Europaudvalget 2001
KOM (1999) 0552
Offentligt
1441404_0001.png
29.2.2000
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
C 56 E/7
Forslag til Rådets forordning om fjerde ændring af forordning (EF) nr. 1626/94 om tekniske
foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet og fjerde ændring af forordning
(EF) nr. 850/98 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse
af unge marine organismer
(2000/C 56 E/04)
(EØS-relevant tekst)
KOM(1999) 552 endelig udg. — 1999/0222(CNS)
(Forelagt af Kommissionen den 4. november 1999)
ved forordning (EF) nr. 1626/94 blev der fastsat sæson-
bestemte fiskeriforbud i Middelhavet; disse forordninger
bør derfor ændres —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale
Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af
20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og
akvakultur (
1
) er hovedformålene med den fælles fiskeripo-
litik at beskytte og bevare de levende marine akvatiske
ressourcer;
(2) Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiske-
bestanden i Atlanterhavet (ICCAT) henstillede på sit 11.
ekstraordinære møde i Santiago de Compostela, Spanien,
fra den 16. til den 23. november 1998, at der blev indført
visse specifikke bestemmelser om sæsonbestemt forbud
mod fiskeri efter tun og om mindstemål for landing af
tun; disse bestemmelser er baseret på videnskabelige udta-
lelser; henstillingen trådte i kraft den 21. juni 1999;
(3) EF er medlem af ICCAT; det er derfor nødvendigt at
gennemføre disse henstillinger for at undgå for stort fiskeri-
tryk på tun;
(4) ved Rådets forordning (EF) nr. 1626/94 (
2
) af den 27. juni
1994 og Rådets forordning (EF) nr. 850/98 (
3
) af den 30.
marts 1998 blev der fastsat mindstemål for tun i
henholdsvis Middelhavet og region 1-5 i Atlanterhavet,
bortset fra Skagerrak og Kattegat, og Det Indiske Ocean;
(
1
) EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1.
(
2
) EFT L 171 af 6.7.1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved
Rådets forordning (EF) nr. 782/98 (EFT L 113 af 15.4.1998, s. 6).
3
) EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1. Forordningen er senest ændret ved
(
Rådets forordning (EF) nr. 308/1999 (EFT L 38 af 12.2.1999, s. 6).
Artikel 1
I Rådets forordning (EF) nr. 1626/94 foretages følgende ændrin-
ger:
1. Artikel 3a, stk. 1, affattes således:
»1.
Det er forbudt at drive notfiskeri efter tun:
— for fartøjer, der udelukkende eller overvejende fisker i
Adriaterhavet, fra 1. maj til 31. maj i hele Middelhavet
og fra 16. juli til 15. august i Middelhavet, bortset fra
Adriaterhavet
— for fartøjer, der udelukkende eller overvejende fisker i
Middelhavet, bortset fra Adriaterhavet, fra 16. juli til 15.
august i hele Middelhavet og fra 1. maj til 31. maj i
Adriaterhavet.
Medlemsstaterne sørger for, at alle fartøjer, der fører deres
flag eller er registreret i dem, omfattes af ovennævnte
bestemmelser.
Ved anvendelsen af denne forordning afgrænses Adriater-
havet med syd af en linje, der går fra den albansk-græske
grænse til Cape Santa Maria-Leuca.«
2. Følgende tekst erstatter de tilsvarende dele i bilag IV til
forordning (EF) nr. 1626/94:
»Arter
Mindstemål
Thunnus thynnus
70 cm eller 6,4 kg (
1
)
(
1
) Ved utilsigtet fangst gælder bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, dog ikke for
fisk, der antalsmæssigt udgør højst 15 %, og som vejer mellem 3,2 kg og
6,4 kg.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1441404_0002.png
C 56 E/8
DA
De Europæiske Fællesskabers Tidende
Artikel 2
Artikel 3
29.2.2000
Følgende tekst erstatter de tilsvarende dele i bilag XII til Rådets
forordning (EF) nr. 850/98:
»Arter
Mindstemål
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Tun (Thunnus thynnus) (
1
)
6,4 kg eller 70 cm
(
1
) Ved utilsigtet fangst gælder bestemmelserne i artikel 19, stk. 1, dog ikke for
fisk, der antalsmæssigt udgør højst 15 %, og som vejer mellem 3,2 kg og
6,4 kg.«
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.