Spm. nr. S 1046
Til økonomiministeren (13/1 2000) af:
Frank Dahlgaard
(UP):
»Er det korrekt, at først da Storbritannien i september 1992 forlod det europæiske valutakurssamarbejde (ERM) og lod
pundet flyde frit, faldt den britiske rente til gavn for produktion og beskæftigelse?«
Begrundelse
Da det britiske pund i september 1992 blev løsrevet fra ERM valutakurssamarbejdet (som var forløberen for det
nuværende ØMU- og eurosamarbejde), faldt den engelske rente kraftigt til gavn og glæde for engelsk erhvervsliv,
lønmodtagere og forbrugere. Den 10-årige rente, som i 1992 lå oppe omkring 10 procent, var allerede i 1994 kommet
ned på godt 6 procent og ligger i dag under de 6 procent.
Arbejdsløsheden i Storbritannien, som i 1993 lå over 10 procent, er faldet kraftigt og ligger i dag på under 7 procent. Det
er klart lavere end ledigheden i euroområdet på ca. 10 procent.
Svar (19/1 2000)
Økonomiministeren
(Marianne Jelved):
Nej, det er ikke korrekt. Som det fremgår af nedenstående figur 1, begyndte såvel den korte som den lange rente allerede
at falde fra Storbritanniens indtræden i EMS-valutamekanismen (ERM) den 8. oktober 1990.
Den korte rente faldt ganske vist yderligere efter Storbritanniens udtræden af EMS-samarbejdet den 17. september 1992,
men dette skal blandt andet ses med baggrund i, at de pengepolitiske myndigheder i Storbritannien under den britiske
deltagelse i ERM forsøgte at stabilisere det britiske pund inden for de aftalte udsvingsmargener ved at holde en højere
kort rente.
For så vidt angår det generelle rentefald i Storbritannien løbet af 90'erne, skyldes dette ikke primært en forbedret
økonomisk situation i Storbritannien over denne periode, men i stedet den faldende tyske rente. Dette kan ses af figur 2,
der viser rentespændet i forhold til Tyskland.
Som det ses af figur 2,
faldt
det lange rentespænd mens Storbritannien deltog i EMS-samarbejdet for derefter at
stige
ved
Storbritanniens udtræden. Rentespændet nåede først i slutningen af 1998 det samme lave niveau igen som under
deltagelsen i EMS'en. På daværende tidspunkt havde blandt andre Italien opnået et endnu mindre rentespænd blandt
andet i kraft af deltagelse i euroen.
[Fig. 1 og 2]