PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2002
KOM (1999) 0562
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 3.11.1999

KOM(1999) 562 endelig

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL DET EUROPÆISKE RÅD

Bedre lovgivning 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Bedre lovgivning” betyder ikke blot at anvende principperne om nærhed og proportionalitet

korrekt, men også at gøre lovgivningen enklere, tydeligere og lettere tilgængelig. Derved

bliver EU’s initiativer mere effektive og vinder større anerkendelse.

Siden topmødet i Edinburgh i december 1992 har Kommissionen arbejdet resolut med denne

opgave, hvilket fremgår af de forudgående rapporter om bedre lovgivning

. I dag er

Kommissionen fast besluttet på at gå videre ad denne vej, ligesom den gør sig klar til at tage

de nye udfordringer op og løse sine opgaver effektivt i en kontekst, der hele tiden ændrer sig.

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner i Wien i december 1998 gøres

der i rapporten om bedre lovgivning status over ”udviklingen i det seneste år”, ligesom

rapporten i år først forelægges ”de forskellige berørte institutioner og organer (Europa-

Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget, COSAC og Det Økonomiske og Sociale Udvalg)”.

Dermed er der åbnet mulighed for en grundig gennemgang af rapporten og en passende

forberedelse af Det Europæiske Råd.

I NÆRHED OG PROPORTIONALITET

1) En kontekst i forandring

Den nuværende udvikling viser først og fremmest, at

der på flere områder er behov for en

mere udtalt europæisk dimension.

De nye bestemmelser, som er vedtaget med Amsterdam-traktaten vedrørende folkesundhed

og udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed

, afspejler behovet for en

handling på fællesskabsplan eller i EU-regi på disse områder. Den senere tids begivenheder

har tydeliggjort behovet for, at EU gør brug af de nye beføjelser.

På fødevareområdet har BSE-krisen og andre sager såsom problemet med dioxin i fødevarer

medvirket til at skabe fornyet opmærksomhed om betydningen af en EU-politik for

fødevaresikkerhed

På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15.-16. oktober, der havde oprettelse af et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union som overordnet tema,

fremhævedes behovet for, at EU udformer fælles asyl- og indvandringspolitikker og udvikler

et egentligt område med retfærdighed og bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan.

Med disse rapporter følges der op på henstillingerne fra Det Europæiske Råd i december 1992 og fra de efterfølgende

topmøder, den interinstitutionelle aftale af 25. oktober 1993 om procedurerne til iværksættelse af nærhedsprincippet (EF-

Bull. 10-1993, s. 99) samt artikel 9 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Efter

de første rapporter fra henholdsvis 1993 (KOM(93) 545) og 1994 (KOM(94) 533), som kun omhandlede

nærhedsprincippet, nåede Kommissionen frem til, at det var nødvendigt at udvide rammerne for rapporten, så denne kom

til at omhandle samtlige initiativer til forbedring af lovgivningen i bred betydning (”Bedre lovgivning”). Det Europæiske

Råd tilsluttede sig denne fremgangsmåde. Siden da er der fremlagt rapporter om bedre lovgivning i 1995 (CSE(95) 580),

1996 (CSE(96) 7), 1997 (KOM(97) 626) og 1998 (KOM(1998) 715).

Siden retlige og indre anliggender blev henlagt under Fællesskabets kompetence, har Kommissionen fremlagt tre forslag til

forordning (KOM(1999) 220, KOM(1999) 260 og KOM(1999) 348), et direktivforslag (KOM(1999) 219) og to meddelelser

(KOM(1999) 349 og KOM(1999) 239).

Kommissionen er i færd med at udarbejde en hvidbog om fødevaresikkerhed, som skal ligge klar ved årets udgang. Hvidbogen vil

indeholde en handlingsplan, som først og fremmest omfatter de foranstaltninger, der må træffes for at forbedre de lovmæssige

rammer i EU, fremme en mere effektiv gennemførelse af lovgivningen og sikre forbrugerne øget gennemsigtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsvarende har man inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i forbindelse med krigen på

Balkan kunnet konstatere, at EU’s bidrag er af stor betydning, hvad enten det drejer sig om

genopbygning

eller støtte- og handelsordninger.

Disse nye behov er ikke i strid med nærhedsprincippet. Vi må altid spørge os selv, om målene

for indsatsen ikke på tilfredsstillende vis vil kunne nås af medlemsstaterne, eller om

opgaverne bedre vil kunne løses på EU-plan. Svaret afhænger naturligvis af omstændigheder

og behov i de enkelte situationer. Dette er grunden til, at det i artikel 3 i protokollen om

anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til

EF-traktaten (i det følgende benævnt ”Amsterdam-protokollen”), anføres, at nærhed er et

dynamisk begreb.

Et andet aspekt er, at nærhedsprincippet kommer til at få afgørende betydning i forbindelse

med

udvidelsen.

I den forbindelse er det grundlæggende spørgsmål, hvilken indflydelse

udvidelsen vil have på de fælles politikker. Efterhånden som EU udvides, vil det blive

vanskeligere at afgøre, hvilke emner det er tvingende nødvendigt at behandle på EU-plan. Der

må arbejdes seriøst med denne problematik, og nærhedsprincippet må være en rettesnor i

dette arbejde. Det er klart, at borgerne kun vil acceptere EU som en legitim enhed, hvis

nærhedsprincippet anvendes fleksibelt og i tråd med udviklingen. EU’s prioriteringer må ikke

lammes, men tværtimod gøres dynamiske, samtidig med at betingelserne og rammerne for

EU’s beføjelser må gøres fleksible og tilpasses omstændighederne.

2) Status over 1999

Det fremgår af resultaterne i 1999, at Kommissionen i overensstemmelse med Amsterdam-

protokollen nøje har overholdt principperne om nærhed og proportionalitet. Dette er ikke altid

en nem opgave. Faktisk lægger de andre institutioner, som det anføres i rapporten ”Bedre

lovgivning 1998: et fælles ansvar”

, til stadighed et betydeligt lovgivningsmæssigt pres på

Kommissionen. Disse ”krav” om lovgivningsinitiativer er ikke altid i overensstemmelse med

principperne om nærhed og proportionalitet.

Nærhed

På de områder, hvor kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne, indebærer nærhed,

at man kun handler i det omfang, det er

nødvendigt.

Mere specifikt fastsættes det i

Amsterdam-protokollens artikel 5, at følgende to aspekter skal være overholdt, for at en

handling fra Fællesskabets side er berettiget:

målene for den påtænkte handling kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne (nødvendighedskriteriet)

målene kan bedre opfyldes ved en handling på fællesskabsplan (effektivitetskriteriet).

Dette er blandt andet grunden til, at Kommissionen på miljøområdet ventede med at

fremsætte forslag om emissionslofter for visse luftforurenende stoffer

, til den havde

konstateret, at handling på medlemsstatsniveau ikke rakte til at løse de grænseoverskridende

problemer med forsuring, troposfærisk ozon og eutrofiering af jordbunden. Med

OM(1999) 312 endelig udg.

KOM(1998) 715

endelig

udg.

KOM(1999) 125 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens initiativ har medlemsstaterne dog stadig mulighed for at tilpasse

gennemførelsesforanstaltningerne til deres særlige omstændigheder.

Med nærhedsprincippet for øje fortsætter Kommissionen desuden med i videst mulige omfang at

benytte sig af

alternativer til lovgivning.

I år er der for eksempel indgået aftaler direkte med

erhvervslivet inden for rammerne af Auto/olie II-programmet (som sigter mod at få fastsat

miljøpolitiske mål for emissionerne fra køretøjer)

samt om nedbringelse af energiforbruget

Kommissionen giver også plads til

selvregulering.

Der er i år, inden for rammerne af en

dybtgående dialog med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med bestemmelserne i

protokollen om social- og arbejdsmarkedspolitikken, indgået to aftaler om henholdsvis

tidsbegrænset ansættelse

og tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende

Proportionalitet

Kommissionen fremsætter forslag til foranstaltninger, som i overensstemmelse med

Amsterdam-protokollen giver ”så

meget spillerum til nationale beslutninger som muligt”.

Blandt andet har Kommissionen i år stillet forslag om anvendelse af en nedsat momssats for

arbejdskraftintensive tjenesteydelser, i henhold til hvilket medlemsstaterne har mulighed for

at anvende denne sats på forsøgsbasis

. På toldområdet har Kommissionen fremsat et forslag

til beslutning (”Told 2000”)

, hvori der fokuseres på samarbejde mellem toldmyndighederne

som middel til at sikre et højt og ensartet effektivitetsniveau.

Kommissionen udarbejder sine forslag til handling på fællesskabsplan i overensstemmelse

med Amsterdam-protokollen, hvoraf det fremgår, at handlingen skal ”udformes

så enkelt

som muligt og være forenelig med en tilfredsstillende opfyldelse af foranstaltningens mål

og behovet for effektiv håndhævelse”.

Nedenstående er eksempler herpå:

•

Kommissionen fremhævede i en meddelelse om det indre markeds virkemåde, hvor vigtigt

det er at sikre gensidig anerkendelse, samtidig med at der foretages de ændringer, der er

nødvendige for at styrke dette princip. Anvendes dette princip, er det muligt at sikre den

frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser, uden at det er nødvendigt at ty til

harmonisering af de nationale lovgivninger

•

I overensstemmelse med Rådets ønsker vil Kommissionen tilskynde til anvendelse af de

principper, der ligger til grund for den nye metode inden for teknisk harmonisering, og som

gør det muligt at skabe større klarhed i og øge effektiviteten af EF-lovgivningen.

Det drejer sig om aftaler med virksomhederne Kama (Korea) og Jama (Japan).

Disse aftaler vedrører fjernsyn og videobåndoptagere samt vaskemaskiner i husholdningerne. Man undersøgte muligheden

af frivillige aftaler og frivillig anvendelse af et kvalitetsmærke med henblik på nedbringelse af energiforbruget for

elektroniske brugsapparater (jf. Kommissionens meddelelse KOM(1999) 120 endelig udg.).

Denne aftale stadfæstedes ved et forslag til direktiv fra Kommissionen, som vedtoges af Rådet (direktiv 1999/70/EF, EFT

L 175 af 10.7.1999).

Denne aftale stadfæstedes ved et forslag til direktiv fra Kommissionen, som vedtoges af Rådet (direktiv 1999/63/EF, EFT L 167

af 2.7. 1999).

KOM(1999) 62.

KOM(1998) 644.

KOM(1999) 299 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

På området supplerende pensioner stillede Kommissionen på grundlag af en grønbog om

dette emne forslag til en samordnet strategi (ikke harmonisering), der er tilpasset de

forskelligartede bestemmelser, der gælder i medlemsstaterne

•

For så vidt angår miljøinspektioner, har Kommissionen, frem for at anvende bindende

retsakter, udarbejdet en henstilling med det formål at få fastsat en række

minimumsbestemmelser, som er acceptable for medlemsstaterne

På grundlag af henstillingerne fra BEST-taskforcen (forenkling af erhvervsklimaet for små og

mellemstore virksomheder) satte Kommissionen sig i 1998 for at styrke arbejdet med at

vurdere virkningerne

af lovgivningen på virksomhederne

. Kommissionen er i dette

øjemed i færd med at ændre sit system for vurdering af virkningerne af lovforslag på

virksomhederne med henblik på en effektivisering heraf.

Pilotprojektet ”det europæiske virksomhedspanel” har siden 1998 gjort det muligt via

spørgeskemaer at analysere virkningerne på virksomhederne af forslag til retsakter, som skal

vedtages af Kommissionen, navnlig hvad angår omkostningerne ved tilpasningen og den

administrative byrde. Dette initiativ har omfattet høringer af virksomheder i medlemsstaterne

om tre udkast til forslag. Resultaterne har været opmuntrende. For eksempel hørtes 1 744

virksomheder om udkastet til forslag til direktiv om affald fra elektrisk eller elektronisk

udstyr. Der vil blive taget hensyn til resultaterne af disse høringer, når der lægges sidste hånd

på forslaget.

Kommissionen benytter sig også af

risiko- og costbenefitnalyser som led i forberedelsen af

forslag til handling.

Dette har blandt andet været tilfældet med forslag på energibesparelses-

og kemikalieområdet

Forudgående høringer

Kommissionens agter at videreføre sin årelange praksis med forudgående høringer. Denne

praksis involverer en bred vifte af fora og drøftelser om hensigtsmæssigheden af mulige

initiativer (rundbordssamtaler, seminarer samt grøn- og hvidbøger). Kommissionen har i år

offentliggjort yderligere to grønbøger

og to hvidbøger

plus en lang række

arbejdsdokumenter og høringsoplæg (meddelelser og rapporter). Disse initiativer muliggør

udvekslingen af oplysninger og synspunkter, ligesom de gør det nemmere at skræddersy

aktioner til de gældende behov.

II ANDRE FORANSTALTNINGER

1) Øget politisk interesse

Det er tydeligt, at indsatsen for at gøre lovgivningen klarere, enklere og lettere tilgængelig

figurerer meget højt på den politiske dagsorden, både på fællesskabsplan og i

KOM(1999) 134 endelig udg.

KOM(1998) 772 endelig udg.

Kommissionens meddelelse KOM(1998) 550 endelig udg., ”Fremme af iværksætterånden og konkurrenceevnen” -

Kommissionens reaktion på rapporten fra taskforcen for forenkling af erhvervsklimaet (BEST) og anbefalingerne heri.

Meddelelse om ændring af politikken på kemikalieområdet (vil blive fremlagt inden årets udgang).

Grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet (KOM(1998) 585 endelig udg.) og grønbog om

produktansvar (KOM(1999) 396 endelig udg.).

Hvidbog om handel (KOM(1999) 6 endelig udg.) og hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-

traktatens artikel 85 og 86 (KOM(1999) 101 endelig udg.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaterne som ”hovedproducenter” af lovgivning

. Det er dog nødvendigt, at der

gøres reelle fremskridt, og der er i den forbindelse behov for en helt ny lovgivningskultur.

Hvad Kommissionen angår, tager den initiativer vedrørende højnelse af kvaliteten af

lovteksters affattelse, forenkling, kodifikation, omredigering og konsolidering samt lettelse af

adgangen til lovgivningen.

Kommissionen understreger i denne forbindelse behovet for en mere effektiv intern

samordning.

I øvrigt er Kommissionen bekendt med behovet for og giver sin støtte til drøftelser og dialog

med de øvrige institutioner

samt med medlemsstaterne

om disse emner.

2) Status over 1999

Kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse

Hvis man ønsker at skabe et Europa, som er mere gennemsigtigt og nærmere borgerne, er det

af afgørende betydning, at EF-lovgivningen kan forstås af dem, den vedrører. Lovteksterne

må være klare, sammenhængende og utvetydige, om ikke andet så for at sikre en ensartet

anvendelse af lovgivningen i alle medlemsstaterne.

En interinstitutionel overenskomst om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse

blev med dette mål for øje vedtaget i december 1998 og offentliggjort i marts 1999

på

grundlag af en stor, fælles indsats af de juridiske tjenester i Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet. Overenskomsten vedtoges i overensstemmelse med erklæring nr. 39 om

kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse, der er knyttet som bilag til slutakten til Amsterdam-

traktaten, og hvori institutionerne opfordres til i fællesskab at fastlægge vejledende

retningslinjer på området. Institutionerne forbereder sig i øjeblikket på at følge op på denne

aftale og samarbejder om at udarbejde en fælles praktisk vejledning til forfatterne af EF-

lovgivningen. Rådet har allerede taget hensyn til denne udvikling i sin nye forretningsorden

Kommissionen har etableret et net af lovgivningskoordinatorer, der blandt andet har til

opgave at overvåge kvaliteten af affattelsen af de forslag til retsakter, der udarbejdes i de

enkelte generaldirektorater.

Endelig har Kommissionen indført to edb-redskaber til effektivisering af affattelsen og

præsentationen af lovgivningsmæssige dokumenter, nemlig Greffe 2000 og LegisWrite.

Forenkling

Det må først og fremmest undgås, at retsakter er unødvendigt komplicerede, og dette

bestræber Kommissionen sig altid på. Det sker imidlertid stadig, at ordlyden af

Det ses af anvendelsen af direktiv 98/34/EF, EFT L 204 af 21. juli 1998, som vedrører kodifikation af proceduren i

direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, at der vedtages stadig flere

nationale forskrifter vedrørende produkter i det indre marked (antallet af notifikationer er steget fra 438 i 1995 til 620 i 1999 på

grundlag af en fremførelse til den 20. oktober 1999) (jf. også internetstedet på adressen http://europa.eu.int/comm/dg03/tris/).

Europa-Parlamentet vedtog den 18. december 1998 en beslutning om Kommissionens årsrapport t”Bedre lovgivning 1997",

EFT C 98 af 9. april 1999. Regionsudvalget vedtog den 16. september 1999 en udtalelse om Kommissionens rapport ”Bedre

lovgivning 1998: et fælles ansvar”.

Som opfølgning på de konferencer om bedre lovgivning, som det britiske og det østrigske formandskab organiserede i 1998, er

der i år afholdt to uformelle møder mellem medlemsstaternes og EU’s eksperter i henholdsvis Haag og Rom.

EFT C 73 af 17.3.1999.

Rådets afgørelse af 31. maj 1999 om vedtagelse af Rådets forretningsorden, EFT L 147 af 12.6.1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag bliver tungere under behandlingen i de øvrige institutioner

. Det er

derfor nødvendigt, at sidstnævnte også er opmærksomme på problemet og arbejder med

samme mål for øje.

Kommissionen viderefører den proces med at forenkle EF-lovgivningen, som iværksattes for

adskillige år siden, på alle områder (om end Kommissionens forslag, jf. nedenstående tabel,

ikke vedtages af Rådet i samme tempo):

FORENKLINGSFORANSTALTNINGER TRUFFET EFTER

DET EUROPÆISKE RÅD I EDINBURGH

Forslag fra Kommissionen

Retsakter vedtaget af Europa-

Parlamentet og Rådet

•

Som led i forenklingen af den fælles landbrugspolitik har Kommissionen i år iværksat

ganske vidtgående initiativer, som er beskrevet i en rapport om forenkling af

landbrugslovgivningen

. Kommissionen har i den forbindelse ophævet 13 forordninger

vedrørende EUGFL

samt frugter og grøntsager

•

Gennemførelsen af det femte rammeprogram for henholdsvis EF og Euratom inden for

forskning

er forbundet med fremskridt med hensyn til etableringen af en enklere, mere

gennemsigtig og mere fleksibel lovgivningsmæssig ramme, idet gennemførelsen af

programmerne blandt andet indebærer en effektivisering af standardkontrakterne.

•

Slim-initiativet

(enklere lovgivning for det indre marked) er ét af de mest iøjnefaldende

eksempler på tiltag som led i det igangværende forenklingsarbejde. Der er allerede

fremlagt 11 forslag vedrørende forenkling under dette projekt. For yderligere at strømline

indsatsen har Kommissionen iværksat et evalueringsprojekt i samarbejde med

medlemsstaterne, og der vil blive udarbejdet henstillinger herom. Som det påpeges i

Kommissionens meddelelse om strategien for EU’s indre marked

, bør Slim-metoden på

For eksempel var visse bestemmelser vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000

resultatet af en stor indsats for at forenkle reglerne. Den endelige aftale indeholdt imidlertid ikke alle disse forslag. Tværtimod

tilføjede man for sektorerne markafgrøder, oksekød og mælkblev en række nye elementer (jf. Det Europæiske Råd i Berlin den

25. marts 1999, formandskabets konklusioner). For nylig oplevede man i forbindelse med forslaget om proceduren for attestering

af byggevarer [...] for så vidt angår planglas, profilglas og glasblokke, at et stort flertal af medlemsstaterne ønskede at indføre en

tungere og mere bekostelig attesteringsprocedure end den, Kommissionen havde foreslået (KOM(1999) 314 endelig udg.).

Rapport om forenkling af landbrugslovgivningen, KOM(1999) 156 endelig udg.

Forordning (EF) nr. 16O8/1999 (EFT L 190 af 23.7.1999).

Forordning (EF) nr. 982/1999 (EFT L 120 af 8.5.1999).

Afgørelse nr. 182/1999/EF af 22. december 1998 om femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002) og Rådets afgørelse af 22. december 1998 om femte

rammeprogram for Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse (1998-2002), EFT L 26 af

1.2.1999.

Kommissionens meddelelse ”Enklere lovgivning for det indre marked: et pilotprojekt (SLIM-projektet), KOM(96) 204 endelig

udg.

KOM(1999) 464 endelig udg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koordineret vis anvendes på

gennemførelsesforanstaltninger.

EU-direktiver

på

tilsvarende

nationale

•

Kommissionen yder også en indsats for at modernisere konkurrencereglerne. I en hvidbog,

som blev offentliggjort i år

, slår Kommissionen til lyd for, at man ophæver

Kommissionens monopol på at indrømme undtagelser efter EF-traktatens artikel 81.

Samtidig foreslås det, at de nationale domstole og konkurrencemyndigheder gives adgang

til i fuld udstrækning at anvende EF-traktatens artikel 81 og 82.

Kodifikation, omredigering og konsolidering

Kommissionen har i år vedtaget otte forslag vedrørende

kodifikation,

som skal føre til

ophævelsen af omkring 130 retsakter. Det må imidlertid konstateres, at vedtagelsen af

forslagene i mange tilfælde forsinkes af, at de retsakter, der skal kodificeres, hele tiden

ændres, hvorved det bliver nødvendigt også at ændre forslagene til kodifikation.

For så vidt angår den fælles landbrugspolitik (Agenda 2000), har Rådet - på grundlag af

forslag, som Kommissionen fremlagde i 1998 - i år vedtaget foranstaltninger til

omredigering

af en række basisretsakter. De juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet

og Kommissionen har arbejdet videre på en interinstitutionel aftale om en mere struktureret

omredigeringsstrategi.

KODIFICERINGER SIDEN

DECEMBER 1992

1400

Forslag oversendt til

Kodificerede retsakter

Europa-Parlamentet og

vedtaget af

Rådet

lovgivningsmyndigheden

KONSOLIDERINGER

1200

1000

800

600

400

200

1995

1996

1997

/1998

antal gennemførte konsolideringer

1999

antal behandlede retsakter: oprindelige retsakter

og ændringer

Den

informative konsolidering,

som indførtes for at imødekomme behovene blandt alle

brugere af EF-lovgivningen, er stadig genstand for et større arbejde. I år har offentligheden

via internetbaserne Eur-Lex

og Celex

fået adgang til indholdet af hen ved 500

konsoliderede retsakter i samtlige sprogversioner. Eur-Lex og Celex vil senere blive lagt

sammen på ét enkelt websted, som giver integreret adgang til EF-retsakterne.

Adgang til oplysninger

Hvis EU skal kunne tjene borgerne, må disses behov nødvendigvis sættes i højsædet, navnlig

hvad angår adgangen til oplysninger om EF-lovgivningen.

Hvidbog om modernisering af gennemførelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86, KOM(1999) 101 endelig udg.

http://www.europateam.cc.cec/eur-op/ojol/index.html

http://www.cc.cec/clxint/index.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der stilles allerede talrige oplysende brochurer og vejledninger til rådighed for brugerne via

kanaliseringskontorer og informationsnet. Samtidig frembyder de nye teknologier i dag et

imponerende potentiel som medier for adgangen til oplysninger, og Kommissionen bestræber

sig på at udnytte disse redskaber fuldt ud. Beviset herpå er den stadig større succes med

EUROPA-serveren

UDVIKLINGEN I ANTALLET AF HENVENDELSER TIL

EUROPA-SERVEREN

90000000

80000000

70000000

60000000

50000000

40000000

30000000

20000000

10000000

maj 97

maj 98

jan. 97

jan. 98

jan. 99

marts 98

marts 99

maj 99

juil-97

juil-98

juli 99

mars-97

sept. 99

sept-97

sept-98

nov. 98

nov-97

De forskellige sider på EUROPA-serveren gøres løbende mere brugervenlige og lettere

tilgængelige. For eksempel åbnedes i januar 1999 en «internet-kvikskranke» (flersproget og

med gratis adgang) med titlen «Dialog med Erhvervslivet»

med det formål at gøre det

muligt for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked bedre. Derudover er

Kommissionen i færd med at forbedre internetskranken «Dialog med borgerne»

, som giver

oplysninger om borgernes rettigheder. Med denne dialog åbnes der mulighed for at få

identificeret de mangler på nationalt plan, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af

disse rettigheder, og at få løsningsforslag på bordet, som blandt andet kan vedrøre forenkling

af de administrative procedurer.

CORDIS-serveren

giver adgang til lovgivningen samt til supplerende oplysninger om det

femte rammeprogram inden for forskning og gennemførelsen heraf.

Kommissionen udvikler desuden løbende en ny svartjeneste, som kaldes EUROPE DIRECT.

Via denne service kan borgerne hurtigt få oplysninger om EU’s aktiviteter, enten på et gratis

telefonnummer eller pr. e-mail, telefax eller brev.

http://europa.eu.int/

http://europa.eu.int/business/

http://europa.eu.int/citizens

http://www.cordis.lu