende forurenende stoffer og udvikle

omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på yderligere forbedringer, herunder

fleksible instrumenter. Disse planpolitiske områder vil kræve en mere omfattende

gennemgang.

3.3.

Naturbeskyttelse og biodiversitet

Status og tendenser

Naturen og biodiversiteten i Fællesskabet trues fortsat af tab af jord til byudvikling og

vejbyggeri og den omsiggribende intensivering af landbruget. Der opstår også trusler fra

marginalisering eller opgivelse af landbrugsaktiviteter, forurening og indførelse af

fremmede arter.

Trufne foranstaltninger

Opmærksomheden har under det 5. program hovedsagelig været henledt på gennemførelse

af de tidligere godkendte direktiver om fugle og levesteder, idet det sidstnævnte direktiv

giver rammebestemmelserne for oprettelse af Natura 2000-netværket. Gennemførelse af

dette direktiv skal sikre beskyttelse af de bedste af de resterende naturlige levesteder i

Europa. Der er sket fremskridt i de fleste medlemsstater hvad angår udpegelse af områder,

men det er sket langt senere end de oprindeligt fastsatte frister. Den langsigtede

beskyttelse af disse områder kræver, at der vedtages styringsordninger, og det kræver

stadig en betydelig indsats for at de indføres og gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af Fællesskabets biodiversitetsstrategi i 1998 har været vigtig for

anerkendelsen af behovet for, at der lægges større vægt på biodiversitetsspørgsmål inden

for andre sektorpolitiske områder. Ifølge denne strategi skal der fastlægges

handlingsplaner for biodiversitet på en række planpolitiske nøgleområder.

Landbrugspolitik er særlig vigtig for naturen og biodiversitet. Miljøvenlige landbrugstiltag,

der blev indført i reformen af landbrugspolitikken i 1992 og den bredere vifte af

foranstaltninger, der førte til miljøforbedringer medtaget i 1999-reformen af den fælles

landbrugspolitik, har og vil fremover give mulighed for at bidrage positivt til

naturbeskyttelse både inden for Natura 2000-netværket og i landskabet i bredeste

forstand.

Fremtidsudsigter

Prioriteten for fremtiden vil være fuldstændig gennemførelse af fugle- og

levestedsdirektiverne og betydelige fremskridt med integration af biodiversitetshensyn i

andre sektorpolitikker.

Udarbejdelse

af ambitiøse

handlingsplaner

ifølge

biodiversitetsstrategien skal være et vigtigt led i denne approach.

Fuldstændig udnyttelse på nationalt plan af de muligheder, der findes via den nye fælles

landbrugspolitik og strukturfondene vil være yderst vigtig. Det er ønskeligt at sikre, at

landskabets høje naturværdi bevares, at landbruget videreføres i de områder, der risikerer

at blive marginaliseret og forladt, og at der i stadig større grad udbredes

landbrugsmetoder, der er kompatible med miljøbeskyttelse og -forbedring.

3.4.

Vand

Status og tendenser

Under det 5. program er der sket forbedringer i vandkvaliteten takket være fremskridt

med gennemførelse af direktivet om byspildevand fra 1991. Der har især været et markant

fald i antallet af stærkt forurenede floder på grund af nedbringelse i punktkildeudledninger

såsom de phosphorholdige: emissioner indeholder typisk 30-60% mindre forurenende

stoffer siden midten af 1980'erne; udledninger af organiske stoffer faldt med 50-80% i

løbet af de sidste 15 år.

Nitratkoncentrationerne i EU's floder har imidlertid vist ringe tegn på ændring siden 1980.

EU's højst tilladte koncentrationer af nitrat i grundvand overskrides hyppigt. Dette

bidrager til eutrofiering af kystvande. Nitrattilførslen fra landbruget er stadig højt på grund

af ringe gennemførelse af nitratdirektivet. Grundvandskoncentrationerne af visse pesticider

overskrider også hyppigt de i EU fastsatte højest tilladte koncentrationer.

Der er desuden stadig problemet med brug og fordeling af vand. Dette skyldes generelt

uhensigtsmæssig prisfastsættelse, der ofte skyldes støtte til nogle af brugerne.

Trufne foranstaltninger

De vigtigste resultater af det 5. program, hvad vandforvaltningen angår, har været:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(a)

vedtagelsen af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening

(kaldet IPPC-direktivet) i 1996, der giver de overordnede rammebestemmelser for

bekæmpelse af forurenende emissioner af alle slags industrianlæg

det forslag til et vandrammedirektiv, der i øjeblikket drøftes i Rådet og i

Parlamentet. Med dette direktiv skal der opnås en god status for alle typer vand,

grundvand og overfladevand, inden for en fastsat frist, og der skal anvendes

integreret planlægning for at beskytte alle vandområder, hvilket både omfatter

kvantitets- og kvalitetsspørgsmål. Det samler elementer fra en række individuelle

foranstaltninger baseret på en kombination af emissionsbegrænsning og

kvalitetsmålsætninger. Det sigter også mod at reducere forurenende stoffer, idet der

er anført en liste over højtprioriterede stoffer. Foranstaltningen suppleres af en

række af allerede gældende direktiver om bekæmpelse af forurenende stoffer fra

specifikke kilder - direktivet om byspildevand, IPPC-direktivet og grænseværdierne

for bestemte stoffer, f.eks. nitrat-direktivet. Der skal ligeledes sikres bæredygtige

vandindvindingsniveauer og -anvendelse gennem udvikling af en række

instrumenter, såsom fastsættelse af vandpriser.

(b)

Fremtidsudsigter

Godkendelsen af dette forslag vil give grundlaget for væsentlige forbedringer i fremtiden

med hvad angår de vandkvalitetsproblemer, som Fællesskabet stadig har.

Den højeste prioritet er nu gennemførelse. Her lægges ansvaret på de nationale, regionale

og lokale myndigheder i medlemsstaterne for at træffe de nødvendige foranstaltninger til

at sikre, at politikken gennemføres i praksis.

3.5.

Bymiljøet

Status og tendenser

Ca. 70% af befolkningen bor i byområder, der dækker omkring 25% af landjorden i EU.

Dette betyder uundgåeligt, at bybefolkningen er konfronteret med en koncentration af

miljøproblemer, og at bymyndighedernes og indbyggernes beslutninger er vigtige

drivkræfter bag miljøbelastningerne. Dette kan illustreres ved følgende tendenser:

•

32% af befolkningen er udsat for høje trafikstøjniveauer.

•

Luftforurening er stadig en væsentlig kilde til helbredsproblemer og WHO-

grænseværdierne overskrides hyppigt.

•

Befolkningstallet i byområder forventes at stige med over 4% mellem 1995 og 2010 og

planløs byspredning fortsætter.

•

Byernes affaldsmængde er steget.

•

Sæsonmæssig vandmangel er almindelig i sydeuropæiske byer.

•

Energiforbruget i transport- og energisektoren er steget stødt i de sidste 20 år og

forventes fortsat at stige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trufne foranstaltninger

I det 5. handlingsprogram blev det anerkendt, at ud over de indirekte virkninger af

specifik miljølovgivning er fællesskabspolitikkens rolle på dette område at tilskynde lokale

myndigheder til at klare problemerne og hjælpe dem med at arbejde i retning af

bæredygtighed. Der blev imidlertid ikke defineret specifikke mål eller kontrolmekanismer.

Kampagnen for bæredygtige byer i Europa blev lanceret i 1994 for at støtte de lokale

myndigheder, og den har arbejdet konstruktivt siden da. I 1998 offentliggjorde

Kommissionen meddelelsen "Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union - en

handlingsramme". Vedtagelsen af denne meddelelse, der indeholder konkrete tilsagn på

Europa-Kommissionens vegne, udgør et vigtigt fremskridt i retning af en mere integreret

og strategisk tilgang til byproblemer.

Fremtidsudsigter

Kommissionen er nu i gang med at gennemføre meddelelsen. Kommissionen kan fortsat

støtte og fremme især oplysningskampagner og tiltag vedrørende lokal bæredygtighed og

Agenda 21.

3.6.

Kystområder

Mange kystområder er tætbefolkede og er udsat for voldsom belastning fra byudvikling,

industri, transport og turisme. Disse aktiviteter har ligeledes betydelige virkninger for

havmiljøets kvalitet. Samtidig er kystområderne hjemsted for en væsentlig del af Europas

natur- og kulturarv.

Fællesskabet har under det 5. program iværksat et demonstrationsprogram for integreret

kystforvaltning for at vise, hvordan man kan løse problemerne i kystområderne.

Spørgsmålet er, hvordan dette program skal følges op.

Det er fortsat presserende at gøre en indsats på dette område, eftersom 85% af kysterne

trues af forskellige belastninger, og de er specielt udsat for en omsiggribende urbanisering.

3.7.

Affald

Status og tendenser

På grund af forbrugsmønstrene forøges affaldsproblemerne i EU stadig hurtigere, end

gennemførelsen af foranstaltningerne til at bekæmpe og forebygge dem.

Affaldsforebyggende tiltag har hverken stabiliseret affaldsproduktionen eller dens

skadelighed. Registreret kommunalt affald produceret i OECD/Europa var 1,305 mio.

tons i 1995, eller 420 kg/år pr. person. EU-gennemsnittet per capita er 370 kg/år.

Genvinding af nogle af affaldsingredienserne har været en succes i nogle af EU's

medlemsstater. I EU + Norge steg genbrugspapir og -pap fra 40% i 1990 til 49 % i 1996.

Genvinding af glas steg fra 43% i 1990 til 55% i 1996.

Genvinding af glas og papir er imidlertid ikke steget tilstrækkelig hurtigt til at mindske den

samlede produktion af disse affaldsstrømme, så det samlede glasaffald steg f.eks. med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12%. Plastaffaldsmængden er desuden steget betydeligt (ca. 4% om året), men der har

ikke været en tilsvarende stigning i plastgenvindingen.

Den samlede affaldsmængde, både til forbrænding og på lossepladser, er steget.

Deponering på lossepladser er stadig den mest udbredte behandlingsmetode, på trods af

stadig større genvinding og genbrug, 66% af kommunalt affald bortskaffedes i 1995 på

lossepladser sammenlignet med 65% i 1990.

Trufne foranstaltninger

Under det 5. program har gennemførelsen af emballagedirektivet hjulpet med til at gøre

fremskridt med genvinding af emballageaffald, men der skal stadig ske fremskridt med

hensyn til affaldsforebyggelse. Vedtagelsen af direktivet om lossepladser, vil - når det er

gennemført - bidrage til både at reducere miljøvirkningerne fra lossepladser og fremme

affaldsforebyggelse og genvindingsmulighederne.

Kommissionen er også kommet videre med arbejdet vedrørende højtprioriterede

affaldsstrømme ved at anvende principperne for forebyggelse, materialegenvinding og

producentansvar, der anerkendes som de højest prioriterede fremgangsmåder i

Fællesskabets strategi for affaldsforvaltning. Fremskridtene er imidlertid sket langsommere

end forventet, navnlig på grund af oppositionen hos produktfabrikanter mod ordninger for

producentansvar. Forslaget om udrangerede køretøjer forventes vedtaget i år 2000.

Fremtidsudsigter

Prioriteten fremover skal være at fremme en aktiv produktpolitik for at gøre produkter

genvindelige fra designfasen såvel som yderligere at forebygge affaldsproduktion. For de

vigtigste affaldsstrømme kræves der stadig specifikke foranstaltninger (f.eks. varige

forbrugsgoder, bionedbrydeligt affald, emballageaffald, farligt affald såsom batterier).

Gennemførelse og håndhævelse på lokalt plan af affaldsforvaltningsstrategier forbliver

højeste prioritet. Nedbringelse af farerne og især toksiciteten ved de materialer, der skal

bortskaffes, er også stadig en af prioriteterne.

3.8.

Risikostyring: industriuheld

Status og tendenser

Fra 1984 til 1999 blev der rapporteret om over 300. I 1997 blev der rapporteret om 37

større industriulykker i EU, der er det højeste tal for et år siden rapporteringen startede.

Det positive er, at på trods af ulykker som 'Sea Empress' er olieudslip fra tankskibe

faldende.

Trufne foranstaltninger

Under det 5. program blev ‘Seveso II-direktivet’ færdiggjort; det kræver, at driftsledere i

industrien skal bevise, at de har truffet alle forholdsregler for at undgå større uheld. Som

led i direktivet blev MARS- og SPIRS-databaserne indført som hjælp for

beslutningstagningen i forbindelse med risikostyring.

Fremtidsudsigter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringen for fremtiden er og bliver fuldstændig gennemførelse af Seveso II-direktivet.

Denne lovgivning gælder imidlertid kun for risikobetonede virksomheder. Vores samfund

og miljøet som helhed er udsatte for truslen om ulykker, og på længere sigt ville det være

ønskeligt at indføre en integreret approach for at sikre beskyttelse af mennesker, miljø og

ejendom, herunder kulturarven.

3.9.

Risikostyring: nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse

Status og tendenser

Nuklear kraftproduktion udgør omkring 34% af elektricitetsproduktionen i EU. Generelt

er risikoen for nukleare ulykker blevet mindre, men der hersker stadig bekymring med

hensyn til sikkerheden omkring nogle af reaktorerne i Central- og Østeuropa og det

tidligere Sovjetunionen.

Folkesundheden er kernen i den integrerede approach, som strålingsbeskyttelse er baseret

på. EU-standarderne ajourføres regelmæssigt i overensstemmelse med de videnskabelige

fremskridt.

Trufne foranstaltninger

Under det 5. program er der blevet godkendt lovgivning om sikkerhedsnormer for

sundhedsbeskyttelse mod ioniserende stråling og transport af radioaktive stoffer. De

vigtigste retsakter vedrører revisionen af direktivet om fastsættelse af grundlæggende

sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de

farer, som er forbundet med ioniserende stråling, og revision af direktivet om beskyttelse

af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk

bestråling. Der er derudover blevet vedtaget en række forordninger om betingelserne i

forbindelse med radioaktiv kontaminering, der gælder for indførsler til EU af

landbrugsprodukter fra et tredjeland efter kernekraftulykken i Chernobyl. Der er blevet

vedtaget en forordning om administrative ordninger i forbindelse med overførsler af

radioaktive stoffer såvel som et direktiv om de administrative ordninger for overførsel af

radioaktivt affald. Der er ligeledes blevet udstedt en række tekniske retningslinjer,

meddelelser og henstillinger om gennemførelse af lovgivningen.

Fremtidsudsigter

Fællesskabet har ingen kompetence hvad angår nukleare anlæg, men støtter samarbejdet

medlemsstaterne imellem. Aldrende nukleare anlæg, de økonomiske virkninger af

liberalisering i elindustrien og et stadig stigende antal nedlukningsprojekter kræver, at

samarbejdet intensiveres. De uløste spørgsmål omkring langsigtet deponering eller

bortskaffelse af højradioaktivt affald vil fortsat kræve særlig opmærksomhed.

I Central- og Østeuropa og de nye uafhængige stater skal der gives højeste prioritet til at

tilskynde til forbedring af sikkerhedsordningerne. I det tidligere Sovjetunionen, navnlig i

Nordvestrusland, er samarbejde vigtig for at løse de omfattende miljøproblemer, der

forårsages af forgangne tiders dårlige ledelsessystemer for brugt nukleart brændsel og

radioaktivt affald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.10.

Civilbeskyttelse og miljøkatastrofer

Naturkatastrofer såsom jordskælv og jordskred har potentielt kæmpevirkninger både målt

i dødsfald og i økonomiske virkninger. Det Europæiske Miljøagentur henviser til

undersøgelser, der peger på, at de økonomiske tab ved oversvømmelser og jordskred i

perioden 1990-96 var 400% større end i det foregående årti.

Menneskeskabte aktiviteter, såsom uhensigtsmæssig arealanvendelse, der forårsager

oversvømmelse og jordskred, øger farerne og gør folk mere udsatte for naturkatastrofer.

Fællesskabets rolle med hensyn til beredskab i forbindelse med sådanne begivenheder er i

udstrakt grad underordnet medlemsstaternes. Fællesskabet støtter imidlertid samarbejdet

mellem de nationale organer for civilbeskyttelse og havforurening.

Fremover skal prioriteten på dette område være at gennemføre det nyligt vedtagne

retsgrundlag for civilbeskyttelse, så der bliver mulighed for langtidsplanlægning og

styring.

YE BEKYMRINGER

Siden det 5. miljøhandlingsprogram blev vedtaget, er nogle spørgsmål blevet mere

påtrængende end andre, og nye problemer er opstået, som dengang ikke havde

offentlighedens årvågenhed, men nu volder folk store bekymringer, eller de anses for at

kræve særlig opmærksomhed i lyset at miljøsituationen. Fællesskabet bør overveje,

om/eller hvordan disse bekymringer kan imødekommes, og om nødvendigt anvende

forsigtighedsprincippet.

4.1.

Kemiske produkter

Selv om der har været et vist held med foranstaltninger til at reducere nogle emissioner og

koncentrationer af persistente organiske forurenende stoffer og tungmetaller, er der dog

stadig 75% bulk kemikalier, hvorom der ikke findes tilstrækkelig viden om deres

potentielle virkninger for naturen og mennesker. Samtidig forventes den kemiske industri

at øge sin produktion betydeligt i de kommende år.

Kommissionen har til hensigt at fremlægge en strategi for at fremskynde ordningen for

undersøgelse af de stadig stigende mængder kemikalier og se på, hvorvidt og hvordan der

kan indføres kontrol med kemikaliers mængder og toksicitet, navnlig hvor der er

anerkendt skadelige virkninger.

4.2.

Genetisk modificerede organismer (GMO'er)

GMO-teknologi har mulighed for at bidrage med betydelige fordele for vort samfund. Der

er imidlertid stadig større bekymring i de seneste år om virkningerne af denne nye

teknologi for både miljø og menneskers sundhed.

Kontrol med både forsøgsmæssig og kommerciel udsætning af GMO'er omfattes af

lovgivning, der indeholder et fælles godkendelsessystem for hele EU. Der arbejdes med at

skærpe bestemmelserne for at imødekomme folks bekymringer. Dette skulle give en mere

omfattende overvågning af potentielle virkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.

Jord

Forringelse og tab af jord, især på grund af erosion, forurening, forsegling (bygninger,

veje, osv.) og ændringer i dens struktur er foruroligende udbredt. Tabet af jord på grund

af menneskets aktivitet er omkring 10-50 gange større end naturlig erosion.

Det er nødvendigt at kortlægge forholdet mellem Fællesskabets politik og indsats og

jordproblemerne, for at der kan træffes beslutning om udvikling af en kohærent

fremgangsmåde på fællesskabsplan. Det er ligeledes nødvendigt at integrere

målsætningerne for arealforvaltning i vores sektorpolitikker, navnlig målsætningerne i FN's

konvention om ørkenbekæmpelse.

4.4.

Effektiv ressourseanvendelse og -forvaltning

Naturressourcerne skal anvendes og forvaltes mere effektivt, både for at bevare ikke

fornyelige ressourcer og for at reducere affaldsmængden. Begrebet 'faktor ti' udtrykker

det langsigtede mål med en tifoldig reduktion i absolut ressourseanvendelse i

industrilandene og en mere retfærdig fordeling af ressourcerne på verdensplan. Burde

Fællesskabet bruge dette mål som udgangspunkt for sin politik på dette område? Hvordan

kan Fællesskabet fremme mere miljøeffektive produktions- og forbrugsmønstre, hvor

materialeanvendelse, energiforbrug og emissioner formindskes, samtidig med at der

opretholdes et højt niveau for produkter og tjenesteydelser?

I denne forbindelse skal en integreret produktpolitik dække hele produktions- og

forbrugskredsløbet og være baseret på en blanding af instrumenter - såsom miljømærkning

og grønt design, fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS), grønnere

offentlige indkøb og produktstandarder og produktrelaterede afgifter - for derved at

omfatte hele produktkæden fra produktion, anvendelse, distribution, forbrug og til

affaldsfasen. En integreret produktpolitik skal give en ramme, der inddrager alle berørte

parter i udvikling af en specifik strategi på det enkelte produktområde.

5.1.

ORBEDRING OG GENNEMFØRELSE AF MILJØLOVGIVNINGEN

Bedre lovgivning

Under det 5. program er lovgivningen blevet udbygget på adskillige nøgleområder, f.eks.

med rammedirektivet om luftkvalitet, direktivet om integreret forureningsforebyggelse og

-bekæmpelse (IPPC) og direktivet om levesteder.

Den måde, som lovgivningsforslag udarbejdes på, er også blevet forbedret. For det første

med en bedre analyse af miljøspørgsmål og de økonomiske og lønsomhedsmæssige følger.

Dette har hjulpet os med at bestemme omkostningerne for samfundet af miljøskader og at

sikre, at vi afsætter passende tid og ressourcer til at klare miljøproblemer. Samtidig har vi

forbedret

vores politiks omkostningseffektivitet.

Forskellige nyere

tiltag

(forsuringsstrategien, auto/olie og den igangværende udarbejdelse af nationale

emissionslofter for nogle udvalgte luftforurenende stoffer) blev underkastet denne proces.

Det vil blive nødvendigt med en yderligere indsats på områder som affald og vand, og med

at forbedre metoder og data-aspekter samt at omsætte F&U-resultater til politik. De

områder, hvor der hersker uvished, skal kortlægges grundigt, og der skal træffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger til at rette op på manglende data. Analysen af miljøforslag skal også

bestemme 'vinderen' og 'taberen' af det pågældende tiltag.

For det andet sigter lovgivningsforslag nu på en bedre høring og inddragelse af de berørte

parter. Tiltag som rammedirektivet for vand, IPPC-direktivet og 'auto/olie’ viser, at det er

muligt og positivt at inddrage de pågældende aktører og sektorer i løsningen af

miljøproblemerne. Auto/olie-programmet har navnlig peget på de nødvendige

foranstaltninger, der ikke kan slå fejl, som krævedes på nationalt og lokalt plan for at

forbedre luftkvaliteten i samarbejde med de pågældende industrier.

For det tredje har Fællesskabet desuden i stadig større grad anvendt

subsidiaritetsprincippet ved at udarbejde flere rammedirektiver, der fastsætter

målsætningerne, men overlader det til medlemsstaterne at gennemføre foranstaltningerne,

som de finder bedst. I gennemførelsesfasen vil det imidlertid være vigtigt at sikre, at denne

valgfrihed ikke hindrer, at de fastlagte målsætninger nås.

5.2.

Gennemførelse og håndhævelse

Under det 5. handlingsprogram blev der helliget større opmærksomhed til gennemførelse

og håndhævelse af miljølovgivningen. Den meddelelse om situationen med hensyn til

gennemførelse, som Kommissionen offentliggjorde i 1996, viste imidlertid, at

gennemførelsen af fællesskabslovgivningen på miljøområdet ofte var utilfredsstillende. I

1998 registrerede Kommissionen omkring 600 klager over mistanke om brud på EF-

miljølovgivningen, baseret på klager fra offentligheden, forespørgsler og andragender fra

Parlamentet samt sager, som Kommissionen havde opdaget. Af de 123 sager, som i 1998

blev indbragt for Domstolen, vedrørte de 49 miljøet.

Hovedgrundene til, at situationen i øjeblikket er utilfredsstillende, er at finde i de

indviklede juridiske og tekniske lovbestemmelser og det vanskelige ved at finde balancen

mellem de berørte parters interesser. I nogle tilfælde vedrører miljølovgivningen almene

interesser, hvor der ikke altid findes ejerforholdsinteresser. Der er også mangel på

personale og ressourcer til at udføre de indviklede inspektionsopgaver og til håndhævelse

på nationalt og lokalt plan. Endelig mangler der i medlemsstaterne afværgende, effektive

og forholdsmæssige sanktioner, når foranstaltninger ikke gennemføres ordentligt.

Der gøres på den anden side også en indsats for at sikre, at alle relevante aktører og

sektorer inddrages i lovgivningsprocessen, herunder IMPEL-netværket af

miljøinspektører. Kommissionen har foreslået, at der opstilles fællesskabsdækkende

mindstekriterier i forbindelse med de miljøinspektionsopgaver, som medlemsstaternes

myndigheder skal udføre.

Når vi overvejer den fremtidige politik, skal vi minde os selv om, at det første skridt til at

forbedre miljøet på stedet er fuldstændig gennemførelse af det, der allerede er blevet

vedtaget. Dette vil endog kræve en yderligere indsats. Gennemførelse af det såkaldte

'acquis' vil kræve en endnu større indsats i ansøgerlandene til Den Europæiske Union. At

gøre sig klar, hvilke målsætninger der er fastsatte for de allerede vedtagne

foranstaltninger, er derfor en opgave i enhver fremtidig miljøstrategi, og det er

nødvendigt, at alle (nuværende og kommende) medlemsstater forpligter sig til at

gennemføre dem. Det er det kritiske punkt, ikke mindst for troværdigheden af

Fællesskabets miljøpolitik som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil for sin side forsætte med at anvende sine beføjelser til at sikre, at

fællesskabslovgivningen gennemføres korrekt og til tiden, og til at forbedre den

information, der gives offentligheden om Fællesskabets politik og dens gennemførelse,

f.eks. gennem årsrapporten om kontrol af fællesskabslovgivningens anvendelse og

årsberetningen om gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets miljølovgivning. Det

bør regelmæssigt vurderes, om miljøpolitikken er effektiv, og om det er nødvendigt at

træffe nye foranstaltninger. Dette forudsætter et effektivt overvågningssystem for at sikre,

at lovgivningen er korrekt gennemført, og for at gøre dette muligt, skal

rapporteringsdirektivet (91/692) revideres og udbygges.

6.1.

TØRRE UDVALG AF INSTRUMENTER

Markedsbaserede instrumenter

Et større udvalg af politiske instrumenter til at nå vore miljømål var en af grundpillerne i

det femte program. Markedsbaserede instrumenter omfatter skatter, afgifter,

miljøfremmende betalinger, pantordninger, handelsordninger for forureningsrettigheder,

miljømærkningsordninger og miljøaftaler osv. De sigter mod at tilskynde producenter og

forbrugere til via pris- og informationssignaler på markedet at træffe valg under

hensyntagen til miljøomkostningerne ved produktion og forbrug af produkterne. Det

vigtige spørgsmål i praksis er at bestemme, hvornår sådanne instrumenter måtte være

mere effektive end andre typer politiske foranstaltninger, eller alternativt at bestemme,

hvornår de kan være et effektivt supplement til andre instrumenter.

Miljøafgifter vil f.eks. ofte være den mest effektive måde at anvende 'forureneren betaler

princippet' på gennem direkte internalisering af miljøomkostningerne.

På medlemsstatsplan er der i de sidste 5 år blevet gennemført mange nye foranstaltninger,

selv om nogle medlemsstater er klart mere aktive end andre. Det vigtigste er dog, at der er

stadig større bevis for, at disse foranstaltninger ren faktisk får de ønskede virkninger

(f.eks. forbindelsen mellem faldet i blyemissioner og en betydelig afgiftsforskel mellem

blyholdig og blyfri benzin).

På medlemsstatsplan giver mange af de direktiver, som Kommissionen udsteder, mulighed

for afgiftsmæssige incitamenter til at fremskynde gennemførelsen (f.eks. dem om

køretøjers udstødninger og brændselskvalitet).

Vedtagelsen af EU-dækkende

foranstaltninger, såsom CO

-afgiften og nu energiafgifterne, har derimod været skuffende.

De institutionelle regler (krav om enstemmighed i ECOFIN Rådet) har forhindret

egentlige fremskridt.

Indførelse af EU-miljømærkeordningen sammen med fællesskabsordningen for

miljøstyring og miljørevision (EMAS) var også nye tiltag, der sigtede mod at påvirke

producenternes og forbrugerens adfærd gennem markedsmekanismer. Den måde, hvorpå

EU's fremstillingsindustri har taget EMAS til sig, er opmuntrende, og selv om det er

vanskeligt at sætte præcise tal på emissioner og farer for miljøet, har den helt sikkert

bidraget til at reducere dem. EMAS-forordningen er nu under revision og ved at blive

udvidet til andre erhvervssektorer, såsom serviceydelser og detailsektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2.

Finansielle instrumenter

Siden 1993 har de tiltag, der skal fremme økonomisk og social samhørighed under

strukturfondene, haft stærk tilknytning til miljøet, herunder indførelse af strategisk

vurdering af programmers miljøvirkninger. Der blev i perioden 1993-99 givet flere midler

til miljøinvesteringer. Samhørighedsfonden har givet en større andel af sine samlede beløb

til miljøprojekter (49,1%).

LIFE, det eneste program der fuldt ud er helliget miljøet, har frembragt nogle gode

eksempler på god praksis og integration på lokalt plan.

Udviklingsbanker er begyndt at medtage miljøkriterier i deres udlånsvirksomhed. Der er

dog kun sket temmelig begrænsede fremskridt med private banker og forsikringsselskaber,

der yder 'grønne' finansieringprodukter, grøn regnskabsføring eller udvidet

miljørisikovurdering.

Støtteordninger kan have betydelige virkninger for miljøet, både positive og negative. Selv

om de ikke er indført med den hensigt at skade miljøet, indføres de ofte uden at der tages

hensyn til følgerne for miljøet. Det skønnes f.eks., at hvis støtten til energisektoren blev

fjernet i Vesteuropa + Japan, ville CO

-emissionerne i OECD blive reduceret med 13% i

forhold til referencescenariet inden 2005.

Der er på den anden side også sket fremskridt, navnlig med hensyn til reformen af den

fælles landbrugspolitik under Agenda 2000. Der er sket et skift væk fra produktstøtte til

indkomststøtte, der delvis er knyttet til indførelse af miljøvenlige landbrugsmetoder. Der

er også indført programmer for miljøvenligt landbrug, hvor landmænd tilbydes betaling for

at yde miljøtjenester.

Generet har erfaringen fra de sidste par år vist, at der er et potentiale for at dirigere støtte,

direkte og indirekte, så den udvirker miljømæssige fordele. Der skal dog gøres yderligere

fremskridt, navnlig inden for energi- og transportstøtte for at sikre, at miljøkriterier

integreres fuldt ud i EU-støttekriterierne (f.eks. for strukturfondene).

6.3.

Forskning og udvikling

Forskning og udvikling giver, gennem de forskellige EU-rammeprogrammer, mulighed for

at behandle både videnskabelige, teknologiske og samfundsøkonomiske dimensioner af

miljøet.

Det 5. rammeprogram dækker emner som vandkvalitet og -forvaltning, globale ændringer,

klima og biodiversitet, havøkosystemer, fremtidens by, generisk forskning af

naturkatastrofer og jordobservation. Det giver over 2 mia. for samarbejdsforskning på

miljøområdet under programmet “Energi, miljø og bæredygtig udvikling” i perioden 1999-

2002.

Forskningsresultater giver operationelle oplysninger til brug for beslutningstagning og for

udarbejdelse af miljøpolitik. Fællesskabets forskningsprogrammer har derudover den

fordel, at de tilskynder videnskabsfolk til at beskæftige sig med miljøspørgsmål. Gennem

de mange netværker, der oprettes i tværnationale forskningsprojekter, skabes der

samstemmighed blandt videnskabsfolk, der giver input til beslutningstagningen på

nationalt, europæisk og internationalt plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.4.

Instrumenter i fysisk planlægning

Selv om arealanvendelse hovedsagelig er medlemsstaternes ansvar, giver en række

nøgletiltag på EU-plan mulighed for at udvikle en mere integreret approach. Dette er

tilfældet med Det europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv, der skulle

fremme samarbejdet medlemsstaterne imellem i retning af bæredygtig udvikling gennem en

mere velafbalanceret arealanvendelse i Europa. Denne nye generation af instrumenter i

fysisk planlægning kan indgå i samarbejdet medlemsstaterne imellem og mellem regioner

og lokalmyndigheder og udgøre en referenceramme for spørgsmål såsom by- og

landudvikling, forvaltning af sårbare områder eller i sektorer som transportpolitik.

NTERNATIONALE ASPEKTER

Omkring en tredjedel af Fællesskabets miljøpolitik har til sigte at gennemføre juridisk

bindende internationale forpligtelser. EU spiller en hovedrolle ved forhandlingsbordet og

presser på for at gennemføre aftaler om globale spørgsmål (f.eks. ozonlaget,

klimaændring, biodiversitet), regionale spørgsmål (forsuring, affald og vand) og alle andre

spørgsmål vedrørende farlige produkter, såsom kemikalier og radioaktive stoffer.

Forskningsindsatsen, der støttedes under det 4. og det 5. rammeprogram, giver vigtige

bidrag til disse internationale aktiviteter. EU har ligeledes været medvirkende til udvikling

af mange af de internationale processer, der giver vejledning til regeringer om, hvordan de

udarbejder deres egen miljøpolitik. Dette omfatter en aktiv opfølgning af Rio-erklæringen

og Agenda 21 og støtteaktiviteter gennem De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP).

EU kunne imidlertid være mere synlig og burde mere systematisk anvende sin fulde

økonomiske og politiske vægt og udbygge overensstemmelsen mellem de forskellige

sektorpolitikker. Handel er stadig et problemområde, hvor der skal ske fremskridt med

hensyn til at forlige målet, nemlig vækst i handelen, med miljømålsætningerne. Dette er

den generelle approach, Fællesskabet allerede har indtaget med henblik på næste WTO-

runde. Klimaændringer er et globalt problem, der kun kan løses ved forenede kræfter på

internationalt plan. EU bør bevare lederrollen i de internationale forhandlinger i de næste

år.

ENERELLE FREMSKRIDT MED BÆREDYGTIG UDVIKLING

Det 5. miljøhandlingsprogram skulle bringe Fællesskabet ind på vejen til bæredygtig

udvikling. Som denne globale vurdering bekræfter, er mange af miljøtendenserne

imidlertid ikke bæredygtige, og folks livskvalitet påvirkes stadig på trods af de fremskridt,

der er gjort inden for miljølovgivning og (omend og i mindre omfang) med hensyn til det

større udvalg af instrumenter. På den anden side bidrager økonomisk vækst, bedre

kommunikation og transport til bedre livskvalitet. Væksten i og arten af menneskets

aktiviteter udtrykt gennem stigende forbrug af produkter og tjenester betyder imidlertid

også øget anvendelse af naturressourcer og større belastning af miljøet. Hidtil har

miljøpolitikken haft noget held med at bekæmpe virkningerne af disse belastninger, f.eks.

ved at tilskynde til renere brændsel eller ved at forebygge industriudledninger til floder,

luften og i sidste ende til havet. Ifølge aktuelle forudsigelser vil de imidlertid ikke kunne

følge med eller klare den stadig stigende efterspørgsel efter vejtransport, elektricitet,

boliger eller vejanlæg osv. Vækst på disse områder opvejer simpelt hen de forbedringer,

der opnås ved bedre teknologi og strengere miljøkontrol. En analyse af årsagerne til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljøproblemerne bekræfter de områder af særlig bekymring, der blev fremhævet i det 5.

program: vejtransport, energiproduktion og -anvendelse, turisme, produktion og forbrug

af forbrugsgoder og intensivt landbrug.

Det er en række spørgsmål, der specielt fremhæver behovet for at tage miljøet i

betragtning sammen med de økonomiske og samfundsmæssige dimensioner.

Klimaændring.

'Business-as-usual'-scenariet forudsiger, at det ikke vil lykkes Den Europæiske Union at

imødekomme Kyoto-forpligtelserne om at begrænse drivhusgasemissionerne med 8%

inden 2008-2012, men at den i stedet vil øge sine emissioner i de kommende år. Problemet

forværres af det forhold, at Kyoto-målene kun er et første skridt i retning af endemålet

med stabilisering af koncentrationerne af disse gasarter.

I lyset heraf er de nuværende tendenser f.eks. i transportsektoren klart ikke i

overensstemmelse med Fællesskabets klimaændringsforpligtelser. For transportområdet,

der tegner sig for omkring en fjerdedel af de samlede CO

-emissioner, har Kommissionen

projekteret en stigning i CO

på knap 40% mellem 1990 og 2010 under de nuværende

betingelser.

Mere brændselseffektive biler som følge af Fællesskabets strategi for at

nedbringe CO

-emissioner fra biler, vil ikke være tilstrækkelig til at opveje virkningerne af

væksten i trafikken.

Bortset fra industrien, hvor CO

-emissionerne er projekteret til at falde med 15% mellem

1990 og 2010, forventes ingen anden sektor rent faktisk at bidrage til EU's Kyoto-mål

ifølge ‘business-as-usual’, da emissionerne vil forblive stabile.

Ud over at fokusere på lovende individuelle emissionsreduktionstiltag skal en strategi til at

forebygge klimaændringer derfor gøre klimaændringsovervejelser til en ingrediens af

beslutningerne i en lang række andre sektorer – foruden energi og transport især industri,

landbrug og husholdningerne. Højere energieffektivitet, mere udbredt anvendelse af

vedvarende energikilder og i sidste instans et fald i efterspørgslen efter energi og transport

må og skal nås. Dette kan kun ske i en kontekst, der rækker langt videre end miljøpolitik

og ændring af udviklingsmønstre i samfundet, under hensyntagen til miljømæssige,

økonomiske og sociale virkninger. Samtidig er klimaændringernes mulige omkostninger

for vores økonomi enorme, og foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten i vort

samfund vil give øjeblikkelige økonomiske fordele i form af mindre spild og tekniske

fremskridt.

Globalisering og øget pres på begrænsede naturressourcer

Globalisering giver muligheder for højere miljøstandarder på verdensplan, men måtte

samtidig føre til øget ressourceforbrug. Mere handel og højere velstand i

udviklingslandene skulle føre til bedre miljøstandarder i disse lande i takt med, at de

voksende middelklasser i byerne bliver mere og mere bevidste om og følgelig kræver

bæredygtig udvikling og et bedre miljø. Jo hurtigere informationsoverførslen er mellem

Meddelelse om transport og CO

– En løsningsmodel for EU, KOM(1998) 204 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landene og overførslen af bedre og mindre forurenende teknikker, des mindre vil

miljøbelastningerne blive.

Bagsiden af medaljen er, at større mængder handel sandsynligvis vil betyde yderligere

belastning af miljøet på grund af mere transport og større efterspørgsel efter billigere

råmaterialer og varer, der leveres af udviklingslandene, efterhånden som

handelshindringerne fjernes. Det endelige forbrug i samfundet som helhed forventes at

stige med 50% inden 2010, efterhånden som Vestens storforbrugsmønstre spredes til store

dele af den globale befolkning. Befolkningstilvæksten og prognoser om stigende BNP per

capita (40% stigning mellem 1990 og 2010 og 140% inden 2050) kunne også få

virkninger for de globale CO

-emissioner, der forventes at tredobles inden 2050.

Dette skærper behovet for, at udviklingslandene mindsker deres ressourceforbrug til mere

bæredygtige niveauer for at muliggøre, at udviklingslandene kan få en retfærdig andel af

de globale ressourcer.

Folkesundheden og livskvalitet

Medens der er sket fremskridt med at forbedre luftkvaliteten, fortsætter Europas

miljøsituation med at påvirke folkesundheden og livskvaliteten. Luftforurening forbindes

med hospitalsindlæggelser og flere dødsfald i EU hvert år. Støj forårsager

søvnforstyrrelser, påvirker børns kognitive udvikling og kan føre til psykosomatiske

sygdomme. Kommissionen har skønnet, at de eksterne omkostninger ved luftforurening

og støj fra trafik beløber sig til 0,6% af BNP

. Disse virkninger frarøver europæerne det

sikre og rene miljø, som de fortjener. De er ligeledes en økonomisk omkostning for

samfundet i form af sundhedspleje og lægebehandling samt reduceret produktivitet.

Kogalskabskrisen illustrerede de potentielle samfundsmæssige omkostninger af

ubæredygtige landbrugsmetoder.

De eksterne økonomiske omkostninger forårsaget af mangel på miljøkontrol og

ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre viser, hvor ueffektiv ubæredygtig

udvikling er, og hvordan det påvirker Europas befolkning. De underbygger behovet for en

overordnet strategi, der samler de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter og

fremmer 'forureneren betaler princippet' overalt hvor det er muligt.

Klimaændring, udviklingslandenes berettigede forhåbninger efter en fair andel af verdens

begrænsede ressourcer og omkostningerne for mennesker og samfund af dårligt miljø

råber tilsammen på en miljømæssig mere bæredygtig udvikling for EU, samtidig med at

vores økonomiske og sociale forhåbninger opfyldes. De viser behovet for at behandle

miljøproblemer gennem ændringer i forskellige økonomiske sektorer og bredere

økonomiske og sociale fordele, der måtte opstå fra en sådan bredere approach. De

tendenser, der er belyst i denne meddelelse, viser imidlertid, at vi ikke er på rette spor til at

sikre bæredygtig udvikling. Der kan forventes flere miljøpolitiske foranstaltninger under

det 6. miljøhandlingsprogram for at rette op på miljøproblemerne. I betragtning af de

samfundsmæssige tendenser, der ligger til grund for miljøbelastninger, vil mere

miljølovgivning imidlertid ikke alene være tilstrækkelig.

Grønbogen ‘Mod fair og effektiv prissætning på transportområdet', KOM(95) 691 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ED PRINCIPPERNE I DET FEMTE PROGRAM SOM UDGANGSPUNKT

Denne globale vurdering af det 5. miljøhandlingsprogram bekræfter, at Fællesskabet har

gjort fremskridt med udviklingen af sin miljøpolitik, og at denne er begyndt at føre til

forbedringer i miljøet på nogle områder. Fremskridt i retning af bæredygtighed har dog

tydeligvis været begrænsede, og det er med det 5. program ikke lykkedes at nå

målsætningerne. Der er stadig større bevidsthed omkring betydningen af integration af

miljøhensyn i andre sektorpolitikker, ofte når der ønskes mere smidige og

omkostningseffektive måder til at finde løsninger, men denne fremgangsmåde og de nye

instrumenter, som den er baseret på, er dårligt udviklet i mange sektorer. Tendenserne i

mange økonomiske sektorer og deres fortsatte forbindelse med miljøvirkninger giver årsag

til bekymring.

På denne baggrund mener Kommissionen, at de væsentligste principper fra det 5.

miljøhandlingsprogram bør fastholdes, og at vi skal bygge videre på dem med flere

foranstaltninger. For at komme videre i Fællesskabets miljøpolitik med henblik på at

beskytte og forbedre miljøet, er det nødvendigt at drage lære af de gode resultater og tage

fat på manglerne ved gennemførelsen af det 5. program. Udover gennemførelse og om

nødvendigt udbygning af igangværende foranstaltninger og udvikling af nye

foranstaltninger til at tage fat om de nye problemer under et 6. miljøhandlingsprogram,

skal nøglerne til bæredygtig udvikling findes i en mere omfattende integration af

miljøhensyn i andre sektorpolitikker og større en inddragelse af borgerne og de berørte

parter i vor søgen efter engagement og ansvar.

Hvad vi kort sagt skal opnå er at bryde forbindelsen mellem økonomisk vækst og negative

miljøvirkninger og højt naturressourceforbrug. Denne afkobling skal betyde økonomisk

vækst samtidig med at miljøet holdes intakt gennem en mere effektiv ressourceanvendelse

og højere miljøstandarder. Ved at fremme miljøeffektiviteten af vore produktions- og

forbrugsmønstre vil vi reducere vort samfunds fodspor på denne planet og derved bevare

forhåbningerne i udviklingslandene og hos både nuværende og fremtidige generationer.

9.1.

Integration - årsagsbehandling af miljøproblemer

Det 5. handlingsprogram erkendte den vigtige rolle, som de økonomiske sektorer spiller

for miljøændring. Siden juni 1998 har Det europæiske Råd sat nyt skub i processen med

integrering af miljøhensyn i andre sektorpolitikker ved at anmode Rådet i dets forskellige

sammensætninger om at rapportere om miljøintegration og udarbejde miljøstrategier.

Rapporterne og strategierne fra seks Råd i forskellige sammensætninger vil blive

gennemgået af Det europæiske Råd i Helsinki ved udgangen af 1999. De anses for at være

kritiske for at opnå en mere struktureret tilgang til sektorers bidrag til løsning af

miljøproblemer. Kommissionens arbejdsdokument til Det Europæiske Råd i Helsinki

bidrager til denne gennemgang og foreslår yderligere foranstaltninger for fremtiden.

Samtidig er de faser i en igangværende proces, der kræver

•

stærkt politisk engagement med hensyn til integration

•

udbygning af institutionelle ordninger

•

fornuftig styring af processens overordnede kvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mere konkret vil sandsynligheden for, at integrationsstrategierne lykkes, øges, hvis de

omfatter:

•

målsætninger, der så vidt muligt er kvantificerbare, og foranstaltninger

•

europæiske, nationale, regionale og lokale komponenter

•

indikatorer for fremskridt og vurdering af sektorpolitikkernes effektivitet.

Integration er en proces til bedre forståelse af forbindelserne og de forskellige interesser

og afvejning af hensyn i forsøget på at nå til enighed blandt aktører. Det er derfor en

udfordring for modernisering af administrationer, da det indebærer en ny og åben

styringskultur og -fremgangsmåder, mere dialog og gennemsigtighed. En række værktøjer

og færdigheder fremmer en sådan ny kultur:

•

Forskning og udvikling kan, via det femte rammeprogram og udnyttelse af resultaterne

af de tidligere programmer, bidrage til bedre viden. Forskning kan give

beslutningstagere oplysninger om virkningen af samfundsøkonomiske aktiviteter for

miljøet og om de bedste alternativer for tilpasning af politikken.

•

Strategisk miljøvurdering (SMV) er et redskab til at sikre, at de relevante og rettidige

oplysninger foreligger for beslutningstagerne, og at de berørte parter og den almene

offentlighed informeres og høres i beslutningstagningsprocessen, og herved forbedres

beslutningstagningens kvalitet på alle niveauer.

•

Økonomisk vurdering hjælper med til at forstå de skjulte miljøomkostninger ved

foranstaltninger såvel som at fastlægge de mest omkostningseffektive muligheder for at

nå de forskellige målsætninger.

•

Indikatorer, både i form af miljømæssige hovedlinjeindikatorer, der måler miljømæssige

belastninger, og i form af integrationsindikatorer for individuelle sektorer, hjælper

planlæggere med informationsgrundlaget for mere integrerede planpolitiske afgørelser

ved at give faktuelle oplysninger, der viser tendenserne i et tidsforløb. De skal give

informationsgrundlaget for mere integrerede planpolitiske afgørelser inden for bestemte

sektorer og på tværs af sektorer og derved sikre, at de vigtigste miljøhensyn er dækket

ind af en samordnet politik.

•

Værktøjer såsom EMAS vil, når de først er spredt til alle erhvervssektorer og offentlige

myndigheder være et incitament til at tilpasse administrative strukturer og management.

Agenda 2000 var en positiv udvikling, der viste, hvordan miljømæssige, økonomiske og

sociale mål kan anvendes i praksis i forbindelse med landbrugs-, udvidelses- og

regionalpolitik. Det er nu op til medlemsstaterne at udnytte de muligheder, Agenda 2000

tilbyder.

Fællesskabet skal stadig presse på i sine bestræbelser på at gøre miljøet til en del af

afgørelser på alle planpolitiske områder og på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt

plan, hvis det skal opfylde miljømålsætningerne og leve op til borgernes forhåbninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9.2.

Inddragelse af borgerne og de øvrige berørte parter

Et vigtigt element af det 5. program, der lagde stor vægt på integration og samarbejde

med erhvervssektorerne, var begrebet ansvarsdeling. Integration vil ikke lykkes, uden at

de berørte parter gør det til deres sag, og borgerne få mulighed for gennem sund

information at deltage. Europæerne er generelt meget bekymrede over miljøets

forringelse, mange ved kun lidt om, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet, og kun

få har tillid til det offentliges informationer og effektiviteten af den førte politik.

Manglende ejerforholdsfølelse hos aktørerne er en at årsagerne til det 5.

handlingsprograms begrænsede succes.

Fællesskabet har udstyret sig med instrumenter, der giver aktørerne incitamenter til at

påtage sig ansvar. Disse omfatter miljørevisionsordningen (EMAS), miljømærkning,

miljøaftaler hvor et klart sæt kriterier skal overholdes, LIFE-instrumentet og

støtteaktiviteter til at fremme udveksling af erfaring og bedste fremgangsmåde (f.eks.

kampagnen for bæredygtige byer). Der skal gøres en indsats for at sikre, at disse

instrumenter udnyttes fuldt ud. En ordning for erstatningsansvar for miljøskade ville være

et supplement til denne værktøjskasse og fremme en højere grad af ansvarlighed. En

erstatningsordning ville hjælpe med til at sikre, at forurenerne betaler for miljøskader. Det

ville bidrage til en bedre gennemførelse af forsigtighedsprincippet og forebyggelse af

miljøproblemer. Indregning af miljøomkostningerne af menneskers og erhvervslivets

aktiviteter i markedspriserne i tråd med 'forureneren betaler princippet' gennem skatter,

afgifter og andre økonomiske instrumenter ville være et afgørende skridt fremad.

Erfaringen viser, at når borgerne tager affære, begynder politikkerne at ændre sig til det

bedre. Hvis vi ønsker at ændre adfærd, skal borgerne være velinformerede og have

beføjelser.

Information skal anerkendes – mere end nogensinde tidligere - som et redskab, borgerne

kan bruge til at foretage sunde valg ud fra deres egen etiske overvejelser og svarende til

deres almene høje miljøbevidsthedsniveau. Ajourførte oplysninger om miljøsituationen og

om alternative adfærdsmuligheder skal være centrale komponenter i fremtidens politik.

Bedre adgang til information, inddragelse af borgerne i den politiske proces og retsadgang

i miljøsager vil give borgerne et øget tilhørsforhold til miljøet og fremme en sund

miljøpolitik. I Amsterdam-traktaten (artikel 255) gives borgerne ret til aktindsigt i de

europæiske institutioners dokumenter. Det skal nu omsættes til institutionernes regler

inden maj 2001. Århus-konventionen fra 1998 (FN/ECE-konventionen om adgang til

oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang må miljøområdet) vil, når den er

blevet ratificeret, spille en vigtig rolle for 'demokratisering' af miljøstyring. Dette vil til

gengæld føre til en mere velfunderet og åben debat mellem alle berørte parter om mulige

løsninger på miljøproblemer. Endelig er indikatorer, der måler resultaterne af politikken og

fremskridt, et praktisk værktøj til at sikre gennemsigtighed og kritisk offentlig overvejelse.

I tilknytning hertil bør undervisning og uddannelse

fællesskabsprogrammer som Socrates og Leonardo da Vinci.

støttes

mere

gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

ONKLUSIONER

: F

RA MILJØ TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING

- D

E NÆSTE TRIN

Vurderingen af det 5. miljøhandlingsprogram viser, at der er sket fremskridt i

miljølovgivningen, men kun med ringe succes for integration af miljøhensyn i andre

sektorpolitikker. Programmets almene approach er imidlertid stadig god og udgør

udgangspunktet for fremtidig politik. De største udfordringer, vi står over for, er

forbundet med ubæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, der:

•

· eroderer miljøkvaliteten

•

· giver årsag til bekymring om sundhed og sikkerhed

•

· spilder ressourcer

•

· forårsager nye og potentielt skadelige klimaforhold.

Unionen befinder sig i dag langt fra at nå den overordnede målsætning med bæredygtig

udvikling som afspejlet i Amsterdam-traktaten. Vores opgave nu er at give denne

forpligtelse konkret indhold. Det kræver i bund og grund en ændring af den måde, hvorpå

vi definerer økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger. Om der sker fremskridt

vil ikke alene afhænge af indsatsen på fællesskabsplan, men i vidt omfang af

medlemsstaternes vilje til at påtage sig deres ansvar.

En strategisk tilgang til bæredygtig udvikling kunne bestå af en række retningsgivende

principper og målsætninger, der bakkes op af handlingsplaner, hvor de forskellige

økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter behandles. Et 6. miljøhandlingsprogram vil

være en af søjlerne i strategien med de vigtigste miljøprioriteter sammen med strategier for

de vigtigske erhvervssektorer og med miljøpolitiske foranstaltninger, der er

forudsætningen for bæredygtighed. Det nye program skal udstikke de almene

målsætninger, som så skal omsættes til kvantificerbare mål til at styre udviklingen af både

miljøforanstaltninger og strategier i erhvervssektorerne. Miljøprioriteterne for det 6.

handlingsprogram skal ses i en bredere kontekst med en udvidet Union, og en af

udfordringerne vil for EU være at udvikle en miljøstrategi til udvidelsesprocessen.

Et afgørende element for udarbejdelsen af det 6. program vil være en vidtrækkende debat,

hvor alle berørte parter medvirker. Dette dokument har til hensigt at tjene som oplæg til

debatten om den overordnede approach og om hvilke prioriteter, der skal indgå i det nye

program.